L 27 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 27 Bilag 2
Offentligt

12. november 2018

J.nr. 2018-2528

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende L 27 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven og ligningsloven (Mere

robuste skatteregler for trusts som opfølgning på Skattelovrådets rapport).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 27 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet har ikke bemærknin-

ger til det fremsendte høringsma-

teriale.

Danske Advokater

Danske Advokater bemærker, at

gengivelsen af gældende ret i afsnit

2.1. ikke indeholder en beskrivelse

af, hvordan man i dag beskatter

trusts, som har ledelsens sæde i

Danmark, og som betragtes som

selvstændige skattesubjekter. Dan-

ske Advokater henviser til, at det

af bemærkningerne fremgår, at de

forskellige trusts varierer for meget

til, at der kan opstilles en generel

definition af, hvorledes en trust

skal kvalificeres i skattemæssig

henseende.

Danske Advokater henviser desu-

den til Skattelovrådets rapport, af-

snit 4.1., hvoraf det fremgår, at det

vil være mest oplagt at beskatte ef-

ter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, eller efter fondsbeskatnings-

loven, men det er efter Danske

Advokaters opfattelse uklart, om

dette er en beskrivelse af gældende

ret eller en overvejelse de lege fe-

renda.

Det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at der ikke findes

danske regler om stiftelse og regi-

strering af trusts, da trusts ikke an-

erkendes selskabsretligt i Dan-

mark. Det fremgår endvidere, at

der ikke kan opstilles en generel

definition af, hvorledes en trust

skal kvalificeres i skattemæssig

henseende i Danmark. Den skatte-

mæssige behandling af en trust i

Danmark beror derfor på en kon-

kret vurdering af den enkelte trust.

Skattelovrådet har i sin rapport an-

ført, at en beskatning af trusts, der

må anses for at have ledelsens

sæde i Danmark med fordel kunne

beskattes efter regler, der svarer til

reglerne for fonde omfattet af

fondsbeskatningsloven. Skattelov-

rådet henviser i den forbindelse til,

at det vil være uhensigtsmæssigt,

hvis trusts, der administreres fra

Danmark, beskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6, idet dette vil medføre, at trusten

vil være skattefri af ikke-erhvervs-

mæssig indkomst, f.eks. alminde-

ligt formueafkast. Lovforslaget in-

deholder på den baggrund et for-

slag om, at udenlandske trusts med

ledelsens sæde her i landet beskat-

tes efter reglerne i fondsbeskat-

ningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr.

Side 2 af 8

L 27 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lovforslagets § 1, nr. 1

Danske Advokater bemærker end-

videre, at der ikke i bemærknin-

gerne til § 1 er angivet en entydig

definition af, hvad der forstås ved

en trust. Da trusts ikke defineres

på samme vis i alle lande, bliver

det ifølge Danske Advokater

uklart, hvilket lands trust-defini-

tion, der finder anvendelse.

Lovforslaget indeholder ikke en

definition af en trust. Det fremgår

således af lovforslagets bemærk-

ninger, at der ikke kan opstilles en

generel definition af, hvorledes en

trust skal kvalificeres i skattemæs-

sig henseende, idet de forskellige

trusts indholdsmæssig varierer for

meget. På tilsvarende måde som

efter de eksisterende bestemmelser

om trusts i fondsbeskatningslo-

vens § 3 A og ligningslovens § 16

K må det således bero på en kon-

kret vurdering, hvorvidt der fore-

ligger en trust. Den konkrete vur-

dering vil bl.a. kunne baseres på de

karakteristika, der er beskrevet i

lovforslagets bemærkninger.

Endvidere bemærker Danske Ad-

vokater, at fondsbeskatningslovens

§ 1, stk. 1, nr. 4, allerede omfatter

udenlandske fonde og selvejende

institutioner, der er oprettet i ud-

landet. Danske Advokater anfører,

at det herved bliver uklart, om ret-

lige konstruktioner, som anses for

selvstændige skattesubjekter fra en

dansk skatteretlig betragtning, om-

fattes af enten den foreslåede be-

stemmelse i fondsbeskatningslo-

vens § 1, stk. 1, nr. 4, eller af andre

bestemmelser, herunder bestem-

melserne i selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 2-6. Navnlig er det

ifølge Danske Advokater uklart,

om meningen er, at danske selv-

ejende institutioner skal beskattes

efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6, mens en tilsvarende uden-

landsk selvejende institution med

Lovforslaget ændrer ikke på,

hvilke skattesubjekter, der er om-

fattet af bestemmelsen i selskabs-

skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og

hvilke skattesubjekter, der er om-

fattet af den eksisterende bestem-

melse i fondsbeskatningsloven.

