Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 222:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven. (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.04.2019).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Lovforslaget omhandler momsvilkårene for henholdsvis trykte aviser og elektronisk leverede aviser, og det udmønter en del af medieaftalen, der jo blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti sidste sommer. Den kunne man godt have lyst til at diskutere længe og indgående, herunder hvad man gør ved Danmarks Radio, og hvad man ikke burde gøre osv., men nu er det momsdelen, det handler om.

I dag er der af historiske årsager forskel på vilkårene, da trykte aviser er momsfritaget, mens elektronisk leverede aviser er pålagt moms. Regeringen lægger op til, at den eksisterende nulmoms på trykte aviser skal udvides til også at omfatte elektronisk leverede aviser. Trykte aviser er i dag pålagt en lønsumsafgift, og lovforslaget lægger samtidig op til, at elektronisk leverede aviser ligeledes pålægges en lønsumsafgift. De overordnede kriterier for, hvorvidt der momsmæssigt foreligger det, man kan kalde en avis, bliver ikke ændret.

For Socialdemokratiet giver det at lave en neutralitet imellem de forskellige typer af medier principielt set rigtig god mening. Der sker jo bare en hel masse ting på den teknologiske front i de her år og har gjort det igennem en årrække, der gør, at måden at udgive på og måden at forbruge medier på ændrer sig. Det er fornuftigt løbende at se på de ændringer og undgå, at der gøres en forskel, bare fordi der er forskel på, hvilken platform man bruger, og hvilken måde man udkommer på som medie.

Men vi vil nu godt sætte spørgsmålstegn ved, om man egentlig opnår det, man har tænkt sig med det her lovforslag. Der er især to forhold, der gør, at vi forholder os kritisk til det. Det påpeges for det første i høringssvarene, at der lægges op til en snæver fortolkning af, hvilke elektroniske medier der vil være omfattet af nulmomsen, og dermed bliver der altså ikke tale om, at der reelt bliver platformsneutralitet. I stedet for understøtter man, at der stadig væk vil være konkurrenceforvridende vilkår. Et medie, som jeg tror at flere og flere af os herinde og også flere og flere danskere, synes jeg man kan se på tallene, orienterer sig i gennem nyhedsstof af god kvalitet, er Altinget. Det vil jo ikke blive omfattet af muligheden for at være pålagt nulmoms, men vil blive stillet i en værre konkurrencesituation i forhold til andre traditionelle avismedier eller avismedier, der nu også udkommer i forskellige elektroniske formater. Det samme gør sig gældende for Zetland, og der kunne også nævnes andre.

For det andet er lovforslaget fremrykket i forhold til det, der oprindelig var tænkt. Med medieforliget blev der igangsat en samlet undersøgelse af mediestøtteordningerne, som det jo ville give mening var fremlagt og diskuteret, inden man tog stilling til et lovforslag som det her, for hvad vil det betyde for konkurrencevilkårene for de forskellige medier på det danske mediemarked, når man vil gennemføre et lovforslag som det her? Det svar skulle vi have haft inden. Det ville selvfølgelig være mest hensigtsmæssigt at se på området som en helhed og med en færdig undersøgelse i hånden. I stedet tages der så hul på at lave ændringer her og nu. Det er efter vores mening at tage tingene i den forkerte rækkefølge.

Som jeg forstår det, er der også nogle ændringer på vej på EU-niveau af momsforholdene, som det ville være værd at have på plads, inden man beslutter sig for, hvad mulighederne er for at lave en ordning i Danmark, der gør, at vi kommer tættere på at have neutralitet – jo gerne fuldstændig, hvis det kan lade sig gøre – på vores mediemarked.

Så som nævnt er det for os principielt fornuftigt at se på mulighederne for at lave platformsneutralitet, men på baggrund af de bekymringer, jeg har nævnt her, kan vi som udgangspunkt ikke bakke op om forslaget, som det ligger nu. Vi synes, at vi skulle tage os den tid, som det vil tage at lave de undersøgelser, der er bebudet i medieforliget, inden vi tager stilling til det.

Vi ser så frem til at få de bekymringer og de kritiske høringssvar, der er kommet, udboret og belyst i forbindelse med en grundig udvalgsbehandling. Bare senere i dag har vi også foretræde af nogle af de interessenter i branchen, som kan påpege, hvordan vilkårene ikke vil blive rimeligere af at gennemføre det her lovforslag. Vi har også forsøgt at få afsat mere tid til at lave den her udvalgsbehandling. Det har Skatteudvalget stadig væk mulighed for at imødekomme og give en ordentlig tid til udvalgsbehandlingen. Indtil videre er det blevet afvist meget imod, synes jeg, den måde, vi normalt gør tingene på herinde. Hvis der ikke er en eller anden meget hastende årsag til at skulle gennemføre et lovforslag med en kort frist, hvorfor så ikke tage sig den tid, som det tager at få lavet en ordentlig udvalgsbehandling?

Det skal være mine bemærkninger her ved førstebehandlingen, og som det er fremgået, kan vi ikke umiddelbart støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her lovforslag er jo en del af medieaftalen fra juni 2018, og det handler om, at vi skal omlægge støtten, så den bliver mere balanceret mellem trykte medier og internetbaserede medier. I dag er det jo sådan, at aviser i papirform er momsfritaget, mens aviser i elektronisk form ikke er momsfritaget. Tilsvarende er papiraviser pålagt lønsumsafgift, mens elektroniske aviser ikke er det. Og det er jo egentlig en konsekvens af, at lovgivningen ikke er fulgt med den teknologiske udvikling. Rigtig mange mennesker får deres nyheder via internettet – folk har et log-in, så de kan få sådan en pdf-fil, hvor de kan se deres aviser. Og det her er så et forsøg på at skabe en platformsneutralitet på den måde, at det fremover bliver sådan, at begge dele blive fritaget for moms, men begge aviser, altså både internetbaserede og i papirform, bliver pålagt lønsumsafgift, og derved stilles de to aviser lige. Så langt, så godt. Det tror jeg egentlig virker logisk for de fleste.

Men som med så mange andre ting er der også et men i det her, for der er også nogle udfordringer. For der er også et parameter, med hensyn til om det kunne være konkurrenceforvridende i forhold til magasiner og ugeblade, som jo ikke er momsfritaget. Sådan har det været historisk set igennem rigtig mange år. Eller hvad med nyhedsmedier, som alene udgiver netartikler? Hr. Jesper Petersen nævnte f.eks. Altinget, og de er jo så pålagt moms. Så man må ærligt sige, at vi ikke er kommet helt i mål, som det er lige nu. Eller hvad nu, hvis en avis f.eks. kopierer en nyhed fra et magasin, fuldstændig planker den? Jamen så er den ene jo pålagt moms, mens den anden ikke er det, og hvordan stilles man så rent konkurrencemæssigt? Så der er en række spørgsmål, vi er nødt til at få afklaret i udvalgsbehandlingen, og derfor kan jeg også sige, at vi allerede har stillet ni spørgsmål. Jeg synes også, det er oplagt, at vi får en god diskussion, som også er blevet efterlyst af den foregående ordfører.

