L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af fi-

skeriloven (Digitaliseret fiskerikontrol og frivilligt kystfiskermærke

m.v.)

Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven har været i offentlig høring fra

den 5. februar 2019 til den 5. marts 2019.

I forbindelse med den offentlige høring, er der modtaget høringssvar fra følgende

eksterne parter:

- 3F

- Danish Seafood Association

- Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation

- Danmarks Naturfredningsforening

- Danmarks Pelagiske Producentorganisation

- Datatilsynet

- De Samvirkende Købmænd - DSK

- Forbrugerrådet Tænk

- Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

- Greenpeace

- Our Fish

- WWF

Nedenfor følger resumé af høringssvarene samt Udenrigsministeriets kommentarer

hertil anført i

kursiv.

1. Generelle bemærkninger

Datatilsynet

anbefaler, at Udenrigsministeriet i bemærkningerne forholder sig mere

konkret til databeskyttelsesreglerne, herunder reglerne for behandling af personoplys-

ninger og de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Til-

synet henleder desuden opmærksomheden på databeskyttelseslovens § 28, hvorefter

der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag, be-

kendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for

beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Data-

tilsynet forudsættes derfor hørt ved udarbejdelse af en bekendtgørelse på baggrund af

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

Udenrigsministeriet skal hertil bemærke, at der i forslagets bemærkninger er tilføjet yderligere om

forholdet til databeskyttelsesreglerne, og at Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen

af bekendtgørelse til gennemførelse af reguleringsmodellen.

Enhed:

Fiskeripolitisk kontor

Sagsbehandler:

Mikkel Stage

Dato:

11-03-2019

Sagsnummer:

2018 - 44261

Bilag:

12 høringsnotater

2 bilag til høringsnotat

L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

2. Salg eller udlejning af fangstrettigheder

bemærker, at forslaget vil betyde at

man, formodentligt utiltænkt, ”beskatter” den

lønarbejdende fisker, hvilket foreningen ikke kan acceptere. Dette skyldes, at omkost-

ningerne ved leje af kvoter i henhold til overenskomsten på området kan fradrages i

værdien af fangsten, som forlodsudgift før fiskerens part (løn) beregnes. Med forsla-

get lægges der op til, at de ansatte fiskere er med til at betale den ekstra afgift (skat),

som pålægges fiskeriselskaberne.

Udenrigsministeriet skal bemærke, at køb og leje af fangstrettigheder allerede foregår i erhvervet i dag

og at spørgsmålet om, hvorvidt leje af kvoter kan fradrages forlods som en udgift, må være et spørgs-

mål, som skal løses i overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, i dette tilfælde

fiskerfartøjsejerne og de ansatte fiskere.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO)

kan ikke anbefale

forslaget, da det efter foreningens opfattelse er for vidtgående og risikerer at skabe

stor usikkerhed omkring de fremtidige rammer for dansk fiskeri. Det bemærkes vi-

dere, at det er vanskeligt at se, at aftalen fra 2016 om 16 års opsigelse er overholdt,

når ministeren samtidig gives en generel bemyndigelse til at sælge og udleje fangstret-

tigheder, uden at der fastsættes et nærmere omfang eller betingelser. Foreningen ad-

varer om, at usikkerheden, som forslaget risikere at medføre, alvorligt vil udfordre er-

hvervets evne til fortsat at bidrage til vækst og udvikling i Danmark. Forslaget vil des-

uden påføre erhvervet ekstra omkostninger, da man antager, at formålet er at ud-

leje/sælge rettigheder, som der tidligere har været adgang til uden betaling. Dette vil

formentlig i første omgang primært komme de mindre fiskerivirksomheder til skade.

Foreningen anbefaler, at den foreslåede lovgivning strammes op, alternativt at der

alene gives mulighed for at gennemføre et tidsbegrænset projekt med henblik på at

opsamle erfaring. Dermed undgås usikkerhed omkring fordeling og tildeling af fiske-

rettigheder og deraf følgende risiko for usikkerhed om finansiering m.v.

