L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 226 Bilag 1
Offentligt

BISKOPPEN

OVER

VIBORG

STIFT

Viborg, den 8. marts 2019

Akt nr. 407081

HES/sav

Til Undervisningsministeriet

sendt via email

[email protected]

Der er p.t. et forslag om ændring af folkeskoleloven i høring med frist den 8. marts 2019. Dette

forslag har ikke været sendt i høring hos biskopper eller Kirkeministeriet.

Høringssvaret giver anledning til følgende bemærkninger:

Efter Folkeskolelovens § 5 stk. 2 c skal folkeskolen tilbyde kristendomsundervisning i alle

klassetrin undtagen fra de klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Efter det påtænkte lovforslag fremgår det, at skolelederne har mulighed for at skabe plads til

konfirmationsforberedelsen (2 lektioner om ugen i 7. eller 8. klasse) men dermed også

mulighed

for at fravælge. Det er således ikke obligatorisk at der skal findes plads i undervisningstiden. Dette

ved jeg erfaringsmæssigt kan udfordre tidspunktet for konfirmationsforberedelsen, der herved

nødvendigvis bliver henlagt til meget sene timer, hvor eleverne ofte vil have fritidsaktiviteter på

programmet og er trætte efter en lang skoledag.

Det sætter derfor præsterne landet over i en svær situation, hvor de skal forhandle med en

skoleleder, der kan fravælge muligheden.

En bedre formulering ville klart være at der stod ”at i 7. eller 8. klasse reduceres timerne med 2

lektioner til konfirmationsforberedelse”.

Med venlig hilsen

Henrik Stubkjær

Biskop Henrik Stubkjær

Viborg Stift · Bispegården · Domkirkestræde 1 · 8800 Viborg

Telefon 8662 0911 / 2329 6600· E-mail: [email protected] · www.viborgstift.dk

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Ko e tarer fra Lederfore i ge i BUPL til udkast til lov o æ -

dri g af lov o folkeskole Justeri g af fagrække og de u derstøt-

te de u dervis i g, afkort i g af skoleuge s læ gde, a sættelse af

skoleledere og ko pete cedæk i g .v.

Lederforeningen i BUPL har siden implementeringen af ændringerne i folkeskolelo-

ven fra 2013 set et alarmerende stort fald på over 30 % i antallet af pædagogfaglige

(SFO) ledere i folkeskolen. Dette stemmer meget dårligt overens med, at pædago-

gerne har fået en mere fremtrædende rolle i folkeskolen. Lederforeningen frygter, at

skoleledelserne vil blive monofaglige, hvis tendensen fortsætter. Dette stemmer dår-

ligt overens med Ledelseskommissionen anbefalinger om faglig ledelse tæt på med-

arbejderne.

Lederforeningen anbefaler, at der i ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestem-

melser” til nr. 7 (side 36-38)

medtages overvejelser om nødvendigheden af, at der på

skolerne er flerfaglig ledelse, det vil sige en skoleledelse, der mindst består af både

lærer- og pædagoguddannede ledere. Dette bør være noget, som både forældrebe-

styrelsen og kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på.

En flerfaglig skoleledelse vil som udgangspunkt være væsentlig bedre end en mono-

faglig skoleledelse til at skabe gode samarbejdsrelationer mellem lærere og pæda-

goger, således som følgende tekst fra lovforslaget henviser til:

”Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 18, stk. 4, samarbejder lære-

re og pædagoger på hvert klassetrin og i hvert fag løbende med den enkelte elev om

fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hen-

syntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i vi-

dest muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger og

elever.” (Side 27).

”Understøttende undervisning skal også understøtte, at undervisningens tilrettelæg-

gelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmid-

ler og stofudvælgelse, svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, samt at

fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg i videst muligt omfang foregår i

samarbejde mellem lærere, pædagoger og elever.” (Side 30).

Evalueringsinstituttets rapport ’Lærere og pædagogers

samarbejde om undervisnin-

gen’, beskriver fem kendetegn (side 28) for ledelsens opbakning og rammesætning

af samarbejde mellem lærere og pædagoger:

Ledelsen prioriterer begge faggrupper og signalerer, at alle er vigtige.

Ledelsen sikrer rammer i form af tid, en passende grad af formalisering og en

hensigtsmæssig organisering (i teams).



Ledelsen sikrer kompetenceudvikling for de to grupper sammen og hver for

sig både fagligt og med hensyn til samarbejdet.



Ledelsen er i stand til at lede teams og særligt tværfaglige teams.



Ledelsen fremmer en samarbejdskultur, hvor forskellighed betragtes som no-

get positivt.

Der er ingen tvivl om at et flerfagligt ledelsesteam står bedre rustet til at håndtere

disse fem kendetegn.



L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Lederforeningen i BUPL bakker det høringssvar op, som BUPL har afgivet.

Lederforeningen i BUPL er glad for samarbejdet med BUPL, og at vi gennem BUPL

får viden om udkast til lovændringer. På trods af dette ønsker Lederforeningen i

BUPL i fremtiden at være en selvstændig høringspart på folkeskoleloven. Jeg håber

at dette ønske kan imødekommes.

Venlig hilsen

Eva Munck Immertreu

Formand Lederforeningen i BUPL

5. marts 2019

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Fredag d. 8. marts 2019

BUPL’s høringssvar til

udkast til lov om ændring af lov om

folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende

undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af

skoleledere og kompetencedækning m.v.)

Høringssvaret består af to dele:



En generel vurdering af aftalen

Tekstnære kommentarer til lovudkast og bemærkningerne.

BUPL

undrer sig over, at BUPL’s lederforening ikke er høringspart, set i lyset af at BUPL’s

lederforening organiserer de knap 1000 ledere med pædagogfaglig baggrund i folkeskolen.

Generel vurdering af aftalen

Fritidsområdet

BUPL er glade for, at der findes finansiering til en udvidet åbningstid i SFO, når skoledagen i

indskolingen forkortes med 2 ¼ timer. De afsatte midler dækker dog kun kommunernes

lønudgifter.

Derved mangler der de 35 % som forældrebetalingen udgør i gennemsnit, samt øvrige

driftsudgifter som en udvidet åbningstid medfører.

Samtidig skærer kommunerne ifølge tal fra Danmarks statistik fritidsområdet med 290 mio. kr.

alene i 2019. Så uanset den politiske aftale vil forældrebetalingen stige og kvaliteten på

fritidsområdet dale, hvilket særligt går udover børn fra udsatte familier og fritidsinstitutionerne

muligheder for at lave opsøgende og forebyggende arbejde. Et opsøgende og forebyggende

arbejde, der kan modvirke kriminalitets- og radikaliseringstendenser samt unges stigende

mistrivsel.

BUPL anbefaler, at medlemmer fra børne og undervisningsudvalget tager initiativ til, at der

bliver lavet en fritidsaftale. Det fortjener vores børn og unge.

Understøttende undervisning

BUPL ser med stor bekymring på, at der indføres flere fagtimer og skæres kraftigt i den

understøttende undervisning. Det er et tilbageskridt til den gamle skole, som forligspartierne

besluttede skulle reformeres. En kortere skoledag med mere traditionel faglig undervisning

styrker ikke børns motivation og læring.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

BUPL er glade for, at der afsættes midler til et kvalitetsløft af understøttende undervisning, der

bl.a. giver bedre mulighed for tovoksenordninger og mere fælles lærer-pædagog forberedelse.

Understøttende undervisning har et stort og desværre nogen steder uforløst potentiale, så

BUPL ser frem til at indgå i arbejdet med kvalitetsløftet.

Kvalitetsløftet skal også give bedre beskrivelser af og rammer for, hvordan understøttende

undervisning både kan styrke børn og unges faglige, sociale og individuelle udvikling.

Tekstnære kommentarer

2 timer INKLUSIV pauser - §16 og lovbemærkningerne her til.

Både i lovudkastet og i bemærkninger vedr. muligheden for at forkorte skoledagen med 2 timers

understøttende undervisning, står der IKKE at det er inklusiv pauser, selvom det står tydeligt i

forligskredsenes aftale. Det skal som minimum tilføjes i lovbemærkningerne for at lovgivningen

lever op til aftalen. (Side 2, 14 og 35 i høringsudkastet)

Understøttende undervisning skal understøtte andet end fagene

Der er overvejende gode indholdsbeskrivelser af understøttende undervisning, MEN der er for

meget fokusering på sammenhæng med fagene. Der mangler en understregning af den anden

del af §16.a., hvor formålet med UUV er:

”at styrke elevernes læringsparathed, sociale

kompetencer,

alsidige udvikling, motivation og trivsel.”

Det foreslås, at det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at den del af formålet stadig er

gældende. Det kan eksempelvis gøres med en tilføjelse i punktopstillingen side 28.

Tovoksenordninger

Det er godt, at der de fleste steder står tovoksenordninger, da det giver skolerne frihed og

fleksibilitet til at allokere de medarbejdere, som bedst løser opgaverne. Men der er et par

steder, hvor der stadig står tolærerordning (eks s. 12, 7. afsnit). Det skal konsekvensrettes.

Forkortelse af skoledagen

–

udvidelse af fritidsinstitutionernes åbningstid for alle børn.

Kommunerne skal stille fritidstilbud til rådighed, hvis skoledagen forkortes. Men det er uklart om

det gælder alle de børn, som forkortelsen rammer eller kun dem, som allerede er tilmeldt. Det

bør stå i bemærkningerne, at det gælder for alle de børn og unge, hvis skoledag forkortes.

UVM skal følge den økonomiske udmøntning

–

også på SFO

Det er godt at:

Undervisningsministeriet vil desuden følge anvendelsen af personaleressourcer i

folkeskolen ud fra en række overordnede parametre så som klassekvotienter, antal elever per

underviser, undervisningsressourcer per elev, det samlede timetal og timetal i de enkelte fag,

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

faglige resultater og trivsel og det samlede kommunale forbrug på folkeskolen) suppleret med

udviklingen i udgift pr. elev.

BUPL foreslår at tilføje:

herunder økonomi afsat til SFO.

For at sikre at provenuet ved en forkortet skoledag rent faktisk bliver anvendt på

fritidsinstitutionerne, som er intentionen i aftalen.

Pædagoger skal ikke være undervisningsassistenter

til ”lærerens undervisning”.

Side 11 og 32 og 35 står der:

De ekstra timer kan udmøntes gennem den i kommunal praksis

eksisterende undervisningsassistent-ordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i

løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Undervisningsassistenterne

indgår i skolens undervisning med en assisterende funktioner i forhold til den undervisning, som

varetages af en lærer eller en pædagogen med undervisningskompetence, jf. folkeskolelovens

§ 29 a. Assistenten har især opmærksomhed på og løser opgaver med vægt på elevernes

sociale trivsel, samarbejde og opmærksomhed om lærerens undervisning fx i form at

supplerende støtte og praktisk instruktion. De ekstra timer kan også udmøntes ved en

tolærerordning.

BUPL mener at beskrivelsen bør droppes. Den er i modstrid med de eksisterende

bemærkninger til §29a:

Det forudsættes, at lærere og pædagoger arbejder sidestillet og

ligeværdigt med skyldig hensyntagen til deres kompetencer.

Desuden er det ikke ”lærerens

undervisning”.

Det er i modstrid med §29 og §30 som giver

pædagoger kompetence til at undervise i børnehaveklassen og 1. til 3. klassetrin samt til at

varetage understøttende undervisning på alle klassetrin.

Mvh. Elisa Rimpler, BUPL’s formand

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Til:

Undervisningsministeriet

Dato:

06.03.2019

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af

fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde,

ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.)

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar og har

nedenstående kommentarer til lovudkastet.



BKF finder det positivt, at rammerne for skoledagens længde fastlægges og at der er

bred politisk enighed herom, således at kræfterne kan bruges på at indholdsudfylde

skoledagen. BKF finder det samtidig hensigtsmæssigt at der er fokus på at bevare og

kvalitetsudvikle den understøttende undervisning, således at dette kan bidrage til, at

skoledagen bliver varieret og motiverende for alle børn.

BKF finder det hensigtsmæssigt, at rammerne for konvertering af understøttende

undervisning til to-voksenundervisning (§16b) og andre relevante formål (§16d) nu

er præciseret i loven. BKF undrer sig dog over, at der ikke vil være

kommunalpolitisk mulighed for at træffe beslutning om konvertering af timer for

mere end ét år af gangen, men at kravet om årlig ansøgning bevares. Særligt da der i

bemærkningerne til loven beskrives mulighed for anvendelse af

undervisningsassistenter, og da der i forhold til ansættelsesretlige forhold for sådanne

vil være behov for en længere tidshorisont end ét år. BKF undrer sig samtidig over, at

det er muligt for kommunalbestyrelserne at træffe principbeslutning om IKKE at

anvende mulighederne i §16d på kommunens skoler, mens det ikke er muligt for

kommunalbestyrelserne på samme måde at træffe principbeslutning om faktisk at

anvende mulighederne i §16d for alle skoler i kommunen, her skal det ske efter

ansøgning fra skolerne. Det kan være driftsmæssigt problematisk, fordi en beslutning

om at anvende muligheden vil føre til merudgifter på et andet område; nemlig

merudgifter til at holde åbent i SFO2/klub. Driftsmæssigt og ift.

personalekonsekvenser er det særligt problematisk, når beslutningen kun træffes for

et år ad gangen.

BKF bemærker, at der i bemærkningerne til §16d anføres en oplistning af de formål,

som kan bringes i anvendelse. Såfremt der er tale om en udtømmende oplistning,

hvilket det virker til at være, vil BKF anbefale, at listen suppleres med et punkt om

”mentorordning eller udviklingssamtaler”. Anvendelse af sådanne sker i relativ vid

udstrækning, og det er BKFs opfattelse at det bør kunne fortsætte. Såfremt sådanne



Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected]

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

ordninger allerede er indtænkt under punktet om ”to-voksenundervisning

undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling indenfor det enkelte

klassetrin”, bør dette fremgå af bemærkningerne. BKF ser desuden gerne, at der

gives mulighed for at anvende ressourcerne til undervisning tilpasset elevernes

faglige udvikling på tværs af klassetrin og ikke kun inden for det enkelte klassetrin.



BKF er bekymrede for, hvordan tilsyn med konvertering af timer og tilsyn med

anvendelsen af frigjorte ressourcer herfra gennemføres. Der lægges op til en

rapportering via Kvalitetsrapport og via nøgletal. BKF gør opmærksom på, at disse

ressourcer i praksis er meget vanskelige af udskille fra den generelle

ressourcetildeling til den enkelte skole, og at kommunalpolitiske prioriteringer på

skoleområdet i praksis kan gøre det umuligt at identificere, hvorvidt disse specifikke

ressourcer er bevaret og anvendes til det påtænkte formål. BKF er bekymrede for, at

der hermed lægges op til at ressourcesituationen

”fryses” og at der fremadrettet sker

sammenligninger til dette udgangspunkt, uagtet at den enkelte kommune i øvrigt har

ret til og mulighed for at prioritere økonomisk på skoleområdet, herunder at

effektivisere og gennemføre besparelser. Samtidig gør BKF opmærksom på, at det

vil være langt mere meningsfuldt for skolerne at udarbejde en samlet beskrivelse i

kvalitetsrapporten af arbejdet med den sammenhængende skoledag, herunder den

understøttende undervisning, frem for at beskrive anvendelsen af frigjorte midler fra

diverse forskellige afkortninger af skoledagen.

BKF indgår gerne i processen med at fastlægge, hvordan en rapportering kan foregå

ubureaukratisk og meningsfuldt.

BKF bemærker, at når der skrues op for fagbindingerne, efterlades et mindre rum til

lokal skoleudvikling. Det er særligt tilfældet, når antallet af fagbindinger øges

samtidig med at skoledagen afkortes.

BKF bemærker, at en lang række skoler (især skoler med 3 eller flere spor) vil få

problemer med at kunne tilbyde undervisning i de praktisk-musiske fag i relevante

faglokaler, da timetallet i fag og i valgfag tilsammen betyder, at der ofte vil være

behov for mere end ét faglokale af hver type, særligt hvis skolernes faglokaler kun

kan rumme halve klasser (holdundervisning). . BKF bemærker samtidig, at et øget

timetal i de praktisk-musiske fag (billedkunst med ekstra timer men særligt

valgfagene) giver en betragtelig merudgift til materialer i disse fag på alle skoler.

