Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implementering af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet, og hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet er den første ordfører, der kommer på talerstolen. Værsgo.

Lovforslaget har nogle forskellige elementer i sig, men har som det primære at undgå udvanding af selskabsskattebasen i EU-landene, og at sikre, at selskabers overskud ikke kan flyttes til skattelylande. Lovforslaget udmønter nogle anbefalinger fra OECD om at indføre forskellige EU-tiltag imod skatteundgåelse. For det første er der altså skatteundgåelsesdirektivet, som skal implementeres ved lovforslaget, for det andet et direktiv om skattetvistbilæggelse og endelig et fælles regelsæt om moms på vouchere.

Det er helt centralt for Socialdemokratiet, at vi som land og som en del af EU hele tiden arbejder for at sikre, at der bliver betalt korrekt skat, og at det ikke er muligt at flytte sine overskud til lavskattelande eller til skattely. Vi støtter som altid fremskridt i den forbindelse, og således vil vi også støtte loven her.

CFC-reglerne – altså Controlled Foreign Company Rules – som indgår i loven, skal hindre underminering af selskabsskattebasen. Et eksempel kan være tilfælde, hvor udenlandske kapitalfonde opkøber danske koncerner og derefter placerer låneomkostningerne i Danmark, hvor der kan opnås fradrag, og placerer indtægterne fra lånet i et lavskatteland. Reglerne om, hvornår der beskattes efter CFC-reglerne, bliver skærpet med lovforslaget, således at der sker CFC-beskatning, når en tredjedel og ikke – som hidtil – halvdelen af indkomsten er CFC-indkomst.

Forslaget indeholder også en generel omgåelsesklausul, hvor skattemyndighederne kan se bort fra arrangementer, de ikke mener er reelle, men alene handler om at undgå skattebetaling. Det er jo noget af det, der har været diskussion om, altså om der var tilfælde af en form for retsusikkerhed for forskellige virksomheder. Og det vil nok fortsætte som en del af dialogen i forbindelse med behandlingen af lovforslaget. Men i hvert fald er det jo blevet sådan, at Skatterådet skal træffe afgørelse om anvendelsen af omgåelsesklausulen i Danmark, så vi på en måde får hånd i hanke med det og får en klar proces for det.

Der er kommet forskellige spørgsmål og kritikpunkter forud for behandlingen her fra danske virksomheder, der bl.a. påpeger det her problem med retsusikkerhed ved nogle af tiltagene. Og samtidig vil ændringerne af CFC-reglerne muligvis betyde en højere skat for nogle virksomheder. Vi har også haft en teknisk gennemgang af lovforslaget i Skatteudvalget og har jo også kunnet følge, hvordan Skatteministeriet har ført dialog med forskellige af de berørte virksomheder. Det er måske også derfor, at lovbehandlingen er blevet udskudt ad et par omgange. Der er sket forskellige præciseringer og indrømmelser, og vi vil opfordre til, at dialogen med erhvervslivet bliver fortsat i den videre lovproces.

Vi er politisk enig med regeringen om at gennemføre lovforslaget. Og i forhold til den her meget faglige og meget tekniske diskussion, der pågår, må jeg også sige, at det er komplekst stof, og at vi må læne os op ad de informationer og vurderinger, der kommer fra Skatteministeriet.

Vi vil gerne bidrage til, at spørgsmål og indvendinger fra erhvervslivet kommer frem i udvalgsbehandlingen, men vi vil som udgangspunkt støtte de snit og vurderinger, Skatteministeriets eksperter når frem til – altså med det formål at sørge for, at loven omsættes i praksis på en måde, der overholder direktiverne og samtidig giver så sikre og forudsigelige forhold for virksomhederne som muligt.

En del af forslaget handler om spørgsmål vedrørende moms på vouchere, f.eks. på hotelovernatninger. Og igen har jeg i nogle af høringssvarene – bl.a. fra Dansk Erhverv – modtaget nogle ret kraftige indsigelser i forhold til forslagene og deres ikrafttrædelse. Det er også noget, som vi må se nærmere på i udvalgsbehandlingen, altså hvordan det kan håndteres, og om der er behov for at ændre ikrafttrædelsesdatoen for det.

Men opsummerende vil jeg sige, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget. Og så må vi se, om udvalgsbehandlingen og dialogen med erhvervslivet giver anledning til justeringer inden tredje behandling. Det vil vi være åbne over for.

Tak til hr. Jesper Petersen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Man må jo sige, at det her lovforslag er et af de mere komplicerede af slagsen. Jeg har været skatteordfører siden 2011, og jeg tror, at det her nok er det forslag, som har været det tungeste at behandle. Og jeg må sige ærligt, at det er rimelig svært at gennemskue. Typisk er det jo sådan, at når vi har et svært og kompliceret lovforslag, er det altid godt at kunne læne sig op ad høringssvarene, så man kan se, om branchen trods alt er enig. Der er jo det, der hedder et kommenteret høringssvar, som skal være den lette udgave, og man kan sige, at det på den her sag er på 138 sider. Bare fra en af interessenterne er der et kommenteret høringssvar på 88 sider. Det siger måske lidt om, at det ikke lige er den mest lette læsning, vi sidder og behandler her i dag. Så jeg skal på forhånd undskylde, hvis jeg måske ikke er hundrede procent inde i alle dele af det her lovforslag, for jeg må ærligt sige, at det er det, jeg siden 2011 har oplevet som vildest.

Man kan dog positivt sige, at det er glædeligt, at der trods alt pågår en god dialog med branchen for at finde ud af, hvordan vi så kan tilrette det, for hvis man læser høringssvarene, kan man i hvert fald se, at der ikke er den store enighed om, hvad man får ud af det her lovforslag provenumæssigt, og hvad angår administrativt bøvl.

Lovforslaget handler jo om flere forskellige ting. Det første, jeg vil tage fat i, er det med, at man skal kunne klage i forbindelse med dobbeltbeskatningsreglerne. Det er jo sådan, at det er godt, at vi laver dobbeltbeskatningslovforslag sammen med andre lande, men det er klart, at selv om vi prøver på at undgå dobbeltbeskatning, er der alligevel virksomheder, der nogle gange kommer i klemme, og der er det selvfølgelig vigtigt, at man kan få løst de tvister.

I dag er der EU-voldgift, og fremover skal det så afløses af EU-voldgiftdirektivet. Jeg må sige, at jeg fuldt ud støtter, at man kan få løst de her tvister, men jeg har svært ved at se den kæmpe forskel på det ud over øget EU-integration. For som jeg ser det, er forskellen vel ret beset, at med den gamle ordning, hvis der blev indgivet en domstolsbegæring, blev voldgiften afbrudt, og med det nye her kan det så fortsætte alligevel. Når der så endelig kommer en afgørelse på en voldgift, bliver den offentliggjort, hvad den ikke gjorde før. Men ellers synes jeg, det er svært at se de store forskelle mellem dem.

