L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 224 Bilag 1
Offentligt

10. april 2019

J.nr. 2018 - 443

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri

kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaf-

trapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

har ingen be-

mærkninger.

Ankestyrelsen

anfører, at det af be-

mærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 3 (børne- og ungeydelseslovens

§ 4, stk. 8) punkt 2.3.1. om

vandrende arbejdstagere fremgår,

at i tilfælde omfattet af forordnin-

gen, udbetales børne- og ungeydel-

sen til den eller de personer, der

efter EF-forordning 883/2004 er

omfattet af dansk social sikring.

Ankestyrelsen gør i forlængelse

heraf opmærksom på, at deres for-

tolkning af de omhandlede regler,

som den fremgår af en principaf-

gørelse offentliggjort som B-5-94,

adskiller sig fra den retstilstand,

der er beskrevet i lovforslagets

punkt 2.3.1.

Til lovforslagets § 4, stk. 8, bemær-

kes, at det er Ankestyrelsens opfat-

telse, at det ikke i EF-forordning

883/2004 artikel 67-69 fastlægges,

til hvem børne- og ungeydelsen

skal udbetales, bortset fra artikel

68 a, som er en undtagelsesbe-

stemmelse, som skal sikre, at ydel-

sen anvendes til barnets under-

hold. Det er således Ankestyrel-

sens opfattelse, at udbetaling af

ydelsen fastlægges af de nationale

regler i den enkelte medlemsstat,

hvor der er ret til ydelser.

Som det fremgår af de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, af-

snit

2.3.1. udbetales

børne- og

ungeydelsen i tilfælde omfattet af

forordning EF nr. 883/2004 i dag

som udgangspunkt til den person,

der efter forordningen har bopæl

eller beskæftigelse i Danmark og

dermed er omfattet af dansk social

sikring. Udbetalingen skal dog i

visse tilfælde efter forordningen

ske til den forælder, der faktisk

forsørger barnet. Efter forslaget

skal det også være tilfældet frem-

over.

Ifølge forslaget til § 4, stk. 8, skal

de nationale udbetalingsregler såle-

des ikke gælde for udbetaling af

børne- og ungeydelse til

EU/EØS-borgeres og borgere fra

Schweiz, der er omfattet af EF-

forordning 883/2004, hvorved det

udtrykkeligt vil fremgå, at de natio-

nale udbetalingsregler ikke finder

anvendelse. Det er endvidere i de

specielle bemærkninger i det frem-

satte lovforslag præciseret, at for

personer omfattet af forordningen

skal udbetalingen ske til den per-

son, der har bopæl eller beskæfti-

gelse i Danmark og dermed bliver

omfattet af dansk social sikring.

Skatteministeriet har forud for hø-

ringen været i dialog med Ankesty-

relsen, UDK og Beskæftigelsesmi-

nisteriet om principafgørelse B-5-

94 og vil fortsætte dialogen herom.

Side 2 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

For så vidt angår lovforslagets § 4,

stk. 9, noterer Ankestyrelsen sig, at

udbetalingen af og tidspunktet for

retten til børne- og ungeydelse af-

hænger af, hvornår myndigheden

har truffet afgørelse om udbetaling

både i tilfælde, som alene er omfat-

tet af de nationale regler, og til-

fælde omfattet af EF-forordning

883/2004. Det bemærkes, at det

fremgår af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 987/2009

artikel 59, at ydelser efter EF-for-

ordning 883/2004 skal udbetales

med virkning for måneden efter, at

lovvalget skifter, uanset om der ef-

ter de nationale regler anvendes

andre udbetalingsperioder.

Det er i det fremsatte lovforslag

præciseret i forslaget til § 4, stk. 9,

at udbetaling af børne- og unge-

ydelsen efter stk. 1-7 skal ske med

virkning fra næstkommende kvar-

tal henholdsvis måned, efter der er

truffet afgørelse om udbetaling.

Hermed omfatter den foreslåede

bestemmelse ikke forslaget til § 4,

stk. 8, vedrørende

udbetaling af

børne- og ungeydelse i tilfælde

omfattet af forordning EF nr.

883/2004.

ATP

–

Udbetaling

Danmark

Udbetaling Danmark (UDK)

bemær-

ker, at forslaget til § 4, stk. 2, nr. 1,

er udformet således, at ligedeling

kan fraviges, hvis begge forældre-

myndighedsindehavere erklærer, at

de er enig herom, samt at det af

bemærkningerne fremgår, at det

skal ske via selvbetjeningsløsning.

Det anføres, at det ikke fremgår,

hvor længe der må gå fra den før-

ste forælder er inde i selvbetje-

ningsløsningen til den anden for-

ælder skal erklære sig enig.

UDK formoder, at forælder 2 in-

den rimelig tid, skal erklære sig

enig via selvbetjeningsløsning. Ri-

melig tid kan i den forbindelse

være 7-14 dage. Svarer forælder 2

ikke inden rimelig tid, må det for-

modes, at der ikke er enighed mel-

lem parterne og ydelsen vil blive

forblive delt. UDK beder om at få

Det er først på tidspunktet, hvor

begge forældremyndighedsindeha-

vere via selvbetjeningsløsningen

har erklæret sig enige om, at udbe-

taling af børne- og ungeydelsen

skal ske til den ene forældremyn-

dighedsindehaver, at dette kan

danne grundlag for udbetaling af

hele ydelsen til den ene forældre-

myndighedsindehaver.

Udbetaling af hele børne- og unge-

ydelse kan derefter ske til denne

forældremyndighedsindehaver

med virkning for den næste peri-

ode (måned/kvartal), hvor der skal

ske en udbetaling af ydelsen, jf.

forslaget til § 4, stk. 9.

Såfremt den anden forældremyn-

dighedsindehaverne ikke har er-

klæret sig enig i, at udbetalingen

Side 3 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dette uddybet i bemærkningerne

og gør i den forbindelse opmærk-

som på, at hvis rimelig tid fastsæt-

tes til 14 dage, bør eksempel 2 på

side 37 konsekvensrettes.

skal ske til den ene forældremyn-

dighedsindehaver via selvbetje-

ningsløsningen forud for den næ-

ste periode (måned/kvartal), vil

der ikke kunne ske en udbetaling

af hele ydelsen, da der hermed ikke

er enighed om, at hele ydelsen skal

udbetales til enten den ene eller

den anden forældremyndighedsin-

dehaver med virkning for den næ-

ste periode (måned/kvartal).

Det samtykke, som den ene foræl-

dremyndighedsindehaver via selv-

betjeningsløsningen har givet, vil

herefter bortfalde. Derfor vil

begge forældremyndighedsindeha-

vere, hvis de på et senere tidspunkt

bliver enige om, at udbetalingen

skal ske til den ene forældremyn-

dighedsindehaver, begge skulle er-

klære dette via selvbetjeningsløs-

ningen.

UDK påpeger, at det fremgår af

lovforslagets bemærkninger, at når

to forældre med fælles forældre-

myndighed får samme bopæls-

adresse, så skal børne- og unge-

ydelsen fremadrettet igen udbeta-

les med halvdelen til hver. Det

fremgår dog ikke, hvordan det for-

holder sig, hvis adresseændringen

sker med tilbagevirkende kraft.

Eksempel 3

Forælder 1 og forælder 2 har fælles

forældremyndighed og bor ikke

sammen. De har fraveget ligede-

ling ved aftale, således at forælder

2 får udbetalt den fulde ydelse.

Den 3. april 2020 registreres foræl-

der 1 på forælder 2’s adresse til-

bage fra den 21. marts 2020. UDK

Det fremgår af lovforslagets speci-

elle bemærkninger, at i tilfælde,

hvor forældremyndighedsindeha-

vere på et senere tidspunkt bliver

registreret i CPR med bopæl på

samme adresse, vil de skulle dele

børne- og ungeydelsen fra og med

det tidspunkt, hvor de to forældre-

myndighedsindehavere bliver regi-

streret med bopæl på samme

adresse i CPR.

Ud fra det anførte eksempel med-

fører det, at der

–

som anført af

UDK

–

kan ske en ligedeling for

næstkommende kvartal efter den

3. april 2020, da det først på dette

tidspunkt er registreret, at foræl-

drene bor på samme adresse.

Side 4 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lægger til grund, at ligedeling alene

skulle ske fra næstkommende

kvartal.

