L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 23 Bilag 1
Offentligt

Energistyrelsen

Center for Tele

Amaliegade 44

1256 København K

[email protected]

Journalnr. 2017-2324

13.

juli 2018

Høring over forslag til lov om ændring af lov om

elektroniske kommunikationsnet og – tjenester (te-

leloven)

Dansk Erhverv, IT-Branchen og Teleindustrien (herefter høringsparterne) skal hermed

fremkomme med sine bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske

kommunikationsnet og – tjenester (teleloven).

Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU

Høringsparterne finder det helt usædvanligt, at man begynder at lovgive i Danmark

med henblik på at implementere et EU-direktiv, som endnu ikke er endeligt vedtaget.

På trods af at lovgivningen alene er i form af en hjemmel, må det alligevel kunne ka-

rakteriseres som væsentlig dansk overimplementering af direktivbestemmelsen.

Derfor foreslås det, at man afventer EU-lovgivningens endelige vedtagelse, før man

begynder at implementere bestemmelserne i dansk lovgivning. Under alle omstændig-

heder bør enhver EU-lovgivning, som skal implementeres i national lovgivning være

ledsaget af sådanne tidsfrister, der muliggør en efterfølgende udmøntning i relevant

lovgivning. Det kan ikke være hensigtsmæssigt, at dansk lovgivning baseres på skøn i

forhold til endnu ikke færdigforhandlet EU-lovgivning.

Såfremt bestemmelsen omkring maksimalpriser for udenlandstelefoni bliver del af en

EU-forordning, opfordrer høringsparterne til, at hjemlen ikke etableres i teleloven.

Overimplementeringen skal også ses i et konkurrencemæssigt udgangspunkt, da mak-

simalpriserne bør fastsættes identisk på tværs af EU, inklusive alle teleoperatører.

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Europa Kommissionen har anslået, at der mangler 155 milliarder euro i private investe-

ringer, for at kunne opnå konnektivitetsmålsætningerne for et europæisk gigabitsam-

fund og det digitale indre marked. Det er inkonsistent, at man i målet om flere private,

digitale investeringer pålægger teleoperatørerne – som er blandt de virksomheder, man

ønsker at intensivere investeringerne for – yderligere økonomiske byrder. Dertil kom-

mer, at stort set samtlige medlemsstater individuelt har vurderet, at der er tilstrækkelig

konkurrence på markedet, og derfor ikke har fundet anledning til at regulere produktet.

Bredbåndsgarantiordningen ophæves

Høringsparterne henviser til høringssvaret, som branchen (TI) afgav i 2013 i forbindelse

med ordningens vedtagelse. Her blev det konstateret, at der var tale om et unødvendigt

lovforslag, der særligt havde følgende overordnede problemstillinger:

Lovforslaget var baseret på en fejlagtig analyse;

Lovforslaget sigtede at løse et problem, der med stor sandsynlighed ikke ville

opstå.

Helt i overensstemmelse med branchens forventninger har ordningen aldrig været be-

nyttet. Høringsparterne kan derfor naturligvis støtte dens ophævelse.

Tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation

Formålet med forslaget er angiveligt at sikre, at offentlige institutioner og virksomhe-

der, som bruger M2M-tjenester, kan skifte udbyder, uden at skulle skifte SIM-kort.

Forslaget har dog den svaghed, at de offentlige institutioner og virksomheder, som øn-

sker at producere og anvende deres egne SIM-kort, i første omgang skal udskifte samt-

lige SIM-kort i deres M2M-løsninger, såfremt man vil benytte egne SIM-kort.

I denne henseende kunne man med fordel udskifte til eSIM-kort, som sikrer, at man

efterfølgende kan skifte udbyder, uden at skulle udskifte fysiske kort. Det vil således –

i meget nær fremtid – være muligt at benytte eSIM, både med SIM integreret i M2M-

enheder og med fysiske eSIM-kort. På den måde kan en myndighed eller virksomhed,

der ønsker at kunne skifte udbyder, anvende eSIM gnidningsfrit.

