L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 30 Bilag 1, L 30 A Bilag 1, L 30 B Bilag 1
Offentligt

3. oktober 2018

J.nr. 2018 - 965

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag

for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort (Afbureaukratisering af forskerskatte-

ordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag og skattefrihed for godtgørelse til

thalidomidofre m.v.)

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet/Ad-

vokatrådet

Advokatrådet har ikke bemærknin-

ger til det fremsendte høringsma-

teriale.

Ankenævnet for ATP

mm.

Skattenedslag for seniorer

Sekretariatet for Ankenævnet for

ATP m.m. anfører vedrørende æn-

dringen af lov om skattenedslag

for seniorer, at lovforslaget kan

medføre en væsentlig forøgelse af

sagsmængden i nævnet, hvorfor

det bør overvejes, hvordan det sik-

res, at nævnet har de fornødne res-

sourcer til at varetage denne op-

gave.

Sekretariatet bemærker desuden, at

indførelsen af en ny absolut frist

for anmodning om genopta-

gelse vil medføre en tilsvarende si-

tuation, som den lovforslaget sø-

ger at adressere. Således kan bor-

gere, der materielt lever op til kra-

vene for et skattenedslag, blive af-

skåret herfra, fx fordi de grundet

personlige omstændigheder

ikke har nået at anmode om gen-

optagelse indenfor fristen den 31.

marts 2019.

Skattenedslag for seniorer

Der forventes ikke en væsentlig

forøgelse af sagsmængden i næv-

net som følge af vedtagelsen af

lovforslaget. Det bemærkes i den

forbindelse, at der samlet siden

ordningens indførelse i 2008 været

ca. 300 sager, der af borgeren er

anket til Ankenævnet for ATP.

Med den foreslåede tidsbegræn-

sede mulighed for at anmode ATP

om genoptagelse gives borgere,

der ikke nåede at klage over fx for-

kerte oplysninger, en ny chance for

at få rettet opgørelsen af deres be-

skæftigelsesgrad. Den foreslåede

tidsfrist, hvorefter anmodning om

genoptagelse skal være modtaget

af ATP senest den 31. marts 2019,

er fastsat på baggrund af en afvej-

ning mellem hensynet til at give de

berørte borgere rimelig tid til at

anmode om genoptagelse og hen-

synet til at begrænse de administra-

tive omkostninger til ordningen.

ATP

Skattenedslag for seniorer

ATP har som administrator vedrø-

rende opgørelsen af beskæftigel-

sesgrad en række bemærkninger af

teknisk-administrativ karakter til

de foreslåede ændringer af lov om

skattenedslag for seniorer:

Skattenedslag for seniorer

Side 2 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ATP har bl.a. noteret sig, at der

stilles uændrede krav til dokumen-

tation for en borgers fuldtidsbe-

skæftigelse mv.

ATP har ikke grundlag for at esti-

mere omfanget af henvendelser ef-

ter lovens ikrafttræden og frem til

31. marts 2019, hvor henvendel-

serne skal være modtaget med en-

ten fysisk eller digital post. ATP vil

i samråd med Beskæftigelsesmini-

steriet og Skatteministeriet forbe-

rede en skønsmæssig passende be-

manding for at ekspedere sagerne

hurtigst muligt og forebygge sags-

ophobning, hvilket dog ikke kan

udelukkes som konsekvens, dels i

tilfælde af ekstraordinær interesse

for genoptagelsesmuligheden, dels

på grund af den umiddelbart hur-

tige ikrafttræden.

ATP har notereret sig, at annonce-

ringen om ændrede regler vareta-

ges af ATP, og at det i lovforslaget

er forudsat, at ATP annoncerer via

fx www.borger.dk og via Ældre Sa-

gens side på relevante medier.

ATP skal således ikke af egen drift

udsøge eller genoptage tidligere af-

gørelser eller meddelelser.

ATP forstår forslaget sådan, at an-

nonceringen alene skal foretages

på www.borger.dk og via Ældre

Sagens medier. Ønsket til omfang

af annoncering vil desuden blive

drøftet med Skatteministeriet.

