Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 218:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 28.03.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet. Ministeren kommer på til sidst under det her punkt, så det er med at væbne sig med tålmodighed.

I Danmark går vi på samme skole på tværs af sociale og kulturelle lag. Vi taler samme sprog og deler en række fælles værdier. Folkeskolen er en af de vigtigste veje til en god integration, og det udgør fundamentet for et stærkt og velfungerende samfund. Derfor er Socialdemokratiet meget bekymrede over den stigende opsplitning, som vi ser i vores skolesystem.

Når børn går i skole, skal det være noget, der styrker integrationen, og ikke det modsatte. Skolen er et sted, hvor man selvfølgelig skal lære at læse, skrive og regne, men det er også et sted, hvor man tilegner sig nogle helt grundlæggende værdier, og hvor man gør sig klar til at være en aktiv borger i Danmark og en del af det danske fællesskab. Derfor skal man være meget opmærksom, når der er skoler, hvor det direkte modsatte sker. Særlig alvorligt er det på nogle af de muslimske friskoler, hvor det flere steder har udviklet sig til egentlige parallelsamfundsskoler, og hvor der tales arabisk og hersker helt andre spilleregler end i folkeskolen og i det danske samfund. Vi vil ikke have skoler i Danmark, hvor eleverne forbydes at have danske venner og kærester, hvor der udøves social kontrol med eleverne – også uden for skoletiden – og hvor der bevidst gøres forskel på piger og drenge, som når f.eks. en skole sender drengene til Mekka, men ikke pigerne, som det er sket i Aarhus.

Vi ønsker ikke et Danmark, hvor man kan leve et helt børne- og ungdomsliv uden på noget tidspunkt at have haft nogen som helst berøring med det danske samfund og vores kulturelle normer og værdier – hvor man som lille er blevet passet hjemme for så bagefter at komme i en muslimsk friskole og efterfølgende måske på et muslimsk gymnasium. Det mener vi er fuldstændig ødelæggende for sammenhængskraften i vores samfund.

Derfor ønsker Socialdemokratiet et reelt opgør med fri- og privatskoler, der drives på et grundlag, som strider mod danske værdier og hæmmer integrationen, så alle børn vokser op med lige muligheder og dermed får det bedste afsæt for en god fremtid i Danmark. Derfor har vi også et klart politisk ønske om at gøre op med fri- og privatskoler, der skader integrationen. Derfor har vi også foreslået, at man kunne ændre tilskudssystemet til fri- og privatskoler, hvor over 50 pct. af eleverne er med udenlandsk baggrund. Men det vil regeringen desværre ikke være med til.

I stedet bliver man ved med at øge kontrollen med de frie grundskoler på en række punkter: Det bliver sværere at modtage tilskud fra ikkevestlige lande, og det bliver mere gennemsigtigt, hvor donationerne kommer fra. Samtidig øges kontrollen med personkredsen omkring nye og eksisterende friskoler, og der kommer mere åbenhed. Det er rigtig godt, men det er ikke godt nok.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ønsker, at man gjorde mere end det. Som jeg var inde på før, så vi helst, at man lukkede de skoler, der skaber parallelsamfund, for det her lovforslag dækker ikke alle pengedonationer, men kun dem på over 20.000 kr., og det til trods for, at et flertal i Folketinget tilbage i 2018 pålagde regeringen, at man skulle forbyde alle ikkevestlige udenlandske donationer.

Samtidig lægger lovforslaget også op til at give friskolerne en række nye friheder. Det gælder bl.a. muligheden for, at friskoler kan oprette underafdelinger. Men det er en mærkelig zigzagkurs, at man først øger kontrollen et sted og så samtidig vælger at slække på kontrollen et andet sted, for det er åbenlyst, at det besværliggør kontrollen med de muslimske friskoler, hvis man tillader dem at strække sig over et bredere område. Det er uholdbart, hvis man vil sætte en stopper for, at stater og organisationer i Mellemøsten aktivt forsøger at eksportere og udbrede radikale fortolkninger af islam på de danske friskoler.

Vi vil derfor gerne stille to ændringsforslag til lovforslaget, som vi ellers støtter. For det første ønsker vi, at muligheden for, at friskoler kan oprette underafdelinger, tages helt ud af lovforslaget. For det andet – og det er det vigtigste – handler det for os om pengegaver. Som det er lige nu, er 20.000 kr. beløbsgrænsen. Det vil sige, at det bliver muligt for alle mulige udemokratiske personkredse eller diktaturstater at lave en såkaldt fru Britt Bager-finte, hvor man kan dele beløbene op. Det vil sige, at man kan give 19.999 kr., og så har vi reelt svært ved at have kontrol med, hvem der giver pengene. Vi ønsker en beløbsgrænse på 0 kr., så det ikke er muligt for hverken udenlandske foreninger, stater eller udemokratiske personer at blande sig i vores skolesystem.

Ellers bakker vi som sagt op om de øvrige dele af lovforslaget. Og jeg skal sige på vegne af fru Marianne Jelved, der er til Poul Schlüters fødselsdag, at det gør hun og De Radikale også, og det samme gælder hr. Jacob Mark fra SF.

Tak for det. Der er tre, der har ønsket korte bemærkninger. Den første er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Nu er der jo en lang række stramninger i det her ud over det, som ordføreren har koncentreret sig om, nemlig om donationer uden for EU og EØS. Der er også det, at man skal forklare, hvorfra man har fået donationen. Og alle donationer bliver nu fremover gennemsigtige, så anonyme donationer simpelt hen bliver forbudt.

Så mit spørgsmål er, om Socialdemokraterne ikke kunne tænke sig at tilslutte sig den her aftale. Vi er selvfølgelig glade for, at man vil stemme for lovforslaget – det havde jeg næsten også forventet – men kunne Socialdemokraterne ikke tænke sig at indgå i den her aftale på linje med regeringen og Dansk Folkeparti, som i første omgang har aftalt det? Vil det ikke være et godt signal til vælgerne?