BKF bemærker, at med de foreslåede ændringer (flytning af timer) i faget idræt, vil

eleverne typisk have et år på mellemtrinnet med svømmeundervisning i stedet for

faget idræt. Der bør tages hensyn hertil i fagbeskrivelsen for faget idræt.

BKF bemærker, at §16d stk. 2 om konfirmationsforberedelse er uklart formuleret

fsva. kravet om et frivilligt undervisningstilbud for elever, som ikke går til



Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected]

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

konfirmationsforberedelse. Krav til og rammer for dette tilbud er uklart og bør

præciseres. Er tilbud om aktiviteter i Ungdomsskole fx i orden, er tilbud om at følge

undervisning i andre klasser ok, er tilbud om aktiviteter i fritidsklub/ungdomsklub ok,

er selvstændige studier (”studiecafé”) ok?



BKF bemærker, at den særlige læseindsats bliver vanskelig at implementere allerede

fra skoleåret 2019-2020, da selve projektforløbet er uafklaret og planlægningen af

skoleåret meget snart går i gang på skolerne.

BKF støtter, at der arbejdes med at reducere de faglige bindinger ang. de tværgående

temaer it og medier samt innovation og entreprenørskab. BKF stiller sig til rådighed i

processen, hvis der skulle være ønske herom.

BKF er enige i, at det vil være hensigtsmæssigt at nedbringe vikarforbruget i

folkeskolen. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at vikarbegrebet er uklart

defineret, at et vist vikarforbrug er uundgåeligt grundet sygdom, placering af 6.

ferieuge samt aktiviteter forbundet med lejrskoler og åben skole. BKF gør også

opmærksom på, at de administrative systemer på skoleområdet ikke kan registrere

vikarforbrug på et detaljeringsniveau der gør det muligt at koble lærerfravær med

konkrete klasser eller fag og dermed opgøre nøgletal herom.

BKF støtter, at forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen indgår i

ansættelsesprocessen af ny skoleleder. BKF er dog stærkt bekymrede for

bemærkningernes afsnit om, at en forældrerepræsentant i et ansættelsesudvalg skal

kunne dele nødvendige oplysninger om de udvalgte ansøgere med den øvrige

skolebestyrelse. Det er BKFs opfattelse, at sådanne oplysninger er omfattet af

tavshedspligt, og BKF vil kraftigt fraråde, at der ved ansættelse af skoleleder kan

deles oplysninger om ansættelsesprocessen og ansøgerne uden for selve

ansættelsesudvalget.

BKF finder det særdeles hensigtsmæssigt at der arbejdes for en forenkling af de

eksisterende elevplaner og bidrager gerne til proces herom. BKF ser især gerne, at

elevplanen forenkles og i udskolingen samtænkes med

uddannelsesparathedsvurdering, studievalgsportfolio og uddannelsesplan. Den

enkelte elev bør kun have én plan. Det bemærkes, at dette vil få konsekvenser for

brugen og opsætningen af de digitale læringsplatforme, som kommunerne har

anskaffet.



Med venlig hilsen

Anne Vang Rasmussen

formand for BKF

Gorm Bagger Andersen

Formand for Skolenetværket

Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected]

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

UNDERVISNINGSMINISTERIET

FREDERIKSHOLMS KANAL 25

1220 KØBENHAVN K

7. MARTS 2019

Dato: 7. marts 2019

HØRINGSSVAR ANGÅENDE FORSLAG TIL LOV OM ÆN-

DRING AF LOV OM FOLKESKOLEN

DGI

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

Med folkeskolereformen fra 2014 indførtes en længere og mere varieret skoledag med bl.a.

flere fagtimer, tid til understøttende undervisning, krav om åben skole, 45 min bevægelse om

dagen og et kompetenceløft til lærere, pædagoger og skoleledere, for at give eleverne et fag-

ligt løfte og styrke trivslen.

DIF og DGI vil derfor først og fremmest kvittere for, at ambitionen om en mere varieret skole-

dag med bevægelse og åben skole er bevaret i det nye forslag om ændring af folkeskolelo-

ven. DIF og DGI arbejder med at bidrage til reformens implementering og ønsker fortsat at bi-

drage til denne væsentlige samfundsopgave.

Vi har nogle konkrete bemærkninger til forslaget om at flytte 30 klokketimers idrætsundervis-

ning fra mellemtrinnet til udskolingen og forslaget om at forkorte skoledagens længde i indsko-

lingen med 2,25 timer om ugen, da de timer primært tages fra den understøttende undervis-

ning.

30 klokketimers idrætsundervisning flyttes fra mellemtrinnet til udskolingen

DIF og DGI har grundlæggende forståelse for, at man i den nye aftale vælger at flytte 30 klok-

ketimers idrætsundervisning fra mellemtrinnet til udskolingen. Der er god ræson i at prioritere

en ekstra ugentlig lektion i idræt i udskolingen, da vi ved, at det er i udskolingen, at lærerne

har de største vanskeligheder med at skabe en aktiv skoledag. Derudover er der behov for

flere undervisningstimer i idræt i udskolingen, efter at faget er blevet et prøvefag til folkesko-

lens afgangseksamen. DIF og DGI støtter således op om den ekstra ugentlige idrætslektion i

udskolingen.

Vi finder det imidlertid bekymrende, at den ekstra idrætslektion i udskolingen sker på bekost-

ning af timeantallet i idrætsundervisningen på mellemtrinnet. Det er uhensigtsmæssigt at

mindske antallet af idrætslektioner på mellemtrinnet, da det er et meget vigtigt tidspunkt i bør-

nenes udvikling af gode motionsvaner. Alders- og udviklingsmæssigt befinder eleverne på

mellemtrinnet

sig midt i den såkaldt ”motoriske guldalder”

med stor parathed for indlæring af

kropslige kompetencer. Eleverne er på dette alderstrin meget nysgerrige og åbne overfor at

afprøve nye aktiviteter, og vejen til foreningsdeltagelse er dermed ganske kort. Det er vigtigt,

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

Tlf. 7940 4040

[email protected]

dgi.dk

DIF

Danmarks Idrætsforbund

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

Tlf. 4326 2626

[email protected]

dif.dk

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

at denne åbenhed udnyttes til at skabe gode bevægelsesvaner, idet vi ved, at det ofte også er

her, at udfordringen med at fastholde eleverne i at være fysisk aktive begynder.

Såfremt regeringen holder fast i at fjerne de 30 klokketimers idrætsundervisning fra mel-

lemtrinnet, skal man være yderst bevidst om, at bevægelsen, som eleverne skulle have fået i

idrætstimerne, nu skal integreres i de andre undervisningstimer. Eleverne på mellemtrinnet

skal altså have endnu mere bevægelse i de øvrige fag og emner.

DIF og DGI vil således gøre opmærksom på, at flytningen af idrætstimerne væk fra mel-

lemtrinnet i endnu højere grad kræver, at lærerne får et kompetenceløft, så de har kompeten-

cerne til at integrere bevægelse i alle undervisningsfag på en måde som på lang sigt fremmer

elevernes glæde ved og lyst til bevægelse og idræt.

Kortere skoledag i indskolingen

Undersøgelser viser, at over halvdelen af landets skoler bruger den understøttende undervis-

ning til arbejde med bevægelse. Med den kortere skoledag mister eleverne i indskolingen 2,25

klokketimer ugentligt, som efter alt at dømme særligt vil gå ud over den understøttende under-

visning. Det betyder, ligesom det er tilfældet med mellemtrinnet, at en større del af den påkræ-

vede bevægelse, som man stadig ønsker, skal være en del af den varierede skoledag, skal

lægges ind i den daglige undervisning. Som allerede påpeget, vil dette medføre et yderligere

behov for, at lærerne, pædagoger og skoleledere får kompetenceløft, der sikrer, at de er klædt

på til at integrere bevægelse i skolens øvrige fag.

Derudover er der en risiko for, at man ved at fjerne de 2,25 ugentlige klokketimer i indskolin-

gen går på kompromis med den varierede skoledag, og at eleverne med dette forslag faktisk

får en mindre varieret skoledag.

Vejledning til lærere, pædagoger og skoler med anbefaling til organisering, tilrettelæg-

gelse af undervisning mv.

DIF og DGI ønsker at kvittere for forslaget om, at Undervisningsministeriet i samarbejde med

folkeskolens parter identificerer og formidler eksempler på god praksis i forhold til at få den va-

rierede skoledag til at fungere. Bevægelse og åben skole er begge vigtige elementer i den va-

rierede skoledag, og DIF og DGI står derfor meget gerne til rådighed i arbejdet med at ud-

forme vejledningen. Det gælder naturligvis også i forbindelse med arbejdet med oprettelsen af

en national portal, hvor vi ligeledes stiller os til rådighed med vejledning og gode eksempler

på, hvordan skolerne lykkes med at skabe en varieret skoledag med bevægelse og åben

skole.

Med venlig hilsen

Louise Biede

Public Affairs konsulent, DIF

Niels Grinderslev,

Afdelingsleder, DGI Skoler & Institutioner

Side 2 af 2

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Departementet

Att: Ditte Novella Rasmussen

7. marts 2019

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen

Danmarks Lærerforening hilser den indgåede aftale velkommen. Foreningen

ser aftalen som en anderkendelse af lærerprofessionens betydning for under-

visningens kvalitet. Det er fremmende for folkeskolens udvikling, at forligs-

kredsen har sat fokus på fagligheden - og præciseret, at man ønsker en

ny prak-

sis i skolen, hvor didaktisk frihed, pædagogisk ekspertise og professionel dømmekraft står

centralt.

Folkeskolen er økonomisk presset. For at sikre den bedst mulige kvalitet af

elevernes undervisning må de nødvendige prioriteringer derfor i videst muligt

omfang tage afsæt i de konkrete elevgruppers behov. Foreningen finder det på

den baggrund positivt, at aftalen åbner muligheder for, at den enkelte skole kan

få et større råderum til at prioritere resurserne. Det forudsætter imidlertid, at

der vises skolerne tillid til, at de kan foretage denne prioritering

–

og at de ikke

pålægges unødigt bureaukrati.

Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft

Aftalen kan blive et skridt i retning mod mere kvalitet i undervisningen. Det

forudsætter, som forligskredsen påpeger

lærere, der har didaktisk frihed til at gen-

nemføre undervisning af høj kvalitet.

Danmarks Lærerforening foreslår derfor, at der

sker en tilføjelse til sidste punktum i folkeskolelovens § 18, stk. 4, så teksten

lyder:

Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal ske ud fra en konkret didak-

tisk vurdering

og i videste muligt omfang foregå i….

Det er foreningens opfattelse, at denne lille tilføjelse til lovens nuværende ord-

lyd vil understøtte, at forligskredsens intentioner bliver omsat til forandringer

af praksis på skolerne. Tilføjelsen vil samtidig give afsæt for lovbemærkninger,

der knytter op til forligsteksten afsnit 13 om

get didaktisk frihed i folkeskolen.

Understøttende undervisning

Danmarks Lærerforening bakker helt op om intentionen om øget frihed til

skolerne, men det er i den forbindelse meget problematisk, at forliget kan med-

føre, at nogle skoler kommer til at opleve, at frihed og fleksibiliteten indskræn-

kes, og skoledagen bliver længere for nogle elever.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby og forligskredsen præciserede med

deres brev af 10. december 2015 den lokale frihed til at

fravige reglerne om skoleda-

gens længde for at fremme elevernes faglige udvikling.

Den præcisering har været et godt

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

eksempel på, hvordan øget fleksibilitet i lovgivning fremmer kvalitative løsnin-

ger lokalt.

Foreningen vil derfor opfordre forligskredsen til at fastholde de positive inten-

tioner, der lå til grund for denne fælles udmelding. Det er foreningens opfattel-

se, at skoler og kommuner har vist, at man i overensstemmelse med forældre

og elevers ønsker og behov har været i stand til at administrere den frihed, der

blev givet med hyrdebrevet. Tilbagemeldingerne fra elever, forældre, lærere og

ledere på de skoler, der har fulgt opfordringen i brevet fra 2015, er entydigt

positive.

Danmarks Lærerforening foreslår på den baggrund, at loftet på to timer fjernes

i § 16 d. Subsidiært foreslås det, at 16 b fastholdes i sin nuværende form, så der

fortsat i særlige tilfælde også på 4. - 9. klassetrin kan konverteres yderligere

understøttende undervisningstimer. Den nye § 16 d vil således blive et supple-

ment til den nuværende 16 b, og ikke en erstatning for de nuværende regler på

–

9. klassetrin.

Bureaukrati

Foreningen finder det positivt, at det i lovbemærkningerne bliver fastslået, at

statens opfølgning vil blive så ubureaukratisk som muligt for kommunerne.

Foreningen vil foreslå, at det tilsvarende præciseres, at kommunerne ikke må

stille unødige bureaukratiske regler for skolerne ved ansøgning om og opfølg-

ning på afkortning af skoledagen

Foreningen finder, at det er et godt princip i lovforslaget, at det er kommunal-

bestyrelsen, der fastlæggelser den enkelte skoles samlede økonomiske ramme,

mens det er den enkelte skole, der har initiativretten til at anvende konvertering

i henhold til § 16 b og 16 d.

En yderligere præcisering af, at anvendelse af § 16 b og d kun kan ske efter den

enkelte skoles ønske, vil kunne fjerne grundlaget for den bekymring, der ud-

trykkes i forligsteksten, om hvor vidt de frigivne resurser fastholdes til kvali-

tetsforbedringer på den enkelte skole.

Anvendelse af § 16 b og d kan ikke være en forudsætning for tildeling af kom-

munale resurser til den enkelte skole. Foreningen foreslår derfor, at det præci-

seres i § 40, at de økonomiske rammer, som kommunalbestyrelsen stiller til

rådighed, skal gøre det muligt for den enkelte skole at levere kvalificeret under-

visning uden anvendelse af § 16b d.

Skolebestyrelsen fører jf. folkeskolelovens § 44 tilsyn med skolens virksomhed,

fastsætter principper for undervisningens organisering og godkender skolens

budget inden for de af kommunen fastsatte økonomiske rammer.

Der er efter foreningens opfattelse ikke behov for nye krav til kvalitetsrappor-

terne. Der bør i stedet vises tillid til, at skolebestyrelserne kan udfylde sine op-

gaver

–

og dermed føre det fornødne tilsyn med, at konvertering af understøt-

Side 2 af 3

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

tende undervisning til andre indsatser medvirker til at fremme forudsætninger-

ne for at indfri ambitionerne med en varieret skoledag med åben skole, bevæ-

gelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse. Danmarks Lærerforening vil frem-

sende en beskrivelse af, hvorledes dette kan praktiseres, til Undervisningsmini-

steriet

Implementering og indsatser

Danmarks Lærerforening ser frem til et samarbejde centralt og lokalt, så aftalen

implementeres i overensstemmelse med de politiske intentioner. Vi stiller lige-

ledes gerne vores organisation til rådighed for at fremme de af forligets initiati-

ver, der ikke er omhandlet af lovændringerne, som fx læseindsats, forenkling af

elevplan og evaluering af nationale test.

Det er erfaringen for arbejdet med Fælles Mål, at der kan laves positive foran-

dringer, når de parter, der har viden og konkret berøring med et område sam-

men fremmer gode løsninger.

./.

En række faglige foreninger har udarbejdet høringssvar, der berører forhold for

de enkelte fag. De videreformidles som bilag til dette brev.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen

Side 3 af 3

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

5. marts 2019

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning

af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning

m.v.)

Dansk Erhverv har modtaget Undervisningsministeriets høring over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, af-

kortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.) af den 8.

februar 2019. Lovforslaget er en opfølgning på folkeskoleforligskredsens Aftale om Folkets skole:

faglighed, dannelse og frihed

–

justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole,

der blev indgået den 30. januar 2019.

