L 222 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Henvendelse af 9/4-19 fra GRAKOM - Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier om høringssvar til lovforslaget

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 222 Bilag 6
Offentligt

20.03.2019

Sendt per e-mail til:

[email protected] og [email protected]

Vedr. journalnummer 2018-6375

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

lønsumsafgift m.v. og momsloven

(Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.)

Grakom

–

Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier vil gerne takke

for invitationen til at afgive høringssvar på lovforslaget. Grakom ønsker grundlæg-

gende en mere fri og lige konkurrence for alle private medier, hvorfor vi også støtter

forligspartierne bag medieaftalens generelle ønske om at sikre platformsneutralitet.

Det vil sikre en mere tidssvarende mediepolitik, hvor befolkningen sikres billig og

nem adgang til et mangfoldigt udvalg af dansksprogede medier. Vi har dog en

række kommentarer, som vi håber vil blive taget med i behandlingen af lovforslaget.

1. Fremrykning respekterer ikke medieaftalen og skaber risiko for lovsjusk

I medieaftalen blev det aftalt at udarbejde en ”… undersøgelse af det konkurrence-

mæssige samspil mellem de traditionelle nyhedsmedier og magasiner” (medieafta-

len s. 8). Formålet med analysen var at give Folketingets partier et overblik over

konkurrencesituationen og på den baggrund gøre det muligt at lave en langtidshold-

bar og fremtidssikret momsordning, der ikke forvrider konkurrencen mellem medier,

der konkurrerer indbyrdes.

Tidsplanen i medieaftalen muliggjorde, at man først undersøgte konkurrenceforhol-

dene og derefter gennemførte ændring af momsreglerne. Derved kunne man sikre

sig, at den planlagte ændring af momsreglerne ikke ville skabe konkurrenceforvrid-

ning. Hvis analysen viste markant konkurrence mellem digitale aviser og magasi-

nernes digitale platforme, ville man have mulighed for rettidigt at tilpasse ændringen

af momsreglerne, så man ikke gennemfører en utilsigtet konkurrenceforvridning på

mediemarkedet.

Der kan være gode grunde til at fremrykke udmøntningen af ændringen af moms-

reglerne, men så bør man tilsvarende også fremrykke den analyse, der skal give

Folketinget kendskab til de konkurrencemæssige konsekvenser ved den foreslåede

model. Ved kun at fremrykke momsændringen uden at afvente analysens resulta-

ter, beder man Folketinget gennemføre en beslutning på et uoplyst grundlag med

betydelig risiko for konkurrencemæssige konsekvenser. Dermed vil Folketinget risi-

kere at medvirke til lovsjusk, der i værste fald kan være EU-stridig konkurrencefor-

vridende statsstøtte. I lyset af at analysen forventes færdig til maj, henstiller

Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier

Grakom

•

Nybrogade 12

•

DK-1203 København K

•

tlf. 63 12 70 00

•

grakom.dk

L 222 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Henvendelse af 9/4-19 fra GRAKOM - Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier om høringssvar til lovforslaget

Grakom derfor til, at man afventer analysens konklusioner og giver tilstrækkelig tid

til, at den kan indgå i det lovforberedende arbejde.

Derudover er det vigtigt at bemærke,

at en revision af EU’s momsdirektiv er på vej.

Det kommende momsdirektiv ser ud til at give medlemslandene langt friere rammer

for fastsættelse af momssatser, herunder for nulmoms. Det betyder, at der sand-

synligvis bliver større frihed til at udvide nulmomsen, så den omfatter alle digitale

medier. Det vil løse de konkurrenceretlige problemstillinger, der opstår, når man

som i lovforslaget lægger op til, at kun udvalgte medier skal have adgang til særligt

lempelige momsregler, mens deres digitale konkurrenter fortsat er omfattet af nor-

mal dansk moms. Folketinget vil dermed få mulighed for at gennemføre en mere

fremtidssikret løsning for mediernes momsregler. Det vil derfor være hensigtsmæs-

sigt at udskyde ændringen af momsreglerne til efter vedtagelse af det ny EU-direk-

tiv.