Ordføreren.

Jo, i forhold til store dele af forslaget. Der, hvor vi måske ikke helt forstår Dansk Folkeparti, er, hvorfor man ikke kan være enig med os i, at der bliver sat en beløbsgrænse på 0 kr. For på den måde sørger vi for, at man ikke kan være så kreativ og snyde systemet, uanset hvad der er åbenhed omkring. Og dernæst må spørgeren jo også medgive, at det bliver lettere for muslimske friskoler at udvide i forhold til det her forslag.

Spørgeren.

Men vi er jo enige i, at det faktisk bliver meget sværere for friskoler i dag at snyde sig til ulovlige tilskud, fordi de ikke længere er anonyme, og fordi man bl.a. skal forklare, hvor de kommer fra. Og det, der også er godt, er jo, at de friskoler, der ikke får statstilskud, er en del af de her stramninger. Så jeg har lidt svært ved at forstå kritikken, for i forhold til beslutningsforslaget, som Dansk Folkeparti fremsatte, og som blev støttet af S og SF, er der jo langt flere stramninger her, og så burde Socialdemokraterne egentlig være glade og kunne tilslutte sig en aftale.

Ordføreren.

Der, hvor det står og falder med os, kan man sige, er i forhold til to ting. Det er for det første, at det bliver lettere at lave underafdelinger til friskoler, også nogle af de friskoler, vi ikke bryder os om, og for det andet, og det er måske det vigtigste, så vi gerne, at beløbsgrænsen var 0 kr. For mange af de her fonde hedder jo ikke Erdogans frihedsfond, de hedder alt muligt andet, og det bliver muligt at dele det op i nogle små beløb og stadig væk støtte via udenlandske penge. Og der kan vi måske senere håbe på, at et godt tilsyn afslører det, men muligheden er der jo, når der ikke er en beløbsgrænse på 0 kr.

Fru Anni Matthiesen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak. Tak for ordførertalen. Jeg vil godt lige spørge lidt ind til de ændringsforslag, som den socialdemokratiske ordfører nu siger man vil komme med. Som jeg forstår det, drejer det sig bl.a. om at tage den del ud, der handler om at give mulighed for at oprette afdelinger. Altså, man kan sige, at i selve lovforslaget her er det jo begrænset, da det enten skal være i egen kommune eller nabokommunen.

Der må jeg spørge: Hvad er det helt konkret, bekymringen går på? Der kunne jo være rigtig mange sammenhænge, bl.a. især i landdistrikterne, hvor man faktisk har behov for at kunne lave de her afdelinger. Det vil typisk være i yderområderne, hvor der måske kan være en god friskole i den største by, og hvor der faktisk kan være en fordel ved at lave en mindre afdeling i en nærliggende landsby. Derfor synes jeg egentlig også, det går lidt mod det, som jeg forstår at Socialdemokraterne en gang imellem også går ind for, nemlig at man også skal have uddannelsestilbud rundtomkring i hele landet. Så kunne ordføreren sætte lidt flere ord på det?

Ja. Jeg er, selv om jeg er valgt i København, helt enig i, at der er nogle særlige problemer i nogle af de tyndtbefolkede områder, hvad det her angår. Jeg tror også bare, at ordføreren må medgive mig, at vi jo nok har en lidt anden holdning end Venstre, hvad angår det private og det offentlige.

Vi vil rigtig gerne styrke folkeskolen, og uanset hvordan man vender og drejer det her, så giver det jo privatskolerne nogle bedre vilkår, end de ellers ville have, og det synes vi er ærgerligt i forhold til folkeskolen. Og det styrker jo også nogle af de privatskoler, som vi har et stort problem med i Socialdemokratiet, nemlig nogle af de privatskoler, der er med til at skabe parallelsamfund – de vil også få lettere ved at ekspandere.

Spørgeren.

Det er sjovt – hvis jeg tager landdistriktsbrillerne på, så synes jeg netop, at det her er rigtig godt. Det er jo faktisk sådan, at også folkeskoler sagtens kan have fælles ledelse osv., også selv om de ikke ligger i samme by. Derfor synes jeg, det går stik imod det, Socialdemokraterne ellers ofte siger, om, at de også taler landdistrikternes sag. Jeg har helt klart opfattet det her som en god mulighed for især yderområderne.

Jeg vil bare høre ordføreren: Er det ikke korrekt, at hvis man ikke vil være med til det her, så rammer man jo netop de tyndtbefolkede områder?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke er korrekt. Det kommer vel an på, hvordan man vurderer det. Vi har ikke noget imod, at man kigger specielt på den her særlige situation, men de fri- og privatskoler, vi har, ligger jo rundtomkring i landet, både i store byer og små byer, og det ændrer jo ikke ved, at det her også gør det lettere for nogle af de privatskoler, der er rigtig problematiske, og at det primært tilgodeser fri- og privatskolerne på bekostning af folkeskolen, som vi stadig væk håber er forældrenes førstevalg.

Så er det hr., nej, undskyld, fru Carolina Magdalene Maier. Værsgo.

Tak for det. Jeg har ikke skiftet køn siden sidst. Jeg vil bare spørge ordføreren om det, han sagde om proces. Ordføreren nævnte, at man vil bede om at få lovforslaget delt op. Er det så imellem de to dele, der handler om det med kunne tilknytte flere afdelinger og det med donationerne? Mit spørgsmål går egentlig på noget, som jeg også synes ordføreren sagde om donationsdelen, nemlig at man ikke kan støtte grænsen på de 20.000 kr., og at man vil gerne helt ned på 0 kr., når det gælder donationer fra udlandet, men at man godt, sådan som jeg hørte det, kan støtte den del, der handler om, at der skal være gennemsigtighed. Så snakker vi om, at man ønsker lovforslaget delt op i to og ikke i tre forslag? Det er sådan set det, der er mit spørgsmål.

