L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

21. marts 2019

Høringsvar

–

ligedeling af børne- og ungeydelsen mv.

–

j. nr. 2018

- 443

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til indholdet af ovennævnte

udkast til lovforslag:

Indholdsmæssige bemærkninger:

Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 (børne- og

ungeydelseslovens § 4, stk. 8) punkt 2.3.1. om vandrende

arbejdstagere, fremgår det bl.a. om gældende ret, at i tilfælde omfattet

af forordningen udbetales børne- og ungeydelsen til den eller de

personer, der efter EF-forordning 883/2004 er omfattet af dansk social

sikring. Vi skal gøre opmærksom på, at Ankestyrelsens fortolkning af de

omhandlede regler, som den fremgår af en principafgørelse offentliggjort

som B-5-94, adskiller sig fra den retstilstand, der er beskrevet i punkt

2.3.1.

Til lovforslagets § 4, stk. 8, skal vi endvidere bemærke, at det er vores

opfattelse, at det i EF-forordning 883/2004 i artikel 67

–

69 ikke

fastlægges, til hvem børne- og ungeydelsen skal udbetales, bortset fra

artikel 68a, som er en undtagelsesbestemmelse, som skal sikre, at

ydelsen anvendes til barnets underhold. Udbetaling af ydelsen

fastlægges af de nationale regler i den enkelte medlemssat, hvor der er

ret til ydelser.

For så vidt angår lovforslagets § 4, stk. 9, noterer vi os, at udbetalingen

af og tidspunktet for retten til børne- og ungeydelse afhænger af,

hvornår myndigheden har truffet afgørelse om udbetaling både i tilfælde

som alene er omfattet af de nationale regler og tilfælde omfattet af EF-

J.nr. 19-9733

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

forordning 883/2004. Vi bemærker hertil, at det fremgår af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 987/2009 artikel 59, at ydelser efter

EF-forordning 883/2004 skal udbetales med virkning for måneden efter,

at lovvalget skifter, uanset om der efter de nationale regler anvendes

andre udbetalingsperioder.

Økonomiske bemærkninger:

I forhold til de økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen vurderer vi, at

lovforslaget vil medføre mellem 150

–

200 ekstra klagesager årligt i

Ankestyrelsen.

Vi har overvejet, om vi har klagesager på børne- og

ungeydelsesområdet, der kunne ligne de kommende sager, og det er

ikke tilfældet. Det tætteste, vi kan komme på et område der kunne ligne,

er de konkrete klagesager vedrørende den indkomstafhængige

nedsættelse af børne- og ungeydelsen. Disse er der ca. 100 af årligt.

Baggrunden for, at Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre

flere klagesager end på området for indkomstafhængig nedsættelse af

børne- og ungeydelsen er, at der fremover er to personer (og ikke en

som nu), der har ret til børne- og ungeydelsen. Da ydelsen fremover skal

deles mellem forældrene, vil der blive taget et ikke ubetydelig beløb fra

den ene forælder, hvilket særligt har betydning i de tilfælde, hvor

forældrene ikke bor sammen.

Derudover afhænger en deling/ikke deling af børne- og ungeydelsen for

forældre, der ikke bor sammen, af den aftale/afgørelse om samvær, der

foreligger fra Statsforvaltningen/Familieretshuset. Der vil efter vores

vurdering komme klager over, at samværet faktisk ikke er som anført i

aftalen/afgørelsen, at den ene forælder afholder alle udgifter vedrørende

barnet mv.

Endelig har vi vurderet, at der er flere, der bliver berørt af lovforslaget

om ligedeling af børne- og ungeydelsen, end der berøres af den

indkomstafhængige nedsættelse af ydelsen, og at de berørtes indbyrdes

forhold oftere vil kunne være præget af konflikt.

Ankestyrelsen vurderer på denne baggrund, at det øgede antal klagesager

vil medføre merudgifter for Ankestyrelsen på 0,9 mio. kr. årligt fra 2020

baseret på en tilgang af 150 ekstra klagesager, der senest i 2020 skal

behandles indenfor 10 uger.

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Venlig hilsen

Anne Birgitte Hassing

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

20. marts 2019

Høringssvar i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring af lov om

en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede

energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af

børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check)

Indledende bemærkninger

Udbetaling Danmark skal indledningsvis gøre opmærksom, at hvis der kommer større

ændringer i forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget, så kan det have

betydning for Udbetaling Danmarks mulighed for at kunne nå at udvikle den nye

udbetalingsløsning indenfor tidsplanen.

Udbetaling Danmark skal videre gøre opmærksom på, at Udbetaling Danmark, for at gøre

overgangen, så nem for borgerne som muligt, planlægger at sende orienteringsbreve ud

til borgerne i efteråret 2019. Her vil de nye udbetalingsregler blive forklaret, herunder

hvilke muligheder borgerne har, som for eksempel, at de via en selvbetjeningsløsning kan

indgå en aftale eller den ene forælder kan indsende en samværsafgørelse også via en

selvbetjeningsløsning. Denne selvbetjeningsløsning skal efter planen åbnes op for

borgerne i løbet af sidste kvartal 2019 – dog forudsat at lovforslaget vedtages i tide.

Bemærkninger

Fravigelse af ligedeling grundet aftale

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3, at den kommende § 4, stk. 2, nr. 1 foreslås udformet

således, at ligedeling kan fraviges, hvis begge forældremyndighedsindehavere erklærer,

at de er enige herom. Af bemærkningerne fremgår det, at det skal ske via en

selvbetjeningsløsning. Det fremgår dog ikke, hvor længe der må gå fra den første forælder

er inde i selvbetjeningsløsningen til den anden forælder skal erklære sig enig.

Eksempel 2:

Forælder 1 og forælder 2 har fælles forældremyndighed, og er blevet enige om, at

forælder 2 skal have udbetalt den fulde ydelse. Forælder 1 erklærer i

selvbetjeningsløsningen, at der er indgået aftale om fravigelse af ligedeling, og at det er

forælder 2, der fremadrettet skal have udbetalt den fulde ydelse.

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det fremgår ikke af lovforslaget inden for hvilken periode forælder 2 skal erklære sig enig

via selvbetjeningsløsningen for at det kan betragtes som en gyldig aftale.

Udbetaling Danmark formoder, at forælder 2 inden rimelig tid, skal erklære sig enig via

selvbetjeningsløsning. Rimelig tid kan i den forbindelse være 7-14 dage. Svarer forælder

2 ikke inden rimelig tid, må det formodes, at der ikke er enighed mellem parterne og

ydelsen vil forblive delt.

Udbetaling Danmark beder om at få overstående uddybet i bemærkningerne. Udbetaling

Danmark gør i den forbindelse opmærksom på, hvis rimelig tid fastsættes til 14 dage, bør

eksempel 2 på side 37 konsekvensrettes.

Når forældrene flytter sammen

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at når to forældre med fælles

forældremyndighed får samme bopælsadresse, så skal børne- og ungeydelsen

fremadrettet igen udbetales med halvdelen til hver.

Det fremgår dog ikke, hvordan det forholder sig, hvis adresseændringen sker med

tilbagevirkende kraft.

Eksempel 3:

Forælder 1 og forælder 2 har fælles forældremyndighed og bor ikke sammen. De har

fraveget ligedeling ved aftale, således at forælder 2 får udbetalt den fulde ydelse. Den 3.

april 2020 registreres forælder 1 på forælder 2s adresse tilbage fra den 21. marts 2020.

Udbetaling Danmark lægger til grund, at i ovenstående eksempel vil ligedeling alene

skulle ske fra næstkommende kvartal.

Fravigelse af ligedeling grundet samværsafgørelse/forlig

Af den forslåede § 4, stk. 2, nr. 2 fremgår det, at forældrene kan fravige ligedeling eller

gå tilbage til ligedeling, hvis den ene forælder indsender et forlig eller en

samværsafgørelse.

Det er dog muligt for forældrene at indgå en aftale om samvær selv via en aftaleblanket

som Statsforvaltningen har udformet og stiller til rådighed.

Udbetaling Danmark antager, at sådanne aftaler ikke kan danne grundlag for en ændring

i udbetaling af børne- og ungeydelsen, da det hverken er en afgørelse, forlig eller dom.

Fravigelse af ligedeling grundet forlig

Af den forslåede § 4, stk. 2, nr. 2 fremgår det, at forældrene kan fravige ligedeling eller

gå tilbage til ligedeling, hvis den ene forælder indsender et forlig.

Udbetaling Danmark, skal i den forbindelse bemærke, at det kan være uhensigtsmæssigt

at træffe afgørelse på baggrund af forlig, da ikke alle forlig nødvendigvis indeholder en

samværsfordeling. Udbetaling Danmark anmoder derfor om, at det præciseres, hvilke

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

typer af forlig, der kan danne grundlag for ændringer i udbetalingen af børne- og

ungeydelse.

Samværsafgørelse, forlig eller dom

Nederst på s. 33 og øverst s. 34 i lovforslaget står der:

”Det indgåede forlig kan være indgået i Statsforvaltningen og

Familieretshuset og fremgå af et mødereferat eller af et dokument, der

særskilt gengiver aftalen, eller der kan være tale om et retsforlig, der er tilført

retsbogen. Det er dog et krav, at samværsafgørelsen, forliget eller dommen

vil kunne anerkendes i Danmark, jf. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.”

Udbetaling Danmark bemærker hertil, at Udbetaling Danmark lægger til grund, at alle

samværsafgørelser, forlig og domme vedrørende samvær, der stammer fra

Statsforvaltningen, Familieretshuset eller en domstol lever op til ovennævnte krav.

Udbetaling Danmark har ikke kompetence til vurdere, hvorvidt en samværsafgørelse,

forlig eller dom er i overensstemmelse med Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.

Mulighed for integration til Familieretshuset

Det fremgår af bemærkningerne, at ovennævnte samværsordning skal dokumenteres i

form af en samværsafgørelse fra Statsforvaltningen/Ankestyrelsen/Familieretshuset, og

at borgeren skal indsende samværsafgørelsen via en selvbetjeningsløsning.

Udbetaling Danmark ønsker mulighed for at kunne hente den til enhver tid gældende

samværsafgørelse direkte hos Familieretshuset, når en borger ønsker at ændre

udbetaling af børne- og ungeydelsen på baggrund af en samværsafgørelse derfra.