Dansk Erhverv skal først og fremmest kvittere for den politiske aftale, der ligger til grund for lov-

forslaget. Aftalen fokuserer på at øge udbyttet af de timer, eleverne tilbringer i skolen, hvilket er

en vigtig grundsten for elevernes motivation og læring. For Dansk Erhverv er det vigtigt, at sam-

spillet mellem de forskellige dele af skoledagen tilsammen skaber en skole, der motiverer og løfter

flere elever fagligt.

Dansk Erhverv finder det derfor positivt, at der med lovforslaget sker et løft af kvaliteten af den

understøttende undervisning. Den med folkeskolereformen indførte understøttende undervisning

er en vigtig del af bestræbelserne på at skabe en mere varieret, motiverende og anvendelsesorien-

teret skoledag for alle elever.

Dansk Erhverv har ikke yderligere bemærkninger til udkast til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Ilkay Yüksel

Chefkonsulent

[email protected]

/IYA

Side 1/1

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Til Undervisningsministeriet

Dansk Friskoleforening

Middelfartvej 77

5466 Asperup

62 61 30 13

[email protected]

www.friskoler.dk

8. marts 2019

Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den

understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og

kompetencedækning m.v.)

Dansk Friskoleforening vil gerne takke for muligheden for at udtale sig om det foreliggende udkast.

Generelt ser vi gode intentioner om at øge frihedsgraderne for folkeskolerne, hvilket vi bakker op.

Vi har erfaring for, at det både skaber engagement og resultater.

Vi glæder os over at se, at det foreslås at udvide antallet af timer til de praktisk/musiske fag. I fri-

skolerne er der erfaring for, at netop den praktisk/musiske fagrække prioriteres og mange friskolers

vægtning af disse fagområder, fortsætter op igennem skolegangen og inkluderer også de ældste

elever. Vi vurderer, at lovændringen er et vigtigt signal om betydningen af den praktisk/musiske

fagrække.

Dansk Friskoleforening vil også gerne bakke op om forslaget om at undervisningstiden i børneha-

veklasse til 3. klasse ændres fra 1.200 til 1.100 timer, hvilket konkret betyder en kortere skoleuge

for eleverne.

Folkeskolelovens § 16 a foreslås ændret til: ”Den

understøttende undervisnings skal anvendes til

at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der enten har

direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sig-

ter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og

trivsel.”

Igen ønsker vi at bakke op om de frihedsgrader der hermed tilføres folkeskolerne til at

indrette skoledagen, som man lokalt finder det mest meningsfuldt. Det samme gælder for den

øgede adgang til at fravige reglerne om mindste undervisningstid, som foreslås ændret gældende

for alle klassetrin. Det giver igen mere frihed til at planlægge og tilrettelægge i den enkelte kom-

mune.

Vi er grundlæggende af den opfattelse, at folkeskoler, som friskoler og private grundskoler, skal

gives mest muligt lokal frihed til at indrette sig, som man finder bedst.

Med venlig hilsen

på foreningens vegne

Peter Bendix Pedersen

Formand

Søren Stein Brinck

Sekretariatsleder

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

25. februar 2019

RONA

Undervisningsministeriet

Att.:

Ditte Novella Rasmussen

Sendt på mail til:

[email protected]

Høringssvar fra DI på forslag om ændring af lov om folkeskolen

DI takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til forslag til lov om

ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende undervis-

ning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning

m.v.).

Udkastet til lovforslag er udarbejdet som led i udmøntningen af dele af den politiske aftale

om en justering af folkeskolen, som folkeskoleforligskredsen indgik d. 30. januar 2019,

herunder om afkortning af skoleugens længde, et kvalitetsløft af den understøttende

undervisning, prioritering af udvalgte fag og justeret kompetencedækningsmålsæt-

ning mv.

Folkeskolereformen og dens forskellige elementer

Folkeskolereformen fra 2013 medførte en længere og mere varieret skoledag med både

flere fagtimer, tidligere undervisning i engelsk og tid til understøttende undervisning,

nye krav om samarbejde med omverdenen gennem åben skole, bevægelse, lektiehjælp og

faglig fordybelse.

DI støtter generelt den længere og ikke mindst mere varierede skoledag, som fulgte af

folkeskolereformen.

Kortere skoleuge i indskolingen

Alle elever skal gå i en folkeskole med høj faglighed, så de har de faglige forudsætninger

for at tage videre uddannelse efter folkeskolen.

DI noterer sig, at der har været et flertal for at afkorte skoledagen og bifalder i den sam-

menhæng, at den generelle afkortning af timetallet på alle alderstrin i folkeskolen, som

der oprindeligt var lagt op til, er afløst af en model, hvor det alene er i indskolingen, at

skoleugen bliver kortere i og med, hvor timetallet i indskolingen reduceres med 90 timer

årligt.

*SAG*

*SAGDI-2018-16951*

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

DI mener dog fortsat, at det havde været bedst at fastholde det eksisterende timetal i

indskolingen for at sikre de bedste forudsætninger for at understøtte en mere varieret

skoledag.

DI støtter, at timetallet på mellemtrinnet og i udskolingen fastholdes, så der gives rum

for en skoledag med høj faglighed og en fortsat indsats for at sikre stor variation i hver-

dagen, der kan rumme understøttende undervisning og åben skole, f.eks. ved samarbej-

der med virksomheder.

Herunder støtter DI, at den understøttende undervisning reduceres i væsentligt mindre

omfang, end der var lagt op til i det oprindelige udspil.

Anvendelsen af § 16 b

Med aftalen udvides anvendelsen af § 16 b i folkeskoleloven. Fremover kan skolerne

uden særlig begrundelse konvertere op til 2 timers understøttende undervisning på mel-

lemtrinnet og i udskolingen til andre aktiviteter, som tolærerordninger, turboforløb for

fagligt svage elever, talentforløb for faglige dygtige elever m.v.

DI beklager, at § 16 b ikke længere er begrænset til kun at kunne benyttes i ”helt særlige

tilfælde”,

at den nuværende bestemmelse om, at konverteringen kun kan ske i

”helt særlige tilfælde”

helt ophæves på mellemtrin og i udskolingen.

Det indebærer, at der ikke længere skal foreligge en konkret og individuel vurdering i

forhold til at afkorte skoleugen.

DI er bekymret ved risikoen for, at skoleugen generelt bliver kortere, uanset om der

er en særlig begrundelse for det, og at det ugentlige timetal vil variere betydeligt af-

hængig af, hvor eleverne går i folkeskole.

Kvalitetsløft af den understøttende undervisning

Det er vigtigt, at den understøttende undervisning anvendes til at realisere en mere

varieret skoledag, hvor eleverne møder differentierede undervisningsformer og

mu-

ligheden for at samarbejde med det omgivende samfund, herunder med virksomhe-

derne.

Følgeforskning viser, at den understøttende undervisning tilrettelægges meget

forskelligt på tværs af landet, og mange folkeskoler oplyser, at der ikke er fælles for-

ståelse af den understøttende undervisning,

DI støtter, at

den understøttende undervisnings formål og indhold gennemskrives i

bemærkningerne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, og at gennemskrivningen vil blive

suppleret med en pædagogisk vejledning til lærere, pædagoger og skoler med forslag

til organisering, tilrettelæggelse af undervisningen, undervisningsmetoder og ind-

holdsvalg mv. Det vil forhåbentligt kunne understøtte en mere ensartet opfattelse af

den understøttende undervisnings indhold og formål.

DI mener samtidig, det er positivt, at den understøttende undervisning får et kvalitets-

løft i form af flere midler.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Prioritering af udvalgte fag

DI mener, det er afgørende, at fremtidens unge kan mestre andre fremmedsprog end

blot engelsk, da det er nødvendigt, at flere unge kan kommunikere på særligt de store

europæiske hovedsprog, uanset hvilken videre uddannelse de unge vælger efterfølgende.

Flere unge med dobbeltkompetencer, herunder sprogkompetencer i kombination med

andre fag, er afgørende i en internationaliseret og globaliseret verden. Samtidig er det

vigtigt, at sprogundervisningen i folkeskolen understøtter og styrker elevernes mundtlige

sprogfærdigheder.

DI støtter derfor, at der tilføres 30 ekstra fagtimer i tysk eller fransk i 5. klasse.

En styrket timetal i tysk/fransk i 5. klasse vil betyde, at intensiteten i fremmedsproget

øges på det alderstrin, hvor eleverne begynder at modtage undervisning i sproget. Det

gør det nemmere for eleverne at opbygge og fastholde den mundtlige sprogfærdighed.

DI mener samtidig, at det er beklageligt, at aftalen ikke prioriterer flere fagtimer på det

niveau, som indgik i regeringens oprindelige udspil. Særligt er DI bekymret for, at der

ikke er prioriteret flere fagtimer på naturfagsområdet.

Justeret kompetencemålsætning

DI mener, det er af stor betydning for elevernes faglige udbytte af undervisningen,

at de bliver undervist af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser

Derfor er DI bekymret for udskydelsen af den fulde kompetencemålsætning fra 2020

til 2025 og udskydelsen af delmålet om 90 pct. dækning fra 2019 til 2021.

DI opfordrer til at udviklingen i kompetencemålsætningen nøje følges, så de ud-

skudte kompetencemålsætninger i 2021 og 2025 indfries i alle landets kommuner og

skoler.

DI har ikke yderligere kommentarer til lovudkastet.

Med venlig hilsen

Lone Folmer Berthelsen

Erhvervsuddannelseschef

Ron Amir

Chefkonsulent

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Nyborg d. 06.03.2019

J. nr. 19-014u/ABO

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den

understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og

kompetencedækning m.v.))

Dansk Skoleidræt har med stor interesse læst det fremsendte materiale, og takker for muligheden for at indgive

høringssvar.

Vi hilser naturligvis initiativet om flere idrætstimer i udskolingen velkommen. Et initiativ som muliggør en skærpelse

og fokusering i det daglige arbejde i idræt frem mod en eventuel idrætsprøve, men også understøtter og fastholder

bevægelse i udskolingen som en væsentlig del af skoledagen.

På den anden side er det med ærgrelse, vi konstaterer, at justeringen sker på bekostning af antallet af lektioner i idræt

på mellemtrinnet. Ærgrelsen og bekymringen omhandler konsekvensen, som vi vurderer,

vil svække fagets ”røde

tråd” og af den grund vil vanskeliggøre den faglige progressionen i faget og dermed

elevernes læringsudbytte.

Ligeledes omhandler vores bekymring observationen skolerne gør, der tyder på, at når eleverne kommer i den

præpubertære alder på mellemtrinnet, øges udfordringen med at fastholde eleverne i fysisk aktivitet. Dette er

gældende såvel i skoleregi som i fritidslivet. Med nærværende lovforslag ser vi

ikke

denne tendens og udfordring

afhjulpet eller imødekommet.

Ydermere vil vi gerne rette opmærksomheden på den mulige konsekvens, tiltaget kan få for svømmeundervisningen

i skolen, som typisk er placeret på mellemtrinnet. Med en reduktion af lektioner i idræt på mellemtrinnet forudser vi

en skarpere prioritering på valg af indhold, som eventuelt vil medfører mindre svømmeundervisning.

Vi bakker op om initiativet om et kvalitetsløft af den understøttende undervisning, og bidrager gerne i arbejdet på at

realisere reformens intension med dette fag. I bestræbelsen på (fortsat) at skabe en varieret skoledag med motion og

bevægelse såvel på mellemtrinnet som på alle andre klassetrin medvirker Dansk Skoleidræt gerne i arbejdet på

oprettelsen af en national portal, og stiller os til rådighed i forbindelse med undervisningsmaterialer med og om

bevægelse til brug i den understøttende undervisning.

Vi håber, at Undervisningsministeriet finder høringssvaret anvendeligt, og vi stiller os til rådighed for yderligere

bidrag i fremtiden.

På vegne af Dansk Skoleidræt

Preben Hansen,

formand for Fagligt Udvalg

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Den 20. februar 2019

Vedrørende sagsnr.: 19/02277

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den

understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og

kompetencetænkning m.v.)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Bodil Hoier

Uddannelseskonsulent

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Danske Fysioterapeuter

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Att: Ditte Novella Rasmussen

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

Selvom Danske Fysioterapeuter ikke fremgår af høringslisten, tillader vi os alligevel at

afgive nærværende høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

Danske Fysioterapeuter har kommentarer der dels vedrører den understøttende

undervisning og dels justeringen af fagrækken – særligt justeringen i det vejledende

timetal for idrætsundervisningen.

Den understøttende undervisning

Danske Fysioterapeuter vil gerne kvittere for, at man med lovforslaget ønsker at

styrke kvaliteten af den understøttende undervisning ved blandt andet at tilføre

ressourcer til mere tid til planlægning af, og opfølgning på, den understøttende

undervisning.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med ændringen er at

tydeliggøre

”at den understøttende undervisning vil skulle hænge tydeligt sammen

med og understøtte folkeskolens formål, skolens undervisning i fagene og

obligatoriske emner og sikre en mere varieret skoledag, herunder med bevægelse og

hvor det omgivende samfund inddrages.”

Det er fornuftigt, at den understøttende undervisning skal understøtte skolens

arbejde med motion og bevægelse. Formålet med dette er nemlig at fremme

elevernes sundhed, trivsel, koncentration, motivation og læring i skolens fag.

Og der er meget, der tyder på, at bevægelse rent faktisk har en effekt – eksempelvis i

forhold til læring. Eksempelvis oplever lærerne, at eleverne bliver mere

læringsparate af bevægelse

Undervisningsministeriet (2018): Statusredegørelse for folkeskolens udvikling – 2017-2018

1/3

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Samtidig viser en undersøgelse fra Kora, at mange lærere og pædagoger mangler

viden om, hvordan de kan imødekomme folkeskolelovens ambition om, at eleverne

dagligt skal have 45 minutters motion og bevægelse

”.

Og dette med god grund. Det er nemlig ikke lige meget, hvad eleverne laver i løbet af

de 45 minutters daglige motion og bevægelse for at opnå de ønskede effekter.

Det fremgår nemlig af den nyeste forskning, at bevægelse med høj intensitet, som

gennemføres umiddelbart efter en læringsaktivitet, giver en målbar effekt på

indlæring. Intensiteten skal være så høj, at børnene får pulsen op og sved på panden.

Samtidig skal aktiviteten tilrettelægges, så alle børn, uanset motoriske evner, kan

deltage. Fysioterapeuter har de faglige forudsætninger for at sikre den rette kvalitet

og intensitet i bevægelsesaktiviteterne. Herunder at alle børnene udfordres svarende

til deres fysiske og motoriske forudsætninger, så de opnår de gavnelige effekter af

bevægelse i relation til læring.

Det er derfor oplagt, at folkeskolerne inddrager relevante faglige kompetencer som

eksempelvis fysioterapeuter for at sikre, at børnene får mest muligt ud af de 45

minutters bevægelse og motion i forhold til læring, social trivsel og sundhedseffekter

– herunder som en del af den understøttende undervisning.

Dette kunne passende skrives ind i den pædagogiske vejledning til lærere og

pædagoger, indeholdende forslag til organisering og tilrettelæggelse af den

understøttende undervisning, som skal udarbejdes som led i den politiske aftale, som

lovforslaget udmønter.

Justering af fagrækken

Med lovforslaget lægges der op til at justere i de vejledende timetal for

idrætsundervisningen, så der flyttes 30 idrætstimer fra 4.-6. klassetrin til 7.-9.

klassetrin. Med denne ændring vil man skabe mulighed for mere understøttende

undervisning på mellemtrinnet, så alle elever mødes af en varieret skoledag.

Samtidig vil det understøtte bevægelse i udskolingen, hvor statusredegørelsen for

folkeskolens udvikling

viser, at det er sværere at motivere eleverne til bevægelse, og

hvor der er flest elever, der efter eget udsagn, bevæger sig meget lidt.

At elever i udskolingen bevæger sig mindre underbygges af tal fra undersøgelsen

”Danskernes motions- og sportsvaner, ” som Idrættens analyseinstitut gennemfører.