Af hensyn til at begrænse de sam-

lede administrative omkostninger

til ordningen, foreslås det ikke, at

ATP af egen drift skal genoptage

tidligere afgørelser eller maskinelt

eller manuelt udsøge personer, for

hvem genoptagelse evt. kunne

være relevant.

Tilsvarende er det forudsat, at

ATP annoncerer via fx www.bor-

ger.dk, Ældre Sagen og relevante

sociale medier, mens der ikke plan-

lægges annonceret i dagspressen.

Side 3 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri støtter smidiggørel-

sen af regelsættet omkring for-

skerskatteordningen og har ikke

øvrige bemærkninger til lovforsla-

get.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv finder det yderst

positivt, at man nu efter ønske fra

erhvervslivet gør forskerskatteord-

ningen mere fleksibel.

Danske Advokater

Lovudkastet giver ikke Danske

Advokater anledning til bemærk-

ninger.

Danske Rederier

Forskerskatteordningen

For Danske Rederier er særligt de-

len vedrørende afbureaukratisering

af forskerskatteordningen relevant,

og Danske Rederier lægger sig på

dette lovforslag på linje med

blandt andre Virksomhedsforum

for Enklere Regler i ønsket om en

forenklet og fleksibel forskerskat-

teordning.

Danske Rederier bakker særligt op

om to elementer i lovforslaget. For

det første er det positivt, at en

nøglemedarbejder fremover ikke

afskæres fra at anvende forskers-

katteordningen, hvis medarbejde-

ren har fået udbetalt en bonus ef-

ter ansættelsens ophør.

For det andet støtter Danske Re-

derier, at nøglemedarbejdere frem-

over ikke diskvalificeres fra for-

skerskatteordningen, i de tilfælde

hvor den pågældende i en periode

Side 4 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke opfylder vederlagskravet

grundet barselsorlov.

Forskerskatteordningen er afgø-

rende for at tiltrække nødvendige

nøglemedarbejdere til danske virk-

somheder, herunder rederier, og

Danske Rederier støtter derfor

varmt alle tiltag, som sikrer øget

fleksibilitet og forenkling af ord-

ningen.

Datatilsynet

Datatilsynet har ingen bemærknin-

ger til lovforslaget.

Forskerskatteordningen

DI kvitterer for den foreslåede af-

bureaukratisering af forskerskatte-

ordningen. Det foreslåede er juste-

ringer, som DI har efterspurgt. DI

ser dog gerne enkelte yderligere ju-

steringer.

DI anfører, at det næppe har været

hensigten at udelukke personer fra

at komme på forskerskatteordnin-

gen, hvis de inden for de seneste

10 år har udført blot den mindste

smule (skattepligtigt) arbejde i

Danmark. Derfor bør der indføres

en mere generel bortseelsesret fra

ordningens karensregel (10 år uden

dansk skattepligt) for nøglemedar-

bejdere i lighed med den, der alle-

rede gælder for forskere.

Reglen om ret til at se bort fra så-

dan skattepligt til Danmark bør på

samme måde gælde for nøglemed-

arbejdere, således at der f.eks. kan

ses bort fra bestyrelsesarbejde i

Forskerskatteordningen

10 års-reglen er den grundlæg-

gende værnsregel ved anvendelse

af forskerskatteordningen, idet den

sikrer, at medarbejdere reelt re-

krutteres i udlandet. Ligeledes er

det fastholdelsen af denne regel,

som muliggør flere af de andre fo-

reslåede forenklinger af ordningen.

Hertil kommer, at indførelse af

den undtagelse, som DI ønsker, vil

være vanskelig at administrere i

praksis. Det skyldes bl.a., at nøgle-

medarbejdere

–

modsat forskere

–

kan have mange typer af indkomst,

som vil vanskeliggøre bedømmel-

sen af skattepligtsperioderne. Der-

for forventes en sådan undtagelse

Side 5 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danmark (når bestyrelsesmedlem-

met har bopæl i udlandet) og fra

korte ansættelsesforløb i Danmark

f.eks. under reglerne om arbejds-

udleje eller korte projektansættel-

ser.