Udenrigsministeriet skal bemærke, at ifølge Aftale om statslig udleje/auktion af fiskerrettigheder af

28. februar 2019, skal der holdes auktion over ikke-forbrugte mængder i kystfiskerordningen, ret-

tigheder i nye fiskerier samt mængder afsat til Fiskefonden. Jf. den politiske aftale afholdes auktion

over ikke-forbrugte mængder i kystfiskerordningen i tre tempi med henblik på at sikre, at fartøjerne

i kystfiskerordningen tilgodeses. Det er ikke muligt at vurdere, hvordan de nye regler om salg eller

udleje af fiskerirettigheder vil påvirke finansieringsmulighederne i erhvervet, men Udenrigsministeriet

vil følge udviklingen.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO)

vurderer, at forslaget er i

strid med artikel 16 og 17 i grundforordningen for fiskeri (forordning nr.

1380/2013), der bl.a. foreskriver, at der skal anvendes gennemsigtige og objektive

kriterier, når medlemsstaterne tildeler fiskerimuligheder. Foreningen påpeger, at der i

artikel 17 ikke er nævnt statslig auktion, salg eller udleje som et muligt kriterie og til-

føjer, at man har rettet henvendelse til Kommissionen om forslaget for at få Kom-

missionens juridiske vurdering heraf. Foreningen bemærker videre, at forslaget vil

modarbejde den stabilitet, som man politisk i 2016 søgte at skabe ved at forlænge op-

sigelsesvarslet for kvotesystemet fra 8 år til 16 år, og skabe betydelig usikkerhed om

L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

FKA/IOK-aftalerne og dermed finansieringen af dansk fiskeri, hvilket betyder, at in-

vesteringer og generationsskifter kan gå i stå. Usikkerheden kommer oven i den usik-

kerhed, som det forestående system med B-kvoteandele og bestemmende indflydelse

har skabt. Foreningen anbefaler derfor en grundig juridisk redegørelse for, om salg

og udlejning strider mod FKA/IOK-aftalerne og EU-lovgivningen, forinden lov-

forslaget fremsættes. Foreningen påpeger også, at udviklingen af nye fiskerier forven-

teligt vil gå i stå, da investeringslysten bliver begrænset, når man ikke ved, om man

kan fiske i en længere årrække. Afslutningsvist påpeger foreningen, at et auktionssy-

stem vil kunne skabe yderligere pres på bifangstkvoten for sild, såfremt nye aktører

får mulighed for at fiske industriarter på årsbasis, idet man antager at disse nye aktø-

rer ikke vil gøre en indsats for at begrænse bifangsterne af sild.

Udenrigsministeriet deler ikke foreningens vurdering om, at forslaget er i strid med reglerne i EU's

fælles fiskeripolitik. Den omtalte artikel 17 opremser nogle eksempler på gennemsigtige og objektive

kriterier, som kan tages i betragtning ved fordeling af fiskerimuligheder, men dette er ikke en udtøm-

mende liste og begrænser således ikke mulighederne for anvendelse af andre tildelingskriterier. Auk-

tion og salg af fangstrettigheder vurderes at kunne foregå ud fra gennemsigtige og objektive kriterier.

Det er ikke muligt at vurdere, hvordan de nye regler om salg eller udleje af fiskerirettigheder vil på-

virke finansieringsmulighederne i erhvervet, herunder investeringer og generationsskiftemuligheder,

men Udenrigsministeriet vil følge udviklingen.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

udtrykker bekymring over, hvorvidt forslaget

griber afgørende ind i den måde, som de ukvoterede arter forvaltes på, herunder om

bemyndigelsen til salg/udlejning også dækker ukvoterede arter. Netop de ukvoterede

arter, nye arter og uudnyttede fangstrettigheder er mange gange en vigtig indtægtskilde

for kystfiskerne

–

og deres økonomiske redningsplanke. Salg/udlejning vil derfor po-

tentielt kunne koste kystfiskerne dyrt, hvilket synes at være stik imod de politiske tan-

ker om at sikre kystfiskeriet. Foreningen finder det mere rimeligt, at finansieringen af

udvikling af dansk fiskeri, herunder på kontrolområdet, deles imellem de mange og de

største fremfor at kystfiskerne skal holde for, eksempelvis via et ressourcegebyr.