Jeg vil egentlig bare appellere til, at man måske i stedet for at gå solo med EU-lovgivning, når man så laver dobbeltbeskatningsoverenskomster, i dem – det er jo det, hele konflikten går på, altså at man ikke rammer helt inden for skiven med det – prøver på at få håndteret, hvordan man løser de her voldgiftsproblemer. Så når man indgår dobbeltbeskatningsoverenskomster fremover, bør man der få påpeget, hvordan vi så løser det, hvis der skulle være konflikter, eller hvis der skulle være en virksomhed, der kommer i klemme. Det synes jeg egentlig også er meget logisk. Når der er problemer med en dobbeltbeskatningsoverenskomst, så prøver man på at løse det i de overenskomster, man trods alt har lavet og indgået.

Et andet punkt i lovforslaget er en fælles EU-regel omkring momsbehandling af vouchers. Det er et direktiv, som er tilbage fra juni 2016, og man kunne starte med at spørge: Hvorfor først nu? Der er lidt over en måned til ikrafttrædelsen, så hvorfor har man ikke behandlet det noget før? Vi synes egentlig fra Dansk Folkepartis side, at det giver god mening, at der kan komme noget ensretning på det her område, fordi man med de uklarheder, der er i dag, helt kan undgå momsbetaling eller få dobbelt momsbetaling. Det er klart, at det jo ikke er særlig hensigtsmæssigt. Men jeg synes jo, det er lidt spøjst og heller ikke fair over for branchen, at man nu kommer, her lidt mere end fem uger før det skal træde i kraft. Som vi også kan se af høringssvarene, giver det jo nogle udfordringer, fordi de ikke kan nå at implementere det og rette deres it-systemer til og andet. Derfor vil jeg egentlig anbefale, at vi frem mod andenbehandlingen laver et ændringsforslag, som giver erhvervslivet en fair chance for også at kunne indordne sig efter de her regler. Så det er ikke for at tale imod reglerne, men egentlig bare for at sige, at der da selvfølgelig skal være en fair chance for, at man kan nå at implementere dem.

Den sidste del er så implementeringen af skatteomgåelsesdirektivet, som vi jo overordnet støtter formålet med, altså at hindre grænseoverskridende metoder til skatteunddragelse på selskabsskatteområdet. Det synes vi er entydigt positivt. Det bygger i høj grad på anbefalinger fra OECD, og så har man lavet lidt andre tiltag oveni fra EU's side. Jeg vil egentlig kun gå lidt ned i et af punkterne, også på grund af at tiden ikke tillader det. Det er det omkring kontrollerende udenlandske selskaber, CFC-reglerne, og jeg synes, at det bliver svært og kompliceret, og det fremgår også af høringssvarene. For regeringens eget Implementeringråd siger, at det er en overimplementering. Virksomhederne siger, at det er så meget overimplementering, at det koster dem 1 mia. kr. ekstra i beskatning. Regeringen siger, at det er provenuneutralt, men at dette trods alt kan være usikkert. Noget, der er ret tydeligt, synes jeg, er, at det i hvert fald er en overimplementering, i forhold til hvad Sverige og Finland gør, altså vores nabolande. Der er en kritik af, at det bliver administrativt tungt, og at det i høj grad er præget af skøn, så det bliver ret umuligt at administrere. Man sidder lidt tilbage og tænker på, om man ikke kunne gøre det, mange af høringsparterne egentlig foreslår, nemlig lave sådan en substanstest, altså at man prøver at tjekke, om det er en virksomhed, der faktisk reelt har produktion, og at der er medarbejdere og lokaler og det hele, og skal de så indgå i det her bureaukrati? Eller kunne der ikke kigges på, at hvis det nu var et datterselskab i et land, hvor selskabsskatten måske var højere end i Danmark, altså hvor der faktisk ikke er nogen grund til, at man skulle prøve på at lave skatteunddragelse, medmindre man i hvert fald er ret dårlig til at planlægge sig ud af det, skal det så stadig væk være under de samme regler?

Om ikke andet vil jeg i hvert fald klart opfordre til, at man fortsætter dialogen med selskaberne, for som parlamentariker synes jeg, at det er næsten umuligt at sidde og sige, hvor snittet skal ligge henne, og jeg vil også sige, at skulle man mod forventning ikke finde nogen gode løsninger frem mod andenbehandlingen, vil jeg egentlig opfordre til, at man laver et ændringsforslag og piller den del ud, så man får noget mere tid sammen med virksomhederne og derved kan prøve på at finde en god løsning. For det er åbenlyst, at det er, synes jeg, en udfordring for Folketinget at stemme for noget, hvor den ene siger, at det giver for 1 mia. kr. ekstra administrativt bøvl, og hvor den anden, regeringen, siger, at det er provenuneutralt. Der er i hvert fald nogle ting, som man er nødt til at få boret ud her, inden vi skal stemme om det igen.

Afslutningsvis kan jeg jo sige, at vi fuldt ud støtter de overordnede formål med at bekæmpe skatteunddragelse, men i og med at der er så stor uenighed om sådan et teknisk lovforslag mellem de virksomheder, som bliver berørt af det, og det, som regeringen siger, er vi jo nødt til at afvente den proces, som man er i gang med, hvor man får drøftet det godt med branchen, inden vi så kan se, hvad der kommer til at ske. Så det skal være mine afsluttende ord.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Hjertelig velkommen til fru Louise Schack Elholm fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Mange tak for det, formand. For Venstre er det vigtigt, at vi har regler, der forhindrer international skatteunddragelse, og derfor har vi i regi af Danmark, EU og OECD regler, der skal bekæmpe skatteunddragelse. Lovforslaget, som vi behandler i dag, har til hensigt at implementere tre EU-direktiver om henholdsvis skatteundgåelse, skattetvistbilæggelse og moms.

Skatteundgåelsesdirektivet skal sikre, at der ikke foregår grænseoverskridende skatteundgåelse i EU-landene. De konkrete tiltag sker på følgende fem områder:

Det første er begrænsning af fradrag for rentebetalingerne. Reglerne skal forhindre, at udenlandske investorer opkøber danske virksomheder og derefter placerer låneomkostningerne i Danmark, mens indtægterne placeres i udlandet.

Vi indfører flere regler på området for exitbeskatning for at sikre en afbalanceret fordeling af staternes ret til beskatning af selskaber. Exitbeskatning sørger for, at man ved flytning af selskaber fra et land til et andet betaler den fraflytningsskat, som man skal, og den tilflytningsskat, som man skal. Med lovforslaget nedsættes afdragsperioden for betaling af fraflytningsskat til 5 år.

CFC-regler er det tredje punkt. Og det er regler, der skal forhindre udflytning af kapital, patent eller andre aktiver til lande med beskatning med henblik på at lave skatteundgåelse.

Så er der generelle omgåelsesklausuler, som skal sikre, at huller i lovgivningen ikke misbruges til at undgå at betale korrekt skat. Med lovforslaget udvides anvendelsesområdet til at gælde hele selskabsretten og fysiske personer, og det skal bekæmpe misbrug af huller i gældende skattelovgivning. Jeg sidder selv i Skatterådet, og jeg hørte et oplæg fra en professor, der fortalte, at man var lidt bekymret for, om det her var elastik i metermål, for hvornår var det lige, at man ville bruge det her? Med det, professoren sagde, som forbillede foreslog jeg ministeren, at man skulle lade Skatterådet træffe afgørelse om anvendelse af omgåelsesklausulen. Det giver en bedre retssikkerhed for alle, og det sikrer stadig væk, at man har muligheden. Det er jeg rigtig glad for at ministeren har taget til sig, så det også er en del af lovforslaget.