2. Uklare og konkurrenceforvridende momsregler

Grakom mener ikke, at lovforslaget i tilstrækkelig grad gør det klart, hvilke medier

og hvilke digitale produkter, der vil være omfattet, hvis lovforslaget bliver vedtaget i

sin nuværende form. På den ene side beskrives der i bemærkningerne til lovforsla-

get en snæver tolkning: ”De overordnede kriterier for, hvorvidt der momsmæssigt

foreligger en avis,

ændres ikke.” og der tales om

kun at udvide nulmomsen til at

gælde ”elektronisk leverede aviser”.

Samtidig har vi bemærket, at Kulturministeren i en kommentar til Mediawatch åbner

definitionen, når hun siger: ”I Danmark betyder det, at vi kan udvide nulmomsord-

ningen til elektroniske nyhedsmedier, fordi vi allerede har nulmoms på trykte ny-

hedsmedier.”

(Mediawatch 11/3-2019).

Som vi forstår Kulturministeren, så er der

tale om en bredere tolkning, der åbner nulmomsen for elektroniske nyhedsmedier i

bredere forstand.

Også i medieaftalen fra 2018 er der tale om en bredere fortolkning:

”For at sikre

platformsneutralitet ønskes momsfritagelsen for trykte aviser udvidet til

at omfatte internetbaserede nyhedsmedier, når det nødvendige EU-retsgrundlag

evt. foreligger.”

Det samme indtryk får man af finanslovsaftalen for 2019, hvor der om nulmomsen

står:

”Regeringen og Dansk Folkeparti noterer sig, at det juridiske grundlag i EU for at

sidestille elektroniske og trykte nyhedsmedier momsmæssigt snart forventes etable-

ret. Regeringen vil på den baggrund forsøge at fremskynde nulmoms på internetba-

serede nyhedsmedier,

så den kan træde i kraft d. 1. juli 2019.”

Her er således også tale om en bred fortolkning, hvor nulmomsen omfatter alle ”in-

ternetbaserede nyhedsmedier”.

2/5

L 222 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Henvendelse af 9/4-19 fra GRAKOM - Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier om høringssvar til lovforslaget

Det står derfor ikke klart, om udvidelsen af nulmomsen skal tolkes snævert, så det

kun gælder elektroniske udgaver af de trykte aviser, der i dag er omfattet af

nulmoms. Skal den elektronisk leverede avis fx være typografisk opsat, så den lig-

ner en trykt avis? Eller skal det forstås bredere som, at medier med nyheder og ak-

tualitetsstof med løbende udgivelser, der udkommer i form af en hjemmeside eller

via særlige apps til mobile enheder, også vil være omfattet? Der er behov for en af-

klaring af om digitale nyhedsmedier, der ikke udkommer på tryk, som fx Zetland, Al-

tinget, Watch-medierne og Finans.dk, vil være omfattet af nulmoms med disse reg-

ler. Det står ikke klart, hvorledes man definerer en digital avis. Der synes at være

stor forskel på definitionen hvis man sammenligner lovforslaget med teksten i både

medieaftalen og i finanslovsaftalen.

Det er Grakoms opfattelse, at lovforslaget lægger op til en meget snæver fortolk-

ning, hvor det i realiteten udelukkende er de aviser, der i dag er omfattet af

nulmoms, der får mulighed for nulmoms isoleret set på den digitale udgave af den

trykte avis. Men det åbner til gengæld for en række uklarheder.

