Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. (Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, tildeling af koder til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation og ophævelse af regler om Bredbåndsgarantiordningen).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Det er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget omfatter tre områder, som alle sammen er en del af det teleforlig, som Socialdemokratiet var med til at indgå kort før sommerferien. Mange kan sikkert huske tilbage, da internetvirksomheden Skyline gik konkurs for nogle år siden og borgerne stod i den situation, at de fra det ene øjeblik til det andet mistede deres internetforbindelse uden mulighed for med kort varsel at blive koblet op på en anden udbyder.

På den baggrund blev der i 2013 vedtaget en bredbåndsgarantiordning, som skulle sikre, at andre internetudbydere ville tage over med meget kort varsel, hvis noget tilsvarende skulle ske. Denne garantiordning er aldrig nogen sinde blevet brugt, og vi anser udviklingen og udbredelsen af internet i Danmark for at have overhalet lovgivningen. Der er med andre ord ikke længere brug for garantiordningen, og med det her forslag ophæves ordningen.

Både kommuner, regioner og store virksomheder bruger i stigende grad elektronisk kommunikation, når de indhenter oplysninger om f.eks. forbrug hos borgerne – det kan være fjernaflæsning af målere, lagerstyring, telemedicin, skraldespande og andre smart city-løsninger. Til det brug har de behov for simkort, og det viser sig at være ret besværligt, når der indimellem skal skiftes udbyder, fordi der skal skiftes kort i tusinder af aflæsere. Udskiftningen går på et tidspunkt over til at være digital, og så løses problemet effektivt, men indtil da finder vi det formålstjenligt, at kommuner m.fl. selv kan få lov til at skifte koder uden om teleudbyderne, og det skal gøre det lettere og hurtigere for dem, end det er i dag, så der ikke skal skiftes fysiske simkort.

Med lovforslaget bemyndiges Energistyrelsen til at finde den rette måde at gøre det her på i samarbejde med parterne på markedet, og det sker på baggrund af høringssvar fra branchen og brancheorganisationerne.

Den tredje del af lovforslaget er faktisk den vigtigste del. Den handler om, at vi nu får fastlagt nogle modeller for, hvordan kommuner må deltage i og give tilskud til udrulning af digital infrastruktur. Baggrunden er desværre ret dyster, og en række kommuner har i de senere år bevæget sig ud på mere eller mindre gyngende grund med deres aftaler og aktiviteter på dette felt. Derfor er det helt nødvendigt, at der kommer klare og faste rammer for kommunernes ageren på området. Modellerne, som bliver udformet, vil blive forhåndsgodkendt af EU, og det skal fremover give sikkerhed for, hvad kommunerne må og ikke må, så der ikke i fremtiden opstår sager, hvor kommuner bliver underkendt eller risikerer retssager ved EU-Domstolen.

For Socialdemokratiet har denne del af lovforslaget været helt essentiel, og jeg er glad for, at vi nu står foran en løsning på den her problematik.

Socialdemokratiet støtter op om alle dele af lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Jan Rytkjær Callesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Fru Karin Gaardsted har på den mest perfekte måde lige lagt frem, hvad det her egentlig drejer sig om, og det synes jeg var helt fantastisk. Så jeg vil ikke stå og fortælle nøjagtig det samme en gang til. Men i Dansk Folkeparti er vi selvfølgelig også meget glade for, at vi får indført det her, og at vi holder lidt styr på, hvad kommunerne må og hvad de ikke må. Og samtidig tilslutter vi os det med de der SIM-kort, så vi kan skifte udbyder uden nogen større problemer. Så Dansk Folkeparti støtter også forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Det går stærkt.

Jeg kunne selvfølgelig gøre det rigtig kort, men jeg synes nu alligevel, det her lovforslag fortjener lidt flere ord med på vejen. For det er ganske rigtigt, som fru Karin Gaardsted sagde, en opfølgning på det moderniserede teleforlig, som vi indgik i maj – en modernisering af et teleforlig, som oprindelig stammer fra 1999. Det nåede at fejre kobberbryllup, og der var diskussion om, om det også skulle fejre sølvbryllup. Men vi fik så lavet en bred politisk aftale, som sikrer nogle ganske fornuftige og stabile rammer for dansk telepolitik i fremtiden, og det tror jeg sådan set er noget af det vigtigste vi kan sikre, for at telemarkedet udvikler sig bedst muligt og investeringerne er i top og alle danskere får adgang til en lynhurtig bredbåndsforbindelse. Så alene af den grund kunne man tale meget og varmt for forslaget.

