L 217 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens orientering om evaluering af integrationsgrunduddannelsen, jf. UUI alm. del

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 217 Bilag 4
Offentligt

Til

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Dokumenttype

Metodebilag

Dato

Juni 2018

METODEBILAG

EVALUERING AF INTEGRATIONSGRUND-

UDDANNELSEN (IGU)

L 217 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens orientering om evaluering af integrationsgrunduddannelsen, jf. UUI alm. del – bilag 208, folketingsåret 2017-18

METODEBILAG

EVALUERING AF

INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSEN (IGU)

INDHOLD

1.1

1.1.1

1.2

1.2.1

1.2.2

1.2.3

METODEBILAG

Evalueringsdesign

Analysemetode

Kort om det samlede datamateriale

Kvantitative data

Surveyundersøgelse til kommuner, virksomheder og AMU-

udbydere

Interviews og fokusgruppeinterviews

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

1.1

METODEBILAG

Evalueringsdesign

Rambølls evaluering af Integrationsgrunduddannelsen (IGU) har en kortlæggende karakter af

ordningens anvendelse, implementeringen og samarbejdet om ordningen samt viden om det op-

levede udbytte og drivkræfter og barrierer for at anvende ordningen og for ordningens udbytte.

Herudover er datagrundlaget for evalueringen tredelt:

•

For det første består det af en heldækkende spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommuner

og udbydere af AMU samt virksomheder der er engageret i IGU-ordningen. Dette giver bred

viden om IGU-ordningens udbredelse, anvendelse og umiddelbare resultater.

For det andet er der gennemført en kvalitativ dybdegående undersøgelse blandt kommuner,

virksomheder, AMU-udbydere og IGU-ansatte. Her undersøger vi, hvorfor og hvordan ordnin-

gen virker for de involverede aktører. Fokus er at identificere de drivkræfter og barrierer

samt det udbytte, der på nuværende tidspunkt kan identificeres på tværs af aktører.

For det tredje indgår der i datagrundlaget kvantitative registerdata om IGU-ordningen ind-

hentet af Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) og Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integration (SIRI). Disse registerdata understøtter den brede viden om ordningens

anvendelse og omfang.

•

Datamaterialet uddybes i afsnit 1.2.

1.1.1

Analysemetode

Evalueringen tager udgangspunkt i en forandringsteoretisk tilgang. Evaluator har med deltagelse

af følgegruppen gennemført en forandringsteoriworkshop, hvor et udkast til forandringsteori for

IGU-forløbet er udarbejdet. Det har dannet grundlag for evalueringens tilrettelæggelse og de an-

tagelser, som er undersøgt i dataindsamlingen. I forbindelse med dataindsamlingen er der tilve-

jebragt ny viden om IGU-forløbet, de konkrete aktiviteter, aktørsamarbejdet og de underliggende

forandringskæder. Det har gjort det muligt at præcisere forandringsteorien yderligere: Vigtigst er

fjernet resultatet på kort sigt om, at de IGU-ansatte ikke oplever løn som en barriere, fordi ana-

lysen viser, at dette ikke er et mål for deltagelse i ordningen men har karakter af en implemente-

ringsdrivkraft.

Forandringsteori for IGU-ordningen

I forandringsteorien for IGU-ordningen i figuren nedenfor er de konkrete aktiviteter i IGU-ordnin-

gen opstillet inden for tre faser (indikeret i grønne bokse) nemlig: initiativ, etablering og selve

forløbet, og det fremgår hvordan disse er kædet sammen med målene på længere sigt. Den røde

pil fra praktikstilling og skoleundervisning til den røde boks nederst i forandringsteorien handler

om, at der hele vejen igennem et IGU-forløb kan ske frafald blandt de IGU-ansatte. Det er derfor

en separat aktivitet i forandringsteorien at håndtere frafald fra praktikstillingen og skoleundervis-

ningen i IGU-forløbet.

