L 224 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om familietypeeksempler på den fordelingsmæssige effekt af at ændre på indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 224
Offentligt

2. maj 2019

J.nr. 2018 - 443

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 224 - Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov

om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 25. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om familietypeeksempler på den fordelingsmæssige effekt af at ændre på indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oversende familietypeeksempler på den fordelingsmæssige effekt af at æn-

dre på indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen, så det tydeliggøres, hvordan den

foreslåede lovændring vil påvirke forældrenes økonomi?

Svar

Børne- og ungeydelsen (børnechecken) er siden 2014 blevet indkomstaftrappet. Dermed

nedsættes ydelsen med et beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat, hvis dette

grundlag hos modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfra-

drag på 782.600 kr. (2019-niveau).

For ægtefæller sker aftrapningen på baggrund af begge ægtefællers indkomst. Hvis begge

ægtefæller har et topskattegrundlag over bundfradraget på 782.600 kr., beregnes nedsæt-

telsen derfor på baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som oversti-

ger 782.600 kr. Hvis kun den ene ægtefælle har et topskattegrundlag på over 782.600 kr.,

beregnes nedsættelsen på baggrund af 2 pct. af den del, der overstiger de 782.600 kr.

Aftrapningen for enlige og ugifte samlevende sker på baggrund af ydelsesmodtagers ind-

komst, hvis grundlaget for topskat hos modtageren det pågældende indkomstår overstiger

et bundfradrag på 782.600 kr.

Forslaget om ligedeling af børnechecken omfatter udover en ligedeling af selve ydelsen

mellem forældrene en individualisering af indkomstaftrapningen, således at denne sker på

baggrund af egen indkomst og ikke på baggrund af en eventuel ægtefælles indkomst. Det

har især to konsekvenser. For det første vil ugifte samlevende blive indkomstaftrappet på

samme måde som gifte, hvilket ikke er tilfældet i dag. For det andet vil der for ugifte sam-

levende ikke længere være forskel på, om det er barnets mor eller barnets far, der har den

største indkomst.

At der er forskel i indkomstaftrapningen mellem gifte og ugifte samlevende fremgår af

ta-

bel 1.

Der sammenlignes to par med ens indkomstforhold, hvor moren tjener 450.000 kr.

og faren tjener 900.000 kr., og hvor det ene par er gift (1A) og det andet ugifte samle-

vende (2A). Begge par har et barn på 2 år.

Efter gældende regler får moren hele børnechecken på 18.228 kr. For det gifte par sker

der indkomstaftrapning på 2.348 kr., idet farens indkomst indgår i grundlaget for ind-

komstaftrapningen. For det ugifte samlevende par sker der ingen indkomstaftrapning, da

ydelsen alene indkomstaftrappes ud fra morens indkomst, der er under beløbsgrænsen for

indkomstaftrapning. Det ugifte samlevende par får derfor 2.348 kr. mere i ydelse end det

gifte par, selvom familiernes indkomstforhold er helt ens.

Med forslaget får moren og faren halvdelen af ydelsen hver. Morens ydelse indkomstaf-

trappes ud fra morens indkomst, og farens ydelse indkomstaftrappes ud fra farens ind-

komst. Det betyder for begge familier, at der sker indkomstaftrapning på 2.348 kr. i fa-

rens ydelse.

Side 2 af 5

Det gifte par er således samlet set uændret stillet med forslaget, mens det ugifte samle-

vende par vil få reduceret ydelsen med 2.348 kr. Alt i alt medfører forslaget således, at de

to par med samme indkomstforhold får samme indkomstaftrapning og samme ydelse.

Tabel 1. Eksempel på ligedeling af børne- og ungeydelse for gifte og ugifte samlevende

1A. Gift

Kr., 2019-niveau

Indkomst

Gældende regler

Børnecheck før indkomstaftrapning

Indkomstaftrapning

Børnecheck efter indkomstaftrapning

Samlet børnecheck efter indk.aftrapning (mor+far)

Forslag

Børnecheck før indkomstaftrapning

Indkomstaftrapning

Børnecheck efter indkomstaftrapning

Samlet børnecheck efter indk.aftrapning (mor+far)

Forskel i samlet børnecheck (mor+far)

Kilde: Egne beregninger

2A. Ugift samlevende

Mor

Far

Mor

Far

450.000 900.000

18.228

-2.348

15.880

18.228

9.114

-2.348

6.766

9.114

-2.348

6.766

15.880

-2.348

Konsekvenserne for ugifte samlevende familier er uddybet i

tabel 2.

Der sammenlignes to

par, der samlet tjener det samme, men med den forskel, at i den ene familie (2A) er det

faren, der tjener mest, og i den anden familie (2B) er det moren, der tjener mest. Begge

par har et barn på 2 år.

Efter gældende regler får moren hele børnechecken på 18.228 kr. I den familie, hvor fa-

ren tjener mest, sker der ingen indkomstaftrapning, da de ikke er gift, og farens indkomst

dermed ikke indgår i grundlaget for indkomstaftrapningen. I den familie, hvor moren tje-

ner mest, indkomstaftrappes ydelsen efter morens indkomst med i alt 2.348 kr.

Med forslaget får moren og faren halvdelen af ydelsen hver. Morens ydelse indkomstaf-

trappes ud fra morens indkomst, og farens ydelse indkomstaftrappes ud fra farens ind-

komst. Det betyder for den ene familie, at der sker aftrapning i farens del af ydelsen, og i

den anden familie, at aftrapningen sker i morens del af ydelsen, men den samlede aftrap-

ning er på 2.348 kr. i begge familier. Forslaget medfører således, at de to par indkomstaf-

trappes lige meget, uanset om det er moren eller faren, der har den største indkomst.

