L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22. november 2018

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 26 Bilag 10
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 26

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. november 2018

Betænkning

over

Forslag til aktiesparekontolov

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (ALT og SF) indstiller lovforsla-

get til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me for de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances, Radikale

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget bemærker, at aktiesparekontoloven vil medvirke til

at styrke aktiekulturen ved at gøre det nemt og økonomisk

attraktivt for personer at investere i aktier, så flere danskere

får en privatøkonomisk interesse i, hvordan det går danske

virksomheder. Flere danskere får hermed økonomisk andel i

den velstand, der skabes i virksomhederne.

Den enkelte opsparer får med aktiesparekontoen mulig-

hed for at vælge et enkelt alternativ til de mere komplicere-

de generelle regler.

Danmark vil med vedtagelse af lovforslaget følge vores

nabolande ved at gennemføre en attraktiv og enkel opspa-

ringsordning for danskerne. I de nordiske lande er det ikke

kun Sverige og Norge, der har indført en aktiesparekonto.

Nu er også Finland på vej. Herudover har ni andre EU-lande

allerede indført tilsvarende ordninger for deres borgere.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at

Socialdemokratiet støtter lovforslaget og intentionen bag en

aktiesparekonto, så det gøres nemt og attraktivt for danskere

at investere i noterede aktier og aktiebaserede investerings-

beviser til en lavere beskatning end den, der ellers er den

normale beskatning for aktieindkomst. Partiet finder imid-

lertid, at det foreslåede loft for indskud på 50.000 kr. er et

passende niveau, og undrer sig over, at forligspartierne har

aftalt en mulighed for at forhøje loftet gradvis helt op til

200.000 kr. over de kommende år. Denne forhøjelse vil

medføre en øget social skævhed, som det også fremgår af

skatteministerens svar på spørgsmål 9, idet den typiske løn-

modtager ikke vil være i besiddelse af frie midler i den stør-

relsesorden. Det ligner en mulighed for ad bagvejen at kun-

ne give en skattelettelse til de mest velstående danskere, ved

at der åbnes op for en forhøjelse af loftet. Men som lovfor-

slaget ser ud nu med et maksimalt indskud på 50.000 kr.,

kan Socialdemokratiet støtte det.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener ikke, at der

er behov for en lempeligere skat for personer, der køber ak-

tier. Lovforslaget skal styrke den såkaldte aktiekultur, men

Enhedslisten mener ikke, at der er behov for denne styrkel-

se.

2017 var ifølge Nasdaq Copenhagen et rekordår, og der

er derfor ingen legitim grund til at give lempeligere skatte-

forhold til personer, der investerer i noterede aktier. Lovfor-

slaget tilgodeser primært personer, der har høje indkomster,

og som derfor har store frie midler, der kan disponeres på en

AX022062

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22. november 2018

aktiesparekonto. Enhedslisten kan af disse grunde ikke støtte

forslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af EL):

Til § 20

Paragraffen affattes således:

»§ 20.

Instituttet skal indbetale skat, jf. § 14 og § 16, stk.

3, og eventuel afgift, jf. § 9, stk. 3, 2. pkt., til told- og skatte-

forvaltningen. Skat og afgift for et kalenderår forfalder til

betaling den 22. januar efter kalenderårets udløb.«

[Alene forfaldstidspunktet angives i loven]

Til § 21

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »den sidste rettidige indbeta-

lingsdag« til: »forfaldsdagen«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 24

Paragraffen affattes således:

»§ 24.

Falder forfaldsdagen efter §§ 20, 22 eller 23 på en

banklukkedag, udskydes forfaldsdagen til førstkommende

bankdag.«

[Ingen nedrunding. Udskydelse af forfaldstidspunktet til

førstkommende bankdag]

Til § 32

stk. 2, 2. pkt.,

udgår »forfalder og«, og »senest« æn-

dres til: »med forfaldsdag«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Forfaldstidspunkterne i § 23 finder ikke anvendel-

se ved indberetning om rettelse af tidligere indberettet skat

eller afgift for kalenderårene 2019-2022. Beløb, der skal be-

tales som følge af sådanne rettelser, forfalder 30 dage efter

indberetningen af rettelsen.

Stk. 4.

