L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 219 Bilag 1
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPFRE

Koordineret med:

Sagsnr.: 1803288

Dok. nr.: 844719

Dato: 28-03-2019

NOTAT

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

klage- og erstatningsloven

1. Høring over lovforslaget

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. februar 2019 til 1. marts 2019 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation,

Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks Apote-

kerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk

Industri, Dansk IT

–

Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk

Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab

for Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Patientsikker-

hed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,

Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental

Laboratorier, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisati-

oner, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Nationale Videnskabs-

etiske Komité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Ergotera-

peutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske

Diætister, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtfor-

eningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Institut for

Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tand-

teknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsfor-

eningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen

SIND, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatnin-

gen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,

Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolog-

nævnet, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,

Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grøn-

land, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforenin-

gen, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Tand-

lægeforeningens Tandskadeerstatning, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Yngre Læger,

ÆldreForum og Ældresagen.

Udkastet til lovforslag har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.

2. Høringssvar og kommentarer

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra Patienterstatningen, Farma-

konomforeningen, Datatilsynet, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Ældreråd, Danske Seni-

orer, Danske Bioanalytikere, Tandlægeforeningen, Ældresagen, DSAM, Danske Selskab for

Patientsikkerhed, Lægeforeningen, Sundhed Danmark, Ansatte Tandlægers Organisation,

Danske Fysioterapeuter, Jordemoderforeningen, Praktiserende Tandlægers Organisation,

Pressegruppe ag Læger for et edre Su dhedsvæse , LAP,

Danske Patienter, DASAIM,

Dansk Erhverv, National Videnskabsetisk Komité (NVK), Dansk Selskab for Obstetrik og

Gynækologi, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk

Selskab for Medicinsk Uddannelse, Danske Handicaporganisationer, KL og Danske Regio-

ner.

FOA, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rigspolitiet, Psykolognævnet, Institut for Men-

neskerettigheder og Grønlands Selvstyre har meddelt, at de ikke har bemærkninger til

lovforslaget.

I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte

elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets kommentarer er

kursiverede.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Danske Ældreråd

oplyser, at foreningen finder de foreslåede tiltag gode.

DSR

oplyser, at foreningen med tilfredshed noterer sig, at lovforslaget efter foreningens

opfattelse tager hånd om yderligere tre initiativer fra tillidspakken fra januar 2018.

Tandlægeforeningen

anerkender og roser sundhedsministeren for at have handlet på de

anbringender, som sundhedssektoren har rejst vedrørende sundhedspersoners retssik-

kerhed og den generelle patientsikkerhed i den forbindelse.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

bifalder ønsket om at styrke læringsindsatsen og på

den måde bevare et højt niveau af kvalitet i sundhedsvæsenet til fordel for patient-

sikkerheden.

Danske Fysioterapeuter

vurderer, at lovforslagene, som skal udmønte flere af initiativerne

i tillidspakken, hver for sig og samlet set, vil gavne læringen i sundhedsvæsenet og styrke

patientsikkerheden.

Pressegruppen bag ”Læger for et bedre Sundhedsvæsen”

oplyser, at gruppen tidligere

(Dagens Medicin d. 12.2.2018) har fremlagt sin vurdering af, hvordan ministerens 8 initia-

tiver i Tillidspakke

å ko kretiseres, for at have e ha e for at påvirke tillide til

Styrelsen for Patientsikkerhed i den ønskede retning.

Gruppen oplyser derudover, at de især har påpeget behovet for et øget fokus på læring,

sikring af frontpersonalets retsstilling i et stærkt presset sundhedsvæsen, sikring af ind-

dragelse af de rigtige sundhedsfaglige kompetencer i vurderingen af sundhedspersoners

ageren

–

både i den retrospektive gennemgang af politianmeldelser, og fremadrettet i

vurderingen af tilsynssager mm. (sagkyndigsystemet m.v.) samt ikke mindst behovet for

nedsættelse af en ankeinstans for indgribende tilsynssanktioner.

Gruppen oplyser desuden, at de bifalder de tilgrundliggende tanker bag de til tillidspakken

relaterede afsnit i udkastet til lovforslag, men at de finder det stærkt tvivlsomt, om de

foreslåede ændringer med den konkrete udformning vil have den ønskede konsekvens for

det sundhedsfaglige frontpersonales tillid til styrelsen.

Side 2

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Danske Patienter

finder det væsentligt, at tilsynssystemet revideres på en måde, der både

imødekommer sundhedspersonalets bekymringer og sætter læring i højsædet, så kvalite-

ten fremadrettet forbedres. Foreningen mener, at størstedelen af initiativerne i det frem-

sendte lovforslag støtter op om dette. Foreningen mener dog samtidigt, at man med en-

kelte initiativer giver køb på det, tilsynet i bund og grund er til for

–

nemlig patienternes

retsstilling og tillid til sundhedssystemet.

DASAIM

påpeger, at der efter selskabets opfattelse ikke er tvivl om, at tilliden mellem de

sundhedsansatte og Styrelsen for Patientsikkerhed ikke er blevet genopbygget endnu, og

at der er behov for en række tiltag, såfremt tilliden skal genopbygges.

oplyser, at KL ikke finder høringsperioden rimelig.

Danske Regioner

oplyser, at de fin-

der den oprindeligt fastsatte høringsfrist yderst kritisabel.

Datatilsynet

henstiller, at Sundheds- og Ældreministeriet overvejer at tydeliggøre i be-

mærkningerne til lovforslaget, hvornår behandling af personoplysninger vurderes at være

nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller hvornår

behandling af personoplysninger vurderes at henhøre under offentlig myndighedsudøvel-

se.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de mange positive høringssvar og den

grundlæggende anerkendelse af, at flere af de foreslåede ændringer vil implementere den

såkaldte tillidspakke og derved styrke patientsikkerheden og sundhedspersoners retssik-

kerhed.

Sundheds- og Ældreministeriet har endvidere noteret sig, at flere høringsparter fortsat ikke

mener, at retssikkerheden vil blive styrket tilstrækkeligt med de foreslåede initiativer.

Sundheds- og Ældreministeriet beklager den korte høringsfrist.

I forhold til de foreslåede bestemmelser om behandling af personoplysninger er det Sund-

heds- og Ældreministeriet vurdering, at de kan vedtages inden for rammerne af databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, samt artikel 9, stk.

2, litra h, jf. artikel 9, stk. 3. Det er i den forbindelse ministeriets vurdering, at de foreslåede

behandlinger af personoplysninger er nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave i

samfundets interesse eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som de dataan-

svarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Det bemærkes, at behandlingen af per-

sonoplysninger i medfør af lovforslaget i øvrigt vil skulle ske i overensstemmelse med reg-

lerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om den

registreredes rettigheder i databeskyttelsesforordningens kapitel 3 og afsnit III i forslag til

databeskyttelsesloven, samt reglerne om behandlingssikkerhed i kapitel 4 i databeskyttel-

sesforordningen.

2.2. Bemærkninger til forslaget om Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn

2.2.1. Generelt om forslaget

Praktiserende Tandlægers Organisation

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

støtter

forslaget.

Danske Patienter

støtter ligeledes forslaget, som foreningen vurderer kan bi-

drage til forbedret patientsikkerhed.

Danske Regioner, Danske Fysioterapeuter

Sundhed Danmark

oplyser, at de er positive

over for forslaget.

Danske Bioanalytikere

oplyser, at foreningen bakker om forslaget.

Side 3

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

DSR

oplyser, at foreningen kan tilslutte sig forslaget.

Tandlægeforeningen

oplyser, at Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn længe har været efter-

spurgt.

DSAM

oplyser, at selskabet ser gode takter i at nedsætte Det Rådgivende Udvalg for Til-

syn.

Jordemoderforeningen

er enig i, at det er en god ide at nedsætte Det Rådgivende Udvalg

for Tilsyn, men mener ikke, at det er retvisende, at et sådant forum ikke medfører udgif-

ter, fordi deltagende arbejdsgivere og organisationer, der kommer til at deltage, kommer

til at afholde udgifterne.

LAP

mener, at udvalget er fint, så det sikres, at der er ekstern rådgivning.

Danske Patienter

støtter forslaget om at oprette Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, som

foreningen vurderer kan bidrage til forbedret patientsikkerhed.

Dansk Erhverv og KL

finder forslaget om at oprette rådgivende udvalg for tilsyn for posi-

tivt.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de mange positive høringssvar om det fore-

slåede Rådgivende Udvalg for Tilsyn. Det er Sundheds- og Ældreministeriet ambition, at

udvalget gennem dialog og læring skal medvirke til at øge tilliden og samarbejdet mellem

sundhedspersoner og sundhedsmyndighederne.

2.2.2. Sammensætning af Det Rådgivende Udvalg

Lægeforeningen

Dansk Selskab for Akutmedicin

mener, at det er væsentligt, at sund-

hedspersoners erfaringer med tilsyn inddrages, og at sundhedspersoner derfor skal re-

præsenteres i rådet.

Danske Patienter

ser meget positivt på, at der etableres et udvalg med en bred sammen-

sætning med blandt andet repræsentanter fra patient- og pårørendeorganisationer.

Dansk Erhverv

opfordrer til, at udvalget også får en privat repræsentation, foruden pati-

entorganisationer, kommuner, regioner og de faglige organisationer.

Lægeforeningen

oplyser, at foreningen gerne vil deltage i udvalget.

DSR, Tandlægefor-

eningen, Sundhed Danmark, Danske Fysioterapeuter, Praktiserende Tandlægers Organi-

sation

ønsker ligeledes at deltage i rådet.

Pressegruppen

bag ”Læger for et bedre Sundhedsvæsen”

er kritisk over for den foreslåe-

de sammensætning af rådet, fordi der ikke nævnes, at frontpersonalet, som efter grup-

pens opfattelse er helt centrale for at skabe forståelse for den praktiske virkelighed og

barrierer for læringen, skal være repræsenteret. Gruppen frygter, at der i praksis blot

bliver tale om endnu en bureaukratisk anordning, der ender som en tandløs kaffeklub for

Tordenskjolds soldater, som mødes et par gange årligt, mest fordi de skal, og bliver enige

o , at det går vel fi t ok , e reelt set

ikke foretager andet end meningsløst pseudo-

arbejde uden betydning for den praktiske virkelighed.

Det er efter Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse vigtigt, at Det Rådgivende Udvalg for

Tilsyn sammensættes med repræsentanter fra sundhedsvæsenets mangearte-

Side 4

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

de interessenter, herunder patientorganisationer, faglige organisationer og driftsherrerne.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at den foreslåede sammensætning afspejler dette.

Det bemærkes i den forbindelse, at sundhedspersoner efter ministeriets opfattelse vil være

repræsenteret gennem de respektive faglige organisationer.

Sundheds- og Ældreministeriet er dog enigt med Dansk Erhverv og finder det naturligt, at

private driftsherrer også er repræsenteret. Lovforslaget er rettet i overensstemmelse her-

med.

2.2.3. Opgaver for Det Rådgivende Udvalg

DSR

påpeger, at det er vigtigt, at udvalget også kan beskæftige sig med tendenser fra

tilsynssager og med styrelsens procedurer, der kan fremme en balance mellem hensynet

til patientsikkerheden og retssikkerhedshensynet hos de sundhedsprofessionelle.

Læge-

foreningen

forventer ligeledes, at rådgivningen af styrelsen om tilsynsmetoder og om

fremgangsmetoder omfatter tendenser fra tilsynssager og Styrelsen for Patientsikkerheds

praksis og procedurer med det formål at drage erfaringer og sikre den rette balance mel-

lem sundhedspersoners retssikkerhed og patientsikkerheden.

DSAM

oplyser, at selskabet

ikke mener, at forslaget i tilstrækkelig grad tilgodeser sundhedspersoners retssikkerhed,

når udvalget ikke får mulighed for at drøfte konkrete tilsynssager og diskutere Styrelsen

for Patientsikkerheds afgørelser.

Lægeforeningen

DSR

mener, at det er vigtigt, at udvalgets arbejde omfatter alle faser

af tilsynssagerne herunder politianmeldelser og straffesager.

Pressegruppen

bag ”Læger for et bedre Sundhedsvæsen”

finder det bekymrende at ud-

valget ikke må debattere eller få adgang til konkrete sager, og ej heller må drøfte eller

stille spørgsmålstegn ved Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser. Udvalget skal således

efter gruppens opfattelse udvinde og bidrage med læring ud fra nogle overordnede be-

tragtninger, løse rygter, personlige fornemmelser og må i øvrigt ikke fremsætte konkret

kritik af Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser. Gruppen finder, at mulighederne for at

uddrage konsekvensgivende læring med denne konstruktion forekommer ganske util-

strækkelige.

