Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 26 Bilag 1
Offentligt
1947178_0001.png
3. oktober 2018
J.nr. 2018-209
hlo
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til aktiesparekontolov.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
Advokatsamfundet spørger, hvor-
for de foreslåede forrentninger i §§
22-24 ikke følger rentesatserne i
opkrævningslovens § 7.
Bestemmelserne i lovforslaget om
forrentning foreslås justeret, så der
ikke skal betales renter ved efter-
følgende reguleringer af aktiespa-
rekontoejerens skat eller afgift.
I stedet foreslås det at følge de
renteregler, der gælder for betalin-
ger over skattekontoen. Det inde-
bærer, at der skal betales renter,
hvis skatten og en eventuel afgift
betales efter forfaldstidspunktet, jf.
opkrævningslovens §§ 16 c, der
netop henviser til opkrævningslo-
vens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Dansk
Aktionærforening
Dansk Aktionærforening finder
det positivt, at der etablerer en ak-
tiesparekonto.
Foreningen finder dog, at beløbs-
grænsen på 50.000 kr. er stærkt
uhensigtsmæssig og vil medvirke
til, at omkostningerne bliver for
høje i forhold til indskuddet og vil
blive overvæltet på aktiesparerne.
Foreningen mener derfor, at be-
løbsgrænsen skal sættes betydeligt
op for at sikre, at aktiesparekon-
toen bliver en succes.
Det fremgår af aftalen om er-
hvervs- og iværksætterinitiativer, at
beløbsgrænsen for aktiesparekon-
toen indfases gradvist med et loft
på 50.000 kr. pr. person i 2019.
Aftaleparterne er desuden enige
om, at det på grundlag af ordnin-
gens anvendelse hvert år besluttes,
om der er grundlag for at forhøje
beløbsgrænsen med 50.000 kr. om
året til 200.000 kr. i 2022 og frem.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri finder det prisvær-
digt, at forligspartierne ønsker at
styrke aktiekulturen, og at lov-
forslaget trækker i positiv og er-
hvervsvenlig retning, særligt når
forslaget om en aktiesparekonto
ses i sammenhæng med forslaget
om et investorfradrag målrettet
unoterede SMV-virksomheder.
Regeringen ønsker at lempe be-
skatningen af aktiegevinster og har
med aktiesparekontoen valgt en
enkel model, hvor beskatningen
lempes for alle med henblik på at
styrke aktiekulturen i Danmark.
De generelle regler for aktieind-
komstbeskatning er indrettet på en
sådan måde, at hovedaktionærers
Side 2 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Byggeri havde dog hellere
set en justering af den gældende
progressive beskatning af aktieind-
komst, så man havde haft en en-
hedssats for aktieindkomstskatten
på omkring 27 pct.
aktiegevinster beskattes på nogen-
lunde samme måde som løn, når
selskabsskatten og den høje sats
for aktieindkomstskat sammenhol-
des.
En væsentlig lempelse af den høje
sats på 42 pct. for aktieindkomst
vil desuden føre til, at hovedaktio-
nærer kan få en større skattemæs-
sig gevinst ved at konvertere løn til
udbytte fra selskabet.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er enig i, at det er
vigtigt at fremme den danske ak-
tiekultur. Dansk Erhverv mener
dog ikke, at det alene kan gøres
ved at indføre en aktiesparekonto.
Dansk Erhverv anfører med hen-
visning til Sverige og Norge, at den
høje danske aktieskat ligeledes bør
sænkes. Det anføres, at en lavere
aktiebeskatning
evt. en flad sats
på 27 pct.
ville sikre mere enkel-
hed i skattesystemet.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
Dansk Erhverv finder det uheldigt,
at man via aktiesparekontoen kun
kan investere i noterede aktier,
men ikke i små og mellemstore
unoterede virksomheder.
Baggrunden for, at man kun skal
kunne investere i noterede aktier,
er, at værdiansættelsen
og der-
med afkastet og skatten
skal
være enkel for pengeinstitutterne
og skattemyndighederne.
I aftalen om erhvervs- og iværk-
sætterinitiativer indgår desuden, at
der fra 2019 skal indføres et inve-
storfradrag i form af et fradrag for
indskud i små og mellemstore
virksomheder. Dette initiativ har
netop til formål at støtte nyetable-
rede virksomheder som f.eks.
Side 3 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
iværksættervirksomheder, der ikke
er noterede.
Den danske
Fondsmæglerforening
Fondsmæglerforeningen tilslutter
sig formålet, som er at styrke aktie-
kulturen og gøre det nemt og at-
traktivt at investere i aktier.