Løsningen kunne selvsagt være, at man sagde: Jamen skulle vi så ikke bare lave nulmoms også på magasiner og ugeblade? For så var de jo stillet lige. Det er faktisk en dagsorden, som Dansk Folkeparti er tilhænger af, men udfordringen er, at momsdirektivet slet ikke giver mulighed for det, sådan som det er i dag. Der er en såkaldt standstill-bestemmelse, en stå stille-bestemmelse, som gør, at man ikke bare kan gøre det. Der forhandles om et nyt momsdirektiv, som det også allerede er nævnt, men det kan godt have lange udsigter, så det er måske ikke en løsning, der ligger sådan lige for – at gøre det med et snuptag.

Men det er også nogle ting, som kan være en udfordring, og som vi faktisk er opmærksomme på. Derfor er det jo også, at vi har sat gang i den her konkurrenceanalyse, så man kan analysere det nærmere og finde ud af, hvad det er for nogle udfordringer, der er på det her område – også nogle udfordringer, der måske kan blive kategoriseret på den måde, at man så kan tage det med i forhandlingerne omkring det kommende momsdirektiv, så man måske kan åbne op for, at man godt kan få løst det ad den vej.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det jo er en del af en aftale, som Dansk Folkeparti er med i, så derfor støtter vi lovforslaget. Men vi har altså nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen – vi har indtil videre allerede stillet ni spørgsmål – for lige at få klarlagt, hvordan de her ting skal implementeres ude i virkeligheden; altså om der f.eks. er lagt op til, at det skal være en konkret vurdering, i forhold til om det er en internetavis, eller det måske bare er internetartikler, eller hvordan man håndterer det, hvis et medie f.eks. tilbyder, at man kan få sin pdf-fil uden moms, men hvor det så giver gratis adgang til at logge ind på de her plusartikler.

Så der er en række udfordringer og afgrænsninger, hvor vi i udvalgsbehandlingen lige skal være helt sikre på, at vi rammer helt inden for skiven. Så det ser vi selvfølgelig også frem til at få en god drøftelse af.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg lagde godt mærke til, at hr. Dennis Flydtkjær stillede spørgsmålet, hvordan det stiller medier, som kun udkommer digitalt, som f.eks. Zetland eller MediaWatch eller Altinget, for at nævne nogle, og nu vil jeg bare høre, om ordføreren har fået svar på det spørgsmål, som jeg synes er meget relevant.

Værsgo.

Nej, det har jeg ikke endnu. Jeg har først stillet dem i formiddags, så det er forholdsvis kort frist, ministeren har fået til at svare på dem, men det er jo helt reelle bekymringer, der ikke er nogen, som jeg selv bare har fundet på, men nogle, som måske andre ordførere også har fået ind på deres mail, vil jeg gætte på. Det er jo helt fair, at man som avisudbyder eller organisation gerne vil have svar på de her ting om, hvordan reglerne skal forstås. Så selv om vi egentlig synes, at det her er en fin aftale, vi har lavet om medieforliget, er det også oplagt, når man kommer til udmøntningen af lovforslaget, at man så også får klarlagt, hvordan reglerne så skal implementeres ude i virkeligheden for de her aviser, og om man nu rammer skiven fuldstændig. Så det er bl.a. derfor, at jeg har stillet de her spørgsmål, som der så – helt fair – ikke er kommet svar på endnu.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Ja, hvad er en avis i dag? Jeg var inde at kigge på avisabonnementer med mine forældre for ikke så lang tid siden, og langt de fleste avisabonnementer er efterhånden sådan noget med, at du kan få den digitalt i 5 dage om ugen og så kan du få den på tryk i weekenden. Sådan er der rigtig mange, der sælger avisabonnementer i øjeblikket, og derfor er det jo paradoksalt, at vi stadig væk har den regel i Danmark, at det kun er de trykte aviser, der er momsfri, men ikke de digitale aviser, når nu det efterhånden er så stor en del af markedet, der er digitale aviser.

Så derfor er det jo sådan set helt fornuftigt, at man i medieaftalen her sidste sommer blev enige, regeringen og Dansk Folkeparti, om, at man skulle lave en platformsneutralitet, at aviser, uanset om de var blevet trykt, eller om de kom digitalt, skulle behandles ens og have en nulmomsregel. Det valgte man så med finanslovsaftalen at fremrykke, så det allerede træder i kraft nu.

Det synes jeg giver rigtig, rigtig god mening i en verden, hvor vi bliver mere og mere digitale, altså at vi ikke nødvendigvis binder os op på, i hvilken form man får det, men hvad det er for et produkt, og at de behandles ens. Det tror jeg på kan være med til også at sikre fremtiden for mange af de trykte medier, altså at de rent faktisk har den mulighed, og det vil jo have en varig provenueffekt for de her medier på 55 mio. kr. om året. Så på den måde må man sige, at det har en markant betydning, at man rent faktisk behandler det ens, uanset hvilken platform der bliver brugt til det.

Så på den baggrund kan jeg sige, Venstre er for lovforslaget.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg tror, at vi egentlig alle sammen er ret enige om, at med den tid, vi lever i, giver det ikke nogen mening at have forskellige momsregler, om det er digitalt eller trykt. Men jeg synes jo, at debatten med hr. Dennis Flydtkjær lige før viste netop det. Ordføreren startede netop også med at spørge, hvad er en avis i dag? Og det er jo det helt rigtige spørgsmål at stille, fordi netop for nogle af de omtalte medier, Zetland eller MediaWatch, eller hvad det nu kan være, er der simpelt hen nogle detaljer i det her, som jeg synes vi skal have opklaret og stillet nogle spørgsmål til skatteministeren om. For hvordan bliver et medie, der ikke allerede udkommer trykt i dag, så stillet? Jeg synes jo netop, at ordføreren peger på det helt konkrete: Hvad er en avis overhovedet i dag, og skal den allerede udkomme trykt for at få nulmoms?

Værsgo.

Jamen jeg synes, at det er rigtig fint at få det belyst yderligere i udvalgsbehandlingen, fordi vi lovgiver jo ikke med navns nævnelse for aviser eller andet, så derfor er det jo sådan en oplagt ting at få konkretiseret i udvalgsbehandlingen. Så det synes jeg endelig at fru Lisbeth Bech Poulsen skulle spørge ind til i udvalgsbehandlingen, så vi får det konkretiseret i højere grad, for det står ikke specifikt med navns nævnelse på de forskellige aviser i lovforslaget, for det gør man ikke i lovforslag.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det var nu egentlig også bare for at komme med nogle eksempler. Det er ikke, fordi jeg synes, at man skal henvise til nogle bestemte medier med navns nævnelse, men det handler jo netop om det principielle i, hvad en avis er, og hvor man står henne i det, hvis man er et medie, som kun udkommer digitalt i forvejen. Så det var egentlig bare lige for at præcisere.