Delelementerne skal jeg kun lige hæfte mig ganske kort ved. Det ene af dem – bredbåndsgarantiordningen – kom ganske rigtigt, som fru Karin Gaardsted redegjorde for, i forbindelse med Skylines konkurs. Der var faktisk forslag fremme om dengang, at der skulle indbetales penge på forhånd til bredbåndsgarantiordningen. Det modsatte jeg mig som Venstres teleordfører, for jeg mente sådan set ikke, at sandsynligheden for, at ordningen ville blive bragt i anvendelse, var særlig stor. Det var en forældet teknologi, der lå bag den konkurs, der var dengang. Og en gang imellem skal man jo glæde sig over, at man får ret, når tiden går. Det viste sig jo heldigvis, at det ikke har været nødvendigt, og derfor er jeg selvfølgelig også rigtig glad for, at vi får den afskaffet.

Ligeledes er jeg rigtig, rigtig glad for, at vi får lavet meget, meget klare rammer for, hvordan kommunerne kan understøtte udrulningen af digital infrastruktur, og særlig for, at det foregår på en mere fornuftig måde, end vi har set nogle eksempler på. Så ønsker man at understøtte udviklingen kommunalt, ved man præcis, hvordan det skal håndteres, så man heller ikke kommer til at konkurrere med private aktører. Der er jo ingen grund til at hælde skatteborgernes penge i en udrulning, som markedet alligevel havde tænkt sig at foretage. Så det glæder mig rigtig meget, at vi her er med til at sikre nogle meget, meget klare rammer, så det bliver klart og tydeligt, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt.

Så fuld opbakning fra Venstre til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Det er sindssygt vigtigt for os i Enhedslisten, at vi får mulighed for at have en god bredbåndsdækning og ordentlig adgang til mobiltelefoni i hele landet. Som det er nu, er det stadig væk sådan, at meget store dele af vores landområder har alt for dårlig dækning. Der er sådan set også flere steder i byerne, hvor det kunne køre bedre. Men det her er med til at sikre, at vi kommer ud til også de steder, hvor man kan sige at markedet indtil videre ikke har formået at levere en ordentlig service til borgerne, er noget, vi i Enhedslisten synes er meget, meget vigtigt. Det er også derfor, vi er gået med i den her aftale nu for at være med til at kæmpe for at få en bedre og bedre dækning for folk, især i vores landområder.

Jeg synes, det er meget, meget positivt, at det, der ligger her, fortsætter den bredbåndspulje, som der er mulighed for at søge; at der bliver strammet op om kravene til frekvenser, når der er udbud på det område, så man kræver af operatørerne, at de skal give en bedre dækning. Det arbejde, der kommer de næste par år, med at sikre nogle klare rammer for, hvordan kommunerne kan agere i forhold til at sikre en ordentlig og god dækning for deres borgere, er et arbejde, vi meget, meget gerne vil være med til, og vi vil presse mest muligt på, for at kommunerne får rigtig gode forhold her. F.eks. synes jeg, det har været meget vigtigt, at vi i forbindelse med det her arbejde ligesom også åbner op for at se på, at kommunerne gerne må være med til at lave det, der hedder intelligente udbud, så man også sikrer – altså når man selv breder netdækning ud til medarbejdere og institutioner osv. i kommunen – at man faktisk kan være med til at sørge for, at meget større områder bliver dækket. Det er noget, man med succes kan gøre, især i mere tyndt befolkede områder, og som altså kan have en rigtig god effekt.

Så jeg tror, at det her faktisk er et rigtig, rigtig afgørende område, hvis vi skal kunne arbejde med at få udbredt en ordentlig dækning til borgere i hele landet. Enhedslisten kan støtte forslaget på den baggrund, at vi faktisk synes, det er nogle ganske udmærkede og glimrende initiativer, der ligger i det her.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i den række, der står her, er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. L 23, som vi behandler her, kan man jo nærmest kalde en lille trerettersmenu bestående af tre initiativer fra den aftale om fremtidens telepolitik for hele Danmark, som alle Folketingets partier jo er enige om, hvilket er rigtig godt.

