Det næste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af lovforslag nr. L 226:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 12.04.2019).

Forhandlingen er åbnet. Fru Annette Lind, Socialdemokratiet.

Mange tak for det, formand. Det her er socialdemokratisk hjerteblod, da alle skal have lige muligheder. Alle skal have lige muligheder for at uddanne sig, og alle skal have lige muligheder for at få et job. Alle skal have lige muligheder for at udvikle sig og leve det liv, som de går og drømmer om. Det mål er folkeskolen et af de vigtigste redskaber til at opnå. Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden arbejder for at forbedre vores folkeskole, hvor vi kan. Vi har fortsat en af verdens bedste folkeskoler, som fortsat øger den sociale mobilitet i vores samfund. Alle skal have frihed til at vælge lige den fremtid, de ønsker. Det var det, som var hensigten, da vi lavede de nye rammer for folkeskolen.

Med det her lovforslag udmønter vi en aftale, som vi indgik i januar 2019. Det er en justering af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole, så skoledagen bliver endnu bedre for alle børn. Det er blevet en rigtig god aftale, efter min mening, med rigtig mange socialdemokratiske aftryk. Vi har talt rigtig meget om skoledagens længde meget, meget længe. Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at vi taler om skoledagens længde og ikke om indholdet. Vi ønsker en meget varieret undervisning, og derfor synes jeg måske også, at det lige nu er rettidig omhu, at vi forkorter skoledagen en lille smule for de yngste elever.

Det har været helt afgørende for Socialdemokratiet, at vi har sikret økonomien, så de penge, der kommer i overskud, efter at man så forkorter skoledagen for de yngste, bliver i undervisningen til de pædagogiske tiltag, og at man også har fået yderligere økonomi til den øgede åbning af sfo'en. På mellemtrinnet og i overbygningen kan man nu i fremtiden, hvis vi når at få det her lovforslag vedtaget, forkorte skoledagen med 2 timer, hvor man kan erstatte UU-timerne med pædagogiske tiltag. Også her skal man bruge pengene i undervisningen til pædagogiske tiltag, og det har også været afgørende for os. Så vi sørger nu for en skoledag, der er lidt kortere for eleverne i indskolingen, men også på mellemtrinnet og i overbygningen, hvis man ellers ønsker det derude i kommunerne.

Så har der været rigtig meget snak om UU-timerne. Det er sådan, at vi har haft et udgangspunkt, der hed, at man næsten skulle afskaffe UU-timerne, det havde regeringen foreslået, så omkring 480 fagtimer skulle erstatte UU-timerne. Vi har fået det barberet meget ned i Socialdemokratiet, så vi nu er endt ud med at få 90 fagtimer i stedet for – 1 billedkunsttime, 1 historietime og 1 2.-fremmedsprogstime. Det er med til at sikre, at vi stadig væk har UU. Det er fortsat, som det stod i folkeskolereformen, da vi lavede den, og det er jeg rigtig meget tilfreds med.

Så har vi fået præciseret § 16 b. Det synes jeg også er fint. Nu må man kun bruge den i indskolingen eller i specialklasser og på specialskoler på mellemtrinet og i overbygningen. Jeg synes da, at det er fint, at vi har gjort det på den her måde, sådan at det nu kun er på mellemtrinnet og i overbygningen, man kan forkorte skoledagen med UU-timerne, hvis ellers kommunerne ønsker det.

Der er andre gode tiltag i det her lovforslag. Bl.a. har vi lavet en læsekampagne for alle klasser i alle årgange. Det er sådan, at vi skal starte ud med »Bogens År«, som også er et socialdemokratisk forslag, hvor vi ønsker at få bedre læsere, at øge læselysten og selvfølgelig også lave et læseløft.

Med det her forslag rækker vi også ud efter en hel masse andre positive tiltag. Det er sådan, at vi kigger på kompetencemålsætningen for lærerne ude på skolerne. Vi ved, at det har været rigtig svært at nå vores kompetencemål om, at alle eller 95 pct. af alle lærere i 2020 skal have en uddannelseskompetence. Vi har stadig væk fortsat målet, men vi øger den nu til 2025, fordi vi også ved, at de sidste lærere har været sværest at få uddannet, så vi har ikke slækket på målet, men vi har ændret – ja, det bliver først i 2025 herefter.