Figur 1.1: Forandringsteori for IGU-ordningen med faser, aktiviteter, resultater og virkning

FASER

AKTIVITETER

RESULTATER PÅ

KORT SIGT

RESULTATER PÅ MELLEMLANG

SIGT

RESULTATER PÅ

LANG SIGT

VIRKNING

FASE 1:

INITIATIV TIL IGU-

FORLØB

Forudgående virksomhedsrettet

aktivering hos IGU-virksomhed

Initiativ til opstart af IGU-forløb og

kontakt til borger og virksomhed

Udvælgelse og efterspørgsel af

borgere til IGU-ordningen

Udarbejdelse af skriftlig aftale

Udarbejdelse af og vejledning om

uddannelsesplan

Den IGU-ansatte har viden

om uddannelsessystemet

Den IGU-ansatte har

kendskab til

arbejdsmarkedets krav,

normer og kultur

Den IGU-ansatte oplever

at have en arbejdsmæssig

identitet

Den IGU-ansatte har et

givtigt og forpligtende

forløb, der er tilpasset

vedkommende

Den IGU-ansattes

faglige, sociale og

sproglige kvalifikationer

er styrket

Den IGU-ansattes

fortrolighed med og

kendskab til ordinær

uddannelse er styrket

Den IGU-ansatte

anvender

IGU’en

som

trædesten til ordinær

beskæftigelse

Den IGU-ansattes

produktivitet er styrket

og står mål med kravene

på det danske

arbejdsmarked

Den IGU-ansattes

fortrolighed med og

kendskab til det danske

arbejdsmarked er styrket

Flere i

målgruppen

gennemfører en

kompetencegiv

ende ordinær

uddannelse

FASE 2:

ETABLER

ING AF

FORLØB

PRAKTIKSTILLING

Tilrettelæggelse af indholdet i

praktikken

Virksomhedernes opgaver ifm.

praktikken

Opfølgning og fastholdelsesindsatser i

virksomhederne

Oprettelse og efterspørgsel af

uddannelsestilbud

Håndtering af sproglige udfordringer

under skoleundervisning herunder

tolkning

Fastholdelse og opfølgning på fravær

under uddannelse

Udbetaling af uddannelses- og

befordringsgodtgørelse samt refusion

af udgifter under deltagelse i

undervisning

Volumen på hold og AMU-udbyderes

økonomiske råderum i forhold til at

oprette af hold

Håndtering af afbrudte forløb under

praktik og uddannelse

FASE 3:

SELVE IGU-FORLØBET

Den IGU-ansatte har

motivation og har

opkvalificeret sine faglige

og sproglige kompetencer

Den IGU-ansatte oplever,

at ordningen fungerer og

giver mening

Virksomheder-

nes behov for

arbejdskraft

afhjælpes

Sikre bedre

integration

målgruppen

SKOLEUNDERVISNING

Den IGU-ansatte har

viden om veje til det

danske arbejdsmarked og

kompetencekrav

Den IGU-ansatte oplever

at få den nødvendige

støtte til forløbet fra de

fagprofessionelle

Den IGU-ansatte

anvender

IGU’en

som

trædesten til uddannelse

Den IGU-ansatte har et

fagligt og socialt netværk

Den IGU-ansatte har

succesoplevelser, har tro

på sig selv og er en

rollemodel for andre

Flere i

målgruppen

opnår ordinær

ikke støttet

beskæftigelse

Evaluering af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Udarbejdelse af spørgerammer til survey og interviews

Spørgsmål til surveyene er udarbejdet på baggrund af forandringsteorien og i samarbejde med

arbejdsgruppen (UIM, SIRI og STUK). Følgegruppen (DA, LO, KL, Finansministeriet og Beskæfti-

gelsesministeriet) har herefter kvalificeret spørgsmålene, inden undersøgelserne er udsendt til

respondenterne.

De indledende resultater fra surveyene er valideret ved en workshop med arbejdsgruppen. Heref-

ter har Rambøll med afsæt i resultaterne udarbejdet spørgerammer til interviewene, som ligele-

des er kvalificeret af arbejdsgruppen.