Det står således ikke klart, om det kun er selve e-avisen, der er omfattet af

nulmoms eller om det også gælder det indhold, der finder vej til avisens hjemme-

side? Abonnementsstrukturen på mange aviser er, at tegner man et digitalt abonne-

ment, og derfor ikke modtager den trykte avis, så får man adgang til alle betalings-

artikler og magasinartikler på mediets hjemmeside samt adgang til e-avisen. Hvor-

ledes vil momsreglerne være for et produkt, der fx indeholder en digital udgave af

en trykt avis samt onlineadgang til mediets nyhedssite? Hvis nyhedssitet i realiteten

bliver omfattet af nulmoms, fordi det er knyttet til en digital avis og leveres ”gratis”

sammen med et medie med nulmoms, hvorledes vil det så stille konkurrenterne til

nyhedssitet, som ikke udgiver en digital avis i lovens snævre fortolkning? Der vil ef-

ter Grakoms vurdering være tale om en markant konkurrenceforvridning til skade

for de nye internetbaserede nyhedsmedier, der ikke i dag udgiver en trykt avis. Det

skal ses i lyset af, at det netop var disse medier, man ønskede at tilgodese med en

modernisering af momsreglerne.

Den snævre fortolkning, som synes at fremgå af lovforslaget står i markant kontrast

til de formuleringer, der har været fra både regeringen og forligskredsen i forbin-

delse med medieaftalen og finanslovsaftalen. Det ser således ud til, at lovforslagets

indhold ikke er i overensstemmelse med de politiske aftaler.

Hvis der er tale om en bredere fortolkning, som omfatter alle internetbaserede ny-

hedsmedier som formuleret i de politiske aftaler, så rummer lovforslaget en række

andre problemstillinger.

Hvis det skal fortolkes bredt, er lovforslagets definition af digitale aviser særdeles

uklart. Det står således ikke klart, hvorledes man på et internetbaseret nyhedsme-

die skal definere ”en videre kreds af læsere” og ”bredt emneområde”, ligesom det

ikke står klart, hvorledes disse medier skal forholde sig til krav om typografi, layout,

oplagstal m.v. Det står heller ikke klart, hvorledes man definerer udgivelsesfrekven-

ser og ”nyheder” på digitale medier, der udkommer konstant eller efter behov.

3/5

L 222 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Henvendelse af 9/4-19 fra GRAKOM - Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier om høringssvar til lovforslaget

Hvis den brede fortolkning fra de politiske aftaler står til troende, så mener Grakom,

at en række digitale medier fra magasinudgivere ligeledes kan omfattes af

nulmoms, da disse også er nyhedsmedier. Hvis det ikke er hensigten, så bør der

opstilles langt tydeligere kriterier for, hvornår et medie er omfattet af nulmoms.

Et afgørende problem ved lovforslaget, såfremt det skal fortolkes bredt i overens-

stemmelse med de politiske aftaler, er de konkurrencemæssige forhold.

Den nuværende ordning med nulmoms omfatter udelukkende trykte aviser. Det er

et snævert afgrænset marked, der kun i begrænset omfang historisk set har været i

konkurrence med andre typer af medier. Med udvidelsen af nulmomsen, flyttes

nulmomsen til gengæld ind på markedet for internetbaserede nyhedsmedier. Det er

et helt anderledes marked, hvor forskellige typer af medier konkurrerer om både læ-

sere og annoncører. Her er traditionelle avishuse i konkurrence med både brede

nyhedsmedier og nicheprægede nyhedsmedier. Magasinudgiverne konkurrerer på

nyhedsmarkedet med dagbladenes nyhedssite, og dagbladenes nyhedssite sektio-

neres, så de går direkte ind i konkurrence på magasinernes traditionelle stofområ-

der. Konkurrencebilledet er således markant anderledes på det digitale mediemar-

ked end på det trykte mediemarked.

Med en nulmoms, der kun gælder en del af medierne på det digitale nyhedsmarked,

vil der være betydelig risiko for, at de danske momsregler bliver konkurrenceforvri-

dende. Udvidelsen til digitale medier vil dermed risikere at være EU-stridig, netop

fordi konkurrenceforholdene er helt anderledes end på det trykte mediemarked.

Netop derfor er det vigtigt at afvente resultaterne af konkurrenceanalysen, som det

også var forudsat i medieaftalen fra 2018.

3. Retssikkerhedsmæssige problemer

Den ovenfor beskrevne uklarhed fører efter Grakoms opfattelse til retssikkerheds-

mæssige udfordringer, hvis lovforslaget gennemføres i sin nuværende form.