Derudover skal vi sikre, at vi får færre vikarer i folkeskolen. Det synes jeg også vil være rigtig fint. Vi ved også, at det er svært for kommunerne, at der rigtig mange steder ikke er uddannede lærere, så det i sig selv er en udfordring, men at vi nedbringer antallet af vikartimer, kan kun være i alles interesse. Jeg ved, at alle kommuner arbejder hårdt for det samme.

Alt i alt synes jeg, at det her er et rigtig godt lovforslag. Det er også rigtig socialdemokratisk set med vores briller. Vi støtter selvfølgelig lovforslaget. Vi håber rigtig meget, at vi når at få det igennem, inden valget bliver udskrevet. Det er sådan, at det bliver hastebehandlet så vidt muligt, og vi støtter selvfølgelig også hastebehandlingen.

Vi siger tak til fru Annette Lind. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dette er jo et lovforslag baseret på en aftale om folkeskolen om at justere den nuværende lovgivning – det tog 4 lange måneder, hvor især Socialdemokraterne og Radikale gjorde knuder. I Dansk Folkeparti kan vi så glæde os over, at skoledagen bliver kortere, at der kommer flere fagtimer, og at der sågar for første gang i mange år kommer flere penge.

Helt konkret bliver skoledagen 3 lektioner kortere i indskolingen. Den understøttende undervisning kan så konverteres til fagtimer og kortere skoledag for 0.-3. klasse og for specialklasser i 4.-9. klasse, hvis der kommer en tolærerordning. Det er alt sammen glimrende. Så kan mellemtrinnet og udskolingen konvertere understøttende undervisning til 2 ugentlige klokketimer, hvis man bruger dem til tovoksenundervisning, særlige talentforløb eller pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole. Og det skal alt sammen godkendes af kommunalbestyrelsen. Det er også godt.

Så kommer der heldigvis færre understøttende undervisningstimer, men til gengæld flere fagtimer, så eleverne kan lære noget. Der kan vi jo glæde os over, at der kommer 1 ekstra lektion i fransk eller tysk i 5. klasse, at billedkunst nu også får 1 lektion i 6. klasse, så der kommer et forløb fra 1.-6. klasse, at madkundskab og design får vejledende timetal, og at madkundskab bliver lagt fra 5.-6. klasse, og håndværk og design fra 3.-6. klasse. Og så vil jeg lige huske på, at vi tidligere har vedtaget praktisk-musiske fag i 7. og 8. klasse, håndværk og design som obligatoriske fag, og resten, altså musik, madkundskab og billedkunst, er der mulighed for at udbyde, så vi kan have et forløb på bl.a. større skoler i billedkunst fra 1.-8. klasse, hvis eleven vælger det, eller i madkundskab eller i håndværk og design. Det synes jeg er glædeligt. Folkeskolen bliver lidt mere praktisk på den måde.

Så får vi også 1 ekstra lektion i historie i 9. klasse. Det er så godt, for historie er jo et fag på samme niveau som dansk og matematik, nemlig et minimumstimetalsfag. Så det er alt sammen vældig godt. Og så flytter vi lidt rundt på nogle lektioner i idræt, så vi bl.a. kan få plads til tingene.

Så er der også noget, der har været meget vigtigt for Dansk Folkeparti, nemlig at kristendomsfaget bliver gjort fleksibelt i 7. og 8. klasse. Og ikke nok med det, vi får også skrevet ind, at man kan forkorte undervisningstiden ved at konvertere understøttende undervisningstid til konfirmationsforberedelse med 2 lektioner ugentligt. Det er jo baseret på nogle forsøg, der blev lavet, og selv om jeg er ret kritisk over for de forsøg, var det trods alt gode forsøg, men vi vidste jo godt i forvejen, at skolerne ville være glade for det. Men hvis der på den anden side skal forsøg til at overbevise mine kollegaer i Folketingssalen, kan det undertiden være nødvendigt. Men det er vældig godt, at vi nu stadfæster, at der skal være plads til konfirmationsforberedelsen i folkeskolen. Det er så godt.