Udenrigsministeriet skal bemærke, at ifølge Aftale om statslig udleje/auktion af fiskerrettigheder af

28. februar 2019, skal der holdes auktion over ikke-forbrugte mængder i kystfiskerordningen, ret-

tigheder i nye fiskerier samt mængder afsat til Fiskefonden. Jf. den politiske aftale afholdes auktion

over ikke-forbrugte mængder i kystfiskerordningen i tre tempi med henblik på at sikre, at fartøjerne

i kystfiskerordningen tilgodeses. Udenrigsministeriet bemærker endvidere, at aftaleparterne er enige

om, at de fra auktioner genererede midler skal anvendes til udvikling af dansk fiskeri.

Greenpeace

finder det positivt, at der ønskes udført projekt med salg og udlejning af

fangstrettigheder, og ser frem til at læse om erfaringerne hermed.

Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.

3. Frivilligt kystfiskermærke

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO)

har ingen bemærk-

ninger til forslaget. Foreningen påpeger dog, at mærket bør omfatte fiskerfartøjer

L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

med en længde på op til 17 meter og ikke som anført i bemærkningerne op til 15 me-

ter, idet kystfiskerordningen opfatter fartøjer med en længde på op til 17 meter.

Udenrigsministeriet skal bekræfte, at ordningen skal omfatte fiskerfartøjer med en længde op til på

17 meter, og lovforslaget rettes i overensstemmelse hermed.

Danmarks Naturfredningsforening

bakker op om, at der etableres et kystfisker-

mærke, da det forhåbentligt vil være med til at fremme det skånsomme fiskeri.

Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO)

henviser til, at der allerede

eksisterer en statsstøttet frivillig mærkningsordning for skånsomt fanget fisk, nemlig

MSC-ordningen, som i øvrigt også tager højde for en række miljøparametre. Forenin-

gen finder derfor, at det er overflødigt at etablere endnu et mærke og opfordrer til, at

man i stedet ser på rammevilkår og tilskynder til, at kystfiskeriet indgår i MSC-certifi-

ceringen. Foreningen finder, at det foreslåede mærke vil være misvisende, overflødigt

og forvirrende for forbrugeren.

Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.

Danish Seafood Association

opfordrer til, at kriterierne for mærkningsordningen

blive præsenteret og fastlagt hurtigst muligt. Ligeledes er det en afgørende faktor med

stabilitet i ordningens kriterier for, at foreningens medlemmer vil gøre brug af mær-

ket, da der ofte er væsentlige omkostninger forbundet med ændringer. Foreningen

deltager gerne i dialog om ordningen.

Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.

DSK - De samvirkende Købmænd

har med glæde noteret, at den endelige udform-

ning af mærkningsordningen forventes at skulle ske i tæt samarbejde med bl.a. detail-

leddet, og tilkendegiver allerede nu deres interesse for mærket og beder om at blive

inddraget i de kommende drøftelser. Foreningen henleder endvidere opmærksomhe-

den på, at der synes at være et behov for at opdatere eller erstatte det eksisterende it-

system for sporbarhed af fisk i lyset af øgede EU-krav hertil. I den forbindelse anbe-

fales, at der medtages forslag om de nødvendige ændringer af loven, så udgifterne vil

kunne dækkes af produktionsafgifterne.

Udenrigsministeriet har noteret sig ønsket om, at foreningen inddrages i de kommende drøftelser om

mærkningsordningen. Til foreningens forslag vedrørende finansiering af et opdateret eller et nyt it-sy-

stem for sporbarhed af fisk bemærkes, at finansiering med anvendelse af produktionsafgifter er mu-

ligt inden for de gældende regler. Det tilkommer imidlertid fondens bestyrelsen at beslutte, hvad fon-

dens midler skal anvendes til. Fondens budget skal godkendes af ministeren for fiskeri og ligestilling.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK)

glæder sig over fremdriften med ud-

vikling af mærkningsordningen. Foreningen er af den opfattelse, at det indtil nu har

været den politiske hensigt, at ordningen skulle være gratis, hvorfor man foreslår at

lade § 101a, stk. 2, nr. 7, udgå af forslaget. Videre foreslår foreningen, at der allerede

