Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 30:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort. (Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Tak. Lovforslaget her indeholder nogle ændringer i forskerskatteordningen, nogle ændringer om genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre og en mindre præcisering i forhold til grænsegængeres fradrag for gaver og løbende ydelser til almennyttige og almenvelgørende formål. Så igen har vi sådan et lovforslag med ret mange forskellige tematikker. Jeg vil sige noget om dem, jeg finder meget positive, og som også er nogle af grundene til, at vi bakker op om lovforslaget.

Jeg vil starte med det her spørgsmål om godtgørelse til thalidomidofre. Det er blevet besluttet i forbindelse med satspuljen på sundhedsområdet at indføre en godtgørelse til nulevende thalidomidofre for svie og smerte, altså det forhold, at der var kvinder, der blev behandlet med det her præparat, og hvis børn tog skade af det. Der blev altså taget en beslutning om at give en godtgørelse, men bare ikke, at den også var skattefri. Altså, der var simpelt hen skattepligt for den godtgørelse, og det får vi ryddet op i med lovforslaget her, så man ikke skal betale skat af den godtgørelse for svie og smerte, som staten helt berettiget giver til de her thalidomidofre.

Spørgsmålet om genoptagelse af afgørelser om skattenedslag: Det er ved at være nogle år siden, men alligevel er det vigtigt, og jeg har selv en stor personlig tilfredsstillelse ved, at det her lovforslag kommer, fordi jeg har været aktiv i at forfølge den her sag igennem nogle omgange, hvor jeg er blevet kontaktet af borgere lokalt, der altså havde oplevet at have overholdt alle de regler, der var, for, hvornår man kunne være berettiget til at opnå det her nedslag. Det drejede sig om 100.000 kr. i en familie, hvor lønningerne ikke var særlig store, så det ville virkelig betyde noget.

Der var altså den her ordning i nogle år om, at hvis man var i fuld beskæftigelse og blev ved med at være det, selv om man havde ret til at gå på efterløn, så fik man den her skattefri bonus. Og problemet har så været, at i de systemer, der skulle se efter, om man var berettiget til det, var der forskellige ting, der ikke var blevet taget ordentlig højde for, og folk, der egentlig var berettiget til at modtage det her skattenedslag, endte med at blive afvist. Og 3 måneder efter den afvisning var der sådan set bare ikke noget at rafle om, så havde staten lov til helt at afvise det. Der bliver der altså nu en ny åbning frem til den 31. marts 2019 til at få revurderet sin sag. Det synes jeg er meget positivt, og jeg vil gerne kvittere over for skatteministeren for, at det endte med at komme som en del af det her lovforslag.

Jeg vil godt have, at vi i udvalgsbehandlingen overvejer, om fristen er en smule for kort, om den kan være lidt længere, og samtidig, om den pligt til at oplyse om muligheden for at få genoptaget de her sager, som ATP får, er tilstrækkelig omfattende, altså om Ældre Sagens medier og Skatteministeriets egen hjemmeside osv. er tilstrækkeligt til, at man får indfanget dem og får givet den besked, at nu er der altså mulighed for at få revurderet sin sag. Men det er forhåbentlig noget, vi kan diskutere i udvalgsbehandlingen. Det er ikke noget, som vil gøre det meget dyrere, men som forhåbentlig vil sikre, at flere oplever den retfærdighed, at de faktisk får den bonus, som den daværende VK-regering stillede folk i udsigt.

De øvrige elementer vil jeg ikke føje meget til. Jeg nævnte kort, hvad det handler om, og vi kan altså støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og vi går videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. L 30, som lovforslaget hedder, har jo lidt forskellige elementer, hvor det første er en afbureaukratisering af forskerskatteordningen, som jo i princippet er nogle ændringer i forhold til, hvordan vi får udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det er jo nogle drøftelser, nogle forhandlinger, som i forvejen foregår mellem regeringen og Folketingets partier. Så jeg vil jo egentlig umiddelbart synes, det er lidt spøjst, at mens vi sidder og forhandler spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft, så kommer der et lovforslag midt i det hele, som så omhandler udenlandsk arbejdskraft. Derfor appellerer jeg til, at man måske tog de her ting med ind som en naturlig del af de drøftelser, som foregår ved siden af lovforslaget.