Gruppen foreslår således, at konkret tilsynspraksis og tilsynsafgørelser fremlægges i ud-

valget, hvilket efter gruppens opfattelse bør kunne ske i anonymiseret form.

Lægeforeningen

påpeger, at det ikke fremgår af forslaget, hvordan gode og dårlige ople-

velser med Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn indsamles og formidles til udvalget.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at hensigten med Det Rådgivende Udvalg for

Tilsyn er, at udvalget skal anvendes som et forum, hvor deltagerne rådgiver Styrelsen for

Patientsikkerhed om styrelsens tilsynsmetoder, fremgangsmåder, herunder drøfter gode

og dårlige oplevelser og kommer med anbefalinger til styrelsens fremtidige tilsyn, således

at Styrelsen for Patientsikkerhed drager læring af tilsynssagerne og tilsynsbesøg. Sund-

heds- og Ældreministeriet finder det naturligt, at udvalget i den forbindelse kan drøfte

tendenser fra tilsynssager og procedurer hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan frem-

me en balance mellem hensynet til patientsikkerhed og retssikkerhedshensynet hos de

sundhedsprofessionelle.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker i forhold til de foreslåede bemærkninger til be-

stemmelsen, at det

–

trods bemærkningerne om, at udvalget ikke foreslås at skulle drøfte

konkrete tilsynssager eller gives mulighed for at efterprøve Styrelsen for Patientsikkerheds

afgørelser

–

efter ministeriets opfattelse er naturligt, at drøftelserne på mø-

Side 5

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

derne, f.eks. efter anmodning fra en deltager, kan tage udgangspunkt i et konkret oplevet

sagsforløb eller hændelse, hvis der på baggrund af dette forløb kan uddrages generel læ-

ring til sundhedsvæsenet eller til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er dog fortsat afgø-

rende for Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse, at udvalget ikke skal sagsbehandle

eller forholde sig til konkrete sager.

Der er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke noget til hinder for, at udvalget

ud fra samme betragtninger kan drøfte generelle tendenser m.v. fsva. politianmeldelser.

Det skal ligeledes understreges, at der efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse af

hensyn til fortroligheden ikke skal drøftes konkrete personhenførbare patientforløb eller

tilsynssager.

2.2.4. Snitflader til andre råd og fora

DSR

mener, at det er væsentligt, at læringen fra tilsynssagerne overføres til den kliniske

praksis, og at Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn som et nyt element kan supplere styrelsens

øvrige læringsaktiviteter med fokus på den praksisnære læring. Foreningen mener imidler-

tid ikke, at der er helt klart, hvordan udvalget afgrænses over for den eksisterende Strate-

giske Følgegruppe for Det Risikobaserede Tilsyn.

Lægeforeningen

finder det ligeledes

uklart, hvordan det nye Rådgivende Udvalg for Tilsyn afgrænses i forhold til den eksiste-

rende Strategiske Følgegruppe for Det Risikobaserede Tilsyn.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

oplyser, at selskabet er i tvivl om, hvorvidt det rådgi-

vende udvalg erstatter det hidtidige Strategiske følgegruppe for tilsyn.

savner en nærmere afgrænsning af arbejdsområdet over for Fagligt Forum for Patient-

sikkerhed.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at Strategisk Følgegruppe alene følger det

sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder, dvs. det organisatoriske tilsyn. Det foreslå-

ede Rådgivende Udvalg for Tilsyn vil således have et bredere sigte, da udvalget også drøf-

ter det reaktive tilsyn med sundhedspersoner, individtilsynet. Strategisk Følgegruppe har

primært fokus på den metodiske tilgang og udvælgelse af risikoområder, mens det nye

Rådgivende Udvalg for Tilsyn primært har fokus på resultaterne af gennemførte tilsyn. Der

vil i forbindelse med etableringen af det Rådgivende Udvalg for Tilsyn skulle udarbejdes

kommissorium for udvalget, og det vil i den forbindelse efter ministeriets opfattelse være

naturligt at genbesøge kommissoriet for Strategisk Følgegruppe for at sikre, at de to fora

supplerer hinanden.

Sundheds- og Ældreministeriet kan fsva. angår KLs bemærkninger om afgrænsningen til

Fagligt Forum for Patientsikkerhed henvise til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det

blandt andet fremgår, at Fagligt Forum for Patientsikkerhed vil skulle bistå Styrelsen for

Patientsikkerhed med faglig sparring omkring læringsaktiviteter. Det gælder bl.a. sparring

til Styrelsen for Patientsikkerhed på det faglige niveau, faglig sparring til Styrelsen for Pati-

entsikkerheds publikationer, drøftelser af faglige resultater, f.eks. læringsaktiviteter, for-

slag til emner, der bør belyses på nationalt niveau og udveksling og drøftelse af aktuelle

emner på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

2.2.5. Udbredelse af læring

Det er efter

Lægeforeningen

opfattelse en forudsætning for at lykkes med Det Rådgivende

Udvalg for Tilsyn, at udvalget er opmærksomt på formidling af drøftelserne i udvalget, så

de kan bruges i den kliniske hverdag. Foreningen mener ikke, at det er nok, at udvalget

alene redegør for sin virksomhed i den årlige beretning, som nævnt i bemærk-

Side 6

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

ningerne til lovforslaget. Erfaringerne med udmeldinger fra Det Rådgivende Praksisudvalg

på klagesagsområdet er efter foreningens opfattelse ikke noget, der er gode erfaringer

med, da formidlingen fra Praksisudvalget efter foreningens opfattelse er vanskeligt at få

øje på.

Danske Fysioterapeuter

foreslår, at Det rådgivende Udvalg for Tilsyn formidler deres vi-

den og læring i kanaler i et andet format end referater, som sundhedspersoner kan opsø-

ge og følge.

Det er hensigten, at Styrelsen for Patientsikkerhed gennem drøftelser, råd og anbefalinger

fra udvalget og de deltagende organisationer skal uddrage læring om sine tilsynsmetoder

og fremgangsmåder samt om resultaterne fra tilsyn og læringsaktiviteter i den forbindelse.

Ministeriet har en forventning om, at udvalgets drøftelser og anbefalinger vil tjene til inspi-

ration for Styrelsen for Patientsikkerheds læringsaktiviteter til sundhedsvæsenets interes-

senter.

Sundheds- og Ældreministeriet har derudover en forventning om, at de deltagende organi-

sationer medvirker til udbredelse af læring i sundhedsvæsenet, og at organisationerne, i

det omfang der gennem drøftelser i udvalget kan uddrages læring til sundhedsvæsenets

interessenter, sundhedspersoner m.v. og ikke alene til Styrelsen for Patientsikkerhed, påta-

ger sig et ansvar for at udbrede disse erfaringer og læringspunkter til sine medlemmer m.v.

Udvalgets drøftelser og anbefalinger vil ligeledes kunne tjene til inspiration for Styrelsen

for Patientsikkerheds læringsaktiviteter til sundhedsvæsenets interessenter.

2.3. Bemærkninger til forslaget om Fagligt Forum for Patientsikkerhed

2.3.1. Generelt om forslaget

Danske Bioanalytikere

DSR

oplyser, at foreningerne bakker om, at Fagligt Forum for

Patientsikkerhed foreslås lovfæstet.

oplyser, at KL også bakker op om at lovfæste Fag-

ligt Forum for Patientsikkerhed.

Tandlægeforeningen

påpeger, at Fagligt Forum for Patientsikkerhed længe har været

efterspurgt.

DSAM

støtter oprettelse af et Fagligt Forum for Patientsikkerhed og håber, at Fagligt Fo-

rum for Patientsikkerhed kan være med til at betyde et skifte for Styrelsen for Patientsik-

kerhed, hvor fokus bliver på læring i sundhedsvæsenet frem for sanktioner.

Praktiserende

Tandlægers Organisation, Farmakonomforeningen

Dansk Selskab for Patientsikker-

hed

støtter ligeledes forslaget. Dansk Selskab for Patientsikkerhed mener, at Fagligt Forum

for Patientsikkerhed vil dække behovet for erfaringsudveksling og sparring om sikkerheds-

udfordringer og løsninger på tværs af behandlingssteder, der blev adresseret i selskabets

rapport om optimering af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser, som er vedlagt

selskabets høringssvar. Selskabet mener desuden, at forslaget er i tråd med selskabets

anbefaling om det lærende system og patientsikkerhedskulturen i sundhedsvæsenet, hvor

der ønskes national udbredelse af succesfulde og effektive projekter ift. patientsikkerhed,

som også er vedlagt selskabets høringssvar.

Sundhed Danmark

Danske Fysioterapeuter

er positive over for forslaget.

Jordemoderforeningen

oplyser, at foreningen finder, at det er en god idé at nedsætte et

Fagligt Forum for Patientsikkerhed

Side 7

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

LAP

mener, at det kan være en fordel at oprette Fagligt Forum, men at foreningen ser

dette som en forberedende øvelse til at nedlægge regionerne.

Danske Patienter

vurderer, at Faglig Forum for Patientsikkerhed er et meget relevant

forum, og at der ved at lovfæste ordningen fremadrettet sikres en relevant sparring med

henblik på opretholdelse eller forbedring af patientsikkerheden.

DASAIM

hilser oprettelsen af et Fagligt Forum for Patientsikkerhed velkomment.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de mange positive høringssvar om den fore-

slåede lovfæstelse af Fagligt Forum for Patientsikkerhed. Det er ambitionen, at Fagligt

Forum for Patientsikkerhed fortsat skal medvirke til, at Styrelsen for Patientsikkerhed som

myndighed med ansvar for national udbredelse af læring inden for sundhedsvæsenet i

videst muligt omfang opsamler og videreformidler viden til hele sundhedsvæsenet med

henblik på, at alle sundhedsvæsenets parter tager ved lære af de fejl, der sker i sundheds-

væsenet.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at den foreslåede lovfæstelse af Fagligt Forum

for Patientsikkerhed er uafhængigt af regeringens forslag om at nedlægge regionerne som

foreslået i regeringens udspil til en sundhedsreform.

2.3.2. Sammensætningen af forummet

Danske Patienter

ser positivt på, at forummet skal bestå af en bred sammensætning af

interessenter på sundhedsområdet, herunder repræsentanter fra patient- og pårørende-

organisationer.

Danske Seniorer

mener, at sammensætningen af og mandatet for Fagligt Forum for Pati-

entsikkerhed bør overvejes, og at ældre patienters særlige behov bør tilgodeses ved ud-

pegning af medlemmer til forummet.

Dansk Selskab for Akutmedicin

mener, at det bør sikres, at sundhedspersoner repræsen-

teres i Fagligt Forum for Patientsikkerhed.

Tandlægeforeningen

Lægeforeningen

oplyser, at de gerne deltager i arbejdet i Fagligt

Forum for Patientsikkerhed.

DSR

oplyser, at foreningen lægger stor vægt på, at sygeplejersker fra alle dele af sund-

hedsvæsenet kan komme med deres bidrag fra praksis til styrelsens virksomhed med læ-

ringsaktiviteter, og at foreningen derfor har en klar forventning om, at DSR er repræsente-

ret i Fagligt Forum for Patientsikkerhed.

Farmakonomforeningen

opfordrer til, at der fortsat vil være et kraftigt fokus på sikker

håndtering af medicin, da det i høj grad er der, hvor fejlene sker. Farmakonomforeningen

opfordrer også til, at farmakonomer repræsenteres i Fagligt Forum for Patientsikkerhed,

fordi farmakonomer er specialister i at håndtere medicin og arbejder dagligt med medicin-

sikkerhed i kommuner, på sygehusapoteker og på landets apoteker, og fordi erfaring ifølge

foreningen viser, at farmakonomer har en positiv indvirkning på at sikre en bedre håndte-

ring af medicin.

Patienterstatningen

tilbyder ligeledes

at deltage i ar ejdet i Fagligt Foru for Patie tsik-

kerhed , fordi Patie terstat i ge ka idrage ed ge erel vide fra deres data ase over

afgjorte sager om patienterstatningssager på 150.000 sager. Desuden har Patienterstat-

Side 8

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

ningen de senere år deltaget i forskellige forskningsprojekter om patientsikkerhed.

Sundhed Danmark

oplyser, at organisationen pt. er repræsenteret i Fagligt Forum for

Patientsikkerhed, og at organisationen fortsat ønsker at være det.

Praktiserende Tandlæ-

gers Organisation

oplyser ligeledes, at de ønsker at deltage i forummet.

