Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 26
Offentligt
1968841_0001.png
14. november 2018
J.nr. 2018-6527
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 26 - Forslag til aktiesparekontolov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 24. oktober 2018. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om udviklingsomkostningen i skatteforvaltningen igangsættes, før aftaleparterne skal beslutte, om loftet skal forhøjes, til skatteministeren
1968841_0002.png
Spørgsmål
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der i tillæg til de årlige administrations-
og driftsomkostninger i skatteforvaltningen også vil være en engangsudgift til systemud-
vikling i skatteforvaltningen på i størrelsesordenen 70 mio. kr. Det fremgår endvidere, at
"Så længe loftet for aktiesparekontoen er 50.000 kr., er det usikkert, hvor mange pengein-
stitutter der vil udbyde produktet." I det lys ønskes oplyst, om udviklingsomkostningen i
skatteforvaltningen igangsættes, før aftaleparterne skal beslutte, om loftet skal forhøjes.
Svar
Som led i implementeringen af en aktiesparekonto er det nødvendigt at tilpasse Skattefor-
valtningens it-systemer, så det bliver muligt at modtage indberetninger fra pengeinstitut-
terne efter aktiesparekontoloven.
I lovforslag om aktiesparekonto (L 26) er der lagt op til, at implementeringen af ordnin-
gen understøttes af en manuel løsning i perioden 2019-22. Udviklingen af systemløsnin-
gen forventes derfor først igangsat i løbet af 2020. Dette skal desuden ses i lyset af, at der
aktuelt pågår en række større it-udviklingsprojekter i Skatteforvaltningen.
Af aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fremgår det, at aktiesparekontoen kan
indfases gradvist med et loft på 50.000 kr. pr. person i 2019 voksende til 100.000 kr. i
2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem. Forudsat at der fra politisk side
træffes beslutning om loftets forhøjelse i løbet af 2019, påbegyndes afholdelsen af udvik-
lingsomkostningerne i Skatteforvaltningen først efterfølgende.
Side 2 af 2