UDK bemærker, at det af forslaget

til § 4, stk. 2, nr. 2, fremgår, at for-

ældrene kan fravige ligedeling eller

gå tilbage til ligedeling, hvis den

ene forælder indsender et forlig el-

ler en samværsafgørelse. Det er

dog muligt for forældrene at indgå

en aftale om samvær selv via en af-

taleblanket, som Statsforvaltningen

har udformet og stiller til rådighed.

UDK antager, at sådanne aftaler

ikke kan danne grundlag for en

ændring i udbetaling af børne- og

ungeydelsen, da det hverken er en

afgørelse, forlig eller dom.

UDK påpeger, at det af forslaget

til § 4, stk. 2, nr. 2, fremgår, at for-

ældrene kan fravige eller gå tilbage

til ligedeling, hvis den ene forælder

indsender et forlig. I den forbin-

delse bemærkes, at det kan være

uhensigtsmæssigt at træffe afgø-

relse på baggrund af forlig, da ikke

alle forlig nødvendigvis indeholder

en samværsfordeling. UDK anmo-

der derfor om, at det præciseres,

hvilke typer af forlig, der kan

danne grundlag for ændringer i ud-

betalingen af børne- og unge-

ydelse.

Det er korrekt, at sådanne aftaler

efter forslaget ikke vil kunne

danne grundlag for en ændring i

udbetaling af børne- og ungeydel-

sen. I disse tilfælde af frivillige af-

taler må det dog antages, at foræl-

drene typisk vil være indstillet på

at benytte muligheden for at vælge,

at udbetalingen skal ske til den

ene.

Det fremgår af de specielle be-

mærkninger, at et forlig mellem

begge forældremyndighedsindeha-

vere til barnet, der dokumenterer,

at det er aftalt, at barnet skal være

mindst 9 ud af 14 dage hos den

ene forældremyndighedsindehaver,

kan danne grundlag for en udbeta-

ling af hele ydelsen til den ene for-

ældremyndighedsindehaver. Det er

endvidere i det fremsatte lov-

forslag præciseret i de specielle be-

mærkninger, at forliget skal inde-

holde en samværsfordeling, der

kan danne grundlag for en udbeta-

ling af hele børne- og ungeydelsen

til den ene forældremyndighedsin-

dehaver.

Det er i det fremsatte lovforslag

præciseret i de specielle bemærk-

ninger, at udenlandske samværsaf-

gørelser, forlig eller domme vil

UDK bemærker, at der nederst på

s. 33 og øverst s. 34 i lovforslaget

står: ”Det indgåede forlig kan være

indgået i Statsforvaltningen og Fa-

Side 5 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

milieretshuset og fremgå af et mø-

dereferat eller et dokument, der

særskilt gengiver aftalen, eller der

kan være tale om et retsforlig, der

er tilført retsbogen. Det er dog et

krav, at samværsafgørelsen, forli-

get eller dommen vil kunne aner-

kendes i Danmark, jf. Haagerbør-

nebeskyttelseskonventionen.”

UDK bemærker hertil, at det læg-

ges til grund, at alle samværsafgø-

relser, forlig og domme vedrø-

rende samvær, der stammer fra

Statsforvaltningen, Familieretshu-

set eller en domstol lever op til

ovennævnte krav. Det anføres vi-

dere, at UDK ikke har kompe-

tence til at vurdere, hvorvidt en

samværsafgørelse, forlig eller dom

er i overensstemmelse med Haa-

gerbørnebeskyttelseskonventio-

nen.

UDK påpeger, at det fremgår af

bemærkningerne, at ovenstående

samværsordning skal dokumente-

res i form af en samværsafgørelse

fra Statsforvaltningen, Ankestyrel-

sen eller Familieretshuset, og at

borgeren skal indsende samværsaf-

gørelsen via en selvbetjeningsløs-

ning. UDK ønsker mulighed for at

kunne hente den til enhver tid gæl-

dende samværsafgørelse direkte

hos Familieretshuset, når en bor-

ger ønsker at ændre udbetaling af

børne- og ungeydelsen på bag-

grund af en samværsafgørelse der-

fra. En sådan integration vil be-

tyde, at UDK altid vil være sikker

på at have den gældende samværs-

afgørelse. Der vil derfor ikke læn-

gere være behov for at partshøre

den anden forælder forud for, at

kunne lægges til grund for en ud-

betaling af hele ydelsen, hvis de

anerkendes i Danmark, jf. Haager-

børnebeskyttelseskonventionen.

Børne- og Socialministeriet har

endvidere oplyst, at de vil udar-

bejde en vejledning til UDK om

håndteringen af sådanne sager, så-

ledes at UDK på grundlag heraf

kan vurdere, om afgørelsen kan

anerkendes i Danmark.

Skatteministeriet ser umiddelbart

positivt på en mulighed for, at

UDK kan indhente den til enhver

tid gældende samværsafgørelse di-

rekte fra Familieretshuset, når en

borger ønsker at ændre udbetaling

af børne- og ungeydelsen på bag-

grund af en samværsafgørelse, da

det vil øge automatiseringen af ad-

ministration og udbetaling af ydel-

sen. En sådan integration vil dog

forudsætte, at UDK kan få adgang

til at indhente disse samværsafgø-

relser fra Familieretshuset. Skatte-

ministeriet vil i samarbejde med

UDK og med inddragelse af Fami-

lieretshuset undersøge nærmere,

om denne løsning kan IT-udvikles.

Det bemærkes endvidere, at der i

givet fald skal indføres hjemmel til,

Side 6 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

UDK træffer afgørelse om at æn-

dre udbetalingen af ydelsen. Dette

vil øge automatiseringen af admi-

nistrationen af ydelsen og betyde

hurtigere afgørelser til borgerne.

UDK beder derfor om, at ovenstå-

ende forudsætning kommer til at

fremgå af bemærkningerne.

UDK påpeger, at det fremgår af

forslaget til § 4, stk. 9, at udbeta-

ling af børne- og ungeydelsen skal

ske med virkning fra næstkom-

mende kvartal. Det er i bemærk-

ningerne angivet et eksempel, hvor

tidsperspektivet efter

UDK’s op-

fattelse ikke er realistisk, idet det

forudsættes, at UDK modtager en

ansøgning om udbetaling til den

ene forælder på baggrund af en

samværsafgørelse indsendt den 20.

marts, hvorefter det angives, at

UDK allerede træffer afgørelse

den 15. april. Dette er ikke en rea-

listisk sagsbehandlingstid

–

særligt

ikke hvis der kommer indsigelser

ved partshøringen. Det beskrevne

eksempel vil

–

særligt hvis der er

tale om en ungeydelse

–

ofte med-

føre, at Udbetaling Danmark ikke

kan nå at træffe afgørelse i tide til,

at udbetalingen ændres til næst-

kommende periode. UDK gør

endvidere opmærksom på, at det

ikke er sædvanligt at lade borgers

ret til ydelser udelukkende være af-

hængig af myndighedens sagsbe-

handlingstid.

UDK påpeger, at det fremgår af

forslaget til § 4, stk. 4, at såfremt,

der er fælles forældremyndighed

og den ene forældremyndighedsin-

dehaver er indsat i en institution

at Udbetaling Danmark kan ind-

hente samværsafgørelserne hos Fa-

milieretshuset.

Datoen er ændret til den 30. april

2020 i eksempel 12, således at da-

toen afspejler en realistisk sagsbe-

handlingstid for UDK til at kunne

nå at træffe afgørelse om udbeta-

ling af hele ydelsen til den ene for-

ældremyndighedsindehaver på

baggrund af en samværsafgørelse.

Derudover er det præciseret i ek-

sempel 12, at for så vidt angår un-

geydelsen, vil der kunne ske en ud-

betaling af hele ydelsen til den ene

forældremyndighedsindehaver

med virkning fra den 20. maj 2020,

da ydelsen udbetales månedsvis.

Det er præciseret i det fremsatte

lovforslag, at Kriminalforsorgen

og Udbetaling Danmark tilrette-

lægger en ordning, der sikrer, at

Udbetaling Danmark kan træffe

Side 7 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

under Kriminalforsorgen ud over

3 måneder, skal hele ydelsen udbe-

tales til den anden forældremyn-

dighedsindehaver. Det fremgår

ikke af lovforslaget, hvordan UDK

skal blive bekendt med en indsæt-

telse, der overstiger 3 måneder.

UDK skal derfor gøre opmærk-

som på, at en forudsætning for at

kunne stoppe børne- og unge-

ydelse ved indsættelse i Kriminal-

forsorgen er, at UDK får de rele-

vante oplysninger fra Kriminalfor-

sorgen eller får hjemmel til selv at

indhente de relevante oplysninger

via en systemadgang, der sikrer, at

oplysningerne kan indhentes i tide.