Foreningen finder, at loftet på
50.000 kr. er for lavt og vanskelig-
gør en rimelig risikospredning for
investorerne.
Der henvises til kommentarerne til
Dansk Aktionærforening.
Fondsmæglerforeningen mener
ikke, at den foreslåede lagerbeskat-
ning er hensigtsmæssig. Lagerbe-
skatningen medfører, at urealise-
rede gevinster udløser skat, som
må finansieres via nye indskud el-
ler salg af aktier, hvilket ikke er op-
timalt.
I aftalen om erhvervs- og iværk-
sætterinitiativer indgår, at aktiespa-
rekontoen skal lagerbeskattes.
Lagerbeskatningen er gennemfør-
lig, når ordningen administreres af
pengeinstitutterne. Denne beskat-
ningsform anvendes også på pensi-
onsopsparing, der ligeledes admi-
nistreres af pengeinstitutter samt
af pensionsinstitutter.
Fondsmæglerforeningen finder det
uhensigtsmæssigt, at et tab på ak-
tiesparekontoen ikke kan modreg-
nes i anden aktieindkomst ved op-
hævelse af ordningen og f.eks. ved
død.
Der er med aktiesparekontoen lagt
op til en ordning, som pengeinsti-
tutterne skal kunne administrere.
Herunder skal et tab på aktiespare-
kontoen (en negativ skat) overfø-
res til næste år.
Det vil komplicere både fremførs-
len af tab efter aktiesparekontolo-
ven (øgede krav til udveksling af
oplysninger mellem pengeinstitut-
tet og Skatteforvaltningen) og op-
gørelsen af den almindelige aktie-
indkomstskat uden for aktiespare-
kontoen, hvis tab skulle kunne ud-
nyttes i anden aktieindkomst.
Side 4 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hvis det var muligt at udnytte tab
ved aktiesparekontoens lukning,
ville man desuden risikere, at
mange opsparere ville spekulere i
at lukke deres konto, så snart der
var tab, og herefter åbne en ny ak-
tiesparekonto for derved at kunne
modregne tabet i aktieindkomst
uden for ordningen.
En sådan misbrugsmulighed fore-
ligger ikke ved pensionsopsparing,
idet der ikke er fri adgang til luk-
ning og åbning af en pensionsord-
ning.
Fondsmæglerforeningen finder
desuden, at administrationen af
ordningen er fremstillet lidt for-
simplet. Der må forventes en vis
administration, som pengeinstitut-
terne må formodes at kræve sig
betalt for. I denne forbindelse an-
føres det, at loftet på 50.000 kr.
gør ordningen mindre attraktiv.
Det er søgt at gøre ordningen me-
get enkel for opsparerne og så sim-
pel som mulig for pengeinstitut-
terne og skattemyndighederne.
Der skal imidlertid ikke lægges
skjul på, at skattemyndighederne
og ikke mindst pengeinstitutterne
skal yde en stor indsats for at få
ordningen etableret og administre-
ret løbende.
For så vidt angår loftet på de
50.000 kr. henvises til kommenta-
ren til Dansk Aktionærforening.
DI
DI deler ambitionen om at gøre
det mere attraktivt for danskere at
investere mere aktivt og kvitterer
for indførelsen af aktiesparekon-
toen.
DI anfører, at det især er positivt,
at de såkaldte ETF’ere er omfattet.
De såkaldte ETF’ere
er investe-
ringsbeviser, som omfattes § 19 i
aktieavancebeskatningsloven
(ABL). Efter de gældende regler
beskattes beviserne som kapital-
indkomst.
Side 5 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Partierne bag aftalen om erhvervs-
og iværksætterinitiativer har imid-
lertid aftalt, at aktiebaserede inve-
steringsbeviser skal udskilles fra §
19 og for fremtiden beskattes som
aktieindkomst. Der vil blive frem-
sat et særskilt lovforslag herom.
Det kan således bekræftes, at når
omsættelige aktiebaserede
ETF’ere
herefter beskattes som aktieind-
komst, vil de være omfattet af de
værdipapirer, som kan indgå på ak-
tiesparekontoen.
DI fremhæver dog, at beskatnin-
gen af hovedaktionærer ikke lem-
pes, og efterlyser en forenkling af
den samlede danske kapitalbeskat-
ning, hvor hovedaktionærproble-
met samtidig løses med en skema-
tisk ordning.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
DVCA
DVCA roser regeringen og forligs-
partierne for initiativet, men havde
hellere set en aktiesparekonto efter
svensk model uden loft og med en
beholdningsskat på hovedstolen.