L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

fra starten nedsættes et forum, hvor eventuelle justeringer og forbedringer i en åben

og demokratisk proces kan diskuteres med interessenter og forskere for at sikre den

fortløbende troværdighed af mærket og at mærket hele tiden er drivende for den bæ-

redygtige udvikling. Om muligheden for fiskere fra andre EU- og EØS-lande for at

deltage i ordningen bemærker foreningen, at det skal drøftes til bunds, hvordan dette

i praksis gennemføres.

Udenrigsministeriet skal bemærke, at der med FL 2019 afsat bevillinger til fuld finansiering af

ordningen i perioden 2019-2022. Der er ikke taget stilling til, hvordan finansieringen skal ske efter

2022, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at have en hjemmel til at kunne opkræve gebyr for delta-

gelse i ordningen. Udenrigsministeriet skal endvidere bemærke, at den på baggrund af den politiske

aftale om en vækst og udviklingspakke for dansk fiskeri fra 2016 er nedsat Arbejdsgruppe om

Fremtidens Kystfiskeri. Arbejdsgruppen har stået for udformningen af oplæg til mærkningsordnin-

gen, og Arbejdsgruppen ventes fortsat at være aktiv med blandt andet forestående evaluering af kyst-

fiskerordningen. Arbejdsgruppen vil naturligt følge mærkets implementering. Udenrigsministeriet har

i øvrigt noteret sig foreningens bemærkninger.

Forbrugerrådet Tænk

henviser generelt til tidligere fremsatte synspunkter om

mærkningsordningen. Disse omhandler bl.a., at det er vigtigt, at et nyt mærke vil

komme til at gøre en reel forskel for forbrugerne, som i forvejen skal forholde sig til

mange fødevaremærker. Rådet anbefaler, at mærket udvides til et bæredygtigheds-

mærke med kriterier som eksempelvis, at fiskene ikke overfiskes eller krav til kemika-

lier i fiskene samt, at hensynet til miljøet, fiskene og forbrugerne vejer højere end

hensynet til fiskerne, en anbefaling som til dato ikke er fulgt. Man bør derfor som et

minimum skrive ind i ordningen, at man i markedsføringen ikke lader forbrugerne

tro, at det er et bæredygtighedsmærke, da man godt kan få den opfattelse. Kriterierne

skal derfor være klart beskrevet. Det er også vigtigt at kontrollere, at mærket ikke

misbruges, og der bør laves en tidsplan, som sikrer, at kriterier evalueres, udvikles og

strammes med nye krav. Endelig bør der tilføjes krav om friskhed af fiskene i ordnin-

gen.

Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.

Greenpeace

er positiv over for en frivillig mærkningsordning men bemærker, at man

har forstået den politiske hensigt således, at ordningen skulle være omkostningsfri, og

man anbefaler derfor at lade § 101a, stk. 2, nr. 7, udgå af forslaget. Foreningen opfor-

drer også til, at de nærmere kriterier og rammebetingelser fastlægges i en bredt foran-

kret og åben proces for at sikre en stærk troværdighed omkring mærket.

Udenrigsministeriet henviser om finansiering til bemærkningerne ovenfor ad FSK. Udenrigsministe-

riet har i øvrigt noteret sig foreningens bemærkninger.

WWF

støtter forslaget om en frivillig mærkningsordning. Foreningen fremhæver, at

miljøorganisationerne også bør være del i processen med udvikling af mærket og fo-

reslår, at der etableres et forum hertil. Videre bemærkes, at den nuværende definition

af skånsom kystfiskeri findes mangelfuld, da en klar målsætning for fiskedødelighed

mangler, og det kan diskuteres hvorvidt aktive redskaber må betegnes som skånsomt.

