L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 226 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

Høringsnotat

til

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøtten-

de undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetence-

dækning m.v.).

1. Indledning

Et udkast til forslag til lov om ændring af Lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagræk-

ken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og

kompetencedækning m.v.) har i perioden fra den 8. februar 2019 til den 8. marts 2019 været i ekstern

høring hos 91 myndigheder og organisationer. Udkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget høringssvar fra 28 af de hørte myndigheder og organisationer, herunder et samlet hø-

ringssvar fra Danmarks Lærerforening vedlagt høringssvar fra flere af de faglige lærerforeninger.

Derudover er der modtaget uopfordrede høringssvar fra Humanistisk Samfund, Danske Fysioterapeu-

ter, biskoppen over Viborg Stift Henrik Stubkjær og BUPL - Lederforeningen. 22 høringssvar indehol-

der bemærkninger til lovudkastet. En oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og organisationer

der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende bemærkninger i lovudkastet:



I § 1, nr. 7, præciseres det, at skolebestyrelsens repræsentant ved ansættelse af en ny skoleleder skal

vælges blandt forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen.



I bemærkningerne til § 1, nr. 5, er der foretaget en tilføjelse til bemærkningerne til bestemmelsen i

§ 16 b, stk. 4, således at det bl.a. fremgår, at kravet om at blive tilbudt et relevant fritidstilbud ved

afkortning af skoleugens længde efter den foreslåede bestemmelse i § 16 b alene vil gælde for ele-

ver, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet.



I bemærkningerne til § 1, nr. 6, er der foretaget en præcisering af beskrivelsen af forudsætningerne

for at afkorte skoleugens længde efter den foreslåede bestemmelse i § 16 d, stk. 1.



I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er der foretaget en justering af beskrivelsen af den forventede

udmøntning af bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte nærmere regler om kvalitetsrapporten.

Der er herudover foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og

Sundhedsskoler, Foreningen Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier, Institut for Menne-

skerettigheder, Klagenævnet for Specialundervisning og Rigsrevisionen har meddelt, at de ikke har be-

mærkninger til lovforslaget.

4. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget

4.1. Generel afkortning i indskolingen

Dansk Friskoleforening, Esbjerg Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Ungdomsskoleforeningen

og Landsorganisationen for Sociale Tilbud bakker op om forslaget om at reducere den samlede under-

visningstid i indskolingen til 1.110 timer.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

Danmarks Idrætsforbund bemærker, at flere skoler bruger den understøttende undervisning til at arbej-

de med bevægelse, hvorfor det bekymrer foreningen at skoleugen afkortes på bekostning af den under-

støttende undervisning. Foreningen anfører, at dette vil medføre et yderligere behov for, at lærerne,

pædagoger og skoleledere får et kompetenceløft, der sikrer, at de er klædt på til at integrere bevægelse i

skolens øvrige fag. Derudover udtrykker foreningen bekymring for, at afkortningen af skoledagen bety-

der et kompromis med den varierede skoledag.

Dansk Industri støtter generelt den længere og mere varierede skoledag, som folkeskolereformen fra

2013 medførte. Foreningen udtrykker derfor bekymring for at skoledagen afkortes.

FOA mener, at det er for tidligt at skære i kvantiteten af den understøttende undervisning, inden det er

fuldt implementeret, herunder at hensynet til de mest udsatte børn bør veje tungest.

Skolelederforeningen er ikke positiv overfor nedsættelse af den samlede undervisningstid i indskolin-

gen, da det efter foreningens opfattelse forringer mulighederne for at skabe spændende læringsaktivite-

ter og varieret undervisning.

Undervisningsministeriet bemærker, at den foreslåede ændring af timetallet i indskolingen følger af den politiske aftale af

30. januar 2019. Folkeskolereformen, der blev indført i 2014, bliver fulgt af et omfattende følgeforskningsprogram, som

har vist, at der fire og et halvt år efter reformen ikke har været markant fremgang i elevernes faglige niveau. De politiske

partier bag den nye politiske aftale ønsker på denne baggrund at foretage nogle justeringer med henblik på at sikre bedre

vilkår for både faglighed, variation i skoledagen, bevægelse, åben skole samt lektiehjælp og faglig fordybelse.

Det bemærkes, at når undervisningstiden i indskolingen bliver kortere, så forudsættes det at medføre en øget aktivitet i

fritidstilbuddene, hvilket der er taget højde for i den økonomi, der ligger til grund for den politiske aftale.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Dansklærerforeningen støtter afkortning af skoleugens længde, og anbefaler at justeringen sammen-

stemmes med beskrivelserne i Fælles Mål, således at der ikke forventes mere rent fagligt, end det tids-

mæssigt er muligt.

Undervisningsministeriet bemærker, at den foreslåede reduktion af den samlede undervisningstid i indskolingen sker ved

at reducere tiden til den understøttende undervisning. Der er således ikke behov for at justere Fælles Mål i forbindelse med

den generelle afkortning af skoleugen for indskolingen.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.2. Konvertering af understøttende undervisning, herunder til andre indsatser samt for at give

plads til tiden til konfirmationsforberedelse

BUPL bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, om kommunerne vil skulle stille fritidstilbud

til rådighed for alle børn, der bliver omfattet af en kortere skoledag, eller om det kun omfatter de ele-

ver, der allerede er tilmeldt en fritidsordning.

Børne- og Kulturchefforeningen ser positivt på, at rammerne for skoledagens længde fastlægges, og at

rammerne for konvertering af understøttende undervisning nu er præciseret. Foreningen undrer sig

over, at kravet om årlig ansøgning om konvertering fastholdes, og at kommunerne kan træffe princip-

beslutning om ikke at anvende den foreslåede bestemmelse i lovens § 16 d, mens det ikke vil være mu-

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

ligt at træffe principbeslutning om, at bestemmelsen skal anvendes på kommunens skoler, idet der er

krav om ansøgning fra skolen. Foreningen peger på, at det kan være driftsmæssigt og personalemæssigt

problematisk, herunder at beslutningen kun træffes for ét år ad gangen, da beslutning om at benytte

konverteringsmuligheden vil føre til merudgifter på skole-fritidsområdet. Foreningen opfordrer til, at

der tilføjes mulighed for at benytte de frigivne ressourcer fra anvendelsen af § 16 d til mentorordninger

og udviklingssamtaler, samt mulighed for at anvende ressourcerne til undervisning tilpasset elevernes

faglige udvikling på tværs af klassetrin.