Der henvises til kommentaren til
Nasdaq.
DVCA mener, at når aktiespare-
kontoen lukker med et tab, bør der
opnås adgang til at få skattevær-
dien af tabet udbetalt.
Der henvises til kommentaren til
Fondsmæglerforeningen.
DVCA finder det uhensigtsmæs-
sigt, at der ikke kan investeres i
unoterede aktier, sådan som det
under visse betingelser er muligt
på individuelle pensionsordninger.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
Side 6 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Finans Danmark
Finans Danmark støtter lovforsla-
get, som ventes at ville bidrage væ-
sentligt til en styrkelse af aktiekul-
turen i Danmark.
Finans Danmark anfører, at det
særligt for udenlandske aktier ofte
vil forekomme, at pengeinstituttet
ikke kan efterleve 30-dages reglen i
forslagets § 6, stk. 1, hvorefter ak-
tier, der afnoteres, skal anses for
afstået fra aktiesparekontoen se-
nest 30 dage efter afnoteringen.
Finans Danmark foreslår, at fristen
bliver den samme som ved andre
former for statusskifte, således at
fristen fastsættes til den 20. februar
i året efter statusskiftet, jf. forsla-
gets § 6, stk. 2.
Baggrunden for, at unoterede ak-
tier ikke kan indgå på aktiespare-
kontoen er, at det er vanskeligt at
fastsætte værdien af unoterede ak-
tier. Det vil derfor ikke være hen-
sigtsmæssigt, hvis aktier, der afno-
teres, først skal anses for afstået
fra aktiesparekontoen lang tid efter
afnoteringen. Det vil vanskeliggøre
værdiansættelsen, jo længere tid
der går.
30-dages reglen i lovforslagets § 6,
stk. 1, er dog slettet og erstattet af
en regel om, at aktierne skal anses
for afstået dagen efter afnoterin-
gen. Hermed vil værdiansættelsen
være mere enkel, idet aktierne kan
anses for afstået til værdien på den
sidste noteringsdag, ligesom efter-
følgende værdiændringer og udbyt-
ter ikke skal medregnes på aktie-
sparekontoen.
Endvidere foreslår Finans Dan-
mark, at reglen om, at aktier, der
ikke længere kan indgå på aktiespa-
rekontoen skal ”anses for” afstået,
erstattes af en egentlig pligt for eje-
ren til at afstå de pågældende aktier
fra aktiesparekontoen.
Det erkendes, at det vil være mest
hensigtsmæssigt, hvis ejeren retti-
digt afstår de værdipapirer fra ak-
tiesparekontoen, der ikke længere
opfylder betingelserne for at indgå
på aktiesparekontoen. Det vil lette
pengeinstitutternes opgørelse af
afkastet på aktiesparekontoen.
Lovforslaget er imidlertid er udfor-
met på en sådan måde, at det så
vidt muligt undgås at fastsætte
egentlige forbud og påbud. I stedet
Side 7 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fastsættes de skattemæssige konse-
kvenser af forskellige handlinger.
Den rejste problemstilling bør i
stedet kunne løses ved, at pengein-
stitutterne i deres aftale med kun-
derne forbeholder sig ret til at
kræve, at værdipapirer, der ikke
længere kan indgå på aktiespare-
kontoen, skal afstås. Afståelsen vil
eventuelt kunne ske ved overførsel
af aktierne fra aktiesparekontoen
til ejerens private depot eller pensi-
onsdepot eller ved et eksternt salg.
Finans Danmark foreslår, at aktie-
sparekontoen i forbindelse med
dødsfald skal lukkes allerede pr.
dødsdagen. Det skyldes, at penge-
institutterne i løbet af få dage får
besked om dødsfald, men ikke
umiddelbart får oplysninger om
boets afslutning. Der efterlyses
endvidere en præcisering af, om
aktiesparekontoen kan overtages af
en efterlevende ægtefælle, der sid-
der i uskiftet bo
Lovforslagets § 12, stk. 2, er æn-
dret i overensstemmelse med Fi-
nans Danmarks forslag. Pengein-
stituttet skal således pr. dødsdagen
foretage en endelig opgørelse af
skatten på aktiesparekontoen.
Det er endvidere præciseret i be-
mærkningerne, at det ikke vil være
muligt at overføre et eventuelt tab
på afdødes aktiesparekonto til en
arving eller en efterlevende ægte-
fælle, idet kontoen anses for luk-
ket.