Danske Fysioterapeuter

foreslår, at Styrelsen for Patientsikkerhed sikrer det brede udsnit

og inddrager alle interessenter i praksissektoren, herunder repræsentanter for de prakti-

serende fysioterapeuter.

Jordemoderforeningen

oplyser, at foreningen ikke ser, at forslaget sikrer, at dette forum

kan have en bredde, der er retvisende i alle sammenhænge. Foreningen foreslår mulighe-

den for ad hoc-inddragelse af relevante organisationer.

Pressegruppen

bag ”Læger

for et bedre Sundhedsvæsen”

oplyser, at gruppen har samme

bekymringer for sammensætningen af Fagligt forum for Patientsikkerhed som for Det

Rådgivende Udvalg. Gruppen mener, at fraværet af klinisk arbejdende læger er slående,

og at man derved risikerer, at eventuelle læringsrettede tiltag slet ikke når ud i den virkeli-

ge verden eller simpelthen ikke er reelt implementerbare.

Det er hensigten, at Fagligt Forum for Patientsikkerhed skal bistå Styrelsen for Patientsik-

kerhed med faglig sparring om læringsaktiviteter. Det er efter Sundheds- og Ældreministe-

riets opfattelse vigtigt, at Fagligt Forum for Patientsikkerhed i den forbindelse sammen-

sættes af repræsentanter fra relevante myndigheder og organisationer efter Styrelsen for

Patientsikkerheds nærmere bestemmelse. Den foreslåede sammensætning giver efter

Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse stor fleksibilitet og derved Styrelsen for Patient-

sikkerhed mulighed for at inddrage enhver interessent kontinuerligt eller ad hoc.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at det er væsentligt, at sundhedspersoner er

repræsenteret i Fagligt Forum for Patientsikkerhed. Ministeriet kan i den forbindelse henvi-

se til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3, hvoraf det om sammensætningen blandt

andet fremgår, at det forudsættes, at:

”Fagligt Foru for Patie tsikkerhed også fre over

vil have en bred sammensætning med fokus på at inddrage repræsentanter med klinisk

praksis samt indsigt i kommunens eller regionens arbejde med patientsikkerhed, projekter

og aktuelle problemstillinger. Den foreslåede bestemmelse giver styrelsen mulighed for

konkret at sammensætte Fagligt Forum for Patientsikkerhed på en måde, så der også

fre over sikres e releva t faglig sparri g”.

Det følger således af de foreslåede bemærk-

ninger, at der vil kunne inddrages klinisk personale. De deltagende organisationer kan

således indstille medlemmer med klinisk erfaring til at sidde i udvalget, så udvalget bliver

så repræsentativt som muligt.

Sundheds- og Ældreministeriet har imidlertid i lovforslagets bemærkninger præciseret, at

Fagligt Forum også kan består af repræsentanter fra faglige organisationer.

2.3.3. Formidling af læring

Danske Fysioterapeuter

foreslår, at Fagligt Forum for Patientsikkerhed formidler deres

viden og læring i kanaler i et andet format end referater, som sundhedspersoner kan op-

søge og følge.

Styrelsen for Patientsikkerhed benytter en række kanaler til læringsprodukter. Der vil ligge

referater fra udvalgets møder, men det er forventningen, at konkrete læringsaktiviteter

udformes ud fra den mest hensigtsmæssige kanalstrategi for det enkelte tiltag.

Side 9

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

2.3.4. Snitflader til andre udvalg

savner en nærmere afgrænsning af arbejdsområdet over for Det Rådgivende Udvalg for

Tilsyn.

Sundheds- og Ældreministeriet kan henvise til lovforslagets bemærkninger om Det Rådgi-

vende Udvalg for Tilsyn, hvoraf det blandt andet fremgår at Det Rådgivende Udvalg for

Tilsyn skal anvendes som et forum, hvor deltagerne rådgiver Styrelsen for Patientsikkerhed

om styrelsens tilsynsmetoder, fremgangsmåder, herunder drøfter gode og dårlige oplevel-

ser og kommer med anbefalinger til styrelsens fremtidige tilsyn, således at Styrelsen for

Patientsikkerhed drager læring af tilsynssagerne og tilsynsbesøg.

Ministeriet kan yderligere oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyns- og læringsakti-

viteter supplerer hinanden idet, der er tale om to forskellige metoder til at fremme patient-

sikkerheden. Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn vil have primært fokus på at følge styrelsens

tilsynspraksis, mens Fagligt Forum for Patientsikkerhed vil have særligt fokus på at drøfte,

hvilke indsatser og initiativer, der mest hensigtsmæssigt igangsættes for at sikre patient-

sikkerheden.

Ved udformningen af kommissorier for de to udvalg vil det blive sikret, at de to udvalg

supplerer hinanden.

2.4. Bemærkninger til forslaget om øget beskyttelse af personer ved rapportering af util-

sigtede hændelser

2.4.1. Generelt om forslaget

Danske Bioanalytikere

oplyser, at foreningen bakker om forslaget om den øgede beskyt-

telse ved rapportering af utilsigtede hændelser.

DSR

oplyser, at foreningen anser forslaget om at udvide den beskyttede personkreds ved

rapportering af utilsigtede hændelser som en præcisering af gældende ret, der må forven-

tes at blive modtaget positivt af de sundhedsprofessionelle i praksis.

Danske Fysioterapeuter

oplyser, at det er meget positivt, at personkredsen og beskyttel-

sen foreslås udvidet.

finder ligeledes den foreslåede udvidelse af beskyttelsen for posi-

tiv.

Tandlægeforeningen

finder forslaget om at udvide den beskyttede personkreds ved rap-

portering af utilsigtede hændelser for glædeligt.

DSAM

bifalder, at der fastsættes klare retlige rammer for begrænsning i anvendelsen af

rapporterede utilsigtede hændelser.

Praktiserende Tandlægers Organisation

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

støtter

forslaget. Dansk Selskab for Patientsikkerhed mener, at en sådan øget beskyttelse vil nære

udviklingen af mere åbenhed og styrke det lærende system og patientsikkerhedskulturen i

sundhedsvæsenet.

Danske Regioner

oplyser, at Danske Regioner overordnet støtter for-

slaget.

Lægeforeningen

oplyser, at foreningen er meget tilfreds med, at der fastsættes entydige

og klare retlige rammer for begrænsningen af anvendelsen af rapporterede utilsigtede

hændelser ved at udvide den gældende beskyttelse til også at omfatte personer, der

fremgår af rapporteringen.

Jordemoderforeningen

roser sikringen af øget beskyttelse af personale, der indgår i rap-

Side 10

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

portering af utilsigtede hændelser og fejl i Sundhedsvæsenet.

Pressegruppen

bag ”Læger for et bedre Sundhedsvæsen”

mener, at beskyttelse af sund-

hedspersoner fra ansættelsesmæssige konsekvenser, tilsynssanktioner og retsforfølgelse

på baggrund af indberetninger af utilsigtede hændelser i den aktuelle situation er et rele-

vant forsøg på at sikre læringen i sundhedsvæsenet og imødegå den eksisterende mistillid

og frygt for tilsynssanktioner og retsforfølgelse.

DASAIM

hilser en øget beskyttelse af personer ved rapportering af utilsigtede hændelser

velkommen.

Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse

finder det betrykkende, at både den, der indbe-

retter, og fremover også de i casen indgående personer er beskyttede mod disciplinære

sanktioner som følge af rapportering af utilsigtede hændelser.

Danske Patienter

mener, at det af hensyn til læring af utilsigtede hændelser er vigtigt, at

sundhedspersoner ikke frygter for sanktioner på baggrund af indberetning af utilsigtede

hændelser, hvorfor foreningen er glad for den beskyttelse mod selvinkriminering, der

efter foreningens opfattelse ligger i den nuværende ordning.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de mange positive høringssvar om den fore-

slåede udvidelse af beskyttelsen ved rapportering af utilsigtede hændelser. Sundheds- og

Ældreministeriet ønsker at styrke læring i sundhedsvæsenet, og det er Sundheds- og Æl-

dreministeriet forventning, at en øget beskyttelse af både de personer, der rapporterer og

som indgår i en rapportering, kan bidrage dertil.

2.4.2. Forholdet til patientsikkerheden

Danske Patienter

oplyser, at foreningen har forståelse for den foreslåede udvidelse af

ordningen, men at det skaber bekymring, at beskyttelsen af sundhedspersonalet sættes

over patientsikkerheden

–

og at særligt grelle sager, der indberettes som utilsigtede hæn-

delser, bliver fredet fra indgriben, som ellers ville kunne afværge lignende situationer

fremadrettet.

LAP

oplyser, at foreningen ikke ser det som en øget sikkerhed af personer at slette kravet

om patientsamtykke inden udveksling eller indhentning af oplysninger fra patientjourna-

ler, men at det tværtimod giveret hul i patienternes retssikkerhed.

Der er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke et modsætningsforhold mellem

patientsikkerhed og øget beskyttelse ved rapportering af utilsigtede hændelser. Rapporte-

ring af utilsigtede hændelser er efter ministeriets opfattelse et væsentligt element i læ-

ringsindsatsen i sundhedsvæsenet og dermed øget patientsikkerhed.

Det står ikke Sundheds- og Ældreministeriet klart, hvilket samtykkekrav, LAP henviser til.

Det er imidlertid ikke ministeriets opfattelse, at den foreslåede øgede beskyttelse forringer

patienternes retssikkerhed.

2.4.3. Barrierer for læring af utilsigtede hændelser

Pressegruppen

bag ”Læger for et bedre Sundhedsvæsen”

mener, at forslaget vil besvær-

liggøre behandlingen af UTH-er lokalt, eftersom både ledelsens og de involveredes bidrag i

arbejdet med sagerne er væsentligt, og at det kan vanskeliggøre denne proces, hvis identi-

tet skal holdes skjult for lokale ledelser.

Side 11

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Gruppen oplyser, at de i den aktuelle situation støtter forslaget, men at de ville ønske, at

det ikke var nødvendigt, og at de havde foretrukket en grundlæggende anden tilgang til

straf og læring i sundhedsvæsenet, der overflødiggjorde dette tiltag.

Danske Regioner bemærker i forhold til adgangen til utilsigtede hændelser, at det efter

Danske Regioners opfattelse bør være muligt at samle relevante personer til gennemførel-

se af en dyberegående analyse for at sikre bedst mulig læring, og at muligheden forhin-

dres, hvis identiteten af involveret sundhedspersonale kun må være kendt af relevante

sagsbehandlere, da det i nogle tilfælde kræver, at de involverede mødes for at kunne

afdække de mere komplekse og alvorlige hændelser

–

eksempelvis hændelser der går på

tværs af flere sektorer.

Et grundlæggende princip og en væsentligt forudsætning for et velfungerende system med

utilsigtede hændelser er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse fortrolighed og

sanktionsfrihed. Det er således efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse helt afgø-

rende at sikre, at hverken den, der rapporterer eller rapporteres om, på baggrund af selve

rapporteringen kan udsættes for eksempelvis tjenstlige sanktioner. Af samme grund finder

ministeriet det hensigtsmæssigt, at oplysningerne kun i yderst sjældne tilfælde kan tilgå

den administrative ledelse.

Sundheds- og Ældreministeriet har i lovforslaget bemærkninger præciseret den nærmere

adgang og personkreds. Følgende fremgår nu af lovforslagets almindelige bemærkninger:

”Forslaget vil edføre e egræ s i g i adga ge til at videregive og a ve de oplysnin-

gerne internt i organisationen.

Forslaget vil indebære, at oplysninger om identiteten af sundhedspersoner, der indgår i en

rapporteret utilsigtede hændelser alene må videregives til den kreds af personer, der i

samme kommune og region er ansat til at varetage opgaver med utilsigtede hændelser,

f.eks. kvalitetsmedarbejdere og såkaldte risk managere. Det vil således alene være perso-

ner, der har den praktiske opgave med at modtage, gennemse og iværksætte analyser af

rapporteringerne, og ansatte, der inddrages som kompetencepersoner i forbindelse med

konkrete analyser af visse rapporteringer, der kan modtage oplysningerne. Videregivelsen

af oplysninger om identiteten af sundhedspersonerne vil kun være berettiget, hvis videre-

givelsen konkret er nødvendig for, at den person, der skal modtage oplysningerne, kan

varetage arbejdet med at modtage, registrere eller analysere en hændelse. Det vil være i

strid med den særlige tavshedspligt, hvis oplysninger om identiteten af sundhedspersoner

videregives i videre omfang end det er nødvendigt for varetagelsen af den pågældende

opgave, uanset om anvendes sker af personer inden for samme myndighed. Der skal såle-

des altid ved hver enkelt tilfælde ske en vurdering af, om videregivelsen af oplysninger om

identiteten af sundhedspersoner er nødvendig for den person, der skal modtage oplysnin-

gerne. I praksis vil bestemmelsen betyde, at videregivelsen af oplysninger om identiteten af

sundhedspersoner til f.eks. den politiske eller administrative ledelse i en region eller kom-

mune derfor yderst sjældent vil være berettiget, da denne videregivelse af oplysninger om

identiteten af sundhedspersoner sjældent vil være nødvendig for dette ledelsesniveaus

overordnede arbejde med patientsikkerhed.