Udlændinge, for hvem forskerskat-

teordningen er relevant, har ofte

stiftet bekendtskab med Danmark

professionelt. Det vil være bekla-

geligt, hvis de udelukkes fra ord-

ningen på grund af, at de ikke fuldt

ud opfylder karensreglen, der pri-

mært har til formål at hindre dan-

skere i at rejse ud i en kort årrække

for herefter at vende hjem på ord-

ningen.

at medføre mere kompleks sagsbe-

handling, som vil kræve et større

ressourceforbrug

–

både hos virk-

somhederne og skatteforvaltnin-

gen.

I øvrigt gælder forskellige betingel-

ser for hhv. forskere og nøglemed-

arbejdere for at anvende ordnin-

gen. Forenklingen af betingelserne

for at anvende ordningen har ikke

til hensigt at gøre betingelserne for

at anvende ordningen ens for hhv.

forskere og nøglemedarbejdere.

På ovenstående baggrund vurderes

det ikke hensigtsmæssigt at indføre

mere generelle undtagelser til 10

års-reglen.

Den bestemmelse, som DI ønsker

ophævet, er en værnsregel, som

medfører, at det er medarbejdere,

der kan anvende ordningen, og

ikke ejere eller andre personer med

væsentlig indflydelse på virksom-

heden. Derved sikres, at en per-

son, som ønsker at anvende ord-

ningen, ikke ensidigt kan fastsætte

sine egne ansættelsesvilkår, så be-

tingelserne for at anvende ordnin-

gen er opfyldt.

Hvis værnsreglen ophæves, vil det

desuden skabe incitament til at

omdanne udbytte fra virksomhe-

den til løn. Dette kan være fordel-

agtigt, da virksomheden

–

modsat

udloddet udbytte

–

kan fradrage

lønudgifter i selskabsindkomsten.

På den baggrund vurderes det ikke

hensigtsmæssigt at ophæve reglen.

Ifølge DI har det næppe heller væ-

ret hensigten at hindre udenland-

ske iværksættere i at anvende for-

skerskatteordningen. Derfor bør

forbuddet mod, at personer, der

har eller har haft del i ledelsen eller

væsentlig indflydelse på den virk-

somhed, vedkommende ansættes i,

kan anvende ordningen, fjernes.

Forbuddet tolkes i dag snævert

som et forbud mod, at (med)ejere

af virksomheder kan anvende ord-

ningen. Det vil være meget bekla-

geligt, hvis dette forbud står i ve-

jen for, at udenlandske ejerledere

og iværksættere flytter til Danmark

med deres virksomhed.

Side 6 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Endelig har det næppe heller været

hensigten at udelukke elementer i

en moderne lønpakke fra at blive

talt med under vederlagskravet. I

det lys bør der foretages en juste-

ring af, hvilket vederlag der kan

tælles med, når det opgøres, om en

person opfylder vederlagskravet i

ordningen. I dag er det således, at

kun A-indkomst (men ikke B-ind-

komst) tælles med. Det betyder, at

f.eks. aktieløn, men også anden

form for B-skattepligtig aflønning,

ikke tæller med.

Det er vigtigt, at forskerskatteord-

ningen fungerer på en måde, som

gør det let at finde ud af, om ve-

derlagskravet er opfyldt

–

både af

hensyn til medarbejderne og virk-

somhederne.

Aktieløn er kendetegnet ved, at

værdiansættelse på tildelingstids-

punktet er vanskeligt. Vanskelighe-

derne ved bl.a. at værdiansætte

købe- og tegningsretter på tilde-

lingstidspunktet er en af årsagerne

til, at købe- og tegningsretter om-

fattet af ligningslovens § 28 først

beskattes af værdien på udnyttel-

ses- hhv. salgstidspunktet. Vurde-

ringen af, om vederlagskravet er

opfyldt, vil derfor ofte skulle fore-

tages på et tidspunkt, hvor lønde-

len af aktielønnen endnu ikke er

opgjort. En forskerskatteordning,

som omfatter aktieløn, vil derfor

være yderst vanskelig at admini-

strere i praksis.