Finans Danmark anfører, at når af-
kastet lagerbeskattes, kan ejeren
have betalt skat på aktiesparekon-
toen, selv om der samlet har været
tab. Det foreslås derfor, at der bli-
ver mulighed for tilbagebetaling af
negativ skat ved lukning af aktie-
sparekontoen, sådan som det i et
vist omfang gælder for pensions-
ordninger.
Der henvises til kommentaren til
Fondsmæglerforeningen.
Side 8 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Finans Danmark anfører som
kommentar til forslagets § 21, stk.
2, at pengeinstituttet bør have krav
på renter fra aktiesparekontoens
ejer allerede fra det tidspunkt, hvor
indlånskontoen trækkes over, og
ikke først fra det tidspunkt, hvor
pengeinstituttet informerer kunden
om overtrækket. Der bør ikke hen-
vises til kontoens indlånsrentesats,
da der ikke må tilskrives renter på
indlånskontoen.
Finans Danmarks forslag kan til-
trædes. Lovforslagets § 21, stk. 2,
er tilrettet i overensstemmelse her-
med.
Finans Danmark har en kommen-
tar til bemærkningerne til lov-
forslagets bestemmelser om indbe-
retning af overførsler mellem eje-
ren og dennes pensionsordning el-
ler aktiesparekonto. Det anføres,
at den fremgangsmåde for indbe-
retning, der er lagt op til i bemærk-
ningerne, ikke harmonerer med
den, som pengeinstitutterne an-
vender i praksis, når to pengeinsti-
tutter er involveret i en sådan
overførsel.
Det har ikke været hensigten at
ændre på pengeinstitutternes prak-
sis for indberetninger. I tilfælde,
hvor to forskellige pengeinstitutter
medvirker ved overførsel af værdi-
papirer mellem ejeren og dennes
pensionsordning eller aktiespare-
konto, vil pengeinstitutternes hid-
tidige praksis således kunne fort-
sætte, hvorefter det normalt er det
pengeinstitut, hvor pensionsord-
ningen er placeret, der udfærdiger
notaen og foretager indberetnin-
gen. Bemærkningerne til bestem-
melserne er tilrettet i overensstem-
melse hermed.
Forsikring & Pension
Forsikring & Pension støtter for-
slagets intention om at styrke ak-
tiekulturen. Organisationen ser
dog gerne, at pensionsselskaber
også gives mulighed for at udbyde
aktiesparekontoen, eller at den fo-
reslåede aktiesparekonto for pen-
geinstitutter suppleres med et pro-
dukt med langsigtet aktieopsparing
Den foreslåede aktiesparekonto er
tiltænkt opsparing for frie midler.
Opspareren vil frit kunne udlodde
løbende fra opsparingen. Samtidig
er den foreslåede beskatning (17
pct.) lidt højere end beskatningen
på pensionsordninger (15,3 pct.).
Aktiesparekontoen er således ikke
et oplagt valg for langsigtet pensi-
onsopsparing.
Side 9 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
i pensionsselskaber, hvilket ligele-
des vil styrke aktiekulturen.
FSR
danske revisorer
FSR finder, at introduktionen af
en helt ny aktiesparekontolov
komplicerer skattelovgivningen.
FSR havde gerne set en forenkling
af reglerne om beskatning af aktie-
indkomst.
Der kan henvises til kommentaren
til Dansk Byggeri.
FSR spørger, om fuldt skatteplig-
tige personer, der er hjemmehø-
rende i udlandet efter en dobbelt-
beskatningsaftale, skal anses for
begrænset skattepligtige efter § 1
med den virkning, at de ikke kan
åbne en aktiesparekonto.
Det kan bekræftes. Ikke kun i rela-
tion til forslagets § 16, men også i
relation til forslagets § 1 skal per-
soner, der er hjemmehørende i ud-
landet efter en dobbeltbeskat-
ningsaftale, ikke anses for fuldt
skattepligtige. Afgrænsningen af
fuldt skattepligtige personer efter
forslaget er derfor flyttet fra § 16
til § 1.
FSR spørger, om aktiesparekon-
toen kan opretholdes for en be-
grænset skattepligtig person, der i
en periode ikke har indkomst, om-
fattet af kildeskattelovens § 2.
Det kan bekræftes.
En person, der efter fraflytning
ikke længere er fuldt skattepligtig,
vil være omfattet af forslagets § 16.