Det bemærkes, at begrænsningen i videregivelsen til eksterne, eksempelvis patienter m.v.

efter den gældende bestemmelse i § 201, stk. 1, fortsat vil finde anvendelse. Det betyder

blandt andet, at oplysninger om identiteten af en person, der indgår i en rapporteret util-

sigtet hændelse ikke må videregives til uvedkommende. Oplysningerne vil som følge af, at

de er fortrolige, ikke være omfattet af adgangen til at få aktindsigt i disse efter offentlig-

hedsloven, hvorefter pligten til at give aktindsigt er begrænset af særlige be-

Side 12

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

stemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov, jf. § 35. Den registrerede har som følge af

bestemmelsen heller ikke indsigtsret i rapporteringssystemet efter databeskyttelsesloven,

jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 3. Hverken sundhedspersoner, patienter eller andre,

der ved en rapportering efter § 198 måtte være registreret oplysninger om, har således

indsigtsret i oplysningerne.

Bestemmelsen hindrer også f.eks. en patient i via indsigtsretten i en sundhedspersons rap-

portering at få oplysninger, som af patienten vil kunne anvendes i forbindelse med en

eventuel klage- og erstatningssag. En patient har derimod samme muligheder som hidtil

for at klage eller søge erstatning for en skade påført i forbindelse med behandling. Be-

stemmelsen ændrer således ikke ved den nuværende klage- og erstatningsadgang.

Hertil kommer, at en sundhedsperson m.v. ikke via indsigtsretten kan få kendskab til, om

en patient eller pårørende har rapporteret en utilsigtet hændelse, som sundhedspersonen

har været involveret i. Bestemmelsen udelukker ikke en berettiget videregivelse af oplys-

ninger om enkeltpersoner. Der vil således kunne videregives oplysninger om enkeltperso-

ner, når det sker som et nødvendigt led i regionens og kommunens varetagelse af opgaver

efter § 198, stk. 1, til brug for forbedring af

patie tsikkerhede .”

2.4.4. Information om mulighed for indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed

Danske Patienter

er enige i, at det vil være fornuftigt med en kodificering af praksis som

sikrer helt rene linjer i UTH-systemet, således at dette udelukkende er til af læringshensyn,

og mener, at der med vedtagelsen skal følge en massiv informationsindsats

–

rettet både

mod personale, patienter og pårørende

–

som sikrer, at hændelser som umiddelbart bør

kunne medføre sanktioner af den ene eller anden art, bliver indberettet til ledelsen

og/eller Styrelsen for Patientsikkerhed på anden vis.

Foreningen opfordrer derfor til, at det af de steder, man kan indberette utilsigtede hæn-

delser, fremgår tydeligt, at man skal indgive en bekymringshenvendelse, hvis man har

været vidne til noget, som man mener bør kunne føre til sanktionering

–

herunder for

eksempel inkompetence, kriminelle handlinger m.m.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at den gældende og den foreslåede beskyttelse

ved rapportering af utilsigtede hændelser ikke medfører sanktions- eller ansvarsfrihed for

selve handlingen, men derimod at selve rapporteringen ikke kan danne grundlag for even-

tuelle sanktioner. En sundhedsperson vil således fortsat kunne sanktioneres for fejl og

forsømmelser, hvis ledelsen eller myndigheder på anden måder bliver opmærksomme på

disse forsømmelser, f.eks. gennem underretninger, klager m.v.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at denne forskel med fordel kan fremgå af Styrel-

sen for Patientsikkerheds hjemmeside.

2.4.5. Databeskyttelsesretlige bemærkninger

Datatilsynet

gør opmærksom på, at personoplysninger, der udveksles på tværs af enheder

eller afdelinger inden for samme myndighed, forvaltning eller virksomhed, ikke efter de

databeskyttelsesretlige regler udgør en videregivelse i lovens forstand. På den baggrund

henstiller Datatilsynet, at Sundheds- og Ældreministeriet overvejer, hvorvidt der faktisk er

tale om en videregivelse i databeskyttelsesretlig forstand.

Sundheds- og Ældreministeriet er bekendt med, at den interne anvendelse og udveksling

ikke i databeskyttelsesretlig henseende udgør en videregivelse. Ministeriet er dog af den

opfattelse, at almindelig sprogbrug og sproglig forståelse tilsiger, at der med videregivelse

også forstås, at oplysninger udveksles mellem forskellige personer og enheder

Side 13

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

internt i en organisation. Ministeriet har præciseret forskellen med den interne videregivel-

se/anvendelse og videregivelse til eksterne i lovforslagets bemærkninger.

2.5. Bemærkninger til forslaget om krav om instrukser

2.5.1. Generelt om forslaget

Lægeforeningen,

som har deltaget i arbejdsgruppen om instrukser i sundhedsvæsenet,

støtter det foreslåede krav om relevante og nødvendige instrukser.

Praktiserende Tand-

lægers Organisation

støtter ligeledes det foreslåede krav.

Pressegruppen bag ”Læger for et bedre Sundhedsvæsen”

påpeger, at eksistensen af

instrukser ikke i sig selv løser ret meget andet end at lette juristernes arbejde i tilfælde af

fejl. Gruppen oplyser, at det er gruppens erfaring, at de eksisterende instrukssystemer i

sundhedsvæsenet i forvejen ikke fungerer godt, blandt andet fordi der er for mange in-

strukser i sundhedsvæsenet, og fordi instrukser ofte bliver for forsimplede til, at de bliver

rigtig anvendelige i praksis. Gruppen oplyser, at der efter gruppens opfattelse er en bety-

delig risiko for at instrukserne mere vil tjene en juridisk gardering af driftsherren end at

bidrage til konkret patientsikkerhed.

DASAIM

ønsker øget fokus på omfang, kvalitet og antal instrukser samt ansvarsfordeling,

og at dette arbejde gøres i dialog med relevante organisationer.

Dansk Erhverv

oplyser, at organisationen anerkender behovet for instrukser, som også gør

sig gældende i instruksbegrebet, som er beskrevet i vejledning om udfærdigelse af instruk-

ser.

Praktiserende Tandlægers Organisation

støtter, at kravet om instrukser påhviler ejeren af

klinikken.

Danske Regioner

understreger, at regionerne og hospitalerne allerede i dag har fokus på

at udfærdige og opretholde relevante og dækkende instrukser.

Danske Regioner

påpeger, at eteg else su dhedsfaglige i strukser er a

vendt i lov-

forslaget,

e s der i selve lov este

else er a ve dt eteg else i strukser . Da ske

Regioner finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at betegnelsen også anvendes i loven og

ikke kun i bemærkningerne, hvis det er hensigten, at der alene skal være lovkrav om

sundhedsfaglige instrukser.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at instrukser er et væsentligt element i

at sikre patientsikkerheden på behandlingssteder, blandt andet ved at fastsætte retnings-

linjer for ansvars- og kompetencefordelingen mellem sundhedspersoner, kliniske retnings-

linjer og vejledninger, arbejdsgange m.v. Sundheds- og Ældreministeriets er enigt i anbefa-

lingerne fra den arbejdsgruppe om instrukser og ansvarsforhold i patientbehandlingen,

som Styrelsen for Patientsikkerhed i februar 2018 på sundhedsministerens foranledning

nedsatte. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det foreslåede krav om

instrukser i høj grad afspejler arbejdsgruppens anbefalinger.

Sundheds- og Ældreministeriets kan oplyse, at der efter lovforslaget med begrebet instruk-

ser forstås ledelsesmæssige forskrifter for, hvordan ansatte autoriserede sundhedsperso-

ner og andet sundhedsfagligt personale skal forholde sig under givne omstændigheder, og

at instrukser kan være af enten organisatorisk eller faglig karakter, det vil sige omhandle

ansvars- og kompetencefordeling mellem sundhedspersoner eller beskrive kliniske proce-

durer for korrekt faglig behandling, det vil sige arbejdsgange og -processer ved undersø-

gelse, behandling og pleje. Ministeriet har tilrettet det ene sted i bemærknin-

Side 14

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

gerne,

hvor eteg else ”su dhedsfaglige i strukser” er a ve dt, så der ale e a ve des

eteg else ”i strukser”.

2.5.2. Risiko for øget bureaukrati

Tandlægeforeningen

mener, at instrukser er endnu en administrativ byrde, idet der ikke

findes belæg eller saglig dokumentation for, at der i tandlægepraksis er noget vundet ved

at beskrive flere procedurer. Foreningen mener, at det

–

såfremt forslaget fastholdes

–

kraftigt bør overvejes at niveauopdele denne yderligere administrative byrde, så den mål-

rettes, hvor dette specifikt beskrevet forventes at gøre gavn. Foreningen mener ikke, at

forslaget ste

er overe s ed regeri ge s regelfore kli gsprogra .

DSAM

anerkender, at man i almen praksis er ansvarlig for i et vist relevant omfang at

forholde sig til ansvarsfordelingen i klinikkerne via opretholdelse af instrukser. Selskabet

påpeger dog, at det er et problem, som klinikkerne allerede i dag bruger uforholdsmæssig

meget tid på at indrette sig og sikre sig mod tilsynssager. Selskabet mener, at der allerede

i dag er alt for meget bureaukrati, som ikke bare er dyrt men også går ud over servicen og

kvaliteten i det borgernære sundhedsvæsen og fører til defensiv medicin.

Selskabet anbefaler, at dette nøje bør tages med i overvejelserne, når Styrelsen for Pati-

entsikkerhed i bekendtgørelse skal fastsætte de nærmere krav til hvilke områder og for-

hold, som instrukserne skal forholde sig til.

Dansk Erhverv

oplyser, at organisationen er bekymret for, at kravet om de foreslåede

obligatoriske instrukser vil betyde en væsentlig bureaukratisk byrde for det enkelte be-

handlingssted, såfremt dette indføres på samtlige behandlingssteder. Dansk Erhverv oply-

ser samtidigt, at der allerede efter autorisationsloven er krav om en virksomhedsansvarlig

læge/tandlæge på det enkelte behandlingssted, så forslaget om at indføre lovpligtige

instrukser på samtlige behandlingssteder uden at skele til graden af sundhedsfaglige op-

gaver, der udføres på det enkelte sted, vil organisationen opfattelse være en bekymrende

administrativ byrde.

Danske Regioner

bemærker, at lovpligtige instrukser vil være med til at øge den admini-

strative arbejdsbyrde, og at det efter Danske Regioners opfattelse derfor vil være nødven-

digt at tage højde for det øgede ressourceforbrug, da det vil tage ressourcer fra den kon-

krete patientbehandling.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at instrukser er et væsentligt element i

at sikre patientsikkerheden på behandlingssteder, men ministeriet er samtidigt enigt i, at

der ikke i unødigt omfang bør være krav om obligatoriske instrukser. Sundheds- og Ældre-

ministeriet har en forventning om, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med ud-

stedelse af de nærmere regler om kravet lader disse betragtninger indgå i arbejdet.

2.5.3. Forholdet til anbefalingerne fra arbejdsgruppen om instrukser

Danske Fysioterapeuter

finder det meget positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet har

tilsluttet sig anbefalingerne fra arbejdsgruppen om instrukser og ansvarsforhold i patient-

behandlingen, og at der nu ved lov foreslås fastsat udtrykkeligt krav om driftsherrers pligt

til at udfærdige instrukser, hvor det er relevant og nødvendigt.

Pressegruppen bag ”Læger

for et bedre Sundhedsvæsen”

mener ligeledes, at ministeren følger de foreslåede anbefa-

lingerne fra udvalget vedrørende instrukser og anerkender ønsket om at understøtte pati-

entsikkerheden ved at have klare aftaler om ansvarsfordelingen og sikre klare forholdsreg-

ler til håndteringen af spidsbelastninger og samtidighedskonflikter.