Værsgo.

Ja, og det er jo typisk sådan noget, der vil komme an på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, og der kan vi lave nogle regler for, hvordan vi sætter loven op til at være, hvilke regler der grundlæggende skal være gældende. Men det er jo ikke os, der bestemmer, hvem der er omfattet af det, eller hvem der ikke er omfattet af det helt specifikt. Vi er nødt til at lave nogle generelle regler, der gælder for alle.

Tak. Der er lige en bemærkning. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Problemet ville jo være, vil jeg sige til fru Louise Schack Elholm, at det ikke kommer til at virke ens for alle, at det jo kommer til at gøre en strukturel, systematisk forskel på forskellige typer af medier, hvis man gør sådan, som regeringen foreslår her. Så vil jeg godt have listen over eksempler på medier, der udkommer og laver nyhedsartikler og nyhedsstof i dag, som så ikke er omfattet i udvalgsbehandlingen. Men fru Louise Schack Elholm vil vel give os ret i, at der er forskellige af de her medier, som er blevet nævnt nu, som ikke kommer til at ligge inde under de kriterier, der er i momsloven i dag, og derfor ikke vil blive omfattet og vil være i en skæv konkurrencesituation. Det var det ene, jeg gerne ville spørge om.

Jeg har 20 sekunder mere, så nu spørger jeg om en ting mere, nemlig at når man i medieforliget laver en aftale om, at det er vigtigt at få undersøgt, hvad et lovforslag som det her vil betyde for konkurrencesituationen på det danske mediemarked, hvorfor er det så, at vi ikke skal have den, inden vi diskuterer det her lovforslag?

Værsgo.

Det her handler jo om platformsneutralitet, ikke om, hvilke medier der er omfattet som sådan. Vi siger, at det er de trykte aviser, og det skal også gælde for dem, der ikke er trykt, og som er digitale. Det berører sådan set ikke de andre medier. Så det er jo ikke noget med, at vi ændrer enormt meget på listen over dem. Det, vi bare siger, er, at der skal være en platformsneutralitet i forhold til aviser, og det synes jeg egentlig er meget fornuftigt. Vi får jo stadig væk en analyse, og den kan man altid reagere på, men jeg synes faktisk, at det er væsentligt, at vi kommer i gang med at sikre, at både de digitale og de trykte aviser har lige adgang til nulmoms.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg synes, at det godt nok stadig væk står hen i tågerne, hvorfor man i et medieforlig beslutter, at inden man træffer en beslutning som den her, vil det være klogt lige at undersøge, hvad konsekvensen bliver for konkurrencen på markedet. At man så ikke afventer den synes jeg ikke der er kommet noget godt svar på. Og så er sagen vel, at fru Louise Schack Elholm ikke opnår den platformsneautralitet, som ordføreren taler om i sit indlæg her, at hvis man er en, hvad skal vi sige, traditionel avis, og udkommer med ting elektronisk, så vil man være fritaget for moms. Hvis du kun har dit nye elektroniske platformsmedie, som du udgiver, så kan du ikke være sikker på at være omfattet af nulmoms. Det er da ikke rimeligt.

Værsgo.

Jeg synes, at det er godt at få udboret i udvalgsbehandlingen, præcis hvad der sker for dem, der ikke allerede i dag udkommer trykt. Jeg kan ikke læse det specifikt af lovforslaget, og derfor mener jeg, at det er noget, der skal konkretiseres i udvalgsbehandlingen. Men jeg vil sige, at vi opnår en platformsneutralitet i forhold til aviser her, for vi går ind og siger konkret, at aviser skal have en platformsneutralitet, uanset om de er trykte eller digitale. Det er en grundlæggende ligestilling i forhold til det. Så er det rigtigt, at hvis der er nogle uklarheder omkring, præcis hvordan vi definerer, om de skal være trykt i forvejen eller de ikke skal være trykt i forvejen, at vi kan kigge på det – så lad os gå ind og kigge på det under udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Så er det den næste ordfører, som er hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Fra Enhedslistens side er vi sådan set positivt indstillet over for princippet om, at der kommer en ligestilling mellem trykte aviser og aviser, som bliver leveret elektronisk. Det er jo grundlæggende sådan, at det giver mening at ligestille aviser, uanset hvordan de så at sige bliver leveret til dem, som læser dem. Vi ser dog også gerne, at ordningen kommer til at gælde flere medier. Det kan være ugeblade eller magasiner, hvilket jo også er påpeget i flere af høringssvarene til lovforslaget.

Så kan vi forstå på lovforslaget, at en løsning, som udvider det, i hvert fald i et vist omfang er forhindret af EU's momsdirektiv, som ikke giver mulighed for, at der indføres nulmoms på andet end aviser i Danmark. Derfor synes vi også i forlængelse af den debat og de indlæg, der har været fra andre ordførere indtil nu, at vi må se på, hvad der kommer frem i udvalgsbehandlingen. Vi vil gerne i den forbindelse også se på at få uddybet mulighederne for at udvide ordningen på trods af EU-direktivet.

Så kan vi jo også se, at Dansk Folkeparti, som sådan set har indgået en aftale, også er meget i tvivl om, hvad den her aftale egentlig kommer til at betyde. Der skal være en afklaring af, hvor afgrænsningen er her, altså i hvilket omfang det kommer til at betyde en ny forskelsbehandling osv. osv. Der må jeg sige, at det synes jeg i hvert fald også er væsentligt at få belyst. Derfor vil vi se på, hvad der kommer frem i udvalgsbehandlingen, og vi vil gerne have, at der kommer en sådan afklaring. Den afklaring vil så også være afgørende for, hvordan vores stillingtagen til det her i sidste ende måtte blive.

Så inden vi gør vores endelige stilling op, vil vi følge udvalgsarbejdet og se, hvilken afklaring der kan komme i udvalgsarbejdet i forbindelse med de afgrænsningsproblemer og mulige nye problemer, der kan opstå, hvis man vedtager lovforslaget, som det ligger her.

Tak. Så er det hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Jeg noterede mig bare, at hr. Rune Lund henviste til den udvalgsbehandling, der skal være, og det samme gjorde fru Louise Schack Elholm. Er hr. Rune Lund ikke enig i, at vi burde tage os god tid til den udvalgsbehandling, når den nu er så vigtig, i stedet for at det her skal jappes igennem på så kort tid, som der er lagt op til med afstemning inden for en måned fra nu, hvor det ikke har været muligt at få den gode tid, som vi gerne ville have? Er hr. Rune Lund enig i, at det er usædvanligt for Folketingets arbejde, at vi ikke kan have en almindelig tidsplan, som tilfældet er med det her lovforslag?