Den sidste ting om skatteundgåelsesdirektivet er regler om hybride mismatch – det lyder sådan lidt specielt, det er ikke lige noget, der er i dagligsprog. Et hybridt mismatch opstår, når en virksomheds aktiv anses som egenkapital i ét land, men som gæld i et andet land. Det er nødvendigt at harmonisere i kategorien af de aktiver, der er fradragsberettigede og skattefrie på tværs af grænserne i Europa. På den måde undgår vi, at der kan spekuleres i fradrag. Fremover vil det gælde, at selskaber nægtes adgang for et aktiv, og vi kan også kræve, at selskaber medregner et aktiv i den skattepligtige indkomst.

Derudover er der også skattetvistbilæggelsesdirektivet, som har til hensigt at forbedre de eksisterende klageregler i forbindelse med tvister om dobbeltbeskatning i EU. Det vil forhåbentlig give en klarere skatteforvaltning i hele Europa. Ud over at udvide muligheden for at klage ved skattetvister vil vi også justere reglerne for omkostningsgodtgørelse, så alle har lige adgang til dækning ved udgifter til en skattetvist.

Derudover er der så EU-direktivet om moms, som har til hensigt at harmonisere og sikre ens momsmæssig behandling af vouchere i alle EU-lande, og dermed undgår vi, at en voucher pålægges moms i flere lande eller slet ikke pålægges moms.

For Venstre er det meget vigtigt, at vi undgår skatteunddragelse, for alle skal selvfølgelig betale den skat, som de er forpligtiget til. Men det er også vigtigt for os, at vi sikrer, at dem, som ikke prøver på at lave skatteundgåelse, ikke pålægges voldsomme byrder, som kan ødelægge deres konkurrenceevne. Og derfor er det også vigtigt for os så vidt muligt at lytte til, hvad erhvervslivet siger i forhold til de bekymringer, de har. Så vi vil gerne fortsat lytte til, hvilke bekymringer erhvervslivet har, og vi forstår, at de har en række bekymringer, og det synes vi selvfølgelig man skal tage seriøst. Jeg ved, at Skatteministeriet allerede er i dialog med erhvervslivet om, hvordan vi kan imødekomme det, men samtidig sikre, at vi har en robust lovgivning.

Grundlæggende er direktiverne med til at skabe en tryg og retfærdig skattelovgivning for virksomheder i EU, og samtidig forbedrer implementeringen af direktiverne de gældende skatteregler, så vi undgår skatteunddragelse i højere grad. På den baggrund kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, som vi lige skal nå at have med.

Tak for ordførertalen. Jeg vil gerne spørge ind til det med momsbehandling af vouchere. Jeg tror, vi er enige om, at det selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt, at man enten kan få dobbeltmoms eller slippe for at betale moms. Og det er jo helt rimeligt – det støtter vi. Men jeg vil egentlig spørge ind til ikrafttrædelsestidspunktet, som er den 1. januar, altså lige om ganske kort tid. Er Venstres ordfører ikke enig i, at det er en meget kort frist, man giver dansk erhvervsliv? Og hvordan vil Venstre stille sig til et ændringsforslag, som udskyder ikrafttrædelsen – altså ikke sådan, at vi ikke gennemfører, hvad der ligger i forslaget, men at det bare er senere, så vi trods alt giver erhvervslivet en fair chance for at kunne nå at indstille sig på de regler, vi vedtager her i Folketinget?

Ordføreren.

Jeg forstår sagtens ordførerens argumentation. I hvert fald har jeg også hørt dansk erhvervsliv være bekymret for den del her omkring moms på vouchere, i forhold til hvordan det gælder, med hensyn til at folk faktisk får brugt voucherne og sådan noget. Og det er jeg overbevist om er noget af det, som man også kigger på ovre i Skatteministeriet, for at vi kan have en dialog om det.

I forhold til at det skal træde i kraft den 1. januar, mener jeg, at det er vi forpligtet til at gøre ifølge de her direktiver, altså at det skal træde i kraft der, og derfor håber jeg da på, at vi kan nå det. Og jeg vil også sige, at i Venstre lægger vi jo meget vægt på, at vi kun laver erhvervsrettet lovgivning med ikrafttrædelse to gange om året, for ellers skal virksomhederne hver måned tjekke op på, hvad der nu er lavet af regler. Så vi laver det sådan, at der kun er to ikrafttrædelsesdatoer, og det gør også, at vi synes, det er interessant at nå det til den 1. januar. Men jeg vil selvfølgelig lytte til, hvilke bekymringer de forskellige partier har.

Spørgeren.

Det er jo rigtigt, at vi i princippet er forpligtet til at gøre det fra den 1. januar. Men det er jo et direktiv fra juni 2016, så regeringen og parlamentet skulle sådan set egentlig have haft god tid til at vedtage det her. Og nu ender vi så med at vedtage det lige et stykke hen i december, og efterfølgende skal Skatteforvaltningen sidde og lave en vejledning, der tidligst kan komme efter nytår, altså efter datoen, hvor det skal være gældende fra. Og det er jo ikke rimelige betingelser, må man sige, som vi som lovgivere giver erhvervslivet.

Så kan det godt være, at man får nogle udfordringer med EU, men jeg tænker, at man kunne sige: Hallo, vi er jo på vej. Reglerne er vedtaget, men vi er lidt forsinket i forhold til processen og hvornår det skal træde i kraft.

Så jeg tænker, at det må man kunne løse, så man trods alt giver folk en fair chance for at kunne indrette sig efter de regler, som vi vedtager her i Folketinget.

Ordføreren.

Jeg vil medgive, at det er kedeligt, at vi er så langt henne, før vi kommer til lovbehandlingen, og jeg må også sige, at det jo er et så kompliceret stof, så selv om vi er i gang med lovbehandlingen nu, er der jo stadig væk spørgsmål til de forskellige ting. Jeg tror også, det er derfor, at det har taget så lang tid at lave lovgivningen, altså fordi det er så kompliceret et stof, og også fordi man har så tæt en dialog med erhvervslivet på det her. Men jeg kan sagtens forstå bekymringen, og jeg synes, det er noget af det, vi bl.a. skal drøfte i udvalgsarbejdet.

Mange tak til fru Louise Schack Elholm. Der er ikke flere korte bemærkninger, og velkommen til hr. Rune Lund fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak for det. Det her lovforslag handler jo først og fremmest om implementeringen af skatteundgåelsesdirektivet. Og det er jo EU's måde at forsøge at gøre nogle af de centrale anbefalinger i OECD's BEPS-anbefalinger til lov, som kan være med til at bekæmpe store multinationale virksomheders aggressive skattespekulation. I Enhedslisten er vi glade for det fokus, vi er glade for skatteundgåelsesdirektivet, og vi synes, det er nogle rigtig gode og centrale områder at gribe fat i, som det her lovforslag omhandler, og som rullet ud på europæisk plan også vil gøre en forskel.