Ordføreren.

Vi har sådan set to ændringsforslag. Det ene er det her om underafdelinger, og det andet er om, at vi ønsker, at der overhovedet ikke er mulighed for at give penge fra ikkevestlige lande. For det, vi har oplevet, er jo noget plat og svindel fra folk, der kalder sig alt muligt andet, og så finder man ud af, at det er penge fra Tyrkiet. Vi har masser af sager. Vi har haft en shiamuslimsk prædikant, der hedder Ali al-Sistani, som har givet penge via nogle forskellige fonde, og som samtidig har udsendt fatwa mod homoseksuelle. Der siger vi bare, at hvis beløbet er 0 kr., bliver det i hvert fald umuligt, uanset hvor kreativ man er. Ellers kan man jo gøre, som vi har set Venstres politiske ordfører, fru Britt Bager, gøre, nemlig bare dele det op i forskellige beløb og blive ved med at støtte skolerne.

Så siger vi tak til ordføreren, og vi byder velkommen til den næste ordfører, nemlig hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dette lovforslag udspringer egentlig af et beslutningsforslag, nemlig B 22 fra oktober 2018, som Dansk Folkeparti havde i salen, hvor vi foreslog, at friskoler ikke måtte modtage støtte fra lande uden for EU- og EØS-landene. Regeringen var på det tidspunkt imod, men beslutningsforslaget blev støttet af Socialdemokraterne og SF, hvilket skabte et flertal. Det var vi meget glade for, og jeg vil da gerne benytte lejligheden til at takke både Socialdemokratiet og SF for den støtte, for den var afgørende, idet den tvang regeringen til at indgå i forhandlinger med os. De forhandlinger blev langstrakte, nemlig over 3 måneder, inden vi nåede frem til en aftale den 25. januar 2019.

Det, vi så er nået frem til, er tredje fase af stramninger på friskoleområdet. Første fase var under fru Ellen Trane Nørby som undervisningsminister, anden fase var under fru Merete Riisager som undervisningsminister og nu tredje fase, som endnu en gang er under fru Merete Riisager som undervisningsminister. Det blev så til både en forbudspakke og en frihedspakke. For Dansk Folkeparti er det et udtryk for rettidig omhu. Vi får yderligere redskaber til at fratage statstilskud til friskoler, der modarbejder os. Stramningerne vil gøre det umuligt for eksempelvis en saudiarabisk rigmand at drive en friskole i Danmark eller for en tyrkisk forening, som ordføreren for Socialdemokraterne nævnte.

Lad mig lige indledningsvis, inden jeg går over til at forklare, hvad det handler om, sige, at hvis vi udelukkende havde forfulgt B 22 sammen med Socialdemokraterne og SF, havde det udelukkende handlet om donationer fra lande uden for EU og EØS. I og med at vi indgik i forhandlinger med regeringen, fik vi en lang række andre stramninger igennem. Det var bl.a. årsagen til, at vi valgte den vej.

Hvad indeholder det så? For det første er der et forbud mod anonyme donationer. Fremover må der ikke være anonyme donationer til friskoler, og donationer skal skrives ind i skolens årsrapport og sendes til ministeriet, som offentliggør dem på Regnskabsportalen. Ved donationer på over 20.000 kr. følger der et krav om at forklare eller afvise dem. Der bliver også et forbud mod at modtage donationer på over 20.000 kr. fra lande uden for EU og EØS. Ministeren får en dispensationsret, og det skyldes bl.a. hensynet til den amerikanske stat, der har givet tilskud til friskoler i Danmark. Friskoler, der ikke modtager statstilskud, bliver også omfattet af disse regler. Forestiller man sig, at en saudiarabisk rigmand har lyst til at drive en friskole, kan han gøre det i dag. Fremover vil han ikke kunne gøre det bare sådan, for det vil stride imod reglerne.

Så har vi fået vished om, at det kan gennemføres inden for EU-retten, hvilket også var vigtigt for regeringen. Derudover vil de stramninger, som vi tidligere indførte for friskolerne, også gælde for efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier. Men dem vil jeg ikke komme ind på. De er kendte for andre. Vi har så også undersøgt, hvor mange donationer der var, og i 2017 var der donationer for i alt 82 mio. kr. De 8,7 mio. kr. var tyske og amerikanske penge, heraf var de 5 mio. kr. fra anonyme donorer.

Frihedspakken var et ønske fra friskolerne selv. Den var oprindelig noget større, men vi fik den kogt ned til de tre elementer. Det første er, at friskoler kan oprette højst to afdelinger af en friskole i en nabokommune eller i den kommune, hvor den bor. Det er især til gavn for friskoler på landet. Som det andet kan man også som en friskole udføre administrative opgaver for andre friskoler mod betaling. Det er noget, som efterskoler og frie fagskoler allerede gør i dag. Og endelig kan friskoler som det tredje lave klubtilbud for 4. klasse og opefter. Det er alt sammen egentlig meget fine og små frihedsjusteringer.

Så alt i alt er det et glimrende lovforslag, som vi selvfølgelig støtter i Dansk Folkeparti, i og med at vi har indgået en aftale med regeringen om det.

Til sidst vil jeg egentlig også gerne takke ministeren for det samarbejde, vi har haft på friskoleområdet, som har betydet, at der i dag er fire muslimske friskoler, et privat muslimsk gymnasium og en muslimsk efterskole, der har fået frataget deres statstilskud, og det er takket være det samarbejde, vi har haft. Det er sjældent, at man mener det samme som politiker, efter man blev minister, som før man blev minister, men det har vores undervisningsminister vist at hun gør. Derfor vil jeg egentlig bare takke for det glimrende samarbejde, vi har haft. Det har været en fornøjelse.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Aslan Rasmussen.