En sådan systemadgang vil ligele-

des sænke behovet for manuel

sagsbehandling i denne type af sa-

ger. Når den indsatte forældre-

myndighedsindehaver igen har ret

til ydelsen, formoder UDK, at der

skal træffes afgørelse over for

begge forældremyndighedsindeha-

vere om, at ydelsen igen skal lige-

deles. UDK anmoder om at få

præciseret, hvorvidt der i ovenstå-

ende tilfælde skal ske partshøring

forud for, at UDK træffer afgø-

relse om, at ydelsen igen skal lige-

deles.

UDK påpeger, at det fremgår af

forslaget til § 1 a, at ydelsesmodta-

ger alene skal indkomstaftrappes

på baggrund af sit eget topskatte-

grundlag. Borgeren skal i januar

kvartal have beregnet sin forelø-

bige nedsættelse på baggrund af

det topskattegrundlag, der fremgår

af borgerens forskudsopgørelse.

Forskudsopgørelsen indhenter

UDK i starten af januar, hvorefter

afgørelse i overensstemmelse med

§ 4, stk. 4. Kriminalforsorgen kan i

den forbindelse uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren

til Udbetaling Danmark videregive

oplysning om, at en person er ind-

sat i en institution under Kriminal-

forsorgen.

Det er korrekt, at UDK vil skulle

træffe afgørelse over for begge for-

ældremyndighedsindehavere, når

den ene forældremyndighedsinde-

haver ikke længere er indsat, og

ydelsen igen skal deles mellem

begge forældremyndighedsindeha-

vere. Derfor vil UDK også efter

de almindelige forvaltningsretlige

regler herom skulle foretage parts-

høring forud for, at der træffes af-

gørelse om ligedeling af ydelsen på

baggrund af, at den ene forældre-

myndighedsindehaver ikke længere

er indsat.

Skatteministeriet vil i dialog med

UDK og Skattestyrelsen afdække

mulighederne for ændringer, der

kan imødegå den rejste kritik af, at

UDK i dag først sender afgørelse

om foreløbig nedsættelse af børne-

og ungeydelsen til borgeren efter

kvartalets begyndelse.

Side 8 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den foreløbige nedsættelse for det

pågældende år beregnes. Der sen-

des en afgørelse om den foreløbige

nedsættelse til borgeren ca. 10

dage inden udbetaling af ydelsen.

Dette for, at UDK kan foretage en

foreløbig nedsættelse for de bor-

gere, der først opnår ret til ydelsen

ved udgangen af kvartalet, samt at

det er den nyest mulige forskuds-

opgørelse, der anvendes ved be-

regningen. UDK får dog kritik af

Ankestyrelsen, fordi afgørelsen om

den foreløbige nedsættelse først

sendes til borgeren efter kvartalets

begyndelse, idet afgørelsen træffes

med tilbagevirkende kraft og bor-

geren ikke har modtaget afgørelsen

betids nok til, at borgeren har

kunne nå at indrette sig efter afgø-

relsen uagtet, at den altid er sendt

til borgeren inden ydelsen udbeta-

les. UDK skal derfor henstille til,

at det i lovforslaget tydeliggøres, at

hensigten er, at borgeren skal ned-

sættes allerede fra første periode,

de modtager børne- og ungeydelse.

Såfremt det er korrekt forstået, at

der skal ske nedsættelse fra første

periode, er der behov for at få

præciseret, at en afgørelse om fo-

reløbig nedsættelse senest skal

træffes umiddelbart inden udbeta-

ling af ydelsen.

UDK påpeger i øvrigt, at bemærk-

ningerne til § 1, nr. 6, i lovforslaget

forstås således, at der kan ske

modregning i begge forældres ud-

betaling af børne- og ungeydelsen,

selvom det alene er den ene foræl-

der, der har en daginstitutionsre-

stance. Dette bevirker, at der i for-

hold til modregning ikke altid vil

Som det ligeledes er beskrevet i de

specielle bemærkninger til lov-

forslaget, skal der foretages mod-

regning i den samlede børne- og

ungeydelse. Det vil betyde, at for

forældremyndighedsindehavere

med fælles forældremyndighed

Side 9 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være overensstemmelse mellem

debitor og kreditor, da kun den

ene forælder vil have en restance,

men begge vil blive modregnet i

deres ydelse.

Derudover gør UDK i forhold til

forslaget til § 4, stk. 8, opmærksom

på, at EF-forordning 883/04 arti-

kel 67-69 ikke indeholder bestem-

melser om udbetaling af børne- og

ungeydelsen. Dog indeholder arti-

kel 68 a en bestemmelse om, at så-

fremt ydelsen ikke bliver anvendt

til familiemedlemmets underhold,

kan myndigheden i bopælslandet

anmode om udbetaling til den, der

faktisk forsørger barnet. Udbeta-

ling af ydelser omfattet af forord-

ningen skal således ske efter natio-

nale regler, medmindre ydelsen

ikke bliver anvendt til familiemed-

lemmets underhold, hvor artikel

68 a kan tages til anvendelse.

Yderligere bemærker UDK, at det

fremgår af lovforslagets afsnit

2.3.1, at der i sager omfattet af EF-

forordning 883/04 skal udbetales

børne- og ungeydelsen til den eller

de personer, der efter forordnin-

gen er omfattet af dansk social sik-

ring. Det er dog UDK’s opfattelse,

at hensigten med lovforslaget er, at

der for så vidt angår sager omfattet

EF-forordning 883/04 ikke skal

ske ligedeling. Ligeledes er opfat-

telsen, at såfremt begge forældre

måtte være omfattet af dansk so-

cial sikring, skal UDK udbetale

ydelsen til den af forældrene, der

først indgiver ansøgning, svarende

til den praksis, der har været fulgt

over barnet, der modtager halvde-

len af ydelsen hver, vil der kunne

modregnes i den samlede ydelse.

Der henvises til kommentaren til

Ankestyrelsens høringssvar.

Det er i det fremsatte lovforslag

præciseret, at i tilfælde omfattet af

forordningen udbetales børne- og

ungeydelsen til den person, der ef-

ter forordningen har bopæl eller

beskæftigelse i Danmark, jf. artikel

1, og dermed er omfattet af dansk

social sikring.

Det er endvidere tilføjet, at UDK,

såfremt begge forældremyndig-

hedsindehavere måtte være omfat-

tet af dansk social sikring, kan ud-

betale ydelsen til den af forældre-

myndighedsindehaverne, der først

indgiver ansøgning, svarende til

den retstilstand, der hidtil er fulgt.

Side 10 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hidtil. UDK finder det derfor hen-

sigtsmæssigt, at det i bemærknin-

gerne til lovforslaget beskrives,

hvordan sådanne sager skal hånd-

teres. Eventuelt kan der i oplist-

ningen af eksempler medtages

nogle, der illustrerer fremgangsmå-

den for udbetalingen, når sagen

behandles efter EF-forordningen,

herunder også når begge forældre

er omfattet af dansk social sikring.

I relation til forslaget til § 4, stk. 9,

antager UDK, at denne bestem-

melse ikke finder anvendelse på sa-

ger omfattet af EF-forordning

883/04, da det af EF-forordning

987/09 artikel 59 fremgår, at der

ved skift af kompetence skal

iværksættes igangsætning af udbe-

taling/stop af udbetaling med må-

nedsudgang, uanset hvornår fami-

lieydelserne forfalder til udbetaling

i henhold til de pågældende med-

lemsstaters lovgivning. Dernæst

fremgår det af EF-forordning

987/09 artikel 60, at såfremt an-

søgning indgives til institution i et

land, som nok er kompetent, men

ikke har prioritet, skal ansøgningen

videresendes til rette myndighed.

Der kan således på sager omfattet

af EF-forordning 883/04 være

sagsbehandlingstid af en vis

længde, hvorfor bestemmelsen i §

4, stk. 9, vil bevirke, at ydelsen

først bevilliges og udbetales fra et

relativt sent tidspunkt. Den fore-

slåede bestemmelse i forslaget til §

4, stk. 9, bør således ikke omfattet

§ 4, stk. 8.

Endelig bemærker UDK, at EF-

forordning 883/04 regulerer social

Der henvises til kommentaren til

Ankestyrelsens høringssvar.

Dette er præciseret i det fremsatte

lovforslag.

