Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til aktiesparekontolov.

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Formålet med lovforslaget er at gøre det nemt og attraktivt for danskere at investere i aktier ved at indføre den her aktiesparekonto, hvor personer kan placere deres opsparing i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser til en lavere beskatning end den, der ellers er den normale beskatning for aktieindkomst.

Socialdemokratiet støtter intentionen om at lave sådan en aktiesparekonto og også det at udbrede, at de lønmodtagere, der har frie midler, får noget mere ud af de frie midler ved f.eks. at investere i aktier – med alle de forbehold og den omtanke, man selvfølgelig skal gøre sig, når man investerer sine midler.

Men vi kan se, at den stigende ulighed herhjemme i særlig grad skyldes forskel i kapitalindkomst, herunder aktieindkomst. Tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at mere end 50 pct. af den danske kapitalindkomst tilfalder top 1-procenten af velstandsstigen i Danmark.

Der er altså også mange, der har mange frie midler stående, som de godt kunne få mere ud af end det, at de bare står på en lønkonto uden rigtig at give noget afkast til deres økonomi, pension, eller hvordan de nu vil bruge det afkast, der kan opnås. Forslaget ligger dermed i forlængelse af de tanker, som vi selv har gjort os, og som også LO tidligere har været fremme med.

Vi forholder os dog undrende til, at forligspartierne ønsker at indføre et loft på 200.000 kr., når vi kommer lidt frem i årene. Det, der umiddelbart ligger, er et forslag om en aktiesparekonto på maksimalt 50.000 kr., men tanken hos forligspartierne er jo, at det løbende skal diskuteres og altså forhøjes til 200.000 kr., og så er vi, hvis man lige har 200.000 kr. liggende som frie midler, som man kan putte ind på sådan en aktiesparekonto, lidt inde på nogle andre indkomstklasser end den typiske lønmodtager.

Det leder lidt hen til det øvrige indhold i den her pakke, som det her forslag egentlig stammer fra, nemlig det, at man ender med at få nogle skattelettelser til nogle af de mest velstående danskere lidt ind ad bagvejen. Aftalen giver ifølge Finansministeriets egne beregninger de 1.000 mest velstående danskere en skattelettelse på næsten 75.000 kr. Hvis man nu fastholder loftet på de 50.000 kr., som er det umiddelbare forslag – det er det, som både vi og LO har anbefalet – vil aftalen koste ca. 160 mio. kr. mindre, som man så ville kunne bruge på nogle andre gode tiltag. Vi ser jo nogle store behov i vores velfærdssamfund for at styrke sundhedsvæsenet, ældreplejen, skolerne osv. Der er det her altså et af de steder, hvor man sagtens kunne gøre den her aftale billigere og et fornuftigt tiltag billigere – i stedet for at målrette en skattelettelse til nogle af dem, der i forvejen har mest.

Så den del af forslaget, altså intentionen om, at det skal forhøjes yderligere, kan vi ikke støtte, men selve det at indføre den her aktiesparekonto vil vi godt stemme for, men vi vil forsøge i udvalgsarbejdet at få en politisk afklaring, der går på, at det så er hertil og ikke længere, og at man kan bruge de 160 mio. kr. på nogle bedre ting.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Værsgo til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak. Det her handler om udmøntning af en del af den aftale, vi lavede i november 2017, om nogle erhvervs-og vækstinitiativer, og et af tiltagene var jo oprettelsen af en aktiesparekonto, som har til formål at gøre det nemt og attraktivt at investere i aktier, fordi vi ønsker aktiekulturen udbredt. Det kunne være sundt, tror jeg, at der også bliver flere almindelige danskere, der investerer i virksomheder, og at det altså ikke kun er for dem, der har en høj indtægt. De får ejerskab og kan derved også få del i den udvikling, der er, hvis en virksomhed går godt, og så går det jo også bedre, ved at der kommer flere penge ud til ejerne.

Den konkrete model går på, at afkastet fra en aktiesparekonto skal beskattes med 17 pct. efter det, der hedder lagerprincippet, hvilket betyder, at udbytte og værdistigninger i årets løb bliver beskattet. Det er jo egentlig en ret simpel model. Det er også det, der er formålet med det. Det skal være en model, som er ret nem at gå til for danskerne.

Loftet bliver, som det også blev nævnt af den foregående ordfører, med det her lovforslag på 50.000 kr., hvilket betyder, at man kan sætte penge ind på kontoen, indtil man når det her beløb. Som ligeledes nævnt har aftalepartierne, som Dansk Folkeparti er et af, aftalt, at vi hvert eneste år skal evaluere det her initiativ om denne konto, før man så eventuelt forhøjer den med 50.000 kr. om året. Jeg vil sige, at jeg i hvert fald ser frem til, at vi får evalueret ordningen, inden vi tager stilling, med henblik på at se, hvordan det har ramt de forskellige grupper, altså om det bare er dem, der i forvejen har investeret i aktier, der bruger den her mulighed, eller om det – hvilket vi håber – har bredt sig til almindelige danskere, som så fremadrettet vil handle aktier; typer, som måske ikke handler aktier i dag. Og når vi har kigget på resultatet af den evaluering, må vi tage stilling til, om vi skal forhøje beløbet yderligere. Det skal der jo lovgives om hver gang. Så det, vi konkret behandler her, er jo bare, om det er en grænse på 50.000 kr.