Det er derfor uhensigtsmæssigt at begynde at implementere nye metoder baseret på

’legacy teknologi’, som vil påføre højere omkostninger til såvel operatører som offentlige

institutioner, når problemet - i nær fremtid og uden indblanding - vil blive løst af eSIM.

I lovens bemærkninger er denne mulighed adresseret, men står fejlagtigt som en frem-

tidig og ikke en aktuel option.

En alternativ overgangsløsning – inden eSIM for alvor slår igennem – er, at termina-

lerne, som benyttes, understøtter multi-SIM. Dette er en kendt metode, som ligger

inden for standarden og kræver ikke ændringer i nettet ud over normal provisionering.

For at benytte multi-SIM benyttes oftest en SMS som signalering for skift mellem de

SIM-kort, som ligger i terminalen. En ulempe ved denne løsning er, at udbydere skal

benytte IMSI-serier hos alle teleoperatører, som der ønskes skifte imellem, men en

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

teleoperatør, der afviser at levere IMSI-serier til formålet, udelukker sig selv fra et

fremtidigt leverandørforhold.

Tekniske udfordringer

Det forhold, at en virksomhed kan anvende egen IMSI-nummerserier er ikke tilstræk-

keligt til at sikre, at der kan skiftes operatør uden skift af SIM-kort, for SIM-kortet har

udover IMSI-nummer en operatørspecifik nøgle i form af AUC/AVC data, der sikrer kom-

munikationen mellem SIM-kort og teleoperatør. Der vil være praktiske udfordringer

omkring håndtering af AUC/AVG-data for SIM-kort, der skal pålægges og udtages ved

skift af udbyder. Hvor disse data normalt indlægges ved køb af SIM-kort, skal data i

dette tilfælde kunne ændres, hvis en man ønsker at skifte operatør, uden udskiftning

af SIM-kort.

Opdelingen af MNC koder i ’dele af MNC’ åbner for en række tekniske problemstillinger,

der ikke er berørt i bemærkningerne til lovforslaget, herunder omkring støtte af fælles

MNC på IMSI-serier af 10.000 grupper.

I roaming-sammenhænge benyttes MNC til identifikation af roamingpartner og dermed

også de systemer, som skal tale sammen mellem partnerne. I dag er der ikke lagt op

til, at man kan dele MNC mellem flere operatører (roamingpartnere), og der vil være

en række problemstillinger forbundet med en sådan implementering. F.eks. at hver

roamingpartner skal have kendskab til aktuelle IMSI-serier og deres tilhørsforhold, for

at kunne konfigurere roamingnettet, hvilket ikke er standard i dag. Dertil kommer, at

der skal indgås nye roamingaftaler på MNC inkl. den dynamik, som ligger i flytning af

IMSI-serien mellem operatørerne, hvilket ikke vurderes realistisk.

Der kan ligeledes opstå samtrafikrelaterede udfordringer i forhold til, hvorledes offent-

lige institutioner og virksomheder skal håndteres og anses i en samtrafikrelateret kon-

tekst, når disse ikke er at anse som teleoperatører.

Dertil kommer væsentlige sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder blandt andet

hvorledes ikke-operatører forventes at kunne tilgå operatørernes netværk, når der sam-

tidig skal tages hensyn til relevante sikkerhedsmæssige foranstaltninger og tiltag, samt

værne af netværkenes integritet. Det er f.eks. uklart, hvorvidt hvilken som helst offent-

lig institution og virksomhed i princippet kan opnå direkte eller indirekte adgang til

teleoperatørernes backbone, f.eks. via SS7-signalering, hvis man har mulighed for at

installere eller anvende egne (producerede) SIM-kort. Såfremt dette er tilfælde, vil det

være på grænsen til en sikkerhedspolitisk problemstilling, der ikke synes at være af-

stemt i tilstrækkelig grad med ønsket og indsatserne inden for forsvars- og sikkerheds-

politiske relaterede områder, da forslaget vil kunne få en ikke uvæsentlig indvirkning

på landets telekommunikationsinfrastruktur og sikkerhed heri.

