Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 222
Offentligt
2054542_0001.png
5. maj 2019
J.nr. 2018 - 6375
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-
loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 1. maj 2019.
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
L 222 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentarer til henvendelsen af 1/5-19 fra Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier (GRAKOM) om, at fritstående nyhedsmedier er omfattet af nulmomsen, fra skatteministeren
2054542_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 1. maj 2019 fra Brancheforeningen for
Grafisk Kommunikation & Medier (GRAKOM) om kommentarer til henvendelse fra
Danske Medier om, at fritstående nyhedsmedier er omfattet af nulmomsen, jf. L 222
bi-
lag 17.
Svar
GRAKOM anfører, at de fritstående mediers adgang til redaktionel produktionsstøtte
ikke kan overføres til reglerne for nulmoms, samt at nulmomsen generelt ikke skal sam-
menkædes med støtteordningerne på medieområdet.
Hertil bemærkes, at hvorvidt et fritstående medie er omfattet af nulmomsen beror på en
vurdering ud fra de fastsatte kriterier, og ikke om mediet har adgang til redaktionel pro-
duktionsstøtte. Der er således ikke nødvendigvis sammenhæng mellem hvilke medier, der
er omfattet af støtteordningerne på medieområdet, og hvilke medier der er omfattet af
nulmomsen.
Derudover anfører GRAKOM, at det ikke kan konkluderes, at fx danske Altinget.dk er
omfattet af nulmoms, fordi den svenske udgave - Altinget.se - er omfattet af den svenske
reducerede moms.
Hertil bemærkes, at nulmomsen i Danmark er en standstill-bestemmelse. Dvs. det er en
dansk undtagelse
fra EU’s momsdirektiv. Andre landes praksis på dette punkt kan således
ikke inddrages i vurderingen af, hvilke medier der er omfattet af den danske nulmoms.
Endelig anfører GRAKOM, at den administrative praksis danner hindringer for intentio-
nen bag lovforslaget.
Hertil bemærkes, at der er visse restriktioner forbundet med standstill-bestemmelser.
Medlemslande må fx ikke udvide en standstill-bestemmelses anvendelsesområde, da
standstill-bestemmelsen så falder bort. Det er således den bagvedliggende EU-retlige
hjemmel, der bevirker, at kriterierne for at være omfattet af nulmomsen ikke kan udvides.
Side 2 af 2