Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 226 Bilag 8
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 226
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 25. april 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og
kompetencedækning m.v.)
[af undervisningsministeren (Merete Riisager)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, om, at der skal gå
30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages
ved 3. behandling.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændrings-
forslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) vil ved 2. behandling rede-
gøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme
for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at kri-
tikken fra elever, forældre og lærere af folkeskolereformens
lange skoledage har været massiv, og det er positivt, at der
med lovforslaget gennemføres en reduktion af skoledagen
for de yngste elever, selv om afkortningen efter Enhedsli-
stens opfattelse ikke er tilstrækkelig. Det forekommer sær-
deles modsætningsfyldt, at lovforslaget samtidig indeholder
bestemmelser, der indebærer en forlængelse af skoledagen
for elever på mellemtrinet og i udskolingen. Med ændringen
af folkeskolelovens § 16 b og indførelsen af et nyt § 16 d
sker der en indskrænkning af skolernes frihed til at fastlæg-
ge omfanget af skoledagens afkortning, idet der sættes et
loft over muligheden for afkortning af skoledagen på 2 timer
for de ældre elever. Enhedslisten har også noteret sig, at der
i såvel lærernes som forældrenes høringssvar til lovforslaget
udtrykkes kritik heraf. Det forekommer ganske urimeligt, at
den udbredte kritik af de lange skoledage mødes af et lov-
forslag, der forlænger skoledagen for nogle elever, og En-
hedslisten finder det beklageligt, at der hverken i bemærk-
ningerne til lovforslaget eller i høringsnotatet er fremlagt tal
på, hvor mange elever der kan forventes at få længere skole-
dage som følge af lovforslaget.
For at forhindre en forlængelse af skoledagen for elever
på mellemtrinet og i udskolingen agter Enhedslisten at stille
ændringsforslag uden for betænkningen om at udskrive lof-
tet på 2 timer af forslaget til en ny § 16 d. Hvis ændringsfor-
slaget vedtages ved 2. behandling af lovforslaget, kan En-
hedslisten støtte det samlede lovforslag. Hvis ændringsfor-
slaget forkastes, vil Enhedslisten stemme hverken for eller
imod det samlede lovforslag.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
Nr. 8
affattes således:
AX023576