Der er således ved lovforslaget

ikke ændret på, at udenlandske

selvejende institutioner, der må an-

ses for at have ledelsens sæde her i

landet, som udgangspunkt beskat-

tes efter reglerne i fondsbeskat-

ningsloven. Det må også antages,

at en udenlandsk selvejende insti-

tution, der udgør et selvstændigt

skattesubjekt, enten vil udgøre en

trust eller udgøre en enhed, der

svarer til en dansk fond. På det fo-

religgende findes der derfor ikke

Side 3 af 8

L 27 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ledelsens sæde her i landet skal be-

skattes efter fondsbeskatningslo-

vens § 1, stk. 1, nr. 4. Da enheder

omfattet af selskabsbeskatningslo-

ven § 1, stk. 1, nr. 6, alene beskat-

tes af erhvervsmæssig virksomhed

og fx ikke af formueafkast, vil der

ifølge Danske Advokater i givet

fald være tale om en hårdere be-

skatning af enheder stiftet i udlan-

det end af enheder stiftet i Dan-

mark og dermed en ulovlig for-

skelsbehandling. Hvis reglerne in-

deholder en sådan forskelsbehand-

ling, foreligger den dog ifølge

Danske Advokater allerede på nu-

værende tidspunkt og er ikke en

konsekvens af lovforslaget.

grundlag for at ændre i de gæl-

dende regler.

Lovforslagets § 1, nr. 10

Danske Advokater anfører, at det

efter de foreslåede §§ 3 B og 3 C

er et krav, at der ikke har været no-

gen beskatning af fonden, trusten

eller kapitalen. Dette rejser ifølge

Danske Advokater spørgsmålet

om, hvorvidt beskedne stiftelsesaf-

gifter eller beskedne årlige afgifter

er tilstrækkelige til, at § 3 B eller §

3 C ikke finder anvendelse.

Endvidere er det ifølge Danske

Advokater uklart, hvilket krav der

stilles til modtagerens dokumenta-

tion for, at den udenlandske fond,

trust eller kapital har været afgifts-

belagt eller underlagt beskatning.

Efter ordlyden af den foreslåede §

3 B skal der betales en afgift på 20

pct. af en kapital, der modtages fra

en udenlandsk fond eller trust,

hvis kapitalen hverken løbende el-

ler ved modtagelsen har været af-

giftsbelagt eller underlagt beskat-

ning. Hvorvidt der er sket løbende

beskatning eller betalt en afgift må

bero på en konkret vurdering. Der

skal dog være tale om en reel be-

skatning.

I bemærkningerne til bestemmel-

sen er det som eksempel beskre-

vet, at hvis modtageren er blevet

almindelig indkomstbeskattet af

det modtagne beløb, så vil der ikke

blive pålagt afgift. Såfremt der

modtages en kapital, hvoraf der

udelukkende er betalt en beskeden

stiftelsesafgift, vil dette således

ikke være tilstrækkeligt. Der skal

Side 4 af 8

L 27 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være betalt noget, der kan sam-

menlignes med en løbende beskat-

ning af afkastet eller en afgift, der

kan sammenlignes med den fore-

slåede afgift på 20 pct. af det mod-

tagne beløb.

Efter ordlyden af den foreslåede §

3 C skal der tilsvarende enten lø-

bende betales skat af afkastet af

den båndlagte kapital eller bereg-

nes en afgift svarende til den fore-

slåede på 20 pct. af det båndlagte

beløb.

Det er endvidere ifølge Danske

Advokater uklart, hvad kravet om

beskatning går ud på. Danske Ad-

vokater beskriver i den forbindelse

tre eksempler, i) hvor fonden eller

trusten principielt er skattepligtig,

men rent faktisk ikke har betalt

skat på grund af underskud, hen-

sættelsesregler m.v., ii) hvor fon-

den eller trusten principielt er skat-

tepligtig, men kun er skattepligtig

af indkomst over en vis bund-

grænse, som konkret har gjort, at

fonden eller trusten er skattefri el-

ler iii) hvor fonden eller trusten

principielt har været skattepligtig,

men ulovligt har unddraget sig

skattepligten i udlandet.

For så vidt angår de tre eksempler,

vil der skulle foretages en konkret

vurdering i det enkelte tilfælde.

Det er dog opfattelsen, at hvis der

eksempelvis er tale om, at et ellers

fremførbart underskud har med-

ført, at fonden ikke har betalt skat,

vil dette formentlig indebære, at

der ikke skal beregnes en afgift.

Omvendt vil der skulle beregnes

en afgift, hvor fonden principielt

har været skattepligtig, men ulov-

ligt har unddraget sig skattepligten

i udlandet.

Til slut bemærker Danske Advoka-

ter, at det for så vidt angår § 3 C

bør afklares, om den også omfatter

de såkaldte gravstedskonti, jf. Den

Juridiske Vejledning, afsnit

C.A.11.1.2.

Efter praksis medregnes renter fra

en gravstedskonto ikke i den skat-

tepligtige indkomst, jf. beskrivel-

sen i Den Juridiske Vejledning, af-

snit C.A.11.1.2. Der er tale om en

særregel med begrænset anvendel-

sesområde, hvorfor det vil blive

præciseret i et ændringsforslag til

Side 5 af 8

L 27 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2. behandlingen, at der ikke skal

beregnes afgift af gravstedskonti

efter den foreslåede § 3 C.