Hr. Jesper Petersen nævnte, at han ikke er med på en fremtidig ændring, men det er jo lidt den, vi behandler. Den vil så blive behandlet om et års tid, jeg ved ikke helt præcis, hvad tidsplanen er, men den kommer senere. Hvis man er enig i de 50.000 kr., som bl.a. også LO har nævnt, kan man i hvert fald med ro i sindet stemme for det her lovforslag, og så kan man jo stemme nej til et senere lovforslag om en forhøjelse, hvis man er imod det.

Men Dansk Folkeparti er med i den her aftale om erhvervs- og vækstinitiativer, så vi kan i hvert fald støtte det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen

Jeg er helt enig med hr. Dennis Flydtkjær i, hvordan fremgangsmåden er, og det er også derfor, vi stemmer for det her, selv om vi egentlig er imod intentionen om, at det skal forhøjes yderligere. Jeg synes også, det er nogle fine bemærkninger om, hvorfor der er en evaluering, og hvorfor der skal være en løbende stillingtagen. Det åbner også, synes jeg, op for en refleksion over, om man skal gå videre.

Så jeg ville egentlig bare høre: Når man er endt på den aftale om de 200.000 kr. – det var det, der var niveauet – kan hr. Dennis Flydtkjær så ikke give sådan lidt mere indblik i, om det var Dansk Folkepartis ønske, at det skulle derop, eller om det var andre partier, der gerne ville det? Hvordan var de der debatter om, at det lige var de 200.000 kr., som man ville nå op på?

Ordføreren.

Jamen det kan jeg godt løfte sløret for, for det tror jeg også er fremgået offentligt, i medierne og andre steder. Altså, regeringen havde ønsket sig et loft, der lå markant højere end de 50.000 kr., hvor vi gik ind til forhandlingerne med, at vi godt kunne leve med et loft på 50.000 kr., fordi vi sådan set var enige i intentionen om, at en aktiesparekonto kunne være en god idé. Vi synes også, det ville være en god idé at få udbredt en aktiekultur blandt danskerne, men vi havde det udgangspunkt, at vi skulle starte lidt blødere op, få nogle erfaringer med det, inden vi startede det her fuldskalaprojekt, også fordi det koster nogle flere penge. Så det var egentlig derfor, vi landede på det her kompromis.

Vi startede med de 50.000 kr., som vi ønskede fra Dansk Folkepartis side, men med en option på, at vi kan gå længere op, hvis det bliver en succes. Og der er også sat penge af til det, så vi ikke sådan hele tiden skal slås om, hvordan vi så finansierer det. Det er klart, at hvis det viser sig at være en fantastisk god idé, så tror vi også, at det måske kunne være en overvejelse for Socialdemokratiet at sige: Jamen så kunne det godt være, at det skal op på 100.000 kr. Det kan også være, det viser sig at være en dårlig idé. Jamen så går vi ikke videre, og så bruger vi heller ikke pengene.

Så det er et af de gode kompromiser, vi er nået frem til, nemlig at vi hvert eneste år evaluerer det og kigger på, hvordan udbredelsen af den her konto har været. Har det gjort, at vi har fået en bedre aktiekultur, jamen så kunne det godt give mening måske at tage skridtet videre. Men det må vi så se om et års tid, når vi kender mere til, hvordan det er gået.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Og den næste ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Dette lovforslag er, som de to tidligere ordførere også har sagt, en udmøntning af erhvervs- og iværksætteraftalen, som regeringen – Venstre, Liberal Alliance og Konservative – indgik med Dansk Folkeparti og De Radikale.

Konkret går det her lovforslag ud på, at det bliver muligt for danskerne at lave en aktiesparekonto, hvor man kan placere sin opsparing i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Beskatningen af afkastet på aktiesparekontoen vil være på 17 pct. efter lagerprincippet, og det betyder, at afkastet eller tabet ikke vil indgå som en del af ens øvrige indkomst. Man kan så ikke fradrage eventuelle tab på den i ens øvrige indkomst.

Jeg håber, at det, at vi får muligheden for de her aktiesparekontoer, vil være med til at skabe en mere aktiv aktiekultur i Danmark. Vi kan se, at man i Sverige har en væsentlig mere aktiv aktiekultur, end vi har i Danmark, og at det har en vis betydning for nystartede virksomheders mulighed for finansiering. Det kan også have en betydning for danskernes interesse i det hele taget for de nye virksomheder. Så jeg håber, at det her kan være med til at skabe en mere aktiv kultur blandt danskerne i forhold til virksomhederne.

