L 28a - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/12-18 fra KPMG Acor Tax om bemærkninger til skatteministerens svar på spm. 31, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 28 A
Offentligt

20. december 2018

J.nr. 2017 - 1461

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse

af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud

(EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implementering af

direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændrin-

ger af momssystemdirektivet).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 35 af 19. december 2018.

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 28a - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/12-18 fra KPMG Acor Tax om bemærkninger til skatteministerens svar på spm. 31, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. december 2018 fra KMPG Acor Tax,

jf. L 28 - bilag 24.

Svar

KPMG Acor Tax henviser til svaret på spørgsmål 31, hvori en henvendelse fra KPMG

Acor Tax kommenteres. Ifølge KPMG Acor Tax må det endnu en gang konstateres, at

Skatteministeriet vægrer sig imod at komme med en vejledende udtalelse om, hvorvidt to

helt konkrete eksempler på anvendelse af holdingselskaber med et skattemæssigt formål

efter den generelle skatteomgåelsesklausul kan anses for at virke mod formålet og hensig-

ten med skatteretten og hverken være reelle eller afspejle den økonomiske virkelighed.

Hvad angår bemærkningen i svaret om, at der kan anmodes om bindende svar, såfremt

der ønskes en afklaring af de skatteretlige konsekvenser af en konkret påtænkt holdingsel-

skabskonstruktion, henviser KPMG Acor Tax til, at skatteomgåelsesklausulen også gæl-

der for allerede etablerede holdingselskaber, hvor der eksempelvis sker betalinger af ren-

ter på koncerninterne lån efter 1. januar 2019. I sådanne situationer skal renten fastsættes

med henblik på at opfylde ligningslovens § 2, der foreskriver, at holdingselskabet

ved op-

gørelsen af sin skattepligtige indkomst skal anvende armslængdepriser og vilkår for han-

delsmæssige eller økonomiske transaktioner med koncernforbudne parter (kontrollerede

transaktioner). Manglende betaling af renter kan desuden i en række tilfælde medføre til-

skudsbeskatning.

Der foreligger således ifølge KPMG Acor Tax allerede i dag usikkerhed om skatteomgåel-

sesklausulens betydning for eksisterende holdingselskaber, og dens indbyrdes modsætning

til ligningslovens § 2, og denne usikkerhed forstærkes af Skatteministeriets meget gene-

relle betragtninger og manglende vejledende stillingtagen til helt konkrete eksempler, som

ifølge KPMG Acor Tax tilmed indeholder alle nødvendige omstændigheder og forhold

for at kunne besvares.

KPMG Acor Tax finder, at en så indgribende bestemmelse af hensyn til skatteydernes

retssikkerhed allerede i forarbejderne bør underbygges med vejledende konkrete eksem-

pler på, hvornår skatteomgåelsesklausulen finder henholdsvis ikke finder anvendelse.

KPMG Acor Tax anmoder derfor Folketingets Skatteudvalg om, at Skatteministeriet på-

lægges at komme med en vejledende udtalelse om, hvorvidt de to eksempler i spørgsmål

31 må antages at være omfattet af skatteomgåelsesklausulen eller ej.

KPMG Acor Tax anmoder endvidere om, at Folketingets Skatteudvalg pålægger Skatte-

ministeriet at svare på, hvad

der eventuelt mangler af oplysninger for at vurdere, om der

de to eksempler i spørgsmål 31

er tale om arrangementer, der er tilrettelagt med det ho-

vedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker

mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til

alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Side 2 af 4

Kommentar

Indledningsvist bemærkes, at der ikke ses at foreligge nogen modsætning mellem den fo-

reslåede generelle omgåelsesklausul og den gældende bestemmelse i ligningslovens § 2 om

anvendelse af armslængdevilkår ved kontrollerede transaktioner, herunder transaktioner

mellem koncernforbundne selskaber.

Dernæst bemærkes, at enhver vurdering af, om den foreslåede generelle omgåelsesklausul

finder anvendelse, vil kræve, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en helt konkret be-

dømmelse af samtlige foreliggende faktiske og retlige omstændigheder. En sådan konkret

bedømmelse vil skulle foretages af de retsanvendende instanser, dvs. Skatterådet og even-

tuelt de administrative rekursmyndigheder og domstolene. Da der er tale om en direktiv-

baseret bestemmelse, vil fortolkningsspørgsmål efter omstændighederne også kunne fore-

lægges EU-Domstolen til afgørelse, jf. kommentarerne nedenfor i pkt. 2.

Der er bl.a. i svaret på spørgsmål 4 afgivet overordnede kommentarer om, hvordan dan-

ske holdingselskabsstrukturer kan forventes bedømt i relation til den foreslåede generelle

omgåelsesklausul. Det er i den forbindelse fremhævet, at dansk

skatteret ikke indeholder

en forpligtelse til at udlodde udbytter fra et selskab til privatsfæren og dermed til at lade

udbyttet beskatte hos den fysiske person, men at det derimod er anerkendt, at aktionæ-

rerne kan vælge at lade kapitalen forblive i deres selskaber, herunder i et evt. holdingsel-

skab.

Hvis det imidlertid kan konstateres, at der ud fra en konkret vurdering skal ses bort fra et

arrangement, fordi det er tilrettelagt med det formål at opnå en uberettiget skattefordel,

og at der således er tale om et arrangement, der ikke er tilrettelagt af velbegrundede kom-

mercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, så finder bestemmelsen an-

vendelse.

Det er fortsat vurderingen, at der under det lovforberedende arbejde, udover de allerede

afgivne generelle og overordnede udsagn om reglens fortolkning, hverken kan eller bør

tages stilling til konkrete hypotetiske eksempler, fordi den konkrete subsumption

–

dvs.

stillingtagen til, om reglen finder anvendelse i forhold til et konkret fastlagt faktum

–

hen-

hører under de retsanvendende myndigheder.

Det følger heraf, at der heller ikke vurderes at være anledning til at tage stilling til, hvilke

eventuelle yderligere oplysninger, som de retsanvendende myndigheder og domstole i gi-

vet fald måtte anse for nødvendige for at kunne tage stilling til de af KPMG Acor Tax

opstillede eksempler.

KPMG Acor Tax

spørger, om fortolkningen af, hvornår der er tale om

”et

arrangement,

der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som

virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle rele-

vante faktiske forhold og omstændigheder",

er en rent national fortolkning, eller om fortolknin-

gen i sidste ende henhører under EU-Domstolen.

Side 3 af 4

Kommentar

Den foreslåede generelle omgåelsesklausul implementerer bestemmelsen i skatteundgåel-

sesdirektivets artikel 6. Der kan efter bestemmelsen i artikel 267 i Traktaten om den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) forelægges EU-Domstolen spørgsmål om for-

tolkningen af skatteundgåelsesdirektivets artikel 6, og Domstolens besvarelse af sådanne

spørgsmål vil skulle lægges til grund ved fortolkningen af den danske bestemmelse.

I den forstand henhører fortolkningen i sidste ende under EU-Domstolen.

Det bemærkes, at det udelukkende henhører under EU-Domstolen at fortolke EU-retten,

og at det er de retsanvendende danske myndigheder og domstole, der skal anvende EU-

Domstolens fortolkning af EU-retten på den konkrete sag på grundlag af deres egen fast-

læggelse af de for sagens afgørelse relevante faktiske omstændigheder og eventuelt på

grundlag af en samtidig stillingtagen til relevante danske retsregler.

Det vil således også være de danske myndigheder og domstole, der vil skulle fastlægge,

hvad der er formålet og hensigten med de danske skatteregler.

Side 4 af 4