Dermed jo ikke sagt, at vi på nogen måde er i mål. Der er også en verden uden for EU, som er spækket med skattelylande, som selvfølgelig ikke kommer til at implementere de her regler, og som fortsat kan køre videre. Og her kan man ikke undlade at bemærke den fortsatte udvanding af EU's sortliste for skattely, som efterhånden nærmer sig en farce, for ingen af de centrale skattely som f.eks. Cayman Islands, Panama eller for den sags skyld europæiske skattely som f.eks. Luxembourg, Schweiz eller de britiske kanaløer er at finde på sortlisten.

Derfor har vi også fra Enhedslisten side fremsat et beslutningsforslag om en meget bedre national sortliste, som vi håber vil nyde bred opbakning blandt Folketingets partier. Det bliver behandlet en anden dag end i dag.

Tilbage til forslaget: Vi er som sagt glade, og vi er også glade for at kunne sige, at regeringen har valgt at implementere det på en overvejende fornuftig måde. Det vil sige, at man på lange stræk faktisk fastholder de nationale regler, vi har her i Danmark, hvor de faktisk er bedre og mere robuste end det, der er fremlagt i skatteundgåelsesdirektivet. Så det er vi faktisk rigtig tilfredse med.

På trods af min ros er der i forbindelse med den læsning, som vi fra Enhedslistens side har lavet af det her meget komplicerede lovforslag – kan man roligt sige – to ting, som vi vil spørge ind til i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det første omhandler kontrolbegrebet. Der står:

»Det foreslås endvidere, at kontrolbegrebet justeres i overensstemmelse med direktivet. Det foreslås, at et datterselskab anses for kontrolleret, hvis moderselskabet selv eller sammen med tilknyttede personer har en direkte eller indirekte interesse på mere end 50 pct. af stemmerettighederne, ejer direkte eller indirekte mere end 50 pct. af kapitalen eller har ret til at modtage mere end 50 pct. af overskuddet i datterselskabet. Kontrolkravet opgøres således sammen med besiddelser ejet af tilknyttede personer.«

Det kan være problematisk – det er i hvert fald det, vi lige skal have undersøgt – fordi vi i de danske regler for, hvornår noget er kontrolleret, f.eks. har reglen om, at datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver. Så der kan ligge en mulig svækkelse her. Men det vil vi spørge ind til.

Den anden ting er vedrørende den finansielle sektor. Der står:

»Direktivet åbner for, at EU-landene kan undtage finansielle selskaber fra CFC-reglerne, hvis 1/3 eller mindre af CFC-indkomsten hidrører fra transaktioner med moderselskabet selv eller med tilknyttede selskaber. Det foreslås, at denne undtagelse erstatter den gældende dispensationsmulighed i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, hvor Skatterådet efter ansøgning kan fritage finansielle selskaber fra CFC-beskatning.«

Altså, det kunne lade til at være en lempelse; det kunne i hvert fald være lidt interessant at få boret ud, hvad for nogle implikationer det kan have, og hvordan det skal ses i sammenhæng med de andre emner i lovforslaget. Men vi er altså som sagt i udgangspunktet positive, og vi er glade for, at regeringen som udgangspunkt har valgt at fastholde de nationale regler, hvor de faktisk er bedre og mere robuste end det, der fremgår af skatteundgåelsesdirektivet. Og det er jo faktisk en god måde at lave EU-regulering på, fordi der er tale om et minimumsdirektiv og ikke en totalharmonisering. Og det er jo også derfor, at vi har mulighed for at fastholde nogle højere nationale standarder og gå foran.

Jeg kan sige, at jeg også med skatteordførere fra andre europæiske venstrefløjspartier har en erfaringsudveksling og en dialog om, hvordan det her bliver implementeret i de forskellige lande. Og der er i hvert fald andre lande, hvor man implementerer på en anden og ikke lige så robust måde, som regeringen lægger op til her. Så den ros – hvis man må give regeringen lidt ros i forbindelse med behandlingen af et lovforslag på skatteområdet – vil jeg da gerne give her fra Folketingets talerstol.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. Det er lige angående sortlisten, den europæiske sortliste. Jeg er jo fuldstændig enig med ordføreren i, at sortlisten er et absolut minimum. Der er tre kriterier, og den er indrettet på en sådan måde, at europæiske lande ikke er med. Det var det, der kunne nås til enighed om.

Jeg synes bare, at hvis der er nogen, der følger med i debatten, er det også rimeligt at sige, at grunden til, at lande så at sige falder ud af sortlisten, altså at den skrumper ind igen og igen, jo er, at de lande, der var sortlisten, kommer på grålisten. De har simpelt hen sagt: Ja, vi skal nok opfylde de her tre krav inden en eller anden tidsbestemt periode. Når de kommer med den hensigtserklæring, kommer de på grålisten – og hvis de så ikke gør det, kommer de jo tilbage på sortlisten.

Jeg synes dog – selv om jeg fuldstændig deler ordførerens kritik af, at det ikke er en mere robust liste – at det skal siges, at den i det mindste har haft den effekt, at de her lande har lovet bod og bedring på de her tre områder, og opfylder de ikke det, jamen så kommer de tilbage på sortlisten.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Så må vi jo se, hvordan landene lever op til reglerne, når de nu er kommet på grålisten. Altså, det, der jo kan spørges om, er: Skal man virkelig kunne komme af sortlisten, fordi man lover bod og bedring? Eller skulle man først kunne komme af sortlisten i det øjeblik, man rent faktisk får dokumenteret, at man har gjort det, som man i dag bare kan love at gøre for at komme af sortlisten? Altså, det ville jo være en oplagt opstramning at lave. Men derudover har fru Lisbeth Bech Poulsen fuldstændig ret i det, der bliver sagt.

Hvis man skal rose sortlisten, er det jo, fordi det er sådan – og det er bl.a. derfor, at vi fra Enhedslistens side har fremsat et forslag om en national sortliste – at det også her faktisk er muligt at gå foran nationalt og vedtage en sortliste, som er mere robust; som holder bedre vand end den, der er vedtaget i EU. Og det er derfor, at vi både på EU-plan kan arbejde for en bedre sortliste og parallelt med det i de enkelte landes parlamenter i EU faktisk arbejde for at indføre nogle nationale lister, som går foran og viser vejen – og på den måde lægger et politisk pres. Det kan altså have en reel betydning, fordi man indfører det i landet, men samtidig er det en måde, der viser EU og andre lande, at de kan indføre tilsvarende nationale lister og på EU-plan lægge et pres for, at man kan lave en bedre EU-sortliste end den, vi har i dag.

Tak til Rune Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Som flere har været inde på, implementeres der med forslaget her en række tiltag fra skatteunddragelsesdirektivet og voldgiftsdirektivet og ændringer af momsloven. Det er som udgangspunkt rigtig godt, at man i højere grad sikrer ensartede regler om opgørelse af skattegrundlag. At have fælles regler er en langt bedre måde at bekæmpe skatteunddragelse på end national enegang, både fordi det gør det svært for virksomheder at have særlige konstruktioner, så de kan undgå skattebetaling, og fordi det gør det lettere for virksomheder at skulle agere under et ensartet regelsæt.

