L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 23 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Kontor Center for tele

Dato

august 2018

J nr.

2017-2324

/ SSHM

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikati-

onsnet- og tjenester (Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske kommunikati-

onsnet, tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikati-

on, ophævelse af regler om Bredbåndsgarantiordningen)

Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester blev sendt i eks-

tern høring den 20. juni 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 8. august 2018.

Der er modtaget i alt 15 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 9 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Brancheforeningers samlede høringssvar (Dansk Erhverv, IT-Branchen og Telein-

dustrien)

Dansk Energi

DI Digital

Forbrugerrådet TÆNK

Hi3G

Kommunernes Landsforening (KL)

Landbrug & Fødevarer

Region Nordjylland

TDC

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-

fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Ministeriets bemærkninger er markeret

med kursiv. Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. For detaljerede

oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på

Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1 Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU

Nr. 2 Nummerressourcer til M2M kommunikation

Nr. 3 Bredbåndsgarantiordningen

Nr. 4: Klare rammer for kommuners tilskud til udrulning.

Side 1/7

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

1: Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU

Dansk Erhverv, IT-Branchen og Teleindustrien, TDC, og DI Digital finder det usædvanligt,

at man lovgiver med henblik på at implementere et EU-direktiv, som endnu ikke er endeligt

vedtaget. Ovenstående høringsparter samt Hi3G mener, at dette er en væsentlig dansk over-

implementering af direktivbestemmelsen. Hi3G anfører endvidere, at direktivet alene om-

fatter forbrugere og ikke erhvervskunder.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (herefter EFKM) bemærker, at der den 5. juni

2018 blev indgået en politisk aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om revisionen af

det centrale EU-regelsæt på teleområdet. Det fremgår af den politiske aftale, at der indfø-

res maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU, og at denne del af direktivet skal være

implementeret senest d. 15. maj 2019. For at overholde implementeringsfristen fandt mini-

steriet det nødvendigt at foreslå en hjemmel til ministeren til at udstede regler om prisregu-

lering af udlandstelefoni på baggrund af den kommende EU-regulering.

Imidlertid er den politiske aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet efterfølgende blevet

modificeret således, at reglerne om maksimalpriser for udlandstelefoni nu indarbejdes i en

forordning og dermed får umiddelbar retsvirkning i medlemsstaterne. På dette grundlag vil

bemyndigelsesbestemmelsen udgå af lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at de er optaget af konsekvenserne af reguleringen, idet

Landbrug & Fødevarer mener, at priserne på mobiltelefoni/-data er steget synkront med

begrænsninger i regulering af udlandstakster. Her henvises til, at prisregulering af roaming

synes at have flere konsekvenser end regulering af udlandstelefoni.

EFKM bemærker, at der som udgangspunkt er fri prisdannelse på telemarkedet, og at sti-

gende omkostninger / faldende indtjening for teleselskaberne kan medføre prisstigninger.

Det bemærkes dog, at de danske telepriser overordnet set er lave sammenlignet med det

øvrige EU, og det er ikke vurderingen, at priserne generelt er stigende.

Forbrugerrådet Tænk støtter indførelsen af en hjemmel til at gennemføre maksimalpriser for

udlandsopkald i EU, som imødekommer et mangeårigt krav fra de europæiske forbrugeror-

ganisationer. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes for, at det

utvetydigt fremgår af det kommende direktiv, hvorledes maksimalprisen beregnes. Det bør

således undgås, at den reelle pris kan øges gennem brug af opkaldsafgift eller taksering per

minut i stedet for taksering per sekund.

EFKM bemærker, at der er indgået en politisk aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet,

og at teksten ikke forventes ændret yderligere.

2: Nummerressourcer til M2M kommunikation

KL er positive over for lovforslaget, da det styrker kommuners mulighed for at benytte

M2M kommunikation, herunder sensorteknologi, som kommunerne har stort fokus på.

Side 2/7

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

EFKM har noteret sig opbakningen til lovforslaget.

Dansk Erhverv, IT-Branchen og Teleindustrien samt TDC mener, at forslaget åbner en

række tekniske udfordringer og, høringsparterne savner en nærmere analyse af problemets

omfang og konsekvenserne af denne løsning. Høringsparterne ønsker sikkerhed for, at man

på enkel og effektiv måde kan håndtere de tekniske implikationer, som forslaget måtte

medføre.

Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, TDC og DI Digital opfordrer til, at der

gennemføres et udredningsarbejde, som adresserer problemets omfang, de tekniske

udfordringer samt skitserer eksisterende og kommende løsninger i tæt dialog med branchen.

Hi3G er uforstående over for, at forslaget ikke er blevet drøftet med virksomheden forud for

høringen og deltager gerne i et møde herom.

På baggrund af høringen finder EFKM, at der er behov for mere indgående drøftelser med

branchen om de tekniske løsninger, som kan give frit udbydervalg for M2M- kommunikati-

on.

Derfor ændres denne del af lovforslaget til en bemyndigelse, der giver Energistyrelsen

hjemmel til at fastsætte regler om tildeling af nummerressourcer til M2M-kommunikation.

Et eksempel på en teknisk løsning er, at Energistyrelsen tildeler nummerressourcer til of-

fentlige myndigheder og virksomheder til brug for M2M-kommunikation. De offentlige

myndigheder og virksomheder har herefter selv rådighed over nummerressourcerne, og kan

producere og installere egne SIM-kort i egne terminaler. Dette vil give myndigheden eller

virksomheden mulighed for at flytte sine numre til et andet teleselskab.

Energistyrelsen har indledt de nævnte drøftelser med branchen. Med en

bemyndigelsesbestemmelse kan Energistyrelsen fastsætte nærmere regler på baggrund af

denne dialog.

Hi3G er bekymret for, at offentlige myndigheder og virksomheder teknisk og

administrativt bliver såkaldte

mobile virtuelle netværksoperatører (MVNO’er) ved tildeling

af nummerressourcer.

EFKM bemærker, at offentlige myndigheder og virksomheder ikke bliver udbydere med

deraf følgende forpligtelser og rettigheder, jf. telelovens bestemmelser herom. Den tekniske

løsning kan være lig den, der benyttes til MVNO’er, men

eftersom myndighederne og

virksomheder ikke udbyder tjenester, vil de ikke juridisk blive betragtet som udbydere.

Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien og TDC finder, at lovforslaget har den ulempe,

at offentlige myndigheder og virksomheder, som ønsker at anvende egne SIM-kort, i første

omgang skal udskifte SIM-kort i eksisterede M2M-løsninger, før egne SIM-kort kan benyt-

tes.

EFKM bemærker hertil, at det er korrekt, at der i den foreslåede ordning skal udskiftes

SIM-kort, såfremt offentlige myndigheder eller virksomheder ønsker at benytte egne SIM-

Side 3/7

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

kort i eksisterende M2M-løsninger. Hjemlen har dog primært et fremadrettet sigte. Det er

forventningen, at der i fremtiden vil være behov for mange flere M2M-løsninger, hvor egne

SIM-kort fra starten kan benyttes, og hvor man således undgår, at der skal skiftes SIM-kort

i de enkelte M2M-enheder. Endvidere bemærkes, at det er frivilligt for offentlige myndighe-

der og virksomheder at benytte den foreslåede ordning.

Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, TDC, og Hi3G bemærker i deres høringssvar,

at eSIM-kort, som sikrer, at der efterfølgende kan skiftes udbyder uden at udskifte SIM-

kort, med fordel kan benyttes i M2M-løsninger. Endvidere bemærkes, at det forventes, at

eSIM-kort i en nær fremtid vil være tilgængeligt på markedet. Parterne nævner også, at

terminalerne, der benyttes til M2M-løsninger, med fordel kan understøtte multi-SIM, inden

eSIM-kort vil blive udbudt på markedet. Landbrug og Fødevarer bakker op om formålet

med forslaget, men organisationen er ikke enig i konsekvensvurderingen, idet de forventer

at udbredelse af eSIM vil gå hurtigt.

EFKM bemærker hertil, at den i lovforslaget foreslåede ordning ikke er til hinder for, at

eSIM-kort, multi-SIM eller andre SIM-kort teknologier benyttes i offentlige myndigheders

eller virksomheders M2M-løsninger, når de er tilgængelige på markedet. Det er dog ifølge

ministeriets oplysninger uvist, hvornår eSIM-kort vil blive udbudt på markedet til M2M-

løsninger. Lovforslaget er et alternativ til eSIM-kort eller andre fremtidige løsninger, som

skal være med til at sikre, at der ikke indtil brugen af fx eSIM-kort vil være hindringer for

den forventede store brug af M2M-løsninger, som følge af udrulningen af 5G.