Danmarks Lærerforening støtter generelt intentionen om øget frihed til skolerne, men udtrykker også

bekymring for, at det kan betyde, at skoledagen på nogle skoler bliver længere. Når det kommer til an-

søgning om, og opfølgning på, afkortning af skoledagen, anbefaler foreningen, at det præciseres, at

kommunerne ikke må stille unødige bureaukratiske regler. Foreningen foreslår at fjerne loftet over den

tid, der med den foreslåede § 16 d, stk. 1, vil kunne konverteres til andre indsatser, eller at gøre be-

stemmelsen til et supplement til den hidtil gældende § 16 b, så der fortsat i særlige tilfælde vil kunne

konverteres understøttende undervisning på 4.-9. klassetrin.

Lærerkreds Nord samt Frederikshavn og Hjørring Kommune har i tillæg til Danmarks Lærerforening

afgivet høringssvar, hvori de giver udtryk for, at den foreslåede ændring af lovens § 16 b og den fore-

slåede bestemmelse i lovforslagets § 16 d, vil indebære en indskrænkning i de pågældende kommuners

nuværende praksis for konvertering af tid til understøttende undervisning og opfordrer i den forbindel-

se til, at det foreslåede loft over konvertering fjernes.

Dansk Industri er bekymret for, at den foreslåede bestemmelse i lovens § 16 d, kan betyde, at skoleugen

bliver kortere, uden at der er en særlig begrundelse for det, og at det ugentlige timetal vil variere betyde-

ligt afhængigt af, hvor eleverne går i skole.

Danske Skoleelever er positiv overfor, at kravene til konvertering i medfør af lovens § 16 b skærpes,

herunder at der kræves fornyet ansøgning årligt på klassebasis. Foreningen understreger vigtigheden af

kontrol med omprioriteringen af de frigjorte midler, så midlerne bliver brugt på støtte i den pågældende

klasse.

Esbjerg Lærerforening bakker op om klare rammer for anvendelsen af § 16 b.

Landsorganisationen for Sociale Tilbud tilslutter sig den foreslåede § 16 d om muligheder for fravigelse

af den samlede undervisningstid i 4.-9. klasse.

KL er positiv overfor, at det fortsat vil være kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at træffe

beslutning om at benytte mulighederne for at konvertere tid til understøttende undervisning. Forenin-

gen opfordrer til, at det præciseres i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i lovens § 16 d, stk.

1, at oplistningen af formål, som kan bringes i anvendelse ikke er udtømmende, og at kommunalbesty-

relsen tager stilling til, hvad der lokalt er relevant.

Skole og Forældre anfører, at den foreslåede ændring i § 16 b og den foreslåede bestemmelse i lov-

forslagets § 16 d, samlet set kan betyde en længere skoledag for klasser, der allerede benytter de nuvæ-

rende muligheder i § 16 b. Foreningen foreslår, at kompetencen til at beslutte, om konverteringsmulig-

hederne benyttes, lægges ud til den enkelte skoleleder og skolebestyrelse, samt at kommunerne forplig-

tes til at tildele en økonomisk ramme, der vil gøre det mulig at levere kvalificeret undervisning indenfor

en skoleuge, hvor der ikke er anvendt konverteringsmuligheder.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

Skolelederforeningen bemærker, at der har været en udbredt anvendelse af lovens § 16 b med henblik

på at kunne sætte to lærere ind i undervisningen, og foreningen foreslår på denne baggrund i stedet at

tildele en økonomisk ramme til skolerne, så de kunne indsætte to lærere i undervisningen, uden samti-

digt at afkorte undervisningstiden.

Ungdomsskoleforeningen er bekymret for den foreslåede bestemmelse i lovens § 16 d, stk. 2, herunder

om der vil blive truffet for lette beslutninger uden fokus på de enkelte elevers behov for tiltag, der un-

derstøtter fagligheden eller mulighed for at åbne skole op overfor omverdenen.

Undervisningsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning har til formål at skabe klare rammer for kommuner og

skolers brug af folkeskolelovens hidtil gældende § 16 b. Baggrunden herfor er, at den hidtidige retstilstand har fundet

uklart udtryk, og at undersøgelser har vist, at den udbredte anvendelse af bestemmelsen tyder på, at den benyttes i videre

omfang og i andre situationer end det, der var intentionen med bestemmelsen.

Det foreslås derfor, at der skal indføres en generel mulighed for at kunne træffe beslutning om at konvertere op til to

klokketimers understøttende undervisning på mellemtrin og i udskolingen til nogle nærmere bestemte konkrete formål, der

udløser tilsvarende personaleforbrug, såfremt der er lokalt ønske og behov herfor på den enkelte skole. Det bemærkes i den

forbindelse, at Undervisningsministeriet har justeret i beskrivelsen af kravene til afkortning af skoleugens længde i be-

mærkningerne til § 1, nr. 6, således at det mere tydeligt fremgår, at det er fælles for de konkrete formål, der vil kunne

konverteres understøttende undervisning til, at konverteringen sker til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende persona-

leforbrug i undervisning, samt at disse aktiviteter skal komme de elever til gavn, som afkortningen vedrører.

Undervisningsministeriet anerkender, at de foreslåede ændringer nogle steder kan medføre, at skolerne fremadrettet vil

skulle give eleverne flere timers understøttende undervisning, end de har givet hidtil. Det bemærkes i den forbindelse, at det

for aftalepartierne har været afgørende at sikre, at en øget lokal frihed til at konvertere understøttende undervisning ikke

igen fører til meget store forskelle i elevernes undervisningstid på tværs af landet. Dette er bl.a. baggrunden for det foreslåe-

de loft over, hvor meget tid skolerne kan afkorte med efter den foreslåede bestemmelse i § 16 d, stk. 1.

Undervisningsministeriet bemærker, at der ved afkortning af skoleugens længde efter de foreslåede bestemmelser i § 16 b

og § 16 d, stk. 1, vil skulle stilles et relevant fritidstilbud til rådighed for eleverne i de timer, som skoleugen afkortes med.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at denne forpligtelse alene gælder over for elever, der i forvejen deltager i fritidstilbud-

det, hvilket er blevet præciseret i bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL finder det upræcist, hvilke krav der stilles til det frivillige undervisningstilbud til elever, der ikke

deltager i konfirmationsforberedelse.

Børne- og Kulturchefforeningen finder, at den forslåede bestemmelse i § 16 d, stk. 2, om mulighed for

afkortning for at gøre plads til tiden til konfirmationsforberedelse, er uklart formuleret og efterlyser

klare krav og rammer for det frivillige undervisningstilbud, der skal stilles til rådighed.