Værsgo.

Jo. Altså, helt generelt synes jeg, vi har et problem herinde med, at vi ikke overholder de gældende tidsfrister. Der er for mange undtagelser, og det skal kun være i meget særlige tilfælde, at man vælger at afvige de sædvanlige tidsfrister.

Så synes jeg, vi har en yderligere udfordring med, at mange af de lovforslag, der bliver fremsat i Folketinget, er et resultat af politiske aftaler, som er forhandlet i et ministerium, hvor der ikke er den fulde information i forhandlingsprocessen, som der er, når forslag kommer op i Folketinget, og hvor delegationer kan komme ind til udvalget og fremlægge deres sag, eller hvor organisationer kan komme med høringssvar til de lovforslag, der bliver fremsat i Folketinget.

Så når der er blevet lavet en aftale og den bliver til et lovforslag, vil der typisk i den forbindelse komme nye informationer på bordet, som nødvendiggør en grundigere debat. Det oplever vi tit, og jeg synes desværre også, at vi i den forbindelse tit oplever, at de partier, som så oprindelig måtte have været en del af en aftale, ligesom lukker ned. Det afhænger lidt af området – på skatteområdet synes jeg vi alligevel har haft en tradition for at åbne op for en reel dialog, når der kommer nye informationer, i forbindelse med forslagenes behandling i Folketinget. Men det vil være et problem, hvis man ligesom lukker ned, når der kommer nye ting på bordet, og man ikke tager den klogeste beslutning, fordi der skal tages en meget hurtig beslutning. Det vil være meget uklogt. Så hellere grundigt end hurtigt.

Tak for det. Og så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er jo en udmøntning af den del af medieaftalen, som handler om at skabe teknologineutralitet mellem trykte og elektroniske medier, og det er meget, meget fornuftigt at gøre det. Der er sket en rivende udvikling på området, og formålet med dette lovforslag deler vi helt. Og jeg skal selvfølgelig også sige, at vi bakker op om det.

Man må så også konstatere, at der har været en del kritik af forslaget i høringssvarene. Et af kritikpunkterne går på, at det blev aftalt, at der skulle laves en analyse, som skulle vurdere, hvorvidt indholdet i lovforslaget kunne føre til yderligere konkurrenceforvridning, og den analyse er så ikke færdig, fordi vi fremrykkede aftalen på finansloven. Jeg synes jo, man skal være ærlig, og derfor vil jeg sige, at det er en kritik, som vi sådan set godt kan forstå. Derfor er det også meget vigtigt, synes vi, at vi følger udviklingen på det her område nøje og er klar til at lave rettelser, hvis det viser sig, at der kommer en uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning på området.

Men vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak. Fru Lisbeth Bech Poulsen har et spørgsmål. Værsgo.

Tak. Det er jo netop det, som hr. Joachim B. Olsen er inde på, og som f.eks. DI og Dansk Erhverv også påpeger i deres høringssvar, nemlig at konkurrencesituationen er uafklaret, at definitionen på, hvad der er en avis, ikke bliver opdateret med det her lovforslag, at der er noget timingsmæssigt problematisk i at fremsætte det her lovforslag nu, når de andre elementer ikke er afklaret, og at det, for så vidt angår nogle af de ting, vi også allerede har diskuteret, i forhold til hvad en avis er – forholdet mellem magasiner og aviser osv. – simpelt hen bliver retssikkerhedsmæssigt betænkeligt i forhold til at udvide nulmomsordningen, uanset om man så synes, at der skal være moms på medier eller ej. Så jeg forstår selvfølgelig til fulde, at ordføreren skal støtte en aftale, som er indgået af Liberal Alliance, men bare for at være sikker på, at jeg forstår hr. Joachim B. Olsen korrekt, vil jeg sige, at det kunne være godt at få afklaret nogle af de her spørgsmål, inden vi skal tredjebehandle forslaget. Er det korrekt?

Værsgo.

Ja, jeg vil selvfølgelig ikke kunne sige nej til, at det altid er godt, at man får afklaret væsentlige spørgsmål om en aftale, inden man beslutter sig endeligt. Det er jeg sådan set enig i.

Hr. Jesper Petersen, værsgo.

For det første synes jeg med det udgangspunkt, Liberal Alliance plejer at have, og det syn, man plejer at have på konkurrence og konkurrencevilkår, at det da ikke må være tilfredsstillende, at man kan ende med en situation, hvor det er sådan, at hvis en traditionel medievirksomhed udgiver et magasin og udgiver artiklerne fra det magasin elektronisk, er den omfattet af nulmoms, men hvis man bare starter et magasin, der udgiver samme type af artikler, men ikke er en del af en traditionel avisvirksomhed, så kan man ikke opnå de samme konkurrencemæssige vilkår som konkurrenten. Det må på en eller anden måde stride mod nogle principper hos hr. Joachim B. Olsen.

Det andet, jeg ville spørge til, er det her med ikrafttrædelsestidspunktet, for det var jo egentlig besluttet i medieforliget, at det skulle være den 1. januar næste år. Nu skal det så være den 1. juli, og man afventer ikke den undersøgelse, der skulle laves, af konkurrencevilkårene. Det kunne jo passende være ud fra nogle af de betænkeligheder, jeg kunne forestille mig at man havde i Liberal Alliance om ulige konkurrence, at man besluttede at lave sådan en undersøgelse. Hvorfor er det, vi skal fremskynde ikrafttrædelsen og ikke afvente de fornuftige undersøgelser, der er lavet, inden et forslag som det her skal træde i kraft?

Værsgo.

Jeg vil fuldstændig indrømme, at vi ikke ønsker konkurrenceforvridning, og hvis det her fører til konkurrenceforvridning, er det jo ikke en optimal situation. Man skal bare også huske på, at der var konkurrenceforvridning i forvejen, og det her er jo et forsøg på og, mener jeg også, et skridt i den rigtige retning mod at mindske den konkurrenceforvridning, der eksisterer i dag. Der står man jo nogle gange i det dilemma, at det ikke altid er muligt at lave den helt optimale løsning. Det her er et udtryk for det efter min opfattelse.