Her og nu går forslaget ud på, at der vil være et loft over indskud på kontoen på 50.000 kr. i 2019-niveau, og der vil kunne sættes penge ind på kontoen, så længe værdien er under loftet. Ifølge vores aftale skal loftet vokse til 100.000 kr. i 2020, til 150.000 kr. i 2021 og til 200.000 kr. i 2022. Og vi har aftalt, at aftaleparterne hvert år mødes for at beslutte sig for at gå videre med forhøjelserne over loftet på aktiesparekontoen.

På den baggrund kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

I Enhedslisten kan vi ikke støtte det her lovforslag om en aktiesparekonto. Opgørelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-rådet, viser, at de samlede aktieinitiativer, som skal skabe en såkaldt bedre aktiekultur i Danmark, og som er en helt central del af erhvervspakken fra 2017, er en skattenedsættelse, som næsten udelukkende lander hos ikke bare den rigeste procentdel, men hos de 1.000 rigeste personer her i landet. Det er altså ikke engang et forslag for folk med en Mercedes, det er for folk med Bentley eller Rolls-Royce.

Næsten 80.000 kr. får de 1.000 rigeste i skattenedsættelse ifølge AE-rådet, og helt op til den halvfemsindstyvende percentil, altså for 90 pct.s vedkommende, vil skattenedsættelsen højst udgøre 200 kr. Så ingen almindelige mennesker får jo noget ud af den her aktiesparekonto. Det er endnu en skattenedsættelse i en alenlang række, som forgylder dem, der har mest, og jo højere loftet bliver, jo mere eksklusiv vil ordningen også blive. Ambitionen om, at man i 2022 skal kunne placere hele 200.000 kr. på en aktiesparekonto til en lav beskatning på 17 pct., siger jo alt. Hvem er det lige, der har 200.000 kr. i frie midler til at smide ind på en aktiesparekonto? For mange mennesker svarer det jo til en hel årsindkomst efter skat.

Det er også lidt underligt, hvorfor man egentlig laver ordningen på den måde, at den fokuserer på noterede aktier. Så er det i hvert fald ikke iværksætterne, som man hjælper. Og har de store noterede selskaber virkelig brug for, at flere køber aktier hos dem? De klarer sig da egentlig i virkeligheden ganske godt. 2017 var faktisk et rekordår, og ifølge direktøren for Nasdaq Copenhagen har selskaberne »gode muligheder for at rejse kapital i et likvidt marked« .

Så hvor er behovet for at styrke aktiekulturen? Handler det i virkeligheden ikke om, at man gerne vil give skattelettelser til de rigeste? Jo, det er det, det handler om. Hvis man i virkeligheden skulle lave en aktiesparekonto, kunne man da i det mindste kigge på, om der var specifikke brancher eller områder, ikke mindst grønne iværksættervirksomheder, som man måske kunne tilgodese. Men her taler vi altså om en generel skattenedsættelse, som i meget høj grad vil komme dem til gode, som i forvejen har mest.

Så det bliver et klart nej fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Kapitalskatterne i Danmark er alt for høje. Den højeste reale skattesats på aktieindkomst ligger på 84 pct. Økonomisk teori taler for, at kapitalafkast slet ikke bør beskattes. Det er ikke samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at beskatte forbrugsudskydelse, som opsparing jo er. Derfor havde det bedste været, at vi havde sænket aktiebeskatningen i erhvervspakken. Men det var der desværre ikke flertal for. Der var til gengæld flertal for indførelsen af en aktiesparekonto administreret af pengeinstitutterne med et loft på 50.000 kr. og en lagerbeskatning på 17 pct. Det er ikke noget, som ligefrem mindsker kompleksiteten i skattesystemet, men det sænker beskatningen af de penge, som man sætter ind på kontoen.

Derfor er det et skridt i den rigtige retning, som forhåbentlig kan medføre, at flere danskere investerer i virksomheder til gavn for dem selv og til gavn for samfundet som helhed, og at der dermed bliver etableret en bedre aktiekultur i Danmark, hvor vi også diskuterer med hinanden, hvad der er godt at investere i, hvilke virksomheder der er gode at investere i, og ikke kun hvad for nogle lån vi skal have i vores huse. Men vi støtter naturligvis forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. René Gade, Alternativet.

Det her er faktisk et rigtig interessant forslag. Da vi havde forhandlingerne, nåede vi i Alternativet også lige at være med i starten, og det satte vi pris på. Det endte med, at vi ikke kunne være med i hele pakken.