Analyse af drivkræfter, barrierer, udbytte og ideer til justering af IGU-ordningen

Analysen, der er beskrevet i hovedrapportens kapitel 5, er foretaget ved triangulering af de tre

datakilder. Rapportudkastet er kommenteret og kvalificeret af arbejdsgruppen.

1.2

Kort om det samlede datamateriale

Evalueringen af IGU baserer sig på datamateriale beskrevet i tabellen nedenfor. Datamaterialerne

beskrives under tabellen.

Tabel 1.1: Overblik over evalueringens datamateriale

Datamateriale

Datakilder

Kvantitativt data

•

Data fra SIRI

UIM’s Danskundervis-

ningsdatabasen

UIM’s beregninger på bag-

grund af registerdata fra

Danmarks Statistik, SIRI,

UIM’s Danskundervis-

ningsdatabase, STAR og

Beskæftigelsesministeriets

DREAM-database.

Survey

•

Survey blandt

kommunale

teamledere

•

Survey blandt

virksomheder

Survey blandt

AMU-udbydere

Interviewdata

•

Fokusgruppeinterview

med kommuner

Fokusgruppeinterview

med virksomheder

Fokusgruppeinterview

med AMU-udbydere

Fokusgruppeinterview

med VEU-centre

Fokusgruppeinterview og

enkelte interview med

IGU-ansatte

1.2.1

Kvantitative data

Der er anvendt data fra SIRI. Der er derudover anvendt Udlændinge- og Integrationsministeriets

beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, UIM’s danskundervisningsdata-

base, SIRI, STAR og Beskæftigelsesministeriets DREAM-database.

Registerdata er hovedsageligt anvendt som et element i at belyse omfanget og anvendelsen af

IGU-ordningen blandt borgere i målgruppen, virksomheder og kommuner. Der er derudover an-

vendt registerdata et enkelt sted i afsnittet om implementering og samarbejde. Der er brugt regi-

sterdata om følgende:

Borgere i IGU-forløb:

•

Antal registrerede IGU-forløb og andel ud af den estimerede målgruppe

•

Antal afbrudte forløb i alt og opdelt på køn, alder og opholdstid

•

De tidligere IGU-ansattes forsørgelsesgrundlag efter afbrudt forløb

•

De registrerede IGU-ansattes køn (også i forhold til den estimerede målgruppe), oprindelses-

land, alder og branchetilknytning

•

De IGU-ansattes indplacering på danskuddannelser og modul samt bestået Danskprøve

•

Lønspredning for de IGU-ansatte på tværs af brancher.

Evaluering af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Følgende data er opgørelser fra SIRI:

Kommuner med IGU-forløb:

•

Antal og andel registrerede IGU-forløb fordelt efter bopælskommuner og regioner

•

Antal og andel registrerede IGU-forløb fordelt efter kommunetyper.

Virksomheder med IGU-forløb:

•

Antal virksomheder med IGU-ansatte

•

Virksomheder fordelt på sektor.

I forbindelse med de anvendte registerdata er en række opmærksomhedspunkter som beskrives i

skemaet nedenfor.

Tabel 1.2: Oversigt over opmærksomhedspunkter forbundet med data

DATA

Antal registrerede

IGU-forløb

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

De 1.386 IGU-forløb er opgjort i perioden juli 2016 til marts 2018. Grundet efter-

registreringer vil data for især den seneste måned (marts 2018) være vurderet for

lavt.

Der tages udgangspunkt i opgørelse over bopælskommuner (modsat virksomheds-

kommuner).

Fem kommuner har under 10 borgere i den estimerede målgruppe. Det gælder:

Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Læsø Kommune og

Vallensbæk Kommune.

Tallene bygger på de IGU-ansatte som jf. kontrakten skulle begynde på IGU i peri-

oden juli 2016 til september 2017. Forsørgelsesgrundlaget for de, der har stoppet

på IGU, er opgjort pr. 31. december 2017.