Der savnes derfor en nærmere analyse af, hvor stort problemet er, som man angiveligt

ønsker at løse, samt en nærmere analyse af konsekvenserne af den løsning, som man

nu vil indføre. Der skal være fuld sikkerhed for, at man på enkel og effektiv måde kan

håndtere de tekniske implikationer, som måtte følge af, at man begynder at opsplitte

og tildele MNC-koder til institutioner/virksomheder, som i øvrigt ikke er at regne som

teleudbydere, kontra en løsning med fleksibel løsning som eSIM.

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Hvis forslaget fastholdes, opfordrer høringsparterne derfor til, at Energistyrelsen iværk-

sætter et udredningsarbejde, hvori branchen inddrages, med henblik på at sikre, at de

tekniske udfordringer er kortlagt og adresseret, inden ordningen implementeres.

Kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur

Høringsparterne støtter, at der nu skabes en entydig hjemmel i teleloven, som fastlæg-

ger og afgrænser kommuners mulighed for at støtte udrulning af digital infrastruktur.

Det sker ved, at denne hjemmel erstatter andre hjemler som f.eks. lov om erhvervs-

fremme og regional udvikling. Efter høringsparternes vurdering vil dette skabe en til-

trængt klarhed om kommunernes muligheder for at støtte digital infrastruktur.

Høringsparterne er enige i, at det fastholdes, at kommunale initiativer ikke må kollidere

med private investeringer, samt at de kommunale tilskud fortsat skal være i overens-

stemmelse med de fælleseuropæiske statsstøttereglerne. Høringsparterne lægger end-

videre vægt på, at kommunernes mulighed for at yde støtte til såvel passiv som aktiv

infrastruktur ikke bør have til hensigt at skabe kommunale, konkurrenceforvridende,

kommercielle netværk.

Branchen finder det væsentligt, at udrulningen af teleinfrastruktur og levering af tjene-

ster til slutbrugere fortsat sker på markedsmæssige vilkår. Det er afgørende for, at

teleudbyderne kan fastholde et højt niveau af investeringer.

Det må dog erkendes, at der vil være nogle få områder og adresser, hvor markedet

ikke vil være i stand til at levere tjenester på sædvanlige markedsmæssige vilkår. I

sådanne tilfælde er det relevant at se på, om der med statslig og/eller kommunal støtte

kan skabes en situation, der sikrer slutbrugere på sådanne adresser en fornuftig leve-

rance, som det sker ved den foreslåede hjemmel. Derfor er det fornuftigt, at udgangs-

punktet for dette er, at Energistyrelsen på forhånd kortlægger og afgrænser hvilke

adresser, der konkret vil kunne modtage støtte fra kommuner. Høringsparterne finder

det desuden positivt, at denne kortlægning vil omfatte både mobil- og bredbåndsdæk-

ning, således at tilskudsordningen har et teknologineutralt udgangspunkt.

Energistyrelsen opfodres desuden til at tilbyde kommunerne kyndig vejledning omkring

fælles planlægning med teleudbyderne, således at der udrulles digital (passiv) infra-

struktur, hvor flest mulige slutbrugere får gavn af den.

Med venlig hilsen

Mette Lundberg, direktør, IT-Branchen

Poul Noer, chefkonsulent, Dansk Erhverv

Jakob Willer, direktør, Teleindustrien

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Center for Tele

Att.:

[email protected], [email protected]

Dok. ansvarlig: CHB

Sekretær:

Sagsnr: s2018-450

Doknr: d2018-12172-5.0

01-08-2018

Høring over forslag om ændring af teleloven

Dansk Energi takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkast til ændring af lov om

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) foranlediget af det nye teleforlig af

17. maj 2018 og den politiske aftale i EU om et nyt teledirektiv.

Dansk Energi bakker op om det foreliggende udkast til lovforslag og har nedenfor kun nogle

få overordnede bemærkninger til lovforslagets punkt d) om kommuners tilskud til udrulning af

digital infrastruktur.