I dag er reglerne jo sådan i forhold til nøglemedarbejdere, at de bliver beskattet med 27 pct. i Danmark i op til 7 år i samlet varighed. Skattepligten indtræder ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet; det, man kalder samtidighedskravet. De skal så opfylde tre krav. De må ikke have været skattepligtige inden for de seneste 10 år, de må ikke have været en del af ledelsen i den virksomhed, som de skal ansættes i, inden for de seneste 5 år, og så skal de kunne oparbejde en månedsløn på 65.100 kr.

Nogle af disse parametre ændres der så på eller gøres mere smidige, kan man nok i hvert fald sige. Det er argumentationen, man bruger fra regeringens side. Bl.a. foreslås det her samtidighedskrav ændret. Argumentationen er jo, at det ikke skal være sådan, at man ikke kan komme ind under forskerskatteordningen i Danmark, hvis man er ansat i en udenlandsk afdeling i en dansk virksomhed. Altså, argumentationen er, at det ikke skal være virksomhedens struktur, der udelukker det, og det synes jeg egentlig lyder som et ganske sobert argument, altså at det selvfølgelig ikke er det, der skal kunne holde folk fra det.

Men omvendt har vi også den naturlige bekymring, at hvis man så ender det her, betyder det så ikke også, at hvis man er en stor global virksomhed, jamen så kan man flytte en medarbejder rundt internt i sine afdelinger til lav beskatning i flere forskellige lande? Altså, en stor virksomhed kan jo så sige: Så får de så nogle år i Danmark på lav skat, og inden for samme virksomhed flytter vi dem så til England til lav skat, og så kan de så komme til USA til lav skat og så tilbage til Danmark til lav skat. Og så kan de så sidde og cirkulere dem rundt til lav skat i hele verden. Så det synes vi der er behov for en eller anden drøftelse af, enten under behandlingen af lovforslaget, eller også – som jeg også appellerer til – måske under drøftelserne om udenlandsk arbejdskraft, altså hvordan man så får det sikret. For vi er sådan set med på, at det jo ikke er meningen, at det skal være virksomhedens struktur, der udelukker, at man kan være på en forskerskatteordning.

Men vi har altså en naturlig bekymring for, at man så får sådan en eller anden karrusel, hvor man så kan fræse rundt blandt virksomhedens internationale afdelinger og så på den måde slippe for billigt i skat i alle lande. Det synes vi fra vores side heller ikke er hensigtsmæssigt, så det er der altså brug for en eller anden afklaring af.

Så er der en anden del i forslaget, og det er om ændring af dokumentation af ansættelsesforholdet. I dag er det jo sådan, at der skal være en ansættelseskontrakt, som så ikke er nødvendig fremadrettet. Og det skal så bedømmes ud fra andre kriterier ifølge lovforslaget. Men jeg kan ikke sådan umiddelbart se af lovforslaget, hvad det er for nogle andre kriterier, man mener man så skal bedømme ud fra. Og det kunne vi også godt have brug for at få at vide, enten i udvalgsarbejdet eller i de forhandlinger, der foregår, altså: Hvad er det så egentlig for nogle kriterier, man så skal bedømme ud fra?

For vi synes jo i Dansk Folkeparti, at en ansættelseskontrakt er et rigtig godt redskab. Det er det selvfølgelig både for myndighederne, men sådan set endnu mere for medarbejderne, fordi man jo dér får sat sine rettigheder op: Altså, hvad er det for nogle ansættelsesvilkår, man har? Hvad er lønnen, hvad for nogle ferierettigheder har man, hvilke vilkår er der for barsel? Eller andre ting, man kan skrive. Altså, der er jo rigtig mange ting; der kan være bonusordninger. Og det er sådan set en ganske god beskyttelse af medarbejderne, man har i en ansættelseskontrakt. Men vi kan ikke se ud af det her, hvordan man så sikrer de rettigheder for borgerne, så det vil vi også gerne have en eller anden uddybning af i det videre arbejde.