Det her forslag var faktisk et af dem, hvor vi tænkte, at det kan vi måske godt være med til, og jeg er heller ikke fuldstændig afklaret endnu. Vores umiddelbare position er, at det er fint at hæve grænsen til 200.000 kr. Hvis man vil det, er det okay. Men hvis man skal skabe den mulighed for dem, der har mere end flertallet herhjemme, altså dem, der har mulighed for at investere så stort et beløb, og det skal være okay for os i Alternativet, så bliver vi nok nødt til at få noget grønt eller noget social bæredygtighed eller et eller andet andet med ind over, der gør, at vi laver en vægtning af, hvad det er, vi understøtter. For hvis vi kun gør, som der står i lovforslaget p.t., så bliver det det samme svar, som vi også havde i forhandlingerne, altså at det er godt at hæve grænsen og fint, hvis man også kunne få unoterede aktier med i det og understøtte nogle ting lokalt, som har så svært ved at få fokus, men så længe der hverken er en understøttelse af det grønne eller det sociale i de her investeringer, så vil det være en for ulighedsskabende faktor for os i Alternativet at sige ja til.

Men det er lidt ærgerligt. For jeg er egentlig enig i, at det kunne være godt at få mere viden om aktieområdet herhjemme, men der må vi så finde andre måder at gøre det på. Så medmindre jeg bliver meget, meget klogere eller får et eller andet helt overraskende igennem – for jeg tror egentlig, at skatteministeren og partierne bag det har tænkt sig rigtig godt om i forhold til, hvor langt de vil gå; vi har jo haft drøftelserne tidligere – så bliver det et nej fra vores side. Men tænk nu, hvis vi kunne begynde at indtænke netop en grøn bundlinje i sådan nogle initiativer her, hvis man ville gå ind og give mulighed for at prioritere aktier hos befolkningen og skabe viden om det, skabe debat, så vil vi også gerne være med i Alternativet.

Men så kræver det altså bare, at vi understøtter nogle af de virksomheder, som vi ved også tager et socialt ansvar eller understøtter en grøn bundlinje. Det er der heldigvis også mange af dem, der nu sikkert kommer til at få støtte, der gør. Men vi bliver nødt til at have lidt mere sikkerhed, før vi kan sige ja til det. Så med næsten hundrede procents sikkerhed er det nej fra vores side.

Tak til hr. René Gade. Vi går videre til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Det kommer ofte frem i den politiske debat, at iværksættere og små og mellemstore virksomheder har udfordringer med at skaffe risikovillig kapital til at udvikle virksomheden, skabe flere arbejdspladser og også skabe nye, store virksomheder, som vi kan nyde godt af alle sammen. Internationale undersøgelser viser også, at finansieringen, altså det at få adgang til kapital, er et af dansk erhvervslivs helt store udfordringer.

Efter finanskrisen lader det til at bankerne ikke rigtig er så risikovillige mere, når det kommer til at yde lån til nystartede virksomheder eller små virksomheder. Det lader til, at de har sat rigtig mange penge i huse og jord og er rimelig eksponerede der og derfor ikke løber så store risici mere. Derfor har vi i aftalekredsen bag den her lov og også i Radikale Venstre gennem længere tid haft kig på, om nogle af de mange milliarder, som danskerne har i opsparing eller i pensionsopsparing, kunne blive investeret i virksomheder, sådan at de kunne få adgang til noget af den kapital, som de har brug for. Den her aktiesparekonto er et af de midler, som vi er gået med til at bruge for at få flere danskere til at sætte deres penge på højkant for at skabe nye arbejdspladser og virksomheder.

Som bl.a. Enhedslisten og Alternativet var inde på, kunne vi egentlig godt have tænkt os, at man også havde haft unoterede aktier, altså aktier i iværksættervirksomheder, med. Vi havde også gerne set, at man var gået længere, i forhold til hvor mange penge der kunne sættes ind, men det her var så langt, vi kunne komme parlamentarisk lige nu. Så jeg ser det sådan, at man har fået instrumentbrættet, altså at man har fået et stykke værktøj til at fremme investeringslysten hos danskerne, og så kan vi forhåbentlig over tid skrue på det instrumentbræt. Det er vi i hvert fald klar til, og vi er i første omgang rigtig glade for, at det er lykkedes at få det her initiativ ind i dansk lovgivning, og jeg håber, at danskerne vil tage det til sig, og at det vil betyde, at flere penge kan blive investeret i virksomhederne til gavn for os alle sammen og ikke mindst for at få skabt flere arbejdspladser i Danmark.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Og vi går videre i ordførerrækken til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

SF er ikke med i aftalen, og SF kan heller ikke støtte det her lovforslag. Vi synes egentlig, der er så mange ting galt med det her lovforslag, i forhold til det, der ellers kunne være en retning for at få de danskere, der har lidt penge i overskud, til at investere i ting, der kunne vokse sig større.

For det første, som flere af mine kolleger har været inde på, er det ikke unoterede aktier, der er indbefattet. Det vil sige, at det ikke er hele det vækstlag af folk, der virkelig har brug for kapital, det vil komme til gode. Det er C20-indekset, de store virksomheder, som klarer sig fint i forvejen. Som min kollega fra Enhedslisten sagde, har vi set nogle rekordår de seneste par år.