Med lovforslaget skabes der en ny hjemmel i teleloven - § 60d - som giver ministeren mulig-

hed for at indføre nærmere regler om kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur i

geografiske områder med dårlig dækning. Formålet er at sikre, at der udformes klare rammer

for kommunernes tilskud til udrulning af digital infrastruktur ved at benytte en eller flere til-

skudsmodeller, som Energistyrelsen søger EU-godkendelse af.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at det på nuværende tidspunkt er planen at søge god-

kendelse af en model for tilskud til etablering af passiv infrastruktur, herunder tomrør og ma-

ster, og en model for etablering af bredbånd generelt, inkl. aktivt udstyr og tilslutning af slut-

brugerne. Sidstnævnte model har indenfor de senere år været anvendt af kommuner til at

fremme bredbåndsdækning i kortlagte områder med ringe bredbånd gennem brug af såkald-

te intelligente bredbåndsudbud, hvor kommunens eget køb af bredbånd bruges som

”løfte-

stang”

til at sikre højhastighedsbredbånd til alle borgere og virksomheder.

Ifølge lovbemærkningerne vil tilskudsmodellerne skulle forhandles inden for eksisterende

rammer og retningslinjer af EU-støttereglerne, herunder EU-Kommissionens retningslinjer for

tilskud til bredbånd (2013/C25/01).

Dansk Energi noterer, at EU-Kommissionens retningslinjer for tilskud til bredbånd har stor

fokus på at begrænse de negative virkninger for konkurrencen. Retningslinjerne tilsiger, at

medlemsstaterne bør undgå at tildele en uforholdsmæssig stor andel af støttemidler til en

operatør, som i forvejen indtager en dominerende stilling på markedet, herunder pkt. 43 og

47:

(43) Foruden de nationale tilsynsmyndigheder vil også de nationale konkurrencemyndighe-

der kunne give nyttige råd, især i forbindelse med store rammeordninger, så der skabes lige

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

konkurrencevilkår for de bydende operatører, og så det undgås, at en uforholdsmæssig stor

andel af statsmidlerne øremærkes til en enkelt operatør og dermed styrker den pågældendes

(måske i forvejen dominerende) markedsstilling […]

(47) […] Når

den støttemodtager, der skal udvælges på grundlag af den konkurrencebetin-

gede udvælgelsesprocedure, ser ud til at blive en virksomhed, der i forvejen har en domine-

rende stilling på et marked eller kan blive dominerende på grund af den statsstøttede inve-

stering, kan støtteforanstaltningen endvidere svække det konkurrencemæssige pres, som

konkurrenterne kan lægge på støttemodtageren […]

Dansk Energi har tidligere foreslået, at der i tilknytning til offentlige tilskudsordninger bør ta-

ges hensyn til den aktuelle konkurrencesituation på bredbånd, herunder undgå, at en ufor-

holdsmæssig stor andel af støttemidler tilgår en operatør med en i forvejen dominerende

markedsposition. Dette har desværre været tilfældet med de første to runder af den statslige

bredbåndspuljeordning: I 2016 vandt TDC således 17 ud af 31 støtteprojekter, dvs. over

halvdelen af alle projekter. I 2017 vandt selskabet 20 ud af 42 støtteprojekter - altså næsten

halvdelen af samtlige støtteprojekter.

Da TDC’s

markedsandel på bredbånd

stadig overstiger 50 procent, som betyder, at selska-

bet fortsat hører blandt de tidligere statsmonopoler i EU med den højeste markedsandel på

bredbånd (DESI 2018), bør det sikres, at kommunale såvel som statslige tilskudsordninger til

udrulning af digital infrastruktur også indeholder et objektivt kriterie om at fremme konkurren-

cen på bredbånd. Dette vil også være i god tråd med det overordnede mål i det nye teledi-

rektiv om, at nationale tilsynsmyndigheder skal fremme konkurrencen på bredbånd, herunder

reel infrastruktur-baseret konkurrence (Artikel 3).