Danske Patienter

vurderer, at anbefalingerne fra arbejdsgruppen om instrukser og an-

Side 15

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

svarsforhold vil kunne udgøre et godt og vigtigt arbejdsredskab med henblik på at sikre og

understøtte patientsikkerheden, og at foreningen overordnet er enig i arbejdsgruppens

anbefalinger, herunder at de enkelte behandlingssteders instrukser skal udarbejdes kon-

kret og individuelt, så enhver instruks forholder sig til de aktuelle forhold.

Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse

oplyser, at selskabet er enigt i anbefalingerne

fra arbejdsgruppen om instrukser og anerkender, at der nu lægges op til, at regler fastsæt-

tes ved lov med driftsherrens pligt til at lave instrukser. Selskabet mener dog ikke, at in-

strukser kan prioriteres uden ressourcer.

Dansk Erhverv

finder det afgørende at følge arbejdsgruppens anbefalinger om, at det er

vigtigt, at der ikke skal være krav om detaljerede organisatoriske instrukser samt at kravet

vedrørende instrukser af patientmæssig betydning bliver for overordnede forhold, således

at der også sikres et ledelsesrum på det enkelte behandlingssted.

DSR

påpeger, at forslaget om instrukser følger afrapporteringen af arbejdsgruppen om

instrukser og ansvarsforhold i patientbehandlingen, som foreningen har deltaget i, men at

arbejdsgruppen imidlertid anbefalede, at den bemyndigelsen til at fastsætte nærmere

regler, udstedes til sundhedsministeren og ikke Styrelsen for Patientsikkerhed, som er

forslået i udkastet til lovforslag.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

anerkender, at Sundhedsstyrelsen

[Styrelsen for Pati-

entsikkerhed]

har lyttet til den faglige ekspertise i den arbejdsgruppe, som sundhedsmini-

steren nedsatte som en del af tillidspakken fra januar 2018, og på den baggrund har fore-

slået et krav om instrukser i loven.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i anbefalingerne fra den arbejdsgruppe om instruk-

ser og ansvarsforhold i patientbehandlingen, som Styrelsen for Patientsikkerhed i februar

2018 på sundhedsministerens foranledning nedsatte. Det er Sundheds- og Ældreministeri-

ets opfattelse, at det foreslåede krav om instrukser i høj grad afspejler arbejdsgruppens

anbefalinger.

2.5.4. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse

Lægeforeningen

opfordrer til, at bemyndigelsen

–

i overensstemmelse med arbejdsgrup-

pens anbefalinger

–

udstedes til sundhedsministeren for blandt andet at sikre tæt sam-

menhæng og koordinering i forhold til de øvrige arbejdsgrupper om medhjælp og journal-

føring, som sundhedsministeren har nedsat, og ikke til Styrelsen for Patientsikkerhed, som

er forslået i udkastet til lovforslag.

DSR, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, KL og Danske

Regioner

er af samme opfattelse.

Ansatte Tandlægers Organisation

finder, at bemyndigelsen til Styrelsen for Patientsikker-

hed til at fastsætte de specifikke regler er meget bred, men at bemærkningerne i en vis

udstrækning kompenserer for dette. Reglerne og kravet om udarbejdelse af instrukser skal

efter organisationens opfattelse flugte med den reelle risiko for patienten således, at lavri-

sikoområder ikke som følge af generelle regler skal afsætte ressourcer til udformning og

vedligeholdelse af instrukser, der ikke har reel betydning i forhold til patientsikkerheden

og dermed er unødvendige.

Praktiserende Tandlægers Organisation

accepterer forslaget om, at Styrelsen for Patient-

sikkerhed kan fastsætte nærmere regler, og ønsker at tandlægefagets udøvere inddrages i

dette arbejde. Kravet om obligatoriske instrukser bør efter organisationens opfattelse

holdes på et minimum.

Side 16

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Praktiserende Tandlægers Organisation

påpeger i samme forbindelse, at flere klinikker er

ejet af kæder og investorer, og at det i den forbindelse kan skabe problemer, hvis ikke-

tandlæger skal udfærdige instrukser.

Sundheds- og Ældreministeriets er opmærksomt på, at arbejdsgruppen om instrukser og

ansvarsforhold i patientbehandlingen anbefalede, at bemyndigelsen til at fastsætte nær-

mere regler om instrukskravet gives til sundhedsministeren og ikke

–

som foreslået

–

til

Styrelsen for Patientsikkerhed. Ministeriet har ligeledes noteret sig, at flere høringsparter

har påpeget dette. Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at bemyndigelsen bør gives til

Styrelsen for Patientsikkerhed, da styrelsen besidder de rette og nødvendige sundhedsfag-

lige kompetencer og nærmere indsigt i den kliniske hverdag. Sundheds- og Ældreministeri-

et har fuld tillid til, at Styrelsen for Patientsikkerhed formår at sikre sammenhæng og at

inddrage relevante interessenter i forbindelse med udstedelse af forskriften.

2.5.5. Retsvirkning af manglende instrukser

Danske Fysioterapeuter

finder det positivt, at der fastsættes bestemmelse om retsvirk-

ningen af manglende efterlevelse af instrukskravet skal have for driftsherren.

Danske Patienter

påpeger, at der ikke ses at være taget stilling til retsvirkningen af mang-

lende efterlevelse af instrukskravet.

Sundheds- og Ældreministeriet kan henvise til bemærkningerne til den foreslåede bestem-

melse om instrukskravet, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”Hvis

tilrettelæggelsen eller andre organisatoriske forhold, herunder eksempelvis mangel

på nødvendige instrukser på et behandlingssted, kan bringe patientsikkerheden i fare, kan

Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud til disse, hvori der opstilles krav til den pågæl-

dende virksomhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller

delvis, jf. sundhedslovens § 215 b.

Der kan gives påbud både, når de organisatoriske forhold på et behandlingssted konkret

bringer patientsikkerheden i fare, men også når det potentielt kan bringe patientsikkerhe-

den i fare”.

2.6. Bemærkninger til forslaget om sprogkrav til sundhedspersoner

2.6.1. Generelt om forslaget

Danske Handicaporganisationer

Danske Bioanalytikere

bakker op om forslaget. Dan-

ske Bioanalytikere noterer sig med tilfredshed, at arbejdsgivere og driftsherrer skal sikre,

at sundhedspersonalet skal have de sprogfærdigheder og kommunikationsevner, der er

nødvendige for at kunne tilbyde borgere en god behandling af høj kvalitet.

Danske Regioner

bakker op om, at ansvaret for sundhedspersoners kommunikative kom-

petencer tydeliggøres og konkretiseres.

Danske Seniorer

bemærker, at foreningen er glad for den understregning og skærpelse af

sprogkravet, der ligger i forslaget, idet ældre mennesker ofte har meget begrænsede

sprogkundskaber ud over dansk.

Lægeforeningen

anser den foreslåede bestemmelse for helt utilstrækkelig og mener ikke,

at der noget nyt i, at det er en driftsherrers og i praksis en ledelsesopgave ved ansættelsen

at sikre, at medarbejdere har de nødvendige sproglige kompetencer.

Side 17

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Ansatte Tandlægers Organisation

finder ikke, at skærpede krav til de driftsansvarlige er

tilstrækkeligt til at give den fornødne sikkerhed for, at sundhedspersoner med udenlandsk

baggrund kan kommunikere med patienterne på en sikker og for patienten forståelig må-

de, herunder udfærdige en for andre sundhedspersoner forståelig journal.

Tandlægeforeningen

finder, at forslaget om sprogkrav er en længe ventet bekræftelse af

journalføringsreglernes bestemmelse om journalsproget.

DSAM

finder det rimeligt, at det i lovgivningen fastsættes, at det påhviler regionsråd,

kommunalbestyrelser og private virksomheder, herunder almen praksis, at sikre, at sund-

hedspersoner er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne

udøve den stilling, som de ansættes i.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

støtter, at der generelt skal sikres fornødne sproglige

kompetencer hos en sundhedsperson i forhold til opgavevaretagelsen, men opfordrer til,

at negative konsekvenser ved manglende mindstekrav til sprogkvalifikationer overvejes.

Jordemoderforeningen

oplyser, at foreningen ikke har indvendinger imod det foreslåede

om sprogkrav.

Danske Patienter

påpeger, at formålet med lovændringen efter foreningens opfattelse

ikke synes at være en ændring af den gældende retstilstand, men alene at sprogforudsæt-

ningerne tillige skrives ind i sundhedsloven.

Danske Regioner

mener, at det er uklart, hvilke krav til dokumentationen forslaget vil

medføre.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret den delvise opbakning til den foreslåede præci-

sering af driftsherrens og arbejdsgiverens ansvar for at sikre de nødvendige sproglige

kompetencer hos sundhedspersonalet. Ministeriet er enigt i, at der er tale om en lovfæstel-

se af den gældende driftsherreforpligtelse. Det vil således ligeledes efter ministeriets opfat-

telse være en driftsherreforpligtelse at sikre den nødvendige og tilstrækkelige dokumenta-

tion for de sproglige kompetencer.

Sundheds- og Ældreministeriet har endvidere noteret sig, at flere høringsparter ikke mener,

at forslaget er tilstrækkeligt til at sikre en patientsikker forsvarlig kommunikation. Sund-

heds- og Ældreministeriet bemærker hertil, at lovfæstelsen af driftsherreansvaret ikke er til

hinder for, at der kan indføres en skærpet sprogkontrol fra centralt hold.

2.6.2. Forholdet til patientsikkerheden

Danske Fysioterapeuter

DSR

oplyser, at foreningerne er enige i, at sundhedspersona-

lets sprogkompetencer er et væsentligt kriterium i forhold til patientsikkerheden. DSR

bemærker, at sprogkravet bør være på linje med andre kompetencer, når en driftsherre

ansætter sundhedsfagligt personale.

anerkender, at det i mange situationer er vigtigt for patientsikkerheden, at sundheds-

personer kan kommunikere med borgere/patienter.

Danske Patienter

bemærker, at kommunikation mellem sundhedspersoner, patienter og

pårørende er en af de absolut vigtigste forudsætninger for god behandling, og at det der-

for er afgørende, at sprogkundskaber ikke optræder som en barriere mellem behandler og

patient.

Side 18

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

foreslår, at sprogkrav skal gælde uden hensyntagen til

graden af patientkontakt, da patientsikkerhed ikke blot afhænger af sikker kommunikation

mellem patient og behandler, men ligeledes af sikker kommunikation i et behandlerteam

samt af journalføring.

Lægeforeningen

finder sprogkompetencer hos læger og andre sundhedspersoner helt

afgørende for patientsikkerheden.

Ældre Sagen

bemærker, at korrekt og forståelig kommunikation mellem læge og patient

og mellem læge og kollegaer er afgørende for en patientsikker behandling og et trygt

behandlingsforløb. Ældre Sagen bemærker videre, at ældre mennesker med svækket hel-

bred og/eller funktionsevne kan være sårbare i dialogen med sundhedsprofessionelle

grundet deres helbredstilstand, og at kommunikationen mellem patient og læge udfordres

yderligere i en situation, hvor der også måtte være sproglige barrierer mellem lægen og

patienten.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig den grundlæggende anerkendelse af, at

sprogkompetencer er væsentligt for at sikre et højt niveau af patientsikkerhed, og ministe-

riet har en klar forventning om, at driftsherren ved ansættelse af sundhedsfagligt persona-

le sikrer, at personalet har de nødvendige sproglige færdigheder.

2.6.3. Mangel på arbejdskraft

DSR

påpeger, at den grundlæggende problemstilling efter foreningens opfattelse er man-

gel på sundhedsfaglig arbejdskraft i dele af Danmark.

Ansatte Tandlægers Organisation

imødeser et stigende behov for at rekruttere sund-

hedspersonale med en uddannelsesmæssig baggrund fra et andet land. Det er efter orga-

nisationens opfattelse ikke lykkedes at uddanne et tilstrækkeligt antal danske læger og

tandlæger til at dække efterspørgslen, og det gør behovet for en central godkendelses-

ordning af sproglige såvel som faglige kvalifikationer for udenlandske læger og tandlæger

endnu mere påkrævet.

Praktiserende Tandlæger Organisation

bemærker ligeledes, at der er mangel på tandlæ-

ger, og at borgernes behov for tandpleje bl.a. dækkes ved ansættelse af udenlandske

tandlæger. Det gælder primært i yderområder. Organisationen bemærker, at reglerne

pålægger klinikker i yderområder flere byrder end i byer, hvor det er nemmere at rekrut-

tere danskuddannede tandlæger.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig bemærkningerne og er opmærksomt på den

øgede brug af international rekruttering.

2.6.4. Ansvaret for sprogkundskaber

er enig i, at det er et arbejdsgiveransvar at vurdere sprogkundskaber, da dette bl.a. vil

afhænge af de konkrete opgaver, den pågældende medarbejder skal udføre, det øvrige

personale m.v.

