Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 222
Offentligt
Skatteudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 Kbh. K
10. april 2019
Supplerende høringssvar
–
L 222 nulmoms på elektronisk leverede avi-
ser
I forlængelse af Dansk Erhvervs høringssvar sendt den 22. marts 2019 vedrørende lovforslaget
om nulmoms på elektronisk leverede aviser, vil Dansk Erhverv komme med følgende supplerende
bemærkning vedrørende et forhold, som vi først er blevet opmærksom på efter høringsfristens
udløb.
Det fremgår af lovforslaget, at der ikke vil være nogen negative økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet af lovforslaget. Dansk Erhverv mener ikke, at dette altid er korrekt, og at lovforslaget i
nogen tilfælde kan have den stikmodsatte effekt end den tilsigtede
–
som burde være en ligestil-
ling mellem elektronisk leverede aviser og trykte aviser.
I dag spiller momsen ikke en rolle for medier, der sælger produkter til erhvervskunder. Derfor vil
en indførelse af lønsumsafgift
–
alt andet lige
–
få den effekt, at disse medier vil have en uændret
omsætning, men samtidig få forøget deres omkostninger svarende til lønsumsafgiften.
Derfor vil lovforslaget på erhvervsmarkedet ikke betyde lavere priser for forbrugerne, men sna-
rere medføre, at prisen bliver sat op, hvilket naturligvis vil gå ud over de pågældende virksomhe-
ders konkurrenceevne.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
JAR
Side 1/1