Det fremgår af lovbemærkningerne, at de endeligt godkendte tilskudsmodeller vil afspejle en

forhandling med EU-Kommissionen, og at interessenterne på området vil få mulighed for at

bidrage med forslag til indholdet af tilskudsmodellerne, så disse afspejler de konkrete behov.

Dansk Energi ser på den baggrund frem til at indgå i de kommende drøftelser af modeller for

kommunale tilskud til udrulning af digital infrastruktur - til fremme af øget bredbåndsdækning

og konkurrencen.

Vi står naturligvis gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående kommentarer.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Christian Berg

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

8. august 2018

Energistyrelsen

Att.:

[email protected]

Høring over forslag til lov om ændring af lov om elektroniske

kommunikationsnet og – tjenester (teleloven)

DI Digital har den 20. juni 2018 modtaget høring over forslag til lov om ændring af

teleloven. Nedenfor følger vores bemærkninger. DI Digital kan i øvrigt grundlæggende

bakke op om bemærkninger modtaget fra TI, DE, ITB og Hi3G i forbindelse med

indeværende høring.

Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU

Det synes uhensigtsmæssigt og ganske usædvanligt at påbegynde en lovgivningsproces i

Danmark, der skal implementere et EU-direktiv, der endnu ikke er endeligt vedtaget. DI

Digital vil derfor på det kraftigste anbefale, at man afventer EU-lovgivningens endelige

vedtagelse, før man begynder at lovgive om EU-bestemmelser i en national kontekst. Det

er generelt afgørende, at et evt. behov for nationale regler ikke skiller sig ud i forhold til

regler i andre medlemslande og fx sætter danske operatører dårligere. Hverken EU- eller

nationale regler skal unødigt begrænse et i forvejen presset investeringsmarked.

Bredbåndsgarantiordningen ophæves

DI Digital støtter ophævelsen af Bredbåndsgarantiordningen, der som ventet aldrig fandt

anvendelse. DI Digital anmoder om, at der uddrages visse erfaringer fra den politiske

fastholdelse af ordningens indførelse, som branchen gentagne gange påpegede ikke var

hverken hensigtsmæssig eller nødvendig.

Tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation

Forslagets indhold bærer præg af, at der ikke har været en tæt dialog med branchen om

løsning af forslagets formål: at give offentlige institutioner og virksomheder, som bruger

M2M-tjenester, mulighed for at skifte udbyder uden at skulle skifte SIM-kort. DI Digital

opfordrer til, at der gennemføres et udredningsarbejde i tæt dialog med branchen, der

adresserer omfanget af problemet, der skal løses, samt skitserer hvilke (eksisterende og

kommende) løsninger, der med fordel kan tages i anvendelse. Herefter kan det vurderes,

hvorvidt der er behov for lovgivningsmæssige skridt.

Kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur

DI Digital støtter, at der ved lov skabes klarhed om kommunernes muligheder for at støtte

digital infrastruktur. Det er i den forbindelse afgørende, at udrulningen af

teleinfrastruktur og levering af tjenester til slutbrugere fortsat sker på teknologineutrale

og markedsmæssige vilkår, da det er afgørende for at kunne fastholde et højt niveau af

investeringer fra det private. Kommunale initiativer og tilskud må således ikke kollidere

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

med private investeringer, skal være teknologineutrale og i øvrigt basere sig på reelle

behov. I den forbindelse er det meget positivt, at Energistyrelsen på baggrund af en samlet

mobil- og bredbåndsdækning på forhånd identificerer, hvilke adresser og områder kan

modtage støtte fra kommuner.

Med venlig hilsen

Mette Smith Thastum

Konsulent

DI Digital

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til lovforslag om ændring af teleloven fra Energistyrelsen i høring

og har følgende bemærkninger.

Forslaget om etablering af hjemmel til at gennemføre den forventede sikring af maksimalpriser for

udlandsopkald i EU indenfor det kommende direktivs tidsfrist imødekommer et mangeårigt krav fra de

europæiske forbrugerorganisationer og har vores støtte.