Side 11 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sikring inden for EU/EØS og

Schweiz samt for statsborgere i

disse lande. De angivne betegnel-

ser i lovforslaget om EU-borger

eller EU-land bør derfor justeres i

overensstemmelse hermed.

Børns Vilkår

hilser forslaget vel-

kommen og bakker op om intenti-

onen med lovændringen; at lige-

stille forældremyndighedsindeha-

verne i relation til udbetalingen af

børne- og ungeydelsen, samt at

sikre at udbetalingsreglerne i hø-

jere grad tager højde for nutidens

familiemønstre.

Børns Vilkår

påpeger dog, at der

imidlertid ikke er taget stilling til,

hvordan der i forbindelse med

overgangen til de nye udbetalings-

regler sikres ro omkring eksiste-

rende økonomiske ordninger for

fraskilte forældre.

Børns Vilkår

skal endnu engang ap-

pellere til, at ændringen alene kom-

mer til at gælde fremadrettet, dvs.

for par, der flytter fra hinan-

den/bliver skilt efter lovens ikraft-

træden, og således lader de allerede

skilte få ro om den økonomiske si-

tuation, de har i dag.

Derudover mener

Børns Vilkår,

der i højere grad end med nærvæ-

rende forslag bør tages hensyn til

et allerede eksisterende højt kon-

fliktniveau, idet det i familier med

et højt konfliktniveau eller andre

supplerende problemstillinger, vil

være bedst, at den ene forælder

Der er ikke med forslaget lagt op

til at indføre en egentlig over-

gangsordning for allerede skilte

forældre. Det skal ses i lyset af, at

der med de foreslåede nye udbeta-

lingsregler er taget hensyn til, at li-

gedeling kan fraviges i visse til-

fælde.

Ikke-samlevende forældremyndig-

hedsindehavere har således mulig-

hed for at vælge, at hele ydelsen

udbetales til én af dem, hvis de er

enige om det. Er forældremyndig-

hedsindehaverne ikke enige, kan

den ene af dem anmode om udbe-

taling af hele ydelsen, hvis denne

ved en samværsafgørelse kan do-

kumentere, at det er bestemt, at

barnet skal være mindst 9 ud af 14

dage hos denne.

På den måde skabes gode forud-

sætninger for, at forældrene tager

ansvar for familien, men samtidig

tages der hensyn til de tilfælde,

hvor de ikke kan nå til enighed.

Det er alene tilfælde, hvor barnet

er (næsten) lige meget hos begge

forældre,

forældrene ikke kan

blive enige om, at udbetalingen

ikke vil kunne ske til den ene af

forældrene, at ligedelingen ikke

kan fraviges. I de tilfælde er det

netop intentionen i højere grad at

Side 12 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alene i overvejende grad admini-

strerer midlerne til barnets tøj, ud-

styr mv., uanset at den anden for-

ælder har samvær i en 9/5 ordning

eller mere.

Børns Vilkår

har erfaringer med

børn i konfliktfyldte og komplekse

skilsmisser fra både Børne- og

ForældreTelefonen samt bisidder-

ordningen. Det er

Børns Vilkårs

opfattelse, at netop økonomi har

et betydeligt konfliktpotentiale, og

at også skilsmisseforældre med et

godt eller tåleligt samarbejde kan

udvikle konflikter flere år efter

skilsmissen. Det vil være meget

uhensigtsmæssigt, hvis det skulle

blive følgerne af en lovgivning, der

bliver iværksat for brat.

Børns Vilkår

vil i den forbindelse

minde om, at hvert tredje barn i

Danmark oplever, at forældrene

bliver skilt eller flytter fra hinan-

den, og at andelen af skilsmisse-

børn, der bor (næsten) lige meget

hos hver af forældrene er fordob-

let. Mere end hvert tredje skilsmis-

sebarn har nu en deleordning. For-

slaget har dermed potentiale til at

ramme et meget højt antal børn i

Danmark, hvis det gælder for alle-

rede fraskilte.

ligestille forældremyndighedsinde-

haverne i forhold til i dag, hvor

udgangspunktet er udbetaling til

moderen.

De nye udbetalingsregler, der fore-

slås, er baseret på et omfattende

analysearbejde i Skatteministeriet,

der har været i gang siden starten

af 2016, hvor en række ministerier

og styrelser m.v. har bidraget i tek-

nisk og faglig henseende. Forslaget

har således været længe undervejs.

Der er endvidere i analysearbejdet

foretaget undersøgelser af, hvilke

udbetalingsregler, der gælder i

Norge og i Sverige, hvorefter der

er taget udgangspunkt i de svenske

udbetalingsregler, hvor ydelsen

som udgangspunkt ligedeles med

halvdelen til hver af forældremyn-

dighedsindehaverne. Reglerne blev

i Sverige indført i 2014 på bag-

grund af et forudgående udvalgsar-

bejde.

Danmarks Vejlederfor-

ening

Danmarks Vejlederforening

har ingen

bemærkninger.

Dansk Kvindesamfund

bemærker, at

forslaget om ligedeling af børne-

og ungeydelsen konkret udspringer

Lovforslaget udmønter

Aftalen om

ét samlet familieretligt system,

som alle

Folketingets partier står bag. Afta-

lepartierne er således enige om, at

Side 13 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af, at aftalepartierne bag familie-

retsformen har ønsket at adressere

et muligvis sagligt funderet forde-

lingsproblem for de skilsmissefor-

ældre, hvor børnene bor lige meget

hos hver af forældrene (deleord-

ninger). Børn i denne gruppe ud-

gør kun 7 pct. af den samlede dan-

ske børnebefolkning og i øvrigt

karakteriseret ved overvejende at

hidrøre fra den veluddannede mid-

delklasse og ved at have velfunge-

rende og godt samarbejdende for-

ældre. Derfor rejser Dansk Kvin-

desamfund spørgsmålet, om disse

privilegerede forældre egentlig ikke

selv burde være i stand til at læse

problemstillingen om, hvordan de

økonomiske forpligtelser skal deles

–

uden statens indgriben? Dansk

Kvindesamfund undrer sig imid-

lertid mest af alt over, hvorfor en

lille gruppes tilsyneladende udfor-

dringer nu skal berøre de allerfleste

danske børnefamilier.

Det påpeges, at én af Skattemini-

steriets begrundelser for at om-

lægge børne- og ungeydelsen skyl-

des, at det ud fra et ligestillings-

synspunkt er kritiseret, at den som

udgangspunkt bliver udbetalt til

barnets mor. Dansk Kvindesam-

fund overvåger den kønspolitiske

debat, så her spørger de: ”Hvem er

det, der kritiserer? ”

Dansk Kvin-

desamfund er opmærksomme på,

at en mindre lobbygruppe, der

hævder at repræsentere fædre, ved-

holdende har gjort krav på en de-

ling af børnepengene. Men Dansk

Kvindesamfund er ikke bekendt

med, at der i øvrigt skulle være en

bredere opinion, som mener, at

forældremyndighedsindehavere

med fælles forældremyndighed

fremover i udgangspunktet skal

modtage halvdelen af børne- og

ungeydelsen hver

–

uanset om de

er samboende eller ikke er sambo-

ende og samtidig har en deleord-

ning om barnet.

De nye udbetalingsregler, der fore-

slås, er baseret på et omfattende

analysearbejde, hvor en række mi-

nisterier og styrelser m.v. har bi-

draget i teknisk og faglig hen-

seende.

De nye regler vil sikre, at forældre-

myndighedsindehaverne ligestilles i

relation til udbetalingen af børne-

og ungeydelsen, der i dag som alt-

overvejende udgangspunkt udbeta-

les til moderen

–

også i tilfælde,

hvor der fx er aftalt en såkaldt 7-7

ordning for barnet.

Desuden understøtter de foreslå-

ede udbetalingsregler familier, der

kan løse uenigheder selv. For for-

ældremyndighedsindehavere, der

ikke bor sammen, men som deler

de forpligtelser, der følger med et

barn, vil udgangspunktet således

være en ligedeling af ydelsen, men

forældrene kan

–

hvis de er enige

–

vælge, at hele ydelsen skal udbeta-

les til den ene.

Herudover kan udbetalingen ske til

den ene forældremyndighedsinde-

haver, hvis den ene forældremyn-

dighedsindehaver dokumenterer,

at det ved en samværsafgørelse el-

ler et forlig er bestemt, at barnet

skal være mindst 9 ud af 14 dage

Side 14 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udbetalingsreglerne skal ændres.