Fordeling af IGU-for-

løb på kommuner

Antal afbrudte forløb

Det samlede antal varierer alt efter om der ses på antal IGU-forløb eller antal bor-

gere i et IGU-forløb. Dette skyldes, at tre af de IGU-ansatte er skiftet til et andet

IGU-forløb undervejs. De vil således optræde to gange i antallet af IGU-forløb,

men én gang når der er tale om individbaserede fordelinger (eksempelvis på køn,

alder og opholdstid). N vil derfor variere mellem 930 forløb og 927 personer i op-

gørelserne over afbrudte forløb.

1.2.2

Surveyundersøgelse til kommuner, virksomheder og AMU-udbydere

Survey til kommuner, virksomheder og AMU-udbydere har haft til formål at klarlægge anvendelse

og omfang af IGU-ordningen, deres specifikke implementering og samarbejde om ordningen og

deres oplevede udbytte, drivkræfter og barrierer for ordningen. Surveydatamaterialet fra kom-

muner, virksomheder og AMU-udbydere er anvendt igennem hele rapporten til at belyse ovenstå-

ende.

De tre surveys er gennemført i perioden 9. marts til 10. april 2018. Surveyene er besvaret elek-

tronisk i SurveyXact. Respondenterne har modtaget et link via e-mail, hvorfra de har kunne tilgå

undersøgelsen. Herunder følger svarprocenterne, hvorefter de tre grupper, som har gennemført

surveyen, præsenteres i afsnittene.

Tabel 3: Svarprocent for de tre surveys

Kommuner

76 pct. (71)

Virksomheder

73 pct. (539)

AMU-udbydere

81 pct. (76)

Kommuner

Surveyen er udsendt til en kommunal teamleder, der er ansvarlig for integrationsområdet i samt-

lige af landets jobcentre.

Evaluering af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Kontaktoplysninger på de relevante kontaktpersoner er modtaget fra UIM. Denne liste over kon-

taktpersoner er efterfølgende kvalificeret for at sikre, at surveyen blev sendt til den relevante re-

spondent. I de tilfælde hvor kontaktpersonens personlige e-mail ikke fremgik, eller hvor vedkom-

mende ikke længere var ansat, er den relevante person og/eller e-mail enten fundet på jobcente-

rets hjemmeside eller via telefonisk kontakt.

Surveyen er i alt udsendt til 93 personer. Dette er færre end landets 98 kommuner, da nogle

kommuner serviceres af det samme jobcenter og derved af den samme kommunale teamleder.

Dette er gældende for:

•

Vallensbæk-Ishøj Jobcenter

Esbjerg Jobcenter, som servicerer Esbjerg og Fanø Kommuner

Tårnby Jobcenter, som servicerer Dragør og Tårnby Kommuner

Frederikshavn Jobcenter, som også servicerer Frederikshavn og Læsø Kommuner.

Ligeledes er det færre end de 98 kommuner, da Sorø Kommune, som den eneste af landets kom-

muner, ikke har modtaget surveyen. Dette skyldes problemer med at fremsende den specifik e-

mail. Et problem, som ikke blev løst på trods af opfølgende arbejde med at fremsende surveyen

til en ny e-mail.

Ud af disse 93 kommunale teamledere har 71 gennemført surveyen, svarende til en svarprocent

på 76 pct. De 70 kommuner, som har besvaret surveyen, er fordelt over hele landet. Af neden-

stående kommunekort fremgår, hvilke kommuner der har besvaret surveyen, og hvilke der ikke

har.

Figur 1.2: Oversigt over, hvilke kommuner der har besvaret survey

Note: Kommuner, som er farvet grå, har ikke besvaret Rambølls survey. Kommuner som er farvet blå, har besvaret sur-

veyen.

Kilde: Survey til kommuner gennemført af Rambøll i 2018 i forbindelse med IGU-ordningen.

Evaluering af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Virksomheder

Surveyen er udsendt til 756 virksomheder, som har registrerede IGU-forløb. Disse virksomheder

er identificeret på baggrund af en liste fra SIRI over virksomhedernes kontaktpersoner til IGU-

ansatte. Virksomhederne står på denne liste, såfremt de har, jf. lovtekstens krav, indrapporteret

til SIRI, at de har en IGU-ansat. Listen er dannet på baggrund af virksomhedernes CVR-numre.