Beskatningsgrundlaget efter § 16
omfatter alene udbytter fra danske
selskaber. Modtager ejeren i en pe-
riode ikke danske udbytter, vil be-
skatningsgrundlaget på aktiespare-
kontoen udgøre 0 kr. Men det in-
debærer ikke, at aktiesparekontoen
skal anses for lukket.
FSR har nogle spørgsmål til konse-
kvenserne af, at der ved en fejl
indgår værdipapirer på aktiespare-
kontoen, som ikke må indgå.
Værdipapirer, der ved en fejl er er-
hvervet på aktiesparekontoen, skal
betragtes som om de aldrig havde
indgået på aktiesparekontoen. De
Side 10 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skal afstås hurtigst muligt, jf. be-
mærkningerne til § 5.
Det kan i den forbindelse bekræf-
tes, at afståelsen af de pågældende
værdipapirer fra aktiesparekontoen
kan ske ved almindeligt salg til 3.
mand, til ejerens pensionsdepot el-
ler til ejerens ”frie” midler.
Afståelsen fra aktiesparekontoen
skal ske med tilbagevirkende kraft
til den værdi, de blev anskaffet for
på aktiesparekontoen.
Det kan således bekræftes, at eje-
ren overtager den anskaffelsessum,
som værdipapirerne oprindeligt
indgik på aktiesparekontoen med.
En mellemliggende gevinst eller
tab skal ikke medtages på aktiespa-
rekontoen, men hos personen
uden for efter de almindelige reg-
ler. Herunder anvendes gennem-
snitsmetoden, hvis der er tale om
aktier.
Det kan endvidere bekræftes, at
hvor de pågældende værdipapirer
oprindeligt blev indskudt på aktie-
sparekontoen af ejeren selv (og
ikke indkøbt på markedet), da skal
en eventuel beskatning, som ejeren
blev udsat for ved den fejlagtige
overførsel til aktiesparekontoen, li-
geledes tilbageføres. Det skyldes,
at ejeren ikke anses for at have fo-
retaget den fejlagtige overførsel af
værdipapirerne til aktiesparekon-
toen, men anses for at have be-
holdt dem.
Side 11 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det fremgår af forslagets § 7, at
pengeinstituttet kan foretage hæv-
ning på aktiesparekontoen til beta-
ling af skat, afgift og renter.
FSR spørger, om der også kan fo-
retages hævning til betaling af om-
kostninger til pengeinstituttet,
f.eks. depotgebyrer og forvalt-
ningsprovision.
Det kan bekræftes. Forslagets § 7
er præciseret, så det udtrykkeligt
fremgår, at pengeinstituttet også
kan foretage hævning til omkost-
ninger.
FSR beder om en bekræftelse på,
at renteudgifter, der pålægges ak-
tiesparekontoen, ikke kan fratræk-
kes efter ligningslovens § 5, men
alene reducerer beskatningsgrund-
laget for aktiesparekontoen.
Det kan bekræftes. At renterne
ikke kan fratrækkes efter de almin-
delige regler følger af lovforslagets
§ 19.
Bemærkningerne til § 9 indeholder
eksempler på, hvordan beløbs-
grænsen på 50.000 kr. skal fortol-
kes. FSR opstiller et yderligere ek-
sempel og spørger til konsekven-
serne.
Som følge af høringssvaret er be-
mærkningerne til § 9 udvidet med
flere eksempler, herunder FSR’s
eksempel.
FSR anfører, at mange investorer
vil have aktier både uden for og på
aktiesparekontoen, og spørger, om
et tab på aktiesparekontoen ikke
bør kunne modregnes i positive af-
kast uden for aktiesparekontoen.
Der henvises til kommentaren til
Fondsmæglerforeningen.
FSR spørger, om begrænset skatte-
pligtige personer, der betaler dansk
skat af danske udbytter efter den
foreslåede § 16, kan opnå lempelse
i de udenlandske skatter, som per-
sonen samtidig skal betale af ud-
byttet.
Skatten efter den foreslåede aktie-
sparekontolov anses for en ind-
komstskat. Det land, som den på-
gældende person er flyttet til, bør
således indrømme lempelse for
den danske skat i henhold til en
dobbeltbeskatningsaftale med
Side 12 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danmark eller eventuelt efter in-
terne udenlandske regler.
FSR beder om en bekræftelse på,
at aktiesparekontoens ejer ikke er
forpligtet til at udligne kontant-
kontoen i tilfælde af, at den er gået
i minus som følge af, at pengeinsti-
tuttet har lagt ud for betaling af
skat m.v. FSR beder endvidere om
en bekræftelse på, at ejeren i for-
bindelse med en forhøjelse af be-
løbsgrænsen på 50.000 kr. kan fo-
retage indskud i form af aktier, og
at ejeren er ikke er nødsaget til at
foretage kontantindskud for at ud-
ligne en negativ saldo på kontant-
kontoen.