På den baggrund vurderes det ikke

hensigtsmæssigt at lade aktieløn

tælle med ved opgørelsen af veder-

lagskravet.

Finans Danmark

Finans Danmark hilser en forenk-

ling af forskerskatteordningen vel-

kommen. Herunder særligt ophæ-

velsen af samtidighedskravet som,

efter skattemyndighedernes prak-

sis, betød en vilkårlig forskelsbe-

handling mellem virksomheder af-

hængig af etableringsform.

Side 7 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ingen bemærk-

ninger.

FSR

–

danske revisorer

Forskerskatteordningen

FSR kvitterer for anerkendelsen af

nødvendigheden i at ændre reg-

lerne for anvendelse af forsker-

skatteordningen og støtter forsla-

get om en forenkling af ordningen.

Ændringerne har længe været ef-

terspurgte og er en klar forbedring,

der vil medføre en mere fleksibel

ordning, og som vil medvirke til, at

danske virksomheder lettere kan

rekruttere de ønskede medarbej-

dere fra udlandet.

FSR ser endvidere frem til, at for-

enklingen forhåbentlig også vil få

en positiv effekt på administratio-

nen af ordningen og dermed sikre

en smidigere godkendelsesproces

hos Skatteforvaltningen.

I forhold til forslaget, som gør det

muligt at se bort fra en efterføl-

gende bonus, mener FSR, at det i

lovbemærkningerne bør præcise-

res, at ændringen vil få betydning

for medarbejdere, som får udbetalt

”et vederlag” og ikke kun ”en bo-

nus” som nævnt i udkastet. Med

en sådan præcisering undgår ansø-

gere til forskerskatteordningen, at

der kan ske en indskrænkende for-

tolkning på baggrund af ordlyden i

lovbemærkningerne, som kan

medføre diskvalificering, der ikke

var hensigten med lovændringen,

Forskerskatteordningen

Bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 5, er blevet justeret i over-

ensstemmelse med FSR’s forslag.

Side 8 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fx i tilfælde hvor der sker beskat-

ning af andre former for vederlag

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,

nr. 1.

Det er FSR’s opfattelse, at beskri-

velsen af praksis for begrænset

skattepligtige, der anvender for-

skerskatteordningen, ikke er helt

korrekt.

Derudover foreslår FSR, at det

præciseres, at vederlagskravet skal

være opfyldt i forhold til ansættel-

seskontrakten med den danske ar-

bejdsgiver i henhold til vederlaget

anført i denne, og ikke i forhold til

den del af vederlaget, som er om-

fattet af begrænset skattepligt i

Danmark.

Beskrivelsen af praksis er blevet

justeret i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 2.

Det er blevet præciseret, at veder-

lagskravet skal være opfyldt i hen-

hold til ansættelseskontrakten.

Denne ansættelseskontrakt kan en-

ten være en lokalkontrakt med den

danske arbejdsgiver eller en udsta-

tioneringskontrakt med den ud-

sendende, udenlandske arbejdsgi-

ver i tilfælde, hvor der f.eks. er tale

om en udstationering i koncern-

forhold.

Personer, som bliver skattepligtige

efter reglerne om arbejdsudleje i

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3,

kan ikke anvende forskerskatte-

ordningen. Det er korrekt, at en

person, som er omfattet af reg-

lerne om arbejdsudleje kan vælge

at blive beskattet

som om

vedkom-

mende var omfattet af kildeskatte-

lovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk.