Så ændres det også i forhold til de her nøglemedarbejdere, at de kan forblive på ordningen efter barsel, fordi det jo naturligt er svært, hvis man er på barsel en periode, at opretholde det lønkrav, der er. Og det synes vi jo sådan set lyder ganske fornuftigt at ændre, altså at fordi man er i den lykkelige omstændighed, at man får et barn, så er man pludselig udelukket fra at kunne fortsætte på ordningen. Så det synes vi sådan set er en god og fornuftig ændring.

Jeg tror også, det er fornuftigt, at der er den ændring, at hvis man inden for de sidste 10 år – hvor man så ikke må have haft en skattepligtig indtægt i Danmark – helt tilbage i de første år måske har fået en eller anden efterfølgende bonus, der er blevet udbetalt, så skal det sådan set ikke udelukke en fra at komme på ordningen igen. Det er vi sådan set også med på. Det er fint.

Et helt andet emne, der er i lovforslaget, er jo det, som hr. Jesper Petersen også har redegjort fint for. Og det er skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre, som vi jo bredt i Folketinget gerne vil prøve at give en godtgørelse. Og vi synes, det er helt på sin plads, at man sørger for, at den er skattefri. Så det støtter vi jo selvfølgelig fuldt ud.

Til sidst: En ændring, der også er vigtig, er omkring den her genoptagelse af afgørelser om skattenedslag til seniorer. Jeg har også fået en hel del henvendelser på det, hvor folk uretmæssigt er kommet i klemme. Der kan være nogle ting, der er indberettet forkert, f.eks. af en virksomhed, på beklagelig vis jo. Men hvis fristen på de 3 måneder er gået, kan man ikke få rettet op på det. Og det er jo ikke særlig heldigt, hvis man ellers opfylder alle andre krav og man sidder som dansker ude og faktisk har ret til de her 100.000 kr. Så det er kun ganske rimeligt, at vi får ændret det, så de der 3 måneder ikke er det afgørende for, om man kan få det skattenedslag, som man nu engang har ret til. Så det støtter vi selvfølgelig også fuldt ud.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak. Som de tidligere ordførere har været inde på, indeholder det her lovforslag tre dele, nemlig for det første en skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre. Og det kan man nærmest ikke være imod. Det er jo lidt ærgerligt, at de skal betale skat af de godtgørelser, vi har fået tilkendt dem. Så indeholder forslaget også en fleksibilitet i forhold til seniorers indsigelsesfrister, altså at der er en midlertidig ophævelse af indsigelsesfristen på 3 måneder i forhold til afgørelse om skattenedslag. Og det er jo, fordi vi har lyttet til, hvad det er for nogle problemer, folk oplever derude. Og det tager vi seriøst, og så prøver vi på at gøre noget ved det, vi oplever som et problem. Så det er jo en måde at prøve at tage det seriøst på. Det er det også ved den sidste del af forslaget, som er mindre justeringer af forskerskatteordningen, som har vist sig at være meget ufleksibel. Det er jo ikke noget stort opgør, vi tager med forskerskatteordningen her. Det er mindre justeringer, simpelt hen fordi den er for kompliceret og ufleksibel. På den baggrund kan jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Og så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her lovforslag er jo et lidt blandet forslag, og vi kan faktisk støtte det meste. Vi støtter genoptagelsen af afgørelser af skattenedslag for seniorer. I sin tid – og det er jo faktisk lidt over 10 år siden – var vi egentlig imod selve ordningen, men det her handler jo om, at folk skal behandles ordentligt efter de gældende regler, så den del af lovforslaget støtter vi. Hvis folk har mistet ret til nedslaget på grund af fejl i f.eks. indrapporterede arbejdstimer, så skal folk jo have lov til at få genoptaget deres sag.