Når SIRI opgør antallet af virksomheder, forstås virksomhed som en arbejdsplads med selvstæn-

digt produktionsnummer (p-nummer). Derfor kan der forekomme afvigelser mellem evaluerin-

gens statistikker og IGU-statistikker som bl.a. offentliggjort på integrationsbarometer.dk.

Listen over virksomheder er kvalificeret for at sikre, at surveyen blev sendt til virksomhedskon-

taktpersonen og ikke blot til en generel virksomheds-e-mail. I de tilfælde hvor kontaktpersonens

personlige e-mail ikke fremgik, der var fejl i e-mailen, eller hvor vedkommende ikke var ansat

længere, er den relevante person og/eller e-mail enten forsøgt fundet på virksomhedens hjem-

meside eller via telefonisk kontakt.

Af listen over kontaktpersoner til IGU-ansatte i virksomheder med registrerede IGU-forløb indgår

virksomheder med igangværende IGU-forløb, virksomheder, som har haft IGU-forløb, men hvor

forløbet er afbrudt før tid, og virksomheder, hvor forløbet blev afbrudt inden opstart. I alt har

539 virksomheder gennemført surveyen. Dette svarer til en svarprocent på 73 pct.

Af disse virksomheder er 503 unikke virksomheder efter CVR-nummer. Der er således 36 virk-

somheder, som tilhører samme CVR-nummer. Disse har svaret flere gange, fordi de repræsente-

rer underafdelinger eller lokale afdelinger under samme CVR-nummer.

I nedenstående præsenteres et overblik over karakteristika ved virksomheder, som har besvaret

surveyen. Her indgår både virksomheder, som har eller har haft IGU-ansatte, og virksomheder,

der ikke har haft IGU-ansatte. Af de 539 virksomheder har 17 virksomheder angivet, at de har

haft 0 IGU-kontrakter. Disse er udtryk for, at forløbet er afbrudt inden opstart.

I figuren nedenfor er det illustreret, i hvilken region de virksomheder, som har gennemført sur-

veyen, er placeret. Over en fjerdedel af disse virksomheder er placeret i Region Syddanmark (31

pct.), mens næstflest er placeret i Region Hovedstaden (22 pct.). Dernæst følger Region Midtjyl-

land (21 pct.), Region Sjælland (13 pct.) og Region Nordjylland (13 pct.).

Figur 1.3: Oversigt over virksomhedernes regionale placering

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region Sjælland

13%

21%

22%

31%

N = 538

Kilde: Survey til virksomheder gennemført af Rambøll i 2018 i forbindelse med IGU-ordningen.

Evaluering af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Af de virksomheder, som har gennemført surveyen, er tre femtedele private (61 pct.), mens to

femtedele er offentlige (39 pct.). Af de 39 pct. offentlige er over en fjerdedel kommunale virk-

somheder (27 pct.), en tiende del statslige virksomheder (11 pct.), mens kun tre virksomheder

er regionale (1 pct.)

Nedenfor vises fordelingen af antal ansatte i virksomhederne, som har gennemført surveyen,

med IGU-kontrakter. For de virksomheder, som har gennemført surveyen, er omkring halvdelen

mindre virksomheder med 1-50 ansatte (54 pct.). De store virksomheder med 201-501+ ansatte

udgør lige under en fjerdedel (23 pct.).

Figur 1.4: Fordeling af antal ansatte i virksomhederne

13%

10%

54%

24%

1-50 ansatte

51-200 ansatte

201-500 ansatte

501+ ansatte

N = 539

Kilde: Survey til virksomheder gennemført af Rambøll i 2018 i forbindelse med IGU-ordningen

Virksomhederne, som har gennemført surveyen er fordelt ud over forskellige brancher. Flest virk-

somheder angiver, at de tilhører brancherne sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (15 pct.)

og fremstillingsvirksomhed (15 pct.). Dernæst følger andre serviceydelser (12 pct.), undervisning

(10 pct.) og engros- og detailhandel (10 pct.). Fordelingen på brancher fremgår af nedenstående

tabel.