Vi er også i LA glade for, at man fra regeringens side har været lydhøre over for nogle virksomheders indvendinger. Der har været kritik af stramninger i skatteunddragelsesdirektivet og i forhold til tilpasninger af CFC-reglerne, og det er selvfølgelig vigtigt at lytte til den kritik, for det kan jo medføre, at der er danske virksomheder, som bliver stillet dårligere i konkurrencen med udenlandske virksomheder.

Der er også andre, der har været inde på reglerne om de her vouchere, og at der er en del praktiske problemer med at tilpasse sig reglerne i forhold til it og andet. Der er jo en grund til, at vi har første-, anden- og tredjebehandlinger i Folketinget. Det giver os mulighed for at blive klogere på det, som i hvert fald i det her tilfælde er meget kompliceret lovgivning. Vi håber, at skatteministeren, som skatteministeren plejer, vil indgå i en positiv og konstruktiv dialog om, om der er ting, der kan gøres endnu bedre i det her lovforslag. Men vi støtter selvfølgelig forslaget. Tak.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for ordet, og tak til ordføreren, som måske næsten svarede på mit spørgsmål, for det er det samme, som jeg stillede til Venstres ordfører. Det er det med momsbehandlingen af vouchere, som jo er en EU-regel tilbage fra 2016, men som vi så først behandler meget sent: Er det rimeligt over for erhvervslivet, som selvfølgelig får nogle administrative byrder? Det svarede ordføreren sådan set på ved at sige, at det er man indforstået med at det gør. Så jeg vil egentlig spørge til muligheden for et eventuelt ændringsforslag, hvor vi udskyder ikrafttrædelsen, altså ikke sådan, at vi måske skal lave reglerne helt om, men at vi bare trods alt giver erhvervslivet en fair chance for at efterleve de regler, som vi fra Folketingets side stiller dem i udsigt.

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget svært at argumentere imod, at man skulle udskyde ikrafttrædelsen, i lyset af at den her lovgivning har været meget, meget lang tid undervejs og så bliver færdigbehandlet meget tæt på, at den skal træde i kraft. Der synes jeg sådan set, at hr. Dennis Flydtkjær rejser et relevant emne. Vi har også et ansvar for, at den lovgivning, vi laver, rent faktisk kan nå at blive implementeret ude i virkeligheden, uden at det medfører alt for store administrative byrder. Så jeg har meget svært ved at argumentere imod, at man skulle udskyde ikrafttrædelsen.

Spørgeren? Nej. Tak for det. Tak til hr. Joachim B. Olsen, og velkommen til hr. René Gade fra Alternativet.

I Alternativet er vi også meget positive over for lovforslaget i sin helhed. Skatteunddragelsesdirektivet bliver implementeret fornuftigt, og det er blevet gennemgået flot af nogle af mine kollegaer.

Jeg vil hæfte mig ved to ting. Den ene er det, der senest blev nævnt af Dansk Folkepartis ordfører om en eventuel udskydelse. Det er jo nemt for mig at stå og plædere for, at det burde man gøre, for det er jo ikke mig, der er ansvarlig på området, det er ikke mig, der er minister, men hvis jeg isoleret set skal kigge på det, vil jeg også mene, at det vil være fair at få det skubbet, så komplekst som lovforslaget er.

Ud over det er der et internationalt perspektiv, hvor man godt kunne gå i dybden med, at vi gerne vil have en endnu bedre land for land-rapportering på europæisk plan. Det er en debat, vi har haft mange steder, og det er også noget af det, høringssvarene giver som eksempler, nemlig at vi skal forfølge en ambitiøs europæisk dagsorden, og det er jeg sikker på at både regeringen og mange af os andre rigtig gerne vil være med til at gøre. Så lad os håbe, at vi kommer til at gøre det.

Så vil jeg ellers nyde at sætte min kollega Julius Grantzau ind i skatteområdet, for han bliver nemlig vores nye skatteordfører fra i dag, så jeg har lige den her tale og så en enkelt mere tilbage. Jeg vil sige tak for et godt samarbejde både med ministeren og mine kollegaer.

Tak til hr. René Gade. Velkommen til hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Jeg kan jo så starte med at sige tak i lige måde til hr. René Gade. Jeg tror, det var hr. Dennis Flydtkjær, der sagde »det her meget komplicerede lovforslag«, og det tror jeg roligt man kan sige. Jeg tror, vi alle sammen har den udfordring, at det er rigtig svært som lægmand, som ikkejurist, som ikkeskattejurist at kunne forstå alle detaljer i det her.

Fra Radikale Venstres side er det klart, at vi støtter, at vi implementerer EU-lov, særlig når det handler om at undgå skatteunddragelse. Så derfor er vi enige med regeringen og flertallet her i Folketinget om at implementere den her lov og også gøre det hurtigst muligt, så vi kan komme i gang.

Men der er to forhold, som også en del af mine kollegaer har været inde på, som vi også er opmærksomme på. Det ene er det her med fondsbeskatningen, hvor der er nogle virksomheder, der mener, at dele af loven kan medføre en ganske markant skattestigning. Det står i modsætning til det, regeringen selv skriver, nemlig at lovforslaget skal være neutralt, i forhold til hvor mange penge der bliver krævet op. Det er vi selvfølgelig nødt til at kigge på. Der vil vi også fra Radikale Venstres side, ligesom hr. Jesper Petersen sagde, lægge os meget op ad, hvad Skatteministeriet kommer med. Jeg forstår, at der er nogle ændringsforslag og nogle præciseringer på vej, som vi formentlig vil støtte. For vi er ikke interesserede i, at implementeringen her skal indføre en skattestigning.

Det andet er det, som især hr. Dennis Flydtkjær har været inde på, med gavekort eller voucher for at bruge et engelsk udtryk, hvor mange af os har fået en henvendelse fra Dansk Erhverv om, at den her implementering vil medføre moms på det, og det er jo heller ikke hensigten, heller ikke fra regeringens side. Så vi kan også støtte op om, at vi får kigget på det i udvalgsarbejdet og får ændret det.

Men som udgangspunkt er vi for at implementere det her udmærkede direktiv i dansk lov, så vi regner med at støtte lovforslaget med nogle af de ændringer, som jeg tror vi alle sammen er enige om.

Tak til hr. Andreas Steenberg, og velkommen til fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Samtidig med at vi i de her år ser den ene skandale efter den anden – LuxLeaks, Swiss Leaks, Panama Papers, Paradise Papers, udbytteskandaler osv., noget, som jeg regner med og også mener at vi alle sammen er meget forargede over – så ser vi heldigvis også, at der sker nogle ting i både OECD og EU. Det er jo fuldstændig afgørende, at vi bliver enige om fælles regler, for det er netop hullerne mellem vores nationale skattesystemer, der muliggør både noget af det, der foregår i gråzonerne og ikke er direkte ulovligt endnu, og det, der er direkte ulovligt. Derfor er noget af det mest oplagte, vi kan bruge EU til, netop at lave internationale aftaler, så det ræs mod bunden og den alles kamp mod alle kan stoppes. For kapitalen er i dag global og grænseoverskridende, og vi som politikere arbejder hovedsagelig nationalt, og vores skattepolitikker er nationale. Det er bare en Davids kamp mod Goliat, som vi kun kan løse ved at have internationale aftaler.