Ansatte Tandlægers Organisations

mener, at der bør ske en central godkendelse af, at

sundhedspersoner er i stand til at kommunikere på forståeligt dansk. Dette skal efter or-

ganisationens opfattelse ske som en forudsætning for autorisation, uanset om ansøgeren

er fra et EU/EØS-land eller fra et tredjeland. Organisationen henviser i den forbindelse til

de svenske regler og til muligheden for fastsættelse af krav inden for rammerne af direktiv

2005/36/EF i 2013 (som ændret bl.a. ved direktiv 2013/55/EU).

Side 19

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Danske Fysioterapeuter

mener, at patientsikkerhed er et nationalt anliggende, og at an-

svaret for sikring af tilstrækkelige sprogkompetencer bør ligge hos Styrelsen for Patient-

sikkerhed i styrelsens vurdering af sundhedspersonens uddannelse og kvalifikationer, som

ligger til grund for meddelelse af dansk autorisation.

Praktiserende Tandlægers Organisation

finder det rimeligt, at der ved lov sikres de rette

sproglige kompetencer hos sundhedspersoner, men finder det samtidigt urimeligt, at

ansvaret herfor pålægges driftsherren uden kompensation.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at udenlandske sundhedspersoner, der er stats-

borgere og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS efter de gældende regler skal bestå en

prøve i Dansk 3 for at opnå dansk autorisation. Der stilles ikke et tilsvarende krav til sund-

hedspersoner, der er statsborgere og uddannet i EU/EØS-lande.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig, at der fra flere høringsparter er et ønske

om, at der skal fastsættes et centralt sprogkrav til EU/EØS-læger som betingelse for auto-

risation.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU (anerkendelsesdirektivet), giver mulighed for,

at medlemsstaterne kan indføre kontrol af sprogkundskaber for de erhvervsudøvere, her-

under læger, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendes i medfør af direktivet. Det er

et krav, at en sprogkontrol står i et rimeligt forhold til den virksomhed, der skal udøves.

Kontrollen skal med andre ord være proportional.

Ministeriet bemærker, at der ikke i de gældende regler er indbygget en central sprogkon-

trol i forbindelse med meddelelse af autorisation til EU og EØS-sundhedspersoner. Ansva-

ret for at sikre de nødvendige sproglige kompetencer er placeret hos arbejdsgiveren og

driftsherren.

Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse hensigtsmæssigt at lovfæste ar-

bejds- og driftsherreansvaret uafhængigt af, om der stilles krav om sprogkundskaber forud

for meddelelse af autorisation eller ej. Ministeriet kan hertil oplyse, at en sprogtest ikke er

en garanti for en sundhedspersons sproglige niveau, og at arbejdsgiveren også for så vidt

angår sundhedspersoner, der har gennemført en sprogprøve som betingelse for autorisati-

on, skal sikre sig, at de nødvendige sproglige kompetencer er til stede.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker endelig, at en lovfæstelse af arbejdsgiver- og

driftsherreansvaret ikke er til hinder for, at der kan indføres en proportional sprogkontrol

fra centralt hold.

2.6.4. Ens krav for tredjelandslæger og EU-læger

Danske Regioner, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, DSAM, Ældre Sagen, Danske Pati-

enter og Lægeforeningen

mener, at de centrale myndigheder skal stille de samme sprog-

krav til alle udenlandske læger, uanset om de kommer fra et EU-land eller et tredjeland.

Danske Regioner mener, at den nationale test bør skræddersys, så den er målrettet sund-

hedspersonale, og at den nuværende test (prøve i Dansk 3) ikke er egnet til formålet.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det er en betingelse i henhold til anerkendel-

sesdirektivet, at en sprogkontrol skal være proportional. Det er Sundheds- og Ældremini-

steriets opfattelse, at det ikke vil være proportionalt at stille krav om en bestå-

Side 20

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

et prøve i dansk 3 med karaktererne 7, 7 og 10 for alle, der i henhold til direktivets be-

stemmelser søger om dansk autorisation. Sundheds- og Ældreministeriet bemærker endvi-

dere, at det efter ministeriets opfattelse står regionerne frit for som driftsherrer med an-

svar for personalets sproglige kompetencer at udarbejde tests i forbindelse med ansættel-

sesforløbet.

2.6.5. Sundhedspersoners faglige kompetencer

Tandlægeforeningen

finder, at også faglige og kliniske kompetencer bør have fokus, hvor-

for Tandlægeforeningen beder om en dialog om indførelse af en formaliseret turnusmodel

for nyuddannede tandlæger.

Ansatte Tandlægers Organisationen

opfordrer ligeledes til at

undersøge, om en indførelse af en egentlig turnusordning for tandlæger kan medvirke til

at tydeliggøre forskelle i uddannelserne mellem EU landene og dermed fremme mulighe-

derne for faglig afprøvning af tandlæger med en uddannelse fra EU/EØS lande.

Ansatte Tandlægers Organisation

opfordrer til, at der opstilles et centralt og proaktivt

system til afprøvning af udenlandske sundhedspersoners faglige kompetencer, og det

foreslås, at sundhedspersoner med en uddannelse fra et EU land skal gennemføre den

samme faglige afprøvning som tandlæger fra tredjelande.

Ansatte Tandlægers Organisa-

tion

oplyser, at EU-reglerne efter organisationens opfattelse næppe på nuværende tids-

punkt åbner generelle muligheder herfor, hvorfor det bør sikres, at arbejdsgiverne kan få

adgang til at få ansatte fagligt afprøvet i det system, der gælder for tredjelands sundheds-

personer. Endelig opfordrer

Ansatte Tandlægers Organisation

til, at der - så længe der

ikke er central afprøvning af faglige kompetencer og kommunikative færdigheder - opstil-

les specifikke krav til, hvordan de driftsansvarlige skal afprøve såvel faglige som sproglige

færdigheder, herunder hvilke handlinger den driftsansvarlige skal iværksætte i tilfælde af,

at faglige kompetencer og eller kommunikative færdigheder er mangelfulde.

Danske Patienter

mener, at der er behov for en opstramning af de procedurer, som skal

sikre, at læger med udenlandsk uddannelsesbaggrund lever op til både de formelle og de

reelle kompetencekrav for at virke som læge. Det gælder på myndighedsniveau såvel som

arbejdsgiverniveau.

Det er efter Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse vigtigt, at sundhedspersoner har de

nødvendige faglige kompetencer, og at dette sikres ved og under ansættelsen af driftsher-

ren og arbejdsgiveren. Krav om faglig afprøvning af udenlandske læger falder imidlertid

efter Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse uden for rammerne af dette lovforslag.

2.6.7. Tolkebistand

Jordemoderforeningen

påpeger, at det ikke kun er fra sundhedspersoner til patienter, at

forståelsen er vigtig, men at det er mindst lige så meget den anden vej. Foreningen oply-

ser, at det fremføres fra kolleger på mange afdelinger, at spørgsmålet om betaling for

tolkebistand spærrer for patientsikkerhed og korrekt diagnostik/behandling/pleje efter

samtykke. Foreningen opfordrer derfor til at ændre denne lovgivning med henblik på bort-

fald af krav om betaling for tolkebistand.

LAP

foreslår ligeledes, at man sørger for lægefag-

lig kvalificeret tolkebistand til de pågældende læger.

Danske Handicaporganisationer

påpeger, at kommunikationsvanskeligheder også kan

have andre årsager end mangelfuld mestring af det danske sprog. Nogle patienter med

handicap har behov for støtte til at kommunikere med sundhedspersoner, f.eks. via hjæl-

pemidler eller støttepersonale. Organisationen mener, at sundhedssektoren bør sikre, at

det nødvendige pædagogiske personale deltager, og at sektoren afholder udgifter hertil.

Desuden bør der efter organisationens opfattelse være sundhedspersonale, der har særlig

Side 21

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

ekspertise i at kommunikere med patienter med f.eks. udviklingshæmning, psykisk syg-

dom, demens o.l.

Den foreslåede ændring af reglerne om tolkebistand m.v. inden for sundhedsvæsenet fal-

der efter Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse uden for rammerne af dette lovforslag.

2.6.8. Databeskyttelsesretlige bemærkninger

Datatilsynet

oplyser, at det ikke står Datatilsynet klart, hvad der nærmere ligger i sikring

af, at ansatte sundhedspersoner er i besiddelse af tilstrækkelige sproglige kompetencer .

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven vil blive iagttaget, såfremt der i forbindelse med ovenstående foretages behandling

af personoplysninger.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at den foreslåede forpligtelse indebærer, at

regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal sikre, at sundhedspersoner

er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne udøve den

stilling, som de ansættes i, og således at arbejdsgiveren inden ansættelsen skal sikre sig, at

sundhedspersonen har de danskkundskaber og kommunikative kompetencer, som stillin-

gen kræver.

2.6.9. Yderligere bemærkninger

Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse

undrer sig over, at det fremgår af lovforslaget,

at et tilstrækkeligt relevant fagligt sprog bedst kan tilegnes eller udvikles med arbejds-

pladstilknyttet struktureret sprogundervisning.

Danske Handicaporganisationer

mener, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere, at

reglerne også gælder private specialsygehuse.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med lovforslaget at

fastsætter regler om, hvordan arbejdsgiveren og driftsherren skal sikre de nødvendige

sproglige kompetencer.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at private sygehuse er omfattet af den

nuværende ordlyd, henset til at bestemmelsen foreslås at gælde for private virksomheder.

2.7. Bemærkninger til forslaget om vurdering af lægeerklæringer

2.7.1. Generelt om forslaget

DSAM

mener, at den foreslåede ordning med mulighed for en second opinion af lægeer-

klæringer bør udgå, idet der efter selskabets opfattelse ikke bør gælde et særligt sagsbe-

handlingssystem for denne attest.

Lægeforeningen

finder det ikke hensigtsmæssigt at oprette en enhed i Styrelsen for Pati-

e tklager, so særskilt skal foretage e se o d opi io af lægeerklæri ger på i dføds-

retsområdet. Ordningen er efter foreningens opfattelse ikke egnet til formålet, fordi den

efter foreningens opfattelse er reaktiv og ikke vil løse en eventuel udfordring omkring

kvaliteten i lægeerklæringerne.

Jordemoderforeningen

efterspørger empirien bag et forslag om sætte en ekstra instans

ind over for udarbejdelsen af lægeerklæringer. Jordemoderforeningen oplyser, at det er

foreningens opfattelse, at læger generelt er gode til at vurdere, hvad de afgiver erklæring

om, og at det virker skudt over målet at lovgive, dersom der har været enkelte læger, der

måtte have undladt at følge bedste faglige standard på feltet.

Side 22

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

LAP

mener, at der ikke er grund til at oprette endnu et organ, der opererer uden for de

danske borgeres rettigheder, og at personer uden indfødsret har de samme rettigheder

som alle andre.

DSAM

påpeger, at den foreslåede ordning vil bringe det lægefaglige skøn under pres og vil

afføde defensiv adfærd i form af, at langt færre vil turde afgive en sådan erklæring, hvor

der vil være mulighed for uenighed i de lægefaglige vurderinger mellem en myndighed,

der skal vurdere på baggrund af tekst alene, og en læge, der kan vurdere på baggrund af

et længerevarende kendskab til patienten og dennes funktionsevne i det levede liv.

DSAM mener, at der er tale om en uhensigtsmæssig politisering af begge styrelsers arbej-

de, en politisering som kun kan bidrage til yderligere mistillid mellem de udøvende sund-

hedspersoner og de tilsynsførende myndigheder. Selskabet mener derudover, at den fore-

slåede procedure vil lægge et urimeligt politisk og juridisk pres på lægens faglige vurde-

ring. DSAM vurderer, at lægen med den foreslåede ordning indirekte kan komme til at stå

til ansvar i forhold til den politik, der føres på Christiansborg på et givent tidspunkt og at

dette ikke er hensigtsmæssigt. Selskabet påpeger, at Folketinget, hvis Folketinget ønsker

at begrænse mulighederne for dispensation fra reglerne i forhold til at opnå dansk ind-

fødsret, i stedet må tage det fulde ansvar og lovgive direkte derom.