Kora (2017): En længere og mere varieret skoledag - Implementerings- og effektundersøgelse

Undervisningsministeriet (2018): Statusredegørelse for folkeskolens udvikling – 2017-2018

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Danske Fysioterapeuter bifalder formålet med at få børn i udskolingen til at bevæge

sig mere. Alt for mange unge har en stillesiddende adfærd.

Noget tyder på, at kimen til dette allerede lægges i den tidlige barndom. Et barn med

en god motorik bevæger sig således mere og er mere tilbøjelige til at fastholde en

fysisk aktiv livsstil i deres ungdom og voksentilværelse

. Omvendt giver dårlig motorik

dårligere forudsætninger for læring samt risiko for at blive udelukket fra lege og

boldspil i frikvartererne hvilket kan skabe trivselsproblematikker. Desværre ved vi at

hver tredje barn, der starter i folkeskolen har mindst et motorisk problem.

Det er altså ikke nok at sætte ind med ekstra idrætstimer i udskolingen. Der skal

allerede sættes ind i indskolingen overfor de mange børn, der starter i folkeskolen

med motoriske udfordringer. Det er her, effekten af en indgriben er størst.

Eksempelvis har motorisk træning og individuelt tilpasset motorisk træning i

indskolingen vist at have stor effekt i forhold til at nedbringe antallet af børn med

motoriske vanskeligheder. Det viser et studie fra den svenske by Bunkeflo blandt

andet.

Der er således behov for at screene børn for motoriske vanskeligheder og sætte ind

med målrettede motorikforløb for alle børn i indskolingen. Det kunne eksempelvis

være i idrætstimerne. Det bør være personale med de rette kompetencer,

eksempelvis fysioterapeuter, der varetager forløbene. På den måde kan

fysioterapeuterne også identificere de børn, der har et behov for en særlig indsats,

der så kan tilbydes supplerende motorisk træning.

Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for yderligere.

Med venlig hilsen

Tina Lambrecht

Formand

Lubans DR, Morgan PJ, Cliff DP, Barnett LM, Okely AD. Fundamental movement skills in children and

adolescents: review of associated health benefits. Sports Med. 2010;40(12):1019-35

Motor skills and school performance in children with daily physical education in school – a 9-year

intervention study af I. Ericsson og M. K. Karlsson.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Høringssvar

7. marts 2019

Ref.: MT

J.NR.: 2015-0073/170018

Danske Professionshøjskoler

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

Tel. 3338 2200

[email protected]

danskeprofessionshøjskoler.dk

Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Att. Ditte Novella Rasmussen

Høringssvar: Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen

Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til lov

om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende

undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kom-

petencedækning m.v.)

Vi har følgende bemærkninger til lovforslagets

justering vedr. kompetencedækning:



Danske Professionshøjskoler finder det både realistisk og positivt, at fristen for

opfyldelse af målene for fuldkompetencedækning i undervisningsfagene for-

længes.



Danske Professionshøjskoler vurderer fortsat, at der er behov for at præcisere,

hvad der forstås ved ”tilsvarende faglig kompetence”, jf. folkeskolelovens

§ 40,

stk. 7, 1.



Danske Professionshøjskoler bifalder, at der er opmærksomhed på nødvendig-

heden af at præcisere, hvilke fag i grundskolen der er omfattet af kravet om

kompetencedækning. Vi mener, at alle fag bør omfattes, samt at det for at ind-

fri ambitionerne er væsentligt, at kompetenceløft i alle skolens fag prioriteres.



Danske Professionshøjskoler finder, at de praktisk-/musiske fag, der nu opprio-

riteres, skal omfattes af samme kompetencedækningsgrad som de fag, der

hidtil har været omfattet af kompetencedækning. Der bør være ensartede ram-

mer og retningslinjer i alle fag, der afsluttes med afgangsprøve.

Med venlig hilsen

Inge Friis Svendsen

Direktør, Danske Professionshøjskoler

side 1/1

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Høring over udkast til forslag til lov om ændring

af lov om folkeskolen

Afkortelse af skoledagen - §16b

I Danske Skoleelever har vi tidligere beskæftiget os meget med §16b spørgsmål, da vi mener, at det efter

muligheden for afkortning indtraf, har været for nemt at opnå afkortning af skoledagen uden ordentlig

garanti for omprioritering gennem eksempelvis tolærerordninger. Derfor er vi positive over for udsigten til,

at kravene skærpes og kræver begrundet fornyelse på klassebasis ved hvert påbegyndt skoleår. Dog er det

centralt for os at understrege vigtigheden af ordentlig kontrol med omprioriteringen af de frigjorte midler

fra de kortere skoledage, da disse skal og bør bruges på bedre støtte i den pågældende klasse, hvor

afkortningen er foregået. I samme ombæring er det også meget vigtigt for os, at de fremtidige tilladelser

bliver givet på et begrundet grundlag, og ikke blot gives per automatik.

Understøttende undervisning

I Danske Skoleelever finder vi det problematisk at skære ned på den understøttende undervisning til fordel

for den traditionelle fagfaglige undervisning, da vi frygter at dette vil fordre mere klassisk røv-til-bænk

undervisning som virker demotiverende for skoleeleverne. Som det også fremgår af forligskredsens

vedlagte uddybelser, har den understøttende undervisning været tiltænkt som et supplement til den

eksisterende fagundervisning, der dog skulle indeholde et mere kreativt og bevægeligt islæt, der varierede

dette fra den traditionelle klasselokale-undervisning. Vi anerkender, at man mange steder har haft en svær

start med UUV, men vi oplever, at det i dag er en velintegreret del af skoledagen på mange folkeskoler.

Derfor mener vi ikke, at en nedskæring er den rigtige løsning, men at det derimod kræver en opprioritering

af information og økonomi, der kan skabe en mere varieret skoledag for folkeskolens elever.

Timetalsforandringer

Af de andre timetalsændringer der fremgår af lovforslaget, kan vi i Danske Skoleelever godt se fornuften i

eksempelvis mere koncentreret fremmedsprogfagsundervisning, større læseindsats i 2. klasse etc. Dog

mener vi, at det er ærgerligt, at man i denne timetalsændring ikke ser på muligheden for at indføre mere

praksisfaglighed i udskolingen. Vi ved fra vores medlemmer, at eleverne i udskolingen i høj grad føler de

mangler variation fra den boglige undervisning, da udskolingen i folkeskolen i dag er meget bogligt

indrettet og ikke mindst målrettet de gymnasiale uddannelser. Derfor mener vi, at der bør lægges større

vægt på praksisfagligheden i udskolingen.

Med venlig hilsen,

Sarah Gruszow Bærentzen

Formand, Danske Skoleelever

Side

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

København, den 7. marts 2019

Fælles høringssvar til høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken

af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af

skoleledere og kompetencedækning m.v.)

Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler kvitterer hermed for

invitationen til at afgive høringssvar til Undervisningsministeriet i høring over udkast til lov om ændring af

lov om folkeskolen (Justering af fagrækken af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af

skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.)

Foreningerne tager lovforslaget til efterretning og har ingen bemærkninger hertil.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Danske SOSU-skoler & B-SOSU

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail:

[email protected]

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Sendt til: [email protected] og [email protected]

Cc: [email protected]

6. marts 2019

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2019-11-0205

Dok.nr. 75862

Sagsbehandler

Kenni Elm Olsen

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af

fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens

længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.), Under-

visningsministeriets sagsnr. 19/02277.

Ved e-mail af 8. februar 2019 har Undervisningsministeriet anmodet om Da-

tatilsynets bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har følgende bemærkninger:

I lovforlagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der i lov om folkeskolens i § 40, stk.

6, og § 44, stk. 7, indsættes før 1. pkt. som nye punktummer:

”Ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1, skal mindst en repræsentant for skole-

bestyrelsen deltage i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen.

Repræsentanten for skolebestyrelsen kan dele nødvendige oplysninger om ansøgerne

med skolebestyrelsen.”

Af de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2 fremgår følgende:

”Skolebestyrelsen vil herefter kunne gøre sine ønsker til den kommende skoleleder

gældende gennem repræsentanten. Det betyder også, at det medlem af

skolebestyrelsen, som deltager i beslutningen, i den konkrete ansættelsesproces skal

have kompetencen til at repræsentere den samlede skolebestyrelse, og at medlemmet

skal kunne dele nødvendige oplysninger om udvalgte ansøgere med den øvrige

skolebestyrelse. Det bemærkes, at elevrepræsentanter ikke kan deltage ved drøftelser

af sager om enkeltpersoner.”

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår følgende:

”Det foreslåede vil indebære, at skolebestyrelsen vil få krav på at medvirke ved beslut-

ningen om, hvem der tilbydes ansættelse som skoleleder. Beslutningen om, hvem der

tilbydes ansættelse som skoleleder, vil omfatte en stillingtagen til alle ansøgere til

stillingen, med henblik på at kunne vurdere disse i forhold til hinanden og identificere

de ansøgere, som vil kunne opnå skolebestyrelsens opbakning, samt tage stilling til,

hvem af disse der tilbydes stillingen.

Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at skolebestyrelsens repræsentant kun

præsenteres for en enkelt ansøger eller udvalgte ansøgere, eller at skolebestyrelsens re-

præsentant først inddrages, når der har været afholdt ansættelsessamtaler, idet

skolebestyrelsens repræsentants medvirken forudsætter, at skolebestyrelsens

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

repræsentant deltager ved udvælgelsen blandt alle ansøgere, herunder beslutninger om,

hvilke ansøgere der gås videre med, undervejs i ansættelsesprocessen.”

Og videre:

”Det foreslåede vil herudover indebære, at repræsentanten for skolebestyrelsen vil

kunne dele nødvendige oplysninger om ansøgerne med skolebestyrelsen Dette er be-

grundet i, at det vil være en forudsætning for, at det eller de medlemmer af skolebesty-

relsen, som sidder med i ansættelsesudvalget el.lign., kan repræsentere skolebestyrel-

sen, at de vil kunne drøfte udvalgte ansøgere til stillingen med de øvrige medlemmer

af skolebestyrelsen. Dette vil omfatte de ansøgere, som det er besluttet at tage i be-

tragtning til stillingen, fx ved at indkalde dem til en ansættelsessamtale.

Det pågældende medlem af ansættelsesudvalget vil således kunne dele personoplys-

ninger om disse ansøgere med de øvrige medlemmer af skolebestyrelsen. Det bemær-

kes, at det helt klare udgangspunkt ved behandlingen af ansøgninger er, at de skal

håndteres fortroligt, og at de derfor vil skulle håndteres på en sådan måde, at indholdet

ikke kan komme til andres kendskab. Fortrolighedskravet gælder både i forhold til in-

terne og eksterne ansøgere. Det har således undtagelsens karakter, at skolebestyrelsens

repræsentant ved beslutningen om ansættelse af en skoleleder, vil kunne dele oplysnin-

ger om ansøgerne med de øvrige medlemmer af skolebestyrelsen. Repræsentanten for

skolebestyrelsen vil derfor ikke kunne dele ansøgninger fra ansøgere, der fx har været

indkaldt til en ansættelsessamtale, med resten af skolebestyrelsen, medmindre det kon-

kret vurderes nødvendigt.

Skolebestyrelsens repræsentant vil således skulle foretage en afvejning af, om videre-

givelsen af oplysninger er nødvendig for, at skolebestyrelsen kan udføre den opgave,

skolebestyrelsen er pålagt, og dermed at videregivelsen sker inden for rammerne af da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det vil således kun yderst sjæl-

dent være nødvendigt at videregive oplysninger om ansøgere, som ansættelsesudvalget

er blevet enige om at se bort fra, og det vil heller ikke være relevant at videregive per-

sonoplysninger om ansøgerne, som ikke har eller må have betydning for, hvilken ansø-

ger, der ansættes, fx alder, køn, seksualitet, politisk overbevisning, civilstatus mv. Der-

imod vil det formentlig være relevant at oplyse navn og stilling på alle ansøgere, der

indkaldes til samtale, uanset om ansættelsesudvalget efterfølgende vælger at gå videre

med den pågældende ansøger.”

Datatilsynet har noteret sig, at det er Undervisningsministeriets vurdering, at

skolebestyrelsens repræsentant vil skulle foretage en afvejning af, om videre-

givelsen af oplysninger er nødvendig for, at skolebestyrelsen kan udføre den

opgave, skolebestyrelsen er pålagt, og dermed at videregivelsen sker inden for

rammerne af databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven

Endvidere har Datatilsynet noteret sig, at Undervisningsministeriet har vurde-

ret, at det kun yderst sjældent vil være nødvendigt for skolebestyrelsens re-

præsentant at videregive oplysninger om ansøgere, som ansættelsesudvalget

er blevet enige om at se bort fra, ligesom det heller ikke vurderes at være rele-

vant at videregive personoplysninger om ansøgerne, som ikke har eller må

have betydning for, hvilken ansøger, der ansættes, fx alder, køn, seksualitet,

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

politisk overbevisning, civilstatus mv. Derimod vurderes det, at det formentlig

vil være relevant at oplyse navn og stilling på alle ansøgere, der indkaldes til

samtale, uanset om ansættelsesudvalget efterfølgende vælger at gå videre med

den pågældende ansøger.

Det står ikke Datatilsynet klart, om der med bestemmelsen tilsigtes en gengi-

velse af, hvad der allerede følger af databeskyttelsesforordningens og databe-

skyttelseslovens regler om behandling af personoplysninger, eller om der er

tale om en udnyttelse af det nationale råderum, som bemyndiger medlemssta-

terne til at fastsætte mere specifikke bestemmelser inden for rammerne af da-

tabeskyttelsesforordningens harmonisering.

Datatilsynet skal derfor henstille til, at Undervisningsministeriet vurderer,

hvorvidt den omhandlede bestemmelse udgør en national særregel for behand-

ling af personoplysninger.

Datatilsynet kan i den forbindelse henvise til ”tjeklisten” om udarbejdelse af

nye nationale regler for behandling af almindelige ikke-følsomme personop-

lysninger og ”tjeklisten” om udarbejdelse af nye nationale regler for behand-

ling af følsomme personoplysninger, som fremgår af henholdsvis side 168f og

side 229f i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – de retlige

rammer for dansk lovgivning.

Datatilsynet skal herudover henstille til, at Undervisningsministeriet også vur-

derer, på hvilket grundlag personoplysninger kan behandles.

Endelig forudsætter Datatilsynet, at reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuelle be-

handlinger af personoplysninger foranlediget af loven.

Lovforslaget giver herudover ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til be-

mærkninger.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Kenni Elm Olsen

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K

Chefkonsulent Rikke Nørregaard

Undervisningsministeriet

Afdelingen for grundskoler

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

25. februar 2019

KDR/HELEG

J.nr. 2018 - 2403

Kære Rikke Nørregaard

Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget

udkast til forslag til lov om ændring af folkeskolereformen i høring.

Sekretariatet kan fremsætte anbefalinger til lovforslagets efterlevelse af principper

for digitaliseringsklar lovgivning samt til beskrivelsen af lovforslagets implemente-

ringskonsekvenser for offentlige myndigheder. Et øget fokus på digitalisering og

implementering i det lovforberedende arbejde skal sikre de bedst mulige forud-

sætninger for, at ny lovgivning på en tryg og sikker måde udnytter potentialet ved

en digital understøttelse af den offentlige opgavevaretagelse.

Sekretariatets gennemgang giver på det foreliggende grundlag anledning til følgen-

de bemærkninger:

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Det følger af den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning, at et lovforslags

offentlige implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på at

sikre, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt og un-

derstøttes digitalt.

Sekretariatet bemærker, at ministeriet under afsnittet om økonomiske konsekven-

ser og implementeringskonsekvenser angiver, at dele af lovforslaget medfører

økonomiske konsekvenser. Ministeriet vurderer samlet set, at lovforslaget er om-

kostningsneutralt for kommunerne, mens staten pådrager sig omkostninger i stør-

relsesordenen 79 mio. kr. i 2019 og 190 mio. kr. fra 2020 og frem i forbindelse

med kvalitetsløftet af den understøttende undervisning.