Tak for talen. Jeg vil spørge ordføreren, om ikke ordføreren medgiver, at mange af de sager, der har været, med Hizbollahmateriale, alle mulige vanvittige sager, jo egentlig er noget, pressen har afdækket; det er ikke, fordi det er ministerens skyld, men det er jo egentlig ikke noget, tilsynet har haft fat i. Ville det ikke være rigtig rart, hvis vi altså ser bort fra USA, hvis man sagde, at det kan man ikke have, det kan man simpelt hen ikke støtte? Altså, hvad skal tyrkiske penge lave i den danske friskoleverden? For jeg tænker, at ordføreren også godt ved, at der tit er alle mulige mærkelige fonde, som så i virkeligheden fører tilbage til udemokratiske stater, og som det kan være rigtig svært at gennemskue.

Nu var det jo mig og Dansk Folkeparti, som i sin tid førte an i kritikken af de muslimske friskoler. Da Socialdemokraterne sad i regering, ville man ikke røre en finger, man forsvarede dem især. Så er Socialdemokraterne inden for det sidste halvandet års tid vågnet op til dåd og vil nu gøre noget, og det er dejligt, de støtter den linje. Det er vi glade for. Man har så selv forsøgt sig med nogle forslag, som vi har måttet bære ned i salen, fordi man ikke selv kunne finde ud af det, bl.a. forslaget om at forbyde muslimske friskoler, og så kommer man nu og kritiserer de her markante stramningen. Det er lidt underligt. Man hænger sig fast i, at der nu er en grænse på 20.000 kr. Altså, med de andre stramninger bliver det jo stort set umuligt, fordi friskolen også skal forklare, hvorfor og hvorfra den har fået de her donationer, og hvis den ikke kan det, skal den jo afvise dem. Det vil sige, at kommer der en tyrkisk fond og vil give 20.000 kr., skal de forklare, hvorfra de har fået pengene, donationen er ikke længere anonym. Så det bliver i praksis umuligt at snyde sig til at give friskoler de donationer.

Spørgeren.

Altså, jeg ved ikke, hvem der har sagt noget først. Jeg har været i den her debat i rigtig mange år omkring problemer med de her parallelsamfundsskoler. Når det så er sagt, at det ikke er for historikken om, hvis skyld det er, så tror jeg, at vi er enige om meget af det her, men jeg tænker bare: Kunne man ikke helt slippe for det her ved at sætte en beløbsgrænse på 0 kr. for ikkevestlige lande? Altså: Hvorfor er det så vigtigt for Dansk Folkeparti, at nogle fonde eller et eller andet i Mellemøsten skal kunne give nogle penge? Hvad skal de lave i det danske skolesystem?

Det var ikke vigtigt for Dansk Folkeparti. Vi ville jo gerne have den grænse på 0 kr. Det var prisen for at få alle de andre stramninger ind, og sådan er det jo, når man forhandler med partier i Folketinget. Der skal et flertal til. Og jeg er egentlig stolt af de her fem stramninger, vi har fået gennemført, for hvis vi havde forfulgt beslutningsforslaget alene, havde det kun været en stramning. Så det er en pris, vi er villige til at betale, fordi det i praksis gør det langt sværere at støtte friskoler fra lande uden for EU: fra Tyrkiet, fra Saudiarabien og andre lande, vi ikke bryder os om.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hjertelig velkommen til fru Anni Matthiesen, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Som det også lige er blevet sagt af den tidligere taler, ordføreren for Dansk Folkeparti, har det her lovforslag, som vi er i gang med at behandle nu her i Folketingssalen, simpelt hen til formål at udmønte aftalen om bedre rammer for og styrket tilsyn med de frie skoler. Det er en aftale, som regeringspartierne indgik sammen med Dansk Folkeparti tilbage i januar måned. Med lovforslaget her foreslås det bl.a., at de frie skoler fremover også får mulighed for at oprette nogle skoletilbud i en afdeling af en fri skole. Som jeg også kom ind på i mit spørgsmål tidligere, er det måske især i landdistrikterne, at man har det behov. Altså, hvis man på en eller anden måde ad den vej kan være med til at sikre, at der også er et skoletilbud i en mindre landsby, så får man med lovforslaget her en mulighed for at oprette en afdeling, vel at mærke hvis hovedskolen ligger i den samme kommune eller i nabokommunen.

Ud over det gives der mulighed for, at de frie skoler fremover kan oprette klubtilbud for elever fra 4. klasse, hvilket jeg også synes er rigtig fint at vi får med i lovforslaget her. Som det også er blevet sagt af tidligere ordførere, er lovforslaget her jo med til at skabe et forbud mod anonyme donationer. Vi får altså med det her forslag skabt en øget sikkerhed og også en øget gennemsigtighed, og der må jeg sige, at det er noget af det, som jeg synes har været en fornøjelse at samarbejde om. Jeg vil faktisk også gerne have lov til at takke hr. Alex Ahrendtsen for det samarbejde, der har været i forbindelse med de her forhandlinger. Jeg synes, vi er nået fint i mål, og at vi med lovforslaget her får skabt en øget sikkerhed og tryghed, i forhold til at der ikke sker dårlig påvirkning udefra, samtidig med at vi har kunnet give nogle øgede frihedsgrader.

Så alt i alt glæder jeg mig over, at vi er nået i mål med det her lovforslag, og jeg har også lovet at hilse fra De Konservative og sige, at de naturligvis bakker op om lovforslaget, ligesom vi gør fra Venstres side.

Tak til fru Anni Matthiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Hjertelig velkommen til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak for det. Med forslaget her lægges der op til lovændringer, der bl.a. skal styrke tilsynet med og ændre rammerne for private donationer til de frie skoler, og man kan vel sige, som også andre ordførere har været inde på, at det kommer i forlængelse af en lang række andre diskussioner, vi har haft om forslag til lovændringer og beslutningsforslag.