Lægeforeningen

finder det i øvrigt kritisabelt, at det i bemærkningerne italesættes, at

læger afgiver urigtige erklæringer, og at dette er baggrunden for, at Styrelsen for Patient-

klager skal kunne videregive oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for sty-

relsens tilsyn med sundhedspersoner. Foreningen mener, at der er tale om en vanskelig

erklæring, som kan være svær at udfærdige, da lægen bl.a. skal udtale sig om ansøgerens

mulighed for at bestå danskprøve på forskellige niveauer herunder ved brug af diverse

hjælpemidler. Lægeforeningen påpeger, at foreningen tidligere har påpeget dette over for

Udlændinge- og Integrationsministeriet, og at foreningen derfor ikke finder det rimeligt, at

det af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at læger afgiver urigtige erklæringer.

Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse

mener, at alle lægeerklæringer i disse sager

burde behandles ens for at sikre lighed for loven, fordi det lægelige skøn

–

som selskabet

påpeger

–

ikke alene baserer sig på eksakte mål.

Danske Regioner

påpeger, at der skal være et sagligt og fagligt journaliseret grundlag for,

at der ka kræves e se o d opi io for at u dgå politiseri g, og at det er vigtigt at

ansøger, læge der har afgivet lægeerklæringen, og Folketingets Indfødsretsudvalg imøde-

kommes af en praktisk og fair sagsbehandling.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig bemærkningerne om den foreslåede ord-

ning.

Sundheds- og Ældreministeriet skal bemærke, at aftaleparterne bag indfødsretsaftalen

ønsker at skærpe kravene til ansøgernes indsats for at have tilegnet sig det danske sprog,

og at det med aftalen blev besluttet, at der ikke skal være mulighed for at få dispensation

fra kravet om dokumentation for danskkundskaber og Indfødsretsprøven af 2015 under

henvisning til et handicap, hvis der ikke foreligger tilstrækkelig og reel dokumentation for

ansøgerens handicap.

Det er aftaleparternes opfattelse, at de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behand-

lingen af ansøgninger om naturalisation skal styrkes. Det er ligeledes aftaleparternes op-

fattelse, at dette bør ske ved at oprette en enhed i Styrelsen for Patientklager, som af Fol-

ketingets Indfødsretsudvalg gennem Udlændinge- og Integrationsministeriet

Side 23

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

kan

a odes o e ”se o d opi io ”, hvis der i for i delse

fødsretssag måtte blive behov herfor.

ed eha dli ge af e i d-

2.7.2. Alternativ ordning med lægekonsulenter

DSR

Lægeforeningen

mener, at der bør overvejes en alternativt ordning, hvor der til-

knyttes en lægelig konsulent til Indfødsretskontoret. En lægekonsulent vil efter Lægefor-

eningens opfattelse kunne sikre, at erklæringerne er korrekt udfyldt og om nødvendigt gå i

dialog med pågældende læge herom. Lægekonsulenten kan endvidere bistå Folketingets

Indfødsretsudvalg, hvis der er spørgsmål til erklæringerne af lægefaglig karakter. Forenin-

e er desude , at der via de tidstro dialog elle e lægeko sule t og attestud-

stedende læge sker en læring, som kan øge kvaliteten i fremtidige erklæringer fra samme

læge. En lægekonsulentordning vil desuden reducere antallet af sagsskridt og dermed

ressource- og tidsforbruget.

Lægeforeningen mener derudover, at erfaringen fra både klage- og tilsynsområdet er, at

der generelt er en meget lang sagsbehandlingstid. Den tidsmæssige afstand mellem at-

testafgivelse og afgørelse er ikke kun til gene for de involverede parter, men mindsker

endvidere elementet af læring betydeligt.

En lægekonsulent kan endvidere efter Lægeforeningens opfattelse bistå Folketingets Ind-

fødsretsudvalg, hvis der er spørgsmål til erklæringerne af lægefaglig karakter og medføre

et bedre overblik over området. Lægekonsulenten kan dermed fungere som en sundheds-

faglig nøgleperson i Indfødsretskontoret, som samler viden om udviklingen på området.

Dette vil efter Lægeforeningens opfattelse gøre det lettere at identificere og handle på

evt. generelle problemer omkring attestens udformning eller kvalitet.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de forslåede alternative ordninger.

Sundheds- og Ældreministeriet skal bemærke, at det er opfattelsen blandt parterne bag

indfødsretsaftalen, at de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøg-

ninger om naturalisation skal styrkes, og at dette bør ske ved at oprette en enhed i Styrel-

sen for Patientklager, som af Folketingets Indfødsretsudvalg gennem Udlændinge- og

I tegratio s i isteriet ka a odes o e ”se o d opi io ”, hvis der i for i delse ed

behandlingen af en indfødsretssag måtte blive behov herfor.

2.7.3. Lægers tavshedspligt

DSR

udtrykker bekymring over forslaget, fordi sundhedspersonen kan blive pålagt at udle-

vere oplysninger fra journalen, som ansøgeren om indfødsret har givet i tillid til, at sund-

hedspersonen har tavshedspligt.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

udtrykker også be-

kymring over konsekvenser for tillidsforholdet mellem patient.

DSR

opfordrer til, at der indføres en ordning med samtykke fra ansøgeren, hvorefter Fol-

ketingets Indfødsretsudvalg må træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, såfremt

ansøgeren ikke giver samtykke til udlevering af de konkrete beskrevne nødvendige oplys-

ninger.

DSAM

mener ligeledes, at helbredsoplysninger til brug for styrelsernes sagsbe-

handling alene bør kunne indhentes med patientens samtykke, da oplysningerne er givet

til den behandlende læge i forventning om fortrolighed og tiltro til dennes tavshedspligt.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

finder det problematisk, at Styrelsen for Patientklager

kan indhente de oplysninger til brug for behandlingen af sagen, som styrelsen vurderer

nødvendige, uden samtykke. Selskabet mener, at forslaget kan resultere i et brud på til-

lidsforholdet mellem patient og behandler og derved øge risiko for fejl i forbindelse med

diagnosticering og behandling.

Side 24

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Lægeforeningen

mener, at forslaget om, at Styrelsen for Patientklager kan indhente de

oplysninger til brug for behandlingen af sagen, som styrelsen vurderer nødvendige uden

samtykke, er alt for vidtgående og langt ud over det nødvendige, da helbredsoplysninger

efter foreningens opfattelse alene bør kunne indhentes med patientens samtykke, da

oplysningerne er givet til den behandlende læge i tiltro til dennes tavshedspligt.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at Styrelsen for Patientklager med hen-

blik på at kunne afgive en korrekt udtalelse til brug for Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet og Folketingets Indfødsretsudvalg bør kunne afkræve de oplysninger af sundheds-

personer, af private og af myndigheder, som er nødvendige for styrelsens vurdering.

2.7.4. Lægeattesters udformning

DSAM

påpeger,

at de aktuelt gælde de fortrykte attest Lægeerklæri g til rug ved Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indføds-

ret er så udpræget juridisk udfor et, at de ær est er umulig

for en lægefaglig person

at udfylde omhyggeligt nok.

Sundheds- og Ældreministeriet har videresendt bemærkningerne til Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet med henblik på, at de kan indgå i ministeriets aktuelle drøftelser med

Lægeforeningen og Lægeforeningens Attestudvalg om udarbejdelse af en ny lægeerklæ-

ring i forlængelse af den indfødsretsaftale, der blev indgået i juni 2018.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet har noteret sig DSAMs

bemærkninger, og at de vil indgå i de videre drøftelser med Lægeforeningen og Lægefor-

e i ge s Attestudvalg, der e deligt godke der attester, der lægges på ”Attest øgle ”.

2.8. Bemærkninger til forslaget om forenkling af proceduren for anmeldelse af virksom-

hedsansvarlige læger og tandlæger og indhentning af oplysninger til brug for opfyldelse af

pligten som virksomhedsansvarlig læger og tandlæge

2.8.1. Generelt om forslaget

Tandlægeforeningen

oplyser, at foreningen hilser enhver regelforenkling velkommen og

derfor bifalder forslaget.

DSAM

bifalder ligeledes den foreslåede forenkling.

Dansk Er-

hverv

oplyser, at organisationen derimod ikke er enig i, at lovforslaget nødvendigvis er en

forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger i sin fremsatte form.

Praktiserende Tandlægers Organisation

finder den foreslåede forenkling naturlig.

Jordemoderforeningen

foreslår, at det afdækkes, hvorvidt man burde udvide kredsen af

de fagpersoner, der omfattes af loven. Foreningen ser private fødeklinikker, hvor jorde-

mødre arbejder inden for rammen af jordemoderens selvstændige virksomhedsområde,

og hvor der i princippet kunne være tale om en ejerkreds, der ikke var jordemo-

der/jordemødre eller læge. I dette tilfælde ville det efter foreningens opfattelse kunne

være relevant

at tale o virkso hedsa svarlig jorde oder

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at de foreslåede ændringer vil udgøre en

forenkling af de oplysninger, der skal indberettes.

Det er endvidere Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at en udvidelse af ordningen

falder uden for rammerne af dette lovforslag.

2.8.2. Den virksomhedsansvarliges mulighed for indhentning af oplysninger

Praktiserende Tandlægers Organisation

finder det naturligt, at der etableres hjemmel til,

at den virksomhedsansvarlige tandlæge kan indhente de oplysninger, der er

Side 25

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

nødvendige for at sikre, at den virksomhedsansvarlige kan overholde sine pligter.

Tandlægeforeningen

påpeger, at det følger af de eksisterende regler, at hvis flere selv-

stændige klinikejere enten deler journalsystem eller har ansat sundhedsfagligt personale i

fællesskab, betragtes sådanne klinikker som én samlet sundhedsfaglig virksomhed i for-

hold til reglerne om udpegning af virksomhedsansvarlige tandlæger. Foreningen ønsker

bekræftelse på, at persondatareglen også gælder i disse tilfælde.

LAP

mener, at forslaget er nødvendigt for at sikre en lettere tilgang for den ansvarlige.

Dansk Erhverv

mener, at andre end den virksomhedsansvarlige bør have adgang til at

indhente oplysninger med henblik på kontrol.

Datatilsynet

henstiller til, at Sundheds- og Ældreministeriet tydeliggør i bemærkningerne

til den foreslåede bestemmelse om den virksomhedsansvarlige læges eller tandlæges

mulighed for indhentning af oplysninger i patientjournalen, at der udelukkende må fore-

tages opslag i behandlingsstedets egne optegnelser.

I forhold til samme forslag til bemyndigelse oplyser Datatilsynet, at det ikke står tilsynet

klart, med hvilken hjemmel ovenstående behandling af personoplysninger vil finde sted.

Datatilsynet henstiller i den anledning til, at Sundheds- og Ældreministeriet uddyber

hjemmelsgrundlaget for denne behandling.

Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse naturligt, at den virksomhedsan-

svarlige læge eller tandlæge kan indhente de oplysninger i virksomhedens patientjourna-

ler, som er nødvendige for, at den pågældende kan overholde sine forpligtelser som virk-

somhedsansvarlig læge eller tandlæge.

Det står ikke Sundheds- og Ældreministeriet klar, om Tandlægeforeningen stiller spørgsmål

ved de generelle regler om videregivelse og indhentning af oplysninger til behandlingsfor-

mål eller alene om muligheden for at indhente med henblik på som virksomhedsansvarlig

at indhente med henblik på kontrol. Ministeriet kan oplyse, at reglerne om indhentning og

videregivelse af oplysninger følger af sundhedslovens kapitel 9. Ministeriet kan derudover

oplyse, at virksomhedsansvarlige læger eller tandlæger efter den foreslåede bestemmelse

vil kunne indhente oplysninger fra begge/alle de klinikker, som vedkommende er virksom-

hedsansvarlig for.

Sundheds- og Ældreministeriets har præciseret, at der alene kan indhentes oplysninger i

behandlingsstedets egne patientjournaler.

2.8.3. Ansvaret for at udpege en virksomhedsansvarlig

Dansk Erhverv

mener, at det med lovforslaget bliver uklart, hvem der ansvaret for, at der

udpeges en virksomhedsansvarlig. Ansvaret kan ikke entydigt placeres og mener, at det

bør fremgå, at det er den selskabsretlige direktion eller ejer, der udpeger den virksom-

hedsansvarlige.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at det efter de foreslåede regler påhviler be-

handlingsstedet at udpege en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge.

2.10. Ændringer af klage- og erstatningsloven

DSR

foreslår i anledning af de lovtekniske rettelser af dialog- og bisidderordningen, at der

indføres en tilsvarende dialogordning for klager for behandling på de øvrige områder

–

med det kommunale område som første prioritet.

Side 26

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Datatilsynet

oplyser, at det ikke står tilsynet klart, hvem der er dataansvarlig(e) for den

eventuelle behandling af personoplysninger, der foretages som led i bisidderordningen. På

den baggrund opfordrer Datatilsynet til, at dataansvaret fastlægges for alle involverede

aktører, herunder at der indgås aftaler om eventuelt fælles dataansvar og/eller databe-

handleraftaler hvis relevant i medfør af forordningens artikel 26 og 28.