Sekretariatet finder, at ministeriet med fordel kan overveje at uddybe, hvordan en

national portal til vidensdeling som led i kvalitetsløftet påtænkes etableret. I den

forbindelse kan ministeriet overveje nærmere at beskrive, hvem der skal stå for

udarbejdelsen af vejlednings- og undervisningsmaterialet til portalen.

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Side 2 af 2

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Det følger ligeledes af den politiske aftale, at et lovforslag skal være i overens-

stemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Principefterle-

velsen skal beskrives i bemærkningerne, og en eventuel fravigelse af principperne

skal begrundes.

Sekretariatet bemærker, at ministeriet som led i beskrivelsen af implementerings-

konsekvenserne har angivet, at lovforslaget lever op til principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning. På den baggrund finder sekretariatet, at Undervisningsmini-

steriet kan overveje at anføre en konkret redegørelse for lovforslagets efterlevelse

af de enkelte relevante principper:

Sekretariatet finder, at lovforslagets målsætning om at gøre opfølgningen med

kommunernes brug af personaleressourcer til kvalitetsløft af den understøttende

undervisning så ubureaukratisk som mulig, er i overensstemmelse med princip #1

om enkle og klare regler. Det anbefales dog i forlængelse heraf, at ministeriet

overvejer nærmere at redegøre for, hvordan opfølgningen konkret udmøntes.

Endvidere finder Sekretariatet, at den med lovforslaget beskrevne metode til op-

følgning på, hvordan skolerne anvender de tilførte personaleressourcer

–

i over-

ensstemmelse med princip #3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling -

indebærer en vurdering med anvendelse af en række objektive kriterier som ek-

sempelvis klassekvotienter, antal elever per underviser og lignende.

Endelig ønsker sekretariatet særskilt at fremhæve, at lovforslaget i overensstem-

melse med princip #6 om anvendelse af offentlig infrastruktur anfører, at emu.dk

kan bruges som platform for oprettelsen af en national portal som led i kvalitets-

løftet af den understøttende undervisning. Ved brug af eksisterende digital infra-

struktur understøttes sammenhængen på tværs af den offentlige sektor.

Der henvises i øvrigt til

Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning,

ligesom I

naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vejledning

Med venlig hilsen

Helene Egede Glahn

Fuldmægtig

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Danmarks Billedkunstlæreres høringssvar til

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Justering af fagrækken og den understøttende undervisning,

afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere

og kompetencedækning m.v.)

Danmarks Billedkunstlærere støtter forslaget om, at billedkunst bliver obligatorisk i 6.klasse og faget dermed

får et kontinuerligt forløb fra 1. - 6.klasse, som der kan bygges videre på i valgfaget i 7.-8.klasse. Det har

længe været et ønske, at få lukket hullet i 6.klasse. Tak for det.

Imidlertid er vi uenige i, at lovforslaget

ikke

prioriterer at ligestille billedkunst timemæssigt med musik på 1.

og 5.klassetrin. De øvrige fag i den praktiskmusiske fagblok er alle kendetegnet ved at være to-timers fag.

Det mener vi også billedkunst skal være. Vi mener, at der skal konverteres en understøttende time til

billedkunst på henholdsvis 1. og 5.klassetrin.

Begrundelse:

Billedkunst i 1.klasse er elevernes første møde med et praktisk fag i skolen. Et praktisk fag

hvor eleverne skal lære teknikker, bruge redskaber og materialer. De skal lære at gebærde sig- og rydde op

i et billedværksted. Alt det kan ikke klares på én lektion med 28 elever på 6 og 7 år. Billedkunst udgør kun 4

% af det samlede timetal på 1.klassetrin. Det er alt for lidt i betragtning af;



at elever i 1.klasse overvejende bruger billeder/tegninger til at kommunikere med

at de læser billeder mere end de læser tekster

at de er stærkt motiveret for at arbejde praktisk og med at udvikle deres billedudtryk

at de elsker at bruge hænderne, have fat i redskaberne og materialerne der anvendes i billedkunst

at billedkunst er deres første møde med et praktisk fag, hvor de får maling på fingrene, mærker

leret forme sig, skærer med hobbyknive, eksperimentere med materialerne og udtryksformerne

at en varieret skoledag også handler om at kunne fordybe sig og få ordentlig tid til billedkunst

Det er vores klare vurdering, at én lektion i billedkunst ikke er nok til at sikre en tilstrækkelig intensitet i

undervisningen til at lære et nyt praktisk fag, samt til at opbygge og fastholde det lærte. Derfor må vi på det

kraftigste anbefale,

at billedkunst i 1.klasse bliver et to-timers fag

ligesom idræt og musik.

Billedkunst i 5.klasse

skal ligeledes på lige fod med idræt, musik, håndværk og design og madkundskab

også være et

to-timers fag.

Billedkunstundervisningen i 5.klasse er skelsættende i forhold til elevernes

tegne- og billedsproglige udvikling, som ofte går i stå på dette alderstrin, hvor deres høje krav til egen

formåen kommer til at spænde ben. Med kun en lektion i billedkunst i 5.klasse er det vores vurdering, at det

ikke sikrer en videreudvikling af elevernes praktiske- og billedsproglige færdigheder, således at elevernes

høje krav kan stå mål med, hvad de kan i praksis. Tiden til fordybelse i praktisk billedarbejde bliver for kort.

Vi er derfor

ikke

enige i lovforslaget om at tilgodese et bogligt fag tysk/fransk på 5.klassetrin frem for at

ligestille billedkunst med de øvrige praktiskmusiske fag. Det giver ingen mening, at billedkunst nedtones

timemæssigt i takt med, at de bliver ældre og skal i udskolingen, hvor fokus er på styrkelse af praksisfaglige

kompetencer. Der er ikke mangel på boglige timer, men derimod timer til de praktiskmusiske fag. Praktiske

fag, skal som minimum være to-timers fag. Det mangler billedkunst i 1. og 5.klasse.

I øvrigt kan vi orientere om, at vores forening med jævne mellemrum hører fra uddannelsesinstitutioner,

hvor kompetencer i billedkunst er en forudsætning, at flere af de elever som optages, kommer fra lande

uden for Danmark, fordi danske studerende ikke er dygtige nok til bl.a. at tegne. Vi bliver orienteret om, at

elever fra Polen, England og de nordiske lande er langt bedre end danske elever. Det er stærkt bekymrende.

Der er mere end nogensinde, brug for elever der kan visualisere og kommunikere med billeder. Alle brancher

har brug for folk med sans for billedsprog. Selv tømrer har brug for at tegne. For at designe skal man kunne

tegne. Animation- og spiludviklerbranchen er i stærk vækst og er afhængig af dygtige tegnere. De tegnere

skal komme fra Danmark. En fremtid hvor kreativitet er det vi skal leve af, er to timer til billedkunst fra 1.-

6.klasse et minimum.

Med venlig hilsen

Lykke Østrup Andersen, Landsformand i Danmarks Billedkunstlærere,

[email protected],

Tlf: 22728946

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Frederiksberg, den 18. februar 2019

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Vedr.: Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen

(justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af

skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.)

I Dansklærerforeningen ser vi med begejstring og øget entusiasme på udkast til

lovmæssige ændringer, der peger mod en justering af folkeskolen til en mere åben og

fleksibel folkeskole. Det er der i den grad behov, og derfor er vi begejstret for de klarere

rammer for tilrettelæggelse af skoledagen (1) set i forhold til skoleugens længde, (2) at der

opprioriteres udvalgte praktisk-musiske fag samt (3) tilføres sproglige formuleringer, der

forhåbentligvis skaber grundlag for en mere varieret og mangeartet understøttende

undervisning.

Afkortning af skoleugens længde for særligt indskolingelevernes vedkommende er helt

central, men bør samstemmes med Fælles Mål, forstået på den måde, at der ikke

forlænges mere rent fagligt, end der tidsmæssigt er muligt. Derfor foreslår vi, at der i

læseplan- og vejledningsarbejdet for Fælles Mål, sker en samstemthed mellem dette

arbejde og denne lovændring.

Den markante opprioritering af de praktisk-musiske fag giver et positivt indtryk af en

folkeskole, der er mangfoldig og alsidig udviklende. Særligt billedkunst og

håndværk/design er fag, der samspiller med danskfaget og styrker den æstetiske

dannelse, som er altafgørende i elevernes alsidige udvikling.

I lovforslaget lægges der op til en decentral styring af flere områder i folkeskolen og

ligeledes skabes der rum for større beføjelser til skolebestyrelserne. Det står helt centralt

for Dansklærerforeningen, at en øget decentralisering har blik for fagets rammer og

potentialer, men også har blik for det muliges kunst. Dansklæreren skal uagtet

beslutningsmyndigheden have mulighed og rum for at være dansklærer og ikke tynget af

politiske restriktioner, hvor et yderligere dokumentationskrav fremfor en blomstring af

danskfagligt arbejde, bliver grundlaget.

På vegne af grundskolens bestyrelse i Dansklærerforeningen

Marie Elmegaard

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den

understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere

og kompetencedækning m.v.)

Den faglige forening for Håndværk og Design forholder sig i dette høringssvar udelukkende til

forslaget vedrørende justering af fagrækken samt konsekvenserne heraf. Således omtalt i § 5, stk.

Med hensyn til det vejledende timetal ser foreningen med glæde, at der for madkundskab og

håndværk og design foreslås særskilte vejledende timetal, det vil give mere præcise og ensartede

rammer for undervisningen i hele landet, samt at det vejledende timetal fastholdes. Timetallet for

den obligatoriske undervisning i håndværk og design foreslås placeret fra 3. til 6. klassetrin,

således at det passer med starten af et praktisk/musisk valgfag i 7. klasse.

Det er nyt, at undervisningen i H&D skal ind på 3.klassetrin. Men hvad

skal eleverne undervises i?

Der er endnu ikke lavet FFM for undervisningen for 3.klassetrin. Det er nødvendigt, at det arbejde

straks påbegyndes, ligesom man skal se på FFM for den obligatoriske valgfagsundervisning. Vi

finder, at det er et godt initiativ at sætte ind med undervisning i de praktisk musiske fag på de små

klassetrin. Der er ingen tvivl om, at det vil være gavnligt for eleverne at komme i værkstederne og

lære at arbejde med forskellige materialer. Tilførsel af timer til billedkunst og præcisering af

klassetrin for madkundskab vil være med til at styrke overgangen fra obligatoriske fag til

obligatoriske praktiske valgfag fag i 7.- 8.klassstrin.

De foreslåede ændringer giver naturligvis anledning til mange spørgsmål.

Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er

mindst 90% i 2021 og 95% 2025

Det bliver et stort problem, da

antallet af H&D studerende på læreruddannelsen er mindre end

antallet i de tidligere linjefag håndarbejde og sløjd, og efteruddannelse af lærere i H&D har ikke

været prioriteret tilstrækkeligt i kommunerne, siden faget blev indført i 2016. Det vil det betyde, at

der skal afsættes mange midler til efter-og videreuddannelse af lærerne.

Med undervisning i både 3.- 6.klasse samt det obligatoriske valgfag H&D, vil mange skoler opleve

lokaleproblemer. En tosporet skole vil for eksempel, hvis timerne læses med hele klasser, som

minimum skulle placere 26 lektioner i faglokalet. Dette er i sig selv problematisk, når det drejer sig

om undervisning i værksteder med skærpet tilsyn. Arbejder man med delehold, bliver

problematikken yderligere forværret.

Dertil kommer at mange skoler fysisk er opdelte i indskoling,

mellemtrin og udskoling, og der oftest kun er H&D-lokaliteter på mellemtrinnet, hvorfor et

uhensigtsmæssig spild af læringstid kan opstå.

Økonomisk vil skolerne også blive udfordret på den daglige drift. H&D er et forbrugsfag, træ, tekstil

og metal, som er fagets primære materialer er dyre i indkøb.

Faglokalerne skal udstyres med

værktøj og maskiner til bearbejdning af de primære materialer, det kræver tid til opgradering og

vedligehold. Jo flere brugere jo mere slid. Indretningen af faglokalerne vil også kræve ændringer,

når alt maskinel skal tilpasses elever med så stor aldersspredning.

Derfor foreslås herfra, at der

bør tilføres midler til værkstedsindretning og daglig drift i både indskoling og udskoling, for at

lokalelogistik og drift ikke bliver en hindring for en god implementering af det ellers udmærkede

tiltag.

På foreningens vegne

Hanni Eskildsen

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Religionslærerforeningen

Espergærde d. 24/2-19

Til Danmarks Lærerforening

Vedr.: Høringssvar if. ændring af lov om skolen

Først og fremmest tak for mulighed af at bidrage til Lærerforeningens høringssvar.

Set herfra er det største problem i lovændringen muligheden af at konvertere en del af den

understøttende undervisning til konfirmandforberedelse, som det fremgår af § 16 d, stk.2

–

omtalt i

høringsudkastets afsnit: 3.3.2.3 om fleksibel mulighed for fravigelse af undervisningstiden.

Frem til 1975 havde skolens religionsundervisning et forkyndende sigte, men siden har skolens som

helhed været defineret som en ikke-forkyndende institution. Således hedder det fx i bekendtgørelsen

om procedureregler ved en elevs fritagelse for kristendomskundskab i folkeskolen fra 2014, at

religionsfaget et obligatorisk og ikke-forkyndende kundskabsmeddelende fag, der er på linje med

folkeskolens øvrige fag.

Modsat er kirkens konfirmandforberedelse af gode grunde forkyndende, hvorfor ændringsforslaget

gør skellet mellem det forkyndende og det ikke-forkyndende uklart.

Omfattede forslaget alene en mulighed for at reducere den ugentlige undervisningstid på de

klassetrin, hvor kirken underbyder konfirmationsforberedelse, ville der ikke være noget problem, da

det i så fald alene ville være et spørgsmål om at koordinere skolens undervisning med kirkens

konfirmandforberedelse indenfor normal undervisningstid, men når det samtidig er en betingelse, at

kommunerne skal tilbyde supplerende undervisning til de elever, der ikke tager imod tilbuddet om

konfirmandforberedelse, får man opfattelse, at konfirmandforberedelsen udgør en del af skolens

undervisning, hvilket gør det mudret.

Mvh

John Rydahl

fmd. Religionslærerforeningen

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Hermed Danmarks Fysik- og Kemilærerforenings høringssvar

1. Mht nedjusteringen i ambitioner mht fuld kompetencedækning. Det er ærgeligt at nedjustere

ambitionerne, da det kan tillade kommunerne at nedprioritere uddannelsen af lærerne

2. Manglende konsekvens i navnet på faget natur / teknologi. Nogle steder kaldes det natur og

teknik. Andre natur og teknologi.

Med venlig hilsen Gitte

Landsformand DFKF

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

FH har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Betina Høireby Johnsen

Sekretær, Politik og Analyse

Direkte: 3524 6136 / Mail:

[email protected]

Fagbevægelsens Hovedorganisation /

www.fho.dk

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

FOAs høringssvar til høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken

og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og

kompetencedækning m.v.)

FOA takker for muligheden for at indgive høringssvar til høring over udkast til lov om ændring af lov om

folkeskolen.

Erfaring med større reformer viser at det tager adskillige år at nå fuld implementering og derfor er der i

følgeforskningen for folkeskolereformen også planlagt at reformen skal følges frem til 2020. Vi mener, at

det er for tidligt at justere reformen, når den endnu ikke kan forventes at være fuldt implementeret. Vi

ved bla. at mange skoler ikke har fundet en hensigtsmæssig form på den understøttende undervisning.

Det er således for tidligt at vurdere om fx den understøttende undervisning bidrager til især målsætning

2 for skolereformen; Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

resultater.