Det kan bekræftes. Der lægges
ikke op til, at en eventuel negativ
saldo på kontantkontoen skal ud-
lignes. Det vil være op til banken
at vurdere, om den vil acceptere
overtrækket på kontoen og der-
med acceptere det udlån til kun-
den, som overtrækket er udtryk
for.
LO
Landsorganistati-
onen i Danmark
LO gør opmærksom på, at LO i
2017 foreslog en simpel model for
en aktiesparekonto med et loft på
50.000 kr.
LO er tilfreds med loftet, men me-
ner, at en skattesats på 17 pct. er
for lav. Den risikerer at blive en
konkurrent til arbejdsmarkedspen-
sionerne. LO havde foretrukket en
provenuneutral skattesats.
LO mener, at ordningen bør analy-
seres grundigt, når der skal for-
handles om en eventuel forhøjelse
af loftet på 50.000 kr. Det skal
klarlægges, hvem der bruger ord-
ningen, ligesom adfærdseffekterne
skal analyseres.
Det er søgt at etablere en ordning,
der er særdeles enkel for den en-
kelte opsparer, ligesom der lægges
op til et loft på 50.000 kr.
Skattesatsen er aftalt mellem afta-
lepartierne ud fra en betragtning
om, at den skal ligge mellem den
almindelige sats for aktieindkomst-
beskatning (27 pct.) og satsen for
beskatning af pensionsafkast (15,3
pct.).
Der er lagt op til, at ordningen lø-
bende skal evalueres på baggrund
af indhøstede erfaringer, så det kan
vurderes, om der er grundlag for at
gå videre med en forhøjelse af be-
løbsgrænsen på 50.000 kr.
Side 13 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
LO finder det afgørende, at ord-
ningen belaster de offentlige finan-
ser mindst muligt.
Nasdaq
Nasdaq konstaterer med stor
glæde, at aktiesparekontoen nu bli-
ver en realitet. Det har Nasdaq ar-
gumenteret for i mange år. Nasdaq
anfører bl.a., at en bredt funderet
investorkultur skaber et godt fun-
dament for at tiltrække mindre sel-
skaber til børsmarkedet.
Nasdaq finder, at beløbsgrænsen
på 50.000 er for lille og håber, at
den vil blive forhøjet, så aktiespa-
rekontoen reelt kan styrke aktie-
kulturen i Danmark.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Aktionærforening.
Nasdaq ville foretrække den sven-
ske beskatningsmodel, hvor vær-
dien beskattes i forhold til den
svenske statslånsrente. Det bety-
der, at beskatningen agerer som
konjunkturventil. Den lave sven-
ske skat motiverer også investorer
til risikospredning.
Den svenske ordning går ud på at
beskatte formuen uden hensynta-
gen til, om det faktiske afkast er
stort eller lille eller positivt eller
negativt.
I aftalen om en række erhvervs- og
iværksætterinitiativer er det beslut-
tet, at beskatningen af aktiespare-
kontoen skal følge afkastet, som
det også kendes fra beskatningen
af pensionsordninger.
Nasdaq finder, at ikke-noterede in-
vesteringsbeviser ikke burde kunne
omfattes af aktiesparekontoen, idet
aktiekulturen bedst fremmes via
den direkte investering i et givet
selskab.
Efter forslaget kan både noterede
og omsættelige aktiebaserede inve-
steringsbeviser indgå på aktiespa-
rekontoen, når beviserne efter de
almindelige regler beskattes som
aktieindkomst.
Side 14 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
At omsættelige investeringsbeviser
også kan indgå skyldes, at de kan
værdiansættes på et objektivt
grundlag.
Hensynet til spredning af risiko og
begrænsning af omkostningerne
for opsparerne taler også for, at
aktiebaserede investeringsbeviser
skal kunne indgå på aktiesparekon-
toen.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til Dansk Industri for så vidt
angår ETF’ere.
Seges
Seges anfører, at selv om der ind-
føres en på nogle felter enkel ord-
ning, bliver det overordnede skat-
tesystem endnu mere uoverskue-
ligt og komplekst. De forskellige
beskatningssystemer burde snarere
saneres frem for at blive suppleret
med et yderligere.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Byggeri.