Så har der været et ønske i forbindelse med finansloven om at fremrykke det her, og det er sådan set et ønske, jeg også godt forstår, for der er jo tale om lavere skat. Det har en topprioritet for os, og derfor kan jeg godt forstå det ønske. Jeg siger så bare, at nu har vi fået en behandling af lovforslaget, og der er kommet høringssvar ind, og jeg konstaterer så også – og der er jo en grund til, at vi får høringssvar – at der er kritiske bemærkninger. Derfor synes jeg selvfølgelig ikke, at det er en helt optimal situation, hvis det er sådan, at vi kommer til at skabe konkurrenceforvridning med det her. Derfor siger jeg, at vi bør følge udviklingen tæt. Selvfølgelig bør man altid være klar til at lave ændringer, hvis det viser sig at være nødvendigt.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg synes egentlig, det er et nuanceret og fornuftigt svar at give på mange måder, men alligevel. Altså, jeg ved godt, at Liberal Alliance er så fuldstændig vilde i varmen for enhver form for skattelettelse, man kan opnå. Hr. Joachim B. Olsen kan jo sådan set bare nikke, mens jeg opremser det standpunkt. Men alligevel var der vel en mening med, at man skulle lave en undersøgelse af markedsvilkårene, af konkurrencevilkårene, inden man behandlede det her forslag. Er det ikke sådan lidt af et ideologisk ønske om bare at få sat nogle skatter ned? Er det ikke lidt uforsigtigt ikke at få lavet den undersøgelse, man havde aftalt skulle laves, inden det var meningen, at lovforslaget skulle træde i kraft?

Værsgo.

Det er rigtigt, at vi er glade for lavere skat, men ikke på en hvilken som helst baggrund. Altså, konkurrenceforvridning er noget, vi er meget skeptiske over for. Jeg prøver så også at redegøre for, at vi jo er i en situation i dag, hvor der er konkurrenceforvridning – meget vidtgående konkurrenceforvridning mellem trykte og elektroniske medier – og det prøver man så at gøre bedre. Spørgsmålet er så, om det altid er muligt at finde den fuldstændig optimale løsning.

Der er så kritik i høringssvarene, der måske kunne indikere, at det har man ikke gjort med den her løsning. Der siger jeg så åbent og ærligt, at så skal man selvfølgelig være klar til at ændre på lovgivningen, hvis det skulle vise sig at være tilfældet. Jeg havde også gerne set, at den analyse havde været færdig tidligere. Men det har desværre ikke været muligt. Vi står fuldstændig ved det, vi har aftalt. Men jeg siger bare ærligt, at der er noget, der kunne tyde på, at den her situation er mindre optimal, end den kunne have været, og derfor skal vi være opmærksomme på udviklingen fremadrettet på det her område.

Tak for det. Så er der ikke flere spørgsmål eller kommentarer. Hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet. Værsgo.

Tak for det til formanden. Jeg synes jo, at der er en rigtig fin intention i det her forslag, og jeg kan egentlig også høre, at mange andre partier ligesom Alternativet synes, at det giver mening at opnå en eller anden form for platformsneutral ligestilling på det her område. Jeg har jo så noteret mig en del bemærkninger, som jeg ikke vil stå og gentage her – fra både partier, som er med i forligsaftalen, og andre partier. Så det vil jeg egentlig bare erklære mig enig i. Jeg synes, at det som udgangspunkt er et skridt på vejen mod en fuldstændig ligestilling af medier på tværs af platforme, digitale og trykte. Men kan det have nogle konsekvenser, som er negative for konkurrencen, jamen så kan det jo være, at det egentlig leder til en værre situation end den, vi står i i dag.

Så som udgangspunkt vil vi egentlig gerne stemme for et forslag, som er et skridt på vejen, og vi kunne også godt ønske os at tage det fulde skridt, men jeg bliver også nødt til at sikre mig – ligesom flere andre ordførere har sagt – at det her ikke går ud over konkurrencen og har den modsatte effekt af, hvad vi egentlig kunne ønske os. Så jeg vil også se på nogle af de svar, der kommer. Jeg kan forstå, at der blevet stillet nogle spørgsmål, som vi så kan afvente svarene på.

Med hensyn til det andet punkt, som også er blevet adresseret heroppefra, omkring det sådan tidsmæssige aspekt i den her behandling af forslaget vil jeg også bare lige spørge ministeren, om han måske kan uddybe, hvad det er, der gør, at vi ikke venter på den her redegørelse; at det skal foregå nu. For det kan være, at der er nogle argumenter, vi skal have med, eller en baggrund, vi skal have med i den overvejelse.

Så jeg er jo egentlig i udgangspunktet positiv med hensyn til det her, men vi må se, hvordan vi kan få klarlagt, hvad det reelt har af betydning. Tak for det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg tror, at de fleste har lagt mærke til, at rigtig mange dagblade udkommer i papirform, og så kan man også købe avisen som elektronisk avis. Før jeg læste det her lovforslag, vidste jeg godt, at sådan en papiravis var uden moms, men jeg var faktisk ikke klar over, at hvis den så ligger elektronisk, skal der moms på. Derfor er vores udgangspunkt, når vi skal tage stilling til det her lovforslag i Radikale Venstre, at vi synes, det er fornuftigt, at begge dele er uden moms. Det er en mærkelig forskel, især i en tid, hvor jeg tror, at hvis de mange dagblade skal få en øget omsætning og få flere læsere, er det nok fremtiden at skulle lave elektroniske aviser i stedet for at trykke dem på papir og få dem delt ud. Derfor er vores udgangspunkt som sagt, at det er fornuftigt at sidestille de to ting.

Som en lang række ordførere startende med hr. Jesper Petersen har redegjort for, er der noget uklarhed i lovforslaget og også i høringssvarene om, hvad det er for nogle medier, der kan blive betegnet som en avis. Umiddelbart ser det ud til, at det er alle dem, som også i dag bliver betegnet som aviser, fordi der er en papirudgave, men kunne det være sådan, som nogle af ordførerne nævnte, at der er nogle medier som Zetland og Altinget, der også kunne blive betegnet som aviser, og må man det for EU's momsdirektiv? Vil de kunne komme ind under samme ordning? Det fremstår lidt uklart, hvilket også har været nævnt af andre ordførere i dag. Derfor vil vi, som også Alternativets ordfører sagde, afvente, at Skatteministeriet svarer på det, inden vi tager endelig stilling, og jeg skal også, når vi får de svar, have vendt med min gruppe, hvordan vi stiller os. Men umiddelbart er vi positive over for princippet om at ligestille en papiravis med en elektronisk avis.

Tak for det. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Da omsen og momsen blev indført i 1960'erne, var der almindelig enighed om, at man ikke skulle lægge skat på dagblade og publikationer, fordi det ville være at betragte som en skat på det frie ord, og det har egentlig været princippet siden da. Nu er vi så i en situation, hvor man kan sige, at det ikke er første gang, samfundet ændrer sig så hurtigt, at vi ikke når at reagere på Christiansborg, og derfor vil jeg bare gentage det spørgsmål, som Venstres ordfører lidt retorisk stillede: Hvad er en avis i dag? Jeg synes faktisk, det er et godt spørgsmål, og det er jo også det, hele den her debat har drejet sig om, nemlig hvornår der skal lægges skat, moms på medier, på aviser, og hvad en avis i forhold til en anden publikation, et magasin eller et ugeblad, eller hvad det nu kan være, er.