Formålet med understøttende undervisningstimer bliver beskrevet noget tydeligere, og det har også været nødvendigt. En repræsentant fra skolebestyrelsen får også lov til at være med i ansættelsesudvalget, når der skal findes en skoleleder. Det synes jeg også er glimrende. Og så kan kommunalbestyrelsen gøre valgperioden til skolebestyrelsen 2-årig i stedet for 4-årig. Det er alt sammen vældig godt. Og med hensyn til kompetencemålsætningen, altså at lærerne underviser i de fag, som de er uddannet i, udskyder vi de mål, vi har, i nogle år. Det er egentlig også meget godt, for det har været svært for mange. Så er der sidst, men ikke mindst, at vi afsætter masser af penge, nemlig netto 79 mio. kr. i år og fra næste år 190 mio. kr., som kommer forskellige steder fra.

Det er en god dag for folkeskolen, trods de 4 lange måneders strid. Og til sidst vil jeg bare takke ministeren for et godt arbejde under meget svære betingelser i de 4 måneder. Det har været en fornøjelse at samarbejde med ministeren, som jo ikke genopstiller. Og jeg vil bare her fra talerstolen sige, at jeg vil komme til at savne ministeren. Det ved ministeren godt, men jeg synes, at jeg alligevel her vil bruge lejligheden til at sige tak.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for ordet. Som også flere andre har været inde på, er lovforslaget, som vi nu er i gang med at behandle, jo, kan man sige, en justering af folkeskolen. Det er korrekt, at vi har forhandlet i mange møder og over lang tid, men jeg synes faktisk, at det, vi nu er nået i mål med, kan vi alle sammen være stolte af.

Mere konkret foreslås der jo med lovforslaget her en række ændringer, som egentlig har til formål at give nogle mere klare rammer for tilrettelæggelsen af skoledagen. Det er jo sådan, at der sker en afkortning af skoleugens længde, primært for de yngste elever, men det kan også anvendes i forhold til nogle af de ældre elever. Ud over det får man nu også på plads med lovforslaget her, at man øger fagligheden, og at man giver et kvalitetsløft til den understøttende undervisning. Det er jo alt sammen ting, som man kan sige at vi har diskuteret ad flere omgange, også i folkeskoleforligskredsen, og derfor mener jeg også, at de her sten, som har været i vejen for at få skabt en rigtig god hverdag i skolerne derude, på den her måde nu bliver ryddet væk.

I Venstre er vi overbevist om, at det er vigtigt med frihed til den enkelte skole. Det er jo dem, der ligesom kender eleverne og kender de lokale behov, og derfor er en af de ting, som jeg i hvert fald også har været med til at kæmpe på plads i aftalen her, bl.a. at give en frihed til, at kommunalbestyrelserne fremadrettet kan tage beslutning om, om man kan nøjes med at sidde i en skolebestyrelse i 2 år. Jeg ved, at der har været kommuner derude, der har efterspurgt det, og det glæder mig også, at det er noget af det, vi har fået med ind i lovforslaget. Jeg tror på, at vi på den her måde måske endda får endnu flere, måske især børnefamilier, til at påtage sig opgaven med at stille op til skolebestyrelserne. Jeg tror, det er lettere at overskue at sige ja til 2 år, end det er at sige ja til 4 år, og på den her måde tror jeg også, at man kan være med til at styrke skolebestyrelsens arbejde.

Som også de tidligere ordførere har været inde på, sker der jo også en tilførsel af nogle ekstra fagtimer. Bl.a. har vi jo også fået billedkunst mere frem her, og sprog og historie, og det er noget af det, som også har været vigtigt for os i Venstre. Der er en præcisering af § 16 b, og jeg tror måske også, at det for alle os, som er ordførere på folkeskoleområdet, er noget af det, vi er rigtig glade ved at vi har fået på plads. I hvert fald har det fyldt rigtig meget, både på forhandlingsmøderne, men for den sags skyld – tror jeg – også ude i folkeskoleverdenen. Det er sådan, at der er mere klarhed nu, og jeg ved, at man venter på, at det her lovforslag bliver vedtaget.