For det andet er det heller ikke noget, der understøtter en grøn eller socialt bæredygtig udvikling, som min kollega fra Alternativet også var inde på. Og endelig er det jo skruet sammen så hamrende skævt, at man næsten ikke kunne have gjort det værre, hvis man havde prøvet. Det kunne ikke være konstrueret mere skævt. Og så synes jeg faktisk, at det er skamløst at sælge det, som om det er noget, der kommer helt almindelige mennesker til gode. Altså, jeg synes simpelt hen ikke, det hører nogen steder hjemme. Det er ikke det, det lovforslag her går ud på.

Man kunne lave noget andet, hvor man i den grad havde skåret det til, hvor man havde sagt: Det er dem med små og mellemstore indkomster, der har lidt småpenge at spare, der får noget ud af det her. Man kunne have sagt: Det er nogle af vores iværksættere eller SMV'er eller små virksomheder, som skal løftes. Det er dem, det er målrettet mod. Det kunne være grøn omstilling, det kunne være socialøkonomisk virksomhed, det kunne være alt muligt. Men man vælger at bruge over 100 mio. kr. – og det er efter tilbageløb og varig virkning og alt muligt – hvert eneste år på at forgylde dem, der har allerallermest.

Altså, så kald det da bare ved dets rette navn: en skattesænkning til dem, der har allermest. Så vær dog ærlig omkring det. Og derfor synes jeg egentlig overhovedet ikke, at det er på sin plads at prøve at pakke det ind, som om det her er en gave til helt almindelige lønmodtagere. Så vi kan ikke støtte det, og jeg synes faktisk overhovedet ikke, det hører nogen steder hjemme at pakke det ind, som det er blevet gjort her i Folketingssalen i dag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Ordføreren siger, at det her er så skævt, som det overhovedet kan blive, men der er samtidig et høringssvar fra LO, og det har også været oppe i debatten tidligere, som siger, at det faktisk kunne være en god idé med en aktiesparekonto. Mig bekendt er det jo ikke lige de typiske LO-medlemmer, der er de allerrigeste. Når man normalt snakker om, at vi laver noget, der er pilskævt, er det ikke rettet mod LO-medlemmerne. Det er fair nok, at man ikke mener, at det skal være op til de 200.000 kr., sådan som Socialdemokratiet også mener, men LO anbefaler faktisk, at det skal være 50.000 kr., fordi de måske godt kan se, at det også er en fordel for deres medlemmer, at de bliver medejere af de virksomheder, de arbejder i eller potentielt kommer til at arbejde i i fremtiden. Så kunne man ikke lige reflektere lidt over, om det måske er uden for skiven at sige, at det er så skævt, når selv LO faktisk synes, at det kunne være en god idé med en aktiesparekonto?

Ordføreren.

Det eneste svar, jeg kan give, er, at jeg heller ikke forstår LO's tilgang til det her. Det gør jeg ikke. Så jeg kan ikke give noget bedre svar end det. Jeg synes, det er helt på månen – undskyld mit sprog. Jeg forstår ikke LO's tilgang til den her sag.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det må ordføreren jo så tage en dialog med LO om. Jeg kan ikke svare på, hvorfor ordføreren ikke forstår det. Noget andet, som også flere andre ordførere har været inde på, er: Havde det, man investerer i, så bare været grønt, ville det være okay. Det er sådan lidt spøjst. Man synes, det er et problem, at det er de rigeste, der vil bruge en aktiesparekonto – det tror jeg ikke på, for målet er netop det modsatte – men hvis de vil investere i Vestas, er det ikke et problem. Altså, det bliver lidt usagligt, hvis det kun er et problem, så længe man investerer i Volvo, men hvis man investerer i en grøn virksomhed, er det ikke et problem, så må man godt gøre det. Det er lidt svært at lave det sådan. Ordføreren var så inde på, at vi kunne lave det, så det kun var for dem med de laveste indkomster, men skulle vi så sige, at hvis man har en indtægt over 300.000 kr., må man ikke købe aktier?

Ordføreren, værsgo.

Man kunne have konstrueret det på hundrede andre måder, så det havde fået et eller andet formål ud over at forgylde de rigeste. Man kunne have skåret det til, så det f.eks. er dem med en indkomst under et eller andet beløb, der kan bruge det her. Vi kunne have skåret det til, så det havde en social profil. Det kunne være blevet skåret til, så det hjalp den bundne opgave, som vi har, nemlig en grøn omstilling. Eller det kunne have været en anden samfundsmæssig gevinst, man kunne have fået ud af det her. Intet af det er der her. Det eneste er bare, som hr. Rune Lund fra Enhedslisten sagde, at det er den allerallerrigeste del af befolkningen, det her kommer til gode.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Så er det hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Lovforslaget her er, som flere af de foregående ordførere også har været inde på, en udmøntning af den aftale, som vi lavede om erhvervs- og iværksætterpakken i november sidste år, en aftale, som i øvrigt indeholder et helt katalog af rigtig gode tiltag.

