L 230 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 230 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Udsatte Børn

Sagsbehandler

Rikke Wagner

Koordineret med

Sagsnr.

2019 - 229

Doknr.

676879

Dato

05-04-2019

Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om æn-

dring af lov om social service (Ophævelse af adgang til

at fastsætte regler om anbragte børn og unges egenbe-

taling)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. februar 2019 til den 14. marts

2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

–

Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrel-

sen, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børnesa-

gens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advo-

kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, De An-

bragtes Vilkår, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, DUKH,

FADD

–

Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, FOA _–

Fag og Arbejde, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Fabu, FH Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-

heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, ForældreLANDSforeningen (FBU),

Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), HK/kommunal, Hjørring

Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for

Menneskerettigheder, KFUM’s Sociale Arbejde, KL, Kristelig Fagbevægelse,

Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforenin-

gen af Socialpædagoger, Livsværk, LOS, Plejefamiliernes Landsforening, Red

Barnet, Red Barnet Ungdom, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

for Socialt Udsatte, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Socialpædagoger-

nes Landsforbund, Socialstyrelsen, TABUKA, Ungdommens Røde Kors, Ung-

domskriminalitetsnævnet, Ungdomsringen.

Herudover har lovudkastet været tilgængeligt på høringsportalen.

2. Indkomne høringsvar

Børne- og Socialministeriet har inden for høringsfristen modtaget høringssvar

fra Ankestyrelsen, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk

Socialrådgiverforening, FOA

–

Fag og Arbejde, Fabu, Foreningen af Kommu-

nale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Hjørring Kom-

mune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Men-

neskerettigheder, LOS, Røde Kors, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), So-

cialpædagogernes Landsforbund og Ungdomskriminalitetsnævnet.

Børne- og Socialministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra FADD

–

Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge. Ministeriet har des-

uden modtaget foreløbigt høringssvar fra KL, idet KL oplyser, at det ikke har

været muligt at få sagen behandlet politisk inden høringsfristen.

Nedenfor følger en gengivelse af de væsentligste punkter i de modtagne hø-

ringssvar. Enkelte organisationer er kommet med forslag, der ligger uden for

L 230 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

det, der reguleres i lovforslaget. Ministeriet har derfor set bort fra disse i nota-

tet. Alle ovennævnte høringssvar offentliggøres på høringsportalen.

3. Bemærkninger til lovudkastet

3.1. Generelle bemærkninger

Ankestyrelsen, FOA

–

Fag og Arbejde, Institut for Menneskerettigheder, Silke-

borg Kommune (Socialtilsyn Midt), Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), Hol-

bæk Kommune (Socialtilsyn Øst) og Ungdomskriminalitetsnævnet havde ingen

bemærkninger til lovforslaget.

3.2. Bemærkninger til den foreslåede ændring af servicelovens § 159

BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Fabu, FADD

–

Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og

unge, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer

i Danmark, KL, LOS, Røde Kors og Socialpædagogernes Landsforbund ser po-

sitivt på den foreslåede ophævelse af adgangen til at fastsætte regler om egen-

betaling fra anbragte børn og unge under 18 år.

BUPL bemærker, at alle børn og unge har brug for at opleve ligeværdige relati-

oner, for at opbygge selvtillid og udvikle faglige, sociale og personlige kompe-

tencer. At anbragte børn og unge skal aflevere nogle af deres penge til kom-

munen, strider mod oplevelsen af at være ligeværdig med ikke-anbragte børn

og unge. Det er derfor glædeligt, at det med lovforslaget foreslås at afskaffe

anbragte børn og unges egenbetaling.

Børnerådet bemærker, at det er helt afgørende, at anbragte unge ikke oplever,

at indtægterne for deres arbejde fratages dem, når de tager et fritidsjob.

De, som har lyst og er i stand til at tage et fritidsjob, bør fra samfundets herun-

der kommunens side, tilskyndes til det.

Fabu bemærker bl.a., at gældende lov er et levn fra gammel tid, som ikke giver

mening i et moderne samfund. Særligt i betragtning af, at flere undersøgelser

viser, at anbragte unge med fritidsjob klarer sig bedre end gennemsnittet af an-

bragte unge.

FADD

–

Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge bemærker,

at det har stor positiv betydning for anbragte unge, at de ikke oplever, når de

tager et fritidsjob, at indtægterne for deres arbejde tages fra dem. Udsatte børn

og unge skal have mulighed for at deltage i samfundslivet, herunder at have

beskæftigelse, som sammen med uddannelse, sundhed og gode sociale kom-

petencer er de helt store beskyttelsesfaktorer.

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark bemærker, at de oplever, at det med de nuværende regler er en udfor-

dring, at anbragte børn og unge kan afkræves egenbetaling, da udsigten til

egenbetaling eksempelvis kan afholde den unge fra at tage et fritidsarbejde.

En ophævelse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børn og unges

egenbetaling kan således have en gavnlig pædagogisk effekt, da de anbragte

unge dermed sidestilles med andre unge ift. motivationen for at tage et fritidsar-

bejde.

Røde Kors bemærker, at foreningen forventer, at der med en lovændring vil

skabes øget incitament for anbragte børn og unge til at påtage sig et fritidsjob.

Røde Kors ved fra erfaringer med udsatte børn og fra forskning, at det kan

have mange positive effekter for unge at have et fritidsjob. At tjene egne penge

og deltage i et arbejdsfællesskab kan bl.a. skabe handlekraft for den enkelte,

øge troen på egne evner og øge mulighed for social mobilitet.