En sådan integration vil betyde, at Udbetaling Danmark altid vil være sikker på have den

gældende samværsafgørelse. Der vil derfor ikke længere være behov for at partshøre

den anden forælder forud for, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om at ændre

udbetalingen af ydelsen. Dette vil øge automatiseringen af administrationen af ydelsen

og betyde hurtigere afgørelser til borgerne.

Udbetaling Danmark beder derfor om, at ovenstående forudsætning kommer til at fremgå

af bemærkningerne.

Fremadrettede ændringer i udbetaling

Det fremgår af § 4, stk. 9, at udbetaling af børne- og ungeydelsen skal ske med virkning

fra næstkommende kvartal. Det er i bemærkningerne til denne bestemmelse på s. 37

skrevet et eksempel.

Udbetaling Danmark skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at tidsperspektivet i

eksemplet ikke er realistisk. I eksemplet forudsættes det, at Udbetaling Danmark

modtager en ansøgning om at ydelsen udbetales fuldt ud til den ene forælder på baggrund

af en samværsafgørelse indsendt den 20. marts. Herefter skal den anden forælder

partshøres, hvorefter den anden forælder kommer med indsigelser til de oplysninger, der

partshøres over og som derefter skal behandles manuelt. I eksemplet fremgår, at

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Udbetaling Danmark allerede træffer afgørelse den 15. april. Dette er ikke en realistisk

sagsbehandlingstid – særligt hvis der kommer indsigelser ved partshøringen. Det

beskrevne eksempel vil – særligt hvis der er tale om ungeydelse – ofte medfører, at

Udbetaling Danmark ikke kan nå at træffe afgørelse i tide til, at udbetalingen ændres til

næstkommende periode.

Udbetaling Danmark skal i forlængelse af ovenstående gøre opmærksom på, at det ikke

er sædvanligt at lade borgers ret til ydelser udelukkende være afhængig af myndighedens

sagsbehandlingstid.

Oplysninger fra kriminalforsorgen

Det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 4, at såfremt der er fælles forældremyndighed og

den ene forældremyndighedsindehaver er indsat i en institution under Kriminalforsorgen

over

måneder,

skal

hele

ydelsen

udbetales

til

den

anden

forældremyndighedsindehaver.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan Udbetaling Danmark, skal blive bekendt med en

indsættelse, der overstiger 3 måneder.

Udbetaling Danmark skal derfor gøre opmærksom på, at en forudsætning for at kunne

stoppe børne- og ungeydelse ved indsættelse i kriminalforsorgen, er at Udbetaling

Danmark får de relevante oplysninger fra Kriminalforsorgen eller får hjemmel til selv at

indhente de relevante oplysninger via en systemadgang, der sikrer, at oplysningerne kan

indhentes i tide. En sådan systemadgang vil ligeledes sænke behovet for manuel

sagsbehandling i denne type af sager.

Når den indsatte forældremyndighedsindehaver igen har ret til ydelsen, formoder

Udbetaling Danmark

der skal

træffes

afgørelse

over

for begge

forældremyndighedsindehavere, om at ydelsen igen skal ligedeles.

Udbetaling Danmark anmoder om at få præciseret, hvorvidt i ovenstående tilfælde skal

ske partshøring forud for, at Udbetaling Danmark træffe afgørelse om, at ydelsen igen

skal ligedeles.

Indkomstaftapning

Det fremgår af lovforslagets § 1a, at ydelsesmodtager alene skal indkomstaftrappes på

baggrund af sit eget topskattegrundlag.

Borgeren skal i januar kvartal have beregnet sin foreløbige nedsættelse på baggrund af

det topskattegrundlag, der fremgår af borgerens forskudsopgørelse. Forskudsopgørelsen

indhenter Udbetaling Danmark i starten af januar, hvorefter Udbetaling Danmark beregner

borgerens foreløbige nedsættelse for det pågældende år. Der sendes en afgørelse om

den foreløbige nedsættelse til borgeren ca. 10 dage inden udbetaling af ydelsen. Dette

for, at Udbetaling Danmark kan foretage en foreløbig nedsættelse for de borgere, der

først opnår ret til ydelsen ved udgangen af kvartalet, samt at det er den nyest mulige

forskudsopgørelse, der anvendes ved beregningen.

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ovenstående praksis betyder, at Udbetaling Danmark allerede fra første udbetaling kan

indkomstaftrappe alle ydelsesmodtagere. Udbetaling Danmark får dog kritik af

Ankestyrelsen, fordi afgørelsen om den foreløbige nedsættelse først sendes til borgeren

efter kvartalets begyndelse. Begrundelsen herfor er, at afgørelsen træffes med

tilbagevirkende kraft og borgeren ikke har modtaget afgørelsen betids nok til, at borgeren

har kunne nå at indrette sig efter afgørelsen uagtet, at den altid er sendt til borgeren inden

ydelsen udbetales.

Udbetaling Danmark skal derfor henstille til, at det i lovforslaget tydeliggøres, at hensigten

er, at borgerne skal nedsættes allerede fra første periode de modtager børne- og

ungeydelse. Såfremt det er korrekt forstået, at der skal ske nedsættelse fra første periode,

er der behov for at få præciseret, at en afgørelse om foreløbig nedsættelse senest skal

træffes umiddelbart inden udbetaling af ydelsen.

Modregning i dagsinstitutionsrestance

Udbetaling Danmark forstår bemærkningerne til § 1, nr. 6 med forslag til udformning af §

11 i lovforslaget således, at der kan ske modregning i begge forældres udbetaling af

børne- og ungeydelse, selvom det alene er den ene forælder, der har en

dagsinstitutionsrestance. Dette bevirker, at der i forhold til modregning ikke altid vil være

overensstemmelse mellem debitor og kreditor, da kun den ene forælder vil have en

restance, men begge vil blive modregnet i deres ydelse.

Bemærkninger relateret til lovforslagets indhold af betydning for vandrende

arbejdstagere

Udbetaling i sager omfattet af EF-forordning 883/04

Det fremgår af forslaget til § 4, stk. 8 at udbetaling til borgere omfattet af EF-forordning

883/04 skal ske i henhold til forordningens artikel 67-69.

Der gøres i denne forbindelse opmærksom på, at EF-forordning 883/04 artikel 67-69 ikke

indeholder bestemmelser om udbetaling af børne- og ungeydelse. Dog indeholder artikel

68 a en bestemmelse om, at såfremt ydelsen ikke bliver anvendt til familiemedlemmets

underhold, kan myndigheden i bopælslandet anmode om at Udbetaling Danmark

udbetaler ydelsen til den, der faktisk forsørger barnet. Udbetaling af ydelser omfattet af

forordningen skal således ske efter nationale regler, med mindre ydelsen ikke bliver

anvendt til familiemedlemmets underhold, hvor artikel 68 a kan tages i anvendelse.

Reglerne om ligedeling i forhold til sager omfattet af EF-forordning 883/04

Det fremgår af lovforslagets afsnit 2.3.1, at der i sager omfattet af EF-forordning 883/04

skal udbetales børne- og ungeydelse til den eller de personer, der efter forordningen er

omfattet af dansk social sikring.

Det er dog Udbetaling Danmarks opfattelse, at hensigten med lovforslaget er, at der for

så vidt angår sager omfattet af EF-forordning 883/04 ikke skal ske ligedeling. Ligeledes

er det vores opfattelse at såfremt begge forældre måtte være omfattet af dansk social

sikring, skal Udbetaling Danmark udbetale ydelsen til den af forældrene, der først indgiver

ansøgning, svarende til den praksis, der har været fulgt hidtil. Udbetaling Danmark finder

det derfor hensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne til lovforslaget beskrives, hvordan

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

sådanne sager skal håndteres. Eventuel kan der i oplistningen af eksempler medtages

nogle, der illustrerer fremgangsmåden for udbetalingen, når sagen behandles efter EF-

forordning 883/04, herunder også når begge forældre er omfattet af dansk social sikring:

Eksempel a

Forælder 1 og forælder 2 bor sammen i DK med barn. Forælder 1 arbejder ikke og

forælder 2 arbejder i andet EU/EØS-land eller Schweiz. DK er her sekundært land, og der

skal udelukkende udbetales supplerende beløb. Det er Udbetaling Danmarks forståelse,

at der ikke skal ske ligedeling og at udbetalingen skal ske til forælder 1.

Eksempel b

Forælder 1 arbejder og bor i DK. Forælder 2 bor i andet EU/EØS-land eller Schweiz med

barnet, og arbejder ikke. DK er primært land. Det er Udbetaling Danmarks forståelse, at

der ikke skal ske ligedeling og at udbetalingen skal ske til forælder 1.

Eksempel c

Forælder 1 og forælder 2 bor i andet EU/EØS-land eller Schweiz med barnet. Forælder 1

arbejder i DK og forælder 2 arbejder i hjemlandet. DK er her sekundært land, og der skal

udelukkende udbetales supplerende beløb. Det er Udbetaling Danmarks forståelse, at

der ikke skal ske ligedeling og at udbetalingen skal ske til forælder 1.

Eksempel d

Forælder 1 og forælder 2 bor i andet EU/EØS-land eller Schweiz med barnet. Forælder 1

arbejder i DK og forælder 2 arbejder ikke. DK er primært land. Det er Udbetaling

Danmarks forståelse, at der ikke skal ske ligedeling, og at udbetalingen skal ske til

forælder 1.

Eksempel e

Forælder 1 og forælder 2 bor i andet EU/EØS-land eller Schweiz med barnet. Begge

forældre arbejder i DK. DK er primært land. Det er Udbetaling Danmarks forståelse, at

der ikke skal ske ligedeling, og at udbetalingen skal ske til den forælder, der først retter

henvendelse om børne- og ungeydelse

Eksempel f

Forælder 1 har tidligere boet i DK med barn og sammen flytter de til andet EU/EØS-land

eller Schweiz. Forælder 1 arbejder i DK. Forælder 2 fortsætter med at bo og arbejde i DK.

DK er primært land. Det er Udbetaling Danmarks forståelse, at der ikke skal ske

ligedeling, og at udbetalingen skal ske til den forælder, der først retter henvendelse om

børne- og ungeydelse

Eksempel g

Forælder 1 har tidligere arbejdet og boet i DK med barn og sammen flytter de til andet

EU/EØS-land eller Schweiz, hvor vedkommende begynder at arbejde. Forælder 2

fortsætter med at bo og arbejde i DK. DK er her sekundært land, og der skal udelukkende

udbetales supplerende beløb. Det er Udbetaling Danmarks forståelse, at der ikke skal

ske ligedeling, og at udbetalingen skal ske til forælder 2.