Dansk Kvindesamfund efterlyser

derfor, at ministeriet begrunder sit

argument med konkrete eksem-

pler.

Såvel i lovforslagets bemærkninger

som i det lovforberedende arbejde

er den nye fordelingsregel tillige

motiveret med et ønske om at

bringe lovgivningen i samklang

med nutidens familiemønstre,

uden dette i øvrigt er udfoldet og

begrundet nærmere. Derfor rejser

Dansk Kvindesamfund spørgsmå-

let, hvilke ændrede familiemønstre

forslaget egentlig henviser til?

Ifølge Dansk Kvindesamfund hvi-

ler lovforslaget på en antagelse

om, at en ligedeling af ydelsen vil

sikre ligestillingen i familierne. Det

anføres, at deres undersøgelser

omvendt viser, at forslaget vil føre

til øget ulighed i mødres og fædres

økonomiske formåen, samt at lov-

forslagets tekniske betragtninger

baseret på modelberegninger er

utilstrækkelige, fordi de ikke tager

højde for den faktiske familiead-

færd.

Dansk Kvindesamfund mener, at

en analyse, der konsekvensbereg-

ner lovforslagets implikationer,

bør inddrage, at der er væsentlige

indkomstforskelle mellem fædre

og mødre og reflektere over, hvor-

for det forholder sig sådan. Når fa-

milien får børn, fortsætter far kar-

rieren, mens mor tilpasser sig fa-

miliens behov. Det anføres, at det

er en medvirkende forklaring på

indkomstgabet mellem mænd og

hos denne. På den måde skabes

gode forudsætninger for, at foræl-

dremyndighedsindehaverne selv

tager ansvar for familien, men

samtidig tages der hensyn til de til-

fælde, hvor forældremyndigheds-

indehaverne ikke kan nå til enig-

hed.

Samtidig vil forslaget om indivi-

duel indkomstaftrapning imøde-

komme den kritik, der har været

af, at ægtefæller og ugifte samle-

vende ikke behandles ens efter de

gældende regler. Det har bl.a. givet

anledning til kritik, at der sker ind-

komstaftrapning for et ugift samle-

vende par, hvor moderen

–

der ty-

pisk får børne- og ungeydelsen ud-

betalt

–

er højtlønnet, mens der

normalt ikke vil ske indkomstaf-

trapning, hvis kun faderen har ind-

komst over topskattegrundlaget,

fordi han sjældent er ydelsesmod-

tager.

Side 15 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kvinder, samt at det er veldoku-

menteret, at børnefødsler ikke på-

virker fædres lønindkomst, mens

mødre omvendt bliver ”straffet”

økonomisk herfor. Endelig peges

på, at analyser viser, at selv 20 år

efter barnets fødsel halter mødre

stadigvæk lønmæssig bagud.

Dansk Kvindesamfund påpeger, at

der i forarbejderne til den svenske

lovgivning om deling af børne- og

ungeydelsen også var overfladiske

postulater om, at lovgivningen

burde bringes ajour til nutidens

kønsstillede familiemønstre, selv

om den svenske familieorganise-

ring i store træk minder om situati-

onen i Danmark, og Dansk Kvin-

desamfund bekendt er effekterne

af den svenske reform ikke blevet

undersøgt. Det anføres videre, at

effekterne af politikreformer i for-

skellige andre lande (England, Syd-

afrika og Cypern) til gengæld er

belyst, hvor modtagerne af 'child

benefits' har skiftet hænder fra

fædre til mødre (eller omvendt).

Disse undersøgelser viser ifølge

Dansk Kvindesamfund, at mødre

og fædre anvender børnepengene

forskelligt. Når mødre/kvinder

modtager ydelsen, bruges pengene

i højere grad på velfærdsgoder, der

kommer børnene direkte til gavn

(tøj og mad), mens pengene hyppi-

gere bliver brugt til voksnes for-

brug (tobak og alkohol), når mod-

tagerne er fædre/mænd. De empi-

riske studier mener Dansk Kvinde-

samfund

bekræfter ”the good-

mum” hypotesen.

Børne- og ungeydelsen er et sup-

plement til børnefamiliernes øko-

nomi, men er ikke øremærket be-

stemte udgifter. Det er derfor op

til familierne selv at disponere over

pengene. Forslaget om deling af

børne- og ungeydelsen er endvi-

dere baseret på en antagelse om, at

en fornuftig og hensigtsmæssig di-

sponering over pengene ikke er af-

hænger af forældrenes køn.

Tværtimod er forslaget baseret på

den modsatte antagelse, at begge

forældre er interesseret i at vare-

tage barnets tarv.

Side 16 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det anføres videre, at et sagligt ar-

gument for at omlægge børne- og

ungeydelsen kunne være, at det

ville bidrage til at øge børns vel-

færd. Til dato er det imidlertid ikke

sandsynliggjort, at en omfordeling

af børnepengene fra mor til far vil

føre til øget børnevelfærd, endsige

til status quo. Dansk Kvindesam-

fund efterlyser derfor yderligere

betragtninger om, hvordan de æn-

drede udbetalingsregler forventes

at påvirke børns velfærd.

Dansk Kvindesamfund stiller

spørgsmålstegn ved, om en om-

lægning rent faktisk vil reducere

konflikterne, eller om den vil føre

til det modsatte: At en stigende an-

del forældre vil søge om at få den

fælles forældremyndighed ophævet

eller anmode om en samværsafgø-

relse for at få monopol på børne-

pengene. Eller omvendt, at den

ene forælder lægger pres på for at

få deleordning for at få sin andel i

ydelsen. Dansk Kvindesamfund

finder det således ikke sandsynlig-

gjort, at en omlægning faktisk vil

føre til færre og ikke flere familie-

retlige konflikter.

De foreslåede nye udbetalingsreg-

ler understøtter på samme tid fa-

milier, der kan løse uenigheder selv

og familier, hvor dette ikke er til-

fældet.

Der er således taget hensyn til, at

udbetalingen skal ske til den ene

forældremyndighedsindehaver,

hvis forældremyndighedsindeha-

verne er enige,

eller

den ene foræl-

dremyndighedsindehaver doku-

menterer, at det ved en samværsaf-

gørelse eller et forlig er bestemt, at

barnet skal være mindst 9 ud af 14

dage hos denne.

Som ligeledes anført ovenfor ska-

bes der på den måde gode forud-

sætninger for, at forældremyndig-

hedsindehaverne selv tager ansvar

for familien, men samtidig tages

der hensyn til de tilfælde, hvor for-

ældremyndighedsindehaverne ikke

kan nå til enighed.

Danske Erhvervsskoler

har ingen be-

mærkninger.

Datatilsynet

påpeger, at en forord-

ning har direkte virkning i EU’s

medlemslande fra anvendelsesda-

toen, hvorfor databeskyttelsesfor-

ordningen var direkte gældende i

Danmark fra den 25. maj 2018, jf.

forordningens artikel 99, stk. 2.

Afsnittet i lovforslaget om databe-

skyttelse er ændret i overensstem-

melse med Datatilsynets anbefalin-

ger.

Side 17 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Datatilsynet skal derfor henstille

til, at Skatteministeriet genoverve-

jer formuleringen ”gennemfører

databeskyttelsesforordningen.”

Datatilsynet henstiller desuden til,

at Skatteministeriet vurderer, hvil-

ken konkret behandlingshjemmel,

som kan ligge til grund for be-

handling af personoplysninger for-

anlediget af lovforslaget.

Endvidere henledes opmærk-

somheden på, at databeskyttel-

seslovens § 11, stk. 1, anfører,

hvornår offentlige myndigheder

kan behandle oplysninger om

personnummer. Datatilsynet skal

derfor henstille til, at Skattemini-

steriet lader dette indgå i deres

vurdering.

har ingen bemærkninger.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Re-

gulering

har ingen bemærkninger.

FH Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation

ser positivt på, at regeringen

ændrer udbetalingsreglerne for

børne- og ungeydelsen, således at

forældre med fælles forældremyn-

dighed som udgangspunkt frem-

over modtager halvdelen af ydel-

sen hver.