5. Dette giver den arbejdsudlejede

person mulighed for at vælge den

almindelige danske beskatnings-

form, som bl.a. indebærer fra-

dragsret og selvangivelsespligt, i

stedet for den særlige arbejdsudle-

jebeskatning. Vælger en arbejdsud-

lejet person beskatning efter de al-

mindelige regler, vil det ikke ændre

på, at personen ikke udfører per-

sonligt arbejde i tjenesteforhold og

FSR er af den opfattelse, at be-

mærkningerne om arbejdsudleje-

reglerne set i forhold til anvendelse

af forskerskatteordningen ikke er

fyldestgørende. Ifølge kildeskatte-

lovens § 2, stk. 5, kan personer,

som er omfattet af arbejdsudleje-

reglerne i kildeskattelovens § 2,

stk. 1, nr. 3, vælge at blive beskat-

tet, som om den pågældende var

omfattet af kildeskattelovens § 2,

stk. 1, nr. 1. Det er FSR’s opfat-

telse, at hvis en person vælger be-

skatning efter stk. 1, vil personen

kunne anvende forskerskatteord-

ningen i overensstemmelse med

den ændrede ordlyd af kildeskatte-

lovens § 48 E, stk. 1, hvilket bør

fremgå af lovbemærkningerne.

Side 9 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

derfor ikke kan blive omfattet af

forskerskatteordningen.

FSR henviser endvidere til, at kil-

deskattelovens § 2, stk. 9, medfø-

rer at vederlag, der optjenes af en

person, der opholder sig i Dan-

mark i en eller flere perioder, der

tilsammen overstiger 183 dage in-

den for en 12-måneders periode,

vil være omfattet af kildeskattelo-

vens § 2, stk. 1, nr. 1. Det betyder,

at personer, som er udstationerede

i kortere perioder kan risikere at

blive anset for omfattet af arbejds-

udlejereglerne, og dermed blive af-

skåret fra at anvende forskerskatte-

ordningen efter de nye regler, hvis

deres ophold ikke overstiger 183

dage inden for en 12-måneders pe-

riode.

Kildeskattelovens § 2, stk. 9, giver

Danmark mulighed for at beskatte

lønindkomst, der udbetales af en

udenlandsk arbejdsgiver, der ikke

har hjemting eller fast driftssted

her i landet, såfremt personen, der

udfører arbejdet, opholder sig i

Danmark i en nærmere angivet pe-

riode. En udenlandsk arbejdsgiver,

der ikke har hjemting eller fast

driftssted i Danmark, kan ikke

være arbejdsgiver i henhold til kil-

deskattelovens § 48 E, stk. 1. Per-

soner, der i medfør af kildeskatte-

lovens § 2, stk. 9, beskattes efter §

2, stk. 1, nr. 1, kan derfor ikke

blive omfattet af forskerskatteord-

ningen uanset antallet af opholds-

dage.

Ledernes Hovedorganisa-

tion

Det er afgørende, at erhvervslivets

muligheder for at hente arbejds-

kraft fra udlandet styrkes. Med

lovforslaget lægges der op til en af-

bureaukratisering af forskerskatte-

ordningen, som kan medvirke til,

at danske virksomheders mulighe-

der for at tiltrække højtkvalificeret

udenlandsk arbejdskraft forbedres.

Det kan Lederne støtte.

Lederne har herudover ingen be-

mærkninger.

Niels Smedegaard (NS),

Adjunkt, UC SYD

Forskerskatteordningen

NS opfordrer til, at der ryddes op i

den terminologi, der har udviklet

sig for forskerskatteordningen, så-

ledes man i forarbejderne bruger

Forskerskatteordningen

Det er korrekt, at der ikke nødven-

digvis er overensstemmelse mel-

lem udstationeringer, der er omfat-

tet af udstationeringsdirektivet, og

Side 10 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en entydig og stringent termino-

logi, der er i overensstemmelse

med den terminologi, der anven-

des for samme forhold i andre

sammenhænge.