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Udbetaling fra næst kommende måned/kvartal

Det fremgår af det fremsendte forslag til § 4, stk. 9, at udbetaling skal ske med virkning

fra næstkommende kvartal/måned. Udbetaling Danmark antager at denne bestemmelse

ikke finder anvendelse på sager omfattet af EF-forordning 883/04. Dette da det af EF-

forordning 987/09 artikel 59 fremgår, at der ved skift af kompetence, skal iværksættes

igangsætning af udbetaling/ stop af udbetaling med månedsudgang, uanset hvornår

familieydelserne forfalder til udbetaling i henhold til de pågældende medlemsstaters

lovgivning. Dernæst fremgår det af EF-forordning 987/09 artikel 60 at såfremt ansøgning

indgives til institution i et land, som nok er kompetent, men ikke har prioritet, skal

ansøgningen videresendes til rette myndighed. Der kan således på sager omfattet af EF-

forordning 883/04 være sagsbehandlingstid af en vis længde, hvorfor bestemmelsen i §

4, stk. 9 vil bevirke at ydelsen først bevilliges og udbetales fra et relativt sent tidspunkt.

Den foreslåede bestemmelse § 4, stk. 9 bør således ikke omfatte § 4, stk. 8.

EU-, EØS-land eller Schweiz

Af lovforslagets pkt. 2.3.1 samt bemærkningerne til § 1 fremgår betegnelsen EU-borger

eller EU-land flere steder. Der må i denne forbindelse gøres opmærksom på, at EF-

forordning 883/04 regulerer social sikring inden for EU/EØS og Schweiz samt for

statsborgere i disse lande. De angivne betegnelser i lovforslaget om EU-borger eller EU-

land bør derfor justeres i overensstemmelse hermed.

Bemærkninger vedrørende de økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for Udbetaling Danmark.

Dette gælder både i forhold til implementeringen af lovforslaget, hvor der skal foretages

omfattende ændringer i systemunderstøttelsen, samt i den løbende drift, hvor den

væsentligt forøgede målgruppe vil medføre meropgaver i Udbetaling Danmarks

kundedrift. Det bemærkes, at Udbetaling Danmark løser opgaver på omkostningsdækket

basis.

Med venlig hilsen

Louise Marie Kronbak Prahl

Specialkonsulent

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[email protected] ('[email protected]'), [email protected]

[email protected] (Karin Viuf)

Bo Sandberg ([email protected])

SV: Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter

Sendt:

18-03-2019 17:59:05

Til SKM!

Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring

Venlig hilsen

Bo Sandberg

Cheføkonom

Analyseafdelingen

Tlf. direkte: 72 16 01 42 · Mobil: 28 50 38 19

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

Fra:

Regitze Frausing Christensen <[email protected]>

Sendt:

20. februar 2019 17:03

Til:

Retssikkerhed

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

infoDB <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

JP-Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS)

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

Jesper Kiholm Andersen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; hl@ældremobiliseringen.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

SKTST-Dirsekr.post

<[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter

Kære høringsparter, jf. vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for

forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den

supplerende grønne check m.v.)

Der vedlægges:

Udkast til lovforslag

Høringsbrev

Høringsliste

Høringssvar til udkast til lovforslaget skal fremsendes pr. e-mail til

og Regitze Frausing på

under henvisning til j.nr. 2018 – 443, senest onsdag den 20. marts 2019.

Med venlig hilsen

Regitze Frausing

Ejendomme, Boer og Gæld

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Tel. +45

72 37 45 72

Mail

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402-København K

Mail

Web

www.skm.dk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kvindr**å?åå5E)

Til

Skatteministeriet

DANSK

KVINDESAMFUNDS HøRINGSSYAR OYER

SKATTEMIMSTERIETS

FORSLAG

LOV

OM,{NDRING

LOV

BøRNE-

UNGEYDELSE

MV.

Tak

for

muligheden

for

kommentere

lovforslaget

om ændring af bøme-

ungeydelsen

mv.

Den universelle børne- og ungeydelse

er en

familiepolltisk

grundsten og dermed

også et

væsentligt element

det, der

karakteriserer

den danske

velfærdsmodel.

Børnepengene

har under

forskellige

navne

lang

historik,

Dansk

Kvindesamfirnd

har

gennem

tiden

været en

central

al«ør,

nar ydelsen

har

været

sat

til

overvejelse og

debat.

Derfor

bidrager

også

nu med

høringssvar,

der

fokuserer

på de

overordnede princrpper

og på de

forudsætninger,

som

ligger

til

grund

for

det aktuelle

lovforslag.

Forslaget

er en

udmøntning af

den

politiske

aftale,

som

partieme

bag

familieretsreformen

indgik

begyndeGen

af 2018.

det

familieretlige

reformarbejde var

udfordringen

at adresssre en

problematik

for

skilsmisseforældre med deleordninger, men

som

forslaget nu

udformet,

berører

det alle

danske

børnefamilier.

Forslaget

indebærer

essensen,

mere endT mia.

kr. årligt

skal omfordeles fra mødre

til

fædre.

Det

dermed

lovforslag

med

vidtgående

fordelingspolitiske implikationer.

Skatteministeriets væsentligste begrundelser

følgende:

Det

fra

ligestillingssSmspunkt blevet

kritiseret,

at bø,rne-

og ungeydelsen som

udgangspunkt

udbetales

til

bamets mor.

Man

vil

med

lovforslaget

sikre, at forældrene

ligestilles

relation

til

udbetalingen

bøme-

ungeydelsen,

samt

udbetalingsreglerne

højere

grad

tager højde

for

familiemønstre, der

dag.

Hvorfor

lex

deleordning?

Konkret

udspringer forslaget om

ligedeling

af børne- og ungeydelsen

som nærmt

aftalepartierne

bag

familieretsreforrnen har

ønsket at adressere et

muligvis

sagligt funderet

fordelingsproblem

for

skilsmisseforældre,

hvor

bømene

bor lige

meget

hos begge

forældre

(deleordninger). Børn

denne gruppe

udgør

kun

ca.

7 pct. af

den samlede danske

børnebefolkning og

øwigt

karakteriseret ved overvejende

hidrøre

fra

den

veluddannede

middelklasse

ved

at have

velfungerende og godt

samarbejdende

forældre.

Man

kan rejse

spørgsmålet,

disse

privilegerede

forældre egentlig

ikke

selv burde

være

stand

til

at løse

problemstillingen

om, hvordan

økonomiske

forpligtelser

skal

deles -

uden

statens

indgriben?

Dansk

Kvindesamfund

undrer sig

imidlertid

mest af

alt

over,

hvorfor

lille

gruppes

tilsyneladende

udfordringer

skal berøre de

allerfleste

danske

børnefamilier.

Dette greb

fremstår

som

gådefuldt og

virker

ikke logisk.

Niels Hemmingsensgade 10,3.

sal

1153

København

/TIf.: +45 33i 57837

CVR-nr.:53361919

/ www.danskkvindesamfund.dk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kritik

eksisterende

udbetalingsregler

ikke

sandsynliggjort

Det

viser

sig,

at en

Skatteministeriets begrundelser

for

at omlægge

børne- og ungeydelsen

s§ldes,

nogen ud

fra

ligestillingssynspunkt

har

kritiseret,

at den som

udgangspunkt

bliver

udbetalt

til

barnets

mor.

Dansk

Kvindesamflrnd

overvåger

den

kønspolitiske

debat,

så

her

må

spørge:

Hvem

er det, der

kritiserer?

naturligvis

opmærksomme på,

at en

mindre

lobbygruppe,

der

hævder

repræsentere fædre,

vedholdende har

glort krav

på en

deling

børnepengene.

Men

ikke

bekendt med,

der

øvrigt

skulle

være

bredere

opinion,

som

mener,

udbetalingsreglerne skal

ændres.

Dansk

Kvindesamfund

efterlyser derfor,

ministeriet

begrunder sit argument

med

konkrete eksempler.

Myte

ændrede

familiemønstre.

Såvel

lovforslagets bemærkninger

som

det lovforberedende

arbejde er den

nye

fordelingsregel

tillige

blevet

motiveret

med

et ønske

bringe

lovgivningen

samklang med nutidens

familiemønstre, uden

dette

øvrrgter udfoldet

begrundet nærmere.

Derfor

må

også

her

rejse

spørgsmålet

om,

hvilke

ændrede

familiemønstre

forslaget egentligt henviser

til?

Lov

om børnefamilieydelse

blev

vedtaget

1986,

dvs.

for

over

30 år

siden,

blev

reglen om

udbetaling

til

mor

begrundet med,

hun

nok

fleste

tilfælde

var

den,

der

stod

for

indkøbene

af barnets

fornødenheder.

kan oplyse,

det

stadig

forholder

sig

sådan.

Nyere

undersøgelser

danske

familiers privatøkonomi

viser

fir,

at mænd

styrer

omkring

pct.

familiens forbrug,

mens

kvinder

residerer over

de sidste

pct.

områder,

som

mor mest

suverænt

residerer over,

køb af

dagligvarer

tøj

til

børn.

Når

det

kommer

til

familiernes

adfærd, dvs.

styring

privatøkonomien

forbruget,

kønsrollerne med

andre

ord

stadigvæk

ganske

traditionelle.

Nar

man videre fremdrager fakta om, hvordan

danske

bømefamilier

organiserer bømeomsorgen,

der

det hele

taget

ikke

meget,

som

har

ændret sig

løbet af

de sidste

30 fu.

Kort

opsummeret

det stadig

mødre, der

tager langt

størstedelen

af barselsorloven.

Det

stadig mødrene, som

vælger

gå

på

deltid,

mens fædrene lægger

flere timer

på

arbejdsmarkedet.

Den

gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid

for

mødre og

fædre

har

stort

set

været uændret de sidste

30-40

år.

Mødre

tager barnets

første

sygedag

to ud

tre

gange.

Selv om

begge

forældre

dag

tilbringer

mere

tid

sammen med

bømene

forhold

til

tidligere,

så

hidrører det

øgede engagement

børneomsorgen

især

fra mødres

stigende deltagelse.

Gennem

de sidste 30 år

har

der

heller ikke

været

væsentlige

stigninger

skilsmisserne.

Dengang? som

nu, beslutter

allerfleste forældrepar

enighed,

børnene

skal

have bopælsadresse hos

mor.

Den

eneste

nævneværdige

forandring

er væksten

deleordninger,

som

har

adresseret

ovenfor- Dansk

Kvindesamfund

kunne

have

drømt om

udvikling,

der havde

ført

til

mere

ligestilling

på

hjemmefronten.