Det er

FH’s

vurdering, at fædre i

højere grad skal ligestilles i foræl-

dreskabet. Derfor arbejder FH

også på, at den samlede barsel mel-

lem forældrene bliver fordelt mere

Side 18 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ligeligt, så begge forældre får an-

svar og tid sammen med barnet i

det første år. Et ligestillet forældre-

skab er vigtigt

–

ikke kun for lige-

stilling i hjemmet, herunder forde-

lingen af arbejdsopgaver og om-

sorg i hjemmet

–

men også for li-

gestillingen på arbejdsmarkedet. Et

mere lige fordelt forældreskab kan

efter FH’s opfattelse

potentielt på-

virke løngabet positivt, ligesom det

kan bidrage til at øge kvinders ar-

bejdstid.

ser ligeledes positivt på, at reg-

lerne ændres, således at i tilfælde,

hvor den ene forælder påtager sig

størstedelen af ansvaret for barnet

eller børnene, fx at barnet bor hos

den ene forælder 9 ud af 14 dage,

tildeles denne forælder hele ydel-

sen; ligesom FH ser positivt på, at

ligedeling kan fraviges ved enig-

hed. I et ligestillingsperspektiv ser

FH ligeledes positivt på, at den

supplerende grønne check fremad-

rettet skal deles lige mellem foræl-

drene. Det er vigtigt, at forældre li-

gestilles i systemet.

Ikke mindst ser

positivt på, at

der oprettes et system, som i langt

højere grad kan tilpasse sig forskel-

lige familieformer og -typer.

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

har ingen bemærkninger.

FOA

har ingen bemærkninger.

Side 19 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Foreningen af 10. klas-

ser i Danmark

Foreningen af 10. klasser i Danmark

har ingen bemærkninger.

Foreningen Mor

påpeger, at lov-

forslaget vil gennemtvinge en lige-

deling af børne- og ungeydelsen, så

den fra 2020 som udgangspunkt

skal udbetales med halvdelen til

hver af forældremyndighedsinde-

haverne

–

uanset om de er sambo-

ende eller ej. Er der alene en foræl-

dremyndighedsindehaver, skal hele

børne- og ungeydelsen dog udbe-

tales til denne. Der henvises til, at

ændringen af regeringen begrundes

med, at udbetalingsreglerne i hø-

jere grad tager højde for nutidens

familiemønstre. Til det vil For-

eningen Mor indvende, at det i ste-

det burde være barnet, som udbe-

talingsreglerne tog hensyn til, og at

pengene burde følge barnet og bo-

pælsforælder, det vil sige tilfalde

barnets egentlige hjem. Det anfø-

res, at det ikke har noget med køn

at gøre, da det er individuelt, hvem

der er bopælsforælder.

Foreningen Mor påpeger endvi-

dere, at det ofte er netop barnet,

som risikerer at komme i klemme i

forbindelse med forskellige fami-

liemønstre, som ofte tager ud-

gangspunkt i forældrenes egne be-

hov. Det anerkendes, at alle fami-

lieformer skal respekteres, men

foreningen mener ikke, at det skal

ske på bekostning af hensynet til

barnet. Pengene burde ifølge for-

eningen derfor hellere som nævnt

følge den primære forælder, som

ofte hårdt behøver dem frem for

Lovforslaget udmønter en del af

Aftalen om ét samlet familieretligt sy-

stem,

som alle Folketingets partier

står bag. Aftalepartierne er således

enige om, at forældremyndigheds-

indehavere med fælles forældre-

myndighed fremover i udgangs-

punktet skal modtage halvdelen af

børne- og ungeydelsen hver

–

uan-

set om de er samboende eller ikke

er samboende og samtidig har en

deleordning om barnet.

De nye regler vil sikre, at forældre-

myndighedsindehaverne i højere

grad ligestilles i relation til udbeta-

lingen af børne- og ungeydelsen,

der i dag som altovervejende ud-

gangspunkt udbetales til moderen

–

også i tilfælde, hvor der fx er af-

talt en såkaldt 7-7 ordning for bar-

net.

Det har således ud fra et ligestil-

lingsmæssigt perspektiv været kriti-

seret, at børne- og ungeydelsen i

dag primært udbetales til barnets

mor. Dette ligestillingshensyn vil

ikke kunne varetages, hvis børne-

og ungeydelsen skulle udbetales til

bopælsforælderen.

Der er imidlertid samtidig taget

hensyn til, hvis barnet overvejende

bor hos den ene af forældremyn-

dighedsindehaverne, jf. kommen-

tarerne ovenfor til høringssvaret

fra Dansk Kvindesamfund.

Side 20 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at blive delt ud til forældrene, som

var det børn, man gav gaver. For-

eningen anfører, at regeringen vil

sikre, at forældremyndighedsinde-

haverne ligestilles i relation til ud-

betalingen af børne- og ungeydel-

sen. Imidlertid sikres det ifølge

foreningen ikke, at pengene følger

barnet, da det at have del i foræl-

dremyndigheden ikke siger noget

om, hvordan ansvars- og opgave-

fordelingen reelt er imellem foræl-

drene. Af hensyn til barnet bør det

være et fast princip, at ret og pligt

følges ad, således at pengene til

barnet gives til den af forældrene,

som reelt bærer hovedansvaret og

er primær omsorgsperson og der-

ved har den bedste føling med bar-

net og dets behov. Det er på

denne måde, det bedst sikres, at

barnet får gavn af pengene på den

mest hensigtsmæssige måde, hvor

de grundlæggende behov går forud

for ting, som ikke har lige så stor

betydning.

Konkret foreslår Foreningen Mor

følgende ændring af lovforslagets

stk. 2., hvor der i dag står: Er for-

ældremyndighedsindehaverne ikke

samboende, udbetales hele ydelsen

til den ene forældremyndighedsin-

dehaver, hvis

1) begge forældremyndighedsinde-

havere erklærer, at de er enige

herom, eller

2) den ene forældremyndighedsin-

dehaver dokumenterer, at det ved

en samværsafgørelse eller et forlig

er bestemt, at barnet skal være

mindst 9 ud af 14 dage hos denne.

Hvis barnet fx bor halvdelen af ti-

den hos den ene forældremyndig-

hedsindehaver og halvdelen af ti-

den hos den anden, vil der som

udgangspunkt skulle ske en udbe-

taling af ydelsen til begge forældre-

myndighedsindehavere, ud fra en

forudsætning om, at de begge skal

sørge for, at barnet får mad, tøj,

bolig osv.,

men

de kan frit vælge, at

udbetalingen skal ske til den ene,

hvis de er enig

–

og det i øvrigt

passer bedre i forhold til deres ind-

byrdes aftaler.

De foreslåede regler sikrer således

høj grad af fleksibilitet for famili-

erne i forhold til, at de kan indrette

sig, som de ønsker. Dette ville ikke

være muligt, hvis børne- og unge-

ydelsen altid skulle udbetales til

bopælsforælderen.

Side 21 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dette vil Foreningen Mor gerne

have ændret til:

2) Er forældremyndighedsindeha-

verne ikke samboende, deles hele

ydelsen, hvis den ene forældre-

myndighedsindehaver dokumente-

rer, at det ved en samværsafgørelse

eller et forlig er bestemt, at barnet

skal være mindst 7 ud af 14 dage

hos denne.

På denne måde mener Foreningen

Mor, at det bliver samværsforælde-

ren, som skal føre bevis for at

opnå penge og ikke bopælsforæl-

deren. Tallet 7 kan ændres til 8 el-

ler 6. Foreningen Mor mener dog,

at der i givet fald først bør deles

lige, når barnet også er lige meget

hos begge. I modsat fald kan bo-

pælsforælder stå med en urimelig

stor del af ansvaret, mens sam-

værsforælder kan hæve pengene i

kraft af en samværsordning, som

måske endda i praksis ikke bliver

efterlevet.

Med Foreningen Mors forslag vil

det kun være de forældre, der ikke

bor sammen og har en 7/7-ord-

ning, der ville kunne blive omfattet

af en ligedeling i forhold til udbe-

taling af børne- og ungeydelse, da

forslaget kræver, at ikke sambo-

ende forældre har en samværsafgø-

relse eller et forlig, hvoraf det er

bestemt, at barnet skal være

mindst 7 ud af 14 dage.

Som redegjort for ovenfor, er hen-

sigten med forslaget om nye udbe-

talingsregler at sikre mere ligestil-

ling for familierne samtidig med, at

der sikres fleksible regler, så famili-

erne så vidt muligt kan indrette sig,

som de ønsker. Denne fleksibilitet

og vil ikke i samme grad kunne

opnås med det forslag Foreningen

Mor stiller.

FSR

–

Danske Reviso-

rer

FSR

–

Danske Revisorer

har ingen

bemærkninger.