Der er ikke forskel på svarprocent i undersøgelsen i forhold til virksomhedernes sektor.

Evaluering af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Tabel 1.4: Fordeling af virksomheder på branche

Branche

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger

Fremstillingsvirksomhed

Andre serviceydelser

Undervisning

Engros- og detailhandel

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri

Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring

Transport og godshåndtering, herunder lager og logistik

Bygge- og anlægsvirksomhed

Overnatningsfaciliteter og restaurantvirksomhed

Kultur, forlystelser og sport

Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

Kommunikation og information

Vandforsyning, kloakvæsen og affaldshåndtering

El-, gas- og fjernvarmeforsyning

Fast ejendom

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

Pengeinstitut, finansvirksomhed og forsikring

Råstofudvinding

Internationale organisationer

Private husholdninger med ansat medhjælp

Procent

15%

12%

10%

Respondenter

N = 539

Kilde: Survey til virksomheder gennemført af Rambøll i 2018 i forbindelse med IGU-ordningen

AMU-udbydere

Uddannelsesinstitutioner varetager skoleundervisning af IGU-ansatte. Skoleundervisningen kan

sammensættes af undervisning inden for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), forberedende vok-

senundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), HF-enkeltfagsundervisning og danskud-

dannelse for voksne udlændinge m.fl.

Det er besluttet, at ud af de forskellige uddannelsesudbydere vil det være mest relevant at ind-

drage AMU-udbyderne i denne evaluering. Dette skyldes, at det er et krav, at alle IGU-ansatte

som en del af skoleundervisningen deltager i AMU-undervisning i større eller mindre grad, og

derfor er det på AMU, at der vil være størst aktivitet

–

ud over på sprogskolerne. Da AMU-syste-

met modsat sprogskolerne ikke primært er målrettet nyankomne flygtninge og indvandrere er

det interessant at få AMU-udbydernes syn på, hvordan IGU-ordningen fungerer, og derfor er fo-

kus i denne evaluering på AMU-udbyderne.

Survey er udsendt til alle udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-udbydere). Disse AMU-

udbydere er identificeret ud fra en liste fra STUK over alle uddannelsesinstitutioner, som udbyder

AMU-kurser. På baggrund af denne liste er der for hver AMU-udbyder identificeret uddannelsesle-

dere, som har ansvaret for arbejdsmarkedsuddannelserne. I de tilfælde hvor det ikke fremgik af

uddannelsesinstitutionens hjemmeside, hvilken uddannelsesleder der har ansvaret for arbejds-

markedsuddannelserne, er der taget telefonisk kontakt til institutionen. I de tilfælde hvor flere

uddannelsesledere har delt ansvaret, eller hvor det ikke har været muligt at få oplyst, hvilken le-

der der var ansvarlig, er surveyen sendt til de relevante to eller tre ledere fra den pågældende

uddannelsesinstitution. Dette gør sig gældende i fire tilfælde. På den baggrund er surveyen til

AMU-udbydere udsendt til 94 specifikke uddannelsesledere fra de enkelte institutioner.

http://uim.dk/arbejdsomrader/Integration/integrationsgrunduddannelsen/hvad-indeholder-et-igu-forlob

Evaluering af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

76 AMU-udbydere har gennemført surveyen, hvilket svarer til en svarprocent på 81 pct. Nedenfor

præsenteres det, hvor disse AMU-udbydere, som har gennemført surveyen, er placeret geogra-

fisk.

Figur 1.5: Oversigt over placeringen af de AMU-udbydere, som har gennemført surveyen

Note: AMU-udbydere, der har besvaret surveyen, er placeret i de kommuner, som er farvet blå.

Kilde: Survey til AMU-udbydere gennemført af Rambøll i 2018 i forbindelse med IGU-ordningen.