Seges anfører, at aktiesparekon-
toen synes at føre til en væsentlig
højere beskatning end den svenske
ordning, at det må forudses, at in-
vestorerne pålægges flere gebyrer,
og at det er uhensigtsmæssigt, at
ordningen kun omfatter noterede
aktier.
Den svenske ordning, hvor for-
muen beskattes, og den danske
ordning, hvor afkastet beskattes,
kan ikke umiddelbart sammenlig-
nes. Det er dog korrekt, at den
svenske ordning overordnet fører
til lavere beskatning end den dan-
ske.
Når ordningen er begrænset til no-
terede aktier og omsættelige inve-
steringsbeviser skyldes det hensy-
net til, at det skal være enkelt for
Side 15 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
pengeinstitutterne og Skattefor-
valtningen at opgøre værdien.
Seges finder det uheldigt, at der
skal ske beskatning efter lagerprin-
cippet, som kan medføre, at der
skal betales skat, selv om der ikke
er realiseret nogen gevinst.
Indkomsten svarer således ikke til
likviditeten. Det er særlig uheldigt,
da aktier er ret volatile (store vær-
diudsving over kort tid).
Seges foreslår derfor, at beskat-
ningsformen ændres.
Der henvises til kommentarerne til
Den Danske Fondsmæglerfor-
ening.
Seges finder lagerbeskatningen
problematisk i forhold til lempelse
for udenlandsk skat.
Det foreslås i § 18, at der lempes
for dobbeltbeskatning, selv om
den udenlandske og den danske
skat ikke udløses i samme år. Der
opnås også lempelse for uden-
landsk skat (i form af negativ skat,
der kan fremføres til senere år),
selv om beskatningsgrundlaget er
negativt det pågældende år.
Dette bør kunne afbøde de nævnte
negative konsekvenser af lagerbe-
skatningen i forbindelse med lem-
pelse for udenlandsk skat.
Seges finder, at det giver god me-
ning at afgrænse de værdipapirer,
der kan indgå på aktiesparekon-
toen, til aktier. Afgrænsningen af
investeringsforeninger mellem ak-
tiebaserede og obligationsbaserede
giver imidlertid i praksis udfordrin-
ger.
Det erkendes, at det ikke altid er
enkelt at foretage en præcis af-
grænsning af omsættelige investe-
ringsforeninger i henholdsvis ak-
tiebaserede og ikke-aktiebaserede.
Afgrænsningen skal sikre, at man
beskattes som aktieindkomst, når
man investerer i aktier og aktieba-
serede investeringsforeninger m.v.
Side 16 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Allerede i dag foretages en af-
grænsning af minimumsbeskattede
investeringsforeninger. Endvidere
vil der skulle foretages en afgræns-
ning, når der senere i år fremsættes
lovforslag om en udskillelse af ak-
tiebaserede investeringsbeviser fra
§ 19 i aktieavancebeskatningslo-
ven, jf. kommentaren til DI.
Med dette lovforslag om en aktie-
sparekonto lægges der imidlertid
ikke op til nye afgrænsninger.
Seges finder, at forslagets § 34, der
ændrer aktieavancebeskatningslo-
vens § 32 og kursgevinstlovens §
35, ikke er helt præcise, da der står,
at indskud af aktier henholdsvis
fordringer på en aktiesparekonto
”anses for afståelse”.
Seges anfører
også, at begrebet ”fordringer” også
dækker over obligationer, men de
kan jo ikke indgå på aktiespare-
kontoen.
For den person, der overdrager
værdipapirer til sin aktiespare-
konto, vil der efter forslaget være
tale om en skattepligtig afståelse.
For den person, der erhverver
værdipapirer fra aktiesparekon-
toen, vil der efter forslaget være
tale om en erhvervelse, hvor vær-
dien ved erhvervelsen skal anses
for anskaffelsessum. Dette fremgår
af de nævnte bestemmelser.
Det er korrekt, at begrebet ”for-
dringer” er bredt. De fordringer,
der vil kunne overdrages til en ak-
tiesparekonto, er imidlertid af-
grænset i forslagets § 5, stk. 1, nr. 1
til kontantindeståender på indlåns-
kontoen. Ved overførsel af en ind-
lånskonto i udenlandsk valuta til
aktiesparekontoen, vil den foreslå-
ede ændring af kursgevinstlovens §
35 derfor være relevant. Det er
korrekt, at eksempelvis obligatio-
ner ikke vil kunne overføres til ak-
tiesparekontoen.