Det er skatteundgåelsesdirektivet et rigtig godt eksempel på. Som regeringen også skriver i bemærkningerne til forslaget, går Danmark allerede foran. Jeg bliver nødt til at bede om lidt ro – tak, det er lidt for distraherende, specielt når jeg jo også skal rose skatteministeren. Danmark går allerede rigtig langt. Vi har lagt et stort arbejde i OECD. Vi har implementeret BEPS-reglerne. Vi har arbejdet med transfer pricing og mange andre områder, og det er rigtig, rigtig vigtigt.

Et hår i suppen er, at Danmark har haft og muligvis stadig væk har et alt, alt for stort problem med kommanditselskaber. Vi har i SF fremsat ikke bare et beslutningsforslag, men rent faktisk et lovforslag ad flere omgange om kommanditselskaber. For det er pinligt, at Danmark skal kendes i Rusland og andre steder som et land, man kan bruge som gennemstrømningsland for beskidte penge. Det kan godt være, det ikke er den danske statskasse, der bliver snydt. Men det er jo lige så usolidarisk, når man på den måde indirekte bidrager til, at andre lande bliver snydt. Vi havde en høring i Folketinget, i regi af Erhvervsudvalget, i mandags, hvor netop kommanditselskaberne også blev nævnt igen. Det er også noget, vi har diskuteret ovre hos skatteministeren igennem flere år. Det er ikke en diskussion, der dør ud, heller ikke, selv om vi har et register over reelle ejere. Det er en selskabsform, der i alt for høj grad bliver brugt til snyd og bedrag. Det synes jeg heller ikke at implementeringen af skatteunddragelsesdirektivet gør op med. Så det vil jeg gerne opfordre ministeren – selv om jeg ved, at ministeren og ministeriet og skattevæsenet har fokus på det – til at der fortsat er fokus på. Det er ikke klædeligt for Danmark at have det ry og have en konstruktion, som i alt for høj grad har været brugt til snyd og bedrag, hvidvask og skatteunddragelse.

Men det var det eneste hår i suppen. Så kan jeg ud over det også tilslutte mig Enhedslistens bemærkninger. Jeg synes alt i alt, det er rigtig godt. Jeg synes, regeringens implementering af det er rigtig god og det arbejde, som også foregår, når vores ministre – skatteministeren og erhvervsministeren – er i EU og taler med deres kollegaer. Så det har jeg relativt stor tillid til at de gør efter bedste evne.

Jeg har selvfølgelig også fået den her henvendelse fra Dansk Erhverv. Jeg vil ikke gå ind i det indholdsmæssige i det. Men jeg vil sige, at jeg synes, det er urimeligt, at man har en så kort implementeringsperiode på et direktiv, der har været undervejs i så lang tid. Så hvis det på nogen måde er muligt, synes jeg, vi skal imødekomme deres ønske om en ikrafttrædelsesdato den 1. juli 2019, som der bliver foreslået. Det synes jeg kun er rimeligt.

Men SF støtter lovforslaget. Vi synes, det er et rigtig godt direktiv. Så håber jeg også, at vi får lejlighed til at diskutere nogle af de andre ting, jeg nævnte. Tak.

Tak til SF's ordfører. Den næste i rækken er hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget her har jo, som flere af de foregående ordførere har været inde på, til formål at implementere de her EU-direktiver om skatteomgåelse, og der er også noget med bilæggelse af skattetvister og så momsloven.

I Det Konservative Folkeparti støtter vi selvfølgelig lovforslaget. Vi synes, at det er vigtigt, at vi har nogle fælles regler, så vi sikrer, at det danske selskabsskattegrundlag ikke udhules, ved at virksomhederne f.eks. kan flytte rundt på værdier mellem andre lande. Omvendt er det selvfølgelig også vigtigt, at vi ikke stiller danske virksomheder ringere end deres europæiske konkurrenter, så de mister konkurrenceevne.

Derfor er vi også fra konservativ side bekymret for nogle af de tilbagemeldinger, som lovforslaget har fået fra erhvervslivet, særlig i forhold til CFC-beskatning. Der er flere danske virksomheder, som har ytret, at det kan få betydning for en øget skattebetaling for dem og dermed også stille dem ringere i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Det vil igen give dem ringere mulighed for at skabe vækst, så der kunne man faktisk risikere, at danske virksomheder ville tabe konkurrenceevne, og at Danmark ville tabe arbejdspladser.

Men jeg har så også med glæde noteret mig, at skatteministeren er opmærksom på problemet, og at der løbende har været en dialog mellem ministeriet og erhvervslivet om at få justeret lovforslaget, så det ikke rammer uhensigtsmæssigt, og jeg vil gerne fra konservativ side slå fast, at vi i hvert fald ikke ønsker, at den implementering skal medføre en øget selskabsbeskatning. Så derfor bakker vi også op om, at ministeren fortsætter dialogen med erhvervslivet, så vi kan sikre, at direktivet ikke de facto kommer til at betyde stigninger i selskabsskatter for danske virksomheder.

Men vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for et udmærket indlæg fra den konservative ordfører. Jeg vil lige spørge ind til det med CFC-beskatningen, hvor ordføreren jo meget godt ridser nogle af udfordringerne op. Og jeg er helt enig i, at det er godt, at der er en god dialog.

Det, jeg tænker, er bare, at der jo faktisk er ret kort tid til, at vi har anden behandling og efterfølgende tredje behandling, og så er det bare: Hvad gør vi som Folketing, hvis man ikke når at finde en god løsning på det? Der vil jeg høre, hvad den konservative ordførers holdning er til, at man så eventuelt deler lovforslaget op og måske lige giver det en runde mere og noget bedre tid til, at man så kan få drøftet det sammen med branchen. Det er ikke, fordi jeg er imod, for selvfølgelig skal man have nogle CFC-regler, så vi undgår, at der kan spekuleres imellem landene, men når der er så stor uenighed, som den konservative ordfører også selv nævner i ordførertalen, kunne det måske godt være, at man skulle give de to parter lidt ekstra tid, altså Skatteministeriet og så virksomhederne, for at finde ud af den bedst mulige løsning, så vi både opnår det, at man ikke kan snyde i skat, men samtidig også opnår, at det er regler, der er til at administrere.

Ordføreren.

Det er helt klart, at fra Det Konservative Folkepartis side er det langt vigtigere, at vi får sikret, at dansk erhvervsliv ikke bliver ramt af nogle uhensigtsmæssige regler, end om det er den ene eller den anden dato, hvor det her træder i kraft. Jeg er så med på, at der kan være nogle komplikationer, i forhold til at det faktisk er et krav fra EU, at det skal træde i kraft den 1. januar, sådan som jeg har forstået det, og at det måske ikke er muligt at rykke datoen. Men hvis vi får mulighed for det og vi direkte skal prioritere mellem, om vi vil sikre, at det her ikke kommer til at ramme det danske erhvervsliv uhensigtsmæssigt, eller om det er en bestemt ikrafttrædelsesdato, altså om det er et par måneder før eller senere, så er det helt klart vigtigt for os, at vi får forhindret, at det her bliver en de facto selskabsskattestigning for de danske virksomheder.