Jeg håber rigtig meget, at udvalget vil være med til at bakke op om en hastebehandling her senere i eftermiddag, så vi hurtigst muligt kan få vedtaget loven, og så skolelederne derude har klare linjer og overblik over, hvordan de nu kan tage fat. Så jeg kan i hvert fald sige, at vi fra Venstres side bakker rigtig meget op om, at vi også skal hastebehandle det her lovforslag, så det kommer på plads. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg tror ikke, det kan være for meget sagt, at det har været en usædvanlig langsommelig proces. Nogle ordførere har allerede nævnt det. Jeg opfatter det nu egentlig som længere end de 4 måneder, der er blevet omtalt, og ser det mere som en usædvanlig langsommelig proces, der har ført frem til en erkendelse i folkeskoleforligskredsen af, at der er behov for at ændre på de lange skoledage, som blev indført med folkeskolereformen. Man kan jo sige, at det har været et tilløb af ca. 6 års varighed, før man i lovbemærkningerne til det her forslag kunne skrive følgende:

»Med en generel afkortning i indskolingen vil de yngste skolebørn få mere tid og energi til leg, udvikling og fritidsaktiviteter uden for skolen. En kortere skoleuge i indskolingen vil desuden give fritidstilbuddene bedre mulighed for at skabe en sammenhængende indsats for børnene«.

Det skriver jeg gerne under på. Jeg er fuldstændig enig. Jeg synes, det er trist, at vi har måttet ad så voldsom en omvej for at nå frem hertil. Derfor vil jeg sige, at vi i Enhedslisten glæder os over, at der med afkortningen af skoledagen nu endelig rokkes lidt ved, hvad jeg vil kalde den mest upopulære uddannelsesreform i nyere tid. Folkeskolereformens indførelse af de lange skoledage var en kæmpe fejl, kritikken har været massiv fra dag et, og jeg synes virkelig, det må undre, at vi skal helt herop så tæt på et folketingsvalg, hvor man nu skal have en hasteprocedure, for at rette bare en smule op på lovgivningen. Jeg synes samtidig, det er ærgerligt, at den afkortning, der sker af de yngstes skoledag, er så beskeden, som den er. Vi havde gerne set en yderligere afkortning.

Endnu mere vil jeg sige, at det ærgrer os, at man samtidig lægger op til en ændring af § 16 i folkeskoleloven, sådan at der sættes et loft over, hvor meget skoledagen kan afkortes, når det gælder eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. I praksis vil loftet betyde, at der vil være rigtig mange elever, der ikke får afkortet skoledagen, men tværtimod får gjort skoledagen længere. Det fremgår også tydeligt af de høringssvar, der ligger. Vi kan se, at det er Danmarks Lærerforenings vurdering og Skole og Forældres vurdering og flere andres, at med loftet over, hvor mange timer der kan afkortes på mellemtrinnet og i udskolingen, vil mange få en længere skoledag.

Jeg synes også, det er ærgerligt, at man i en tid, hvor der tales så meget om, at vi skal skabe større frihed til skolerne, så på den måde tilsidesætter de lokale modeller for en reduktion af skoledagen, som de i mange kommuner er kommet frem til, og som jeg vurderer der er stor tilfredshed med både hos elever, forældre og lærere. Jeg tror, det vil skabe en ganske betydelig frustration hos mange elever, når de opdager, at det, der er blevet omtalt, som at der nu endelig kommer kortere skoledage, for nogle vil betyde, at der rent faktisk bliver en længere skoledag, og jeg vil godt i udvalgsarbejdet have belyst nærmere, hvor mange elever det egentlig er, der får en længere skoledag. Det synes jeg vil være rigtig vigtigt at få opklaret. Nu, hvor der tales så meget om, hvor godt det er, at den bliver kortere, var det faktisk rigtig godt at vide, hvor mange elever der får en længere skoledag ud af lovforslaget her.