Det er forskellige typer af uddannelsesinstitutioner, som udbyder AMU kurser, som indgår i sur-

veyen. Over halvdelen af AMU-udbyderne, som har besvaret surveyen, er erhvervsskoler (54

pct.). 21 pct. er AMU-centre og 14 pct. er SOSU-skoler. Yderligere angiver 11 pct. af AMU-udby-

derne

’Andet’,

som dækker over private udbydere og professionshøjskoler mv.

AMU-udbydernes fordeling på uddannelsesinstitutionerne, fremgår af nedenstående figur.

Evaluering af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Figur 1.6: Fordeling af AMU-udbydere på type uddannelsesinstitutioner

60%

50%

40%

30%

21%

20%

10%

Erhvervsskole

SOSU-skole

AMU-center

Andet

14%

11%

54%

N = 76

Kilde: Survey til AMU-udbydere gennemført af Rambøll i 2018 i forbindelse med IGU-ordningen

1.2.3

Interviews og fokusgruppeinterviews

Kvalitative data fra kommuner, virksomheder, AMU-udbydere, VEU-centre og IGU-ansatte har

haft til formål at understøtte viden fra registerdata og surveys og ligeledes give mulighed for at

opnå en mere dybdegående forståelse, herunder en forståelse af mekanismerne bag anvendel-

sen, implementeringen, samarbejdet, det oplevede udbytte og barrierer og drivkræfter.

Interviewene har taget udgangspunkt i semistrukturerede interviewguides. Der er blevet udarbej-

det en interviewguide til hver af de fem aktører, som varierer.

På tværs af alle interviews er aktørerne blevet spurgt til de tre dele, som evalueringen er opbyg-

get efter:

1. Anvendelse og omfang

2. Erfaringer med implementering og samarbejde

3. Drivkræfter og barrierer samt udbytte og aktørernes ideer til justering af IGU-ordningen.

Overordnet set har spørgsmålene til omfang og anvendelse centreret sig om karakteristika ved

de forskellige aktører. I forbindelse med implementering og samarbejde er der overordnet set

spurgt til initiativ og etablering af IGU-forløb, flow og former for forløb samt aktørernes rolle og

samarbejde i forløbet. Den sidste del om drivkræfter og barrierer samt udbytte har centreret sig

om motivationen for at indgå i ordningen, det oplevede udbytte af IGU samt barrierer for IGU-

forløbet.

Alle fokusgruppeinterviews og enkeltinterviews er gennemført i perioden den 30. april til 4. maj.

Fælles for kommuner, virksomheder og AMU-udbydere er, at de som hovedregel er udvalgt på

baggrund af de kommuner, virksomheder og AMU-udbydere, som har besvaret surveyen.

Surveyen har givet viden om den enkelte aktørs anvendelse og implementering af ordningen,

hvorved der er udvalgt interviewdeltagere ud fra, at de varierer på forskellige relevante karakte-

ristika.

For VEU-centrene er interviewdeltagerne udvalgt på baggrund af en liste over relevante inter-

viewpersoner fra STUK.

For IGU-ansatte er interviewdeltagerne udvalgt og kontaktet gennem kommunerne. I forbindelse

med kontakt til specifikke kommuner om deres mulige deltagelse i fokusgruppeinterviews, blev

kommunerne spurgt om, hvorvidt de havde relevante IGU-ansatte, som kunne deltage i fokus-

gruppeinterviews eller enkeltinterviews. Herunder uddybes de forskellige respondentgrupper, der

Evaluering af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

har indgået i interviews, ligesom det uddybes på baggrund af hvilke kriterier udvælgelsen er fo-

retaget.

Kommuner

Der er blevet afholdt to fokusgrupper med kommuner. Der er blevet afholdt to fokusgrupper med

kommuner i hhv. Aarhus og København. I alt indgik 16 kommuner i fokusgrupperne. Udvælgel-

sen af kommunerne til fokusgrupperne er sket på baggrund af surveybesvarelserne. I udvælgel-

sen har der været fokus på, at kommunerne varierer i forhold til antallet af IGU-ansatte, andel

afbrudte forløb, hvorvidt der bliver gjort en særlig indsats for kvinder, og i hvor høj grad kommu-

nerne politisk prioriterer ordningen.

