Tak.
Jeg ved ikke, om det skyldes, at lovforslaget er så godt og gennemtænkt, at der under behandlingen af det ikke er debat, men der er måske også andre ting, der presser sig på for politikerne i Folketinget, nemlig et folketingsvalg, som nærmer sig.
Men jeg vælger nu at lægge det første til grund, nemlig at det på trods af forskellige udfordringer, som ordførerne var inde på, er et ganske fornuftigt lovforslag, som ikke rigtig giver anledning til den store debat.
Derfor vil jeg da også takke for den positive modtagelse af lovforslaget her i dag.
På den ene side ønsker jeg som skatteminister, at vi har så enkle skatteregler som overhovedet muligt, men når vi nogle gange har mere komplicerede skatteregler, er det, fordi jeg også som skatteminister ønsker, at det er svært at snyde og svindle, og nogle gange går de to hensyn desværre dårligt op med hinanden.
Vi kan lave enkle regler, men dem er der så nogen, der udnytter til at snyde og svindle, og for at undgå det bliver det derfor nogle gange mere kompliceret, end det i virkeligheden bør være, og det afspejler det her forslag så også.
Lovforslaget indeholder tre elementer, som de fleste ordførere har været inde på.
Der er momsområdet, hvor vi gennemfører forenklinger og præciseringer af reglerne på momsområdet og faktisk gør det lettere for virksomhederne at administrere.
Det er regler, der er efterspurgt af erhvervslivet.
Desuden vil forslaget betyde større retssikkerhed for virksomhederne ved forslagene om konsignationslejre og kædehandelsskabelsen, der giver en ensartet måde at behandle de her grænseoverskridende transaktioner på i Den Europæiske Union.
Jeg er godt tilfreds med, at vi kan gøre det vanskeligt for dem, som forsøger at omgå momsreglerne, og det gøres ved at kræve, at køber altid skal oplyse sit momsnummer til sælger, for at sælger kan sælge momsfrit til køber uden for EU's grænser.
I den forbindelse bemærker jeg, at forslaget ikke vil pålægge almindelige retskafne virksomheder nye byrder, idet de i forvejen skal oplyse deres momsnummer.
Så det var da herligt.
Så er der så godtgørelse af punktafgifter til organisationer, og som en række ordførere også har været inde på, gør vi det muligt for visse organisationer og foreninger at få godtgjort afgifter af chokolade, kaffe og is, når de uddeler varerne gratis, f.eks.
i forbindelse med julehjælp eller til brug i herberg.
Jeg er helt enig med Liberal Alliances ordfører, hr.
Joachim B.
Olsen, i, at det bedste og letteste var, hvis vi kunne afskaffe chokoladeafgiften, men det kræver altså 2 mia.
kr., som jeg ikke har, og som et flertal i Folketinget i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke er klar til at bruge på det her område.
Derfor må man prøve at lappe på de problemer, en chokoladeafgift fra 1922 så skaber, og det gør vi så med forslaget ved at give organisationerne mulighed for, at de kan få godtgjort afgifterne.
Forslaget vil give virksomheder, som producerer eller sælger de omfattede varer et større incitament til at donere eller sælge varerne billigere til organisationerne i stedet for at kassere dem.
Samtidig får organisationerne flere midler til deres humanitære arbejde, når afgiften så godtgøres.
Jeg er glad for det, for den her regering og mit eget parti ønsker, at vi skal gøre en indsats for at mindske madspild og tilgodese de organisationer, som hjælper dem, der har brug for det.
Så spørger Alternativets ordfører meget rimeligt om, hvordan det så kan være, at nogle af høringsparterne ikke er tilfredse med det.
Der er bl.a.
et høringssvar fra Coop, hvor de siger, at det ikke vil betyde så stor en ændring for dem.
Jeg har også hørt, at nogle af de her dagligvareorganisationer gerne ville have, at det var dem, der fik godtgjort afgifterne.
Det kunne man godt vælge, men der løber man ind i det hensyn, jeg skitserede til at starte med, og det var, at hvis man gør det, er der måske nogle, der ville overholde reglerne, og det er de store supermarkeder, men man kan ikke bare give tilladelse til de store supermarkedskæder, for det kommer til at gælde alle, og jeg tror også, at der er nogle mindre købmænd, folk, der sælger slik, og andre, som vil udnytte reglerne til at snyde og svindle.