Jeg vil sige, at som det ligger her, kan vi bakke op om det foreliggende forslag om at indskrive frihed og folkestyre-kravet i loven om efterskoler og frie fagskoler og loven om private gymnasiale uddannelser. Vi synes, det er fint, at man udvider whistleblowerordningen, og til den diskussion, der allerede er godt i gang her i salen, om de anonyme donationer, kan vi sige, at vi sådan set er tilhængere af, at der er åbenhed og gennemsigtighed.

Hr. Alex Ahrendtsen refererede til beslutningsforslag B 22 i sit indlæg. Vi sagde dengang, at vi støttede, at man skabte gennemsigtighed, og vi sagde også dengang, at vi sådan set gerne støttede, at niveauet var lavere end 20.000 kr. Så den del har jeg det udmærket med. Jeg vil så ikke undlade med de taler, der har været, at sige, at der er meget overflødig retorik og mistænkeliggørelse af bestemte typer skoler, synes jeg. Det er bestemt ikke mit ærinde, men jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at vi har en åbenhed om, at i skoler, der drives for offentlige midler, skal der være almindelig åbenhed om, hvor de i øvrigt får deres midler fra. Det har vi ingen problemer med.

Til gengæld er vi betænkelige ved den del af forslaget, der drejer sig om at indføre mulighed for etablering af afdelinger i friskoleloven og loven om private skoler. Jeg har meget nøje noteret mig det høringssvar, der ligger fra Danmarks Lærerforening. De bruger nogle formuleringer, som de i øvrigt også har anvendt i forbindelse med andre lovbehandlinger, hvor de advarer mod, at man ruller regler i lovgivningen tilbage, som blev indført foranlediget af de problemer, der var med Tvindskolerne, der som bekendt drev en omfattende skolevirksomhed som en form for koncerndannelse. Selv om der er den afgrænsning, som jeg er sikker på nogle vil nævne, så er vi bekymret for, at det her kan blive starten på at rulle den forhindring af koncerndannelse, altså af, at der kommer private skoledynastier, tilbage, og for, at vi åbner op for, at Tvindlovgivningen rulles tilbage. Jeg vil sige, at jeg også deler den bekymring, som Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Skolelederforeningen, og jeg tror sågar også Børne- og Kulturchefforeningen nævner, nemlig for, at økonomiske interesser kan blive det drivende i udvidelsen af de private skoler på bekostning af de værdibaserede, pædagogiske fællesskaber, der gerne skulle være grundlaget for hele den frie skoleverden.

Vi tror, at den foreslåede ændring kan være et skridt på vejen til en betydelig udbygning af det private skoleområde, og vi er bange for, at det kan undergrave grundlaget for mange lokale folkeskoler. Det er jo en sag, vi har diskuteret ofte, og jeg vil godt understrege meget tydeligt, at vores modstand ikke bunder i en modstand mod forældrenes muligheder for at etablere værdibaserede skoler – skoler, der bygger på et særlig pædagogisk grundlag. Men vi er simpelt hen bange for, at der med det her forslag åbnes op for en udvikling, som fører til, at dér, hvor skoler spares væk på grund af kommunale nedskæringer, skal friskoleverdenen så at sige ind og holde hånden under lokale skoletilbud. Jeg kan sagtens forstå de reaktioner, der kan være i en forældrekreds, når man lukker skolen tæt på, men vi synes ikke, at der er et behov for nogle lovmekanismer, der skubber i retning af, at vi får oprettet langt flere frie skoler, der ikke bunder i ønsket om værdibaserede skoler, der bygger på særlige pædagogiske principper, men at man bare går ind og dækker grundskolen ind dér, hvor det offentlige ønsker at spare midler. Det er en udvikling, vi ikke er tilhængere af.

Så alt i alt er det vores vurdering, at forslaget her vil få endnu flere forældre til at fravælge folkeskolen. Det er vores opfattelse, at det vil føre til endnu flere folkeskolelukninger. Det er en udvikling, vi vurderer vil være rigtig uheldig. Vi har brug for at styrke vores folkeskole, og med det her forslag vurderer vi at man desværre, hvad enten det er bevidst eller ej, kommer til at undergrave folkeskolens grundlag yderligere, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Tak for Enhedslistens ordførertale her. Det er bare lige for sådan at få helt styr på det, for hr. Jakob Sølvhøj taler jo nogle gange også forældrenes sag, og så synes jeg alligevel, at det her hen mod slutningen lyder, som om årsagen til, at Enhedslisten ikke kan bakke op om det her, egentlig er det her med muligheden for at lave afdelinger. Og så siger ordføreren, at det er for også at passe på folkeskolerne.

Vil det sige, at Enhedslisten for at passe på folkeskolerne så egentlig er parat til ikke at give forældrene mulighed for faktisk at kunne sende deres barn i skole i en afdeling i en landsby? Altså, jeg er nogle gange lidt i tvivl om, hvem hr. Jakob Sølvhøj passer mest på?

Ordføreren.

Han passer både på forældrenes og elevernes interesser, det er meget vigtigt, og så passer Jakob Sølvhøj på folkeskolen, fordi vi nu engang ikke kommer uden om, at folkeskolen er fundamentet i vores uddannelsessystem, og vi nærmer os i nogle kommuner en smertegrænse. Der er nogle kommuner, hvor en tredjedel af grundskolen ikke længere drives i folkeskolen, men drives i de private skoler. Og der mener jeg simpelt hen at vi har et politisk ansvar for at sikre, at vi ikke laver lovgivning, der driver grundskolen i en retning, hvor stadig mere overtages af private skoler.

Jeg er sådan set, tror jeg, enig med spørgeren, hvis det er det, der er hensigten, i at sige: Jamen er det ikke vigtigt, at det skal være muligt at drive skole tæt på forældrene? Jeg mener, at den forpligtelse skal vi pålægge kommunerne, og vi har tidligere stillet forslag om, at man skal kunne stille krav om en folkeafstemning i et lokalt område, hvis kommunen vil lukke folkeskolen. Så skal der kunne udskrives en lokal folkeafstemning, hvor man kan beslutte at bevare folkeskolen.