Falder forfaldsdagen efter stk. 2 eller 3 på en bank-

lukkedag, udskydes forfaldsdagen til førstkommende bank-

dag.«

[Midlertidig udskydelse af forfaldstidspunktet ved rettelse af

indberetninger. Udskydelse af forfaldstidspunktet til først-

kommende bankdag]

Til § 37

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 11 a

indsættes i

stk. 1, nr.

3, 2. pkt.,

efter »i løbet af et kalenderår været fuldt«: »skat-

tepligtig«.

[Sproglig ændring]

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 50, stk. 3,

indsættes efter

»Indberetningspligten efter«: »§ 12, stk. 1, for så vidt angår

renter og andet afkast,«.

[Renter på aktiesparekontoen skal ikke indberettes]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslaget er om betalingsfrister angivet både for-

faldstidspunktet og sidste rettidige frist for betaling af skat,

eventuel afgift og tilbagebetalingskrav.

Alle betalinger efter aktiesparekontoloven skal imidlertid

efter forslaget ske senest på forfaldstidspunktet. Forfalds-

tidspunktet er dermed også sidste rettidige betalingsdag. Det

gælder både fristen for institutternes betaling af skat og af-

gift og fristen for skatteforvaltningens tilbagebetaling af for

meget betalt skat og afgift.

Forfaldstidspunktet og sidste rettidige betalingsdag efter

lovforslaget er således i alle tilfælde sammenfaldende, hvor-

for det er overflødigt at henvise til begge dele. På denne

baggrund foreslås det med ændringsforslaget kun at anvende

terminologien forfaldsdag og undlade samtidig at anvende

formuleringen sidste frist for rettidig betaling.

Som følge heraf foreslås ændringer i § 20, § 21, stk. 2, §

24, stk. 2, og § 32, stk. 2.

Til nr. 2

Ændringsforslaget til lovforslagets § 21, stk. 2, er en kon-

sekvens af ændringsforslag nr. 1, hvorefter alene forfalds-

tidspunktet og ikke tillige fristen for sidste rettidige beta-

lingsdag anføres i loven.

Til nr. 3

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i lovforsla-

gets § 24, stk. 1, hvorefter der kun udbetales hele kronebe-

løb, udgår.

Tilsvarende regler om nedrunding findes i kildeskattelo-

ven om udbetaling af overskydende skat og opkrævning af

restskat for personer. Skat og eventuel afgift efter aktiespa-

rekontoloven skal imidlertid efter forslaget afregnes over

pengeinstituttets skattekonto. Udbetalinger over skattekon-

toen finder sted uden nedrunding til hele kronebeløb. Det vil

derfor være uhensigtsmæssigt at have en nedrundingsregel i

aktiesparekontoloven.

Det foreslås i lovforslagets § 24, stk. 2, at hvis sidste ret-

tidige betalingsdag for skat eller afgift falder på en bankluk-

kedag, forlænges fristen til førstkommende bankdag.

Det foreslås at ændre »sidste rettidige betalingsdag« til

»forfaldsdagen«, idet alene forfaldsdagen foreslås anført i

loven som udtryk for sidste rettidige betalingsdag.

Lovforslagets § 24, stk. 2, henviser imidlertid kun til § 22

om betalinger som følge af forhøjelser og nedsættelser og til

§ 23 om betalinger som følge af rettede indberetninger. Der

burde også have været henvist til § 20 om ordinær betaling

af skat og afgift efter aktiesparekontoloven, hvilket det fore-

slås at rette op på med ændringsforslaget.

Det foreslås således med ændringsforslaget, at når for-

faldstidspunktet for ordinær betaling af skat eller afgift fal-

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22. november 2018

der på en banklukkedag, udskydes forfaldstidspunktet – og

dermed sidste frist for rettidig betaling – til førstkommende

bankdag.

Til nr. 4

Ændringsforslaget til lovforslagets § 32, stk. 2, er en kon-

sekvens af ændringsforslag nr. 1, hvorefter alene forfalds-

tidspunktet og ikke tillige fristen for sidste rettidige beta-

lingsdag anføres i loven.

Til nr. 5

Det foreslås i lovforslagets § 32, stk. 2, at den almindeli-

ge frist i forslagets § 20 for betaling af skat og eventuel af-

gift for kalenderårene 2019-2022 udskydes fra den 22. janu-

ar til den 22. februar efter kalenderårets udløb.