Side 3 af 5

Tabel 2. Eksempel på ligedeling af børne- og ungeydelse for ugift samlevende

2A. Ugift samlevende

Kr., 2019-niveau

Indkomst

Gældende regler

Børnecheck før indkomstaftrapning

Indkomstaftrapning

Børnecheck efter indkomstaftrapning

Samlet børnecheck efter indk.aftrapning (mor+far)

Forslag

Børnecheck før indkomstaftrapning

Indkomstaftrapning

Børnecheck efter indkomstaftrapning

Samlet børnecheck efter indk.aftrapning (mor+far)

Forskel i samlet børnecheck (mor+far)

Kilde: Egne beregninger

2B. Ugift samlevende

Mor

Far

Mor

Far

450.000 900.000

900.000 450.000

18.228

-2.348

15.880

9.114

-2.348

6.766

9.114

-2.348

6.766

9.114

15.880

-2.348

15.880

I ovenstående eksempler er der tale om en uændret eller reduceret ydelse. Der vil også

være tilfælde, hvor familier med høje indkomster får en højere ydelse som følge af ligede-

lingen,

jf. tabel 3

nedenfor.

Der sammenlignes to par med ens indkomstforhold, moren tjener 450.000 kr. og faren

tjener 1.350.000 kr., men hvor det ene par er gift (1C) og det andet ugift samlevende (2C).

Begge par har et barn på 2 år.

Efter gældende regler får moren hele børnechecken på 18.228 kr. For det gifte par sker

der indkomstaftrapning på 11.348 kr., idet farens indkomst indgår i grundlaget for ind-

komstaftrapningen. For det ugifte samlevende par sker der ingen indkomstaftrapning, da

ydelsen alene indkomstaftrappes ud fra morens indkomst, der er under beløbsgrænsen for

indkomstaftrapning. Det ugifte samlevende par får derfor 11.348 kr. mere i ydelse end det

gifte par, selvom familiernes indkomstforhold er helt ens.

Med forslaget får moren og faren halvdelen af ydelsen hver. Morens ydelse indkomstaf-

trappes ud fra morens indkomst, og farens ydelse indkomstaftrappes ud fra farens ind-

komst. Det betyder for begge familier, at der sker indkomstaftrapning på 9.114 kr. i fa-

rens ydelse, og begge familier får herefter en ydelse på samlet 9.114 kr.

Det gifte par stilles således bedre med forslaget, idet det samlet vil få 2.234 kr. mere i

ydelse. Det vil ofte være tilfældet for gifte par, hvor den ene ægtefælle har en meget høj

indkomst (afhængig af antallet af børn og dermed størrelsen af den ydelse, der indkomst-

aftrappes).

Side 4 af 5

Det ses endvidere, at forslaget medfører, at de to par med samme indkomstforhold får

samme indkomstaftrapning og samme ydelse.

Tabel 3. Eksempel på ligedeling af børne- og ungeydelse for gifte og ugift samlevende

1C. Gift

Kr., 2019-niveau

Indkomst

Gældende regler

Børnecheck før indkomstaftrapning

Indkomstaftrapning

Børnecheck efter indkomstaftrapning

Samlet børnecheck efter indk.aftrapning (mor+far)

Forslag

Børnecheck før indkomstaftrapning

Indkomstaftrapning

Børnecheck efter indkomstaftrapning

Samlet børnecheck efter indk.aftrapning (mor+far)

Forskel i samlet børnecheck (mor+far)

Kilde: Egne beregninger

2C. Ugift samlevende

Mor

Far

Mor

Far

450.000 1.350.000

18.228

-11.348

6.880

18.228

9.114

-9.114

9.114

2.234

9.114

-9.114

9.114

-9.114

Individualiseringen af indkomstaftrapningen som led i ligedelingen af børnechecken med-

fører således, at for nogle familier med høje indkomster vil ydelsen blive reduceret, og for

andre vil den blive forøget. Dermed sikres, at indkomstaftrapningen har samme virkning

for hhv. gifte og ugifte samlevende par, samt at det er uden betydning, om det er barnets

mor eller barnets far, der tjener mest.

Med forslaget skønnes indkomstaftrapningen for gifte reduceret med ca. 40 mio. kr.,

mens den for ugifte samlevende og delte familier skønnes at blive forøget med ca. 30 mio.

kr. Den samlede indkomstaftrapning af børnechecken reduceres dermed med ca. 10 mio.

kr.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at der også sker ligedeling mellem foræl-

drene af den supplerende grønne check til børn. Dette skønnes isoleret set at medføre

øget indkomstaftrapning på ca. 10 mio. kr., der især vedrører gifte par. Dermed skønnes

forslagets samlede provenuvirkning (ligedeling af børnecheck og grøn check) omtrent

neutral.

Virkningen af ligedelingen for gifte er forskellig for børnechecken og den grønne check,

da reglerne for indkomstaftrapning af de to ydelser er forskellige. Således medfører lige-

deling af børnechecken mindre indkomstaftrapning for gifte, mens ligedeling af den

grønne check medfører øget indkomstaftrapning. Det skyldes, at indkomstaftrapningen af

grøn check er uafhængig af ægtefællens indkomst, og at ligedelingen vil medføre, at

mænd, som generelt har højere indkomst end kvinder, vil modtage øget grøn check.

Side 5 af 5