Religionslærerforeningen bemærker, at den foreslåede bestemmelse i lovens § 16 d, stk. 2, herunder

kravet om, at skolen skal stille et frivilligt tilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmati-

onsforberedelsen, bidrager til en opfattelse af, at konfirmationsforberedelsen er en del af skolens un-

dervisning.

Undervisningsministeriet bemærker, at der med den foreslåede bestemmelse gives mulighed for at træffe beslutning om at

afkorte undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin med henblik på at gøre plads til tiden til konfirmationsforberedelse.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

Der er således ikke ændret på, at konfirmationsforberedelsen ikke er en del af folkeskolens undervisning. Den omstæn-

dighed, at skolerne vil skulle stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmati-

onsforberedelse, medfører efter Undervisningsministeriets opfattelse ikke, at konfirmationsforberedelsen får karakter af

undervisning i folkeskolen. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give kommunalbestyrelserne og de lokale me-

nighedsråd bedre forudsætninger for at planlægge tiden til konfirmationsforberedelsen indenfor det tidsrum, der ellers ville

være afsat til den længere skoledag, jf. herved folkeskolelovens § 53, stk. 2. Undervisningsministeriet vil i det kommende

vejlednings- og inspirationsmateriale have fokus på et understøtte skolerne i forhold til planlægning af og indholdet i det

frivillige undervisningstilbud. Undervisningsministeriet vil inddrage folkeskolens parter i udarbejdelsen af materialet.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.3. Justering af fagrækken

BUPL ser med stor bekymring på, at der indføres flere fagtimer og skæres kraftigt i den understøttende

undervisning. Det er et tilbageskridt til den gamle skole, som forligspartierne besluttede, skulle reforme-

res. En kortere skoledag med mere traditionel faglig undervisning styrker ikke børns motivation og

læring.

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at der skabes mindre mulighed for lokal skoleudvikling, når

der skrues op for fagbindinger. Foreningen bemærker samtidig, at et øget timetal i de praktisk-musiske

fag vil give en merudgift til materialer for skolerne, og kan risikere at skabe problemer for skolerne ift.

at kunne tilbyde undervisning i relevante faglokaler. Foreningen bemærker endvidere, at eleverne med

de foreslåede ændringer i faget idræt typisk vil have et år på mellemtrinnet med svømmeundervisning i

stedet for idræt, og at der bør tages hensyn hertil i fagbeskrivelsen.

Danmarks Billedkunstlærere støtter, at billedkunst bliver obligatorisk i 6. klasse, men udtrykker bekym-

ring for, at billedkunst ikke bliver et to-timers fag, der er ligestillet timemæssigt med musik på 1. og 5.

klassetrin.

Danmarks Idrætsforbund og DGI ser positivt på tilføjelsen af den ekstra ugentlige idrætslektion i ud-

skolingen. Foreningen udtrykker dog bekymring for, at den ekstra idrætslektion sker på bekostning

af timeantallet på mellemtrinnet, og anbefaler, hvis dette bliver vedtaget, at eleverne skal have endnu

mere bevægelse i de øvrige fag og emner, hvilket vil indebære et kompetenceløft af lærerne.

Dansk Industri støtter, at der tilføres 30 ekstra fagtimer i tysk eller fransk i 5. klasse. Foreningen ud-

trykker bekymring for, at aftalen ikke prioriterer flere fagtimer i det omfang, som indgik i regeringens

oprindelige udspil, særligt at der ikke er prioriteret flere fagtimer på naturfagsområdet.

Danske Skoleelever kan godt se fornuften i eksempelvis mere koncentreret fremmedsprogsundervis-

ning, større læseindsats i 2. klasse etc. Dog mener foreningen, at det er ærgerligt, at man i denne time-

talsændring ikke ser på muligheden for at indføre mere praksisfaglighed i udskolingen.

Dansk Skoleidræt er positive overfor initiativet om flere idrætstimer i udskolingen, men udtrykker be-

kymring for, at justeringen sker på bekostning af antallet af lektioner i idræt på mellemtrinnet. Forenin-

gen anfører, at justeringen kan svække den faglige progression i faget, medføre mindre svømmeunder-

visning, der typisk er placeret på mellemtrinnet, og ikke imødekomme udfordring med, at fastholde

eleverne i fysisk aktivitet på mellemtrinet.

Den faglige forening for Håndværk og Design støtter at der for madkundskab og håndværk og design

foreslås særskilte vejledende timetal og anbefaler i den forbindelse, at timetallet for den obligatoriske

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

undervisning i håndværk og design foreslås placeret fra 3. til 6. klassetrin, således at det passer med star-

ten af et praktisk/musisk valgfag i 7. klasse. Yderligere foreslår foreningen, at der hurtigst muligt udar-

bejdes Fælles Mål for håndværk og design på 3. klassetrin, så lærerne har en ramme for undervisningen.

Foreningen fremhæver endvidere, at med undervisning i både 3.-6. klasse samt det obligatoriske valgfag

vil mange skoler opleve lokaleproblemer, hvilket i sig selv er problematisk, når det drejer sig om under-

visning i værksteder med skærpet tilsyn. Arbejder man med delehold, bliver problematikken yderligere

forværret. Dertil kommer at mange skoler fysisk er opdelte i indskoling, mellemtrin og udskoling, og

der oftest kun er lokaler til håndværk og design på mellemtrinnet. Økonomisk vil skolerne også blive

udfordret på den daglige drift i forbindelse med bl.a. udgifter til materialer, opgradering og vedligehold.

KL anfører, at udvidelsen af de vejledende timetal for historie, billedkunst og 2. fremmedsprog samt

flytningen af vejledende timetal for idræt fra mellemtrinnet til overbygningen og opsplitningen af time-

tal til håndværk og design og madkundskab giver skolerne øgede bindinger, som skaber mindre fleksibi-

litet, og derved at der er mindre lokalt råderum i forhold til at tilrettelægge efter konkrete behov. End-

videre vil der med håndværk og design på fire årgange og madkundskab på kun to, ske en nedpriorite-

ring af faget madkundskab, som er et vigtigt praksisfagligt fag, som også har en væsentlig sundhedsdi-

mension. Foreningen mener, det er en uheldig nedprioritering.