Landsorganisationen for

Social Tilbud

Landsorganisationen for Social Tilbud

har ingen bemærkninger.

Ledernes Hovedorganisa-

tion

Ledernes Hovedorganisation

deler re-

geringens ønske om at opdele

børne- og ungeydelsen ligeligt mel-

lem forældrene, og Lederne fore-

slår, at princippet også udvides til

at omfatte barselsdagpenge, der

bliver udbetalt i forældreorlovspe-

rioden.

Lovforslaget udmønter den en del

Aftalen om ét samlet familieretligt sy-

stem,

der vedrører ligedeling af

børne- og ungeydelsen. Et forslag

om, at princippet udvides til at

Side 22 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ledernes Hovedorganisation støt-

ter på den baggrund lovforslaget,

hvor det foreslås, at udbetalingen

af offentlige ydelser i form af

børne- og ungeydelsen fremover

sker med en ligelig deling mellem

forældrene. Med en ligelig udbeta-

ling af børne- og ungeydelsen til

hver af forældrene bidrager rege-

ringen til ligestilling af forældre,

men det er fortsat op til foræl-

drene, hvordan ydelsen anvendes i

forhold til barnet og familiens øn-

sker.

Lederne foreslår endelig, at samme

princip for ligelig deling af en ud-

betaling af børne- og ungeydelsen

overføres på udbetalingen af bar-

selsdagpenge i forældreorlovsperi-

oden.

Udover ligestilling af forældrene i

forhold til udbetaling af en offent-

lig ydelse vil forslaget også fremme

kvinders løn- og karriereudvikling.

I dag tager mødre næsten ti gange

så meget orlov med barselsdag-

penge, som fædrene gør. Den for-

deling er meget uheldig for kvin-

dernes videre karriere, når under-

søgelser viser, at den lange barsels-

orlov bidrager til at lægge en alvor-

lig dæmper på kvindernes løn- og

karriereudvikling i mange år efter

orloven.

omfatte barselsdagpenge, der bli-

ver udbetalt i forældreorlovsperio-

den, ligger uden for denne ramme.

Mandecenteret

finder lovforslaget

sympatisk i dets intention og sym-

bolværdi i forhold til ligestilling på

Som beskrevet ovenfor i kommen-

taren til Dansk Kvindesamfunds

høringssvar skal de nye regler

sikre, at forældremyndighedsinde-

Side 23 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

familieområdet. For de forældre,

som kan finde ud af at samarbejde

om barnet, øger lovforslaget

ifølge Mandecenteret reelt ligestil-

lingen og fjerner samtidig en mulig

tilskyndelse til uenighed om bar-

nets bopæl.

Ses der derimod på de tilfælde,

hvor forældrene har vanskeligt ved

at samarbejde om barnet, vil lov-

forslaget efter Mandecentrets op-

fattelse ikke få en konfliktdæm-

pende effekt. Det anføres, at det

tværtimod kan forudses, at skellet

ved 5 ud af 14 dage fortsat vil re-

sultere i en kamp imellem nogle

forældre om samværsordningen

–

af økonomiske grunde.

Endvidere anføres det, at kampen i

de såkaldte højkonfliktsager tidli-

gere ofte stod, dels om barnets bo-

pæl, dels om længden af den anden

forælders samvær, fordi bopælen

gav ret til børn- og ungeydelsen,

og et samvær på højst 5 dage af 14

gav bopælsforælderen ret til børne-

bidrag fra samværsforælderen.

Den eneste forandring med lov-

forslaget vil være, at børne- og un-

geydelsen fremover ikke kun vil

være afhængig af, hvem der er bo-

pælsforælder, men også af, at den

anden forælders samvær ikke

overstiger de 5 dage, som også

fortsat vil være grænsen for at have

krav på børnebidrag fra

samværsforælderen.

haverne ligestilles i relation til ud-

betalingen af børne- og ungeydel-

sen, der i dag som altovervejende

udgangspunkt udbetales til mode-

ren

–

også i tilfælde, hvor der fx er

aftalt en såkaldt 7-7 ordning for

barnet.

Herudover har det været et afgø-

rende hensyn bag de foreslåede

nye udbetalingsregler, at de på

samme tid understøtter familier,

der kan løse uenigheder selv, og

familier, hvor dette ikke er tilfæl-

det.

Der er således taget hensyn til, at

udbetalingen skal ske til den ene

forældremyndighedsindehaver,

hvis forældremyndighedsindeha-

verne er enige,

eller

den ene foræl-

dremyndighedsindehaver doku-

menterer, at det ved en samværsaf-

gørelse eller et forlig er bestemt, at

barnet skal være mindst 9 ud af 14

dage hos denne. I sådanne tilfælde,

hvor barnet overvejende er hos

den ene af forældremyndighedsin-

dehaverne, er det således anset for

rimeligt, at hele udbetalingen skal

ske til denne forældremyndigheds-

indehaver, hvilket også i vidt om-

fang svarer til, at udbetalingen i

dag

–

hvis forældre, der har fælles

forældremyndighed, ikke lever

sammen

–

sker til den af foræl-

drene, der har barnet hos sig.

Udbetaling af ydelsen vil derimod

ikke bero på, hvor barnet har bo-

pælsadresse. Kun i tilfælde af, at en

samværsafgørelse eller et forlig

om, at barnet skal være mindst 9

ud af 14 dage, er bortfaldet på

Side 24 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grund af, at barnet har skiftet bo-

pælsadresse over til den anden for-

ældremyndighedsindehaver, vil bo-

pælen efter forslaget være afgø-

rende for en udbetaling af ydelsen.

Mandecenteret mener, at lovforsla-

get rummer en ny økonomisk til-

skyndelse til at søge at blive ene-

forældremyndighedsindehaver,

idet dette giver ret til hele børne-

og ungeydelsen.

Det er korrekt, at forældremyndig-

heden over barnet vil være afgø-

rende for, om der skal ske ligede-

ling af børne- og ungeydelsen. Der

er imidlertid mulighed for, at en

forældremyndighedsindehaver kan

få udbetalt hele ydelsen, hvis bar-

net opholder sig mest hos denne,

jf. forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2.

Opholder barnet sig lige meget

hos forældrene, dvs. 6 eller 7 dage

ud af 14 dage, så skal ydelsen de-

les. Det må lægges til grund, at en

deleordning forudsætter, at foræl-

drene er i stand til at samarbejde til

barnets bedste. Det betyder om-

vendt også, at der i så tilfælde ikke

vil være grundlag for at ophæve

den fælles forældremyndighed, da

det forudsætter, at der er konkrete

holdepunkter for, at forældrene

ikke kan samarbejde til barnets

bedste.

Mødrehjælpen

er grundlæggende po-

sitiv over for, at børne- og unge-

ydelsen deles ligeligt mellem foræl-

drene, idet det sender et vigtigt sig-

nal om ligeværdighed i relation til

det fælles barn. Det er helt i tråd

med og kan medvirke til at under-

støtte den positive udvikling, der

på mange områder heldigvis ses i

retning af mere ligestilling mellem

far og mor.

Side 25 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Mødrehjælpen

har dog tre hovedbe-

kymringer i forhold til børn i skils-

missefamilier. For det første den

fornyede konflikt, der kan opstå

ved kravet om en fornyet stillingta-

gen til deling af børne- og unge-

ydelsen. For det andet dokumenta-

tionskravet, der vil medføre for-

længet sagsbehandlingstid i Fami-

lieretshuset og dermed en længere

konfliktfyldt periode for børnene.

Og for det tredje de økonomiske

udfordringer det kan give enlige

forældre med deraf følgende kon-

sekvenser for børnene.

I praksis

–

og set ud fra et børne-

perspektiv

–

mener Mødrehjælpen,

at den foreslåede deling af børne-

og ungeydelsen er dybt problema-

tisk i mange skilsmissefamilier.

Mødrehjælpen påpeger, at det er

en ordning, der ikke har barnets

bedste og ret til trivsel som sit cen-

trale udgangspunkt. Mødrehjælpen

forudser derfor, at ordningen vil

give anledning til fornyet og for-

øget konflikt mellem en meget stor

gruppe af forældre, der for indevæ-

rende og på grundlag af den eksi-

sterende ordning er lykkedes med

at bilægge stridighederne, men

som fortsat har meget vanskeligt

ved at etablere et konstruktivt

samarbejde om børnene. Mødre-

hjælpen vurderer, at der er tale om

mange tusinde forældrepar

–

tilsvarende langt flere børn

–

som

med den foreslåede ordning risike-

rer at blive kastet ud i nye konflik-

ter, fordi de nu tvinges til at tage

aktivt stilling til deling eller ikke-

deling af børne- og ungeydelsen

inden 1.1.2020.

