Fra:
"Rose Bjare, Peter" <[email protected]>
Dato:
19. december 2018 kl. 08.17.22 CET
Til:
'Mads Fallesen' <[email protected]>, Tina Grønlund <[email protected]>
Emne: SAU L 28 - svar på spm. 31
TIL FOLKETINGETS SKATTEUDVALG
Med henvisning til vedlagte svar fra Skatteministeriet må vi desværre endnu engang konstatere, at
Skatteministeriet vægrer sig imod at komme med en vejledende udtalelse om, hvorvidt to helt konkrete
eksempler på anvendelse af holdingselskaber med et skattemæssigt formål efter den generelle
skatteomgåelsesklausul kan anses for at virke mod formålet og hensigten med skatteretten, og som
hverken er reelle eller afspejler den økonomiske virkelighed.
Skatteministeriet bemærker desuden, at der kan anmodes om bindende svar, såfremt der ønskes en
afklaring af de skatteretlige konsekvenser af en konkret påtænkt holdingselskabskonstruktion.
Vi skal hertil bemærke, at skatteomgåelsesklausulen også gælder for allerede etablerede holdingselskaber,
og hvor der sker betalinger eksempelvis af renter på koncerninterne lån efter 1. januar 2019. Her skal
renten fastsættes med henblik på at opfylde Ligningslovens § 2, der foreskriver, at holdingselskabet
ved
opgørelsen af sin skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller
økonomiske transaktioner med koncernforbudne parter (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse
med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter. Manglende betaling af renter kan desuden i en række tilfælde medføre tilskudsbeskatning.
Der foreligger således allerede i dag usikkerhed om skatteomgåelsesklausulens betydning for eksisterende
holdingselskaber, og dens indbyrdes modsætning til Ligningslovens § 2, og hvor denne usikkerhed
forstærkes af Skatteministeriets meget generelle betragtninger og manglende vejledende stillingtagen til
helt konkrete eksempler, som tilmed indeholder alle nødvendige omstændigheder og forhold for at kunne
svare.
En så indgribende bestemmelse bør af hensyn til skatteydernes retssikkerhed allerede i lovarbejderne
underbygges med vejledende konkrete eksempler på, hvornår skatteomgåelsesklausulen finder henholdsvis
ikke finder anvendelse på skatteretten, og hvor vi har forsøgt at fremme dette formål med helt specifikke
eksempler, men hvor svarene stadig står hen i det uvisse.
Vi skal derfor en sidste gang anmode Folketingets Skatteudvalg om, at Skatteministeriet pålægges at
komme med en vejledende udtalelse om, hvorvidt de to vedlagte eksempler må antages at være omfattet
af skatteomgåelsesklausulen eller ej.
Skatteministeriet har bl.a. på de eksempler, som FSR og Kromann Reumert har fremlagt svaret, at
"Der ikke er de fornødne oplysninger til at vurdere, om der i en tænkt konkret situation måtte
være tale om et arrangement, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af
hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med
skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder"
Vi finder det derfor af væsentlig betydning, at Skatteministeriet også pålægges at svare på, hvad
der
eventuelt mangler af oplysninger for at vurdere, om der i de to vedlagte eksempler er tale om
arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en