Med billedkunst på seks årgange, håndværk og design på fire årgange samt valgfag, vil der være en for-

dyrende faglokaleproblematik på skolerne. Det samme gælder for idræt i de kommuner, hvor man har

etableret overbygningsskoler, og derfor har flere klasser, som skal have mere tid i idrætslokalet. På mel-

lemtrinet anvendes den ekstra idrætstime ofte til svømmeundervisning, hvis det skal fastholdes, vil idræt

enten få trange kår eller den understøttende undervisning, vil blive reduceret til fordel for svømning.

Skole og Forældre tilslutter sig intentionen om et stærkt fokus på faglighed, og bemærker at de foreslå-

ede justeringer virker hensigtsmæssige.

Skolelederforeningen finder det uheldigt, at de ændrede placeringer af fagene i fagrækken samt den eks-

tra time i billedkunst, vil medføre flere bindinger, mindre fleksibilitet og samtidigt øge behovet for flere

faglokaler. Ændringerne i faget madkundskab vil også virke som en reel nedprioritering af faget. Skole-

lederforeningen finder endvidere ændringerne i idræt, billedkunst, dansk og historie uhensigtsmæssige.

Foreningen konstaterer fx, at de ændringer, der finder sted i forhold til timefordelingen i faget idræt,

flere steder vil betyde problemer i forhold til svømmeundervisningen på mellemtrinnet.

Undervisningsministeriet bemærker til spørgsmålet om, hvorvidt øgede krav til undervisning i fagene reducerer skolernes

muligheder for lokal planlægning af skoledagen, at der i det væsentlige er tale om flytning af timer mellem forskellige klas-

setrin, samt tilføjelse af 60 undervisningstimer i fag med vejledende timetal og 30 undervisningstimer i et fag med mini-

mumstimetal. Herudover bemærkes, at skolerne ikke vil være forpligtede til at benytte sig af de muligheder for at afkorte

skoleugens længde, som lovforslaget indeholder. Skolerne vil derfor kunne fortsætte med at tilbyde en skoleuge af samme

længde som i dag.

Til bemærkningerne om, at fordelingen af det vejledende timetal for håndværk og design samt madkundskab reelt fører til

en nedprioritering af madkundskab, kan Undervisningsministeriet oplyse, at fordelingen af det vejledende timetal for

håndværk og design samt madkundskab er foretaget med henblik på at styrke overgangen fra det obligatoriske fag på

mellemtrinnet til valgfaget i udskolingen, ligesom der gennem præciseringen af klassetrin og særskilte timetal sikres mere

tydelige rammer for de praktiske/musiske fag. Fordelingen af det vejledende timetal med ca. 2/3 til håndværk og design

og ca. 1/3 til madkundskab er baseret på, at det fælles timetal historisk set har omfattet tre fag (sløjd, håndarbejde og

hjemkundskab) og at håndværk og design erstattede fagene sløjd og håndarbejde og dermed to af de tre fag.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

Undervisningsministeriet er opmærksomt på, at skolerne typisk lægger svømmeundervisning i dele af skoleåret i 4. eller 5.

klasse, og at der ved en reduktion af undervisningstiden i idræt på disse klassetrin kan blive mindre tid til andre idræts-

grene end svømning i den pågældende periode. Det bemærkes, at de nye vejledende timetal og den understøttende undervis-

ning fortsat vil give mulighed for at skemalægge idrætsundervisningen, således at der er plads til svømning, også hvis det

indebærer transporttid.

Undervisningsministeriet bemærker, at nærværende lovforslag alene fører til øget brug af faglokaler for så vidt angår bil-

ledkunst på 6. klassetrin. I denne forbindelse fremhæves, at billedkunst med udvidelsen af timetallet vil have et mindre

omfang end musik og samme omfang som håndværk og design. Alle øvrige undervisningstimer skal også tilbydes i dag,

blot på andre klassetrin.

Undervisningsministeriet er opmærksomt på, at der i en periode på 4 år vil skulle tilbydes undervisning til nye elever fra

3. klassetrin i håndværk og design, mens ældre elever fortsat undervises efter de hidtil gældende timetal. I denne periode vil

der således skulle tilbydes undervisning i håndværk og design i et omfang, der svarer til timetallet i musik.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.4. Justering af den understøttende undervisning

BUPL ser med stor bekymring på, at der indføres flere fagtimer og skæres kraftigt i den understøttende

undervisning. Det er et tilbageskridt til den gamle skole, som forligspartierne besluttede, skulle reforme-

res. En kortere skoledag med mere traditionel faglig undervisning styrker ikke børns motivation og

læring. BUPL er glade for, at der afsættes midler til et kvalitetsløft af understøttende undervisning, der

bl.a. giver bedre mulighed for to-voksenordninger og mere fælles lærer-pædagog forberedelse. Under-

støttende undervisning har et stort og desværre nogen steder uforløst potentiale, så BUPL ser frem til

at indgå i arbejdet med kvalitetsløftet. BUPL anfører, at kvalitetsløftet også skal give bedre beskrivelser

af og rammer for, hvordan understøttende undervisning både kan styrke børn og unges faglige, sociale

og individuelle udvikling. BUPL anfører endvidere, at det er godt, at der de fleste steder står to-

voksenordninger, men at der er et par steder, hvor der stadig står tolærerordning, ligesom pædagoger

ikke skal være undervisningsassistenter til ”lærerens undervisning”.

Børne- og Kulturchefforeningen finder det hensigtsmæssigt at der er fokus på at bevare og kvalitetsud-

vikle den understøttende undervisning, således at dette kan bidrage til, at skoledagen bliver varieret og

motiverende for alle børn.

Dansk Industri støtter, at den understøttende undervisnings formål og indhold gennemskrives i be-

mærkningerne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, og at gennemskrivningen suppleres med en pædago-

gisk vejledning til lærere, pædagoger og skoler.

Dansk Skoleidræt er positive overfor initiativet om et kvalitetsløft af den understøttende undervisning

og anfører, at foreningen gerne bidrager i arbejdet på at realisere reformens intension med dette fag.