De nye regler om udbetaling af

børne- og ungeydelsen vil sikre, at

forældremyndighedsindehaverne i

højere grad ligestilles i relation til

udbetalingen af børne- og unge-

ydelsen. Dette primære hensyn bag

ligedelingen vil gælde for alle ydel-

sesmodtagere, der ikke vil kunne

fravige udgangspunktet, enten

fordi de ikke kan blive enige om,

at ydelsen skal udbetales til den

ene, eller på grund af, at de ikke

har en samværsafgørelse, der do-

kumenterer, at det ved en sam-

værsafgørelse eller et forlig er be-

stemt, at barnet skal være mindst 9

ud af 14 dage hos den ene foræl-

dremyndighedsindehaver.

For som beskrevet ovenfor i kom-

mentaren til Mødrehjælpens hø-

ringssvar, er der med forslaget ikke

lagt op til at indføre overgangsord-

ninger for allerede skilte forældre,

da der med de nye udbetalingsreg-

ler er taget hensyn til, at der ikke i

alle tilfælde bør ske en ligedeling af

børne- og ungeydelsen.

Side 26 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ordningen vil ifølge Mødrehjæl-

pen ramme mange familier, hvor

forældrene ikke er samboende,

bagudrettet. Såfremt forældrene

ikke når til enighed om ydelsen, vil

det give anledning til genovervejel-

ser af bopæl og samværsordninger.

For med den foreslåede ordning

fjernes måske noget af det økono-

miske incitament eller grundlag for

at have barnets bopæl, hvis barnet

er i 7/7- eller 8/6-ordning, men

samtidig skabes nyt incitament for

at reducere eller forøge samværs-

omfanget for hhv. bopæls- og

samværsforælder.

I centrum for disse konflikter om

økonomi, bopæl og samvær vil stå

et barn. Mødrehjælpen ved fra de-

res mangeårige rådgivningspraksis

–

og som forskning på området

også viser

–

hvilke alvorlige konse-

kvenser det har for børn at være

ofre for konflikt mellem deres for-

ældre. Mødrehjælpen mener der-

for, at det er ikke rimeligt, at børn

fra brudte familier

–

ca. hvert

tredje barn

–

skal betale prisen for,

at børne- og ungeydelsen ændres

for at tjene et ligestillingsformål,

der grundlæggende er forældrenes

tarv.

Sammenfattende er Mødrehjælpen

særdeles positivt indstillet over for

den foreslående ordnings ambition

om at understøtte en øget ligestil-

ling blandt fædre og mødre. Men

ordningen bør ifølge Mødrehjæl-

pen alene gælde fremadrettet, såle-

des at den gælder for familier, der

indgår aftale om skilsmisse efter

Ikke-samlevende forældremyndig-

hedsindehavere har mulighed for

at vælge, at hele ydelsen udbetales

til én af dem, hvis de er enige om

det. Hvis forældremyndighedsin-

dehaverne ikke er enige, kan den

ene af dem anmode om udbetaling

af hele ydelsen, hvis denne ved en

samværsafgørelse kan dokumen-

tere, at det er bestemt, at barnet

skal være mindst 9 ud af 14 dage

hos denne.

På den måde skabes gode forud-

sætninger for, at forældrene tager

ansvar for familien, men samtidig

tages der hensyn til de tilfælde,

hvor de ikke kan nå til enighed.

Side 27 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovens eventuelle ikrafttræden.

Mødrehjælpen er derfor tilsva-

rende særdeles kritisk over for, at

ordningen som foreslået vil ramme

bagud og dermed risikere at få om-

fattende og alvorlige konsekvenser

for et meget stort antal børn i

brudte familier.

For at afbøde de betragtelige ska-

devirkninger, som den foreslåede

ordning vil have for rigtigt mange

børn i brudte familier, foreslår

Mødrehjælpen følgende:

A. Deling af børne- og ungeydel-

sen bør ikke implementeres med

tilbagevirkende kraft. Ordningen

bør i stedet gælde forældre til børn

født efter 1.1.2020. Alternativt kan

der laves en særordning for ikke-

samboende par, således at foræl-

dre, der ikke deler adresse pr.

1.1.2020, ikke omfattes af ordnin-

gen, men forbliver under de nuvæ-

rende regler.

B. I lovforslaget er der stillet krav

om, at bopælsforældre dokumente-

rer samværsordninger med afgø-

relse fra Statsforvaltningen/Fami-

lieretshuset, dom fra retten eller et

såkaldt officielt forlig, såfremt de

ikke ønsker at dele børne- og un-

geydelsen med samværsforælder.

Idet rigtig mange forældrepar i tråd

med lovgivningen selv har lavet af-

taler om samvær uden for myndig-

hederne, vil disse forældre ikke

kunne opfylde dokumentations-

kravet. Mødrehjælpen henstiller

derfor til, at forældrenes egne

skriftlige samværsaftaler, såfremt

At der med forslaget ikke er lagt

op til at indføre overgangsregler

for allerede delte familier skal ses i

lyset af, at der med de foreslåede

nye udbetalingsregler er taget hen-

syn til, at ligedeling kan fraviges i

visse tilfælde. Der henvises til

kommentaren ovenfor til hørings-

svaret til Børns Vilkår.

Forslaget til § 4, stk. 2, nr. 1, inde-

holder allerede en mulighed for, at

ikke samboende forældre, uanset

samværsordning, kan aftale, at der

ikke skal ske en ligedeling af

børne- og ungeydelsen. Der er der-

for god mulighed for, at foræl-

drene på baggrund af deres egne

private aftaler kan fravælge ligede-

lingen.

Side 28 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de opfylder kravene fra Statsfor-

valtningen/Familieretshuset og er

underskrevet af begge parter, kan

tjene som dokumentation for sam-

værsaftaler.

C. Såfremt Folketinget vælger, at

deling af børne- og ungeydelsen

skal omfatte alle forældrepar

–

som i forslaget

–

anbefaler Mødre-

hjælpen en længere overgangsord-

ning med ikrafttrædelse, eksempel-

vis 1.1.2021, for at give enlige for-

ældre mulighed for at indrette de-

res økonomiske situation efter

ordningen. Konkret vil enlige for-

sørgere med en sårbar økonomi

være i risiko for at skulle finde an-

den bolig, hvis de mister halvdelen

af børne- og ungeydelsen svarende

til ca. 700 kr. om måneden pr. 1.

barn.

Det anføres, at der i de politiske

drøftelser om deling af børne- og

ungeydelsen blandt aftaleparterne

var en god forståelse for oven-

nævnte argumenter og følgelig til-

sagn om, at ordningen skulle gælde

fremadrettet. Mødrehjælpen er

derfor forundret og nedslået over,

at der ikke i det fremsendte udkast

er taget hensyn til de børn, der risi-

kerer at blive ofre for forældrenes

konflikt om økonomi. Der har i

processen med udarbejdelsen af

lovforslaget desværre ikke været

samme lydhørhed over for aktører

i feltet

–

herunder børne- og fami-

lieorganisationer

–

som der har

været i arbejdet med udmøntning

af aftalens øvrige elementer i regi

af (hovedsageligt) Børne- og So-

cialministeriet. Konsekvensen er,

De nye regler er allerede omtalt i

mange medier, herunder blandt

andet skatteministerens presse-

meddelelse:

Ny aftale: Forældre får

børnecheck på lige vilkår

fra 27. marts

2018, hvor det fremgår, at de gæl-

dende udbetalingsregler vil blive

ændret fra 2020. På den måde har

dem, der vil blive omfattet, mulig-

hed for allerede i dag og frem til 1.

januar 2020 at indrette sig efter de

nye regler.

Side 29 af 30

L 224 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at lovforslaget ikke balancerer de

børnefaglige hensyn, som det øv-

rige lovkompleks er så tydeligt

præget af.

Rigsombuddet på Færø-

rerne

Rigsombuddet på Færørerne

har ingen

bemærkninger.

Rigsrevisionen

har ingen bemærknin-

ger.

Rådet for Etniske Mino-

riteter

Rådet for Etniske Minoriteter

har in-

gen bemærkninger.

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF Skattefaglig Forening

har ingen

bemærkninger.

Ældre Sagen

har ingen bemærknin-

ger.

Side 30 af 30