Ad 1. Justering af fagrækken

I FOA er vi bekymrede for reduktionerne i antallet af timer til Understøttende undervisning. Vi er enige i,

at lovgivningen skal understøtte, at alle elever forlader folkeskolen med de fornødne faglige

kompetencer. Og netop her spiller den understøttende undervisning en central rolle, da den er skrevet

ind i lovgivningen i 2013 for at sikre mulighed for varierede undervisnings- og læringsforløb, som især

imødekommer børn, der har svært ved den dominerede undervisningsform i folkeskolen. Vi mener ikke

at det alene er kvantiteten af undervisningstimer, der afgør om alle elever får udbytte af

undervisningen. Elevernes udbytte af undervisningen afhænger af kvaliteten af undervisningen,

herunder af at der sikres en bred og varieret pallette af undervisnings- og læringsmetoder, som

imødekommer elevernes forskellige læringsstile og behov. Den understøttende undervisning giver netop

mulighed for at arbejde med varierede læringsmetoder- og forløb, som især de udsatte børn kan have

stor gavn af. Vi mener også, at alle børn skal forlade skolen med de fornødne sociale kompetencer, og

her spiller den understøttende undervisning også en central rolle.

Vi ved at der endnu er et stykke vej til flertallet af skoler finder en god og konstruktiv form på den

understøttende undervisning, men vi mener at man handler for tidligt ved at skære i antallet af timer

fremfor at give tid og vejledning i udvikling af gode metoder til arbejdet i den understøttende

undervisning.

Ad 2. Kvalitetsløft af den understøttende undervisning

I forlængelse af ovenstående er vi i FOA glade for at man prioriterer et kvalitetsløft af den

understøttende undervisning. Vi mener, at man i lyset af at timerne til den understøttende undervisning

bliver reduceret og fagtimerne øget bør prioritere at ansætte pædagoger, pædagogiske assistenter og

pædagogmedhjælpere/undervisningsassistenter for de tilførte ressourcer, for at sikre en styrkelse af

den pædagogiske tilgang i arbejdet med børnene og udvikling af børnenes alsidige kompetencer.

Ad 3. Skoleugens længde og mulighed for at fravige reglerne om en mindste varighed af

undervisningstiden.

I FOA mener vi, at man bør fastholde fokus på at et hovedformål med skolereformen var at sikre en

bedre skolegang og udbytte af skolegangen for især udsatte børn. Den understøttende undervisning er

et kerneelement i opfyldelse af denne målsætning, fordi man med den understøttende undervisning har

muligheden for at sikre varieret undervisning og brug af en bred pallette af undervisningsformer som

imødekommer børns forskellige læringsstile og behov. I lyset af dette mener vi, som pointeret ovenfor,

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

at det er alt for tidligt at begynde at skære i kvantiteten af den understøttende undervisning inden den

har nået fuld implementering og det derfor endnu ikke er muligt at vurdere potentialet i den

understøttende undervisning, ikke mindst for de udsatte børn.

Vi er klar over en bred gruppe af velfungerende børn vil få glæde af en afkortet skoledag, men

fastholder at hensynet til de mest udsatte børn må veje tungest i tilrettelæggelse af læringsmiljøet i

skolen.

Vi er glade for at man slår fast at kommunerne skal tilbyde børnene plads i skolens skolefritidsordning i

de timer som nedskaleres, uden at der opkræves særskilt betaling herfor.

Ad 4. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder

I FOA mener vi at forudsætningen for en succesfuld varetagelse af en tillidspost i en skolebestyrelse

forudsætter at man stiller sparring og vejledning til rådighed for forældrerepræsentanterne, på samme

måde som man gør det for tillidsvalgte på arbejdspladser, der har en faglig organisation at trække på.

Endvidere er det afgørende at forældrerepræsentanterne har god kontakt med deres bagland og sikrer

sig et mandat, der er i overensstemmelse med den samlede forældregruppes interesser.

Ad 5. Mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanter i skolebestyrelser

Ingen kommentarer.

Ad 6. Justering af målsætningen om fuld kompetencedækning

FOA er bekymrede over den udskudte målsætning om kompetencedækning. Nogle fagområder er

endnu langt fra den fulde kompetencedækning, og der er behov for at sikre at fx de naturvidenskabelige

fag sikres bedre kompetencedækning snarest. Der er for få, der søger de tekniske og naturfaglige

uddannelser. I FOA mener vi at interessen og nysgerrigheden skal vækkes tidligt og forudsætningen for

at vække børnenes interesse er at de voksne omkring dem er kompetente og engagerede i fagene

–

derfor skal der sikres fuld kompetencedækning snarest.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Til

Undervisningsministeriet,

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Høringssvar. Lov om folkeskolen. Justering af fagrækken etc.

I høringsbrev af 8. februar 2019 anmoder Undervisningsministeriet ved Departementet om eventuelle

bemærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier

takker for muligheden til at give vores synspunkter til kende.

Foreningen har ingen særlige bemærkninger til lovforslaget.

På foreningens vegne,

Venligst

Simone Dalsgaard

Chefkonsulent,

Kommunikationsansvarlig

Tlf. + 45 33307927 / + 45 60771719

[email protected]

Ny Kongensgade 15, 3.

1472 København K

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Risskov, d. 11. marts 2019

Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening (FSL)

Vedr.

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den

understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og

kompetencedækning m.v.)

Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar og fremsender hermed svar til

lovforslagets væsentligste ændringer af Folkeskoleloven.

Frie Skolers Lærerforening er positivt indstillede over for forligskredsens intentioner om at skabe klarere rammer

for tilrettelæggelse af skoledagen, at afkorte skoleugens længde, give et kvalitetsløft til den understøttende

undervisning, opjustere timetallet i enkelte fag og sikre forældreindflydelse ved ansættelse af skoleledere. Vi

finder det også positivt, at man fremover kan give de forældrevalgte mulighed for en længere valgperiode, hvilket

forhåbentlig kan øge interessen for at stille op til en bestyrelsespost.

Vi ved, at Folkeskolens timetal påvirker de frie skoler, og det er derfor positivt, at forslaget lægger op til

at gøre skoleugen lidt kortere og give skolerne mulighed for lidt større fleksibilitet i planlægningen.

Alle elever i grundskolen har brug for tid og energi til leg, udvikling og fritidsaktiviteter uden for skolen.

Med en generel afkortning af skoledagen vil de yngste skolebørn få mere luft til at være børn. Dette kan vi

kun bifalde i Frie Skolers Lærerforening. Når mellemtrinnet og udskolingen desuden får mulighed for at

omlægge tid fra understøttende undervisning til eksempelvis to-lærer-funktioner, så kan disse elever

ligeledes få en kortere skoledag. Frie Skolers Lærerforening har fra folkeskolereformens begyndelse været

skeptisk over for de meget lange skoledage, som især blev længere af de understøttende timer, og foreningen

må derfor også bifalde, at forligskredsen har taget de udeblevne resultater alvorligt og besluttet at justere

reformens uhensigtsmæssigheder. Vi er dog fortsat af den opfattelse, at der er behov for, at kommunerne i

højere grad prioriterer at afsætte midler til folkeskolerne, hvis reformens intentioner skal opfyldes.

I Frie Skolers Lærerforening er vi fortsat skeptiske, når det kommer til den understøttende

undervisning, og vi havde hellere set de ekstra midler anvendt til at styrke folkeskolen generelt.

Af bemærkningerne til lovudkastet fremgår det:

”

Til finansiering af kvalitetsløftet afsættes 128 mio. kr. i 2019,

283 mio. kr. i 2020 og 249 mio. kr. fra 2021 og frem.”

Det kræver altså, efter forligskredsens

egne prognoser, et

anseeligt millionbeløb årligt at forsøge at puste nyt liv i dette tiltag. Frie Skolers Lærerforening havde hellere set

pengene anvendt til at styrke folkeskolen overordnet. Det havde derfor været bedre at kalde al undervisning for

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

undervisning og bruge pengene på at tilføje de ønskede elementer af åben skole og alternative

undervisningsmetoder mv. til den almindelige undervisning. MEN, hvis man fastholder, at der skal være

understøttende undervisning, så er det godt, at man prioriterer, at der skal være midler til det.

Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed for spørgsmål i forbindelse med ovenstående bemærkninger til

lovforslaget.

Monica Lendal Jørgensen

Næstformand Frie Skolers Lærerforening

M: 2758 1384

E: [email protected]

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Hjørring 6. marts 2019

Høringssvar til aftale om justeringer af folkeskolereformen af 30. januar 2019

Dette høringssvar forholder sig udelukkende til aftalens to-timers begrænsning i forhold til konvertering af den un-

derstøttende undervisning på mellemtrinet og i udskolingen.

I Hjørring Kommune vil en ny lovgivning med en to-timers begrænsning i muligheden for at konvertere i henhold til §

16 på mellemtrinet og i udskolingen give skolerne mindre frihed og medføre længere skoledag for en del klasser.

I Hjørring Kommune besluttede byrådet i 2017 at uddelegere kompetencen til at udmønte § 16 b til skoledistriktsle-

derne i kommunen. Det har medført en udpræget brug af konverteringsmulighederne. Ganske enkelt fordi det giver

en bedre skole. I skoleåret 2017/2018 blev der således konverteret understøttende undervisning i 221 ud af kom-

munens daværende 261 klasser.

Konverteringen beskrives af alle parter omkring skolen som en succes. Lærerne oplever, at den omlagte undervisning

bidrager til at styrke elevernes trivsel og faglige udvikling. Samtidig er konverteringerne med til at styrke såvel team-

samarbejdet og det tværprofessionelle samarbejde på skolerne. Kort sagt; det har været med til at styrke inklusions-

opgaven, kerneopgaven og kvaliteten i undervisningen.

Derfor ønsker vi ikke, at nye lovgivningsmæssige rammer skal indskrænke skolernes frihed i forhold til mulighederne

for at konvertere den understøttende undervisning.

Skolelederforeningen i Hjørring kommune og Lærerkreds Nord opfordrer aftaleparterne til at to-timers begræns-

ningen i konverteringsmulighederne på mellemtrinet og udskolingen fjernes i den endelig lovtekst.

Rikke Hedenskog

Formand for Skolelederforeningen

i Hjørring Kommune

Lars Busk Hansen

Kredsformand

Lærerkreds Nord

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

08.03.2019

Høringssvar om udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den

understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og

kompetencedækning m.v.)

Humanistisk Samfunds ønsker hermed at afgive høringssvar vedrører lovforslagets §1 punkt 6,

indsættelsen af en ny §16 d. Stk. 2, der gør det muligt for kommunalbestyrelsen at reducere

undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin for at give tid til kristen konfirmationsforberedelse.”

At indskrive en specifik religions forkyndende undervisning i folkeskoleloven er grundlæggende

imod:

•

EU’s menneskerettighedskonventions Artikel 9, stk. 1: Enhver har ret til at tænke frit og til

samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro

samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin

religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse

skikke.

FN’s menneskerettighedserklærings Artikel 18: Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og

religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten

alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller

tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Børnekonventionens art. 14 stk. 1: Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til

tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed.”

•

Ved at åbne for, at kristen konfirmationsforberedelse kan erstatte understøttende undervisning,

giver man Folkekirkens forkyndende konfirmationsforberedelse en særlig status i den danske

folkeskole, der viser, at staten mener, at netop denne tros læresætninger har en karakter, så den

kan betragtes som værende undervisning frem for forkyndelse. Intet livssyn bør have denne

særstatus i den danske folkeskole.

Humanistisk Samfund tager på det kraftigste afstand fra forkyndende undervisning i den danske

folkeskole.

Vi undrer os over, at man foreslår en lovændring på baggrund af en evaluering af forsøget fortaget

af Epinion for undervisningsministeriet (Rapport: Konfirmationsforberedelse. EVALUERING AF

RAMMEFORSØG I FOLKESKOLEN), hvis overordnede konklusion lyder: at der ikke kan findes bevis

for, at rammeforsøget har betydning for elevernes trivsel og faglighed. Det står dog helt klart, at

især præster og elever, ikke overraskende, er yderst tilfredse med muligheden for at

implementere konfirmationsforberedelsen i skoledagen. Skolerne er dog mere kritiske overfor at

integrere konfirmationsforberedelse i skoledagen.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Vi har noteret os, at undervisningsministeren i svaret på spørgsmål 224 fra Pelle Dragsted (EL)

omhandlende evalueringen af forsøgsordningen med erstatning af understøttende undervisning

med konfirmationsforberedelse fremhæver, at konfirmationsforberedelse ikke er undervisning.

Dette harmonerer imidlertid dårligt med, at:

•

Konfirmationsforberedelse kan erstatte understøttende undervisning, der af

undervisningsministeriet selv definerer at aktiviteterne i understøttende undervisning skal:

understøtte den faglige undervisning og/eller styrke eleverne personligt med

læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Og at

eleverne i understøttende undervisning får mulighed for faglig fordybelse og for at arbejde

bredt med deres evner og interesser.

Undervisningsministeriet har foretaget en evaluering af det faglige udbytte af denne

ordning.

lovforslaget angiver, at børn, der ikke skal konfirmeres, skal have tilbudt understøttende

undervisning, men den angiver

ikke,

at børn, der modtager konfirmationsforberedelse skal

have mulighed for understøttende undervisning på et andet tidspunkt (selv om de er

bundet til at gå til konfirmationsforberedelse på det tidspunkt, der er aftalt mellem

kommunalbestyrelsen og folkekirken). Dette må betyde at konfirmationsforberedelsen

betragtes som en fyldgyldig erstatning for den faglige undervisning, læringsparathed,

sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel, som det fremgår, er formålet

med den understøttende undervisning

•

Lovforslaget er således hvad angår §16d stk. 2 et skridt i retning af yderligere diskrimination til

fordel for Folkekirken. Humanistisk Samfund skal derfor foreslå, at der ikke indsættes et nyt §16d

stk. 2.

Med venlig hilsen

Lone Ree Milkær

Forperson

Humanistisk Samfund

[email protected]

Tlf. 20 71 11 13

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Danmark

E-mail:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL +4591325659

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 19/00573-2

HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (JUSTERING AF

FAGRÆKKEN OG DEN UNDERSTØTTENDE

UNDERVISNING, AFKORTNING AF SKOLEUGENS

LÆNGDE, ANSÆTTELSE AF SKOLELEDERE OG

KOMPETENCEDÆKNING M.V.)

Undervisningsministeriet har ved e-mail den 8. februar 2019 anmodet

om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger over

udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (justering af

fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af

skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning

m.v.)

Der henvises til ministeriets sagsnummer: 19/02277

Instituttet har ingen bemærkninger.

6. MARTS 2019

Med venlig hilsen

Trine Otto Hansen

FULDMÆGTIG

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den un-

derstøttende undervisning mv.

Dato: 8. marts 2019

Sags ID: SAG-2019-01049

Dok. ID: 2728307

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3480

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5

Generelle bemærkninger

KL takker for muligheden for at komme med høringssvar.

KL finder det positivt, at der nu er indgået en bred politisk aftale om folke-

skolen og håber, at dette kan sikre stabilitet om skolen.

KL finder det herudover positivt, at fokus med lovændringerne fortsat er

at sikre målene i folkeskolereformen. Alle elever i folkeskolen skal uanset

social baggrund lære så meget de kan og trives. Dette kræver fortsat

gode vilkår for både faglighed, variation i skoledagen, bevægelse, åben

skole samt lektiehjælp og faglig fordybelse.

KL er tilfredse med og finder det afgørende, at det fortsat er kommunal-

bestyrelsen, der har kompetencen til at træffe beslutning i forhold til at

udmønte mulighederne for at konvertere den understøttende undervis-

ning.

KL er bekymrede for, om det foreslåede kvalitetsløft af den understøt-

tende undervisning kan realiseres, hvis de udvidede muligheder for at re-

ducere i samme undervisning anvendes fuldt ud.

KL er meget bekymrede for, om de øgede registrerings- og dokumentati-

onskrav, der lægges op til, vil medføre et øget bureaukrati, der fjerner fo-

kus fra elevernes læring og trivsel. Lederens tid vil blive optaget af dette

fremfor den nødvendige faglige ledelse.

KL tager forbehold for de økonomiske forudsætninger lovforslaget bygger

på og imødeser forhandlinger om økonomien. Det er naturligvis en forud-

sætning, at justeringerne er fuldt finansieret.

