Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 222 Bilag 3
Offentligt
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
21. marts 2019
H ør ing a f lovfor sla g om
æ ndr ing a f lov om
lønsum sa fgift m .v. og m om slove n ( I ndfør e lse a f
nulm om s på e le k t r onisk le ve r e de a vise r m .v.)
Skatteministeriet har den 7. marts 2019 fremsendt ovennævnte forslag til FSR -
danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
FSR – danske revisorer har følgende bemærkninger til lovforslaget.
FSR – danske revisorer er positive overfor, at Skatteministeriet anerkender, at
samfundet bevæger sig i en retning, hvor medier ikke længere kun findes i trykt
version, og i den retning skal der derfor også være lighed mellem en trykt og
elektronisk ”avis”.
FSR – danske revisorer mener, at det er væsentligt, at det holdes for øje, at
udtrykket ”avis” ikke fortolkes for bogstaveligt. Det følger af praksis, at andre
medier end den klassiske avis kan blive omfattet af nulmoms. Det fremgår til en
vis grad også i lovforslaget, men det ville være hensigtsmæssigt for fremtidige
elektroniske ”aviser”, at det havde været mere tydeligt, hvornår og hvordan man
kunne blive omfattet af udvidelsen, så der blev sikret en mere ensartet behandling
af reelt ensartede medier
I forlængelse af et ønske om en tydeliggørelse af kredsen af omfattede ”aviser”
finder FSR – danske revisorer det relevant at påpege, at Danmark er det eneste
land i EU, som sondrer mellem, om en ”avis” indeholder nyhedsstof, og dermed er
omfattet af nulmoms eller ej. Det kunne i forbindelse med udvidelsen af nulmoms-
ordningen have været relevant, at Skatteministeriet havde vurderet, om ordningen
var blevet for snæver i forhold til EU-reglerne og samfundets udvikling i forhold til
”aviser”.
FSR – danske revisorer bemærker desuden, at den politiske aftale også indebar en
undersøgelse af det konkurrencemæssige samspil mellem de traditionelle
nyhedsmedier og magasiner. Undersøgelser forventes afsluttet i maj 2019.
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295