Desværre må

erkende, at

danske

familier

prioriterer

anderledes; en

omstændighed,

som der

kan

være

forskellige

forklaringer

på.

De mekanismer,

som

driver familieorganiseringeq

meget

træge.

Ligestillingen

ikke

så

langt,

som man

tror.

Når

ser

på de

kolde facts,

har

meget

lidt

ændret

sig

gennem

sidste

år.

Dermed falder begrundelsen

for

at opdatere

lovgivningen

til

nutidens familiemønstre

helt

jorden.

til

NielsHemmingsensgadel0,3.sal

/1153KøbenhavnK/Tlf.:+45331578371CVR-nr.:53361919/www.danskkvindesamfund.dk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Myte

om økonomisk

ligestilling

Lovforslaget

hviler

også på en antagelse

orn,

at en

ligedeling af

ydelsen

vil

sikre

ligestillingen

familieme.

Vores

analyser

viser

omvendt,

forslaget

vil

føre

til

øget

ulighed

mødres

fædres

økonomiske formåen. Lovforslagets tekniske betragtninger,

der alene er baseret

på

modelberegninger,

utilstrækkelige,

fordi

ikke

tager

højde

for

den

faktiske

familieadfærd.

analyse, der

konsekvensberegner

lovforlagets implikationer,

bør inddrage,

at der er

væsentlige

indkomstforskelle mellem

fædre og

mødre

reflektere

over,

hvorfor

det

forholder

sig

sådan.

Når familien

ftr

børn, fortsætter far

karrieren? mens

mor tilpasser

sig

familiens

behov. Det

er en

medvirkende

forklaring

på

indkomstgabet

mellem

mænd og

kvinder. Det

veldokumenteret,

børnefødsler

ikke

påvirker

fædres

lønlindkomst,

mens

mødre omvendt

bliver'straffet'

økonomisk

herfor. Analyser viser, at selv 20

år

efter

barnets

fødsel halter mødre stadigvæk lønmæssigt

bagud.

Indkomstgabet

mellem

mænd og

kvinder,

der

befinder

sig

familiefasen

(dvs. 30-40 fu),

har været uændret de sidste

fu.

Den

hidtidige

bestemmelse,

hvorefter

børnefamilieydelsen

udbetales

til

mor,

kan

vis

forstand

siges at være

kompensatorisk, eftersom

den

omfang opvejer

den

økonomiske

ulighed,

der

konsekvens af børnefødsleme

dermed

giver

mødre

økonomisk råderum

til

mere

ligestilletped

fædre

bidrage

til

bømenes

forsørgelse.

Den

foreslåede bestemmelse

vil

omvendt

cementere

eller

øge den

økonomiske

ulighed mellem

forældrene.

gennemsnitlig

børnefamilie

med

yngre børn,

hvor

både

mor

og far har

medianindkomst,

vil

ligedeling

børneydelsen

fastlåse

indkomstgabet

Kvindesamfunds

bere

gninger.

til

pct., viser Dansk

Det

derfor

myte,

forslaget

vil

sikre

ligestilling

mellem

mødre og

fædre.

Det

vil

tværtimod

øge

de eksisterende

indkomstforskelle mellem

kønnene.

Dansk

Kvindesamfund

mener,

det

uhensigtsmæssig ud

fra

fordelingspolitisk

betragtning.

Ingen

evidens

for

at omlægning

vil

gavne

danske

børn

Historisk

set

har

hensigten med

bømepengene været

kompensere

familierne

for

den

økonomiske byrde,

som

følger

med bømefødslerne. Ydelsen

er et

fordelingspolitisk

instrument

med et

flersidigt

formål.

Den kan bl.a.

gøre

det

attraktivt

atfabørr^,

den

skal

ikke mindst

bidrage

til

at dæmme

for

børnefattigdom ved at

sikre, atbømvokser

op med

nødvendige

velfærdsgoder. Det

veldokumenteret,

at børns

livschancer herved

bliver

forbedret.

Mange

lande

kompenserer

børnefamilieme

ved hjælp af

forskellige

slags

ordninger, og ydelsen

tilfalder i

mange

tilfælde moderen.

Denne

praksis

er baseret

på

en antagelse

mødres

altruisme, dvs.

at de

højere grad

end fædre

kan sikre,

bistanden

bliver

brugt

til

forøge

bømenes

velfærd.

den

skandinaviske kontekst har Sverige introduceret

ligedeling af

det

almene

børnebidrag

2014.I

forarbejderne

til

denne

lovgivning var

der

også

overfladiske

postulater om,

lovgivningen

burde bringes ajour

til

nutidens kønsligestillede

familiemønstre,

selv om

den

Niels

Hemmingsensgade

1o,3.

sal

153

København

/Tlf.:

+45 33157837

/CVR-nr:53361919 / www.danskkvindesamfund.dk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

store

træk

minder

om situationen

Danmark.

bekendt

effekteme af

den svenske

reform ikke

blevet undersøgt.

Til

gengæld

har man belyst

effekteme

politikreformer

forskellige

andre

lande

(fir

England, Sydafrika og Cypern),

hvor

modtageme

'child

benefits'

har

skiftet

hænder

fra

fædre

til

mødre

(eller

omvendt).

Disse

undersøgelser

viser,

svenske

familieorganisering

mødre og

fædre anvender bømepengene

forskelligt. Når mødre/kvinder

modtager ydelsen,

mad),

mens pengene

hyppigere

bliver

brugt

ti1

voksnes

forbrug

(ft

tobak og

alkohol),

når

modtageme

er fædre/mænd.

empiriske

studier bekræfter

såIedes

"the good-mum"

hypotesen.

bruges pengene

højere

grad på

velfærdsgoder,

der

kommer bømene direkte

til

gavn

(fir tøj

sagligt argument

for

at omlægge

børne- og ungeydelsen kunne

være, at det

ville

bidrage

til

øgebøms velfærd.

Til

dato

det

imidlertid ikke

sandsynliggjort,

at en

omfordeling

børnepengene

fra mor

til

far

vil

føretil

øget

børnevelfærd,

endsige

til

status

quo.

Dansk

Kvindesamfund

efterlyser

derfor

yderligere betragtninger om, hvordan

de ændrede

udbetalingsregler forventes

påvirke

børns

velfærd.

Konsekvenser

for

udsatte

børnefamilier

ikke

overvejet

Børnepengene

har

størst

betydning for

familier,

der

tilhører

lavindkomstgrupperne.

Det

be§mrer

generelt, atmødre

fra

disse

grupper

fremover

vil

ffi mindre forhandlingskraft

råderum

tiJ

træffe økonomiske beslufiringer

deres

børns

velfærd.

Samtidig ved man

også, at de

økonomisk

dårligt

stillede

børnefamilier

kan

være belastet

andre

problematikker.

nogle af

de mest

økonomisk

udsatte

familier

har forældrene samtidig sociale

problemer;

andre

hidrører

børnenes

forældre

fra

lande

med

patriarkalsk

familiestrrktur.

Der

tegn

på;,

at disse

familier

over

tid

blevet gradvist

disproportionalt

belastet;

udvikling,

der

for

at deltage

det

almindelige

samfundsliv.

ved,

mødrene

nogle

disse

familier

ofte kan befinde sig

en meget udsat

position,

forudser,

at deres

forhandlingsposition

forbrug

til

bømene

kan'blive yderligere

svækket,

hvis

fædrene

fremover

skal

have adgang

til

halvdelen af bøme-

ungeydelsen.

også

ser

hæmme bømenes

muligheder

På

den

baggrund efterlyser Dansk

Kvindesamfund,

Skatteministerieret yderligere overvejer,

til

hvilke

implikationer lovforslaget

reelt

vil

få

for

lavindkomstgrupperne, herunder

især

for

børnene

økonomisk

mest udsatte

familier.

Den

konlliktreducerende effekt

skilsmissefamilier

ikke

sandsynliggjort

Iflg.

forarbejderne

til

lovforslaget

forventes

omlægning af børne-

ungeydelsen

føre

til

færre

konflikter

skilsmissefamilierne.

må

spørge:

Hvilket

grundlag

baserer disse

forudsigelser

sig

på?

Den

evidensbaserede

viden,

der

til

dato findes om økonomi-relaterede

konflikter

blandt skilte

forældre,

hviler

på et

meget

spinkelt

grundlag.

Der

ingen systematisk

viden

om, hvad

konfliktdynamikkeme

disse

familier

drejer sig om,

man ved

heller ikke

noget

om, hvem

der

oplever

hvilke

problemer

forhold

til

økonomien.

Det kan

lige

så

høj grad

være

mødre,

der

oplever,

faderen

ikke

vil

betale

til

faktiske

omkostringer,

som fædre der

har

svært

ved

ffi tingene

til

at løbe

rundt.

Spørgsmålet er

endvidere, om

omlægning rent

faktisk

vil

reducere

konflikterne, eller

den

Niels

Hemmingsensgade lQ

sal

153

København

/ Tlf.:

+45 33157837

CVR-nr.:

53361919

/ www.danskkvindesamfund.dk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

vil

føre

til

det

modsatte:

en stigende

andel forældre

vil

søge

få

den

fæl1es

forældremyndighed

ophævet

eller

anmode

en samværsafgørelse

for

ffi

monopol på

bømepengene.

Eller

omvendt,

at den

ene

forælder

lægger pres på

for

få

deleordning

for

ffi

sin

andel

ydelsen. Dette

vil

ikke

være

til

barnets bedste.

Dansk

Kvindesamfund finder

det

såIedes

ikke sandsynliggiort,

omlægning

faktisk

vil

føre

til

færre og

ikke flere familieretlige

konflikter.

Konklusion

lovgirming

med

så

vidtrækkende

omfordelingspolitiske implikationer

som

det foreslåede

bør

være

funderet

på en

saglig

analyse

området.

Det

ikke tilfældet

her.

Lovforslaget

trækker på

blind

forståelse om kønsmainstreaming uden

tage

højde

for

den

faktiske familieadfærd

uden

øvÅgt at

inddrage

den

viden,

som

findes

på

området.

har

det

ovenstående

vist,

forslaget

baserer sig på

overfladiske

argumenter,

myter

utilstrækkelig

dokumentation. Derved

fremstår

lovforslaget

som

udtryk for

ren

ideologi.

Dansk

Kvindesamfund

må

konkludere,

det

lovforberedende arbejde

utilstrækkeligt, hvorfor

må tage afstand

fra

det

udarbejdede

lovforslag.

