Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 228 Bilag 2
Offentligt
FM2019/206
Tillie Martinussen
22. marts 2019
–
1. behandling
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland.
(Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Der er her tale om, at lovgivningen bedres, og at vi nu bl.a. kan anvende DNA-prøver i Grønland, og får
adgang til DNA-registret i Danmark, hvilket forhåbentlig højner kvaliteten af bevisbyrden.
Samarbejdspartiet mener dette er overordentligt positivt. Fantastisk eksempel på et godt samarbejde, at vi
nu behandler det simultant i Folketinget og her i Grønland. Lad os få mere af dette hvor det er relevant.
Æraen for seksuelle overgreb skal være slut
–
DNA profilering bør følges op af andre tiltag
Samarbejdspartiet mener, at vi så bør følge denne lovgivning op med egen lovgivning og tiltag, for virkelig
at sikre langvarige indsatser mod seksuelle overgreb.
F.eks. at vi sikrer, at der i tilfælde med børn under 15 år, som opdages i sygehusvæsnet med
kønssygdomme - eller som søger prævention - optages samtaler med børnene.
Samtalerne bør kunne afholdes af andre end læger, dvs. sygeplejersker og andet personale som skal have
behørige kurser i denne type samtaler, for at sikre at man i bygder og yderdistrikter ikke skal vente på e
læge-vurdering alene, og denne læges vurdering alene ligger til grund for, om man optager en
bekymringssag, som tilfældet er i praksis i dag.
Ligeledes bør vi sikre, at man ikke kan trække en anmeldelse tilbage, om seksuelle overgreb på børn.
Således at hvis det først er anmeldt, SKAL det efterforskes, og vi opfordrer derfor til, at det danske rige
støtter politiets kreds i Grønland, med penge og ressourcer til at forfølge en sådan lovgivning.
Der findes desværre tilfælde hvor en forælder gør det rette, og indberetter en mistanke, og indgiver
anmeldelse, og dernæst efter pres fra en formodet gerningsmand, trækker anmeldelsen tilbage.
Det betyder, at det kun er samtaler med en fagperson der ligger til grund for vurdering af sagen, og ikke en
enhed under politiet der decideret kan fortsætte efterforskning af sagen.
Det må være i både samfundets, mistænktes samt eventuelt offers interesse, at anmeldelser følges helt til
dørs, både psykologisk fagligt, og efterforskningsmæssigt.
Naalakkersuisut kan også overveje, at sikre en enhed i Sundhedsvæsnet, der kan rådgive og tilrette
retningslinjer for sundhedspersonale mhp. seksuelle overgreb og arbejdsgange, særligt henset til, at der er
skiftende personale på alle sundhedscentre og sygehuse i landet.
Dette med henblik på, at sikre en faglig og rådgivningsmæssig solid forankring, der skal understøtte målene
i Killiliisa, om, at der i 2022 skal være en seksuelle overgrebs-fri årgang. Ligeledes kunne Naalakkersuisut
overveje, at søsætte nogle håndbøger der kan findes på alle kommuner, socialkontorer og skoler, hvor der
står den præcise fremgangsmåde for, hvad man gør hvis man står med en mistanke om seksuelle overgreb
på et bar . E slags ” ød- a ual”, ed de rette he vis i ger,
telefonnumre til rådgivning i en konkret sag,
og handlingsmuligheder.
Samtaler i sundhedsvæsnet ved bekymringer, bør obligatorisk afholdes med henblik på at afklare om der er
tale om spirende seksualitet eller mulige seksuelle overgreb, når børn har kønssygdomme eller uønsket