Vi skal opfordre til, at der fra dansk side arbejdes for, at det utvetydigt fremgår af det kommende direktiv,

hvorledes maksimalprisen beregnes. Det bør således undgås, at den reelle pris kan blæses op gennem brug

af opkaldsafgift eller taksering per minut i stedet for taksering per sekund.

For så vidt angår nedlæggelsen af Bredbåndsgarantiordningen finder vi, at det bør fremgå af

bemærkningerne, at der reelt er tale om en forringelse af forbrugerbeskyttelsen af de forbrugere, der

anvender mindre operatører med alternative teknologier såsom FWA til at levere højhastighedsbredbånd.

Den i bemærkningerne nævnte landsdækkende dækning på 2 Mbit/s vil næppe være et tilstrækkeligt

alternativ for disse forbrugere i tilfælde af et selskabs evt. konkurs eller rekonstruktion.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Martin Salamon

Cheføkonom

Martin Salamon

$ %

( &

(

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Til Energistyrelsen

att: [email protected] med kopi til [email protected]

Journalnummer 2017-2324

KL høringssvar over lovforslag om ændring af teleloven

KL har modtaget lovforslag fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(teleloven) i høring.

I høringen er det særligt punkterne b, c og d, som KL finder det relevant

at kommentere.

b) Bredbåndsgarantiordningen ophæves

KL er enig i Energistyrelsens vurdering af hensigtsmæssigheden i at

nedlægge ordningen. De hastigheder som ordningen giver mulighed for,

er der mulighed for at dække på anden vis.

Tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M)

kommunikation.

KL er ligeledes positive overfor regeringens forslag om tildeling af

nummerressourcer uden brug af SIM kort og at det bliver enkelt og

mindre ressourcekrævende at skifte udbyder. Det styrker mulighederne

for M2M kommunikation og hermed også sensorteknolig mv. som

kommunerne har stort fokus på.

d) Kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur

KL er generelt enig i regeringens markedsstrategi, hvor der satses på at

markedet kan sikre udbredelse af tilstrækkelig dækning i hele landet.

Derfor har KL også en forventning om, at staten sikrer initiativer, hvor

dækningen ikke bliver sikret af markedet og hvor der ikke er udsigt til, at

markedet vil komme til at levere en tilfredsstillende dækning. Mobil- og

bredbåndsdækning skal være en mulighed som alt anden

forsyningsvirksomhed, og dækningen bør følge det behov der er for

udbredelse og hastigheder i takt med den generelle samfundsudvikling –

i hele landet.

Mange kommuner oplever at der til trods for dette, er behov for at de

understøtter udrulning i eget område. De reelle muligheder for

understøttende initiativer begrænses dog af komplicerede og

ugennemskuelige regler på området i såvel erhvervsfremmeloven som

gruppefritagelsesforordningen for statsstøtte i bredbåndsprojekter.

KL er derfor tilfreds med regeringens anerkendelse af

uhensigtsmæssigheden i de eksisterende regler og ser derfor frem til

klarere lovgivning, en ny omfattende vejledning til aktørerne på området

og til adgang til ekspertise i Energistyrelsen. KL vil dog henstille til, at

Dato: 25. juni 2018

Sags ID: SAG-2017-02112

Dok. ID: 2558837

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3797

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

kommunernes evt. understøttende initiativer ikke vil blive underlagt

bureaukratiske processer i den statslige administration.

KL vil ligeledes henstille til, at kommuner ikke afskæres muligheden for at

understøtte initiativer, hvor kommuner i dag har hjemmel direkte i

erhvervsfremmeloven eller at kommunernes mulighederne for indsatser

på området generelt reduceres. I stedet opfordrer KL til, at reglerne

gøres fleksible i forhold til at kunne anvendes hvor behovet måtte opstå

med henblik på at sikre deltagelse og udvikling i hele landet.

Det er KL's opfattelse af nærværende lovforslag alene danner rammerne

for Energistyrelsen dialog med kommissionen, og KL vil derfor se frem til

den videre dialog om det egentlige rammer for kommunale

støttemuligheder.