KL gør opmærksom på de udfordringer, det vil medføre for kommuner og

skoler, at store dele af lovændringerne vil skulle træde i kraft allered e au-

gust 2019 i lyset af, at l planlægningen af det kommende skoleår allerede

er påbegyndt.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Lovforslaget elementer:

§5

Udvidelsen af de vejledende timetal for historie, billedkunst og 2. frem-

medsprog samt flytningen af vejledende timetal for idræt fra mellemtrin-

net til overbygningen og opsplitningen af timetal til håndværk og design

og madkundskab giver skolerne øgede bindinger, som skaber mindre

fleksibilitet, og derved er der mindre lokalt råderum i forhold til tilrette-

lægge efter konkrete behov.

Endvidere vil der med håndværk og design på fire årgange og madkund-

skab på kun to, ske en nedprioritering af faget madkundskab, som er et

vigtig praksisfagligt fag, som også har en væsentlig sundhedsdimension.

KL mener, det er en uheldig nedprioritering.

Med billedkunst på seks årgange, håndværk og design på fire årgange

samt valgfag, vil der være en fordyrende faglokaleproblematik på sko-

lerne. Det samme gælder for idræt i de kommuner, hvor man har etable-

ret overbygningsskoler, og derfor har flere klasser, som skal have mere

tid i idrætslokalet.

På mellemtrinet anvendes den ekstra idrætstime ofte til svømmeunder-

visning, hvis det skal fastholdes, vil idræt enten få trange kår eller den

understøttende undervisning, vil blive reduceret til fordel for svømning.

§14b.

KL tager ændringen til efterretning. KL ønsker, at drøfte de økonomiske

forudsætninger for den øgede åbningstid i de kommunale fritidstilbud, der

følger af ændringen.

§16a

KL bakker op om og finder det foreslåede kvalitetsløft af den u nderstøt-

tende undervisning positivt. Herunder understregningen af det afgørende

i, at den understøttende undervisning fortsat skal fungere som fleksibel

undervisningstid og sikre en mere varieret skoledag, hvor eleverne mø-

der differentierede undervisningsformer, åben skole, bevægelse og lek-

tiehjælp af høj kvalitet på alle skoler.

KL er stærkt bekymrede for, at den registrerings- og dokumentationsprak-

sis, der lægges op til med detaljerede timeindberetninger mv., vil virke i

modsætning til intentionerne med dette kvalitetsløft af den understøt-

tende undervisning. En detaljeret timeindberetning begrænser de flek-

sible muligheder for at skabe en sammenhængende skoledag. Fx bliver

det en udfordring at registrere en ekskursion for eleverne, når der skal re-

gistreres tidsforbrug på enkeltdele. Hvad er faglig fordybelse i faget, hvad

er åben skole, og hvad er bevægelse?

§16b

KL finder det afgørende, at beslutningskompetencen til anvendelse af

§16b fortsat ligger i kommunalbestyrelsen.

Dato: 8. marts 2019

Sags ID: SAG-2019-01049

Dok. ID: 2728307

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3480

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Der vil være en ressourceproblematik som følge af, at den sparede res-

source på skoledagens længde skal anvendes i skoletiden samtidig med,

at der vil være behov for øget åbningstid i fritidstilbud.

§16d

KL finder det afgørende, at beslutningskompetencen til at anvende den

nye bestemmelse ligger i kommunalbestyrelsen.

Det bør præciseres i bemærkningerne til loven, at oplistningen af de for-

mål, som kan bringes i anvendelse, ikke er udtømmende, og at kommu-

nalbestyrelsen tager stilling til, hvad der lokalt er relevant.

KL opfordrer til, at undervisningsministeriet inviterer KL til samarbejde

om, hvordan bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at

følge anvendelsen af de ressourcer, der måtte blive frigivet ved brug af

§16d, skal udmøntes.

Det er i øvrigt upræcist, hvilke krav, der stilles til et frivilligt undervis-

ningstilbud for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelsen.

§40 stk. 6, og §44, stk.7

Lovforslaget bør præciserer, at det er et forældrevalgt bestyrelsesmed-

lem, som skal være repræsentant i ansættelsesprocessen. Medarbejder-

siden er i forvejen repræsenteret i et ansættelsesforløb.

Med henvisning til tavshedspligt og beskyttelse af ansøgere til lederstille-

ringer, vil det være problematisk at skolebestyrelsesmedlemmet får mu-

lighed for at dele oplysninger om ansøgerne med de øvrige skolebesty-

relsesmedlemmer.

§40, stk.7,1.

KL tager til efterretning af målene for fuld kompetencedækning er blevet

udskudt, men havde gerne set at regeringen og KL havde haft en reel

drøftelse af disse mål, sådan som det blev aftalt under årets økonomifor-

handlinger.

Kravet om kompetencedækning udvides ifølge lovbemærkninger til også

at dække de obligatoriske praksis/musiske valgfag, og herved vil kommu-

nerne fortsat stå over for et øget efteruddannelsespres, hvilket også vil

komme til at afspejle sig i skolernes vikarforbrug.

Endvidere er det en forudsætning for KL, at de uforbrugte midler til kom-

petencedækningsindsatsen kan anvendes til og med 2025.

§40 a, stk 1, 2. pkt.

KL ser positivt på en øget anvendelse af kvalitetsrapporten til kvalitativ

opfølgning på skolernes indsatser. KL er bekymrede for hvorvidt det der

lægges op til vil være en bureaukratiserende registreringspraksis, som

ikke understøtter kvalitetsløftet i den understøttende undervisning. For

KL er kvalitetsrapporten et væsentligt kommunalt styrings- og ledelses-

værktøj. KL ønsker derfor at indgå i et samarbejde om rammerne for kva-

litetsrapporten i en kommende bekendtgørelse.

Dato: 8. marts 2019

Sags ID: SAG-2019-01049

Dok. ID: 2728307

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3480

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

§42 stk. 12, 2. pkt

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

KL støtter muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at valg-

perioden kan være 2 år for forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen.

Dato: 8. marts 2019

Sags ID: SAG-2019-01049

Dok. ID: 2728307

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3480

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

Øvrige kommentarer til lovforslaget

Lovforslaget er ikke helt konsekvent i brug af begreberne lektioner og

klokketimer. KL vil anbefale, at der konsekvent anvendes klokketimer,

som giver en planlægningsmæssig fleksibilitet, som tegner den moderne

skole.

Lovforslaget indbefatter et voldsomt øget krav om dokumentation, som

går i mod alle aftaler indgået mellem regeringen og KL om afbureaukrati-

sering, og som tangerer overenskomstområdet. Intentionerne for den un-

derstøttende undervisning, som fint er beskrevet i lovbemærkninger side

28 og 29

–

er i modsætning til at sætte timer på enkeltdele jf side 10 lov-

ændringen om den understøttende undervisning.

Aftalens øvrige elementer

Folkeskoleaftalen af den 30. januar 2019 indeholder endvidere en

række elementer, som ikke er omfattet af selv lovforslaget, der er

sendt i høring. KL vil kommentere på udvalgte elementer:

Forenkling af elevplan

KL ser frem til at indgå i et samarbejde om, hvordan vi sammen kan blive

klarere på formålet med elevplanen og gentænke indhold og form . Elev-

planen skal være et godt redskab til feedback og samtale med eleven, og

samtidig skal den bruges til at understøtte det gode samarbejde med

hjemmet.

Færre vikarer

KL ser frem til det fortsatte arbejde med at reducere vikarforbruget i fol-

keskolen.

Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen

KL mener det er fornuftigt, at der igangsættes et arbejde med kortlægge,

hvordan de faglige bindinger for de tværgående temaer it og medier samt

innovation og entreprenørskab kan reusseres ved at temaerne målrettes

færre fag.

Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen

KL ønsker lige at understrege, at en forudsætning for en øget didaktisk

frihed og styrket professionel dømmekraft er stæk faglig ledelse og pro-

fessionelle læringsfællesskaber.

KL er i forhold til økonomiske forudsætninger for aftalen bekymrede i for-

hold til følgende:

–

Der er er ikke kompenseret for forældrebetalingsandelen i SFO, og der

er ikke i tilstrækkelig grad kompenseret for det nødvendige kvalitetsløft

som der er behov for i SFO, som konsekvens af lovændringerne.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

–

Den øgede dokumentation, som i sig selv trækker ressourcer fra sko-

len, men som samtidig har den virkning, at planlægningen af skoleda-

gen bliver ufleksibel.

–

Der vil blive et øget behov for faglokaler

–

Aftalen udvider behovet for kompetencedækning

–

Aftalen giver kommunerne udfordringer med at tilpasse buskørslen for

eleverne.

KL tager forbehold for den politiske behandling af høringssvaret I KL's

bestyrelse. KL's Børne- og Undervisningsudvalg har foreløbigt behandlet

høringssvaret den 8. marts 2019.

Dato: 8. marts 2019

Sags ID: SAG-2019-01049

Dok. ID: 2728307

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3480

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

19. februar 2019

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende

undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af

skoleledere og kompetencedækning m.v.).

Klagenævnet for Specialundervisning har ingen bemærkninger til

høringen.

J.nr. 19-7487

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Venlig hilsen

Klagenævnet for Specialundervisning

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K.

6. marts 2019

Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den

understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og

kompetencedækning m. v.)

Landsforeningen tager udkastet til lov om ændring af lov om folkeskolen til efterretning med

følgende bemærkninger:



Landsforening hilser den indgåede aftale og ønsket om øget fokus på faglighed

velkommen



Aftalen kan blive et skridt i retning mod mere kvalitet i undervisningen



Landsforeningen ser i aftalen muligheder for, at den enkelte skole kan få et

øget råderum til at prioritere resurserne



Det er problematisk, at forliget indebærer, at skoledagen bliver længere

for nogle elever



Det fremgår af lovbemærkningerne, at statens opfølgning vil blive så

ubureaukratisk som muligt for kommunerne. Det bør tilsvarende præciseres,

at kommunerne ikke må ikke stille unødige bureaukratiske regler for skolerne i forbindelse

med ansøgning om og opfølgning på afkortning af skoledagen



Der må være tillid til, at skolerne bruger resurserne til at skabe kvalitet i elevernes

undervisning



Det bør i loven tydeliggøres, at det er den enkle skole, der vurderer, om de vil anvende § 16

b og § 16 d. Anvendelse af disse paragraffer kan ikke være en forudsætning i den

kommunale resursetildeling

Med venlig hilsen

Henning Rasmussen

Formand

Xclass. 10. klasse-centret i Slagelse

Willemoesvej 2 b

4200 Slagelse, tlf. 58574142

Formand Henning Rasmussen

Email:

[email protected]

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup

Telefon: 70233400

Email:

[email protected]

CVR nr. 15906987

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

www.los.dk

Dato: 8. marts 2019

Høringssavar vedr. høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af

fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse

af skoleledere og kompetencedækning m.v.)

LOS har fokus på de allersvageste elever, der ofte er anbragt udenfor hjemmet. Disse elever vil tit

være langt bagud fagligt i forhold til deres klassekammerater.

Generelt tilslutter LOS sig forslag som sigter mod bedre muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af

undervisningen herunder, at den understøttende undervisning anvendes til realisering af mere

varierede skoledag under forudsætning af, at det understøtter folkeskolens formål.

Emotionelle og kognetive udfordringer gør, at ikke alle elever har ressourcer til at gennemgører en

hel skoledag og at mange elever har brug for en afvekslende skoledag med større vægt på praksis

faglig ulighed. LOS tilslutter sig lovforslaget om, at tillægge praksisfaglighed større vægt i

folkeskolen og ser derfor positivt på ændringen og folkeskolelovens §5 stk. 2

nr. 2, lita c-d, der

udvidder muligheden for undervisning i praktiske fag.

Ligeledes er LOS positive overfor ændringsforslaget i §14 b om at nedsætte minimumstimetallet for

elever i 1.-3. klasse fra 1200 til 1110 timer om året.

Endelig tilslutter LOS tilslutter sig indførsel af §16 d

om fravigelse af varighed på

undervisningstiden på 4.-9 klassetrin og 7. eller 8. klassetrin, med henblik på tilrettelse af

understøttende undervisning

Med venlig hilsen

Carsten Trannerup

Fagkonsulent

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Skole og Forældre

Frederiksborggade 5, 2. sal

1360 København K

Tlf. 3326 1721

[email protected]

www.skole-foraeldre.dk

Undervisningsministeriet

Departementet

Email:

[email protected];

[email protected]

Dato: 7. marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den

understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og

kompetencedækning m.v.)

Forældreorganisationen Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar og hilser

aftalen om justeringen af folkeskolereformen velkommen.

Justering af fagrækken

Skole og Forældre tilslutter sig intentionen om et stærkt fokus på faglighed, og de foreslåede

justeringer virker hensigtsmæssige.

Understøttende undervisning

Den understøttende undervisning med elementerne åben skole, bevægelse samt lektiehjælp og faglig

fordybelse var en vigtig og god nyskabelse i folkeskolereformen. Mange elever har fået en mere

varieret skoledag med mere samarbejde på tværs af fag og mellem skolen og det omgivende

samfund. Som følgeforskningen også viser, har vi med lektiehjælp og faglig fordybelse et greb, der

virker i forhold til at bryde negativ social arv.

Det er dog også Skole og Forældres erfaring, at en del skoler oplever, at det er svært at få den

understøttende undervisning organiseret og ført ordentligt ud i livet. Det er derfor godt, at

aftalepartierne fastholder den understøttende undervisning og vil sikre en mere tydelig beskrivelse af

formål og indhold ved at gennemskrive lovens bemærkninger og supplere med pædagogisk vejledning

til lærere, pædagoger og skoler med forslag til organisering, tilrettelæggelse af undervisningen,

undervisningsmetoder og indholdsvalg mv.

For at sikre den bedst mulige lokale forankring vil Skole og Forældre også fortsat støtte

skolebestyrelserne i deres arbejde med principperne for undervisningens organisering og herunder

den understøttende undervisning.

Skoledagens længde

Skole og Forældre har gennemført flere undersøgelser blandt forældre til børn i folkeskolen, som

viser, at en stor andel af forældrene og i særlig grad forældre til børn i udskolingen er utilfredse med

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

skoledagens længde. Arbejdet med inklusion har i samme periode krævet et øget pædagogisk fokus,

som har givet mange skoler anledning til at konvertere tiden via § 16 b til to-voksen ordning, hvor der

var særligt behov. Denne udvikling gav mange elever en kortere skoledag end rammerne umiddelbart

tilsagde, og dermed bedre balance mellem rammer og indhold i skolen, såvel som mere fritid.

Det er derfor bekymrende, at lovforslaget samlet set kan betyde en længere skoledag for klasser, hvor

skoledagens længde er reduceret ved hjælp af § 16 b, trods intentioner om det modsatte.

Skole og Forældre vil på den baggrund foreslå, at kompetencen til at beslutte at anvende både § 16 b

og § 16 d lægges ud til den enkelte skoleleder og skolebestyrelse, samtidig med at det præciseres, at

kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fastlægge en økonomisk ramme for den enkelte skole, som

gør det muligt at levere kvalificeret undervisning også uden anvendelse af disse paragraffer.

Tilsynet med anvendelsen af eventuelt frigjorte ressourcer ligger dermed hos skolebestyrelsen, som

både godkender skolens budget og fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed.

Ansættelser

Skole og Forældre er enige i intentionerne om, at forældrenes inddragelse skal styrkes som del af

skolens samlede ledelse. Forslaget om, at skolebestyrelsen skal spille en mere aktiv rolle i

ansættelsen af skolelederen, er derfor godt og positivt.

Det er allerede almindeligt, at skolebestyrelsen er repræsenteret i ansættelsesudvalget, når en skole

skal have ny skoleleder, og det er kun godt, at det nu kan blive praksis i alle kommuner. Skole og

Forældre mener, at det i udgangspunktet bør foretrækkes med en forældrevalgt repræsentant fra

skolebestyrelsen, hvilket evt. kan fremgå af lovens bemærkninger.

De nuværende bestemmelser om at skolebestyrelsen udtaler sig, inden ansættelse af ledere, lærere

og pædagoger, stiller krav om en proces, der ofte virker meget tung. Især på store skoler, hvor der

ofte ansættes personale, er det meget vanskeligt at sikre, at skolebestyrelsen ved enhver ansættelse

har det fornødne grundlag at udtale sig på, og at der bliver afholdt et skolebestyrelsesmøde, hvor

denne udtalelse kan vedtages, inden der træffes endelig beslutning om, hvem der skal ansættes.