Tandlægeforeningen

oplyser, at foreningen har erfaret, at Styrelsen for Patientklager

allerede inden gennemførelse af partshøring i visse situationer oversender patientklager

til Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på overvejelse om tilsyn på den enkelte

klinik der klages over. Tandlægeforeningen finder, at denne arbejdsgang

–

af hensyn til

sundhedspersonernes retssikkerhed

–

bør ændres, således at der tidligst gennemføres

overvejelser vedrørende oversendelse af en klagesag til Styrelsen for Patientsikkerhed, når

sundhedspersonen er blevet partshørt, eventuelt via en agterskrivelse og en hastehøring.

Lægeforeningen

påpeger, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 4, at

Styrelsen for Patientklager bl.a. videregiver sagsakter og -oplysninger i klagesager til brug

for Styrelsens for Patientsikkerheds læringsaktiviteter. Lægeforeningen mener, at en så-

dan videregivelse skal ske i en ikke-personhenførbar form.

National Videnskabsetisk Komité

oplyser, at det med forslaget synes at blive lagt til

grund, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som træffer afgørelse om videregivelse af

oplysninger fra patientjournaler efter sundhedslovens § 46, stk. 2. National Videnskabs-

etisk Komité gør i den forbindelse opmærksom på lovforslag LF 193, hvorefter kompeten-

cen foreslås flyttet til regionsrådet.

Datatilsynet

oplyser, at det ikke står tilsynet klart, hvem der er dataansvarlig(e) for den

eventuelle behandling af personoplysninger, der foretages som led i bisidderordningen. På

den baggrund opfordrer Datatilsynet til, at dataansvaret fastlægges for alle involverede

aktører, herunder at der indgås aftaler om eventuelt fælles dataansvar og/eller databe-

handleraftaler hvis relevant i medfør af forordningens artikel 26 og 28.

Datatilsynet påpeger derudover, at tilsynet forventer at blive hørt forud for udstedelse af

en eventuel bekendtgørelse, som indebærer behandling af personoplysninger, efter den

foreslåede bemyndigelse til udstedelse af regler om visitation og videregivelse af klager fra

Styrelsen for Patientklager til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Danske Regioner

påpeger, at det ikke fremgår klart af den foreslåede bestemmelse i § 8,

stk. 1, om det, der ikke kan klages over til Styrelsen for Patientklager, er Styrelsen for Pati-

entsikkerheds afgørelse om godkendelse til videregivelse, eller om det er selve videregi-

velsen fra den behandlingsansvarlige.

Den foreslåede ændring af bisidderordningen falder efter Sundheds- og Ældreministeriet

opfattelse uden for rammerne af dette lovforslag. Med lovforslaget foreslås alene lovtekni-

ske tilpasninger af bestemmelsen om bisidderordningen.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at der ikke med lovforslaget tilsigtes en ændring

af dataansvaret for den gældende bisidderordning.

Der er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse helt afgørende for patientsikkerhe-

den, at Styrelsen for Patientsikkerhed bliver bekendt eksempelvis klagesager mod behand-

lingssteder eller sundhedspersoner, således at styrelsen har mulighed for at gribe ind i

forhold, der kan være til fare for patientsikkerheden. Det er således efter ministeriets op-

Side 27

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

fattelse særdeles vigtigt, at Styrelsen for Patientklager underretter Styrelsen for Patientsik-

kerhed om klager og videregiver oplysninger herom, også før der er truffet afgørelse i

sagerne. Sundheds- og Ældreministeriet er således ikke enigt i Tandlægeforeningens be-

tragtninger.

Sundheds- og Ældreministeriet skal beklage, at der ikke i bemærkningerne er redegjort for

forslaget om, at sagsakter og -oplysninger i klagesager foreslås at kunne anvendes til brug

for Styrelsens for Patientsikkerheds læringsaktiviteter. Dette er nu præciseret i bemærk-

ningerne. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at oplysninger fra klagesager

bør kunne anvendes direkte i styrelsens læringsaktiviteter, uden at de først har været del af

en tilsynssag. Denne ændring vil efter ministeriets opfattelse betyde øget adgang til og

fokus på læring frem for sanktioner. Det er formålet med ændringen udtrykkeligt at fast-

sætte denne mulighed.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt bemærkninger fra National Videnskabsetisk Komité

og har ændret lovforslaget i overensstemmelse hermed.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i bemærkninger fra Danske Regioner, og har præci-

seret hvilke klager, der er omfattet af bestemmelsen i den foreslåede bestemmelse i § 8,

stk. 1.

Sundheds- og Ældreministeriet kan derudover oplyse, at Datatilsynet vil blive hørt i forbin-

delse med udstedelse af administrative forskrifter, som indebærer behandling af personop-

lysninger.

2.11. Ankenævn for afgørelser om tilsynssanktioner

Tandlægeforeningen

finder, at udkastet til lovforslag mangler et forslag om et ankenævn,

hvortil tandlæger kan anke en afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for

Patientklager. Dette er efter foreningens opfattelse et særdeles vigtigt element, henset til

de konsekvenser en afgørelse fra styrelsen kan få for den enkelte tandlæge. Det fore-

kommer efter foreningens opfattelse retssikkerhedsmæssigt ikke på nogen måde rimeligt,

at der ingen ankemulighed er for tandlægen.

Lægeforeningen

oplyser, at foreningen finder det kritisabelt, at sundhedsministeren ikke

har fået etableret et ankenævn for tilsynsafgørelser som lovet i tillidspakken fra januar

2018.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

finder det yderst uheldigt, at lovændringerne

ikke omfatter oprettelse af et sådant ankenævn.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynæko-

logi

oplyser, at selskabet undrer sig over, at lovforslaget ikke indeholder et ankenævn og

opfordrer til at dette indarbejdes i lovforslaget.

Pressegruppen bag ”Læger for et bedre

Sundhedsvæsen”

påpeger ligeledes, at der forsat mangler ankeinstans for særligt indgri-

bende tilsynssanktioner, og at der efterlyses en konkretisering af, hvad der opfattes som

særligt indgribende.

Ankenævnet er efter

Lægeforeningens

opfattelse en forudsætning for at genskabe tilliden

mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedspersoner.

DASAIM

mener, at oprettel-

sen af et ankenævn for afgørelser på Tilsynsområdet er det vigtigste element i at genop-

rettelse tilliden til Styrelsen for Patientsikkerhed.

DSAM

mener ligeledes ikke, at det er

muligt at genskabe et tillidsfuldt forhold mellem sundhedsvæsen og Styrelsen for Patient-

sikkerhed uden en ankemulighed på tilsynsområdet.

DSAM påpeger i samme forbindelse, at flere forhold efter selskabets opfattelse giver al-

e praksis e kritisa el retssikkerhed. Det gælder la dt a det det æ drede farekrite-

riu so følge af lov r.

af 8. ju i

. Selska et påpeger, at dette

Side 28

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

udløses ved manglende overholdelse af formalia, som efter foreningens opfattelse mest

skal sikre patienter juridisk, det vil sige journalføring, information, samtykke og tavsheds-

pligt, herunder også situationer, hvor fejl i formalia ikke har haft betydning for behandlin-

gen. Det er hensyn, som strider mod arbejdsformen i almen praksis, hvor der ses mange

patienter på kort tid og formalia ved journalføring beskedne.

DSAM påpeger ligeledes behovet for en ankemulighed som følge af, at der ved sanktioner

ikke længere er krav om, at der forudgående er truffet afgørelse om, at der er udvist

manglende omhu, ligesom det påpeges, at sanktionsmulighederne er udvidet fra kun at

o fatte fratagelse af autorisatio til også at o fatte idlertidig fratagelse og delvis

indskrænkning i retten til at virke som autoriseret sundhedsperso

og udstedelse af

faglige på ud . Selska et e er, at idlertidig fratagelse af autorisatio eller e delvis

indskrænkning i retten til virke, hvor man kun må arbejde under supervision, i realiteten

være lige så indgribende som en autorisationsfratagelse og potentielt kan føre til klinik-

lukning og personlig fallit.

DASAIM

mener, at sundhedsvæsnet står på grænsen til at implementere ultradefensiv

medicin hvor man i endnu højere grad end nu bestiller undersøgelser og gennemfører

udredninger

–

ikke for patients skyld

– e for at de su dhedsa satte holder rygge

fri . De e defe sive edi i koster

efter selskabets opffatelse et ukendt, men utvivlsomt

meget stort beløb. Disse ressourcer kunne bruges langt mere rationelt hvis sundhedsper-

sonalet havde tillid til Styrelsen for Patientsikkerhed samt tillid til en almindelig retssikker-

hed i overensstemmelse med lovgivningen i resten af samfundet.

DSAM

ser det ligeledes

som en uudtømmelig kilde til dyr og farlig defensiv medicin (overforbrug af undersøgelser,

diagnoser og behandlinger), at ankemuligheden ikke indrømmes sundhedspersoner i det

danske sundhedsvæsen.

DASAIM

ønsker derudover et ankenævn for klager i disciplinærnævnet, som efter selska-

bets opfattelse er essentielt for at genoprette tilliden. Det gælder efter selskabets opfat-

telse især i de klagesager, hvor der udtales skærpet kritik og som efter selskabets opfattel-

se medfører, at Sundhedspersonen hænges ud til spot og spe i sundhedsvæsnets gabe-

stok.

Pressegruppen bag ”Læger for et bedre Sundhedsvæsen

anbefaler, at der iværksættes en

revision af den faglige rådgivning i tilsyns- og retssager, herunder en gentænkning af sag-

kyndigsystemet og praksis i retslægerådet, med henblik på at sikre den relevante faglige

rådgivning ift. at sikre lægers retsstilling.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at ministeriet er opmærksomt på ønsket om

ankenævn blandt de faglige organisationer.

2.10. Andre bemærkninger

Pressegruppen bag ”Læger

for et bedre Sundhedsvæsen”

oplyser derudover

–

i forlæn-

gelse af pressegruppens redegørelse for gruppens opfattelse af på de resterende initiati-

ver i tillidspakken

–

at ministeren ikke er i mål, og at lovforslaget kun bidrager i begrænset

omfang.

DASAIM

mener, at der i efterforløbet af Svendborgsagen stadig er behov for at få fastslå-

et, hvornår § 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-

somhed kan anvendes.

DASAIM

oplyser, at selskabet

har et stort ø ske o at få adga g til UTH’er fra eget spe ia-

le, for at de som fagligt selskab kan skabe overblik over hyppigheden og farlig-

Side 29

L 219 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

heden ved komplikationer i forbindelse med de invasive procedurer vi foretager på daglig

basis. Der vil efter selskabets opfattelse være basis for en betydelig forskningsindsats i

forbindelse hermed

–

selvsagt på anonymiserede data.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

oplyser, at selskabet mangler en beskrivelse af hvor-

dan man har tænkt sig at håndtere de sager, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed overvejer

at sende til politiet med anmodning om tiltalerejsning.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at flere af de foreslåede ændringer vil

bidrage til øget fokus på læring og sundhedspersoners retssikkerhed.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig dommen i den såkaldte Svendborg-sag og

Højesterets retsopfattelse om autorisationslovens § 75. Ministeriet bemærker i samme

forbindelse, at den endelig fortolkning af retsregler henhører under domstolene.

Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse et helt grundlæggende princip for

tilliden til rapportering af utilsigtede hændelser, at der hersker fortrolighed om rapporte-

ringerne. Ministeriet finder det således ikke hensigtsmæssigt at fastsætte mulighed for

udlevering af oplysninger om utilsigtede hændelser fra de driftsansvarlige eller fra Styrel-

sen for Patientsikkerhed.

Sundheds- og Ældreministeriet kan i forhold til Dansk Samfundsmedicinsk Selskabs be-

mærkninger henvise til de foreslåede opgaver for Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn.

3. Lovforslaget

–

endelig udgave til fremsættelse for Folketinget

Som det fremgår ovenfor, indeholder den endelige udgave af lovforslaget ændringer i

lovforslagets bemærkninger i forhold til sammensætningen og arbejdsområde for Det

Rådgivende Udvalg for Tilsyn og Fagligt Forum for Patientsikkerhed og adgangen til rap-

porterede utilsigtede hændelser. Derudover er sagsgangen for Styrelsen for Patientklagers

vurdering af lægeerklæringer nærmere beskrevet. Lovforslaget indeholder derudover

lovtekniske rettelser.

Side 30