Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 224
Offentligt
2053120_0001.png
2. maj 2019
J.nr. 2018 - 443
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 224 - Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov
om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. (Ligedeling og indivi-
duel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende
grønne check m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 26. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 L 224 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om virkningen på indkomstdeciler og for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil samt på Ginikoefficienten ved ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
2053120_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler samt for de enkelte per-
centiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, og i procent af disponibel indkomst
ved ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen. Derudover be-
des ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.
Svar
Forslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen og individuel indkomstaftrapning skøn-
nes at medføre en beskeden forøgelse af den opgjorte Gini-koefficient med ca. 0,03 pct.-
point.
1
I 1. og 2. indkomstdecil vil der være en reduktion af den disponible indkomst på ca. 0,1-
0,2 pct.-point, mens ændringerne i de øvrige indkomstdeciler er beskedne. I de øverste
indkomstpercentiler er ændringerne ligeledes relativt beskedne,
jf. tabel 1.
De fordelingsmæssige konsekvenser kan først og fremmest henføres til, at ligedelingen af
ydelsen medfører en omfordeling fra kvinder til mænd. Da mænd generelt ligger højere i
indkomstfordelingen end kvinder, vil omlægningen give et bidrag til en forøgelse af Gini-
koefficienten. Dette er alene relevant for delte familier, idet en omfordeling blandt perso-
ner i samme familie ikke har nogle fordelingsmæssige konsekvenser.
Dertil kommer et mindre bidrag fra, at individualiseringen af indkomstaftrapningen med-
fører en omfordeling blandt familier med meget høje indkomster. Således vil især ugifte
samlevende par med høje indkomster få en øget indkomstaftrapning, mens gifte par, hvor
den ene forælder har en meget høj indkomst, kan få en reduceret indkomstaftrapning
–
alt afhængig af de konkrete indkomstforhold og antallet af børn.
Tabel 1. Ændring i disponibel indkomst af en ligedeling af børne- og ungeydelsen
Fordeling på indkomstdeciler
1.
Pct.
Kr.
1
-0,2
-70
2.
-0,1
-160
3.
0,0
-40
4.
0,0
10
5.
0,0
20
6.
0,0
70
7.
0,0
60
8.
0,0
50
9.
0,0
40
10.
0,0
70
Alle
0,0
0
10.
decil
0,0
70
Fordeling på indkomstpercentiler
91.
Pct.
Kr.
1
0,0
0
92.
0,0
80
93.
0,0
70
94.
0,0
10
95.
0,0
-20
96.
0,0
-20
97.
0,0
20
98.
0,0
110
99.
0,0
210
100.
0,0
240
Anm.: 2019-niveau. Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede indkomster, hvor der tages højde for stor-
driftsfordele.
1: Ikke ækvivalerede beløbsstørrelser. Børn, herunder hjemmeboende børn over 18 år, er ikke medtaget i beregningen.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
1
Gini-koefficienten er senest opgjort til 27,8 pct., jf.
Fordeling og Incitamenter,
Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2018
Side 2 af 2