Danske Skoleelever finder det problematisk at skære ned på den understøttende undervisning til fordel

for den traditionelle fagfaglige undervisning, da foreningen frygter, at dette vil fordre mere klassisk

”røv-til-bænk

undervisning”, som virker demotiverende for skoleeleverne. Danske Skoleelever aner-

kender, at mange folkeskoler har haft en svær start med understøttende undervisning, men oplever, at

det i dag er en velintegreret del af skoledagen på mange folkeskoler. Derfor mener organisationen ikke,

at en nedskæring er den rigtige løsning, men at det derimod kræver en opprioritering af information og

økonomi, der kan skabe en mere varieret skoledag for folkeskolens elever.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

FOA er bekymrede for reduktionerne i antallet af timer til understøttende undervisning. Den under-

støttende undervisning giver netop mulighed for at arbejde med varierede læringsmetoder- og forløb,

som især de udsatte børn kan have stor gavn af. FOA er opmærksom på, at der endnu er et stykke vej

til, at flertallet af skoler finder en god og konstruktiv form på den understøttende undervisning, men

mener, at man handler for tidligt ved at skære i antallet af timer fremfor at give tid og vejledning i ud-

vikling af gode metoder til arbejdet i den understøttende undervisning.

Frie Skolers Lærerforening er fortsat skeptisk, når det kommer til den understøttende undervisning, og

havde hellere set de ekstra midler anvendt til at styrke folkeskolen generelt.

KL bakker op om og finder det foreslåede kvalitetsløft af den understøttende undervisning positivt,

herunder understregningen af det afgørende i, at den understøttende undervisning fortsat skal fungere

som fleksibel undervisningstid og sikre en mere varieret skoledag, hvor eleverne møder differentierede

undervisningsformer, åben skole, bevægelse og lektiehjælp af høj kvalitet på alle skoler. KL er dog

stærkt bekymrede for den registrerings- og dokumentationspraksis, der lægges op til.

Skole og Forældre fremhæver, at den understøttende undervisning med elementerne åben skole, bevæ-

gelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse var en vigtig og god nyskabelse i folkeskolereformen. Mange

elever har fået en mere varieret skoledag med mere samarbejde på tværs af fag og mellem skolen og det

omgivende samfund. Som følgeforskningen også viser, kan lektiehjælp og faglig fordybelse bidrage til at

bryde negativ social arv. Det er dog også Skole og Forældres erfaring, at en del skoler oplever, at det er

svært at få den understøttende undervisning organiseret og ført ordentligt ud i livet. Det er derfor godt,

at aftalepartierne fastholder den understøttende undervisning og vil sikre en mere tydelig beskrivelse af

formål og indhold ved at gennemskrive lovens bemærkninger og supplere med pædagogisk vejledning

til lærere, pædagoger og skoler med forslag til organisering, tilrettelæggelse af undervisningen, undervis-

ningsmetoder og indholdsvalg mv.

Skolelederforeningen anfører, at der i lovforslaget redegøres fyldigt for de 13 hovedområder, indenfor

hvilke den understøttende undervisning med fordel kan finde sted. Med alle disse muligheder der er for

den understøttende undervisning, undrer Skolederforeningen sig over, at området samtidigt beskæres

som følge af de foreslåede lovændringer. Desuden frygter Skolelederforeningen, at den afrapportering

der skal ske af det formindskede antal lektioner til understøttende undervisning, vil blive en omfattende

og tung bureaukratisk byrde for skolerne.

Ungdomsringen hilser et kvalitetsløft af understøttende undervisning velkommen og vil anbefale, at et

tættere samarbejde med klubber og ungdomsskoler indskrives i lovteksten sammen med øvrige aktører.

Undervisningsministeriet noterer sig, at der altovervejende er opbakning til den foreslåede gennemskrivning af lovbemærk-

ningerne til bestemmelsen om understøttende undervisning.

Til bemærkningerne om, at en reduktion i antallet af understøttende undervisningstimer vil give en mindre variation i

undervisningen, bemærkes, at skolerne ikke vil være forpligtede til at benytte sig af de muligheder for at afkorte skoleugens

længde, som lovforslaget indeholder. Skolerne vil derfor kunne fortsætte med at tilbyde en skoleuge af samme længde som i

dag, hvis det er i overensstemmelse med lokale ønsker, behov og prioriteringer.

Det bemærkes, at elementer som åben skole, bevægelse m.v. også vil kunne løftes i undervisningen i fagene og de obligatori-

ske emner.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

Flere høringssvar henviser til, at lovforslaget indfører en omfattende registrerings- og dokumentationspraksis. Der henvises

til afsnit 4.5 nedenfor.

Det bemærkes endelig,

at henvisningerne til ”tolærerordninger” og ”undervisningsassistenter” alene fremgår af beskrivelser

af den gældende retstilstand. I beskrivelserne af den foreslåede ordning er der udelukkende

henvist til ”to-voksenunder-

visning”.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.5. Kvalitetsrapporten m.v.

Børne- og Kulturchefforeningen er bekymrede for, hvordan tilsyn med konvertering af timer og tilsyn

med anvendelsen af frigjorte ressourcer herfra gennemføres. Foreningen gør opmærksom på, at disse

ressourcer i praksis er meget vanskelige at udskille fra den generelle ressourcetildeling til den enkelte

skole, og at kommunalpolitiske prioriteringer på skoleområdet i praksis kan gøre det umuligt at identifi-

cere, hvorvidt disse specifikke ressourcer er bevaret og anvendes til det påtænkte formål. Foreningen

gør opmærksom på, at det vil være langt mere meningsfuldt for skolerne at udarbejde en samlet beskri-

velse i kvalitetsrapporten af arbejdet med den sammenhængende skoledag, herunder den understøtten-

de undervisning, frem for at beskrive anvendelsen af frigjorte midler fra diverse forskellige afkortninger

af skoledagen. Foreningen indgår gerne i processen med at fastlægge, hvordan en rapportering kan fo-

regå ubureaukratisk og meningsfuldt.

Danmarks Lærerforening ser positivt på, at aftalen åbner muligheder for, at den enkelte skole kan få et

større råderum til at prioritere resurserne, og at statens opfølgning vil blive så ubureaukratisk som mu-

ligt. Foreningen bemærker, at anvendelse af §§ 16 b og 16 d ikke kan være en forudsætning for tildeling

af kommunale ressourcer til den enkelte skole. Foreningen foreslår i den forbindelse, at det præciseres i

folkeskolelovens § 40, at de økonomiske rammer, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, skal

gøre det muligt for den enkelte skole at levere kvalificeret undervisning uden anvendelse af §§ 16 b og

16 d. Endelig er der efter foreningens opfattelse ikke behov for nye krav til kvalitetsrapporterne, idet

man bør have tillid til, at skolebestyrelserne kan udfylde sine opgaver, og dermed føre det fornødne

tilsyn med, at konverteringen af den understøttende undervisning til andre indsatser medvirker til at

indfri ambitionerne med en varieret skoledag. Foreningen fremsender gerne en beskrivelse af, hvorledes

dette kan praktiseres til Undervisningsministeriet.