NS fremhæver særligt, at anvendel-

sen af begrebet ”udstationering” i

bemærkningerne til lovforslaget

skaber forvirring, fordi det ikke

anvendes på sammen måde, som

det bl.a. er tilfældet i udstatione-

ringsloven.

udstationeringer, der efter lov-

forslaget kan omfattes af forsker-

skatteordningen. Det skyldes pri-

mært, at udstationeringsdirektivet,

som er implementeret i dansk ret

ved udstationeringsloven, og skat-

telovgivningen varetager forskel-

lige hensyn.

Helt generelt sikrer udstatione-

ringsdirektivet en række mini-

mumsrettigheder til udstationeret

arbejdskraft, dvs. personer, som

ikke har en lokalansættelse i det

land, hvor de udfører et arbejde.

Ved udstationering i koncernfor-

hold (eller andre indbyrdes for-

bundne foretagender) vil der ofte

blot foreligge en udstationerings-

kontrakt mellem den udsendende

arbejdsgiver og medarbejderen,

der udsendes. En sådan udstatio-

nering kan som udgangspunkt

–

på

grund af dens interne karakter

–

skatteretligt betragtes som arbejde

i tjenesteforhold. I disse tilfælde

medfører lovforslaget, at medar-

bejderen har mulighed for at blive

omfattet af forskerskatteordningen

og samtidig forblive omfattet af

sociale sikringsordninger i sit

hjemland.

Årsagen til, at arbejdsudleje ikke

kan omfattes af forskerskatteord-

ningen, er, at der ønskes en tættere

tilknytning til den ansættende dan-

ske virksomhed. Dette understøt-

tes også af, at maksimumperioden

på ordningen netop er blevet for-

længet til syv år for ikke kun at til-

trække

–

men også fastholde

–

højtkvalificerede personer. Dertil

NS foreslår, at forskerskatteord-

ningen skal udvides til at kunne

anvendes i alle udstationeringstil-

fælde

–

også hvis der efter om-

stændighederne rent skatteretligt

foreligger arbejdsudleje. Efter hans

opfattelse foreligger ingen særlig

grund til at holde arbejdsudleje

uden for ordningen, og forslaget

vil derfor medføre en væsentlig

forenkling. Samtidig vil det give

personer, som omfattes af ordnin-

gen, bedre mulighed for at forblive

socialt sikret i hjemlandet, når de

arbejder i Danmark under for-

skerskatteordningen.

Side 11 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommer, at et af hovedformålene

med forskerskatteordningen er, at

danske virksomheder kan rekrut-

tere en konkret, ønsket medarbej-

der med visse kvalifikationer

–

ikke blot en person til at udføre et

nærmere defineret arbejde, som

det ofte er tilfældet med arbejds-

udleje. Personkredsen, som kan

omfattes af forskerskatteordnin-

gen, vil typisk heller ikke være den

samme som den personkreds, der

omfattes af arbejdsudlejereglerne.

På den baggrund vurderes det

mest hensigtsmæssigt at fastholde

sondringen mellem arbejde i tjene-

steforhold og arbejdsudleje, samt

at arbejdsudleje fortsat holdes

uden for ordningen.

SEGES

Skattenedslag for seniorer

SEGES bemærkninger vedrører

alene den del af lovforslaget, der

vedrører skattenedslag for senio-

rer.

SEGES finder det hensigtsmæs-

sigt, at der med forslaget åbnes

mulighed for, at borgere, der har

mistet skattenedslag som følge af

andres fejl, kan få det skattened-

slag, som de

–

set ud fra lovens in-

tentioner

–

er berettigede til.

SEGES finder dog ikke, at der er

en rimelig begrundelse for, at

dødsboer udelukkes fra mulighe-

den for genoptagelse og henviser

til, at det i andre genoptagelsessitu-

ationer er udgangspunktet, at

dødsboer får samme mulighed for

Skattenedslag for seniorer

Lovforslaget er justeret, således at

dødsboer ikke er afskåret fra den

foreslåede tidsbegrænsede mulig-

hed for genoptagelse efter anmod-

ning.

Side 12 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

genoptagelse som levende perso-

ner, jf. bl.a. styresignalet

SKM2011.8120. SKAT.