Vi støtter selvsagt også skattefriheden for thalidomidofre. Vi er ikke helt sikre på, hvad det har at gøre med det sociale frikort på baggrund af det fremsatte lovforslag, og det vil vi lige søge at få afklaret i lovbehandlingen. Men vi støtter selvfølgelig tilgangen om skattefrihed på det her område.

Så ser vi umiddelbart heller ikke noget problem i, at grænsegængere får fradrag for deres indbetalinger til almennyttige institutioner. Det er vi umiddelbart positive over for. Og så er der det sidste element, som vi ikke kan støtte, og det er jo det element, som omhandler forskerskatteordningen.

Det er en ordning, som vi fra Enhedslistens side altid har været modstandere af. Det er en skattenedsættelse til meget højtlønnede specialister og sportsstjerner. Og det fremgår af lovforslaget, at den her ordning nu skal være nemmere at bruge, det skal være mere smidigt at bruge ordningen.

Men det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at man på den her måde giver en skattelettelse til folk, der i forvejen har en meget høj løn. Og man må også bare sige: Hvis virksomhederne gerne vil have specialister til Danmark, skal de jo ikke have et tilskud, så de kan give en lavere løn til folk, der kommer fra udlandet. De folk, der kommer fra udlandet og arbejder her skal være velkomne, men de skal da betale den samme skat som alle andre. Og hvis virksomhederne så vil have dem, må de da bare betale den løn, der skal til.

Altså, forskerskatteordningen, som oprindelig var tiltænkt forskere meget snævert, er jo også efterhånden blevet bredere, og nu er det sportsstjerner og alle mulige mennesker, som benytter sig af den. Det er blevet sådan en lidt absurd kattelem til en lavere beskatning. Og som hr. Dennis Flydtkjær jo også nævnte: Hvad er muligheden for, at man sådan set kan cirkulere rundt og udnytte den her slags skatteordninger i forskellige lande? Det er en ordning, som er forkert skruet sammen, og vi ser gerne, at den her del af lovforslaget bliver skilt ud.

Lige præcis i den sammenhæng har Enhedslisten og Dansk Folkeparti måske en interesse i, at Dansk Folkeparti ønsker, at der bliver forhandlet om det i et andet rum end lige her i den her Folketingssal. Vi ønsker sådan set, at det slet ikke bliver vedtaget. Men konklusionen kan i hvert fald hurtigt blive, at det skal tages ud i et særskilt lovforslag. Men som lovforslaget foreligger og er skruet sammen nu, kan vi samlet set ikke støtte det.

Tak til ordføreren

Jeg skal hermed afbryde mødet. Mødet genoptages kl. 13:00, og første ordfører er hr. Joachim B. Olsen.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).

Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 30:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort. (Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Så er vi klar til at fortsætte ordførerrækken. Og jeg giver ordet til Liberal Alliances ordfører – som ikke er Joachim B. Olsen i dag, men May-Britt Kattrup, hvilket ganske rigtigt står på tavlen, for jeg har lige tjekket det. Velkommen til.

Tak for det. Forslaget skal afbureaukratisere forskerskatteordningen, så en masse formalia ikke står i vejen for at benytte ordningen. Da der ikke er tale om en større udvidelse, vurderes det ikke at kræve det store provenu. Formålet er blot, at der skal være mindre bureaukrati og bøvl. Herudover vil man ændre indsigelsesfristen i forhold til seniornedslagsordningen. Der er en række seniorer, der ikke har haft en korrekt opgørelse af deres beskæftigelsesgrad og kun har haft 3 måneder til at gøre indsigelse. Disse seniorer mener jo naturligt, at det er urimeligt, at de skal stilles dårligere end andre.