L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

Udenrigsministeriet bemærker, at der vil blive nedsat en partnerskabsgruppe til udrulning af mær-

ket, hvor alle interesserede parter indbydes til at tage del i arbejdet. Udenrigsministeriet bemærker

endvidere, at alle kvoterede arter fiskes i

henhold til de i EU’s fælles fiskeripolitik

fastlagte kriterier

for kvotefastsættelse, herunder målsætningen om MSY (maximum sustainable yield). Udenrigsmini-

steriet har i øvrigt noteret sig foreningens bemærkninger.

4. Produktionsafgiftsfonde

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO)

anbefaler de fore-

slåede ændringer vedrørende produktionsafgiftsfonde med enkelte lovtekniske juste-

ringer. Foreningen anslår, at den årlige ressourceanvendelse til administration af Fi-

skeafgiftsfonden efter ændringerne i opkrævningsgrundlaget pr. 1. januar 2019 vil be-

løbe sig til ca. 2/3 årsværk, samt yderligere 300 timer til at etablere det nye opkræv-

ningssystem i 2019. Foreningen finder derfor, at det giver mening, at fonden afholder

egne administrationsudgifter, og at udgifterne ikke skal afholdes af fiskeriforeningens

medlemmerne.

Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger og medtager forslagene til lovtekniske

justeringer.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO)

støtter forslagene.

Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK)

bemærker, at med et forventet pro-

venu i Fiskeafgiftsfonden på ca. 13 mio. kr. i 2019 vil DFPO med forslaget kunne

modtage op til 650.000 kr. til dækning af udgifter til administration af fonden. Hertil

kommer, at DFPO tillige modtager 250.000 kr. i 2018 og 2019 for administration af

”yngre fisker”-ordningen

med ganske få tilsagn. FSK mener derfor, at DFPO skal

ophøre med at administrere Fiskeafgiftsfonden. FSK henviser desuden til, at det i

juni 2018 politisk blev besluttet, at sammensætningen af bestyrelsen for fiskerafgifts-

fonden skulle ændres, så bl.a. FSK ville få en plads i bestyrelsen.

Udenrigsministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget ikke er lagt op til en ændring for så vidt

angår spørgemålet om, hvem der skal forestå administrationen af fiskeafgiftsfonden, men har noteret

sig foreningens bemærkninger. For så vidt angår sammensætningen af bestyrelsen for fiskerafgiftsfon-

den bemærkes, at ændringen er gennemført med ændring af fiskeriloven ved lov nr. 1734 af 27. de-

cember 2018, og at udpegning af en ny bestyrelse er under forberedelse.

5. Digitaliseret fiskerikontrol

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO)

kan ikke anbefale

forslaget og finder ikke, at der i lovforslagets bemærkninger er argumenter, der taler

for, at der er et konkret behov for at indføre generelle bestemmelser, der kan indføre

kamerakontrol i dansk fiskeri. I stedet anbefales, at ministeren får en bemyndigelse til

på objektivt grundlag at pålægge enkeltfartøjer at anvende ’Black Box’. Foreningen

L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

påpeger, at der er en række forhold vedrørende håndtering og ejerskab m.v. af data,

som er uafklarede i lovforslaget. Disse forhold bør grundigt overvejes, inden der gi-

ves en generel hjemmel. Desuden henvises der til drøftelserne i EU-regi om indfø-

relse af krav om kamerakontrol og det anbefales, at man følger udviklingen i EU, in-

den der gives en generel bemyndigelse i Danmark, da det er vigtigt at rammerne i

Danmark udvikler sig i samme takt som i de andre EU-lande.

Udenrigsministeriet skal bemærke, at forhold vedrørende håndtering og ejerskab m.v. af data vil

skulle afklares, når bemyndigelsen anvendes til at træffe beslutning om introduktion af et givent

elektronisk kontrolinstrument. De nærmere regler herom vil derfor bliver fastsat i bekendtgørelse.

Udenrigsministeriet har i øvrigt noteret sig foreningens bemærkninger.