Jeg tror, de fleste af os er enige om, at det er rigtig godt, hvis der bliver ligestilling her, men problemet er bare et andet, som man ikke rigtig kan lægge skatteministeren til last, men måske mere kulturministeren eller det medieforlig, der er indgået. For på den ene side har man en kulturminister og et medieforlig, som udvider definitionen på, hvad aviser, medier osv. er, på en, synes jeg, helt rigtig måde, men der er så en uenighed i forhold til, hvordan det bliver defineret i det her lovforslag, hvor det egentlig bliver indsnævret. Samtidig er der en konkurrenceundersøgelse, som ikke er færdiggjort – jeg mener, den skal være færdig senest i 2023 – hvor man vil have afklaret det her spørgsmål om henholdsvis aviser, publikationer, magasiner, dagblade osv.

Så har vi også et uafklaret spørgsmål, i forhold til at EU-Kommissionen kigger på momsdirektivet og højst sandsynligt lægger op til, at medlemslandene i højere grad selv må definere, hvad der skal moms på, herunder nulmoms. Så jeg forstår godt interessen i at få den her sidestilling, eller teknologineutrale platform, som Venstres ordfører kaldte det, men der er bare så mange udeståender, at jeg egentlig synes, det er lidt problematisk at skulle vedtage det her lovforslag, uden at i hvert fald nogle af de her ting er afklaret.

Så er der også, som DI påpeger i deres høringssvar, en problematik om, at omsætningen af salg af udenlandske magasiner osv. er pålagt lønsumsafgift, som man pålægger ved momsfritagede produkter. For det første er det svært, og det ved skatteministeren om nogen, at sikre, at det bliver ført til ende, nemlig at der bliver indkrævet lønsumsafgift af udenlandske virksomheders omsætning af salg i Danmark, og for det andet – det er bare min egen kommentar – så er lønsumsafgiften jo under 4 pct. Så der er jo også et konkurrenceaspekt i forhold til udenlandske magasiner over for danske magasiner.

Jeg synes egentlig også, at jeg nu, hvor jeg alligevel har ordet, vil problematisere lidt, at vi botaniserer i vores momssystem. Vi har en meget bred momsbase i Danmark, og der kommer ofte meget gode forslag til at momsfritage både det ene og det andet, men det gør det bare vældig besværligt at have et skattesystem, som vi egentlig alle sammen er enige om vi gerne vil gøre så enkelt som muligt, samtidig med at vi opfylder de mål, vi har. Nu kan jeg ikke lige se Liberal Alliances ordfører, men hr. Joachim B. Olsen plejer i hvert fald at være den første til at sige, at vi skal have et mere enkelt skattesystem, og så er vejen frem ikke at botanisere i vores momssatser og fjerne det ene og det andet.

Jeg ved godt, at det er populært at sige, at så skal vi momsfritage alle mulige fantastisk dejlige ting, som vi gerne vil have flere af, men det er bare ikke særlig fornuftigt. Det fornuftige er at have en bred momsbase og så opfylde de mål, vi gerne vil have på en anden måde. Jeg læste et konkret forslag i et af høringssvarene, hvor der var tale om en public service-pulje, der gik ud på at sige, at nu normaliserer vi det her i forhold til andre områder – men vi vil stadig væk ikke putte en skat på det frie ord, som man besluttede i 1960'erne, hverken med en oms eller en moms eller andet – ved at kompensere for det at skulle betale moms, måske en til en, hvis det kunne lade sig gøre. En række af de her høringssvar slår også ned på netop det her med, at det gør det vanskeligt at navigere i det her system, hvis vi har en række særskatter eller særundtagelser.

Så det var måske en kedelig opremsning for andre end for folk, der går op i tekniske skatteaspekter, men til slut vil jeg bare sige, at hvis vi skal nå at have alle de her spørgsmål afklaret, inden vi skal stemme, vil jeg anbefale Skatteministeriet at arbejde lige så hurtigt, som Finansministeriet gør nogle gange. Tak for det.

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Forslaget, som vi behandler her, er jo en del af medieaftalen, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti. Og lovforslaget her drejer sig helt konkret – som de foregående ordførere også har været inde på – om at udvide nulmomsordningen, så den fremover også kommer til at gælde for elektroniske aviser, som så til gengæld bliver påført lønsumsafgift, ligesom de trykte aviser bliver i dag.

Lovgivningen skal selvfølgelig følge med den teknologiske udvikling, og der skal være lige konkurrencevilkår, uanset om det er en avis, som udkommer på tryk, eller elektronisk. Og der sker jo rigtig, rigtig mange ting i de her år, og det går også rigtig stærkt. Det er også underligt, at det er sådan, at når man læser sin avis på tryk, så er den momsfritaget, men hvis man læser den på sin iPad, hvad mange jo gør i dag, så skal der svares moms. Vi bakker selvfølgelig helt op om, at der skal være en platformsneutralitet i forhold til det her.

Derfor bakker vi også op om at få skabt den her ligestilling, i forhold til om aviser bliver momsbelagt eller ej. Så vi bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Og så er det skatteministeren. Nej, undskyld. Det er fru Lisbeth Bech Poulsen for en kommentar. Værsgo.

Tak, formand. Jamen jeg vil egentlig bare stille det samme spørgsmål til De Konservatives ordfører, nemlig om man virkelig opnår den ligestilling eller sideordning, som jeg tror vi alle sammen er enige om er fuldstændig rimelig, med det her lovforslag. For hvis man gerne vil læse – hvad ved jeg – FinansWatch, MediaWatch eller Zetland, eller et af de utallige andre medier, som kun findes digitalt, jamen så er der vel ikke den sideordning?

Og jeg tror, at det er, fordi hele det her område jo trænger til at blive redefineret. Som Venstres ordfører sagde: Hvad er en avis i dag? Og jeg tror, at specielt den generation, der er lidt yngre os, ikke vurderer, om noget er mere eller mindre værd eller specielt anderledes, fordi man kun læser det på nettet og ikke engang har mulighed for at købe det fysisk i en butik.

Værsgo.

Altså, det, som vi ligestiller nu, som jeg også nævnte i min ordførertale, er den situation, hvor jeg sidder og læser avisen i henholdsvis den trykte udgave og på min iPad, for i dag er der jo en forskel i forhold til, om jeg køber den elektroniske udgave eller den fysiske udgave. Og det ligestiller vi med det lovforslag her. Og vi bakker fuldt op om, at der skal være en platformsneutralitet i forhold til det.

Så er der mange andre ting, man kan begynde at diskutere, i forhold til hvordan man afgrænser det her, og det jo altid den diskussion, man får, når man begynder at åbne døren for differentieret moms. Og den diskussion tager vi også meget gerne, men det her lovforslag går jo ligesom ud på at få skabt en platformsneutralitet i forhold til den trykte udgave og den udgave, man læser på sin iPad.

Tak for det. Så er der ikke flere, der har kommentarer. Så er det skatteministeren. Værsgo.