Liberal Alliance synes, begge dele er sund fornuft, og vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste taler er hr. René Gade fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. I Alternativet er vi for lovforslaget. Der er to elementer, som jeg lige skal kigge lidt nærmere på, og så er der et par elementer omkring socialt frikort og grænsegængeres fradrag, som primært er af teknisk karakter, og derfor har der ikke været høring på det, men da vi altid er blevet begavet med at få høringssvar, så mangler jeg lige fuldstændigt at kunne se, hvordan det passer ind i det samlede billede. Men det burde ikke kunne rokke ved noget.

Så er der forskerskatteordningen, og der har vi altid sagt, at jo mere præcis vi kan gøre den i forhold til netop at understøtte, at vi kan få kvalificeret arbejdskraft til Danmark, jo bedre er det. Den har til tider været bred, men vi bakker også op om den her del, da den på alle måder forbedrer ordningen. Om vi så stadig væk synes, at ordningen er for bred og godt kunne blive mere konkret i sin helhed, er en anden debat.

Så vi bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er heller ingen korte bemærkninger. Det går åbenbart ret stærkt i dag. Den næste ordfører, jeg ser i salen lige nu, er hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Lovforslaget her er jo bl.a. en justering af forskerskatteordningen. Danmark har brug for udenlandske eksperter og talenter. De er med til at bidrage til, at danske virksomheder kan udvikle og vækste, og de er med til at bidrage til statskassen og dermed også til den danske velfærdsstat. Udlændinge, som arbejder i Danmark på forskerskatteordningen, besidder nogle nøglepositioner i danske virksomheder. Dermed er de også med til at skabe og sikre danske jobs. Udfordringen for det danske samfund er ikke, om de her nøglepersoner rejser tilbage til deres hjemland, når de ikke længere har et job, udfordringen er faktisk i højere grad at fastholde dem i Danmark.

Vi aftalte i forbindelse med erhvervs- og iværksætterpakken, at vi skulle forlænge forskerskatteordningen, så de her nøglemedarbejdere kan blive længere i Danmark og i danske virksomheder. Det er et rigtig godt tiltag.

Lovforslaget, som vi behandler nu, giver så også nogle konkrete bud på, hvordan man kan smidiggøre ordningen, så den gøres mindre bureaukratisk, og det er selvfølgelig noget, vi Konservative bakker op om. Derudover indeholder lovforslaget en mulighed for, at seniorer, som ikke nåede at få klaget over f.eks. forkerte oplysninger i forbindelse med opgørelse af beskæftigelsesgrad, nu får en ny klagemulighed. Der har været en del sager, hvor nogle har følt sig snydt for skattenedslag, selv om fejlen f.eks. lå hos arbejdsgiveren. Vi synes selvfølgelig, at det giver rigtig god mening, at de her borgere får endnu en mulighed for at klage over de fejl. Vi støtter selvfølgelig det samlede lovforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så har vi fået en ordfører mere til stede i salen, og jeg vil tillade mig at gå baglæns i rækkefølgen og sige velkommen til ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Tak. Jeg kan gentage mig selv fra det lovforslag, vi havde før det her, og rose regeringen og skatteministeren for at have fundet en masse mindre ændringer af forskellige skattelovgivninger, som betyder rigtig meget for de borgere, som det går ud over at der er nogle uhensigtsmæssigheder. Jeg vil ikke stå her og gennemgå alle de enkelte forslag, for det har nogle af kollegaerne gjort før mig, men vi kan i Radikale Venstre støtte alle forslagene. Der er et enkelt, som jeg lige vil give et ord med på vejen, og det er de her, jeg tror, de hedder thalidomidofre, som er nogle mennesker, hvis mødre fik et middel for mange år siden, som så gjorde, at de fik nogle misdannelser. De får nu skattefrihed for de erstatninger, de får.