KL er meget bekymrede for, om de øgede registrerings- og dokumentationskrav, der lægges op til, vil

medføre et øget bureaukrati, der fjerner fokus fra elevernes læring og trivsel. Lederens tid vil blive op-

taget af dette fremfor den nødvendige faglige ledelse. KL ser positivt på en øget anvendelse af kvalitets-

rapporten til kvalitativ opfølgning på skolernes indsatser. KL er bekymrede for, hvorvidt det, der lægges

op til, vil være en bureaukratiserende registreringspraksis, som ikke understøtter kvalitetsløftet i den

understøttende undervisning. For KL er kvalitetsrapporten et væsentligt kommunalt styrings- og ledel-

sesværktøj. KL ønsker derfor at indgå i et samarbejde om rammerne for kvalitetsrapporten i en kom-

mende bekendtgørelse.

Landsforeningen af 10. klasseskoler henviser til, at det fremgår af lovbemærkningerne, at statens op-

følgning vil blive så ubureaukratisk som muligt for kommunerne, og anfører, at det tilsvarende bør

præciseres, at kommunerne ikke må ikke stille unødige bureaukratiske regler for skolerne i forbindelse

med ansøgning om og opfølgning på afkortning af skoledagen.

Skolelederforeningen frygter, at den afrapportering der skal ske af det formindskede antal lektioner til

understøttende undervisning, vil blive en omfattende og tung bureaukratisk byrde for skolerne. Kvalitet

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

styrkes meget sjældent ved hjælp af øget kontrol og afrapportering. Skolelederforeningen håber derfor

meget at blive inddraget aktivt i arbejdet med lave et såkaldt kvalitetsløft af den understøttende under-

visning, så den politiske aftale lever op til sin titel

–

om øget frihed til skolerne.

Undervisningsministeriet bemærker, at det har været afgørende for aftalepartierne at sikre, at de tilførte ressourcer til den

understøttende undervisning og de ressourcer, der måtte blive frigivet ved en anvendelse af mulighederne for at afkorte sko-

leugens længde, bliver anvendt til kvalitetsforbedringer i skolen og i overensstemmelse med hensigten. Det er således hensig-

ten, at det skal være muligt for skolerne at levere kvalificeret undervisning inden for de økonomiske rammer, som kom-

munalbestyrelsen stiller til rådighed, uden anvendelse af §§ 16 b og 16 d.

Flere høringssvar henviser til, at lovforslaget indfører en omfattende registrerings- og dokumentationspraksis. Det fremgår

af høringsudkastet til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2, at:

”For at understøtte,

at de tilførte ressourcer

anvendes i overensstemmelse med hensigten, skal skolerne fremadrettet i den allerede eksisterende kvalitetsrapport redegøre

for, hvordan de har valgt at anvende de ressourcer, der afsættes til at styrke kvaliteten af den understøttende undervisning.

Undervisningsministeriet vil desuden følge anvendelsen af personaleressourcer i folkeskolen ud fra en række overordnede

parametre så som klassekvotienter, antal elever per underviser, undervisningsressourcer per elev, det samlede timetal og

timetal i de enkelte fag, faglige resultater og trivsel og det samlede kommunale forbrug på folkeskolen suppleret med udvik-

lingen i udgift pr. elev. Skolernes undervisningspraksis, herunder anvendelse af åben skole, bevægelse, lektiehjælp og faglig

fordybelse, vil desuden blive fulgt årligt gennem et kommende grundskolepanel med et repræsentativt udsnit af skolerne.”

Der er ikke derved taget stilling til, hvordan der skal redegøres for ressourceanvendelsen i kvalitetsrapporten, ligesom de

opregnede overordnede parametre allerede indsamles i dag og derfor ikke medfører nye registreringskrav for skolerne. Den

foreslåede opfølgning tager således afsæt i eksisterende instrumenter.

Undervisningsministeriet har dog justeret bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 10, om kvalitetsrapporten, således at det

fremgår mere klart, at der ikke vil blive tale om et isoleret fokus på input i form af timetal, ressourcer og normering, men

en redegørelse for ressourceanvendelsen, som i højere grad vil skulle indeholde en beskrivelse af, hvordan der på kommune-

niveau og på enkeltskoleniveau prioriteres i forhold den understøttende undervisning og hvordan denne prioritering bidrager

til at skabe en sammenhængende skoledag.

Undervisningsministeriet vil gå i dialog med folkeskolens parter om, hvordan denne afrapportering kan tilrettelægges på en

måde, der er så ubureaukratisk som muligt og meningsfuld for skolerne, samtidig med at der tages højde for den politiske

intention om at sikre, at de frigivne ressourcer fra konvertering af understøttende undervisning forbliver på skolen til gavn

for eleverne. Denne dialog vil bl.a. kunne danne grundlag for det nærmere indhold af de ændringer, der foretages i be-

kendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.6. Kompetencedækning

Danmarks Fysik- og Kemilærerforening udtrykker bekymring for nedjusteringen i ambitioner mht. fuld

kompetencedækning, da det kan tillade kommunerne at nedprioritere uddannelsen af lærerne.

Danske Professionshøjskoler ser positivt på, at fristen for opfyldelse af målene for fuldkompetence-

dækning i undervisningsfagene forlænges. Foreningen ser endvidere positivt på, at det præciseres, hvilke

fag i grundskolen der er omfattet af kravet om kompetencedækning. Foreningen anbefaler, at de prakti-

ske/musiske fag, der nu opprioriteres, skal omfattes af samme kompetencedækningsgrad som de fag,

der hidtil har været omfattet af kompetencedækning, så der kan sikres ensartede rammer og retningslin-

jer i alle fag, der afsluttes med afgangsprøve. Foreningen anbefaler samtidig, at alle fag bør omfattes,

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

samt at det præciseres, hvad der forstås ved ”tilsvarende faglig kompetence”, jf. folkeskolelovens § 40,

stk. 7, 1. pkt.

Dansk Industri udtrykker bekymring for udskydelsen af den fulde kompetencemålsætning fra 2020 til

2025 og udskydelsen af delmålet om 90 pct. dækning fra 2019 til 2021. Foreningen opfordrer til, at ud-

viklingen i kompetencemålsætningen nøje følges, så de udskudte kompetencemålsætninger i 2021 og

2025 indfries i alle landets kommuner og skoler.