Spørgeren.

Betyder det, at Enhedslisten er imod, at man som forældre har rettigheden til egentlig at skabe en friskole? For jeg kan oplyse om, og det ved ordføreren sikkert også godt, at rigtig mange af de frie skoler, som netop er opstået rundtomkring i landdistrikterne, typisk er opstået, fordi folkeskolen er lukket. Og mange forældre er gået sammen og har sagt: Vi vil gerne have en skole i vores landsby.

Jeg skal bare forstå det: Er Enhedslisten dermed på vej i retning af at sige, at den rettighed vil man gerne have fjernet for egentlig at passe på folkeskolen?

Ordføreren.

Nej, det kunne vi sådan set ikke drømme om. Der er ingen grund til at gøre noget kompliceret enkelt, og sådan vil jeg heller ikke forsøge at fremstille det, men det, der er tale om her, er jo situationer, hvor forældrene faktisk ikke er i stand til at oprette en friskole. Altså, det er derfor, der måtte være behov for afdelingskonstruktionen. Og der er vi simpelt hen bange for, at konstruktionen i sig selv vil være drivende. Jeg er sikker på, at hvis vi laver det her, vil vi se, at der er begrænsninger på endnu, og så vil vi begynde at se en koncerndannelse. Der er ingen grund til at sige Tvind igen og igen, men den type skolesystemer, som vi ser i Sverige, hvor store private koncerner driver grundskolen, er en stærkt uønskelig udvikling, og det er den, vi vil sætte en barriere for.

Men jeg anerkender helt, at der er nogle dilemmaer, i forhold til at det er vigtigt, at vi sikrer forældrene ret til at få deres børn i en skole tæt på, hvor de bor.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj, der er ikke flere korte bemærkninger. Og velkommen til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jeg blev helt bekymret, da jeg hørte Enhedslisten rose et af regeringens lovforslag, men når enden er negativ, er alting jo godt.

At man kan gå i en skole, der er uafhængig af statsmagten, har jo været et grundlæggende træk ved skolesynet i Danmark, siden vores nation blev født som demokrati i 1849. Derfor skal vi værne om vores tradition for frie skoler. Det er en af de ting, der gør os til dem, vi er.

Når vores gode traditioner i den grad er værd at beskytte, er det jo så meget desto mere ærgerligt, at der er personer, organisationer og stater, der ikke har den mindste respekt for grundloven eller vores demokrati i det hele taget, og som adskillige gange er blevet taget i at udnytte vores liberale regler til at skabe skoler, der direkte vender sig mod vores liberale demokrati og vores liberale samfundsorden. Derfor hilser vi det velkommen, at Undervisningsministeriet siden 2017 har lukket adskillige friskoler, der ikke levede op til lovens krav om at opdrage til et samfund med frihed og folkestyre og til kravet om at levere undervisning, der står mål med den undervisning, folkeskolen tilbyder.

Men vi skal også videre, og derfor førstebehandler vi i dag lovforslag nr. 218. Det forbyder anonyme donationer. Der skal fremover redegøres skriftligt for donationer på over 20.000 kr. Frie skoler skal fremover ikke kunne modtage donationer på over 20.000 kr. fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, og for den samme kreds af personer og entiteter gælder også, at frie skoler ikke skal kunne leje bygninger, som bliver ejet af dem.

Det er nogle gode og væsentlige forbedringer, som bliver indført med lovforslag nr. 218, og som Liberal Alliance naturligvis støtter. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Henrik Dahl. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. Det er lidt sjovt med det her lovforslag, for det er, som om vi alle sammen har sådan lidt forskellige holdninger til de forskellige elementer i dag, så jeg ved ikke, hvordan stemmerne fordeler sig, måske som et kludetæppe til sidst, hvis man skulle forholde sig til de forskellige aspekter.

Fra Alternativets side kan jeg sige, at vi sådan set støtter størstedelen af lovforslaget. Ligesom med Socialdemokratiet og Enhedslisten er der også ting, vi ikke støtter, det er bare nogle andre ting, så den er lidt fin, ikke? Men for at sige det, som det er, støtter vi grundtanken om at kunne oprette flere afdelinger – det har vi sådan set hele tiden været for – altså det, at man afskaffer den her gamle Tvindlov. Så den del af det har vi ikke noget problem med.

Vi støtter et totalforbud mod anonyme donationer, og det sagde jeg også sidst, da vi stod i salen og diskuterede det her – jeg tror, det var et B-forslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde donationer fra lande uden for EU og EØS. Da nævnte jeg det samme, nemlig at vi sådan set går ind for et totalforbud mod anonyme donationer, så der skal være en gennemsigtighed i alle donationer, der kommer til friskolerne. Vi støtter også, at man inddrager efterskolerne, de frie fagskoler og privatgymnasierne i det her frihed og folkestyre-krav.

Det, vi ikke støtter i det her lovforslag, er jo så det aspekt, der handler om, at man ikke må modtage donationer på over 20.000 kr. fra lande uden for EU og EØS. Når vi ikke støtter det, er det sådan set, fordi vi ikke ser nødvendigheden af det. Det er ikke, fordi vi synes, at man som antidemokratisk organisation eller stat skal støtte en friskole i Danmark – det vil vi sådan set gerne forhindre at man kan – men når man med det her lovforslag indfører et element, så det ikke mere er muligt at donere anonymt, skulle det jo gerne give sig selv, at i det ligger der jo også fuld gennemsigtighed i, hvem det så er, der donerer. Så kunne man i stedet indføre en regel, der hedder, at hvis det viser sig, at der er nogle donationer, som kommer fra organisationer eller juridiske personer eller enheder, som modarbejder demokratiet, så kan man sige, at det er forbudt. Så vi ser sådan set gerne, at vi vender det på hovedet, så vi i stedet for som udgangspunkt at forbyde donationer på over 20.000 kr. fra lande uden for EU fortsat lader det være tilladt, men så vi kunne fange de små, enkelte rådne fisk i nettet, som der en gang imellem vil være.