Aktiesparekontoen, som vi effektuerer nu, er jo heller ikke nogen undtagelse. Den aktiesparekonto, som vi nu behandler i det her lovforslag, er jo blevet til efter svensk forbillede, hvor det har været en stor succes. Muligheden for at investere i børsnoterede aktier til en lav beskatning i den svenske udgave af aktiesparekontoen har jo også medvirket til, at Sverige er blevet et attraktivt land at lade sig børsnotere i. Faktisk er det så markant, at Sverige, selv hvis man tager højde for størrelsesforskellen mellem Danmark og Sverige, har 30 gange så mange børsnoteringer som i Danmark, og det er faktisk ret godt gået.

Men det er også en skam for Danmark. For en del af de virksomheder, som lader sig notere på den svenske børs, er faktisk danske virksomheder – danske virksomheder, som vi risikerer gradvis at miste, fordi de søger mod Sverige og adgangen til risikovillig kapital. Derfor foreslog regeringen tilbage i efteråret 2017 en ambitiøs ændring og sænkelse i forhold til de danske kapitalbeskatningsregler for at gøre det mere attraktivt for danskere at investere i danske virksomheder. Der var så desværre ikke appetit på den store, radikale ændring og sænkelse af kapitalbeskatningen. Men det havde vi da ellers fra konservativ side meget gerne set.

Men ikke desto mindre er vi også tilfredse med, at vi så har fået gang i det her nye initiativ, nemlig aktiesparekontoen. Danskerne har samlet set omkring 1 billion kr. stående i bankerne til 0 pct. i rente. Tænk, hvis man kunne få bare få procent af de penge i spil til at understøtte danske virksomheder. Det ville være en gevinst for os alle.

Vi har en forhåbning om, at aktiesparekontoen kan sætte skub i en udvikling, hvor vi gør det mere attraktivt skattemæssigt at investere i virksomheder, at vi kan sætte gang i en udvikling, hvor flere danskere vil bruge nogle af deres sparepenge på at investere i danske virksomheder. I Det Konservative Folkeparti har vi meget større ambitioner i forhold til at få sænket kapitalbeskatningen, end det er planen her med aktiesparekontoen. Det glæder os, at der er lagt op til, at det her loft på aktiesparekontoen gradvis skal hæves, men vi havde selvfølgelig gerne set, at man gik endnu længere. Faktisk havde vi helst set, at man tog det svenske forbillede, hvor de slet ikke har noget loft. Det ville gavne danske virksomheder og dermed også gøre Danmark rigere.

Men det her lovforslag er et godt skridt i den rigtige retning mod lavere kapitalbeskatning, og derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren

Tak. Jeg vil gerne takke for det, jeg i hvert fald opfatter som den positive modtagelse af forslaget om indførelse af en aktiesparekonto. Forslaget udmønter jo en væsentlig del af den aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i november sidste år, altså for et års tid siden, om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer, og det har jo så ført til det, der er sket i dag.

Det er faktisk ikke hver dag, vi præsenterer en helt ny skattelov. De fleste lovforslag går ud på at ændre i de gældende love, men det er efter regeringens og heldigvis også et bredt flertal i Folketingets opfattelse nødvendigt at gøre en særlig indsats for at styrke danskernes interesse i at investere i aktier. At aktierne bredes ud til en større del af befolkningen, vil forhåbentlig gavne virksomhederne, som en række ordførere også har været inde på, og det vil gavne de danskere, der så får mulighed for at få andel i virksomhedens vækst og fremgang. Den vi jo typisk afspejle sig enten i udbyttet fra en aktie eller i aktiekursen, så i en tid, hvor aktiebaserede, aktienoterede, virksomheder er i udbredelse, kan flere helt almindelige danskere få andel i den velstand, der bliver skabt.

Formålet med lovforslaget er derfor at styrke aktiekulturen i befolkningen ved at gøre det nemt og økonomisk attraktivt at investere i børsnoterede aktier. Aktiesparekontoen vil medvirke til, at flere danskere får en interesse i at investere i aktier og som følge deraf også en privatøkonomisk interesse i, hvordan det så går virksomhederne. Investeringen i aktier vil, som jeg var inde på tidligere, give mulighed for, at flere danskere får andel i den værdi, der skabes i selskaberne. Med den foreslåede aktiesparekonto kan personer placere deres opsparing i børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser til en beskatning på kun 17 pct. Det er jo væsentlig lavere end den normale beskatning af aktieindkomst.