Den faglige forening for Håndværk og Design bemærker, at det bliver et problem at øge kompetence-

dækningen, eftersom antallet af håndværk- og designstuderende på læreruddannelsen er for lavt i for-

hold til kravet. Det bekymrer foreningen, at dette vil betyde, at der skal afsættes yderligere midler til

efter- og videreuddannelse af lærerne. Det bekymrer også foreningen, at mange skoler vil opleve lokale-

problemer og økonomiske udfordringer, med undervisning i håndværk og design i både 3.-6. klasse

samt det obligatoriske valgfag. Foreningen anbefaler, at der tilføres midler til værkstedsindretning og

daglig drift i både indskoling og udskoling.

FOA er bekymret over den udskudte målsætning om kompetencedækning. Nogle fagområder er endnu

langt fra den fulde kompetencedækning, og der er behov for at sikre, at fx de naturvidenskabelige fag

sikres bedre kompetencedækning snarest.

KL tager til efterretning at målene for fuld kompetencedækning er blevet udskudt, men havde gerne

set, at regeringen og KL havde haft en reel drøftelse af disse mål, sådan som det blev aftalt under årets

økonomiforhandlinger. KL bemærker endvidere, at kravet om kompetencedækning udvides ifølge lov-

bemærkninger til også at dække de obligatoriske praktiske/musiske valgfag, og herved vil kommunerne

fortsat stå over for et øget efteruddannelsespres, hvilket også vil komme til at afspejle sig i skolernes

vikarforbrug. Endvidere er det en forudsætning for KL, at de uforbrugte midler til kompetencedæk-

ningsindsatsen kan anvendes til og med 2025.

Skolelederforeningen kan konstatere, at der sker en udsættelse af målene for kompetencedækning, så

der først i 2025 skal være 95 % linjefagsdækning (eller tilsvarende kompetencer) samt en udskydelse af

delmålet på 90 % til 2021. Skolelederforeningen kan konstatere, at kompetencedækningskravet nu også

gælder for de obligatoriske valgfag og alene af den grund bliver sværere at opnå. Da der heller ikke er

den nødvendige økonomi til at uddanne personale og samtidigt stort politisk fokus på vikardækningen

vil det efter Skolelederforeningens opfattelse være umuligt at nå op på de 95 % - også i 2025.

Undervisningsministeriet noterer sig, at der er nogen bekymring for, at der med udsættelsen af fristen for at opnå fuld

kompetencedækning slækkes på forventningerne til kommunernes og skolernes arbejde med at sikre, at lærerne i kommu-

nens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de

underviser i (kompetencedækning). Der slækkes imidlertid ikke på kravet

–

men tidspunktet for, hvornår kravet skal

være opfyldt, udsættes, da det har vist sig at være et for ambitiøst mål for en del kommuner. Undervisningsministeriet

bemærker, at flere af folkeskolens parter har ønsket en udskydelse af opfyldelsestidspunktet for kompetencedækningsmål-

sætningen.

Undervisningsministeriet har taget til efterretning, at der er et ønske om, at de uforbrugte midler til kompetencedæknings-

indsatsen kan anvendes til og med 2025.

Det er herudover anført, at der med lovforslaget sker en udvidelse af de fag, der er omfattet af kompetencedækningsmål-

sætningen. Det fremgår af høringsudkastet til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.2, at:

”Hidtil har kravet

om kompetencedækning omfattet de obligatoriske fag i grundskolen, men ikke valgfag. I forlængelse af lov nr. [209 af 5.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

marts 2019] om styrket praksisfaglighed er der derfor behov for at præcisere, hvilke fag i grundskolen, der er omfattet af

kravet om kompetencedækning, således at de obligatoriske praktiske/musiske valgfag også bliver omfattet af kravet.”

Undervisningsministeriet kan oplyse, at der ikke foretages en udvidelse, men en præcisering af, hvilke fag, der anses som

”obligatoriske fag”, og derfor er omfattet af kompetencedækningsmålsætningen. Udvidelsen af kredsen af

disse obligatori-

ske fag skete i forbindelse med lov nr. 209 af 5. marts 2019, der indførte obligatoriske praktiske/musiske valgfag. Dette

var således også forudsat under behandlingen af forslaget til lovændringen i Folketinget. Der henvises til høringsnotatet til

lovforslag nr. L 126 af 13. december 2018, jf. Folketingets Undervisningsudvalgs L 126

–

bilag 1 (2018-19).

Det bemærkes, at der med ”tilsvarende faglige kompetencer” henvises til undervisere, der

efter skolelederens vurdering har

faglige kompetencer, der svarer til undervisningskompetence i faget (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen. Der er tale om

en konkret og individuel vurdering af den enkelte undervisers kompetencer. Tilsvarende faglige kompetencer kan fx opnås

gennem efteruddannelse, anden uddannelse end læreruddannelsen eller undervisningserfaring i det pågældende fag og således

uafhængigt af, om at underviseren opfylder betingelserne for ansættelse efter folkeskolelovens § 28, stk. 2, eller §§ 29 og

29 a.

Derudover vil ”tilsvarende faglige kompetencer” også

som udgangspunkt komme til at omfatte erhvervsskolelærere,

der varetager undervisningen efter de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, som affattet ved § 2, nr.

2, i lovforslag nr. L 199 af 13. marts 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vej-

ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. samt forskellige andre love (Styrkede er-

hvervsuddannelser, styrket praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser

m.v.).

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.7. Ansættelse af skoleledere

Børne- og Kulturchefforeningen støtter, at forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen indgår i ansæt-

telsesprocessen af ny skoleleder. Foreningen udtrykker dog bekymring for, at en forældrerepræsentant i

et ansættelsesudvalg skal kunne dele oplysninger om de udvalgte ansøgere med den øvrige skolebesty-

relse, da sådanne oplysninger efter foreningens opfattelse er omfattet af tavshedspligt.

Datatilsynet anfører, at det ikke er klart, om der med bestemmelsen tilsigtes en gengivelse af, hvad der

allerede følger af databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler om behandling af per-

sonoplysninger, eller om der er tale om en udnyttelse af det nationale råderum, som bemyndiger med-

lemsstaterne til at fastsætte mere specifikke bestemmelser inden for rammerne af databeskyttelsesfor-

ordningens harmonisering. Datatilsynet henstiller derfor til, at Undervisningsministeriet vurderer, hvor-

vidt den omhandlede bestemmelse udgør en national særregel for behandling af personoplysninger.

Datatilsynet henstiller herudover til, at Undervisningsministeriet vurderer, på hvilket grundlag person-

oplysninger kan behandles. Endelig forudsætter Datatilsynet, at reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuelle behandlinger af personoplys-

ninger foranlediget af loven.