Jeg vil bare lige kort fremhæve noget af det, Liberal Alliance satte lidt fokus på i de politiske forhandlinger, og det er det her med kommunal støtte til udrulningen af digital infrastruktur, for vi har kunnet se nogle eksempler på, at lige præcis det område har der manglet nogle klare rammer for. Det har været vigtigt for Liberal Alliance at få sat fokus på det og få det hegnet fuldstændig ind, sådan at vi undgår ulovlig støtte og ikke skader konkurrencen, ved at kommunerne går private virksomheder, der kan løse de her opgaver, lidt i bedene. Så nu får vi de her klare rammer for kommunerne, der vil fremme en digital udrulning, og det er jo selvfølgelig godt, men vi får det hegnet ind, sådan at vi undgår offentligt opgavetyveri.

Herudover er der machine to machine-kommunikation, hvor initiativerne her afstedkommer mere frit udbydervalg, og så får vi sidst, men jo måske ikke mindst, ryddet lidt op i en tilskudsjungle og en række puljer og får sløjfet bredbåndsgarantien, som også er blevet omtalt tidligere. Det giver god mening i den her sammenhæng, og vi er med en ny aftale om telepolitikken klar til fremtiden, og det er alle partier i Folketinget heldigvis enige om, og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig også lovforslaget.

Tak til hr. Carsten Bach. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Jeg kan også ganske kort sige, at Alternativet bakker op om det her lovforslag. Jeg vil dog lige fremhæve en bekymring, som Forbrugerrådet Tænk har givet udtryk for, og jeg citerer fra deres høringssvar:

»Vi skal opfordre til, at der fra dansk side arbejdes for, at det utvetydigt fremgår af det kommende direktiv, hvorledes maksimalprisen beregnes. Det bør således undgås, at den reelle pris kan blæses op gennem brug af opkaldsafgift eller taksering per minut i stedet for taksering per sekund.«

Det er en bekymring, som jeg også godt her fra talerstolen vil bringe videre til ministeren – Danmark bedes arbejde for, at det kommende direktiv bliver helt entydigt og klart i spyttet med hensyn til beregningen af de her maksimalpriser.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre, der får ordet. Værsgo.

Tak for det. I lighed med det, de tidligere talere, har sagt, vil jeg sige, at også Radikale Venstre er en del af det teleforlig, som de her tre elementer er en udmøntning af. Jeg hæfter mig ligesom flere af de tidligere talere særligt ved, at der som en konsekvens af det her arbejde kommer klare rammer for kommunerne for udrulning af digital infrastruktur – vi synes, det er fornuftigt, og vi støtter det varmt. Tak.

Tak for det. Det her er gået hurtigt hen over skærmen, så nu er vi allerede nået til at skulle høre ministeren. Og dermed giver jeg ordet til energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne for deres opbakning til lovforslaget. Lovforslaget udmønter tre initiativer i det nye teleforlig, som blev indgået mellem alle Folketingets partier i maj 2018.

For det første skal lovforslaget sikre klare rammer for kommunerne, da de ønsker at give tilskud til udrulning af digital infrastruktur. Dette gennemføres, ved at Energistyrelsen udarbejder forslag til tilskudsmodeller, som skal godkendes af Europa-Kommissionen. Inden for rammerne af disse modeller kan kommunerne så bidrage til udbygning af digital infrastruktur til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Modellerne sikrer teleudbyderne forudsigelighed og sikkerhed i forhold til deres investeringer.

For det andet skal lovforslaget sikre, at der reelt er frit udbydervalg vedrørende Machine-to-Machine-kommunikation. Frit udbydervalg vil styrke konkurrencen på området. Machine-to-Machine-kommunikation bruges f.eks. i kommuner, der har sensorer i skraldespande, som informerer om, hvornår de skal tømmes, eller de bruges i en shippingvirksomhed, der anvender sensorer til overvågning og automatiserer håndtering af containere på fragtskibe.

I dag skal kommunen eller shippingvirksomheden udskifte SIM-kortet i samtlige enheder, hvis de vil skifte teleudbyder. Med dette forslag vil Energistyrelsen kunne fastsætte regler, som betyder, at alle SIM-kortene ikke skal udskiftes. Man overfører blot de tilknyttede koder til den nye udbyder.

For det tredje foreslås det, at reglerne om Bredbåndsgarantiordningen ophæves. Ordningen er ikke længere nødvendig at opretholde, og den har ikke været anvendt, siden den blev etableret i 2013.

Jeg takker igen for interessen og opbakningen, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om de enkelte elementer i lovforslaget i udvalget. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Med det siger vi tak til ministeren. Og så kan jeg oplyse om, at Det Konservative Folkeparti også var repræsenteret ved Venstre i dag.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.