Den foreslå-

ede ordning

er teknologineutral og stiller ingen hindringer i vejen for eksisterende eller

fremtidige teknologier og løsninger. Endvidere bemærkes, at det er frivilligt for offentlige

myndigheder og virksomheder at benytte den foreslåede ordning.

3: Bredbåndsgarantiordningen

DI Digital, Dansk Energi, Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, Hi3G, KL og TDC

støtter forslaget om ophævelse af Bredbåndsgarantiordningen.

Forbrugerrådet Tænk henviser til, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at

der reelt er tale om en forringelse af forbrugerbeskyttelsen af de forbrugere, der anvender

mindre selskaber med alternative teknologier som fx FWA til at levere højhastighedsbred-

bånd. Forbrugerrådet Tænk finder ikke, at den landsdækkende dækning med 2 Mbit/s vil

være et tilstrækkeligt alternativ for disse forbrugere i tilfælde af et selskabs konkurs eller

rekonstruktion.

EFKM bemærker, at ophævelse af reglerne om Bredbåndsgarantiordningen er en del af den

politiske aftale, Bredbånd og mobil i digital topklasse

–

Fremtidens telepolitik for hele

Danmark, som blev indgået mellem alle Folketingets partier den 17. maj 2018. Bredbånds-

garantiordningen har ikke været anvendt, siden den blev etableret i 2013. Ordningen skal

alene sikre en nøddrift for et selskabs kunder i en periode på op til 30 dage, hvorfor kun-

derne i alle tilfælde herefter skal finde en ny teleudbyder. Med andre ord har Bredbåndsga-

Side 4/7

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

rantiordningen aldrig skullet sikre en permanent løsning for de kunder, hvis selskab går

konkurs. Branchens løbende udbygning af teleinfrastrukturen med hastigheder over 2

Mbit/s og bedre dækning gennem kommende auktioner og Bredbåndspuljen betyder, at

ordningen ikke er nødvendig. Endelig findes der i dag en række forskellige tekniske løsnin-

ger, der kan bidrage til at få højere hastigheder end 2 Mbit/s. EFKM finder på denne bag-

grund ikke, at der reelt er tale om en forringelse af forbrugerbeskyttelsen, hvorfor lov-

forslaget ikke justeres, som foreslået af Forbrugerrådet Tænk.

4: Klare rammer for kommuners tilskud til udrulning

Generelle bemærkninger

KL er tilfreds med, at staten anerkender uhensigtsmæssigheden af de eksisterende regler,

som er komplicerede og uigennemskuelige. Region Nordjylland er ligeledes positiv over for

forslaget.

Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, TDC, Landbrug og Fødevarer og DI Digital

støtter, at der skabes en tydelig hjemmel i teleloven, som skaber klarhed, og som fastlægger

og afgrænser kommunernes mulighed for at støtte udrulning af digital infrastruktur.

EFKM har noteret sig den brede opbakning til at indføre hjemlen og skabe en klarere lov-

givning.

KL henstiller til, at kommuner ikke afskæres muligheden for at understøtte initiativer, hvor

der i dag er direkte hjemmel i erhvervsfremmeloven.

EFKM bemærker hertil, at erhvervsfremmeloven ikke giver den ønskede klarhed for kom-

munerne eller sikkerhed for telebranchen, som den foreslåede hjemmel vil give. Ministeriet

vurderer ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at bevare muligheden for at bruge reglerne i

erhvervsfremmeloven efter udviklingen af nye tilskudsmodeller, da det vil skabe usikkerhed

om retsgrundlaget.

Region Nordjylland mener, at den støttede infrastrukturs hastighed skal følge det stigende

behov, og at der løbende sættes nationale mål fremadrettet. Dansk Energi og KL ser frem til

at indgå i den videre dialog om modeller for kommunale tilskud.

EFKM har noteret sig Region Nordjyllands input til tilskudsmodellernes indhold og ser

frem til parternes bidrag i processen fremadrettet.

Konkurrence

Region Nordjylland finder det positivt, at der skal udarbejdes klare regler for engrosadgang,

da konkrete og gennemskuelige regler har været efterspurgt. Region Nordjylland mener, det

er vigtigt, at leverandørerne inviteres til dialog om regler for engrosadgang.

Dansk Energi nævner, at de tidligere har foreslået, at tilskudsordninger bør tage hensyn til

den aktuelle konkurrencesituation således, at en dominerende spiller på markedet ikke tilde-

Side 5/7

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

les støttemidler. Dansk Energi mener desuden, at det bør sikres, at tilskudsordninger inde-

holder objektive kriterier om at fremme konkurrencen på bredbånd.

Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, TDC og DI Digital skriver i deres hørings-

svar, at kommunale initiativer ikke må kollidere med private investeringer, og at udrulning

på markedsmæssige vilkår er afgørende for at fastholde teleudbydernes høje investeringsni-

veau.

Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien og TDC lægger vægt på, at kommunale til-

skudsordninger ikke bør have til hensigt at skabe konkurrenceforvridende, kommercielle

netværk.

EFKM bemærker, at formålet med bestemmelsen er at fremme udrulning af digital infra-

struktur i områder, hvor markedet ikke kan løfte udrulningen alene, ved at skabe klare

rammer for kommunernes tilskud hertil. Ordningen skal skabe klare rammer og forudsige-

lighed for både kommuner og teleudbydere. Den skal bidrage til gennemsigtighed i udrul-

ningsprocesser og sikre overensstemmelse med statsstøttereglerne, således at konkurrencen

ikke påvirkes negativt. Branchen og kommunerne vil blive inddraget i udviklingen af til-

skudsmodeller.

Teknologineutralitet

Di Digital og Hi3G ønsker, at tilskud kun skal gives til teknologineutrale løsninger, dvs. at

tilskud ikke kun skal tilgodese fastnettet men også mobilnettet.

EFKM bemærker, at de tilskudsmodeller, der udvikles på baggrund af den forslåede hjem-

mel, bl.a. skal overholde de europæiske statsstøtteregler, herunder regler om teknologineu-

tralitet. I det omfang mobile løsninger kan leve op til de hastigheds- og kvalitetskrav, som

måtte blive fastsat, vil de dermed også kunne modtage tilskud. Det er også i dag tilfældet

med bredbåndspuljen.

Kortlægning

Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, TDC, DI Digital og Region Nordjylland fin-

der det fornuftigt, at udgangspunktet for støtteberettigelse fastlægges af Energistyrelsen

gennem styrelsens kortlægning af mobil- og bredbåndsdækningen.

Hi3G mener ikke, der skal gives tilskud til udrulning i områder, hvor der allerede er god

mobil bredbåndsdækning, ligesom områder omfattet af dækningskrav fra frekvensauktioner

ikke bør kunne modtage tilskud.

EFKM har noteret sig opbakningen til, at kortlægningen af indsatsområder skal ske cen-

tralt. De nærmere principper for kortlægningen vil blive fastlagt i forbindelse med udvikling

af tilskudsmodellerne. I forhold til mobildækning fremgår det af regeringens teleudspil fra

marts 2018, at der til bredbåndspuljens kortlægning vil være dialog med telebranchen om,

hvorvidt dækningen med mobilt bredbånd kan indgå i kortlægningen til puljen. Erfaringer-

Side 6/7

L 23 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

ne fra dette arbejde vil indgå i overvejelserne i forhold til kortlægning på baggrund af den

foreslåede nye hjemmel.

Øvrige emner

Region Nordjylland ønsker, at regionerne, i samarbejde med en kommune, får adgang til at

anvende tilskudsmodellen.

Den foreslåede ordning afspejler den politiske aftale

om Bredbånd og mobil i digital top-

klasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark, som regeringen indgik med Folketingets

øvrige partier d. 17. maj 2018. Det er her aftalt

at skabe en ny hjemmel for kommunerne,

som foreslået i lovforslaget.

Region Nordjylland finder det er væsentligt, at klageadgang efter telelovens § 76, stk. 1,

over Energistyrelsens kortlægning kan anvendes ift. konkrete projekter, og at det skal sik-

res, at sagsbehandlingstiden maksimalt er 4 uger.

EFKM bemærker, at det er på nuværende tidspunkt ikke er afgjort, hvordan indsigelsespro-

cessen ift. Energistyrelsens kortlægning skal foregå. Som nævnt vil både kommuner og

telebranchen blive inddraget i udviklingen af tilskudsmodellerne. Dermed kan interessen-

ternes ønsker til proces også indgå i overvejelserne. Det findes ikke relevant at indføre en

særlig klagefrist i forhold til klager til teleklagenævnet over Energistyrelsens afgørelser i

forhold til kortlægning. De eksisterende regler om klager til teleklagenævnet findes til-

strækkelige.

Side 7/7