Der tages forbehold for, at det ikke har været muligt at behandle høring

politisk i KL indenfor den angivne høringsfrist.

Spørgsmål til KLs høringssvar kan rettes til Anne Kathrine Fjord-

Marschall,

[email protected]

Dato: 25. juni 2018

Sags ID: SAG-2017-02112

Dok. ID: 2558837

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3797

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Pia Færch,

Kontorchef Digitalisering og Borgerbetjening

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Ref

Dato

Side

18. juli 2018

1 af 2

Til Energi, Forsynings- og Klimaministeriet

Sendt via mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring om Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven)

Journalnummer: 2017-2324.

Landbrug & Fødevarers medlemmer i form af det danske landbrug med tilknyttede virksomheder i

landdistrikterne, samt borgere, turismeerhvervet og andre erhverv i landdistrikterne er

–

som det

øvrige samfund

–

dybt afhængig af tilstedeværelsen af god telekommunikation og

internetforbindelse af høj hastighed og kvalitet. Det er vigtigt både for liv i landdistrikterne og

væksten i samme. Og det er en central forudsætning for at en række af de IoT-teknologier som

allerede nu i vid omfang anvendes i erhvervet kan fungere effektivt

–

både nu og fremadrettet.

Herunder afgives bemærkninger fra Landbrug & Fødevarer til lovforslagets hovedelementer:

A: Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU

Ministerhjemlen kan være en gangbarløsning for rettidig implementering af relevante direktiv.

Uanset om ministerhjemlen til at implementere nye regler før implementering af kodeksforslaget, er

vi fra Landbrug & Fødevarers side mere optagede af konsekvenserne af reguleringen. Eksempelvis

bærer de seneste SKI-priser indenfor telefoni tydeligt præg af, at priserne på mobiltelefoni/-data er

steget synkront med begrænsninger i regulering af udlandstakster.

Teleselskaberne afregner øjensynligt hinanden med en pris, der ikke reduceres parallelt med

slutkundepris, og det er fornemmelsen, at det tabte provenu påvirker de nationale mobilpriser. Da

der således opleves at mobilpriserne stiger som følge af regulering af udlandstakster, må

nødvendigheden af gennemførelse af konsekvensvurderinger, herunder også allerede ved den

foreslående tidligere implementering, påpeges.

Lovforslaget omtaler regulering af detailpriser for udlandstelefoni og specificerer det som opkald fra

dansk abonnement til abonnent i andet EU-land. Bemærkningerne tager flere steder afsæt i samme

eksempel, bl.a. i 2.1.2. I reguleringsøjemed synes roaming mere betydningsfuld - dels datatrafik fra

telefon under ophold i udlandet, dels fokus på afregning af opkald fra en telefon med dansk

abonnement, når den medtages og anvendes i andet land.

B: Bredbåndsgarantiordningen ophæves

Ingen bemærkninger.

C: Tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation

Landbrug & Fødevarer bakker op om formålet om at gøre det enklere og billigere for offentlige

myndigheder og virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, at skifte teleudbyder, så både

agilitet og konkurrence fastholdes. Landbrug & Fødevarer er dog ikke enig i vurderingen af

kommende udbredelse M2M / IoT-markedet.

Teksten tager flere steder afsæt i fysiske sim-kort, og i 2.2.1.2 omtales eSIM. Men ifm. omtale af

eSIM tilknyttes en undervurdering af den kommende udbredelse i M2M / IoT-markedet. I

bemærkningerne tages afsæt i teleudbydernes vurdering af meget langsom udbredelse af eSIM.

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 2 af 2

Der bør i højere grad lægges vægt på en vurdering af producenterne af IoT hardware og devices,

som vil drive denne udvikling mere end teleudbyderne.

Lovforslaget og vurdering af konsekvenser og muligheder bør således i højere grad tage højde for

en forventelig hurtig udvikling og udbredelse af eSIM / Subscriber Identity Modules.