Det er vi rigtig glade for i Radikale Venstre. Det er en del af satspuljen. Man kan jo kun undre sig over, at der er gået så lang tid, inden man har fået lavet nogle erstatninger til de her mennesker, for det var jo et middel, der var godkendt af myndighederne. Det er en rigtig ulykkelig historie, og vi er glade for, at vi med det her forslag kan give skattefrihed for de erstatninger, de får. Vi kan som sagt støtte lovforslaget og alle de her enkelte initiativer

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler, jeg ser i salen, er så skatteministeren. Værsgo.

Nu blev debatten jo delt over frokostpausen. Men hvis jeg skal knytte lidt bemærkninger til forslaget, vil jeg sige, som også flere ordførere har været inde på, at vi afbureaukratiserer og ændrer lidt i forskerskatteordningen, så komplicerede regler ikke unødigt begrænser virksomhedernes muligheder for at rekruttere dygtige medarbejdere i udlandet. Det er nogle små ændringer. De har ikke store provenumæssige konsekvenser. Men det er nogle justeringer af krav og afgrænsning af reglerne, som i praksis har gjort det vanskeligt at anvende ordningen.

Hr. Dennis Flydtkjær rejser spørgsmålet, hvorfor det her ikke indgår i regeringens udspil om international rekruttering. Det kan man godt vælge det skal gøre. Hvis Dansk Folkeparti ønsker det, kan ændringerne også indgå der. Når regeringen ikke har foreslået det, men lagt det i salen her i dag, er det, fordi det er nogle små ændringer, som vi har vurderet der ikke er – hvad skal man sige – meget politik i, men mere er et spørgsmål om at få sund fornuft ind i de regler, vi har. Jeg vil opfordre hr. Dennis Flydtkjær til at stille nogle af de spørgsmål, der blev stillet i ordførertalen, skriftligt. Så kan vi få opklaret det.

Jeg er enig i, at det, når man læser lovforslaget, godt kan være svært at gennemskue, hvad det er, der bliver lavet om her. Men efter min bedste overbevisning er der tale om nogle fornuftige småændringer, som afbureaukratiserer en ordning, som vi politisk er enige om skal være der, og ikke en udvidelse af den. Det afspejles også i, at der ikke er tale om en provenubetydning. Men lad os få stillet spørgsmålet, så kan man tage stilling på et oplyst grundlag, og hvis Dansk Folkeparti eller andre partier, som regeringen forhandler international rekruttering med, ønsker, at det skal indgå der, så ser regeringen ikke nogen problemer i det. Men jeg er af den opfattelse, at det er nogle små justeringer, som der ikke er meget politik i. Men det er selvfølgelig altid et politisk valg, om der er det eller ej. Men lad os tage det i udvalgsbehandlingen.

Så vil jeg også godt knytte et par bemærkninger til den del af lovforslaget, som handler om seniorer, som har taget en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, men har mistet et skattenedslag, fordi de kun har haft kort tid til at gøre indsigelse over for opgørelsen af deres beskæftigelsesgrad. Her er fokus på at lempe et formelt krav. Forslaget indebærer nemlig alene, at indsigelsesfristen på 3 måneder ophæves i en tidsbegrænset periode. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse og de øvrige krav ændres ikke. Forslaget skal give borgere, der ikke har nået at klage over f.eks. forkerte oplysninger, en ny chance for at få rettet opgørelsen af deres beskæftigelsesgrad.