Derfor har vi valgt en model, hvor det er de velgørende organisationer, som kan få godtgjort afgifterne.
Og man må sige, at dem, der skal give varer til de her organisationer, vel også har en interesse i skubbe på den her dagsorden omkring bæredygtighed.
Så det er rigtigt, det vil isoleret set være en bedre forretning for Coop eller for Salling Group , for Netto eller for Irma, hvis de kunne få refunderet afgifterne, men det må da være det næstbedste, hvis de kan sørge for, at dem, de giver varerne til, Dansk Folkehjælp, folk, der uddeler overskudsfødevarer, kan få refunderet de her afgifter og så bruge pengene til deres arbejde.
Derfor vil jeg gerne opfordre de organisationer til at indgå formaliseret samarbejde med store danske supermarkedskæder, og jeg synes, man skulle tage dem på ordet, når de siger, at de vil gøre noget for at imødegå madspild, altså Salling Group, Coop og de andre, og sige:
Lav de her samarbejder, og lev så med, at pengene går til at støtte nogle af de her organisationer.
Hvis de mener, at de vil mindske madspild, så er vejen nu banet for, at de kan gøre det, og det håber jeg de vil.
Lovforslaget udmønter også dele af aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet, som alle Folketingets partier er med i, og med aftalen gennemføres en række initiativer, der skal øge regelefterlevelsen og mindske risikoen for snyd på motorområdet.
Der spørger Alternativets ordfører igen helt rimeligt:
Hvorfor er det her blevet puttet ind i et lovforslag med alle mulige andre ting?
Det skyldes, som jeg også tror Venstres ordfører var inde på, at vi har rigtig meget lovgivning på skatteområdet.
Og hvorfor har vi det?
Det har vi, fordi grundlovens § 46 siger – og det er sådan set klogt, for det er en beskyttelse af borgerne – at hvis jeg som skatteminister skal opkræve en afgift eller en skat, skal det hjemles ved lov.
Det betyder, at noget imellem 10 og 20 pct.
af al lovgivning, der handler om skat, ender i Folketinget, så derfor bliver vi nødt til at samle nogle af tingene lidt, for ellers ville vi have enormt mange lovforslag på området.
Til gengæld for det har jeg den politik som skatteminister, at hvis nogen ønsker et lovforslag delt, kan de få det delt.
Så hvis der er nogen, der ikke kan stemme for en del af det her lovforslag og derfor gerne vil have det delt, så vil jeg og regeringen støtte det.
Det er årsagen til det.
Det er altså et effektiviseringshensyn, om man vil.
Med forslaget på motorområdet giver vi så bedre muligheder for skatteforvaltningen for at foretage grundigere kontrol af anmodninger om udbetaling af eksportgodtgørelse, før godtgørelsen udbetales, og det er et skridt i den rigtige retning i forhold til at modvirke misbrug af ordningen for udbetaling af eksportgodtgørelse.
Igen er det et godt eksempel på, at oprindelig vedtog et enigt Folketing nogle meget enkle regler, der var effektive at administrere, for eksport af biler til udlandet, men der er nogle, der har snydt, der er nogle, der har svindlet, der er nogle, der ikke har overholdt reglerne.
Var det flertallet?
Nej, det tror jeg ikke det var.
Var det et mindretal?
Ja.
Var det et større mindretal, end jeg havde regnet med?
Det må jeg sige det er.
Men der er nogle, der har snydt og svindlet, og de ødelægger det så for alle dem, der er retskafne, så vi nu laver nogle regler, som gør det mindre smidigt og mere bureaukratisk og dyrere at eksportere en bil, men det er altså nødvendigt for at undgå, at folk kan snyde og svindle, og jeg synes, vi har lavet en rigtig fin aftale, som gør, at man fortsat kan eksportere køretøjer, og det foregår på en måde, hvor muligheden for, at der kan snydes og svindles, mindskes.
Men det komplicerer selvfølgelig også tingene og administrationen af det.
Med de ord håber jeg som sagt også, at der ved anden og tredje behandling vil være opbakning til forslaget, og at vi når at få forslaget behandlet, inden der på et tidspunkt kommer et folketingsvalg.