Side 17 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Seges finder, at reglerne om klage
bør fastsættes direkte i lovbestem-
melserne og ikke ved bekendtgø-
relse.
De foreslåede regler om klage er
justeret. Selve adgang til klage fast-
sættes direkte i loven, jf. lovforsla-
gets § 27, stk. 2, og skatteforvalt-
ningslovens
§ 11, stk. 1, nr. 1
.
Den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 28 vil dog give skat-
teministeren mulighed for at fast-
sætte nærmere retningslinjer om
lovens administration, herunder
om klager og proceduren herfor.
Seges foreslår, at det overvejes at
ændre lovens navn til f.eks. aktie-
spareordning eller lignende.
Seges finder, at beløbsgrænsen på
50.000 er et beskedent beløb og
bør sættes op.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Aktionærforening.
Seges foreslår, at forslagets § 9,
stk. 1, 2. pkt. rettes, så der står
”årets nettoindskud” i stedet for
”indskuddet”.
Bestemmelsen er tilrettet i over-
ensstemmelse hermed.
Seges har en række spørgsmål om
renteudgifter på aktiesparekon-
toen, der opstår som følge af, at
pengeinstituttet må lægge ud for
skatten, så indlånskontoen går i
minus. Seges spørger, om renteud-
gifterne indgår i den almindelige
indkomstopgørelse og kan fratræk-
kes uden for aktiesparekontoen
som alle andre renteudgifter, og
Spørgsmålene kan ikke bekræftes.
Det fremgår af forslagets § 19, at
afkast på aktiesparekontoen ikke
skal medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Her-
med menes årets samlede nettoaf-
kast, efter at eventuelle renteudgif-
ter er fragået. Renteudgifter på ak-
tiesparekontoen skal således ikke
Side 18 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
om pengeinstituttet skal indberette
de pågældende renteudgifter.
medregnes på aktiesparekontoeje-
rens selvangivelse og kan ikke fra-
trækkes ved den almindelige ind-
komstopgørelse og skal heller ikke
indberettes af pengeinstituttet.
Renteudgifterne reducerer der-
imod det samlede afkast på aktie-
sparekontoen.
Seges spørger, hvordan det påvir-
ker beløbsgrænsen for maksimale
indskud, at der refunderes skatter
på aktiesparekontoen, idet refusio-
nen af skat anses for et indskud ef-
ter forslagets § 13, stk. 2. Seges
finder det ikke rimeligt, hvis der
ikke kan refunderes skat som følge
af, at beløbsgrænsen er nået.
Det er ikke hensigten, at en skat,
der refunderes på aktiesparekon-
toen, skal anses for et for meget
indskudt beløb, som skal udloddes
igen og pålægges afgift. Der er der-
for indsat en undtagelse i forsla-
gets § 9, stk. 2.
Seges spørger, om gebyrer og han-
delsomkostninger vedrørende ak-
tiesparekontoen kan fratrækkes i
den indkomst, der skal opgøres på
ordningen.
Det kan bekræftes, at omkostnin-
ger, der pålægges aktiesparekon-
toen, fragår ved opgørelsen af be-
skatningsgrundlaget for fuldt skat-
tepligtige, jf. § 13.
SRF
Skattefaglig Forening
SRF har ikke bemærkninger til lov-
forslaget.
Skatteankestyrelsen og
Landsskatteretten
Skatteankestyrelsen og Landsskat-
teretten konstaterer, at udkastet
baserer sig på en model, hvor eje-
ren af aktiesparekontoen er sub-
jektet for den særlige beskatning,
mens den løbende opgørelse og af-
regning af skatten foretages af det
kontoførende institut.
Som følge af høringssvaret er de
foreslåede regler om klage justeret,
og bemærkningerne til § 3, stk. 4
og § 27 er udbygget.
Side 19 af 20
L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1947178_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det konstateres endvidere, at kla-
geberettiget efter § 27 (for så vidt
angår størrelsen af skatten og en
eventuel afgift) er ejeren af aktie-
sparekontoen, mens klageberetti-
get efter § 3, er det institut, der af
Skatteforvaltningen har fået afgø-
relse om, at det ikke kan udbyde
aktiesparekontoen. Det anføres, at
der vil være tale om en ny type sa-
ger, og at bemærkningerne med
fordel kan udbygges lidt med hen-
blik på at beskrive processen for
afgørelse og klage.
Skatteankestyrelsen og Landsskat-
teretten vurderer umiddelbart, at
lovforslaget næppe vil have væ-
sentlige administrative konsekven-
ser for klagemyndighederne.
Side 20 af 20