Vi synes, at man bør lytte til den kritik, der ligger i en lang række af høringssvarene, sådan at man dropper loftet over de 2 timer, som er nedfældet i den nye § 16 b, og vi påtænker at stille et ændringsforslag til lovbehandlingen om, at man udskriver loftet af lovgivningen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg står her på Folketingets talerstol som nok den mand i Danmark, der skal tænke sig bedst om. For sagen er jo, at det lovforslag, vi i dag førstebehandler, er en revision af en lov, der er gennemført af min tidligere hustru, og som nu under ledelse af min partifælle undervisningsministeren er noget, vi står over for at ændre, og her tror jeg, det gælder om, at ordene skal vejes på en følsom vægt, inden de bliver udtalt. Der vil jeg sige, at hvis ændringen af folkeskolen var et restaureringsarbejde, ville man kunne sige, at det var udført med stor respekt for den oprindelige bygning – nogle vil måske mene med for stor respekt for den oprindelige bygning, men altså med respekt for den oprindelige bygning – arkitekternes oprindelige arkitektur kan man tydeligt se, men så er der en lang række tilfælde af byggesjusk og dårligt gennemtænkte løsninger i de oprindelige arkitekttegninger, som vi får udbedret.

Skoledagen i de små klasser bliver kortere. Det har været et stort ønske blandt eleverne, det har været et ønske blandt forældrene og blandt lærerne. Man kan altså sige, at det har været et ønske blandt alle, der direkte har noget med skolen at gøre. De eneste, der virkelig har været glade for de lange dage, har været repræsentanterne for det flertal, der vedtog den oprindelige skolelov, men her har fornuften altså sejret. Når der er en uoverensstemmelse mellem kortet over virkeligheden og selve virkeligheden, er det og bør det jo være virkeligheden, der tæller. På mellemtrinnet og i udskolingen kan kommunerne nu give dispensation og afkorte skoledagen. Det er også positivt.

Vi styrker 2.-fremmedsprogsfaget – hvad der i mange tilfælde vil sige tysk, som jo er noget af et smertensbarn i det danske skolevæsen – vi styrker billedkunst og vi styrker historie med flere fagtimer, og det begrænser mængden af understøttende undervisning. Vi havde gerne styrket fagligheden mere, men vi respekterer jo også, at der skal holdes sammen på en forligskreds, hvor det ikke er alle, der går lige meget op i faglighed, og derfor er vi efter omstændighederne tilfredse med resultatet. Så naturligvis støtter Liberal Alliance lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl for en afbalanceret tale. Vi går videre til fru Ulla Sandbæk, Alternativet.

Mange tak for det. Jeg taler i dag på vegne af vores ordfører, Carolina Magdalene Maier, om dette forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

Lad mig starte med at slå fast, at enhver justering af folkeskolereformen i retning af større frihed til skolerne er godt. Så vil jeg lige sige, at grunden til, at jeg står på denne talerstol, faktisk er, at jeg blev så vred over den folkeskolereform, at jeg bestemte mig til at gå ind i politik igen – så jeg burde jo i virkeligheden være taknemlig over den. Men når det er sagt, hilser Alternativet også isoleret set denne nye aftale velkommen, og vi kommer derfor også til at stemme for lovforslaget.

Særlig er det positivt, at de yngste får en kortere skoleuge, og at den lokale frihed til at tilrettelægge skoleugen øges for de resterende klassetrin. Så langt, så godt. Det er dog for os i Alternativet uforståeligt, at aftalepartierne bliver ved med at lave justeringer af en reform, som måske i højere grad burde kigges meget mere grundigt efter i sømmene.

Vi mener nemlig, at der er behov for en langt mere overordnet rammelovgivning, som går tilbage til den gamle længde på skoledagen, som slet ikke indeholder læringsmålstyret undervisning, og som lader det være op til skolerne, hvordan fag og faglighed skal administreres, og hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Vi vil med andre ord gerne tilbage til den professionsstyrede skole.

Der er nemlig i vores optik alt for mange politiske fingeraftryk i dansk skolepolitik – således også i denne aftale – som trækker tydelige politiske spor efter sig. Det er f.eks. ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti længe har ønsket en opgradering af billedkunst og historie, eller at Radikale og Socialdemokraterne har ønsket at frede den understøttende undervisning.

Uden at forholde mig til det fornuftige eller ufornuftige i disse specifikke elementer, synes vi, at det er en forkert udvikling, at vi på den måde tager folkeskolen som gidsel for politiske aftaler, hvor alle partier skal tilgodeses og have en luns af kagen. I Alternativet så vi meget hellere, at politikere sætter sig sammen og diskuterer, hvad folkeskolen egentlig skal, hvad dens formål er, hvilke unge mennesker vi gerne vil have skal komme ud på den anden side. Når vi har gjort det og gerne i en ny forligskreds, kan vi overlade det til fagfolk at udmønte de politiske visioner.