Når jeg siger det, er det også, fordi vi på lige fod med det, de skriver i høringssvaret fra Dansk Friskoleforening, synes, det virker som et stort indgreb i noget, der faktisk er et ret lille problem. Så de små problemer skal selvfølgelig fanges, men vi ser ikke nødvendigheden af den her regel. Det vil skabe en masse bureaukrati at skulle give nogle dispensationer, når der er behov for det. Det er jo også, fordi vi støtter hele grundideen om, at man fra et udenlandsk land, som ligger uden for EU, faktisk kan donere nogle penge til en skole eller en bygning. Altså, kommer der en eller anden ny pædagogisk tradition fra USA, som vil starte en skole i Danmark, hvorfor så ikke? Hvorfor skal man så igennem en eller anden dispensationsrunde for at kunne gøre det?

Så vi vil gerne bede om at få lovforslaget delt op og få trukket den del ud, der handler om det her med forbuddet mod donationer på over 20.000 kr. fra lande uden for EU og EØS. Det vil være vores udgangspunkt, og det må vi se i lovbehandlingen om man er indstillet på. Hvis man ikke vil det, må vi tage stilling til, hvordan vi forholder os til det samlede lovforslag. Det kan vi nemlig ikke sige på nuværende tidspunkt.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Aslan Rasmussen.

Tak til ordføreren. Jeg skal bare lige forstå det. Vil det sige, at ordføreren overhovedet ikke støtter nogen beløbsgrænse? Altså, man kan sådan set komme fra Somalia og donere 5 mio. kr. til en dansk friskole, så længe der bare er gennemsigtighed i det og – som jeg også forstår – det lever op til reglerne. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvad skal sådan nogle beløb lave i den danske friskoleverden? Altså, det virker jo som rigtig mange penge. Kan ordføreren så ikke se, at der er et problem i, at der ikke bliver sat en grænse overhovedet?

Ordføreren.

For mig er det ikke et spørgsmål om beløbets størrelse, det er et spørgsmål, hvor pengene kommer fra. Det er jo det, der er det interessante her. Så en donation fra en eller anden terrororganisation, lad os sige det, på 5.000 kr. eller på 500 kr. er for meget. Men 100.000 kr. fra en fuldstændig legitim organisation, som er demokratisk, og som vil en friskole i Danmark det bedste, er ikke for meget. Så jeg synes ikke, det så meget er et spørgsmål om antallet af kroner og øre; det handler mere om, at vi sikrer, at de donationer, der er, kommer fra legitime demokratiske juridiske enheder, personer eller organisationer. Så det er sådan set der, vi står.

Spørgeren.

Jeg vil bare spørge, om ordføreren medgiver, at der har været rigtig uheldige sager, der er blevet afsløret, ikke af tilsynet, ikke af ministeriet, men af pressen, og hvor man har kaldt det noget andet og der er kommet penge ind i det danske skolesystem. I og med at ordføreren vil tillade så store beløb og så siger, at man senere må finde ud af det, hvis det er snyd, er det jo eleverne, der bliver taberne i det her spil. Så er det vel bedre at sætte en eller en form for grænse.

Ordføreren.

Vi kan diskutere en grænse. Det er slet ikke, fordi jeg er uinteresseret i at diskutere en grænse. Jeg ved bare ikke lige, hvor den skulle gå. Det må vi diskutere. Men jeg synes, at 20.000 kr. i givet fald ville være for lidt, for jeg gentager, at hvis der kommer en donation fra en udenlandsk organisation, som er fuldstændig legitim, hvorfor skal den så ikke have lov til at donere penge til en dansk friskole? For os giver det ingen mening, at man ikke kan få lov til det.

Hvis man gennemfører et gennemsigtighedsprincip, sådan at alle anonyme donationer bliver forbudt, kan vi jo se, hvor de penge kommer fra. Så står det der jo sort på hvidt, og så kan man gå ind og forbyde de donationer, som måtte komme fra organisationer, der ikke, kan man sige, arbejder med eller for demokratiet. Så jeg ser ikke, at problemet er så stort. Jeg medgiver, at der har været nogle ting i pressen, men jeg tror også, der har været forholdsvis få ting, så spørgsmålet er, hvor meget vi skal lovgive ud fra nogle enkeltstående episoder, som vi ville kunne fange på andre måder. Det er det, der er vores position.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg skal lige forstå ordføreren rigtigt. Altså, man synes egentlig, det er helt fint, at en stat uden for EU eller EØS skal have lov til at give et hvilket som helst beløb, så længe det er gennemsigtigt. Den socialdemokratiske ordfører foreslog f.eks., at det kunne være Somalia, der gav 5 mio. kr. – det kunne også være en anden stat, der gav 10 mio. kr. eller 20 mio. kr., så man kunne støtte en række friskoler. Jeg skal lige forstå, om det er Alternativets synspunkt, at det er helt i orden, så længe det bare er åbent og gennemsigtigt, altså at en stat uden for EU eller EØS støtter friskoler i Danmark uden begrænsning. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Nej, det er ikke rigtigt forstået, og så har spørgeren heller ikke hørt efter, hvad jeg sagde. Nu siger jeg det for tredje gang, tror jeg. Vi vil gerne, at der bliver indført et kriterie, som hedder, at man ikke kan modtage donationer fra stater, organisationer, juridiske enheder og personer, som modvirker demokratiet, og som tydeligt er antidemokratiske – og selvfølgelig heller ikke fra terrororganisationer. Dem vil vi jo aldrig tillade, hvis du spørger Alternativet, at donere til danske friskoler.