SEGES finder det ikke rimeligt, at

ATP ikke af egen drift skal genop-

tage afgørelser, meddelelser og sa-

ger om beskæftigelsesgraden, som

ATP har kendskab til, og henviser

til, at ATP tidligere har udsendt

breve til borgerne om beskæftigel-

sesgraden og derfor forholdsvis

nemt kunne sende endnu et brev

til disse borgere, hvor mulighe-

derne for genoptagelse omtales.

Efter SEGES opfattelse bør såvel

ATP som Landsskatteretten, Skat-

terådet, Skatteforvaltningen og Be-

skæftigelsesministeriet af egen drift

genoptage de sager om beskæfti-

gelsesgraden, som de måtte have

kendskab til.

Der foreslås med lovforslaget en

tidsbegrænset mulighed for at an-

mode ATP om genoptagelse, uan-

set lovens nuværende, formelle

indsigelsesfrist på tre måneder,

mens de øvrige betingelser for op-

nåelse af skattenedslaget, herunder

kravet om fuldtidsbeskæftigelse,

ikke ændres. Baggrunden for, at

det ikke foreslås, at ATP af egen

drift skal genoptage tidligere afgø-

relser eller udsøge relevante perso-

ner, er hensynet til at begrænse de

samlede administrative omkostnin-

ger til sagsbehandling i ATP.

ATPs hidtidige praksis om afvis-

ning af indsigelser modtaget efter

udløbet af den nuværende 3-måne-

dersfrist er i fuld overensstem-

melse med loven, hvorfor der ikke

er tale om at rette op på en uret-

mæssig administration, hvilket ef-

ter omstændighederne kunne have

fordret genoptagelse af egen drift.

Der foreslås med nærværende lov-

forslag ikke ændringer af reglerne

vedrørende omkostningsgodtgø-

relse. Vedtagelsen af nærværende

lovforslag medfører ikke, at tidli-

gere afgørelser fra Landsskatteret-

ten er forkerte, men alene at der

indføres en tidsbegrænset mulig-

hed for, at en senior kan anmode

om genoptagelse af beskæftigelses-

graden uanset for sen eller mang-

lende indsigelse efter lovens nuvæ-

rende formelle indsigelsesfrist på

tre måneder. Der vil således ikke

SEGES bemærker, at der har væ-

ret sager i Landsskatteretten om

beskæftigelsesgraden, som er ble-

vet tabt af borgerne og beder på

den baggrund Skatteministeriet re-

degøre for mulighederne for fuld

omkostningsdækning til sagkyndig

bistand, hvis borgerne nu får til-

kendt skattenedslag.

Side 13 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på baggrund af lovforslaget være

mulighed for at få ændret omkost-

ningsgodtgørelsen i tidligere af-

gjorte sager.

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF Skattefaglig Forening takker

for det modtagne materiale og

meddeler, at SRF Skattefaglig For-

ening ikke har bemærkninger til

det modtagne forslag.

SMVdanmark

SMVdanmark har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

(STAR)

STAR har ingen bemærkninger til

det fremsendte lovforslag.

Ældre Sagen

Skattenedslag for seniorer

Ældre Sagens bemærkninger knyt-

ter sig alene til forslaget om mulig-

hed for genoptagelse af afgørelser

om skattenedslag for seniorer, som

Ældre sagen hilser velkomment.

Ældre Sagen bemærker, at den fo-

reslåede tidsfrist for anmodning

om genoptagelse er relativt kort,

og at en længere tidsfrist vil kunne

modvirke, at der indgives indsigel-

ser ”for en sikkerheds skyld”, der

senere viser sig at være ubegrun-

dede.

Skattenedslag for seniorer

Den foreslåede tidsfrist, hvorefter

anmodning om genoptagelse skal

være modtaget af ATP senest den

31. marts 2019, er fastsat på bag-

grund af en afvejning mellem hen-

synet til at give de berørte borgere

rimelig tid til at anmode om gen-

optagelse og hensynet til at be-

grænse de administrative omkost-

ninger til ordningen.