Vi politikere bør have visioner for folkeskolen. Vi bør ikke detailregulere den, som den nye politiske aftale desværre også er et eksempel på – men vi kommer som sagt til at stemme for forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. Det skal være sjovt at gå i skole. Elever skal fløjte på vej til skole, og de skal stadig væk have lyst til at fløjte, når de går hjem fra skole igen. Det hænger selvfølgelig sammen med, hvor lang skoledagen er, men jo endnu vigtigere med, hvad det er, der sker i løbet af skoledagen. Jeg drømmer om en åben skole med varieret undervisning, hvor eleverne både i skolen og uden for skolen kommer til at møde spændende kunstnere, foreninger, virksomheder, natur, så de ikke bare hører om tingene, men så de oplever tingene og prøver tingene. For vi taber alt for mange børn, hvis de skal sidde stille og lytte en stor del af tiden – og ikke desto mindre er det jo virkeligheden på mange skoler.

Jeg har især hørt kritik af to ting: Det ene er, at der er for mange regler; og det andet er, at der er for få penge. Der mangler simpelt hen penge til busbilletter, til at kunne komme ud af skolen og til flere lærere og pædagoger, sådan at de har ordentlig tid til at forberede undervisningen. Men der er også for firkantede regler for, hvordan skoledagen skal se ud, og det spænder ben for at gøre det, der giver mening på den enkelte skole. Derfor har vi i Radikale Venstre arbejdet for, dels at vi skal have en milliard kroner ekstra til skolen om året, dels at der også gives større frihed til skolerne, sådan at det, de gør, giver mening på den enkelte skole.

Med det lovforslag, vi så står med her, er vi kommet igennem med noget af det, nemlig friheden, for skoledagen bliver nu kortere i indskolingen, og på mellemtrinnet og i udskolingen kan man gøre skoledagen kortere, hvis man vil. Det synes jeg har den fine ting i sig, at de skoler, som synes, at det fungerer godt, sådan som det er nu, ikke bliver tvunget til at lave det hele om igen, mens de skoler, som tænker, at de kan lave meget en mere varieret og spændende skoledag, hvis skoledagen bliver kortere, kan få lov til det. Det synes jeg er en meget bedre model end det, som regeringen startede med at spille ud med, nemlig at man jo bare ville lave et nyt skema for alle skoler, hvor man skulle have mange flere fagtimer.

Så med den aftale, vi har lavet med hinanden, sikrer vi nu en større frihed til tilrettelæggelsen på den enkelte skole. Og når det er vigtigt for Radikale Venstre, er det, fordi vi tror på, at skolen drives af lederne sammen med de faglige fællesskaber på skolen, for det er jo dem, der er i skolen til hverdag, som bedst kender børnenes tarv. Med de kortere skoledage kommer der også lidt flere penge til at lave god undervisning for, men hvis det for alvor skal batte, skal vi altså bruge en milliard kroner ekstra til skolen om året, som vi har foreslået. Og det kræver meget mere end den her lov. Det kræver en ny regering, hvor Radikale Venstre får lov til at få noget at skulle have sagt – så det bliver det næste skridt for os.

Tak til fru Lotte Rod. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Jacob Mark, SF.

Man skal lægge mærke til titlen på det her lovforslag, for der ligger nemlig en skjult, men meget, meget vigtig detalje. Fra at regeringens udspil hed en justering af folkeskolereformen, hedder aftalen nu en justering af folkeskolen. Jeg har aldrig ment, at det var et mål i sig selv at få en reform til at virke – en reform er jo til for at gøre noget bedre, og det var, som om folkeskoledebatten i Danmark efter folkeskolereformen var decimeret til, at enten var man for eller imod reformen. Med den her justering af folkeskolen kunne det være spændende, om vi i fremtiden kunne diskutere skole ud fra, hvad der skal ske med folkeskolen, og ikke ud fra, hvordan vi får en eller anden reform til at lykkes.