Så er der selvfølgelig rejst en diskussion her fra en række ordførere om, at der ikke er nogen, der vil bruge den, at den kun er for de rigeste, og den sædvanlige sang fra venstrefløjen. Jeg er ganske overbevist om, at rigtig, rigtig mange helt almindelige danskere vil lave en aktiesparekonto. Hvorfor vil de det? Fordi rigtig, rigtig mange helt almindelige lønmodtagere har aktier i større eller mindre omfang: 5.000, 10.000, 25.000, 30.000, 35.000, 40.000, måske 50.000 eller 100.000 kr. i aktier. Der kan de med fordel sælge de aktier, de har i deres normale depot i dag, hvor man betaler den normale udbytteskat på 27 pct., og så kan de flytte dem over i en aktiesparekonto, hvor de kan slippe med 17 pct. Så det vil privatøkonomisk være en rigtig god forretning for folk at flytte deres almindelige aktier, som de har i deres depoter i dag, over i en aktiesparekonto, særlig hvis den samlede værdi af ens aktier er under de her 50.000 kr., som altså er loftet.

Så derfor vil vi se rigtig mange aktiesparekontoer blive oprettet, og jeg tror, at det vil vise sig, at det er helt almindelige mennesker, der benytter sig af aktiesparekontoen, hvor dem, der er store, professionelle investorer, ikke for et så begrænset beløb, som de 50.000 kr. trods alt er, vil gøre noget synderligt. Den store fordel her ligger for hr. og fru Danmark, der nu får en væsentlig lavere beskatning af deres aktier end det, der er tilfældet i dag, og de får andel i den velstand, som de danske virksomheder skaber. Jeg håber også, at mange mennesker vil blive aktionærer for første gang, at forældre vil give deres børn lidt aktier og putte dem ind i en aktiesparekonto, hvor aktiernes værdi så i de kommende år kan vokse og børnene kan få andel i den velstand, der bliver skabt ved børsnoterede virksomheder.

Det er forventningen, at en del danskere vil flytte en del af deres passive opsparing fra en almindelig opsparingskonto, der ikke giver nogen forrentning, til en langt mere aktiv opsparingsform via aktiesparekontoen. I dag er det jo sådan, at hvis man har penge stående i banken, er det lige før, at det koster penge. Det er i hvert fald ikke noget, man tjener på længere. Der er det at investere i en aktiesparekonto, hvor man måske kan lave en indeksinvestering, som der er relativt stor sikkerhed for, sammenlignet med at få ingen eller en minusforrentning at sætte sine penge i en attraktiv investeringsform.

Så lovforslaget gør det attraktivt at investere i aktier via en aktiesparekonto, men man gør det også nemt at være aktieinvestor. Opspareren skal nemlig hverken beregne eller selvangive det skattepligtige afkast på aktiesparekontoen, det hele klares af banken, sådan som vi i dag kender det fra pensionsordningerne. Det er således banken, der hvert år beregner gevinster og tab på aktiesparekontoen, opkræver skatten og indbetaler den til skattemyndighederne.

Så har der været kritik, og der er også nogle ordførere, der ærgrer sig i dag. Nu skal man jo ikke ærgre sig over, at man har indgået et politisk forlig, for som jeg sagde i min tidligere tale, er det udtryk for, hvor den gode politik ligger, og derfor er jeg glad for den aftale, der ligger.

Men jeg forstår godt dem, der kunne ønske sig, at man kan indskyde mere end de 50.000 kr. på ordningen. Der gælder imidlertid det, at vi har aftalt, at det skal ske gradvis, og derfor vælger jeg som skatteminister at glæde mig over, at vi nu kommer i gang med aktiesparekontoen, som jo i øvrigt allerede kendes fra Sverige, hvor den har betydet – for der har vi tal på det – at mange almindelige mennesker er blevet aktionærer. Aktiesparekontoen har vi så besluttet skal følges tæt af partierne bag aftalen om aktiesparekontoen. Som det fremgår af aftaleteksten, skal aftalepartierne hvert år – første gang i 2019, det vil sige næste år – beslutte, om der er grundlag for at gå videre med at forhøje loftet for aktiesparekontoen, og det er aftalt, at loftet i givet fald løftes gradvis, således at det udgør 200.000 kr. i 2022 og frem, og vi har jo sat pengene af til det.

En forhøjelse af loftet kræver dog en lovændring. Grundet grundlovens bestemmelser om, at man ikke må opkræve en skat eller en afgift, uden at den er hjemlet ved lov, begrænser det også muligheden for, at en skatteminister bare kan hæve et loft eller indføre en ny skat eller afgift. Det skal man som borger grundlæggende glæde sig over. For det er jo en beskyttelse af borgerne, selv om det i det her tilfælde, når man måtte beslutte at hæve loftet, gør det lidt besværligt, forstået på den måde, at det kræver en lovændring. Hvis man skal lave sådan en lovændring, skal den have virkning fra det efterfølgende indkomstår. Aftalepartierne vil derfor blive indkaldt til møde i juni måned i hvert af de kommende 3 år, således at det er muligt at fremsætte lovforslaget om forhøjelsen.