L 230 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Røde Kors vurderer videre, at lovforslaget også vil have betydning for uledsa-

gede flygtningebørn i Danmark. Røde Kors oplyser, at det er deres erfaring, at

disse unge ofte er meget fokuserede på at få, eller allerede har, et fritidsjob. Et

fritidsjob giver dem mulighed for at lære at tjene egne penge, ligesom de igen-

nem et fritidsjob også får mulighed for at styrke deres danskkundskaber og få

et socialt netværk.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Børne- og Socialministeriet noterer sig ovenstående.

Bemærkninger vedrørende administration m.v.

Børne- og Kulturchefforeningen noterer sig bl.a., at den foreslåede ændring af

servicelovens § 159 vurderes at have begrænsede økonomisk konsekvenser

for kommunerne. Dette skyldes blandt andet, at det er relativt få kommuner,

der hidtil har benyttet sig af muligheden for at opkræve egenbetaling fra an-

bragte børn og unges.

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark bemærker, at det

–

som lovgivningen er nu

–

er ganske ressourcetungt,

at bruge reglen, og de anvendte personaleressourcer står ofte ikke mål med de

beløb, som indkræves. Det gælder bl.a. ift. de administrative ressourcer, der

skal anvendes på at vurdere de unges disponible indtægt som følge af et fri-

tidsjob, der ofte giver en varierende og uregelmæssig indtægt.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Børne- og Socialministeriet noterer sig ovenstående.

3. 3. Øvrige bemærkninger

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at der fortsat ikke er kommet afkla-

ring i forhold til unge over 18 år, som er i efterværn og under uddannelse.

Denne gruppe unge kan fortsat ikke få SU, hvilket kan være en hindring eller

være en demotiverende faktor ift. at udsatte unge gennemfører en uddannelse.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at som de forstår lovforslaget så vil

det fortsat være sådan, at de unge, som er fyldt 18 år, som er i fortsat anbrin-

gelse efter reglerne om efterværn, og som forsørgelsesmæssigt videreføres via

reglerne om børn og unge, ikke er omfattet at lovforslaget om ophævelse af ad-

gang til egenbetaling.

Dansk Socialrådgiver bemærker, at foreningen ikke mener, dette er rimeligt el-

ler svarende til de intentioner, man har haft om afskaffelsen af egenbetaling.

Dette vil f.eks. ramme en ung gymnasieelevs motivation til fritidsarbejde. Eller

ramme en unge i efterværn, som skal modnes et år mere, men ellers kunne

etablere sig med via en mindre arv.

Socialpædagogernes Landsforbund opfordrer tilsvarende til, at der ses på mu-

ligheden for også at ophæve adgangen til at fastsætte regler om egenbetaling

for unge anbragt i efterværn, som tager et arbejde. Socialpædagogernes

Landsforbund bemærker bl.a., at dette er en sårbar målgruppe, hvor der er i

høj grad er brug for at styrke deres tilknytning til uddannelsessystem og ar-

bejdsmarked.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Ministeriet skal henvise den politiske aftale

Udmøntning af satspuljen for2019-

2022 (Delaftale på børne- og socialområdet)

indgået af regeringen (Venstre, Li-

beral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Af aftalen fremgår det således bl.a., at reglerne for anbragte børn og unges

egenbetaling skal ændres, så kommunerne ikke fremover kan opkræve egen-

L 230 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

betaling fra anbragte børn og unge, der indtægter ved eget arbejde eller fra af-

kast fra formue. Der henvises også i aftaleteksten til beslutningsforslag B 138

(Forslag til folketingsbeslutning om børn og unge under 18 års egenbetaling for

ophold på anbringelsessteder) fremsat den 5. april 2018. Unge over 18 år i ef-

terværn ses ikke at være omfattet af den politiske aftale.

Endelig bemærker ministeriet, at reglerne for SU for unge i efterværn ligger

uden for det, der reguleres med lovforslaget.

4. Ændringer i lovudkastet

4.1. Ændringer på baggrund af de indkomne høringssvar

De indkomne høringssvar fra de ovennævnte høringsparter har ikke givet an-

ledning til ændringer af lovudkastet, jf. ovenfor.

4.2. Øvrige ændringer

Der har efter høringen været nødvendigt at foretage visse mindre ændringer af

lovforslaget, som uddybet nedenfor.

I det udkast til lovforslag, som har været i ekstern høring, fremgik det af be-

mærkningerne, at der ikke efter lovforslagets ikrafttræden vil kunne ske inddri-

velse af forfaldne endnu betalte krav om anbragte børn og unges egenbetaling

efter de hidtil gældende regler i § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni

2013 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år

samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22

år (betalingsbekendtgørelsen), da disse regler ikke længere vil finde anven-

delse for sådanne krav.

Den pågældende bestemmelse i betalingsbekendtgørelsen er imidlertid foræl-

det, da den henviser til en tidligere bestemmelse om inddrivelse m.v. i service-

loven, som er ophævet.

For at sikre, at der i overensstemmelse med intentionerne i lovudkastet ikke vil

kunne ske inddrivelse m.v. efter lovens ikrafttræden, har det været nødvendigt

at indsætte et nyt § 2, stk. 3, i lovudkastet.

Herudover er der foretaget rent lovtekniske rettelser i lovforslagets § 2, stk. 2,

vedrørende klageadgang efter lovens ikrafttræden, og bemærkningerne hertil

er uddybet, ligesom der er foretaget mindre yderligere ændringer af sproglig el-

ler lovteknisk karakter.

Jf. § 151, nr. 2, i lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpant-

ningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige).