L 220 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt

FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI

Nordhavnsvej 6A

3000, Helsingør

+45 2122 7243

[email protected]

www.skaansomtkystfiskeri.dk

4. mar 19

Høringssvar vedr. Forslag til ændring af Fiskeriloven

ÆRKNINGSORDNING

FSK glæder sig over fremdriften i forbindelse med udviklingen af mærkningsordningen for skån-

somt fanget fisk. Vi vil foreslå følgende småjusteringer

–

markeret med rødt og overstreget - til

§101a:

1) omfattede arter,

fangstområder

og produkter,

2) krav til fartøjer, redskabstyper og fiskemetoder,

3) krav til håndtering af fangster

og udsætning af fisk,

4) krav om uddannelse,

5) udformning og anvendelse af et mærke,

6) dokumentation, kontrol og tilsyn, og

7) betaling for deltagelse i ordningen.

Indtil nu har den politiske hensigt været, at ordningen skulle være gratis at benytte for fiskerne i

lighed med det økologiske mærke. Vi vil derfor henstille til at punkt 7) betaling for deltagelse i

ordningen”, fjernes.

Vi vil også bede om, at det bliver indtænkt allerede fra starten, at der skal nedsættes et forum, hvor

eventuelle justeringer og forbedringer skal diskuteres med stakeholdere og forskere, for at sikre

den fortløbende troværdighed af mærket jf. tilgængelige viden om emnet

. Det er er vigtigt, at ha-

ve en fortløbende åben og demokratisk proces, som sikrer at et mærke hele tiden er drivende for

den bæredygtige udvikling. Herunder at modtager input fra relevante aktører og forskere inden

for området. Lignende forum haves af blandt andet af FSC, KRAV, det økologiske spisemærke.

Mærk Din Forretning. Jakob Zeuten og Lars Ludvigsen. 2019

L 220 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

Det fremgår, at det skal være muligt for fiskere fra andre EU-og EØS-lande at deltage i ordningen,

ligesom det foreslås at det skal være muligt, at fisk fanget af udenlandske fartøjer, der deltager i en

lignende ordning, også kan anvende det danske mærke. Vi er ikke principielt imod dette. Vi øn-

sker at løfte, udbrede og støtte det skånsomme fiskeri generelt. Men vi ser dog mange faldgruber i

dette. Vi ønsker ikke at afvise det, men mener, at det skal drøftes til bunds hvordan dette i praksis

gennemføres og hvordan. Kan udenlandske fiskere lande fra andre områder end dansk farvand,

f.eks. Middelhavet, så har vi behov for at de skånsomme redskaber analyseres i den kontekst, som

de bliver brugt i der. FSK anbefaler derfor at det skrives ind at

”det skal undersøges på hvilke vil-

kår fiskere fra andre lande og udenlandske fartøjer kan deltage i ordningen”.

Sluttelig bemærker vi at det var i beslutningsgrundlaget til Folketinget, at ordningen skulle være

for fartøjer op til 17 m og ikke 15, som beskrevet i bemærkningerne til forslaget.

LEKTRONISK MONITERING

Det fremgår af §117 at ministeren for fiskeri kan fastsætte regler om anvendelse af elektronisk

overvågning.

FSK mener, at:

Elektronisk overvågning først og fremmest skal installeres og bruges på de fartøjer og i de

fiskerier hvor problemerne er størst i forhold til f. eks. discardproblemer eller mistanke om

ulovligt fiskeri. Helt i tråd med de tanker der ligger bag den risikobaserede kontrol.

Det skånsomme kystfiskeri står for et lille udtag af den danske kvote, vores discard er mi-

nimal og vores påvirkning af den marine natur er lille. Derfor er disse fiskerier dem der i

mindst udstrækning bør overvåges.

Hvis de små fartøjsejere pålægges elektronisk overvågning, betaling af data mv. vil denne

udgift forholdsmæssigt udgøre en stor andel af kystfiskerens omsætning. Hvis elektronisk

overvågning pålægges det mindre fiskeri, bør udgifterne til installering, vedligeholdelse

samt datahåndtering og drift ikke pålægges fiskeren men dækkes f. eks. via EHFF eller an-

det.

Dermed er FSK uenig med forslaget idet bemyndigelsen til ministeren hvis dette vedtages omfat-

ter en mulighed for ministeren til at kunne pålægge erhvervet udgifterne forbundet med pligten til

at anskaffe og installere de elektroniske kontrolinstrumenter samt den efterfølgende drift og vedli-

geholdelse.

Det fremgår at introduktionen i dansk fiskeri af anvendelsen af elektroniske kontrolinstrumenter i

videst muligt omfang bør ske i takt med, at anvendelsen introduceres i andre EU-lande. FSK er-

kender at elektronisk overvågning i visse situationer faktisk kan være en konkurrencefordel, men

vi ønsker ikke at danske fiskere pålægges unødige økonomiske byrder der skævvrider konkurren-

cen imellem fiskerier. FSK henstiller til at ”i videst muligt omfang” slettes.

L 220 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

ISKEAFGIFTSFONDEN

Det fremgår, at det stadig er Danmarks Fiskeriforening PO, der skal stå for den daglige admini-

stration af Fiskeafgiftsfonden, og som følge af den forventede øgede administration findes det ri-

meligt, at DFPO kan godtgøres de afholdte udgifter til administrationen af fiskeafgiftsfonden, in-

den for en ramme på 5 procent af de samlede årlige afgifter. DFPO skønner selv at udgifterne til

administration vil ligge på under 5%. Det foreslås dog, at det indsættes i fiskeriloven at op til 5 %

af de indsamlede afgifter kan bruges til fondens administration.

Ifølge udkastet forventes der er merprovenu på 7. millioner/år. Den årlige indtægt er pt. på 6. mil-

lioner. 5 % af 13 millioner er 650.000. Dertil skal lægges at DFPO i både 2018 og 2019 ifølge FAF

budget har modtaget 250.000 for administration af ”yngre fiskere” ordningen. En ordning som

ifølge FAFs eget budget har bestået i at der er givet tilsagn til 4 yngre fiskere (hvoraf en ikke øn-

skede tilskuddet alligevel) samt at der er 4 der venter på behandling.

FSK mener ikke, det er i dansk fiskeris interesse, at en fiskeriforening, som arbejder både imod et

mærke for skånsomt fiskeri samt etableringen af FSK, administrerer fiskeriafgiftsmidler for alle

fiskere. FSK er imod, at det er en politisk interesseorganisation, som varetager indkrævning af

statslige afgifter, og dermed får en indtægt, der bidrager til DFPOs omsætning.

FSK mener derfor, at DFPO skal ophøre med at administrere fiskeriafgiftsfonden.

FSK mener, at landingsdata kan betragtes som personfølsomme oplysninger. Kan Fiskeristyrelsen

eller UM bekræfte, at landingsdata kan betragtes som personfølsomme oplysninger? I FSK mener

vi at dette er endnu et argument for, at administrationen af fiskeafgiftsfonden bør ligge andetsteds

end hos DFPO.

I juni 2018 blev det besluttet at bestyrelsessammensætningen i Fiskeafgiftsfonden skulle ændres.

Blandt andet skulle FSK have en plads i bestyrelsen.

FSK mener derfor at §104 i Fiskeriloven bør

ændres, så denne afspejler den politiske enighed der er opnået om fiskeriafgiftsfondens bestyrelse.

ALG OG UDLEJNING AF FANGSTRETTIGHEDER

FSK er bekymret over om hvorvidt udkastet griber afgørende ind i den måde de ukvoterede arter

forvaltes på, på grund af de foreslåede ændringer vedr. salg og udlejning af fangstrettigheder, og

vi ser derfor frem til yderligere drøftelser om dette forslag.

Det fremgår at en kilde til finansiering af initiativer til udvikling af dansk fiskeri, herunder på kon-

trolområdet, eksempelvis kunne være

salg på auktion eller udlejning

af ”nye eller uudnyttede eksi-

sterende fangstrettigheder til fisk og skaldyr”. Vi er bekymrede for om dette kunne dække ukvote-

rede arter?

Netop ukvoterede arter/nye arter/uudnyttede fangstrettigheder er mange gange kystfiskernes

redningsplanke. Kystfiskerne fanger blandt andet taskekrabber, konk og stenbider, og da disse ar-

ter er udenfor systemet af FKA og IOK er de en vigtig indtægtskilde. Hvis disse pålægges en afgift

eller koster penge, vil det potentielt kunne koste kystfiskerne dyrt. Formålet med at indfører et

Udmøntning

af aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri. UM. 2018.

LINK.

L 220 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

”bundfradrag” for kystfiskerne i forbindelse med fiskeafgifterne, var netop, at sikre det mindre

fiskeris økonomi. At indføre gebyrer på de arter, som kystfiskerne til dels baserer deres økonomi

på, virker på FSK som et greb der er stik imod de politiske tanker om at sikre kystfiskeriet.

Ved indførsel af FKA fremgik det af bemærkningerne, at det skulle undersøges om der på sigt

skulle indføres et ressourcegebyr på hele fiskeriet.

Det virker mere rimeligt at finansiering til kon-

trol deles imellem de mange og de største fremfor at kystfiskerne skal holde for.

Med venlig hilsen

Hanne Lyng Winter, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

E-mail: [email protected], tlf.: 2810 9059

Aftale on ny regulering. 2005. LINK.