Lovforslagets § 3

–

ikrafttræden

Danske Advokater er enig i, at der

her helt undtagelsesvist er behov

for generelt at lade loven få virk-

ning fra fremsættelsestidspunktet.

Det bør dog overvejes, om det er

rimeligt, at § 3 C om stiftelsesafgift

af båndlagte kapitaler uden aktuel

ejer får virkning for båndlæggelser,

som sker ifølge testamenter, hvor

testator er afgået ved døden inden

fremsættelsestidspunktet, men

hvor selve etableringen af den

båndlagte kapital endnu ikke er

gennemført.

Som anført af Danske Advokater

er der formentlig tale om ganske få

tilfælde. Det foreslåede virknings-

tidspunkt vil derfor blive præcise-

ret ved et ændringsforslag til 2. be-

handlingen, således at den be-

skrevne situation ikke omfattes af

den foreslåede generelle ikrafttræ-

delse.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har ingen kommen-

tarer til lovforslaget.

DI har ikke bemærkninger til lov-

forslaget.

FSR - danske revisorer

(FSR)

Generelle bemærkninger

FSR anmoder Skatteministeriet om

at belyse, om lovforslaget kan

medføre beskatning hos danske

medarbejdere, der ikke er interes-

seforbundne med stifteren, men

som bliver omfattet af kredsen af

begunstigede i en udenlandsk trust.

I givet fald hvorledes lovforslaget

spiller sammen med lønbeskatning

og den skattemæssige behandling

af incitamentsprogrammer.

Ved lovforslaget foreslås ingen

ændringer for danske medarbej-

dere, der er omfattet af kredsen af

begunstigede i en udenlandsk trust.

Såfremt stifteren af trusten er de-

res arbejdsgiver, vil der kunne ske

beskatning efter de eksisterende

regler i statsskatteloven og lig-

ningsloven.

Side 6 af 8

L 27 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lovforslagets § 1, nr. 1

FSR anfører, at det kan give anled-

ning til uklarhed og en skattemæs-

sig usikker retsstilling, når begrebet

trust anvendes i lovteksten uden

en klar definition af, hvad en trust

er.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater.

FSR foreslår, at tilføjelsen i 3.

punktum, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, præ-

ciseres med en henvisning ”jf. 1.

punktum”.

Forslag vil blive imødekommet i et

ændringsforslag til 2. behandlin-

gen.

FSR spørger til, hvorvidt en trust,

der bliver skattepligtig til Dan-

mark, samtidig skal lade sig regi-

strere hos Civilstyrelsen.

Ved dette lovforslag ændres ikke

på de regler, som Civilstyrelsen ad-

ministrerer. Det bemærkes dog at

erhvervsministeren i foråret 2019

vil fremsætte et lovforslag om regi-

strering af reelle ejere af trusts og

lignende juridiske arrangementer,

jf. Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj

2018.

FSR henviser til, at det i lovbe-

mærkningerne er beskrevet, at ak-

tiver og passiver, som ikke i forve-

jen er omfattet af dansk beskat-

ning, skal anses for anskaffet på

det faktiske anskaffelsestidspunkt

til handelsværdien på tilflytnings-

tidspunktet. FSR anmoder om, at

der redegøres for, hvorledes ind-

gangsværdier fastsættes for trusts,

der allerede har ledelsens sæde i

Danmark på det tidspunkt, hvor

loven i givet fald får virkning fra.

I den situation, hvor en trust har

ledelsens sæde i Danmark, men

først bliver skattepligtig som følge

af de foreslåede nye regler, vil akti-

ver og passiver skulle anses for an-

skaffet på det faktiske anskaffel-

sestidspunkt til handelsværdien på

fremsættelsestidspunktet. Dette vil

blive præciseret i et ændringsfor-

slag til 2. behandlingen.

Side 7 af 8

L 27 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lovforslagets § 1, nr. 10

FSR anmoder om, at der redegøres

for, om udtrykket ”modtager kapi-

tal” i lovforslagets § 1, nr. 10 (§ 3

B), både dækker over modtagelse

af trustens ”grundkapital” og/eller

afkast af ”grundkapitalen”.

I den foreslåede bestemmelse i

fondsbeskatningsloven, jf. fonds-

beskatningslovens § 3 B, dækker

udtrykket ”modtager kapital” over

enhver modtagelse af et beløb eller

aktiv. Dvs. at både grundkapital,

og afkast af grundkapital er omfat-

tet.

Lovforslagets § 2, nr. 2

FSR henviser til, at ligningslovens

§ 16 K udvides til at finde anven-

delse i situationer, hvor stiftelsen

eller indskuddet i en trust er fore-

taget højst 2 år inden indtræden af

fuld skattepligt. FSR henviser til, at

Skattelovrådet har foreslået en

tidsperiode på seks måneder, et år

eller to år og foreslår, at Skattemi-

nisteriet overvejer en af de kortere

perioder, som Skattelovrådet har

foreslået.

Det er vurderingen, at en tidsperi-

ode på to år ikke er for lang, idet

der er tale om en værnsregel, og

idet det ellers vil være let at undgå

en beskatning.

Side 8 af 8