Mange tak, formand. Jeg vil også gerne takke for den meningsudveksling, der har været her i Folketingssalen i dag, omkring L 222. Det her lovforslag handler jo om dele af medieaftalen for 2019-2023, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, altså er det mellem en meget snæver kreds af partier. Med lovforslaget ønsker regeringen, at trykte og elektroniske aviser afgiftsmæssigt bliver behandlet på samme vis, og det vil sige, at elektroniske aviser bliver omfattet af nulmomsen og pålægges lønsumsafgift, ligesom det er i dag for de trykte aviser.

Personligt er jeg helt vild med, jeg vil nærmest sige elsker sådan en trykt avis. Jeg synes, det er fantastisk at læse ting på fysisk papir; det er meget bedre end på en telefon eller på en iPad, men jeg må også erkende, at jeg på trods af min unge alder står ret alene med min entusiasme for det trykte medie, og jeg tror desværre, at det kommer til at gå sådan, at flere og flere borgere i det her land læser de nyheder, de får, fra noget, der ikke er et fysisk produkt, men noget, der er et elektronisk produkt. Derfor er det jo vigtigt, selv om man, som jeg personligt gør, begræder udviklingen, at vores skattelovgivning følger med den teknologiske udvikling, og nulmoms på aviser i dag er et eksempel på, at lovgivningen ikke er fulgt med samfundsudviklingen.

Nulmoms på aviser har en del år på bagen. Den første momslov blev indført for 50 år siden, og dengang var en avis kendetegnet ved, at den blev udgivet på knitrende papir. Man fik også lidt sorte fingre, synes jeg, det gør man så ikke længere, men en gang imellem kunne man godt få det af at læse Information. Men ellers får man normalt ikke sort tryksværte på fingrene. I sagens natur har det nok dengang været svært at forestille sig, at den teknologiske udvikling ville komme til at betyde, at vi i dag i højere og højere grad læser vores avis på iPad og på telefon, lydløst og uden som sagt at få sorte fingre. Derfor er det fornuftigt, at nulmomsen bliver gjort teknologineutral, så den er opdateret til det samfund, vi lever i i dag.

Hvis jeg lige skal forholde mig lidt til den debat, der så har været, eller meningsudveksling, der har været, så vil jeg godt takke hr. Dennis Flydtkjær for spørgsmålene og sige, at jeg også er glad for, at han ikke forventer at få dem besvaret her i dag, for vi har som sagt lige modtaget dem, men vi skal nok svare på de relevante spørgsmål, der er stillet af Dansk Folkeparti, og vil gerne gøre det så hurtigt som muligt.

Så er der Socialdemokraterne, der problematiserer varigheden af udvalgsarbejdet, og der kan jeg da være helt ærlig og sige, at jeg er tilhænger af lange høringsfrister og også af god tid til folketingsarbejdet, men når vi her tillader os at gå på kompromis med det – og vi gør det for de partier, der står bag forslaget – er det, fordi vi gerne vil have det gennemført, inden der kommer et folketingsvalg. Jeg kan næsten fornemme lidt, at der bag Socialdemokraternes og hr. Jesper Petersens ønske om længere tid til udvalgsbehandlingen nu ligger en skepsis, og det kan være, det er forkert, men en skepsis over for, om det nu er en god idé at lave det her lovforslag, og så kunne det være belejligt, at vi slet ikke fik det vedtaget, for så bortfaldt det, og så fik man mulighed for at gøre det om, hvis man vandt valget, såvel som det ville blive på den her måde, hvis vi måtte vinde valget.

Så vi benytter os af det, jeg mener er helt legitimt i et folkestyre, nemlig det, at vi op mod en valgdato godt lige vil have vores ting igennem, når vi nu har sikkerhed for, at vi har flertallet; det håber og tror jeg også på vi har efter et valg, men nu har vi i hvert fald sikkerhed for det. Så det er årsagen til den stramme tidsplan, og det må man gerne være ked af, og det må man også gerne kritisere, men jeg tror, man kunne finde eksempler på, at andre regeringer med en rød partifarve har gjort præcis det samme op mod et folketingsvalg. Sådan er spillereglerne. Det er det ærlige svar. Så årsagen til den korte høringsperiode er altså, at det er aftalt i finansloven, og vi vil gerne have det vedtaget så hurtigt som muligt.

Så er der spørgsmålet omkring ligestilling med andre medier og den her konkurrenceanalyse. Det er jo helt rigtigt, at det er den samme kreds af partier, der har lavet finansloven, der har lavet medieforliget, man lavede først medieforliget og så finansloven, og der har man, regeringspartierne og Dansk Folkeparti, så i fællesskab besluttet, at vi godt kunne gennemføre det her forslag, uden der forelå en egentlig medieanalyse. Det ville da have været optimalt, hvis vi havde haft den, men den kan først være færdig til efteråret, og så kan vi som sagt stå i en situation, hvor det jo er, at vi ikke kan komme igennem med lovforslaget, og det ville vi synes var ærgerligt. Så derfor er vi gået på kompromis med den del.

Vi ved ikke, hvad analysen vil vise, men hvis den viser, at flere medier kan komme ind under nulmomsordningen, vil min indstilling her som skatteminister og Venstremand være den, at det ser vi meget gerne positivt på, og så har vi jo mulighed for at lave et lovforslag i næste samling, hvis der skulle blive behov for det.

Det, jeg dog også vil sige, og det kan godt virke urimeligt, men sådan er det, er, at vi ikke kan sikre fuldstændig ligestilling mellem de gamle klassiske medier og de nye elektroniske medier, og at det skyldes, at vi har en stand still-periode – på dansk: en stilstandsperiode – hvor vi egentlig har nogle regler, som vi aldrig ville få lov til at indføre, hvis de skulle indføres nu, hvor vi er medlem af EU, men vi havde dem, inden vi kom ind i EU, og derfor har vi fået lov til at beholde dem under løfte om, at vi ikke ændrer dem. Hvis vi ændrer dem, risikerer vi, at vi må fjerne dem helt. Og derfor er det juridiske rum for at ændre reglerne altså meget, meget begrænset.

Hvis vi ændrer reglerne, det kan vi jo beslutte at gøre, men hvis vi gør det, risikerer vi, at nogen klager til Europa-Kommissionen, og så trækker man tæppet væk under hele nulmomsordningen. Og jeg kunne godt forestille mig, uden at jeg kan sige noget sådan konkret, at der er nogle interessenter derude, der egentlig kunne have en interesse i det, fordi det ville sikre ligestilling af dem, men det ville jo ødelægge et system, som vi politisk har besluttet. Så derfor er det juridiske rum for at ændre de her kriterier altså meget, meget begrænset.

