Færøudvalget 2018-19 (1. samling)
L 231 Bilag 1
Offentligt
2048786_0001.png
Høringsnotat
24. april 2019
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne, hjemmel til delegation af kom-
petence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne i første instans til færø-
ske myndigheder og ændring af klageadgang i sådanne sager til Udlændinge-
nævnet)
1.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 8. marts til den 5. april 2019 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet (advokatsamfundet), Amnesty International, Beskæftigelsesrådet,
Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes
Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danske Rederier, Danmarks Rejsebu-
reau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK
Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Men-
neskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY
Dansk Institut Mod
Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC),
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark (Finansrå-
det), Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Indvandrerråd-
givningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL,
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og
Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for Fred, økologi
og bæredygtighed, Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Venstre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk For-
ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS
mod Racisme, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresa-
gen, Ægteskab uden grænser, Aarhus Erhverv/International Community og 3F.
Side
1/3
L 231 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-
ninger fra Datatilsynet, Rigsadvokaten bilagt en udtalelse fra Politimesteren på
Færøerne (Landfogeden) og Udlændingenævnet.
Danes Worldwide, Den katolske Kirke, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Landsforeningen Adoption og Samfund, Politiforbundet, Rigspolitiet, Ældre Sagen,
3F har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Præsidenten for Vestre Landsret og Præsiden-
ten for Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-
ført i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-
se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg.
2.
2.1.
Høringssvarene
Udveksling af oplysninger
Datatilsynet
noterer sig, at det fremgår af lovbemærkningerne, at udveksling af
personoplysninger mellem de danske og færøske myndigheder vil skulle finde
sted i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven (gældende for danske myndigheder) og den færøske persondatalov, jf. lag-
tingslov nr. 73 af 8. maj 2001 (gældende for færøske myndigheder). Datatilsynet
bemærker i den forbindelse, at det færøske datatilsyn Dátueftirliti
ð
er tilsyns-
myndighed i forhold til reglerne i den færøske persondatalov.
Udlændingenævnet
opfordrer til, at alle nødvendige hjemler om udveksling af
oplysninger mellem de færøske og danske myndigheder er sat i kraft i den for
Færøerne gældende udlændingelov, inden nævnet skal fungere som klageinstans,
således at oplysninger kan udveksles i fornødent omfang.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at udveksling af per-
sonoplysninger fra de danske udlændingemyndigheder til de færøske myndigheder
skal finde sted i overensstemmelse med EU-databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven. For så vidt angår de færøske myndigheders videregivelse af
personoplysninger til de danske myndigheder skal dette finde sted i overensstem-
melse med den for Færøerne gældende persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73 af 8.
maj 2001.
Side
2/3
L 231 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.2
Den færøske myndigheds sagsbehandling mv.
Udlændingenævnet
peger på, at der med lovforslaget ikke er taget stilling til, på
hvilket sprog en ansøgning skal indgives og behandles på Færøerne, ligesom der
heller ikke er taget stilling til, om der vil kunne klages til Udlændingenævnet på
færøsk. Nævnet anfører i den forbindelse, at dette har betydning for nævnets
behandling af klagesager, idet Udlændingenævnet ikke ser sig i stand til at sags-
behandle på færøsk. Udlændingenævnet anfører endvidere, at det bør afklares,
om der er tilstrækkelig hjemmel til, at den afgørelse, som den færøske myndighed
træffer i første instans, afspejles i Udlændingeinformationsportalen (UIP), da det
er af afgørende betydning for Udlændingenævnets videre behandling af en even-
tuel klagesag.
Rigsadvokaten
har indhentet en udtalelse fra Politimesteren på Færøerne (Land-
fogeden), som peger på vigtigheden af, at det forud for lovændringens ikrafttræ-
den afklares, hvordan politiet kan sikres en hensigtsmæssig adgang til eventuelt
nye registre, hvor der sker opdatering af afgørelser truffet af det færøske lands-
styre.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der efter lovforsla-
gets vedtagelse etableres et samarbejde mellem relevante myndigheder på Færø-
erne og i Danmark, hvor administrative og praktiske spørgsmål i forbindelse med
en delegation kan søges afklaret, herunder bl.a. spørgsmål om arbejdssprog og
eventuel oversættelse af sagsakter samt håndtering af IT-systemer på Færøerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at ministeriet
har påbegyndt et arbejde med at opdatere udlændingeloven gældende for Færø-
erne, og i den forbindelse vil der skulle tages stilling til, hvilke bestemmelser i den
danske udlændingelov der skal sættes i kraft for Færøerne.
Side
3/3