Me6\,enlis

hilsen

Lisa

LandsforkvindelDdnsk

Kvindesam fund

fi*"toÅie

Hotmfior{

Niels

Hemmingsensgade

10, 3.

sal

153

København

/Tlf.:

+45

33I57837 /

CVR-nr.:

53361919

/ www.danskkvindesamfunddk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet / Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402-København K

Århus, den 18. marts 2019

Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation

for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget.

DVF har ingen bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

på Bestyrelsens vegne

Carla Tønder Jessing

Formand

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til:

Cc til:

[email protected], [email protected]

7. marts 2019

Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om børne- og ungeydelse og

lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter

Ved e-mail af 20. februar 2019 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsy-

nets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Datatilsynet har noteret, at Skatteministeriet i de almindelige bemærkninger

til ovennævnte lovforslag vurderer forholdet til databeskyttelseslovgningen.

Af de almindelige bemærkninger fremgår følgende:

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2019-11-0217

Dok.nr. 74932

Sagsbehandler

Camilla Meineche

”Den

25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46 EF

(generel forordning om databeskyttelse)

–

databeskyttelsesforordningen

–

i kraft. Lov om

supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, databe-

skyttelsesloven, trådte i kraft den 25. maj 2018, og supplerer og gennemfører databeskyt-

telsesforordningen.”

Datatilsynet bemærker, at en forordning har direkte virkning

i EU’s medlems-

lande fra anvendelsesdatoen, hvorfor databeskyttelsesforordningen var direkte

gældende i Danmark fra den 25. maj 2018, jf. forordningens artikel 99, stk. 2.

Datatilsynet skal derfor henstille til, at Skatteministeriet genovervejer formu-

leringen ”gennemfører databeskyttelsesforordningen”.

Af de almindelige bemærkninger fremgår endvidere følgende:

”Det

er skatteministeriets opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med databeskyt-

telsesforordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Ved vurderingen er der lagt

vægt på, at behandlingen har hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, og i øvrigt er i over-

ensstemmelse med

de grundlæggende principper for databehandling.”

Datatilsynet skal henstille til, at Skatteministeriet vurderer, hvilken konkret

behandlingshjemmel, som kan ligge til grund for behandling af personoplys-

ninger foranlediget af lovforslaget.

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Datatilsynet gør i øvrigt opmærksom på, at databeskyttelseslovens § 11, stk. 1

anfører, hvornår offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om per-

sonnummer. Datatilsynet skal derfor henstille til, at Skatteministeriet lader

dette indgå i deres vurdering.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Camilla Meineche

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Den 26. februar 2019

Vedrørende sagsnr.: 2018 - 443

Høring – Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for

forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og

ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Stine Holm

Uddannelseskonsulent

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Fra:

Titel:

Lene Nielsen ([email protected])

RE: Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter

Sendt:

20-03-2019 16:54:41

Til Skatteministeriet

Skatteministeriet har den 20. februar 2019 (j. nr. 2018 – 443) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et udkast til lovforslag om

ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check mv.

I den anledning bemærkes, at lovudkastet ikke giver DI anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Lene Nielsen

Juridisk konsulent

(+45) 3377 3563

(+45) 2949 4402 (Mobil)

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

di.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

From:

Regitze Frausing Christensen <[email protected]>

Sent:

20. februar 2019 17:03

To:

Retssikkerhed

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

DANSKINDUSTRI <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

JP-Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS)

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

Jesper Kiholm Andersen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; hl@ældremobiliseringen.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

SKTST-Dirsekr.post

<[email protected]>

Subject:

Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter

Kære høringsparter, jf. vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for

forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den

supplerende grønne check m.v.)

Der vedlægges:

Udkast til lovforslag

Høringsbrev

Høringsliste

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Høringssvar til udkast til lovforslaget skal fremsendes pr. e-mail til

og Regitze Frausing på

under henvisning til j.nr. 2018 – 443, senest onsdag den 20. marts 2019.

Med venlig hilsen

Regitze Frausing

Ejendomme, Boer og Gæld

Tel. +45

72 37 45 72

Mail

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402-København K

Mail

[email protected], [email protected]

Web

www.skm.dk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

1 - ERST Høring ([email protected])

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for

forhøjede energi- og miljøafgifter - j.nr. 2018 – 443(ERST Sagsnr: 2019 - 2926)

Sendt:

19-03-2019 10:14:47

Til:

Fra:

Titel:

Kære Skatteministeriet

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri

kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget lovforslaget i høring.

TER vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og skal derfor ikke forelægges TER, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger.

TER har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.

Såfremt Skatteministeriet ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage med henblik på, at TER dels vurderer de

administrative konsekvenser af forslaget og dels afgiver bemærkninger til jeres vurdering af efterlevelsen af principperne

for agil erhvervsrettet regulering.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Julius Vinther Sørensen

Student

Tlf. direkte: 35 29 14 81

E-post:

Med venlig hilsen

Anne-Sofie Secher

Stud.jur.

ERHVERVSSTYRELSEN

Team Jura

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291289

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for

databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Skatteministeriet

Att:

Sagsnr. 19-0956

Vores ref. MBE/KRO/sea

Deres ref. 2018 - 443

Den 20. marts 2019

Høring om Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse

og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og mil-

jøudgifter

FH har modtaget høring om Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om

skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøudgifter (Ligedeling og individuel ind-

komstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check).

FH’s

bemærkninger til lovforslaget

FH har umiddelbart ingen ændringsforslag til lovforslaget, men har følgende bemærkninger:

FH ser positivt på, at regeringen ændrer udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen såle-

des, at forældre med fælles forældremyndighed som udgangspunkt frem over modtager halv-

delen af ydelsen hver.

Det er FH’s vurdering, at fædre i højere grad skal ligestilles

i forældreskabet. Derfor arbejder

FH også på, at den samlede barsel mellem forældrene bliver fordelt mere ligeligt, så begge

forældre får ansvar og tid sammen med barnet i det første år.

Et ligestillet forældreskab er vigtigt - ikke kun for ligestilling i hjemmet, herunder fordelingen

af arbejdsopgaver og omsorg i hjemmet - men også for ligestillingen på arbejdsmarkedet. Et

mere lige fordelt forældreskab kan potentielt påvirke løngabet positivt, ligesom det kan bi-

drage til at øge kvinders arbejdstid.

FH ser ligeledes positivt på, at reglerne ændres således, at i de tilfælde, hvor den ene foræl-

der påtager sig størstedelen af ansvaret for barnet eller børnene, fx at barnet bor hos den ene

forælder 9 ud af 14 dage, at denne forælder tildeles hele ydelsen; ligesom FH ser positivt på,

at ligedeling kan fraviges ved enighed.

I et ligestillingsperspektiv ser FH ligeledes positivt på, at den supplerende grønne check frem-

adrettet skal deles lige mellem forældrene. Det er vigtigt, at forældre ligestilles i systemet.

Ikke mindst ser FH positivt på, at der oprettes et system, som i langt højere grad kan tilpasse

sig forskellige familieformer og -typer.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Fra:

Titel:

Lovgivning og økonomi ([email protected]), Regitze Frausing Christensen ([email protected])

Aase Asmussen ([email protected])

Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter - j.nr. 2018 – 443,

Sendt:

05-03-2019 10:08:35

Bilag:

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri

kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.pdf;

FA takker for høringen af 21. februar 2019. FA har ingen bemærkninger

Med venlig hilsen

Aase Asmussen

Advokatsekretær

Telefon: +45 3391 4700

Direkte: +45 3338 1620

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Amaliegade 7

1256 København K

Besøg os på

www.fanet.dk

og abonnér på

vores nyhedsmail

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Lovgivning og økonomi ([email protected]), Regitze Frausing Christensen ([email protected])

Maia Lindstrøm ([email protected])

j.nr. 2018 – 443. Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ugeydelsen mm. - frist 15.3.2019 - sag 19-0956

06-03-2019 13:22:45

Til rette vedkommende

FOA takker for muligheden for at indgive høringssvar til høringen. FOA har ingen kommentarer.

Venlig hilsen

Maia Lindstrøm

Konsulent

FOA FAGLIG

Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V

Direkte: +45 46972462

Mobil: +45 22323501

Mail:

www.foa.dk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

[email protected] og

j.nr.2018 - 443

20. marts 2019

FORENINGEN MORs høringssvar ang. forslag til lov om ændring af lov om børne-

og ungeydelse

Foreningen Mor:

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov

om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og

individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den

supplerende grønne check)

Lovforslaget vil gennemtvinge en ligedeling af børne- og ungeydelsen, så den fra

2020 som udgangspunkt skal udbetales med halvdelen til hver af

forældremyndighedsindehaverne

–

uanset om de er samboende eller ej. Er der

alene en forældremyndighedsindehaver, skal hele børne- og ungeydelsen dog

udbetales til denne.

Ændringen begrundes af regeringen med at udbetalingsreglerne i højere grad tager

højde for nutidens familiemønstre. Til det vil vi i Foreningen Mor gerne indvende, at

det i stedet burde være barnet, som udbetalingsreglerne tog hensyn til og at

pengene burde følge barnet og bopælsforælder, det vil sige tilfalde barnets

egentlige hjem. Dette har ikke noget med køn at gøre, da det er individuelt, hvem

der er bopælsforælder.

Det er ofte netop barnet, som risikerer at komme i klemme i forbindelse med

forskellige familiemønstre, som ofte tager udgangspunkt i forældrenes egne behov.

Vi anerkender, at alle familieformer skal respekteres, men mener ikke at det skal ske

på bekostning af hensynet til barnet. Pengene burde derfor hellere som nævnt følge

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

den primære forælder, som ofte hårdt behøver dem frem for at blive delt ud til

forældrene som var det børn, man gav gaver.

Med de nye udbetalingsregler vil regeringen sikre, at

forældremyndighedsindehaverne ligestilles i relation til udbetalingen af børne- og

ungeydelsen. Imidlertid sikrer de ikke, at pengene følger barnet, da dette at have

del i forældremyndigheden ikke siger noget om hvordan ansvars- og

opgavefordelingen reelt er imellem forældrene.

Af hensyn til barnet bør det være et fast princip, at ret og pligt følges ad således, at

pengene til barnet gives til den af forældrene, som reelt bærer hovedansvaret og er

primær omsorgsperson og derved har den bedste føling med barnet og dets behov.