Spørgeren.

Tak for den tilkendegivelse – det er jeg rigtig glad for. Jeg vil egentlig også bare sige, for det fik jeg måske ikke sagt tydeligt nok i første runde, at jeg selvfølgelig inderligt håber, at man kan finde en løsning inden for de næste uger, inden vi kommer til anden og tredje behandling. Men det glæder mig trods alt, at hvis det ikke skulle lykkes, så er et af regeringspartierne åbne over for, at man så prøver at gå andre veje og give noget mere tid for at finde en rigtig god løsning.

Ordføreren.

Jamen det, jeg siger, er, at hvis det overhovedet er muligt – og jeg er sikker på, at skatteministeren kan redegøre nærmere for de udfordringer, der kan ligge i forhold til EU's krav til ikrafttrædelse – så er det helt klart vores prioritet, at vi selvfølgelig først og fremmest skal tage hensyn til, at dansk erhvervsliv ikke får en de facto selskabsskattestigning ud af det her.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til skatteministeren.

Indledningsvis vil jeg godt sige tak for modtagelsen af lovforslaget og for den drøftelse, der har været af lovforslaget her i salen i dag. Nu har de fleste ordførere været inde på, hvad lovforslaget indeholder, og Socialdemokratiet lagde som det største parti for. Jeg vil godt knytte et par ord til det, ud over hvad direktivet eller forslaget indeholder.

Lovforslaget implementerer en række tiltag med det hovedformål at imødegå skatteundgåelse, sikre mere effektive og hurtigere processer i forbindelse med bilæggelse af skattetvister og i et eller andet omfang forenkle og forhåbentlig ensarte momsmæssig behandling af vouchers, gavekort og elektroniske ydelser. Hensigten med skatteundgåelsesdirektivet er jo at sikre, som de fleste ordførere også har været inde på, EU-landenes modstandsevne, hvis man må bruge sådan et udtryk, over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse, som vi jo desværre ser hele tiden. At vi er kommet så langt, at vi nu kan indføre fælles standarder på det her vigtige område, er resultatet af en lang proces og har krævet betydelige investeringer i et internationalt samarbejde, der altså så nu bærer frugt. EU har på baggrund af OECD's BEPS-projekt vurderet, at der på EU-plan skal findes fælles løsninger, som er i overensstemmelse med OECD's anbefalinger. På den måde går EU-landene foran.

Med vedtagelse af skatteundgåelsesdirektivet fastsætter vi minimumsregler, der skal modvirke en utilsigtet udhuling af selskabsskattegrundlaget i EU og overførsler af overskud ud af EU til lande med lav eller ingen beskatning – altså, sikre det, som regeringen og jeg som skatteminister lægger vægt på, nemlig at virksomhederne både i Danmark og internationalt har lige og rimelige skattevilkår. Hvis man kan føre penge lovligt ud af EU og undgå beskatning, så har man nogle klare konkurrencefordele over for de selskaber, der ikke kan, og man må også spørge sig selv, om det er rimeligt, selv om det godt kan være, at det er lovligt. Mit svar som skatteminister er, at det er det ikke, og derfor strammer vi voldsomt op på det med det direktiv, der ligger her, når ikke bare de regler, vi foreslår og diskuterer her i dag, gælder i Danmark, men i alle EU's nuværende 28 lande, som desværre snart kun er 27 lande.

Regeringen har derfor støttet, at de væsentligste anbefalinger fra OECD er blevet gjort obligatoriske for EU-landene, og vi har også lagt vægt på, at der er tale om en fælles minimumsstandard, så Danmark kan opretholde vores gældende regler, der har til formål at forhindre skatteundgåelse og udvanding af selskabsskattegrundlaget.

Jeg er opmærksom på, at flere større virksomheder og deres brancheorganisationer i forbindelse med høring af lovforslaget har udtrykt det, som også en række ordførere har været inde på, mest stærkt af hr. Dennis Flydtkjær, der peger på, om vi er klar til at stemme det her lovforslag igennem, og om vi er sikre på, hvad konsekvenserne og betydningen kommer til at være. Det er jo kloge og rigtige overvejelser. Erhvervslivets brancheorganisationer har også udtrykt bekymring i forbindelse med lovforslagets høring om særlig den del, der handler om CFC-reglerne. Det, som særlig har givet virksomhederne anledning til bekymring, er, at lovforslaget fastholder de gældende danske CFC-regler, samtidig med at direktivets stramninger implementeres. Så det betyder ifølge virksomhederne, at deres konkurrenceevne forringes, og at de samlet set vil opleve at skulle betale mere i skat.

Hvis der er en risiko for, at selskabsskatteprovenuet udvides væsentligt med lovforslaget, er regeringen åben over for justeringer, forudsat – og det er selvfølgelig vigtigt – at det overordnede formål med reglerne ikke fortabes, samtidig med at det, direktivet siger vi skal, kan vi jo ikke lade være med at gøre, for det er de regler, der er blevet besluttet i EU, og som vi er tvunget til at implementere. Men inden for den ramme er det muligt at finde nogle forhåbentlig gode løsninger. I lyset af den kritik og på baggrund af den dialog, der har været med interesseorganisationer og en række konkrete virksomheder, er der i det fremsatte lovforslag foreslået en række justeringer, der har til hensigt at sikre, at virksomhederne ikke stilles ringere ved f.eks. udenlandsk opkøb. I min fremsættelsestale nævnte jeg desuden, at mit embedsværk frem til førstebehandlingen vil søge konsekvenserne af de foreslåede CFC-regler belyst i dialog med erhvervslivet, herunder en eventuelt afledt provenuvirkning, positiv eller negativ.

Dette arbejde er i fuld gang, men er ikke helt afsluttet endnu, men jeg kan dog annoncere her og berolige nogle af de ordførere, der berettiget er bekymret, ved at sige, at jeg påtænker at fremsætte en række ændringsforslag med yderligere justeringer på baggrund af den dialog, vi har haft. Så forhåbentlig kan det imødekomme det meste af kritikken. Men det vil som sagt vise sig, når forslagene bliver fremsat og behandlet i Skatteudvalget.

Med voldgiftsdirektivet udvides og forbedres adgangen til løsninger af tvister om dobbeltbeskatning i EU til fordel for danske borgere og virksomheder. Direktivet gør bl.a. processerne på området mere effektive og transparente, så retssikkerheden styrkes og de administrative byrder mindskes. Idet mulighederne for tvistbilæggelse udvides, vil reglerne om omkostningsgodtgørelse samtidig blive justeret, så alle opnår lige adgang til dækning af udgifter til sagkyndig bistand. Det er jo noget, som et flertal i Folketinget går op i, og det gør jeg også selv som skatteminister, nemlig at man har mulighed for, hvis man er i diskussion med skattevæsenet om, hvad man skal betale i skat, og hvis man vinder en sag, at få dækket sine omkostninger, og det skal naturligvis også gælde, når vi nu udvider der, hvor slåskampene, diskussionen, det juridiske slagsmål kan være.

