L 30b - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/10-18 fra FSR - danske revisorer vedrørende bemærkninger til afbureaukratisering af forskerskatteordningen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 30 , L 30 A , L 30 B
Offentligt

14. november 2018

J.nr. 2018 - 965

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 30 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om

skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort. (Afbureaukratisering af

forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, skattefrihed for

godtgørelse til thalidomidofre m.v.)

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 23. oktober 2018.

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/10-18 fra FSR - danske revisorer vedrørende bemærkninger til afbureaukratisering af forskerskatteordningen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. oktober 2018 fra FSR - danske reviso-

rer vedrørende bemærkninger til afbureaukratisering af forskerskatteordningen, jf. L 30

- bilag 3.

Svar

Jeg vil først og fremmest gerne takke FSR

–

danske revisorer for interessen for lovforsla-

get. Afbureaukratiseringen af forskerskatteordningen er foreslået til gavn for erhvervsli-

vet, så det glæder mig, at FSR

–

danske revisorer hilser lovforslaget velkomment og me-

ner, at det vil lette virksomhedernes administrative byrder samt styrke retssikkerheden.

FSR

–

danske revisorer anfører derudover for det første, at det bør fremgå, at forhold

vedrørende forskerskatteordningen skal realitetsvurderes.

Hertil bemærkes, at rammerne for at anvende forskerskatteordningen er

–

ganske udfør-

ligt

–

beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, og jeg har tillid til, at Skatteforvaltnin-

gen varetager sagerne på behørig og forsvarlig måde ud fra den til enhver tid gældende

praksis. Jeg anerkender, at der ikke er tale om fuldstændigt objektive regler, men jeg har

også tiltro til, at virksomheder og rådgivere vil understøtte administrationen af den øgede

fleksibilitet i reglerne bl.a. ved at sikre, at der indgås så klare og præcise aftaler som mu-

ligt.

FSR

–

danske revisorer anfører for det andet, at der er behov for at kunne se bort fra ve-

derlagskravet i perioder med ferie uden løn.

Hertil bemærkes, at det allerede er muligt for parterne at aftale samtidighedsferie efter

reglerne i den gældende ferielov. Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt at lave brede og mere

generelle undtagelser til vederlagskravet, som skal sikre et vist kvalifikationsniveau hos de

udenlandske medarbejdere. En sådan undtagelse vil også komplicere administrationen af

reglerne.

FSR

–

danske revisorer pointerer for det tredje, at den foreslåede ændring vedrørende ef-

terfølgende vederlag i visse tilfælde kan omfatte B-indkomst, som f.eks. vederlag for af-

ståelse eller udnyttelse af købe- og tegningsretter til aktier.

Hertil bemærkes, at baggrunden for ændringen er et ønske om, at personer, som alene er

blevet begrænset skattepligtige af vederlag, der hidrører fra en ansættelsesperiode under

forskerskatteordningen, ikke skal udelukkes fra at anvende en evt. resterende periode på

ordningen. Dette ændrer ikke på, at beskatningen vil skulle foretages efter de almindelige

regler.

FSR

–

danske revisorer anfører for det fjerde, at praksis i relation til beskatning af efter-

følgende vederlag, som er A-indkomst, herunder bonusser, ikke er gengivet korrekt i lov-

bemærkningerne.

Side 2 af 3

Hertil bemærkes, at en efterfølgende bonus ifølge SKM2018.439.SR ikke kan henføres til

beskatning i henhold til forskerskatteordningen, når beskatningstidspunktet ligger efter

ordningens ophør. I tilfælde af at FSR

–

danske revisorer er uenig i Skatterådets afgørelse,

må jeg henvise til de klagemuligheder, som følger af skatteforvaltningsloven.

FSR

–

danske revisorer anfører for det femte, at sondringen mellem udstationering og ar-

bejdsudleje ikke er tydelig.

Hertil bemærkes, at formålet med denne del af lovforslaget er at ensrette reglerne for at

anvende forskerskatteordningen med de almindelige skattepligtsregler. Jeg er enig i, at der

–

som anført i bemærkningerne til lovforslaget

–

kan opstå tilfælde, hvor det vil være

nødvendigt at afgøre, om der er tale om udstationering i koncernforhold o.l., som kan

omfattes af forskerskatteordningen, eller om der efter omstændighederne foreligger ar-

bejdsudleje.

Når en person kommer til Danmark for at arbejde, vil Skatteforvaltningen først vurdere,

om personen bliver fuldt skattepligtig f.eks. ved at have fået bopæl i Danmark. I bekræf-

tende fald vil der ikke kunne være tale om arbejdsudleje, og forskerskatteordningen kan

anvendes såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.

Hvis personen ikke bliver fuldt skattepligtig, vil Skatteforvaltningen typisk vurdere, om

personen bliver begrænset skattepligtig af arbejde i tjenesteforhold. I bekræftende fald, vil

der ikke kunne være tale om arbejdsudleje, og forskerskatteordningen kan anvendes så-

fremt de øvrige betingelser er opfyldt. Arbejdsudleje er afgrænset negativt, og det er såle-

des kun i de tilfælde, hvor der hverken kan konstateres fuld skattepligt eller begrænset

skattepligt af vederlag for arbejde i tjenesteforhold, at det vil være nødvendigt at afgøre,

om der er tale om arbejdsudleje. Der er naturligvis andre faktorer, som også kan have be-

tydning, men en sådan vurderingskæde anvendes allerede i dag, og hensigten er derfor, at

skattepligtsvurderingen ikke skal være anderledes i tilfælde, hvor forskerskatteordningen

kan anvendes.

Endelig spørger FSR

–

danske revisorer, om det har været overvejet at give lovforslaget

tilbagevirkende kraft.

Hertil bemærkes, at det er min opfattelse, at forskerskatteordningen

–

overordnet set

–

fungerer efter hensigten. Både Skatteforvaltningen, medarbejdere og virksomheder har

brugt tid og ressourcer på at indrette sig efter de gældende regler, og det vil derfor ikke

være hensigtsmæssigt at ændre reglerne tilbage i tid. Hvis der i konkrete sager er uenighed

om anvendelsen af de gældende regler, må det

–

som i andre tilfælde

–

afklares gennem

klagesystemet.

Side 3 af 3