Danmarks Naturfredningsforening

ser meget positivt på, at ministeren ønsker at

Remote Electronic Monitoring (REM) bliver muligt på danske fartøjer og dermed at

sikre fuldt dokumenteret fiskeri, hvilket også vil styrke kontrollen. Foreningen mener

at det er vigtigt, at der allerede nu indføres konkrete mål for, hvor mange fartøjer, der

skal have installeret REM inden for fx de næste år, og at med tiden skal alle fartøjer

udstyres med REM. Foreningen mener desuden, at der skal indføres Black Box på

alle trawlfartøjer med en længde under 12 meter, idet de udgør et risikofiskeri, da de

ikke er udstyret med VMS og dermed kan fiske mere eller mindre ’usynligt’. Forenin-

gen mener videre, at introduktionen af Black Box i Øresund bør suppleres med et

krav om, at alle fartøjer med en længde under 12 meter, som fisker i områder, der

grænser op til Øresund, som minimum skal have Black Box for at sikre mod ulovligt

trawlfisker i Øresund. Foreningen påpeger også, at der ikke synes at være grund til at

afventer en vedtagelse af en ændring af EU's kontrolforordning, idet alle medlemssta-

ter er forpligtet til at vise ’compliance’ med landingsforpligtelsen,

altså overholde

EU-reglerne.

Derudover er det vigtigt, at der arbejdes aktivt for ’level playing field’

for alle fiskerier. Foreningen mener også, at der skal arbejdes for, at der gennem EU's

Hav- og Fiskerifond kan ydes tilskud til anskaffelse af kontroludstyr, og at der afsæt-

tes midler hertil i den kommende programperiode 2021-2027.

Udenrigsministeriet skal bemærke, at det

–

som anført i lovforslagets bemærkninger

–

er forventnin-

gen, at bemyndigelsen i første omgang skal anvendes til at stille krav om anvendelse af Black Box

ved fiskeri i Øresund. Videre bemærkes, at der med lovforslaget ikke tages stilling til, om og i hvil-

ket omfang det skal være muligt at få tilskud til anskaffelse og drift af kontrolinstrumenter. En be-

slutning herom vil skulle indgå i planlægning af det kommende hav- og fiskeriprogram eller i øvrigt,

hvis det besluttes at stille krav om et givent instrument. Udenrigsministeriet har i øvrigt noteret sig

foreningens bemærkninger.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO)

finder, at forslaget er uti-

digt i forhold til, at der i EU-regi drøftes indførelse af kameraovervågning, hvorfor

forslaget burde afvente en eventuel fælles beslutning i EU-regi. Foreningen under-

streger, at krav om anvendelse af kameraovervågning bør indføres i takt med at krav

indføres i andre EU-lande, så der ikke sker konkurrenceforvridning på den baggrund.

Endvidere understreges, at kameraovervågning i det pelagiske fiskeri udelukkende

tjener som et yderligere kontrolværktøj, og der genereres ikke data, som ikke i forve-

jen er tilgængelige. Derudover bør en række andre lovmæssige forhold vedrørende

L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

EU’s fiskerilovgivning afklares bl.a. den såkaldte bulkproblematik.

Foreningen under-

streger, at kamerateknologi ikke løser de fundamentale udfordringer ved EU's fiskeri-

politik og landingsforpligtigelsen, og at overvågning i sig selv ikke eliminerer discard.

Endelig bemærkes, at kameraovervågning er et meget invasivt indgreb, og der eksi-

sterer umiddelbart ikke andre eksempler på erhverv, hvor staten overvåger individer

på deres arbejdsplads døgnet rundt. Foreningen finder det mildest talt grænseover-

skridende, og at man grundigt bør overveje proportionaliteten i så drastisk et tiltag.

Der er mange andre muligheder for at opnå en bedre fiskerikontrol og mere data om

fiskeriets fangster, som bør afprøves, før et så invasivt indgreb som kameraovervåg-

ning bringes i spil. Foreningen medvirker gerne til en konstruktiv dialog om emnet

og løsninger som pålægges alle fartøjer, der opererer i EU-farvand, og henviser til an-

befalingerne fra det rådgivende råd for pelagisk fiskeri (PEL AC) om emnet fra 2016.