FOA anfører, at det er en forudsætning for succesfuld varetagelse af en tillidspost i en skolebestyrelse,

at man stiller sparring og vejledning til rådighed for forældrerepræsentanterne.

KL anfører, at det i lovforslaget bør præciseres, at det er et forældrevalgt bestyrelsesmedlem, som skal

være repræsentant i ansættelsesprocessen, idet medarbejdersiden i forvejen er repræsenteret i et ansæt-

telsesforløb. Foreningen anfører, at det med henvisning til tavshedspligt og beskyttelse af ansøgere til

lederstilleringer vil være problematisk, at skolebestyrelsesmedlemmet får mulighed for at dele oplysnin-

ger om ansøgerne med de øvrige skolebestyrelsesmedlemmer.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

Lederforeningen i BUPL bemærker, at der er sket et fald på over 30 % i antallet af pædagogfaglige lede-

re i folkeskolen, og udtrykker derfor bekymring for, at skoleledelserne vil blive monofaglige. Forenin-

gen opfordrer derfor til, at der i lovforslaget medtages overvejelser om nødvendigheden af, at der på

skolerne er flerfaglig ledelse.

Skole og Forældre er enige i intentionerne om, at forældrenes inddragelse skal styrkes som del af sko-

lens samlede ledelse. Forslaget om, at skolebestyrelsen skal spille en mere aktiv rolle i ansættelsen af

skolelederen, er derfor godt og positivt. Skole og Forældre mener dog, at det i udgangspunktet bør fo-

retrækkes med en forældrevalgt repræsentant fra skolebestyrelsen, hvilket evt. kan fremgå af lovens

bemærkninger. Foreningen anbefaler endvidere, at den foreslåede ordning med skolebestyrelsens re-

præsentation i ansættelsesudvalget ved ansættelse af skolens leder kommer til at gælde alle ansættelser i

folkeskolen, hvor skolebestyrelsen i dag skal afgive udtalelse, samt at det igen bliver borgerligt ombud

at sidde i en skolebestyrelse, så skolebestyrelsesmedlemmer kan få fri fra arbejde til at deltage i ansættel-

sessamtaler.

Undervisningsministeriet bemærker, at skolebestyrelsen sammensættes af repræsentanter for forældre, medarbejdere og

elever, og at eleverne ikke kan deltage ved behandlingen af personsager og derfor ikke vil kunne være skolebestyrelsens

repræsentant ved ansættelsen af en skoleleder. Da det endvidere efter det oplyste er sædvanligt, at medarbejderne på skolen

på anden vis bliver inddraget ved ansættelsen af en ny skoleleder, er lovforslaget blevet justeret, således at det præciseres i

lovforslagets § 1, nr. 7, at skolebestyrelsens repræsentant skal vælges blandt de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrel-

sen.

Undervisningsministeriet har endvidere på baggrund af Datatilsynets høringssvar uddybet de specielle bemærkninger om

databeskyttelseslovgivningen i beskrivelsen af repræsentantens muligheder for at dele oplysninger om ansøgerne med de

øvrige medlemmer af skolebestyrelsen .

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.8. 2-årig valgperiode for forældrerepræsentanter

KL støtter muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at valgperioden kan være 2 år for for-

ældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.

Skole og Forældre støtter intentionen om at gøre det mere attraktivt for forældre at udfylde hvervet

som repræsentanter i skolebestyrelsen, men kan ikke støtte forslaget om at gøre valgperioden toårig.

Foreningen henviser til, at det tager tid at oparbejde kompetence til godt skolebestyrelsesarbejde, der

bedst sikres ved en fireårig valgperiode, hvilket også gælder for politikerer i Folketinget og Kommunal-

bestyrelsen. Hvis der indføres toårige valgperioder, forventer foreningen, at kompetenceniveauet falder,

og at medlemmerne vil blive skiftet ud oftere. Derfor bør kommunerne forpligtes til at levere kompe-

tenceudvikling af skolebestyrelserne. Foreningen kan også forestille sig, at mulighed for toårige valgpe-

rioder vil få flere forældre til at stille op, og foreningen mener i den forbindelse, at man bør genindføre

det borgerlige ombud.

Undervisningsministeriet bemærker, at der er tale om en mulighed, som kommunalbestyrelsen kan vælge at gøre brug af,

hvis der lokalt er ønske om eller behov herfor, at forældrerepræsentanten i medfør at den foreslåede bestemmelse selv vil

kunne vælge, om pågældende stiller op for 2 eller 4 år, samt at der ikke i folkeskoleloven er noget til hinder for, at foræl-

drerepræsentanten genopstiller efter udløbet af valgperioden

–

uanset om denne måtte være 2- eller 4-årig

–

så længe den

pågældende har et barn på skolen.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2019

Sagsnr.: 19/02277

4.9. Ikrafttrædelsestidspunkterne

KL gør opmærksom på de udfordringer, det vil medføre for kommuner og skoler, at store dele af lov-

ændringerne vil skulle træde i kraft allerede august 2019 i lyset af, at planlægningen af det kommende

skoleår allerede er påbegyndt.

Skolelederforeningen finder det meget uheldigt, at store dele af lovændringerne allerede træder i kraft

august 2019. Skolerne er allerede på nuværende tidspunkt langt i planlægningen af næste skoleår.

Undervisningsministeriet bemærker, at skolerne ikke vil være forpligtede til at benytte sig af de muligheder for at afkorte

skoleugens længde, som foreslås at træde i kraft den 1. august 2019. Skolerne vil derfor kunne fortsætte med at tilbyde en

skoleuge af samme længde som i dag. Det bemærkes, at bestemmelserne om ændring af timetallene for fagene først vil skul-

le træde i kraft den 1. august 2020.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.10. Øvrige emner i den politiske aftale

En række hørte organisationer har endvidere haft bemærkninger til dele af aftalen af 30. januar 2019,

som ikke er omfattet af lovforslaget.

Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening og Danske Skoleelever har haft bemærk-

ninger til punktet om en læseindsats. Danmarks Lærerforening og KL har haft bemærkninger til punk-

tet om øget didaktisk frihed. Børne- og Kulturchefforeningen og KL har haft bemærkninger til punktet

om at reducere faglige bindinger. Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening og KL har

haft bemærkninger til punktet om elevplanen. Endelig har Børne- og Kulturchefforeningen, KL og

Skolelederforeningen haft bemærkninger til punktet om vikardækning.