Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 28 Bilag 10, L 28 A Bilag 10, L 28 B Bilag 10
Offentligt
1978234_0001.png
Fra:
"Rose Bjare, Peter" <[email protected]>
Dato:
29. november 2018 kl. 09.23.43 CET
Til:
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>
Cc:
"[email protected]" <[email protected]>, "Mads Fallesen"
<[email protected]>, Tina Grønlund <[email protected]>
Emne: L28 - Uddybende spørgsmål til den generelle omgåelsesklausul
TIL SKATTEMINISTERIET
I forsættelse af vores tidligere henvendelser om den generelle omgåelsesklausul optrykt som "L 28 bilag 5"
og som endnu ikke er besvaret, skal vi uddybende anmode om stillingtagen til, om det kan lægges til grund,
at dispositioner (arrangementer) med det hovedformål at opnå skattefordele, og hvor helt tilsvarende
dispositioner tidligere er godkendt af Skatterådet eller domstolene, ikke omfattes af den generelle
omgåelsesklausul?
Besvarelsen bedes suppleret med, hvorvidt helt tilsvarende dispositioner (arrangementer), som godkendt i
nedenstående 4 afgørelser/domme, vil være dispositioner omfattet af den generelle omgåelsesklausul,
således at der ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal ses bort fra disse?
1.
Kapitalforhøjelse i datterselskab efterfulgt af udlån til moderselskabet - fradrag for renter
-
SKM2008.230
https://skat.dk/skat.aspx?oid=1745170
2.
Fradrag for renteudgifter - udlån mellem koncernforbundne selskaber - finansielt
underskudsselskab
-
SKM2003.482HR
https://skat.dk/SKAT.aspx?oID=170412
3.
Modregning af nettotabskonto i fremtidige gevinster på porteføljeaktier
-
SKM2010.514.SR
https://skat.dk/skat.aspx?oid=1907028
4.
Afskrivningssaldo - virksomhedsophør - realitetsgrundsætningen
-
SKM2002.681.VLR
https://skat.dk/skat.aspx?oid=157876
Alle 4 afgørelser/domme, hvor dispositionerne blev godkendt skattemæssigt, har det tilfælles, at
dispositionerne foretages med det formål at udnytte et skattemæssigt underskud henholdsvis en
skattesaldo. Afgørelserne/dommene kan derfor i relation til helt tilsvarende dispositioner give et vigtigt
bidrag til rækkevidden af anvendelsesområdet for den generelle omgåelsesklausul.
På den baggrund ønskes Skatteministeriets vurdering af:
a)
hvorvidt der efter den generelle omgåelsesklausul ved indkomstopgørelsen og
skatteberegningen skal ses bort fra helt tilsvarende dispositioner (arrangementer) som i
ovenstående 4 afgørelser/domme, som følge af at disse skal anses for at virke mod formålet og
hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske
forhold og omstændigheder? eller
L 28a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 29/11-18 fra KPMG Acor Tax om uddybende spørgsmål til den generelle omgåelsesklausul
1978234_0002.png
b)
kan anses for arrangementer tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler
den økonomiske virkelighed?
Alle relevante faktiske forhold og omstændigheder fremgår af afgørelserne/dommene, hvortil henvises.
Rette indkomstmodtager
I relation til spørgsmålet om rette indkomstmodtager ønskes der endvidere en stillingtagen til, hvorvidt
dispositioner, der er sammenlignelige med landsretsdom og højesteretsdom i SKM2015.717
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2184655
vil være omfattet af den generelle omgåelsesklausul?
Resumé
En speciallæge ejede via et holdingselskab en klinik, hvor han var fuldtidsbeskæftiget. Sagen angik
indkomstårene 2007-2009, hvor honorarerne for lægens arbejde på klinikken var blevet betalt til et
speciallægeselskab, som lægen også ejede, og hvor han var eneste ansatte. Speciallægeselskabet udbetalte
kun en mindre del af disse honorarer til lægen som løn, mens resten forblev i selskabet. Efter landsrettens
dom i sagen var det ubestridt, at lægen personligt
og ikke selskabet
var rette indkomstmodtager af de
fulde honorarer, jf. statsskattelovens § 4. Højesteret fandt, at det ikke var godtgjort, at betalingen af
honorarerne til selskabet i stedet for til lægen personligt ikke i overvejende grad havde været båret af
hensyn til at spare eller udskyde skatter, således at der ikke kunne opnås omgørelse efter
skatteforvaltningsloven.
Spørgsmålet er om dispositioner, der er helt sammenlignelige med de i landsrets-/højesteretsdommen
refererede faktum og omstændigheder, skal anses for arrangementer, der virker mod formålet og
hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og
omstændigheder, og som derfor vil være omfattet af den generelle omgåelsesklausul, hvor en
tilsidesættelse skal forelægges Skatterådet til afgørelse? Gør det i den forbindelse nogen forskel om rette
indkomstmodtager er en fysisk person eller et selskab m.v., når det skattesubjekt, der modtager
indkomsten og som ikke er rette indkomstmodtager, er et selskab?
Har den generelle omgåelsesklausul forrang?
Det fremgår af lovbemærkningerne, at indsættelsen af en generel omgåelsesklausul ikke begrænser de
gældende muligheder for at tilsidesætte eller omkvalificere på andet grundlag.
Hvis dispositioner både kan tilsidesættes ud fra en eksisterende realitetsgrundsætning og retspraksis og
samtidigt kan tilsidesættes efter den generelle omgåelsesklausul, har omgåelsesklausulen så forrang,
således at en tilsidesættelse skal forelægges Skatterådet til afgørelse?
Kan Skatteministeriet i øvrigt nævne ét eksempel, hvor den generelle omgåelsesklausul omfatter et rent
nationalt forhold, som ikke allerede i dag kan tilsidesættes ud fra den eksisterende realitetsgrundsætning
og retspraksis?
Med venlig hilsen / Kind regards
Peter Rose Bjare
Partner
Corporate Tax, Financial Services
L 28a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 29/11-18 fra KPMG Acor Tax om uddybende spørgsmål til den generelle omgåelsesklausul
1978234_0003.png
KPMG ACOR TAX
Tuborg Havnevej 18
DK-2900 Hellerup, Copenhagen
Tel: +45 3945 1700
Mob: +45 5374 7025
[email protected]
www.kpmgacor.dk
KPMG Acor Tax recognized as leading Tax Controversy Firm in Denmark for the fourth year in a row
International Tax Review has just published its yearly publication "Tax Controversy Leaders ", which lists all of the world's best tax
controversy leaders for each jurisdiction.
Once again, KPMG Acor Tax clearly stands out as the #1 firm in Denmark with as many as 4 people on the list
namely
Henrik Lund,
Peter Rose Bjare
,
Martin Nielsen
and
Johnny Bøgebjerg.
Read more
here