Så det vil sige, at det tidspunkt, hvor man skal tage stilling til, om man vil hæve loftet – og det skal man tage stilling til, som det også er blevet fremført af Dansk Folkeparti – vil være på et møde i juni måned. Nu sætter grundloven jo også en begrænsning for, hvor lang tid en regering kan sidde, uden at der har været et folketingsvalg, og i juni måned næste år har der jo så været et folketingsvalg, så vidt jeg kan regne ud. Så jeg kan ikke være sikker på, at jeg er skatteminister til den tid, men hvis jeg er, så er det der, vi vil indkalde til mødet for at drøfte det her spørgsmål, og hvis det ikke er mig, vil det så påhvile min efterfølger at gøre det, sådan at man kan få drøftet spørgsmålet om at hæve og forhøje loftet.

Afslutningsvis vil jeg sige tak for den debat, vi har haft her i dag, og se frem til den udvalgsbehandling, der skal være.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen.

Den handler om det her spørgsmål om, hvorvidt aktiesparekontoen siden hen, når vi er på den anden side af det, der ligner en vedtagelse af lovforslaget, skal være større endnu. For meget af det, der ligger i skatteministerens argumentation og tale, handler jo om nogle relativt almindelige lønmodtagergrupper i Danmark, der kan have nogle frie midler, som man med fordel kan have investeret via en aktiesparekonto i stedet for at have dem stående på en almindelig konto. Hvis det er det, vi kan være enige om er målgruppen, hvorfor skal den så egentlig overhovedet være større end 50.000 kr.? Altså, det at få det helt op på 200.000 kr., som det er regeringens intention, betyder jo altså, at vi er ude over det, som almindelige mennesker vel lige har liggende til at have stående i aktier – de fleste af dem i hvert fald.

Så jeg vil egentlig foreslå, at man nøjes med de 50.000 kr., hvis det er det her, der egentlig er formålet. Og så er der gode 160 mio. kr. til at bruge på nogle andre og bedre formål.

Ministeren.

Det er jo, fordi vi netop vil have, at den almindelige dansker får andel i den velstand, der bliver skabt i store børsnoterede selskaber. Den helt almindelige dansker har faktisk en del frie midler til rådighed. I Danmark har vi tradition for at spare op i vores bolig. Hvorfor har vi det? Det har vi, fordi gevinsten er skattefri, og fordi det har været attraktivt og vi har set nogle boligpriser, der har udviklet sig meget voldsomt i de seneste år. Det er ikke sikkert, at vi ser det i de kommende år; det tvivler jeg faktisk på.

I forhold til de frie midler, som danskerne placerer på lukkede konti eller får ved at nedspare på deres gæld i boligen, er det samfundsøkonomisk og privatøkonomisk langt mere attraktivt for dem at investere dem i aktier. For så får de andel i den værdistigning, der vil være i aktierne, det udbytte, der bliver udbetalt, den værdiskabelse, der er for virksomhederne. Og derfor starter vi med 50.000 kr., men jeg mener bestemt ikke, hvis du kigger på, hvad en almindelig dansker kan opspare over et livsforløb, at 200.000 kr. er et voldsomt højt beløb. Det er der rigtig, rigtig mange danskere der har, enten opsparet i deres bolig eller i frie midler stående på opsparingskonti eller andet, hvor de ingen forrentning får af deres penge – nu kan de få det her i deres aktiesparekonto til en billig sjat.

Så er det hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Jeg tror nu alligevel, at vi kommer til at støde på noget, i forhold til hvad det egentlig er for en målgruppe, det for alvor vil gavne, hvis man sætter kontoens beløb op til de 200.000 kr. Er man så heldig, at man kommer over de 50.000 kr., som man har mulighed for at have placeret her, så kan man jo stadig væk have dem investeret i aktier eller obligationer eller andre investeringsmuligheder, også i værdipapirer, altså på anden vis, end at man skal have en særlig lav beskatning. Så må vi sige: Okay, det er godt for dig, at du er kommet over de 50.000 kr. Vil du have mere investering i værdipapirer, er der jo alle de muligheder, vi kender i dag. Og det kan man jo så bare gøre; det er jo ikke nogen bremseklods. Så jeg synes ikke, at argumentet holder.

Tak. Skatteministeren.

Altså, regeringens motivation for det her er at sørge for, at flere danskere får andel i den værdiskabelse, der er i vores aktiemarked. Nu er det ikke gået så godt i år – nu er det ikke, fordi jeg følger det så tæt. Men som hr. Rune Lund sagde, var det et fantastisk år i 2017. Og der er jeg da ked af, at der er så få danskere, der får andel i den værdiskabelse, der er. Og derfor ønsker vi skattemæssigt at begunstige. Hvis vi gav det frit og sagde, at man kunne sætte alle sine penge ind, millioner, så kunne jeg forstå kritikken. Men der er tale om, at man kan sætte 200.000 kr. ind, og der er altså rigtig, rigtig mange helt almindelige danske lønmodtagere, der har det i frie midler. Og så kan de få andel i den velstand, der bliver skabt. Og det ønsker regeringen at give dem mulighed for.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal hermed udsætte mødet til kl. 13.00, hvor der er spørgsmål til ministrene.

Mødet er udsat. (Kl. 11:42).