Virksomheder

Der er blevet afholdt tre fokusgrupper med virksomheder, som har erfaringer med at have IGU-

ansatte; en i Aarhus for virksomheder fra Region Midt og Region Nord; en i Odense for virksom-

heder fra Region Syd; en i København, for virksomheder fra Region Sjælland og Region Hoved-

staden. I alt deltog 14 virksomheder. Ud over disse 14 virksomheder, som deltog, var der ind-

gået aftaler med yderligere fire virksomheder, som aflyste. Ligesom kommunerne er virksomhe-

derne blevet udvalgt med afsæt i surveybesvarelserne. Udvælgelsen er sket med henblik på at få

variation i typen af virksomheder, og dermed få flere nuancer med i interviewene. I udvælgelsen

af virksomheder er der således søgt variation i branche, virksomhedens størrelse, antal indgåede

IGU-kontrakter, antal forløb, der ikke er påbegyndt samt antal forløb, der er afbrudt undervejs.

AMU-udbydere

Der er blevet afholdt to fokusgrupper for AMU-udbydere. Den ene blev afholdt i København med

deltagere fra Fyn og Sjælland, mens den anden blev afholdt i Aarhus med deltagere fra Jylland.

Der deltog i alt 11 i fokusgrupperne. Ud over de 11 deltagere var der afbud fra en enkelt delta-

ger. AMU-udbyderne blev også udvalgt på baggrund af surveyen, hvor der blev tilstræbt en vari-

ation i typen af uddannelsesinstitution, eksempelvis om der er tale om en erhvervsskole eller en

SOSU-skole. Yderligere AMU-udbyderne udvalgt ud fra variation i, hvorvidt de tilbyder kurser til-

passet IGU-ansatte, brancherne, de dækker, samt antallet af IGU-ansatte, de har haft på kurser

hos sig.

VEU-centre

Der blev afholdt en fokusgruppe for VEU-centre, som blev afholdt i København med deltagere fra

hele landet. Fokusgruppen havde seks deltagere, som blev udvalgt efter variationer i deres erfa-

ringer med IGU-ordningen.

IGU-ansatte

Der er blevet afholdt to fokusgrupper for IGU-ansatte og fire enkeltinterviews. Den ene fokus-

gruppe bestod af to mænd og blev afholdt i København. Den anden fokusgruppe bestod af tre

kvinder og blev afholdt i Aarhus. To enkeltinterviews blev afholdt på Fyn, et blev afholdt i Aarhus

og et blev afholdt i København. Ud over de ni deltagende IGU-ansatte var der afbud fra to IGU-

ansatte. Deltagerne til enkeltinterviewene og fokusgruppeinterviewene kom alle fra de kommu-

ner, hvori interviewet blev afholdt eller en af de omkringliggende kommuner. Det blev efter-

stræbt, at de IGU-ansatte havde varierende karakteristika i forhold til branche, oprindelsesland

og køn. Derudover er samtlige interviews og fokusgrupper med IGU-ansatte gennemført på

dansk. Dette kan medføre, at nuancer er gået tabt i interviewet, men samtidig er det blevet und-

gået, at problematikken i forhold til fejloversættelser gennem tolkning er opstået. Desuden blev

det ikke vurderet hensigtsmæssigt at benytte tolk i forbindelse med fokusgrupper med personer

fra forskellige oprindelseslande. Som supplement til fokusgrupperne blev der som nævnt gen-

nemført enkeltinterviews med de IGU-ansatte, hvor der har været ro og tid til at dykke endnu

mere ned i nuancerne i svarene. Dermed har interviews med IGU-ansatte samlet set kunnet give

et godt billede af deres erfaringer med ordningen.

Evaluering af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Der har desuden i udvælgelsen af samtlige aktører været fokus på at sikre geografisk spredning.

Formålet med at sikre variation mellem deltagerne på de ovennævnte parametre har været at

komme bredt omkring erfaringerne med ordningen og sikre at få så mange nuancer med som

muligt.