Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 222
Offentligt
2050620_0001.png
29. april 2019
J.nr. 2018 - 6375
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-
loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 24. april 2019.
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
L 222 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-19 fra KPMG Acor Tax om yderligere bemærkninger til lovforslaget, til skatteministeren
2050620_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2019 fra KPMG Acor Tax, jf. L
222 - bilag 13.
Svar
KPMG Acor Tax gentager i det store hele synspunkterne i deres tidligere henvendelser.
Disse er allerede kommenteret, hvorfor der indledningsvis henvises til svar på SAU L 222
spørgsmål 12 (2018/19). Nedenfor kommenteres derfor kun spørgsmål, der ikke tidligere
er kommenteret.
KPMG spørger om en publikation, der i høj grad anvender Ritzau eller andre nyhedsre-
daktioner, ikke vil være omfattet af nulmomsen, og om dette også gælder, hvis mediet fo-
retager en lettere omskrivning af den oprindelige artikel.
Hertil bemærkes, at såfremt et medie udelukkende eller hovedsageligt sammenstiller artik-
ler fra andre medier, fx fra Ritzau eller andre nyhedsredaktioner, vil dette medie ikke nød-
vendigvis være omfattet af nulmomsen. Det betyder dog ikke, at medier, der gengiver
nogle telegrammer fra fx Ritzau, alene af den grund ikke kan anses momsmæssigt for at
være en avis.
KPMG spørger endvidere, om køb af 20 artikler kan udgøre en avis.
Hertil bemærkes, at enkeltkøb af artikler ikke udgør køb af en avis. Dette gælder uanset,
hvor mange artikler, der købes.
Endelig påpeger KPMG i forbindelse med deres forslag om at indføre reduceret moms
på 5 pct., at Skatteministeriets argument, om at en reduceret moms på 5 pct. vil resultere i
løbende negativ moms, også gælder for nulmomsen.
Hertil bemærkes, at det er korrekt, men der er den forskel, at nulmomsen baserer sig på
en standstill, hvor der ikke gælder et krav om, at momsfradraget skal kunne indeholdes i
salgsmomsen. Dette krav gælder kun ved anvendelsen af reducerede satser iht. momssy-
stemdirektivet.
Side 2 af 2