Udenrigsministeriet skal bemærke, at det

–

som anført i lovforslaget bemærkninger

–

er forventnin-

gen, at bemyndigelsen i første omgang alene skal anvendes til at stille krav om anvendelse af Black

Box ved fiskeri i Øresund. Et eventuelt krav om anvendelse af kameramonitering og andre elektro-

niske kontrolinstrumenter vil først blive stillet efter grundige overvejelser af behov og muligheder, her-

under også om proportionaliteten i kravet.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK)

mener, at elektronisk overvågning

primært skal anvendes på de fartøjer og i de fiskerier, hvor problemerne er størst i

forhold til fx discard eller mistanke om ulovligt fiskeri. Foreningen finder, at det

skånsomme kystfiskeri står for et lille udtag af den danske kvote, at discard er mini-

mal og påvirkning af den marine natur er lille, hvorfor disse fiskerier er dem, der i

mindst udstrækning bør overvåges. Et pålæg om anvendelse af elektroniske kontrol-

instrumenter til de små fartøjer skønnes at ville udgøre en forholdsmæssig stor ud-

gift, hvorfor udgiften bør dækkes, fx gennem EU's Hav- og Fiskerifond. Foreningen

mener også, at introduktion i dansk fiskeri af elektroniske kontrolinstrumenter alene

skal ske i takt med, at andre EU-lande introducerer samme instrumenter, så der ikke

opstår ulig konkurrence.

Udenrigsministeriet skal bemærke, at eventuelt krav om anvendelse af elektroniske kontrolinstru-

menter først vil blive stillet efter grundige overvejelser af behov og muligheder, herunder også om pro-

portionaliteten i kravet. Videre bemærkes, at der med lovforslaget ikke tages stilling til, om og i

hvilket omfang det skal være muligt at få tilskud til anskaffelse og drift af kontrolinstrumenter. En

beslutning herom vil skulle indgå i planlægning af det kommende hav- og fiskeriprogram eller i øv-

rigt, hvis det besluttes at stille krav om et givent instrument.

Greenpeace

er overordnet positiv over for, at der i fiskeriloven skal være hjemmel til

digitaliseret fiskerikontrol. Foreningen vurderer, at fuldt dokumenteret fiskeri er nød-

vendigt for at sikre en tilfredsstillende kontrol af erhvervet. Foreningen mener ligele-

des, at det bør undersøges, hvordan især mindre kystfiskere kan sikres tilskud til an-

skaffelse af kontroludstyr, fx gennem EU's Hav- og Fiskerifond.

Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger. Videre bemærkes, at der med lov-

forslaget ikke tages stilling til, om og i hvilket omfang det skal være muligt at få tilskud til anskaf-

felse og drift af kontrolinstrumenter. En beslutning herom vil skulle indgå i planlægning af det kom-

mende hav- og fiskeriprogram eller i øvrigt, hvis det besluttes at stille krav om et givent instrument.

L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

Our Fish

støtter lovforslaget om digitaliseret fiskeri, da det ifølge foreningen kan hjælpe

med at komme ulovligt udsmid til livs, få kortlagt de reelle fangster, og dermed bidrage

betydeligt til fastsættelse af bæredygtige fiskekvoter. En effektiv fiskerikontrol vil under-

støtte en miljømæssigt bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer. Foreningen mener,

Remote Electronic Monitoring (REM)

er uundgåelig for at sikre et bæredygtigt og

sporbart fiskeri og derfor bør indføres inden for de næste 2-3 år.

Foreningen mener vi-

dere, at introduktionen af Black Box i Øresund bør suppleres med et krav om, at alle

fartøjer med en længde under 12 meter, som fisker i områder, der grænser op til Øre-

sund, skal have Black Box for at sikre mod ulovligt trawlfisker i Øresund.

Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.

WWF

er meget glade for at der søges skabt mulighed for anvendelse af elektroniske

kontrolinstrumenter, særligt Remote Electronic Monitoring (REM), som vurderes at

ville medvirke til en bedre kontrol.

Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.

Fiskeripolitisk Kontor