Det kan jo virke meget voldsomt, at regeringen fremsætter et lovforslag, der genåbner muligheden for at få seniornedslag, fordi der er nogle få borgere, der er i klemme. Men det er min opfattelse som skatteminister og også beskæftigelsesministerens opfattelse, at det ikke er rimeligt, og der er en række politikere fra både Dansk Folkeparti, tror jeg, og Socialdemokraterne, der igennem en længere årrække har stillet spørgsmål til skatteministre og beskæftigelsesministre, om det nu var rimeligt. Der har beskæftigelsesministeren og jeg så besluttet, at vi vil finde finansiering til at få givet mulighed for genoptagelse. For vi finder det urimeligt og ikke udtryk for retssikkerhed, at borgere på grund af en kort indsigelsesfrist, altså en kort formel frist, kan miste seniornedslaget som følge af andres fejl – altså den situation, hvor en arbejdsgiver har indberettet forkerte oplysninger om, hvor mange timer man har arbejdet. Det kan borgeren og senioren jo ikke gøre noget ved, og så er det andres fejl og nogle formalistiske, rigide krav, der er skyld i, at man ikke får andel i seniornedslagsordningen. Det er kort sagt ikke rimeligt. Og selv om det er dyrt og besværligt, har vi altså besluttet, at det ønsker vi at åbne mulighed for, og jeg er glad for, at der er bred opbakning til også den del af lovforslaget.

Det tror jeg var de bemærkninger, jeg vil knytte til forslaget, og så vil jeg så se frem til udvalgsbehandlingen og forhåbentlig en bred vedtagelse af det her forslag ved tredjebehandlingen.

Tak. Der er en enkelt til kort bemærkning. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet, værsgo.

Det er bare – jeg sagde det også i min ordførertale – en kvittering for, at skatteministeren leverede på det, han sagde, da vi, jeg tror, det er 1½ år siden, første gang havde sådan en onsdagsspørgetimeseance her, hvor jeg altså havde fået nogle af de her henvendelser fra folk, der virkelig syntes, at det ikke var rimeligt, at man var stillet en begunstigelse i udsigt på de 100.000 kr. og så på grund af nogle teknikaliteter ikke fik dem. Der er også nogle mennesker, der har været meget autoritetstro og har tænkt, at de systemer jo kørte, som de skulle, og de havde gjort, præcis hvad der stod. Så jeg synes, det er fint – eller det er ikke bare fint, det er rigtig godt og kun rimeligt – at der bliver den her forlængede mulighed.

Ministeren kan måske sige lidt om, hvorfor det lige er den dato, der er valgt som ny skæringsdato, og overvejelserne om det her med, hvordan vi gør opmærksom på, at muligheden nu findes for at få genoptaget den sag. Hvad er det, der gør, at man har fundet frem til, at lige Ældre Sagens kanaler bliver brugt – og er det også ATP's egne kanaler, der bliver brugt? Er det tilstrækkeligt?

Ministeren.

Ja, og det spurgte Jesper Petersen også om i sin ordførertale, og jeg skal beklage, at jeg ikke fik forholdt mig til det i min ministerbesvarelse, men det får jeg så mulighed for at gøre nu. Altså, skæringsdatoen er valgt, fordi det er en rimelig frist, der er sat. Men kunne selvfølgelig vælge at gøre den kortere eller vælge at gøre den længere, men det er min opfattelse, at dem, der er i klemme her, godt ved, at de er i klemme, og jeg tror også, de følger lovbehandlingen af lovforslaget. Og jeg og beskæftigelsesministeren vil også svare på de borgerhenvendelser, som vi har fået, og meddele, når Folketinget har vedtaget lovforslaget, så folk bliver opmærksomme på det ad den vej.

Så har vi også haft drøftelsen om annoncering, og når vi lægger op til annoncering hos Ældre Sagen, er det, fordi der er rigtig mange danskere, som er medlem af Ældre Sagen, og dem, der kunne være berørt på det her område, er nok medlemmer dér. Og så er det også et spørgsmål om ikke at give det forkerte indtryk. Altså, det er jo en attraktiv ordning, og den er udløbet nu, og vi giver ikke mulighed for genoptagelse for alle, der ikke opfyldte kravet om fuldtidsbeskæftigelse, men altså alene dem, der er kommet i klemme som følge af andres fejl. Så det er en balance – altså, hvis vi annoncerer meget, tror rigtig mange, at de pludselig kan få seniornedslag, og derfor har vi forsøgt at balancere det sådan, som vi har.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.