Efter lovforslaget skal anmodning

om genoptagelse være modtaget af

ATP senest den 31. marts 2019.

Ældre Sagen forstår fristen således,

at borgeren skal indsende sin ind-

sigelse inden 31. marts 2018, men

Side 14 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at den nødvendige dokumentation

ikke nødvendigvis skal foreligge på

dette tidspunkt.

Det kan bekræftes, at det vil være

muligt at eftersende relevant doku-

mentation, der evt. ikke har kunnet

fremskaffes inden fristens udløb.

Dokumentationen vil dog skulle

foreligge inden for rimelig tid.

Opremsningen i lovforslagets be-

mærkninger af eksempler på doku-

mentation er ikke udtømmende.

Årsopgørelsesoplysninger vil såle-

des også kunne indgå i dokumen-

tationen.

Ældre Sagen bemærker, at lov-

forslagets bemærkninger som ek-

sempel på dokumentation nævner

lønsedler, ansættelseskontrakt, ar-

bejdsgiverudtalelse mv., mens års-

opgørelsens oplysninger om be-

skæftigelse ikke omtales. Ældre Sa-

gen går ud fra, at disse oplysninger

også kan anvendes som dokumen-

tation.

Ældre Sagen sætter spørgsmåls-

tegn ved bestemmelsen om, at det

ikke skal være muligt at genoptage

afgørelser, hvis der er tale om et

dødsbo. Ældre Sagen finder, at ef-

terlevende ægtefæller skal have

mulighed for at anmode om gen-

optagelse.

Ældre Sagen bemærker, at det af

bemærkninger til forslaget frem-

går, at det er forudsat, at ATP an-

noncerer via fx www.borger.dk og

via Ældre Sagens side på relevante

sociale medier. I betragtning af

målgruppen bør der efter Ældre

Sagens opfattelse også annonceres

i trykte medier, herunder kan der

være mulighed for, at Ældre Sagen

gennem redaktionelt indhold kan

gøre opmærksom på sagen i Ældre

Sagens medlemsblad og online, li-

gesom ATP kan indrykke decide-

rede annoncer i medlemsbladet.

Lovforslaget er justeret, således at

dødsboer ikke er afskåret fra den

foreslåede tidsbegrænsede mulig-

hed for genoptagelse efter anmod-

ning.

Der henvises til kommentarerne til

ATPs bemærkninger.

Side 15 af 16

L 30b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Aarhus Universitet

(AU)

Forskerskatteordnignen

AU takker for muligheden for at

kommentere på lovforslaget.

Fsva. ændringen af kildeskattelo-

ven hilser AU forslaget om bonus-

ser velkomment. AU undrer sig

imidlertid over, hvorfor bonussen

ikke henføres til beskatning efter

forskerskatteordningen. Bonussen

relaterer sig til det tidligere ansæt-

telsesforhold, hvor vedkommende

var omfattet af forskerskatteord-

ningen. AU har mange sager, hvor

en forskningsbevilling ikke kan op-

gøres, før forskningsprojektet er

afsluttet og ansættelsen er ophørt.

AU finder ikke, at en tidligere

medarbejder skal straffes økono-

misk for dette forhold, hvorfor

bonussen bør beskattes på samme

måde, som under den ansættelse,

som bonussen udbetales på bag-

grund af.

AU har ikke øvrige bemærkninger

til lovforslaget.

Forskerskatteordningen

En mulighed for at beskatte et ef-

terfølgende vederlag under for-

skerskatteordningen vil som ud-

gangspunkt kræve en omkost-

ningstung tilretning af Skattefor-

valtningens systemer. Hertil kom-

mer, at der ikke nødvendigvis er

stor forskel på skattebetalingen af

efterfølgende vederlag som hhv.

beskattes under forskerskatteord-

ningen eller efter de almindelige

regler.

På den baggrund indeholder lov-

forslaget ikke et forslag om, at ef-

terfølgende vederlag kan henføres

til beskatning under forskerskatte-

ordningen.

Side 16 af 16