Skole og Forældre vil derfor anbefale, at den foreslåede ordning med skolebestyrelsens

repræsentation i ansættelsesudvalget ved ansættelse af skolens leder kommer til at gælde alle

ansættelser i folkeskolen, hvor skolebestyrelsen i dag skal afgive udtalelse.

En sådan mere smidig forældreinddragelse understreger behovet for, at det igen bliver borgerligt

ombud at sidde i en skolebestyrelse, så skolebestyrelsesmedlemmer kan få fri fra arbejde til at deltage

i ansættelsessamtaler. Der er behov for at styrke civilsamfundets muligheder for at bidrage til

folkeskolen i forhold til arbejdsmarkedets krav.

Toårig valgperiode

Skole og Forældre støtter i høj grad intentionen om at gøre det mere attraktivt for forældre at udfylde

det vigtige hverv som repræsentanter i skolebestyrelsen, men kan ikke støtte forslaget om at

nedsætte valgperioden til to år. Det kræver tid at oparbejde kompetence til godt

skolebestyrelsesarbejde, og det kan bedst sikres gennem en fireårig valgperiode. Dette gælder af

samme grund også for andre politikere i f.eks. Folketing og Kommunalbestyrelse. Hvis man samtidig

gør brug af muligheden for forskudte valg, er der gode muligheder for at arbejde med både

kompetence og kontinuitet.

Nedsættes valgperioden til to år forventer Skole og Forældre at kompetenceniveauet i

skolebestyrelserne vil blive mindre i det omfang medlemmerne skiftes oftere ud. Derfor bør

kommunerne forpligtes til at levere kompetenceudvikling af skolebestyrelserne. En god uddannelse af

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

skolebestyrelsesmedlemmerne vil desuden i sig selv gøre det mere attraktivt at blive valgt til

skolebestyrelsen.

Omvendt kan der argumenteres for, at en to-årig valgperiode øger opstillingsgrundlaget, fordi flere vil

stille op, når der ikke stilles krav om fire års deltagelse. I dag er valget til skolebestyrelsen ikke

underlagt reglerne om borgerligt ombud. Man har derfor mulighed for at udtræde af skolebestyrelsen,

når man vil. Bliver valgperioden alligevel sat ned til to år, er der derfor endnu en god grund til at

genindføre det borgerlige ombud.

Justering af målsætning om fuld kompetencedækning

Det er en helt rigtig overordnet intention, at eleverne skal undervises af fagligt kompetente lærere, og

at målsætningen skal være høj

–

men naturligvis også realistisk.

Med venlig hilsen

Rasmus Edelberg

Formand for Skole og Forældre

Dir. tlf 2327 0538

[email protected]

Morten Kruse

Sekretariatschef for Skole og Forældre

Dir. tlf 3063 0807

[email protected]

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

København, den 08. marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K.

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af

fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens

længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.)

Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedrørende ovenstående lovforslag.

Skolelederforeningen havde gerne set, at eventuelle lovændringer først var kommet, når det omfattende

følgeforskningsprogram der blev af talt i forbindelse med Folkeskolereformens indførelse, var afsluttet,

hvilket var planlagt til at ske i 2020. Skolederforeningen håber ikke, at rapporterne i 2020 giver anledning til

yderligere lovændringer. Skolereformen var præget af en helhedstænkning, hvor de enkelte elementer var

nøje afstemt i forhold til hinanden, og Skolelederforeningen finder det uheldigt, at der allerede nu sker

justeringer som ikke har baggrund i følgeforskningsrapporterne.

Hvis de foreslåede lovændringer gennemføres, vil Skolelederforeningen naturligvis indgå på en positiv og

konstruktiv måde i arbejdet med at implementere den nye reform.

Skolelederforeningen har kommentarer til enkelte af lovforslagets bestemmelser. Kommentarerne følger den

opdeling med 13 punkter som høringsmaterialet er opdelt i.

Ad 1 Fagblokke

Skolelederforeningen finder det uheldigt, at de ændrede placeringer af fagene i fagrækken samt den ekstra

time i billedkunst, vil medføre flere bindinger, mindre fleksibilitet og samtidigt øge behovet for flere faglokaler.

Ændringerne i faget madkundskab vil desværre også virke som en reel nedprioritering af faget.

Skolelederforeningen kan konstatere, at det med vedtagelsen af den nye lov om obligatorisk praktisk/musisk

valgfag på 7.-8. klassetrin, giver god mening, at de praktisk/musiske fag slutter med udgangen af 6. klasse.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Desværre betyder det også at to fag, nemlig musik og billedkunst ender som et ”et timesfag”, hvilket kan give

særlige udfordringer for skolerne. I begrundelserne for at tilføre 2. fremmedsprog en ekstra time gøres netop

opmærksom på det uheldige ved ”et timesfag”.

Skolelederforeningen kan konstatere, at de ændringer der finder sted i forhold til timefordelingen i faget

idræt, flere steder vil betyde problemer i forhold til svømmeundervisningen på mellemtrinnet samt at den

ekstra time der er flyttet til udskolingen især vil blive brugt til forberedelse af en eventuel prøve og således

ikke i så høj grad vil bruges til bevægelse. Flere timer til idræt i overbygningen vil også give lokalemæssige

problemer i de kommuner der har organiseret sig med overbygningsskoler.

Skolelederforeningen finder det ikke hensigtsmæssigt at flytte en lektion i faget dansk fra 3. til anden klasse.

Skolerne har succes med hurtigt at lære børn at læse, men undersøgelser har vist, at når faglig læsning for

alvor begynder og når der er øget behov for træning i faget, så begynder nogle af eleverne at få problemer.

Skolelederforeningen kan konstatere, at den begrundelse der er valgt for at tillægge historie en ekstra lektion

i 9. kl., nemlig: .”

at der gives mulighed for en større tyngde i arbejdet med den dybere og mere komplekse

faglighed i faget,..”,

kunne med lige så stor vægt og sandhedsværdi bruges for alle fag i folkeskolen.

Skolelederforeningen skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at ændringerne i hvornår fagene

tilbydes, får betydning for kravene i Fælles Mål.

Ad 3

Undervisningstidens samlede varighed

Skolederforeningen er ikke tilhænger af at den samlede undervisningstid i indskolingen ændres fra 1.200

timer til 1.110 Når der fjernes tre ugentlige lektioner i indskolingen, forringes muligheder for at skabe mere

spændende læringsaktiviteter og varieret undervisning.

Ad 4 Understøttende undervisning

Skolelederforeningen har ingen kommentarer til forslaget om sproglige ændringer i Folkeskolelovens § 16 a.

I bemærkninger til lovforslaget redegøres fyldigt for de 13 hovedområder, indenfor hvilke den understøttende

undervisning med fordel kan finde sted. Med alle disse muligheder der er for den understøttende

undervisning, undrer Skolederforeningen sig over, at området samtidigt beskæres som følge af de

foreslåede lovændringer. Desuden frygter Skolelederforeningen, at den afrapportering der skal ske af det

formindskede antal lektioner til understøttende undervisning, vil blive en omfattende og tung bureaukratisk

byrde for skolerne. Kvalitet styrkes meget sjældent ved hjælp af øget kontrol og afrapportering.

Skolelederforeningen håber derfor meget at blive inddraget aktivt i arbejdet med lave et såkaldt kvalitetsløft

af den understøttende undervisning, så den politiske aftale lever op til sin titel – om øget frihed til skolerne.

Ad 5 Fravige regler for undervisningstiden -1.-3. klase samt specialklasser/skoler

Meget forskellig brug af § 16 b. har åbenbart nødvendiggjort en præcisering af reglerne for varighed af

undervisningstiden.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Skolelederforeningen kan konstatere, at skolerne i stort omfang har benyttet sig af mulighederne for at

nedskalere elevernes undervisningstid for at kunne sætte to lærere ind i klassen.

I stedet for at ændre på loven havde Skolelederforeningen hellere set, at den økonomiske ramme til skolerne

var blevet forøget, så det ikke var nødvendigt at formindske undervisningstiden for at have råd til at sætte to

lærere ind i særlig udsatte klasser.

Ad 9 Kompetencedækningen

Skolelederforeningen kan konstatere, at der sker en udsættelse af målene for kompetencedækning, så der

først i 2025 skal være 95% linjefagsdækning (eller tilsvarende kompetencer) samt en udskydelse af delmålet

på 90 % til 2021.

Skolelederforeningen kan konstatere, at kompetencedækningskravet nu også gælder for de obligatoriske

valgfag og alene af den grund bliver sværere at opnå. Da der heller ikke er den nødvendige økonomi til at

uddanne personale og samtidigt stort politisk fokus på vikardækningen bl.a. i forbindelse med uddannelse,

vil det efter Skolelederforeningens opfattelse være umuligt at nå op på de 95% - også i 2025.

Skolelederforeningen finder det meget uheldigt, at store dele af lovændringerne allerede træder i kraft

august 2019. Skolerne er allerede på nuværende tidspunkt langt i planlægningen af næste skoleår.

Skolederforeningen håber at blive inddraget i det fortsatte arbejde med at udmønte såvel lovforslaget som

de øvrige områder der er med i den politiske aftale af 30.januar, så der bliver tale om en reel frihed for

skolerne og ikke tale om øget kontrol og mere bureaukrati.

Med venlig hilsen,

Claus Hjortdal

Formand

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

7. marts 2019

Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

Team Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen.

Den danske folkeskole er en grundsten i børns udvikling - fagligt, socialt og kropsligt. Folkeskolereformen fra

2014 har skabt mange spændende muligheder for at arbejde med børnenes faglige og fysiske udvikling med afsæt

i en aktiv og varieret hverdag, og dette bør, i et trivselsmæssigt og idrætsligt perspektiv, også være et væsentligt

element i fremtidens folkeskole.

I Team Danmark finder vi det vigtig, at børn og unge igennem leg og fysisk aktivitet udvikler deres kropslige og

sociale kompetencer. Kravet om 45 minutters daglig bevægelse i folkeskolen er et godt afsæt herfor, men den

fysiske aktivitet skal implementeres med høj kvalitet, hvis man vil opnå den ønskede effekt. Hvorvidt dette sker

ude på skolerne i dag, er der for nuværende ikke et overblik over, og dette bør derfor indtænkes i en evaluering

af Folkeskolereformen.

I Team Danmark arbejder vi strategisk med talentudvikling i dansk idræt og understøtter udviklingen af idræts-

og uddannelsesmiljøer, hvori børn og unge kan udfolde deres personlige og sportslige potentialer. Det gør vi

blandt andet på baggrund

af Team Danmarks ”Aldersrelaterede Træningskoncept

2.0”

og Team Danmarks

Talentkoncept. Et væsentligt element er, at uddannelse og idræt ikke skal ske på bekostning af hinanden, og at

man strukturelt skal udnytte de synergier, der ligger i samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og det

frivillige foreningsliv.

Team Danmark har formelt samarbejde med 23 kommuner, der blandt andet arbejder med særlige tilbud til

talentfulde atleter i udskolingen (talentklasserne). Det er vigtigt at bevare en grad af fleksibilitet i folkeskolen,

uden at det må ske på bekostning af kvaliteten i uddannelsen. Dette for at kunne skabe en ramme hvori eleverne

kan imødekomme de uddannelsesmæssige og sportslige krav, de møder i en travl hverdag.

Team Danmark har ikke konkrete bemærkninger til lovforslaget, men med afsæt i ovenstående bidrager vi gerne

til den fortsatte udvikling af den danske folkeskole.

Team Danmark står til rådighed i tilfælde af spørgsmål eller hvis der er behov for at uddybe ovenstående.

Med venlig hilsen

Anders Voigt Tinning

Konsulent, Team Danmark

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Høringssvar i forbindelse med Lov om ændring af lov om

folkeskolen

Sagsnr.:19/02277

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Justering af fagrækken og den understøttende undervisning,

afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og

kompetencedækning m.v.)

Landsforeningen Ungdomsringen er en idé-politisk interesseorganisation,

der arbejder for et aktivt og demokratisk børne- og ungeliv.

Ungdomsringen repræsentere over 120.000 børn og unge i landets

klubber og ungdomsskoler og ungdomshuse.

Ungdomsringen var meget aktiv og engageret i debatten om og

udmøntningen af den nye Skolereform på alle niveauer.

Fra det landspolitiske niveau, til den lokale kommunale udformning og

helt ud til vores medlemmer i fritids- og ungdomsklubber og

ungdomsskoler, de unge og de medarbejdere, der blev direkte berørte af

reform og dens indvirkninger på det fritids- og ungdomspædagogiske

område.

Ungdomsringen ønsker med denne udtalelse, at gøre opmærksom på;

- at alle børn og unge uanset alder, køn, etnicitet, faglige vanskeligheder

eller funktionsnedsættelser har ret til at være en del af et inkluderende

læringsfællesskab. Vi har erkendt, at en lovændring kunne være et af de

håndtag, der skulle drejes på for at understøtte dette, men vi

understreger også igen, at det ikke kan gøres uden at sikre de fornødne

ressourcer til den store opgave at sikre inklusion i den danske folkeskole.

Med lov om ændring af lov om folkeskolen

og forslaget om en mulighed

for at forkorte skoledagen, vil Ungdomsringen gøre opmærksom på, at

med en forkortelse af skoledagen, bør der tilføres midler og ressourcer

tilbage til fritidsområdet.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Ungdomsringen ønsker med denne udtalelse at pege på, at klubbernes og

ungdomsskolernes mere helhedsorienterede og eksperimenterende

tilgang til de unge, deres motivation og læring og de pædagogiske

læringslandskaber de indgår i

–

er vigtige bidrag og perspektiver på tværs

af både skole og fritid.

Fritiden har været under pres i forlængelse af den længere skoledag,

hvilket undersøgelser allerede peger på kan have en negativ betydning i

forhold til udsatte børn og unges deltagelse i fritidstilbud.

Derfor hilser vi et kvalitetsløft af understøttende undervisning

velkommen, hvor vi vil anbefale et tættere samarbejde med klubber og

ungdomsskoler og at klubber og ungdomsskoler indskrives i lovteksten

sammen med øvrige aktører.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet - Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 Kbh. K

Lumbyvej 19 D

5000 Odense C

66 14 91 49

[email protected]

ungdomsskoleforeningen.dk

[email protected]

Ditte [email protected]

Deres sagsnr.: 19/02277

Odense, 7. mar. 2019

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om folke-

skolen (justering af fagrække og den understøttende undervisning, af-

kortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompeten-

cedækning m.v.)

Ungdomsskoleforeningen er tilfredse med, at mulighederne for den bebudede af-

kortning af skoledagen er størst for indskolingsårgangene og mindre i udskolin-

gen. Dels må det forventes, at de noget ældre udskolingselever er mere robuste,

men ikke mindst er det nødvendigt med undervisningstimer, hvis reformens in-

tentioner om mødet med en anderledes undervisning skal kunne indfries samtidig

at tilgodese ønsker om et højt fagligt niveau i de traditionelle boglige fag og mere

introduktion af praksisfaglige fag og uddannelser.

Derfor er vi også lidt bekymret for § 16b stk. 2’s åbning for, at man lokalt kan

beslutte at forkorte i timerne til den understøttende undervisning i de store klas-

ser. Vi kan frygte, at det på sigt vil føre til nemme løsninger fremfor at have fo-

kus på de enkelte elevers behov for tiltag der understøtter nødvendig faglighed

eller mulighed for at åbne op til den omverden de snart skal ud i.

Endelig vil vi anbefale mest mulig fleksibilitet lokalt i tilrettelæggelsen af under-

støttende undervisning, herunder placering af timer. Hvis intentionerne om en

åben skole skal udfoldes, er der nødvendigt at tage højde for, at civilsamfundet

ikke nødvendigvis står til rådighed mandage-fredage kl. 8-15.

Venlig hilsen

Ejnar Bo Pedersen

Sekretariatschef