Baggrunden for den midlertidige udskydelse er, at der i

en overgangsperiode, hvor skatteforvaltningen behandler in-

stitutternes indberetninger manuelt, er behov for, at der for-

løber en vis periode mellem indberetningen og forfaldstids-

punktet, så skatteforvaltningen bliver i stand til at behandle

de indberettede oplysninger.

Det foreslås i lovforslagets § 23, at skat og eventuel afgift

som følge af institutternes indberetning af rettelser af tidli-

gere indberetninger forfalder på dagen for indberetning af

rettelsen, når der er tale om en forhøjelse, mens tilbagebeta-

lingskravet forfalder 14 dage efter indberetningen, når der er

tale om en nedsættelse.

Også i forbindelse med rettede indberetninger har skatte-

forvaltningen i en overgangsperiode behov for, at der forlø-

ber en vis periode mellem indberetningen og forfaldstids-

punktet.

Det foreslås med ændringsforslaget om indsættelse af stk.

3 i lovforslagets § 32, at forfaldstidspunktet udskydes til 30

dage efter indberetningen, når rettelsen vedrører skatter og

afgifter for kalenderårene 2019-2022. Både ved en rettelses-

indberetning om en forhøjet skat eller afgift og ved en rettel-

sesindberetning om nedsat skat eller afgift skal beløbet i

overgangsperioden således først forfalde til betaling, 30

dage efter den dag instituttet indberetter rettelserne.

Endvidere foreslås der bestemmelser i lovforslagets § 32

svarende til de foreslåede generelle regler om, at forfaldsda-

gen også i overgangsperioden på 4 år udskydes til førstkom-

mende bankdag, når forfaldsdagen falder på en banklukke-

dag.

Til nr. 6

Der er alene tale om en sproglig ændring.

Til nr. 7

Det foreslås med ændringsforslaget, at renter og andet af-

kast på aktiesparekontoen ikke skal indberettes til skattefor-

valtningen. Baggrunden er, at renter på aktiesparekontoen

ikke skal medregnes i indkomstopgørelsen uden for aktie-

sparekontoen.

Efter de gældende regler i skatteindberetningslovens § 12

skal pengeinstitutter m.v. indberette til skatteforvaltningen

om renter af indskud. Oplysningerne anvendes af skattefor-

valtningen, så de pågældende renteindtægter eller -udgifter

kan indgå i personens skattepligtige indkomst. Der er imid-

lertid ikke behov for, at renter på aktiesparekontoen indbe-

rettes.

Efter lovforslagets § 7 kan der ikke optages lån på aktie-

sparekontoen, og efter lovforslagets § 8 kan der ikke opnås

renter eller kurstillæg på et indestående på aktiesparekon-

toen.

Der kan imidlertid alligevel opstå renteudgifter på aktie-

sparekontoen. I den situation, hvor der ikke er tilstrækkelige

kontante midler på indlånskontoen til dækning af skatten på

aktiesparekontoen, er pengeinstituttet alligevel forpligtet til

at indbetale skatten på ejerens vegne og at trække beløbet på

indlånskontoen, der herved vil gå i minus. Herved kan der

opstå renteudgifter på aktiesparekontoen af det negative in-

destående.

Det er ikke hensigten, at pengeinstituttet skal indberette

disse renteudgifter til skatteforvaltningen. Det skyldes, at

renteudgifterne på aktiesparekontoen ikke kan fratrækkes

ved indkomstopgørelsen. Renteudgifterne vil derimod redu-

cere beskatningsgrundlaget på aktiesparekontoen.

Uanset om pengeinstituttet betragter overtrækket på ind-

lånskontoen som et lån eller som et negativt indestående på

indlånskontoen, er det hensigten med ændringsforslaget, at

renteudgifterne ikke skal indberettes.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til

1. behandling den 24. oktober 2018. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 5. juli 2018

dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 248 (fol-

ketingsåret 2017-18). Den 26. oktober 2018 sendte skattemi-

nisteren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-

slaget.

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22. november 2018

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har

besvaret.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)

René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Carsten Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

May-Britt Kattrup (LA)

Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)

Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S)

fmd.

Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)

Christian Poll (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)