Men spørgsmålet er, hvordan man vender det rundt. Skal vi have et generelt forbud, som man kan dispensere fra, hvis det viser sig at være legitime mennesker eller organisationer, eller skal vi ikke have et forbud, men hvor man kan gå ind og fange de rådne fisk i nettet, når de er der? Det kunne man gøre ved at have nogle kriterier, der siger, at hvis det viser sig, at donationerne kommer fra en stat, der ikke overholder f.eks. menneskerettighederne – lad os bare sige det – så kan man ikke få lov til at donere. Det er sådan, vi gerne vil have det.

Spørgeren.

Men i lovforslaget er der jo en mulighed for dispensation, altså at hvis en stat lever op til alle de kriterier og alle de kriterier bliver lagt ned i loven, så ville undervisningsministeren og ministeriet kunne give lov til, at man donerer. Er det ikke en langt bedre måde at håndtere det på i stedet for den der hippieagtige tilgang, som Alternativet har til de alvorlige problemer, vi har haft i friskoleverdenen?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke – i vores øjne er det den anden vej rundt, der er langt mere fornuftig, fordi der kun har været enkelte sager; der har jo ikke været mange sager, der har været enkelte sager, det medgiver jeg, og det har jeg også medgivet hr. Lars Aslan Rasmussen. Men når der er enkelte sager og det her ikke er et kæmpestort problem, er det voldsomt at skulle lave en lovgivning, der forbyder på baggrund af enkelttilfælde. Så skulle man da hellere lave en lovgivning, hvor det er tilladt, men hvor man kan fange de enkelttilfælde, som der er, når der er nogle. Og det har vi jo ikke haft mulighed for, fordi der ikke har været nogen kriterier skrevet ned, i forhold til hvad der har været tilladt og ikke tilladt med hensyn til donationer. Det er for mig et forholdsvis nemt redskab at bruge – vi kan jo bare blive enige om, hvad det så er for nogle kriterier, ud fra hvilke man ikke kan få lov til at donere.

Tak til fru Carolina Magdalene Maier. Og så er vi kommet til undervisningsministeren. Velkommen.

Med frihed følger ansvar. Det er den korte udlægning af den aftale, regeringen indgik med Dansk Folkeparti tilbage i januar i år, og det er den aftale, dette lovforslag udmønter.

De frie skoler udgør en meget vigtig del af den demokratiske kultur i Danmark. Det er en fantastisk mulighed, at forældre frit kan vælge den skole, der passer bedst til deres barn. Knap en femtedel af landets grundskoleelever går i skole på en fri grundskole, og mangfoldigheden blandt de frie grundskoler er et udtryk for, at frihed og folkestyre er centrale værdier i det danske samfund.

Forældrene ved bedst, hvilken skole der er den rigtige til netop deres barn, men det er vigtigt, at vi sikrer, at alle skoler lever op til tre overordnede krav. For det første er der stå mål med-kravet, altså at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. For det andet er der kravet om, at frihed og folkestyre skal præge skolens virke, uanset hvilke værdier og opfattelser skolen i øvrigt bygger på. Og for det tredje skal skolerne overholde kravet om uafhængighed.

Vi skal sikre den rette balance mellem på den ene side at give frihed til skolerne og på den anden side at sørge for, at tilsynet har de rette redskaber til at sikre, at enkelte skoler ikke misbruger friheden til at undergrave demokratiske værdier. Det har vi tidligere gennemført for de frie grundskoler, og nu gør vi det også for efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier. Dette lovforslag giver de frie grundskoler og private gymnasier nogle flere frihedsgrader. Det løsner bl.a. nogle bindinger, så frie grundskoler og private gymnasier får mulighed for at etablere afdelinger. Samtidig strammer vi op på nogle områder, hvor det er nødvendigt. De frie skoler skal være uafhængige af eksterne interesser, og de skal uddanne eleverne til at kunne begå sig i et demokratisk samfund som det danske, og derfor er det vigtigt, at vi får bedre indsigt i, hvem der donerer penge til skolerne. Med dette lovforslag sætter vi en prop i hullet, så udenlandske donorer, der ønsker at påvirke frie skoler i en udemokratisk retning, ikke får held med deres forehavende. Der kommer et generelt forbud mod anonyme donationer til de frie skoler, og udenlandske donationer fra lande uden for EU og EØS kan kun gives, hvis man får dispensation fra Undervisningsministeriet.

Med frihed følger ansvar, og de frie skoler har præcis som folkeskoler et ansvar for at uddanne deres elever til at blive demokratiske medborgere, der er rustet til at komme videre i det danske samfund med uddannelse, job og livet i øvrigt. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Carolina Magdalene Maier. Værsgo.

Tak for det. Det er sådan set bare et spørgsmål om høringssvaret fra Dansk Friskoleforening. I forhold til den del af det, der handler om totalforbud mod anonyme donationer, som vi jo også støtter fra Alternativets side, skriver Friskoleforeningen, at de er en lille smule bekymret for, hvordan man vil se på de skoler, der er begunstiget med en aktiv gruppe bedsteforældre, som f.eks. kommer og serverer og laver mad til børnene en gang imellem på skolerne. For der står i lovforslaget, at det her med donationer kan gælde donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien. Så de er sådan lidt bekymret for, om de vil blive fanget, hvis det nu er, at der kommer nogle bedsteforældre en gang om ugen og stiller deres arbejdskraft til rådighed til at lave mad. Har de ret i den bekymring, som de stiller her?

Ministeren.

Der er i hvert fald ikke nogen, der ønsker at forhindre bedsteforældre i at komme og lave mad på skolerne. Så klart kan det siges. Og hvis man gerne vil have et mere teknisk svar fra ministeriet, kan vi svare på det skriftligt.

Tak for det, og tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.