Så indeholder lovforslaget også en række ændringer af momsloven, som skal gennemføre en ny EU-lovgivning, og ændringerne vil være med til at ensarte og forenkle momsreglerne inden for EU, bl.a. forenkle momsreglerne ved salg af elektroniske ydelser over landegrænser, og det er også et forslag, som jeg håber vil blive taget vel imod her i Folketinget.

Så vil jeg lige kommentere ganske kort på nogle af de ting, der er blevet sagt af ordførerne. Hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet siger, at det er et stort og teknisk forslag, og det samme er hr. Dennis Flydtkjær inde på, og det må man jo sige objektivt set er rigtigt. Som hr. Dennis Flydtkjær sagde, er der et meget, meget langt høringssvar alene fra FSR, og derfor er Folketinget tvunget til at læne sig op ad de vurderinger, mine embedsmænd og Skatteministeriet kommer med, og det går vi også meget op i. Vi har jo allerede haft en teknisk gennemgang, og vi stiller os gerne til rådighed for at svare på de spørgsmål, der måtte være, og hvis der er behov for endnu en teknisk gennemgang af forslaget, må udvalget sige til, ikke mindst fordi Folketinget jo ikke – sådan hører jeg heller ikke det der bliver sagt – kan fralægge sig ansvaret. Man stemmer for et forslag, og så står man på mål for det, men den viden, der ligger til grund for det, skal mine embedsmænd selvfølgelig klæde Folketinget på med, og det er en vigtig opgave, som jeg ønsker de tager på sig, og det gør de også som embedsmænd.

Så er hr. Jesper Petersen også sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF og en række andre partier inde på det her med vouchers og implementeringsfristen på vouchers, og hvornår de her regler skal gælde, og hvis der i direktivet er mulighed for at sætte en senere frist, vil jeg gerne se konstruktivt på det. Så jeg vil opfordre udvalget til skriftligt at spørge ind til den del også, og så vil jeg tage hjem i Skatteministeriet og se på, om det er muligt at give en længere frist. Hvis det overhovedet er muligt inden for den juridiske ramme, der gælder, så lad os kigge konstruktivt på det.

Dansk Folkeparti og hr. Dennis Flydtkjær er inde på en generel kritik af, at fristen er kort i forhold til at behandle sådan et tungt lovforslag og en række forskellige direktiver, og det skal træde i kraft 1. januar 2019. Det er jo en helt berettiget kritik, og den må jeg jo tage til mig, for det er mig som skatteminister, der har besluttet, at vi skulle behandle lovforslaget i den her samling og ikke i den foregående, og når vi ventede med at behandle det til den her samling, er det, fordi der i samlingen sidste år var mellem 25 og 30 lovforslag, og vi havde et meget, meget travlt år. Så i forbindelse med min vurdering af den kapacitet, der var i Skatteministeriet i forhold til sådan et stort og tungt lovforslag, sammenholdt med at det ville være et forslag, der nok ville være kommet i anden halvdel af samlingen sidste år, hvor vi havde en række andre store lovforslag, traf vi så den beslutning, at vi måtte skubbe det her til den her samling, velvidende at det selvfølgelig også bliver en presset proces.

Men vi må se, hvor langt vi kan komme, og jeg har i hvert fald det udgangspunkt, at jeg ikke beder om, om det her forslag kommer til afstemning, før vi er enige om, hvad det betyder, og før Folketinget vurderer, at man er klar til at stemme om lovforslaget, og det er jo, når udvalget afgiver betænkning og sender det videre til anden og tredje behandling. Jeg ønsker, at der skal være en grundig behandling af det her forslag. Det er forklaringen på det spørgsmål.

Så er hr. Dennis Flydtkjær også inde på det her spørgsmål om substanstest, og hvorfor vi ikke går ind for det. Det har vi også overveje grundigt, og det er jo foreslået af en række høringsparter. Men når vi ikke foreslår en substanstest, er det, fordi det er Skatteministeriets vurdering, at det vil føre til, at man udhuler selskabsskatteprovenuet. Så nu kommer der nogle virksomheder, der siger, at det her forslag i virkeligheden øger deres skattebyrde, og der må vi så lave nogle ændringsforslag. Hvis man laver substanstesten, risikerer man jo at åbne for noget, der i virkeligheden kan udhule selskabsskatteprovenuet. Så det synes jeg. Det er fair at overveje det, men når jeg er dykket ned i den problemstilling, er jeg i hvert fald nået frem til den konklusion, at jeg godt forstår, at nogle virksomheder ønsker det, fordi det betyder, at de skal betale mindre i selskabsskat, end de gør i dag, men det vil jo ikke være rimeligt i forhold til formålet med forslaget, som jo ikke er, at man skal betale mere, men heller ikke, at man skal betale mindre.

Så er hr. Dennis Flydtkjær også inde på – og det har han i øvrigt også fuldstændig ret i – at vi samlet set overimplementerer det her direktiv. Vi overimplementerer ikke direktivet, men vores regler er strammere end i Norge og Sverige, og det er, fordi vi i Danmark har valgt at have et højt beskyttelsesniveau, nogle strenge rentebegrænsningsregler, nogle strenge CFC-regler. Når vi tager de regler, vi har, og tager EU-reglerne og lægger dem oveni, så får vi en situation, hvor vi har strengere regler end i Norge og i Sverige. Jeg mener, at vi med det forslag, der ligger her, og balancepunktet, særlig med de ændringsforslag, der bliver stillet, også ligger fornuftigt, og at det er en fornuftig overimplementering. Men det er rigtigt, at vi har strengere regler end i Norge og Sverige på en række af de her punkter.

Hr. Dennis Flydtkjær er også inde på det her med dobbeltbeskatningsaftaler, og om ikke man kan bilægge tvisterne der? Det har jeg jo lovet at kigge på som led i behandlingen af dobbeltbeskatningsaftaler. Kan Danmark have det som en standarddel af vores dobbeltbeskatningsaftaler, at man har redskaber til at bilægge tvister og frister for, hvornår man bilægger tvister der? Og det skal vi nok vende tilbage til.

SF er inde på det her spørgsmål om kommanditselskaber, og det kigger vi som sagt på. Så skal jeg beklage over for SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen, at jeg lod mig underholde af hr. Martin Lidegaard under ordførertalen. Jeg ved godt, at jeg skal passe på, for jeg har allerede fået én næse i den her uge, og det skulle nødig blive til flere. Men jeg hørte, hvad der blev sagt, og det her med kommanditselskaberne kigger vi på, altså hvad der giver mening for at mindske muligheden for, at Danmark kan være et gennemstrømningsland i forhold til kommanditselskaber. Og vi har jo også strammet op i forhold til kommanditselskaberne på en række punkter, i øvrigt også efter forslag fra SF.

Det sidste, jeg skal sige, er, at jeg godt vil kvittere for rosen fra hr. Rune Lund og Enhedslisten. Det er ikke en ros, der i det her tilfælde skal tilfalde mig, men mine embedsmænd, der har forberedt lovforslaget. Så jeg vil lade det gå videre til dem. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, og jeg siger tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.