D: Kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur

Bredbånd er vigtig for liv og vækst i hele Danmark. Det har længe været en udfordring, at

kommunerne ikke har haft en besværlig vej til at hjælpe på at lukke de huller i dækningen, som

markedskræfterne ikke kan klare. Det er derfor glædeligt indsats for ændrede regler, der skal sikre

mere afklarede rammer samt vejledning til kommunerne.

Med venlig hilsen

Kathrine Blæsbjerg Sørensen

Erhvervspolitisk konsulent

Erhvervspolitik

D 3339 4255

M 4031 5718

E [email protected]

Ivan Munk

Afdelingsleder

SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse

D 8740 5053

M 2146 7980

E [email protected]

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Region Nordjylland fremsender hermed høringssvar, vedrørende Lov om ændring af Lov om

elektroniske kommunikationsnet og- tjenester (Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske

kommunikationsnet mm.).

Vi har følgende bemærkninger:

1. Vi har ingen kommentarer til lovforslagets første tre hovedelementer vedr. maksimalpriser for

udlandstelefoni indenfor EU, Bredbåndsgarantiordningen ophæves og Tildeling af

nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation.

2. Vedrørende kommunernes tilskud til udrulning af digital infrastruktur har vi følgende

bemærkninger:

•

Det er positivt at kommunerne får en generel adgang til at støtte udrulning af digital

infrastruktur, således at der ikke er et krav om ”erhvervssigte”. Som det fremhæves i

teksten til lovforslaget har en veludbygget digital infrastruktur betydning for bosætning,

offentlige serviceydelser mm.

•

Der er i dag en gældende praksis, hvor der kan ydes tilskud til adresser med hastigheder

under 30/5 Mbit, som er EU’s definition på højhastigheds bredbånd. Det er vigtigt at denne

grænse tilpasses løbende i takt med den teknologiske udvikling og at den ikke fastsættes på

et lavere niveau.

•

Kravet til den støttede infrastruktur tager i både bredbåndspuljen og i de fleste kommunalt

støttede projekter udgangspunkt i den nationale målsætning om adgang til 100/30 Mbit i

2020. Det er vigtigt at dette krav udvikles i takt med det stigende behov, så det er vigtigt at

der løbende opsættes nationale mål fremadrettet, og at kravene til løsninger følger disse

mål.

•

Det er velkomment at telestyrelsen vil udarbejde kort der kan udpege de områder, der vil

kunne modtage kommunalt tilskud. Det er vigtigt at disse adresser udpeges jf. ovenstående

krav. Ligeledes er det væsentligt at klageadgang jf. §76, stk.1 kan anvendes i forhold til

konkrete projekter og at sagsbehandlingstiden derfor er kort med henblik på at kunne

gennemføre projekter med tilskud hurtigt og effektivt. Der bør derfor opstilles mål der

sikrer at afgørelser vedr. kortlægning kan gennemføres på ca. 4 uger.

•

Vi finder det særdeles positivt, at man vil udarbejde klare regler for engrosadgang.

Konkrete og klart gennemskuelige regler har været efterspurgt i høj grad. Det er vigtigt at

branchen/leverandørsiden inviteres til dialog om disse regler, så det sikres, at man indfører

modeller der er både praktisk gennemførlige og tidssvarende.

•

Digital infrastruktur bevæger sig på tværs af kommunegrænser. Det er derfor ikke altid

hensigtsmæssigt at projekter gennemføres på kommunalt niveau. Større projekter og

udbud vil også være mere effektive og økonomisk attraktive. Det foreslås derfor at

Regionerne i samarbejde med kommunerne gives en tilsvarende mulighed for at give støtte

til udbredelse af digital infrastruktur. Regionerne har således en interesse i god

bredbåndsdækning når det gælder eksempelvis sundhedsløsninger til borgerne.

Med venlig hilsen

Thomas Kampmann

Specialkonsulent

22 56 84 51

[email protected]

REGIONAL UDVIKLING

Kontoret for Erhverv, Kompetence og Teknologi

Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

9220 Aalborg Ø

rn.dk

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

)

& ' ('

' "