Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 28 Bilag 17, L 28 A Bilag 17, L 28 B Bilag 17
Offentligt
1987118_0001.png
Fra:
Rose Bjare, Peter [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. december 2018 08:38
Til:
Mads Fallesen <[email protected]>; Tina Grønlund <[email protected]>
Emne:
L28 - udkast til betænkning
TIL FOLKETINGETS SKATTEUDVALG
Der foreligger nu udkast til betænkning efter at den del af lovforslaget, der vedrører de nye CFC regler
bliver udskilt til senere behandling i et selvstændigt lovforslag.
Den resterende del af lovforslaget herunder den generelle skatteomgåelsesklausul og den nye EBITDA-regel
skal vedtages inden jul.
Det forventes, at betænkningen afgives i morgen, og det fremgår af udkast til betænkningen, at
Skatteudvalget har forelagt 29 spørgsmål for Skatteministeren, som ministeren har besvaret.
Vi skal hertil bemærke, at der p.t. ikke foreligger svar på de spørgsmål (som ikke vedrører CFC-delen), der er
stillet efter henvendelser fra FSR, F&P, KPMG Acor Tax, Kromann Reumert og Plesner efter lovforslagets
fremsættelse den 3. oktober 2018, og for de fleste spørgsmåls vedkommende forud for første
behandlingen den 22. november 2018.
De stillede spørgsmål vedrører bl.a. en række væsentlige fortolkningsspørgsmål underbygget med helt
konkrete eksempler til den nye generelle skatteomgåelsesklausul, der skal have virkning fra 1. januar 2019,
og hvor der på nuværende tidspunkt kun foreligger yderst sparsomme fortolkningsbidrag fra
Skatteministeriet. Det skal i den forbindelse tilføjes, at skatteomgåelsesklausulen også vil have virkning for
dispositioner foretaget forud for 1. januar 2019, når betalinger m.v. foretages efter 1. januar 2019.
Det er bekymrende både ud fra en demokratisk og retssikkerheds vinkel, at en så væsentlig og nyskabende
bestemmelse skal vedtages indenfor 1 uge, uden at et eneste af de stillede spørgsmål er besvaret, og hvor
svarfristen var i mandags. Og ydermere hvor en række af spørgsmålene er stillet forud for
førstebehandlingen den 22. november 2018.
Det er samtidigt bekymrende, at der uanset svar i dag eller i morgen, reelt ikke gives ordentlig mulighed for
at vurdere svarene herunder for Skatteudvalget at tage stilling til, om svarene er fyldestgørende, inden
betænkningsafgivelse i morgen.
Vi skal på denne baggrund anmode Skatteudvalget om, at betænkningsafgivelse udskydes, således at der
gives alle parter en rimelig betænkningsfrist fra Skatteministerens besvarelse af de stillede spørgsmål.
Med venlig hilsen / Kind regards
Peter Rose Bjare
Partner
Corporate Tax, Financial Services
KPMG ACOR TAX
Tuborg Havnevej 18
DK-2900 Hellerup, Copenhagen
Tel: +45 3945 1700
Mob: +45 5374 7025
[email protected]
L 28b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 12/12-18 fra KPMG Acor om udskydelse af betænkningsafgivelse, således at der gives alle parter en rimelig betænkningsfrist fra skatteministerens besvarelse af de stillede spørgsmål
1987118_0002.png
www.kpmgacor.dk