Det betyder så også, at vi igen skal til at diskutere, hvorfor det er, vi driver skole. Det gør vi på grund af det, der står i folkeskolens formål – fordi børn skal være kritiske, livsduelige mennesker med kundskaber, viden og færdigheder, som kan gå ud og være en del af det samfund, de lever i, kan forholde sig til miljøet, til andre mennesker. Jeg synes, det har været sådan i uddannelsespolitikken i en årrække, at det har handlet om at skubbe børnene så hurtigt som muligt ud, så de kunne blive til noget. Og jeg kunne godt tænke mig, at formålet med, at vi har en skole i Danmark, er, at de skal blive til nogen.

Det, der også er interessant med det her forslag, er, at det lidt er et kursskifte. Hvem ved bedst, hvordan man driver skole i Danmark? Er det mig, er det hr. Henrik Dahl eller hr. Alex Ahrendtsen, er det folkene i ministeriet, er det Christiansborg? Der har der i hvert fald været en tendens til, at man har villet bestemme rigtig meget inde fra Christiansborg om, hvordan skoledagen skulle se ud lokalt, hvordan man drev skole. Jeg synes, det her lovforslag er et lille frihedsbrev til folkeskolerne – bare en lille erkendelse af, at det ikke er os, der ved bedst, det er faktisk dem, der arbejder ude lokalt, dem, der underviser ude lokalt, der ved bedst. Det er et frihedsbrev, i forhold til hvor lang skoledagen skal være. Man ikke kun præciserer § 16 b, man forbedrer § 16 b, så man siger til alle kommuner: Det kan være en god idé at gøre skoledagen kortere og f.eks. bruge timerne på at have to voksne. Man giver et frihedsbrev i forhold til pædagogikken og siger: Drop de der tvungne læringsmål, drop den tvungne læringsmålsstyrede undervisning, hav tillid til pædagogernes og lærernes faglighed. Man giver pædagogisk frihed i forhold til læringsplatformene – en lidt nørdet ting, men driver man skole for at undervise børnene, eller driver man skole for at udfylde læringsplatformssider med flueben? Jeg tror, vi driver skole for at skabe en god skoledag til børnene, og det giver vi også frihed til.

Så gør vi skoledagen kortere for de mindste. Det er dejligt og godt, når vi har kunnet se, at der er flere af de mindste, der ikke har haft det godt med så lange skoledage. Samtidig styrker vi fritidstilbuddene – de får en længere dag ovre i sfo'en. Jeg tror, det er 80 pct. af alle børn, der går i sfo, og jeg synes, man med folkeskoledebatten har glemt, hvor vigtigt et tilbud sfo'en er. Og så er det godt, at vi skal diskutere det lige om lidt under næste lovbehandling.

Endelig styrker man den understøttende undervisning. Ideen om den understøttende undervisning var jo at bringe nogle af de erfaringer, man har fra den omkringliggende verden, ind i skolen; det var at drive undervisning på anderledes måder; det var at gøre de ting, der normalt ikke var plads til i fagopdelte timer. Men det blev ret uklart beskrevet i loven, tror jeg, fordi det var et politisk kompromis. Jeg synes, man skærper, hvad understøttende undervisning skal være, med den her aftale, og man sætter penge af til at styrke den. Det er godt.

Er vi så i mål? Nej. Lige om lidt er der folketingsvalg, og jeg tror, det er godt, at vi får lavet den her aftale – det tror jeg kommer til at skabe noget ro ude på folkeskolerne, og det er derfor, den skal hurtigt igennem. Men jeg tror stadig, vi kommer til at diskutere, hvordan vi kan give mere frihed. Jeg tror stadig, vi kommer til at diskutere det faktum, at lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal er steget og steget, og at deres forberedelsestimetal er faldet. Jeg tror stadig, vi kommer til at diskutere det faktum, at klassestørrelserne bliver større og større. Derfor er der brug for at diskutere et lavere klasseloft, et loft over undervisningstiden og stadig mere frihed. Det kommer vi til, også efter valget.

Endelig vil jeg bare sige tak til ministeren for vedholdende at have insisteret på, at vi skulle have en aftale. Den opfattelse har SF delt, og jeg synes, ministeren gjorde et godt arbejde under forhandlingerne, ligesom jeg egentlig også synes, der kom en rigtig god stemning til sidst blandt partierne, da vi skulle blive enige om, hvad der skal ske med folkeskolen nu.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og da der ikke er flere ordførere, der har bedt om ordet, er det undervisningsministeren.