Hvis man vil lave reglerne om, kan man gøre tre ting. Man kan fjerne nulmomsen og så i stedet for give et tilskud svarende til den skatteværdi, nulmomsen har, til forskellige medier. Det tror jeg der er nogle medier der vil være utilfredse med, for så ville der være politikere, der havde den holdning, at noget skulle støttes mere end noget andet, så det vil man nok gerne undgå, men det kunne man vælge at gøre inden for EU-reglerne og på den måde sikre ligestilling. Den anden måde, man kan gøre det på, er jo ved at indføre differentieret moms, og det vil jeg – og der er jeg helt enig med SF’s ordfører – advare kraftigt imod. Det er nærmest den eneste del af vores skattesystem, der er nogenlunde enkel, nemlig at vi har en momssats. Enten betaler man moms, eller også gør man det ikke. Men de to muligheder er der. Hvis der er mere rum, kan jeg som skatteminister give det tilsagn, at vi gerne vil sørge for, at nye medier kan komme ind under den gamle ordning. Men mulighederne for at ændre kriterierne er juridisk meget begrænsede, fordi man ellers risikerer at trække tæppet væk under hele nulmomsordningen. Er det rimeligt? Det er det sådan set ikke, men det er de regler, der gælder, og dem bliver vi alle sammen nødt til at operere under.

Jeg vil sige tak for debatten og se frem til en god, konstruktiv og forhåbentlig også hurtig udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er korte bemærkninger, og den første er fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. Jeg ved ikke, om det stod krystalklart, da jeg var oppe på talerstolen, men i SF støtter vi hensigten med det her lovforslag. Det gør vi; det er vores politik. Jeg synes så bare, det er lidt begrædeligt, at der er så mange problemer – ikke kun med lovforslaget, men også med alt det rundtomkring.

Jeg hører fuldstændig, hvad skatteministerens siger: at der simpelt hen er nogle timingsmæssige problemstillinger, i forhold til hvad Kommissionen kommer frem med, i forhold til momsdirektiv, i forhold til konkurrencerapporten, der ikke er færdig endnu, osv. osv. Men nu talte jeg lige før med min kollega fra Enhedslisten om, at det her på en eller anden måde også burde være diskuteret af medieordførerne, for der er jo også en meget tung mediepolitisk dagsorden i det her: Hvad synes vi er public service? Hvad vil vi støtte? Og det er jo de definitioner, der ikke bare handler om teknik, men som er fuldstændig afgørende for, hvad det er for en mediepolitik, vi vil føre, og hvilke typer medier vi vil støtte. Det er mest en kommentar.

Ministeren.

Ja, og den tager jeg til efterretning.

Fru Lisbeth Bech Poulsen frafalder. Så er det hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Jeg er jo egentlig glad for, at skatteministeren bare siger det, som det er. Det kunne Venstres ordfører jo også have gjort. Men altså, det handler om, at man gerne vil have det igennem, inden der skal være valg, og så må man forcere det igennem udvalgsbehandlingen. Man har i øvrigt som parti selv henvist til, at det var vældig vigtigt, at udvalgsbehandlingen var grundig og god. Men man skal have en forceret gennemførelse af lovforslaget, fordi det skal ske, inden der er folketingsvalg.

Vi har ikke gjort op med os selv, hvordan vi synes det her skulle være, hvis magten skulle skifte. Og jeg må bare minde skatteministeren om, at problemet i at have lavet et smalt medieforlig jo er, at uanset om det er gennemført eller ej, uanset om det måtte nå at bortfalde eller ej, inden der bliver udskrevet valg, så har man ikke sikret sig flertal for sine ting ud i fremtiden, altså fordi man har lavet et smalt medieforlig og ikke villet forankre det hen over den politiske midte. Så står man med det problem, som regeringen har nu.

Det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge skatteministeren om, er: Når man så erkender, at man ikke kommer til at gennemføre den undersøgelse, der var påtænkt – det ville ellers have været klogt – på grund af det her valghensyn, hvorfor har man så ikke fremsat lovforslaget for f.eks. en måned siden?

Ministeren.

Jamen det ville jeg da også ønske man havde gjort. Det kommer sig jo af, at der i finanslovsaftalen bliver aftalt, at den her nulmoms skal gælde fra den 1. januar 2020, og så vil man undersøge, om man kan fremrykke det, eller prøve at fremrykke det. Hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg faktisk ikke klar over, at det var aftalt. Det kom sådan til sidst – sådan er det nogle gange med finanslovsaftaler: at det bliver aftalt lige i sidste øjeblik. Så det var nyt for mig, og derfor blev jeg sådan set også overrasket over det. Det har vi så arbejdet på, og der har også været en proces i regeringen – det koster 15 mio. kr. ekstra, og det har halvårsvirkning. Men det vil vi selvfølgelig gerne levere på, og det er, fordi det er aftalt i finansloven. Jeg ville ønske, at vi alle sammen havde været opmærksomme på det lidt før, for så havde det forhåbentlig været vedtaget nu, også med en grundig udvalgsbehandling.

Men det ændrer jo ikke på, at man sagtens kan vedtage det her og afvente analysen, og hvis den så viser nogle muligheder, kan man gennemføre de yderligere ting med et lovforslag i næste samling. Det er muligt. Så jeg vil opfordre Socialdemokraterne til at stemme for forslaget.

Så er det hr. Jesper Petersen.

Nu var meningen med analysen vel ikke bare, at man skulle behandle mulighederne for at inkludere flere. Det kan jo bero på ændringen af EU's momsdirektiv. Men pointen var også at skulle undersøge, hvad konsekvenserne ville være for det marked, der er, hvis man gennemførte et lovforslag som det her, som regeringen vel nu erkender ikke er perfekt, jævnfør hr. Joachim B. Olsens betragtninger. Så det var derfor, man skulle afvente den. Men det gør man altså ikke, og jeg ved ikke helt, om jeg kan nå at formulere det her som et spørgsmål, men jeg vil bare komme med den fantastiske konstatering af, at man erkender, at det ikke er optimalt, at man havde lavet en aftale om en undersøgelse af andre årsager, og den når man så bare ikke at få igennem, fordi regeringen har fået travlt. Så det er det, vi må forholde os til, ikke?

Ministeren.

Der er aftalt en ting i medieforliget, og så ændrer politiske holdninger og også ønsker ude i branchen sig, bl.a. fra nogle af de etablerede trykte medier, med hensyn til om de gerne vil have det hurtigt igennem. Og så træffer regeringen sammen med Dansk Folkeparti efterfølgende beslutning om at ændre aftalen. Altså, det kunne man gøre på ethvert andet aftaleområde. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvor kønt det ser ud, men jeg synes nu, at man kan finde tusinde eksempler under den her eller den tidligere regering på, at man har gjort noget lignende. Der er ikke noget, der forhindrer, at man kan tage analysens resultater, når de kommer i efteråret, og kigge på dem, og hvis det giver mulighed for at forbedre lovgivningen, kan man gøre det eller gennemføre noget i EU. Og det vil være regeringens udgangspunkt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.