Det er på denne måde, det bedst sikres, at barnet får gavn af pengene på den mest

hensigtsmæssige måde, hvor de grundlæggende behov går forud for ting som ikke

har lige så stor betydning. Fx er det som regel vigtigere for et barn at kunne blive

boende i sit hjem frem for at få en ny ekstra cykel hos samværsforælderen.

Vi frygter, at princippet om ligedeling vil medføre at mange forældre, som bærer det

egentlige ansvar for barnet, vil komme i en mere presset situation mens en del

samværsforældre med færre nødvendige udgifter til barnet blot vil få sænket deres

udgifter og øge deres generelle rådighedsbeløb, som andre end barnet i sidste ende

vil nyde godt af.

En kvinde har skrevet dette til os:

”

Det forslag, hvis det bliver gennemført, og det gør det jo desværre nok, vil kun

afføde endnu mere konflikt i de sager der i forvejen kører med højkonflikt, desuden

vil det afføde, at rigtig mange ønsker en deleordning på grund af økonomien og det er

måske ikke altid lige hensigtsmæssigt. Jeg har selv været på SU i tre et halvt år, jeg

ville under ingen omstændigheder have kunnet undvære halvdelen af børnechecken,

og lige nu er jeg på dimmitendsats, og kan stadig ikke undvære noget af

børnechecken. Er sikker på, der sidder masser af enlige derude, der er i samme

situation som mig.”

En anden har gjort opmærksom på denne problemstilling:

”

I tilfælde hvor barnet opholder sig på efterskole, er det af afgørende betydning

hvem af forældrene, der afholder udgifter hertil. Den forælder som afholder

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

udgifter til efterskoleopholdet afholder størstedelen af udgifterne til forsørgelsen af

barnet i den periode, hvor barnet opholder sig på efterskolen. Udgangspunktet bør

derfor være, at den forælder som ikke afholder udgifter til efterskoleopholdet ikke

ka a ses for i tilstrækkelig grad at opfylde bar ets ko krete forsørgelsesbehov.”

Ifølge lovforslaget gælder disse principper: Fravalg af ligedeling. Er

forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, kan ligedeling ifølge lovforslaget

fravælges ved enighed og i tilfælde, hvor barnet overvejende bor hos en af

forældremyndighedsindehaverne.

Her vil vi gerne spørge om følgende:

Når samvær er ikke eksisterende eller sparsomt, og ikke nedskrevet men aftalt

mundligt, hvad så?

Hvordan står man som bopælsforældre hvis samværsforældre i en aftale har fx 7/7

eller 9/5 men konsekvent ikke overholder aftalen, men blot på papir holder aftalen

udelukkende for at vinde økonomisk på det?

Hvordan sikrer man at der ikke ansøges om øget samvær udelukkende pga penge?

Så vidt v husker står der a ka ikke tvi ge sa værsforældre til sa vær”

Men hvis man ikke kan tvinge samværsforældre til at påtage sig ansvaret, hvordan

kan man så forsvare at dele ydelsen?

Konkret foreslår vi derfor følgende ændring af lovforslagets

stk. 2., hvor der i dag

står:

Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, udbetales hele ydelsen

til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis

1) begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige herom,

eller

2) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en

samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud

af 14 dage hos denne

Dette vil vi gerne have ændret til denne formulering:

Stk.2 2)

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, deles hele ydelsen hvis

2) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en

samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 7 ud

af 14 dage hos denne.

På denne måde bliver det samværsforælderen, som skal føre bevis for at

opnå penge og ikke bopælsforælderen. Tallet 7 kan ændres til 8 eller 6. Vi

mener dog, at der i givet fald først bør deles lige, når barnet også er lige

meget hos begge. I modsat fald kan bopælsforælder stå med en urimelig stor

del af ansvaret, mens samværsforælder kan hæve pengene i kraft af en

samværsordning, som måske endda i praksis ikke bliver efterlevet.

MAN ”GLEMTE” AT HØRE RELEVANTE INTERESSENTER

Foreningen Mor finder ikke, at det foreliggende lovforslag er tilstrækkeligt

gennemarbejdet til at det vil være forsvarligt at gennemføre de påtænkte

lovændringer 1.1.2020. Vi mener at lovforslagets konsekvenser for børnefamilierne

bør kortlægges bedre og at der er brug for en bredere samfundsmæssig diskussion,

hvor alle relevante interessenter indkaldes til drøftelser på baggrund af udførlige

analyser af hvad en omlægning af børne- og ungeydelsen vil have af konsekvenser

for forskellige grupper af børn, herunder især de børn, hvis husstandsindkomst kan

forventes at blive påvirket negativt af en halvering af den børne- og ungeydelse, der

hidtil har indgået i deres indkomstgrundlag. I mange tilfælde er der tale om

lavindkomstfamilier, som mister betydelige beløb. Disse familier bør have en rimelig

frist til at omstille sig til så væsentligt ændrede forhold. Det får de ikke, hvis datoen

for lovens ikrafttræden ikke rykkes til et væsentligt senere tidspunkt end 1.1.2020.

Vi undrer os over at vi ligesom en lang række andre relevante organisationer som fx

Børnerådet, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

og Landsforeningen Børn og Samvær slet ikke har fået dette lovforslag sendt i høring

modsat hvad vi plejer. Vi ved ikke hvordan denne fejl er opstået, men vi mener den

bør rettes op på den måde, som vi har skitseret.

I forbindelse med den brede debat om et samlet familieretligt system blev det klart

præciseret, at debatterne kun handlede om de organisatoriske ændringer og ikke

om økonomi. Derfor undrer det os, at man undlod at indkalde til dialogmøder og

lignende forud for den meget omfattende ændring af lovgivningen om børne- og

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ungeydelsen, som man nu vil gennemføre og som vil betyde at kvinder og mødre

kommer til at miste i størrelsesordenen 7 mia. kr.

Vi undrer os over de manglende konsekvensberegninger og den overfladiskhed,

hvormed man præsenterer et forslag, som vil berøre så mange mennesker og som

vil gå ud over en af de grupper, vi virkelig burde prioritere, nemlig børnene samt

sætte den økonomiske ligestilling imellem kvinder og mænd årtier tilbage.

Lovforslaget vil efter vor opfattelse kunne gå ud over sårbare grupper af kvinder,

herunder kvinder uden egen indtægt, udenlandske kvinder, som er

familiesammenført hertil, syge kvinder, handicappede kvinder, kvinder med

fødselsdepression og fødselsskader og kvinder, som har været ofre for vold blot for

at nævne nogle eksempler. Vi mener at man i forarbejdet til loven burde have

kortlagt virkningerne for netop sådanne grupper og have kortlagt, hvilke grupper,

der kan komme i klemme.

TILBAGEBLIK PÅ 00-ERNE

I øvrigt er det ikke første ga g, a

ed he vis i g til ” oder e fa ilie ø stre”

ødelægger en eksisterende hensigtsmæssig og gennemtænkt ordning på

familieretsområdet. Sidst man ændrede arveloven i Anders Fogh Rasmussens

regeringstid begrænsede man børns arveret ved den ene forælders død fra at have

været 2/3 til nu kun at være halvdelen, som så yderligere kan halveres, hvis der

laves testamente, som begrænser barnets eller børnenes arveret til kun at omfatte

tvangsarv.

For børn hvis forældre stadig er sammen har det ikke praktisk betydning, da det hele

jo ”bliver i fa ilie ”, dvs. at år begge forældre er borte, arver bør e e det hele. Og

for forældrene var børnenes højere arveandel i tidligere lovgivning heller ikke noget

problem, da enken jo kunne sidde i uskiftet bo. De ændrede arveregler betød, at

børnene blev dårligere sikret arvemæssigt, når den ene forælder giftede sig med en

ny partner. Netop disse børns forhold var der taget højde for tidligere. Og netop

disse børn havde mest brug for at man fastholdt de arveregler, som bedst kunne

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

holde børnene skadesløse, når en af deres forældre fandt sig en ny partner.

Det skal tilføjes, at det var på samme tid, at forældreansvarloven af 2007 blev

vedtaget med fine ord om at det var for barnets bedste. Men man stjal altså af

børnenes arveret på samme tid. Derfor klinger det hult, at det skulle have været

børnenes bedste, man handlede ud fra.

Forældreansvarsloven fra 2007 såvel som lovforslaget om ligedeling af børne- og

ungeydelsen er begge resultater af Foreningen Fars lobbyarbejde samt det faktum,

at politikerne åbenbart er meget lydhøre overfor ønsker fra den kant. Ligestilling ses

kun fra deres synsvinkel. Ikke fra kvinders synsvinkel.

Kvinder og børn betaler prisen i form af ringere levevilkår, som nu står til at blive

yderligere forværret. Der er i dag kvinder, som sidder fanget i relationer med mænd,

som de ikke kan slippe ud af, fordi det sociale sikkerhedsnet er for ringe og bliver

udhulet og fordi fædrerettighederne er så stærke, at en kvinde kan være tvunget til

at leve med psykisk vold og tyranniske forhold af hensyn til sine børn, som hun ellers

ikke kan beskytte og risikerer at miste.

BETRAGTNINGER FRA FORFATTEREN SUSANNE STAUN

Til sidst vil vi gerne perspektivere vores høringssvar ved at bringe citater om

lovforslaget fra forfatte Susa e Stau ’s blog fra fredag de 5. arts

7 milliarder fra mor til far

–

nej tak

I disse dage er lovforslaget om børne- og ungeydelsen

––

altså den, der automatisk

udbetales hver 3. måned

––

til høring.

Lovforslaget er ét element i den politiske aftale om et nyt skilsmissesystem, som et

bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år, og det store nye i lige dénne åbenbaring

er, at ydelsen ikke længere skal tilfalde mor, men nu skal deles ligeligt mellem

forældrene. Det er nemlig ikke ligestilling, når nu både mor og far bruger mere tid på

børnene, selvom de faktiske forhold i den industri viser, at selvom far bruger mere

tid på børnene, bruger mor endnu mere tid:

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivningen er gammeldags, hedder det, og skal moderniseres, så den afspejler

måden, hvorpå tingene foregår i dag.

Desværre foregår tingene på familieområdet, som de har foregået de seneste 30 år

––

med et voksende antal deleordninger som eneste undtagelse. Mor passer stadig

ungerne og står for hjemmet, tager barselsorloven, barnets første sygedag og

indretter i det hele taget sit liv efter barnet eller børnene. Dette indbærer bl.a., at

hun søger mod arbejdspladser med børneforståelse og plads til deltid, og sådanne

arbejdspladser findes altså hyppigst i det offentlige, hvor lønnen er lige så dårlig,

som børneforståelsen er høj.