Tak for det. Kan det være så svært at blive enige om at give børnene lidt mere fritid og lidt flere fagtimer og give skolerne lidt mere fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge skoledagen? Ja, det kan det godt, for vi er en stor forligskreds med partier, der gerne vil folkeskolen det godt på hver vores måde, og vi er ikke altid fuldstændig enige om, hvad det gode præcis er. Men med den her aftale er vi efter megen møje og mange samtaler blevet enige og har indgået en rigtig fin aftale – SF kalder det et frihedsbrev, og det synes jeg er en fin måde at se det på – om, at der skal noget mere frihed tilbage til skolerne og kommunerne, så man kan træffe nogle valg lokalt.

Så det er en rigtig god dag i politik at stå her med en aftale, som alle er enige om, og som giver mening for en masse borgere, og som tager afsæt i det, det handler om, og derfor gør hverdagen bedre. For folkeskolen er jo en af de vigtigste samfundsinstitutioner, vi har. Den skal kunne fungere godt for lærerne og for eleverne, så derfor var onsdag den 30. januar i år en god dag i politik, fordi vi blev enige om mere frihed og faglighed.

I dag førstebehandler vi det lovforslag, der gør den politiske aftale til virkelighed. Eleverne får kortere skoledage, og skolerne får mere frihed. De små elever får forkortet deres skoleuge med 3 lektioner, og på mellemtrinnet og i de ældste klasser kan man lokalt forkorte skoledagen og bruge ressourcerne på bedre undervisning. Der er blevet tilført 90 ekstra undervisningstimer i fagene til at prioritere fremmedsprog, billedkunst og historie, og samtidig bliver der færre timer til den understøttende undervisning.

Eleverne skal lære noget i skolen, men de skal også have lov til at være børn. De skal have tid til at lege, køre på skateboard, spille håndbold og have fritidsarbejde. Børn, der også har et fællesskab uden for skolen, er mindre tilbøjelige til at blive ensomme og udsatte. Vi skal værne om det gode børneliv, og vi skal kunne lytte til forældre, lærere og eleverne, selv når børnelivet kommer under pres. Er der ikke luft og tid til alt det, de gerne vil uden for skolen, så skal vi lytte til det. For alt det, der er vigtigt, kan ikke nødvendigvis sættes i et skema eller på formel.

Folkeskolen er folkets skole, og derfor skal vi lytte til alle dem, der er i den, og det har vi gjort med den her aftale, for alle forandringer i folkeskolen skal give mening for netop dem. Skolen skal kunne give eleverne struktur, rammer og ro, og til gengæld skal skolen have frihed og respekt om fagligheden, og det er netop intentionen bag dette lovforslag.

Jeg vil selvfølgelig gerne sige tak til alle partier, der har bidraget med hver deres. Vi kan så alle sammen have forskellige ønsker om, at der skulle have været mere frihed eller mindre frihed, mere faglighed eller mindre faglighed, men her er vi blevet enige om en aftale, som man kan bruge ude på skolerne, og det er godt.

Men jeg vil da gerne benytte lejligheden til selvfølgelig at sende en særlig tak til min nærmeste kollega, Henrik Dahl, for i hvert fald at se ud, som om han har modtaget alle de sms'er, jeg har sendt til ham i det her forløb, og til SF for at insistere på friheden og det gode børneliv. Det må aldrig blive sådan, at børn bare er nogle, vi dresserer til at blive perfekte voksne, der kan komme ud på arbejdsmarkedet, gøre det godt og betale deres skat. Børn er mennesker i deres egen ret, og vi skal huske at kigge på dem og sørge for, at de rammer, der er omkring dem, er gode til dem præcis lige der, hvor de er i livet, og det har SF haft rigtig meget fokus på. Jeg vil også gerne sige en særlig tak til DF for at insistere på fagligheden og på dannelsen, på alle de kundskaber, som er så afgørende for, at børn forstår den verden, der er omkring dem, at de bliver i stand til at undre sig, agere, opsøge ny viden og også blive borgere i samvirke med et samfund med frihed og folkestyre, når de engang bliver voksne. Så mange tak for det.

Vi siger tak til undervisningsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)