Danmark er allerede i dag det eneste land i EU, der foretager en sondring på bag-

grund af nyhedsstof og typografiske/tekniske forhold, og således har et nulmomssy-

stem, hvor man vurderer ud fra en række subjektive kriterier. Definitioner om bre-

dere interesse, udgivelsesfrekvens og aktualitetsbegrebet, er fra en anden tid, hvor

nyheder udkom på tryk én gang om dagen. Som også beskrevet i forrige afsnit, så

er det enormt uklart, hvordan disse kriterier helt konkret defineres, og hvem der fo-

retager disse. Blandt kriterierne er, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget,

at ”… publikationen skal henvende sig en videre (almen) kreds af læsere, og publi-

kationen skal behandle et bredt

emneområde.” Hvordan defineres en almen kreds

af læsere i en moderne, digital medieverden, og hvornår er et emneområde for

smalt? Hvis et medie eksempelvis kun dækker politik, men dækker det bredt, er det

så tilstrækkeligt?

Som medievirksomhed kan man stå i en situation, hvor forskydninger i den redakti-

onelle linje fra ét år til et andet kan betyde, at man pludselig ikke lever op til kravene

4/5

L 222 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Henvendelse af 9/4-19 fra GRAKOM - Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier om høringssvar til lovforslaget

om nulmoms. Også for nye medier vil det være uigennemskueligt, om man er om-

fattet af nulmoms med fremtidige udgivelser, eller om man skal forvente at være

omfattet af normal moms. Denne uklarhed ved de nuværende kriterier, når de over-

føres til det digitale område, skaber et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem,

der kan have store konsekvenser for medierne og for konkurrencen på mediemar-

kedet.

Grakom mener derfor, at der er behov for mere klarhed og forudsigelighed om disse

for at sikre retssikkerheden på området. Reglerne om nulmoms for medier bør

bygge på objektive kriterier og ikke være underlagt skønsmæssige vurderinger af

hvad der kan defineres som en nyhed, om mediet er almen nok i læserskaren og

bredt nok i emnevalget. Momsregler skal man som medievirksomhed kunne regne

med.

4. Ikke i overensstemmelse med medieaftalens hensigt

Kulturministeren og ordførere fra forligskredsen har ved flere lejligheder gjort det

klart, at det netop var ønsket, at nyhedsmedier, der i dag ikke er omfattet af

nulmoms, skulle sidestilles med trykte aviser, f.eks. en lang række nye medier og

medieformater. Uanset om udvidelsen skal forstås snævert eller bredt, vil forslaget

skabe en forskelsbehandling mellem grundlæggende ensartede digitale medier,

som savner begrundelse i den moderne medievirkelighed.

Medieaftalen forsøger at imødegå denne risiko ved at sikre sig et oplyst viden-

grundlag i form af analysen af den konkurrencemæssige situation. Den fremskudte

lovbehandling uden analyse medfører, at aftaleparterne reelt ikke ved om nærvæ-

rende lovforslag lever op til det, der er aftalt i medieaftalen eller ej.

Vi mener derfor, at det i Folketingets behandling af lovforslaget bør sikres, at lov-

forslaget lever op til hensigten med medieaftalen, og at der ikke indføres en konkur-

renceforvridende nulmoms for visse digitale medier.

Der kan være gode grunde til, at man fra politisk hold ønsker at understøtte speci-

fikke medietyper eller specifikt indhold. Grakom er dog af den grundlæggende hold-

ning, at dette bør ske gennem tilskudsordninger og puljer og ikke gennem momssy-

stemet. I Danmark har vi en tradition for ensartet momssystem for alle. Det er et, for

skattesystemet, sundt princip. Det er enkelt, gennemskueligt og administrérbart.

Der er ikke brug for flere komplikationer i det danske skatte- og afgiftssystem. Også

derfor er det en uheldig udvikling at bruge momssystemet til erhvervsstøtteordnin-

ger i stedet for blot at indføre en gennemskuelig støtteordning med klare kriterier.

Venlig hilsen

Thomas Torp

Administrerende direktør

5/5