Sidste år viste en

undersøgelse, Children and Gender equality: Evidence from

Denmark,

at mødre har et lønefterslæb på 20% i forhold til fædre

––

lønefterslæb, som kvinder uden børn altså ikke har.

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Og lønefterslæbet er vedholdende:

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Når mænd bliver fædre, øger de deres arbejdstid, pendler længere, og deres

indkomst stiger. Når kvinder bliver mødre, så falder deres arbejdstid, de pendler

mindre og forskellen mellem deres og mændenes indkomster vokser.

Det

dokumenterer Kvinfo ved hjælp af Danmarks Statistik.

Det har derfor meget lidt med ligestilling at gøre, når man økonomisk ligestiller to så

økonomisk forskellige størrelser som fædre og mødre.

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Og lovforslaget er lanceret som et ligestillingsprojekt. Dette står i sær kontrast til

hovedbudskabet i den nye familiepolitiske tænkning, hvor barnets tarv

––

omsider

og i hvert fald på papiret

––

står i centrum.

Adspurgt om, hvordan denne del af den politiske aftale skal komme barnet til gode,

svares der, at det skal dæmme op for konflikter om økonomi. Men det er meget

svært at se, hvordan aftalen skal kunne gøre det, særlig taget i betragtning, at der

heller ikke er ligestilling inden for fædres og mødres

forbrugsmønstre.

Undersøgelser viser nemlig, at fædre, der modtager

"velfærdsgoder" fra det offentlige i højere grad bruger pengene på sig selv, mens

mødre i højere grad bruger dem på barnet.

Så her er der helt nye, uopdyrkede

marker, hvor helt nye skænderier kan trives.

”

Med venlig hilsen

Foreningen Mor

https://www.facebook.com/foreningenmor/

https://www.facebook.com/groups/ForeningenMor/

http://www.foreningenmorogbarn.dk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

18. marts 2019

Lovfor sla g om lige de lin g a f bør n e - og u n ge yde lse n

og lov om sk a t t e fr i k om pe n sa t ion for for h øj e de

e n e r gi- og m ilj øa fgift e r

Skatteministeriet har den 20. februar 2019 fremsendt ovennævnte lovforslag til

FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

FSR har for nærværende ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Louise Egede Olesen

Skattekonsulent

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K.

6. marts 2019

Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri

kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning

af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)

Landsforeningen tager lovændringen til efterretning.

Med venlig hilsen

Henning Rasmussen

Formand

Xclass. 10. klasse-centret i Slagelse

Willemoesvej 2 b

4200 Slagelse, tlf. 58574142

Formand Henning Rasmussen

Email:

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

ATT:

[email protected], [email protected]

j.nr. 2018

–

443

Ledernes høringssvar til lovforslag om Lov om ændring af lov

om en børne- og ungeydelse og lov om skattefrikompensa-

tion for forhøjede energi- og miljøafgifter

Lederne har den 20. februar 2019 modtaget høring om lovforslag om ændring

af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefrikompensation for forhø-

jede energi- og miljøafgifter

–

Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af

børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.

Lederne deler regeringens ønske om at opdele børne- og ungeydelsen ligeligt

mellem forældrene, og Lederne foreslår, at princippet også udvides til at om-

fatte barselsdagpenge, der bliver udbetalt i forældreorlovsperioden.

Lederne støtter på den baggrund lovforslaget, hvor det foreslås, at udbetalingen

af offentlige ydelser i form af børne- og ungeydelsen fremover sker med en lige-

lig deling mellem forældrene.

Med en ligelig udbetaling af børne- og ungeydelsen til hver af forældrene bidra-

ger regeringen til ligestilling af forældre, men det er fortsat op til forældrene,

hvordan ydelsen anvendes i forhold til barnet og familiens ønsker.

Lederne foreslår endelig, at samme princip for ligelig deling af en udbetaling af

børne- og ungeydelsen overføres på udbetalingen af barselsdagpenge i foræl-

dreorlovsperioden.

Udover ligestilling af forældrene i forhold til udbetaling af en offentlig ydelse vil

forslaget også fremme kvinders løn- og karriereudvikling. I dag tager mødre

næsten ti gange så meget orlov med barselsdagpenge, som fædrene gør. Den

fordeling er meget uheldig for kvindernes videre karriere, når undersøgelser vi-

ser, at den lange barselsorlov bidrager til at lægge en alvorlig dæmper på kvin-

dernes løn- og karriereudvikling i mange år efter orloven.

København

den 20. marts 2019

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Med venlig hilsen

Telefon 3283 3283

Nanna Simone Jensen

Politisk konsulent, Lederne

www.lederne.dk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Taastrup den 20. marts 2019

Høring

–

Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri

kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel

indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check

m.v.)

LOS - Landsorganisation for sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar.

LOS har ingen kommentarer til høringen.

Med venlig hilsen

Jesper Gravesen

Juridisk konsulent, LOS

Faglighed

–

Professionalisme

–

Engagement

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Att. Regitze Frausing

Mail: [email protected], [email protected]

København d. 26. marts 2019

J.nr. 2018-443

Høring – Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri

kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel

indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne

check m.v.)

Hermed fremsender Mandecentret høringssvar, som anmodet per e-mail af 27. februar 2019.

%HP Ã UNQL

QJHUWOO RUVO

L RYI

DJHW

Mandecentret takker for anledningen til at afgive høringssvar til lovforslaget.

Vi finder lovforslaget sympatisk i dets intention og symbolværdi i forhold til ligestilling på

familieområdet. For de forældre, som kan finde ud af at samarbejde om barnet, øger lovforslaget

reelt ligestillingen og fjerner samtidigt en mulig tilskyndelse til uenighed om barnets bopæl.

Ser man derimod på de tilfælde, hvor forældrene har vanskeligt ved at samarbejde om barnet, tror

Mandecentret ikke, at lovforslaget vil få en konfliktdæmpende effekt. Tværtimod kan det forudses,

at skellet ved 5 ud af 14 dage fortsat vil resultere i en kamp imellem nogle forældre om

samværsordningen – af økonomiske grunde.

Tidligere stod kampen i de såkaldte højkonfliktsager ofte dels om barnets bopæl og dels om

længden af den anden forælders samvær, fordi bopælen gav ret til børn- og ungeydelsen, og et

samvær på højst 5 dage af 14 gav bopælsforælderen ret til børnebidrag fra samværsforælderen.

Den eneste forandring med lovforslaget vil være, at børn- og ungeydelsen fremover ikke kun vil

være afhængig af, at man er bopælsforælder, men også af, at den anden forælders samvær ikke

overstiger de 5 dage, som også fortsat vil være grænsen for at have krav på børnebidrag fra

samværsforælderen.

Frem for at mindske tilskyndelsen til at kæmpe om at blive barnets bopælsforælder, vil lovforslaget

for konfliktende forældre beklageligvis resultere i en dobbelt økonomisk tilskyndelse til at begrænse

den anden forælders samvær til højst 5 dage. Lovforslaget rummer ligeledes en ny økonomisk

Side 1 af 2

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

tilskyndelse til at søge at blive eneforældremyndighedsindehaver, idet dette giver ret til hele børn-

og ungeydelsen.

Mandecentret står naturligvis til rådighed, såfremt bemærkningerne skulle give anledning til tvivl

eller såfremt der er behov for en uddybning heraf.

Med venlig hilsen

Mandecentret

Jan Lindell

Chefkonsulent (Familieret)

Anne-Kathrine Salversen

cand.jur.

René Vinding Christensen

cand.jur.

Side 2 af 2

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Att.: Regitze Frausing

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

28. marts 2019

Bemærkninger til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse

Generelle bemærkninger

Mødrehjælpen har med stor interesse fulgt udmøntningen af den politiske aftale om et nyt fa-

milieretligt system fra marts 2018. En del af aftalen var, at forældremyndighedsindehavere skal

dele børne- og ungeydelsen ligeligt mellem sig. Dette element er nu fremsendt i høring i form af

udkast til lovforslag.

Mødrehjælpen er grundlæggende positiv over for, at børne- og ungeydelsen deles ligeligt mel-

lem forældrene, idet det sender et vigtigt signal om ligeværdighed i relation til det fælles barn.

Det er helt i tråd med og kan medvirke til at understøtte den positive udvikling, der på mange

områder heldigvis ses i retning af mere ligestilling mellem far og mor. Mødrehjælpen har dog

tre hovedbekymringer i forhold til børn i skilsmissefamilier. For det første den fornyede konflikt,

der kan opstå ved kravet om en fornyet stillingtagen til deling af børne- og ungeydelsen. For det

andet dokumentationskravet, der vil medføre forlænget sagsbehandlingstid i Familieretshuset

og dermed en længere konfliktfyldt periode for børnene. Og for det tredje de økonomiske ud-

fordringer, det kan give enlige forældre med deraf følgende konsekvenser for børnene.

Børnene i klemme

I praksis

–

og set ud fra et børneperspektiv

–

er den foreslåede deling af børne- og ungeydelsen

imidlertid dybt problematisk i mange skilsmissefamilier. Det er en ordning, der ikke har barnets

bedste og ret til trivsel som sit centrale udgangspunkt. Mødrehjælpen forudser derfor, at ord-

ningen vil give anledning til fornyet og forøget konflikt mellem en meget stor gruppe af foræl-

dre, der for indeværende og på grundlag af den eksisterende ordning er lykkedes med at bi-

lægge stridighederne, men som fortsat har meget vanskeligt ved at etablere et konstruktivt

samarbejde om børnene. Mødrehjælpen vurderer, at der er tale om mange tusinde forældrepar

–

og tilsvarende langt flere børn - som med den foreslåede ordning risikerer at blive kastet ud i

nye konflikter, fordi de nu tvinges til at tage aktivt stilling til deling eller ikke-deling af børne- og

ungeydelsen inden 1.1.2020.

Ordningen vil med andre ord ramme mange familier, hvor forældrene ikke er samboende, bag-

udrettet. Såfremt forældrene ikke når til enighed om ydelsen, vil det give anledning til genover-

vejelser af bopæl og samværsordninger. For med den foreslåede ordning fjernes måske noget

af det økonomiske incitament eller grundlag for at have barnets bopæl, hvis barnet er i 7/7- eller

8/6-ordning, men samtidig skabes nyt incitament for at reducere eller forøge samværsomfanget

for hhv. bopæls- og samværsforælder.

MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN

MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,

CVR 7298 8515, REG. NR.: 5301 OG KONTONR.: 0000266128

PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE

MARY

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

I centrum for disse konflikter om økonomi, bopæl og samvær vil stå et barn. Mødrehjælpen ved

fra vores mangeårige rådgivningspraksis

–

og som forskning på området også viser

–

hvilke al-

vorlige konsekvenser det har for børn at være ofre for konflikt mellem deres forældre. Det er

ikke rimeligt, at børn fra brudte familier

–

ca. hvert tredje barn

–

skal betale prisen for, at børne-

og ungeydelsen ændres for at tjene et ligestillingsformål, der grundlæggende er forældrenes

tarv.

Sammenfattende er Mødrehjælpen særdeles positivt indstillet for den foreslående ordnings am-

bition om at understøtte en øget ligestilling blandt fædre og mødre. Men ordningen bør alene

gælde fremadrettet, således at den gælder for familier, der indgår aftale om skilsmisse

efter

lo-

vens eventuelle ikrafttræden. Mødrehjælpen er derfor tilsvarende særdeles kritisk over for, at

ordningen som foreslået vil ramme bagud og dermed risikere at få omfattende og alvorlige kon-

sekvenser for et meget stort antal børn i brudte familier.

Anbefalinger til implementering af ordningen

For at afbøde de betragtelige skadevirkninger, som den foreslåede ordning vil have for rigtigt

mange børn i brudte familier, foreslår Mødrehjælpen følgende:

A. Deling af børne- og ungeydelsen bør ikke implementeres med tilbagevirkende

kraft. Ordningen bør i stedet gælde forældre til børn født efter 1.1.2020. Alter-

nativt kan der laves en særordning for ikke-samboende par, således forældre,

der ikke deler adresse pr. 1.1.2020, ikke omfattes ordningen, men forbliver un-

der de nuværende regler.

B. I lovforslaget er der stillet krav om, at bopælsforældre dokumenterer samværs-

ordninger med afgørelse fra Statsforvaltningen/Familieretshuset, dom fra ret-

ten eller et såkaldt officielt forlig, såfremt de ikke ønsker at dele børne- og un-

geydelsen med samværsforælder. Idet rigtig mange forældrepar i tråd med lov-

givningen selv har lavet aftaler om samvær uden for myndighederne, vil disse

forældre ikke kunne opfylde dokumentationskravet. Mødrehjælpen henstiller

derfor til, at forældrenes egne skriftlige samværsaftaler– såfremt de opfylder

kravene fra Statsforvaltningen/Familieretshuset og er underskrevet af begge

parter

–

kan tjene som dokumentation for samværsaftaler.

C. Såfremt Folketinget vælger, at deling af børne- og ungeydelsen skal omfatte alle

forældrepar

–

som i forslaget

–

anbefaler Mødrehjælpen en længere overgangs-

ordning med ikrafttrædelse eksempelvis 1.1.2021, for at give enlige forældre

mulighed for at indrette deres økonomiske situation efter ordningen. Konkret

vil enlige forsørgere med en sårbar økonomi være i risiko for at skulle finde an-

den bolig, hvis de mister halvdelen børne- og ungeydelsen svarende til ca. 700

kr. om måneden

pr. barn.

Manglende inddragelse i politisk proces

I de politiske drøftelser omkring deling af børne- og ungeydelsen var der blandt aftaleparterne

en god forståelse af ovennævnte argumenter og følgelig tilsagn om, at ordningen skulle gælde

Afhængig af barnets alder og antallet af børn i husstanden

MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN

MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,

CVR 7298 8515, REG. NR.: 4183 OG KONTONR.: 0003182010

PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE

MARY

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

fremadrettet. Mødrehjælpen er derfor forundret og nedslået over, at der ikke i det fremsendte

udkast er taget hensyn til de børn, der risikerer at blive ofre for forældrenes konflikt om øko-

nomi.

Der har i processen med udarbejdelsen af lovforslaget desværre ikke været samme lydhørhed

over for aktører i feltet

–

herunder børne- og familieorganisationer

–

som der har været i arbej-

det med udmøntning af aftalens øvrige elementer i regi af (hovedsageligt) Børne- og Socialmini-

steriet.

Konsekvensen er, at lovforslaget ikke balancerer de børnefaglige hensyn, som det øvrige lov-

kompleks er så tydeligt præget af.

Spørgsmål til høringssvaret kan stiles til politisk konsulent Jacob Holch,

jho@moedrehjael-

pen.dk.

Med venlig hilsen

Trine Schaldemose

Vicedirektør

Jacob Holch

Politisk konsulent

MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN

MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,

CVR 7298 8515, REG. NR.: 4183 OG KONTONR.: 0003182010

PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE

MARY

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Fra:

Titel:

Rigsombuddet ([email protected])

j. nr. 2018 – 443: Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede

energi- og miljøafgifter (RIGS-FO Sagsnr.: 2015 - 185)

Sendt:

21-03-2019 10:05:30

Til Skatteministeriet

Rigsombuddet har modtaget nedenstående høringssvar fra Færøernes Landsstyre, hvor de tilkendegiver, at de ingen bemærkninger har

til lovforslaget idet, at det ikke vedrører færøske forhold.

Med venlig hilsen

John Johannessen

Administrativ kontorleder

Amtmansbrekkan 6

FO-100 Tórshavn

Tlf.: +298 731203

E-mail:

www.rigsombudsmanden.fo

Til:

Fra:

Titel:

Rigsombudsmanden på Færøerne ([email protected])

Marjun Jacobsen ([email protected])

SV: Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter

Sendt:

20-03-2019 17:45:10

Til Ríkisumboðið,

Fíggjarmálaráðið hevur tann 22. februar 2109 fingið ”lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri

kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter” sendandi í hoyring.

Lógaruppskotið hevur onki við føroysk viðurskifti at gera og tí hevur Fíggjarmálaráðið onga viðmerking til uppskotið.

Vinarliga / Kind regards

Marjun Jacobsen

fulltrúi

Fíggjarmálaráðið/ Ministry of Finance

direct: +298 55 20 04

Fra:

Rigsombuddet <[email protected]>

Sendt:

22. februar 2019 08:36

Til:

Almannamálaráðið <[email protected]>; Fíggjarmálaráðið <[email protected]>

Emne:

Vs: Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter (RIGS-FO Sagsnr.: 2015 - 185)

Til Almannamálaráðið og Fíggjarmálaráðið

Vedlagte fremsendes til orientering og mulige bemærkninger.

Med venlig hilsen

John Johannessen

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Administrativ kontorleder

Amtmansbrekkan 6

FO-100 Tórshavn

Tlf.: +298 731203

E-mail:

www.rigsombudsmanden.fo

Til:

Rigsombudsmanden på Færøerne ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

Regitze Frausing Christensen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter

Sendt:

20-02-2019 18:01:12

Kære høringsparter, jf. vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede

energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne

check m.v.)

Der vedlægges:

Udkast til lovforslag

Høringsbrev

Høringsliste

Høringssvar til udkast til lovforslaget skal fremsendes pr. e-mail til

og Regitze Frausing på

under henvisning til j.nr. 2018 – 443, senest onsdag den 20. marts 2019.

Med venlig hilsen

Regitze Frausing

Ejendomme, Boer og Gæld

Tel. +45

72 37 45 72

Mail

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402-København K

Mail

[email protected] ([email protected])

Web

www.skm.dk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Fra:

Titel:

Lovgivning og økonomi ([email protected]), Regitze Frausing Christensen ([email protected])

SV: Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter - J.nr. 2018-443

Sendt:

22-02-2019 13:47:47

Bilag:

smime.p7s;

Skatteministeriet har den 20. februar 2019 sendt lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for

forhøjede energi- og miljøafgifter i høring.

Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions- og/eller regnskabsforhold jf.

Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne forhold.

Vi har derfor ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Ledelsessekretariatet

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Regitze Frausing Christensen

Sendt:

20. februar 2019 17:03

Til:

Retssikkerhed ;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

JP-Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) ;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen ;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Rigsrevisionen ;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen ;

Jesper Kiholm Andersen ;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; hl@ældremobiliseringen.dk; [email protected];

SKTST-Dirsekr.post

Emne:

Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter

Kære høringsparter, jf. vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for

forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den

supplerende grønne check m.v.)

Der vedlægges:

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Udkast til lovforslag

Høringsbrev

Høringsliste

Høringssvar til udkast til lovforslaget skal fremsendes pr. e-mail til

og Regitze Frausing på

under henvisning til j.nr. 2018 – 443, senest onsdag den 20. marts 2019.

Med venlig hilsen

Regitze Frausing

Ejendomme, Boer og Gæld

Tel. +45

72 37 45 72

Mail

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402-København K

Mail

Web

www.skm.dk

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Fra:

Titel:

[email protected] (JP-Lovgivning og Økonomi), [email protected] (Regitze Frausing Christensen)

Jesper Kiholm Andersen ([email protected])

Høringssvar til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter

Sendt:

15-03-2019 20:51:50

Til Skatteministeriet

Høringssvar til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne

check m.v.), j.nr. 2018443

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det

modtagne lovforslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Funktionsleder

Skatterevisor / Master i skat

Skatterevisorforeningen

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Skattestyrelsen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: 72389468

Mail:

Mobiltelefon: 20487375

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og økonomi ([email protected]), Regitze Frausing Christensen ([email protected])

Samfundsanalyse ([email protected])

Høringssvar - lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter

Sendt:

21-02-2019 09:30:39

Til:

Fra:

Titel:

Til Skatteministeriet

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86

Læs vores persondatapolitik

Fra:

Regitze Frausing Christensen [mailto:[email protected]]

Sendt:

20. februar 2019 17:03

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Retssikkerhed; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; JP-Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen;

[email protected]; Jesper Kiholm Andersen; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; AeldreSagen; hl@ældremobiliseringen.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SKTST-

Dirsekr.post

Emne:

Høring af lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter

Kære høringsparter, jf. vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for

forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den

supplerende grønne check m.v.)

Der vedlægges:

Udkast til lovforslag

Høringsbrev

Høringsliste

Høringssvar til udkast til lovforslaget skal fremsendes pr. e-mail til

og Regitze Frausing på

under henvisning til j.nr. 2018 – 443, senest onsdag den 20. marts 2019.

Med venlig hilsen

Regitze Frausing

Ejendomme, Boer og Gæld

Tel. +45

72 37 45 72

Mail

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402-København K

Mail