Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 217:

Forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Videreførelse af IGU-ordningen og EGU-bonusordningen).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 28.03.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi skal i dag behandle et lovforslag, der skal sikre integrationsgrunduddannelsen. Vi skal sikre, at den kan fortsætte, og det har Socialdemokratiets varmeste støtte. Der er noget i dansk integrationspolitik, som ikke fungerer, og så er der andre tiltag, der fungerer ganske udmærket. Integrationsgrunduddannelsen fungerer bedre og bedre, og her er absolut noget at bygge videre på.

Flygtninge og familiesammenførte på igu starter på et 2-årigt forløb, hvor de arbejder i 18 måneder og uddanner sig i 6 måneder. Det hele sker som en fuldstændig regulær ansættelse, men på elevløn. Dermed undgår vi så mange af de støttede tilbud som virksomhedspraktik og nyttejob, der ikke giver folk ordentlige rettigheder på arbejdsmarkedet. Vi sikrer en løn, der faktisk er aftalt i overenskomster, men som altså ligger på niveau med elever og lærlinge, og vi sørger for, at der faktisk er egentlige rettigheder til uddannelse, f.eks. på amu, som en del af forløbet. Alt i alt mener jeg faktisk, at igu har alle ingredienser til at blive en endnu større succes.

I Socialdemokratiet ser vi særligt udfordringer med at få flere kvinder til at deltage på integrationsgrunduddannelsen, ligesom vi er interesserede i at få nedbragt frafaldet. Endelig mener vi, at det bør overvejes at udvide, hvem der har mulighed for at starte på igu. Men alt det her bør diskuteres i et tæt samarbejde med arbejdsgivernes organisationer og fagbevægelsen, som er helt afgørende at have med, hvis og når der skal foretages yderligere ændringer. Men med de ord kan Socialdemokratiet støtte forslaget.

Tak til hr. Mattias Tesfaye. Der er ingen korte kommentarer, og derfor iler vi videre til fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag er et forslag om at forlænge den såkaldte integrationsgrunduddannelse, også kaldet igu. I Dansk Folkeparti har vi hele tiden været imod igu. Igu er nemlig et forsøg på at integrere folk, der ikke har permanent opholdstilladelse i Danmark, og som ikke skal være her i landet på permanent basis. Igu henvender sig nemlig til udlændinge med asylstatus i Danmark, dvs. flygtninge, og flygtninge skal jo hjem til deres land igen, så snart det er muligt.

Når man bruger en masse krudt på at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet, er man i gang med at omdanne flygtninge til indvandrere, og det er Dansk Folkeparti meget imod. Det er godt at hjælpe flygtninge, men det er ikke godt at gøre flygtninge til indvandrere og lade dem blive i Danmark for altid, og det kan der opstå en risiko for bliver resultatet, når man bruger igu over for flygtninge.

Virksomhederne er naturligvis interesseret i ordningen, fordi det giver dem adgang til billig arbejdskraft. Men er det virkelig det, vi skal bruge vores asylsystem til, altså til at give virksomheder billig arbejdskraft? Nej, det mener vi ikke i Dansk Folkeparti. Og når man har gennemgået en igu, har man ret til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. Er det virkelig rimeligt på denne måde at sidestille flygtninge med danske borgere? Det synes vi ikke i Dansk Folkeparti. Derfor kan vi ikke støtte forlængelsen af integrationsgrunduddannelsesordningen.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ingen korte kommentarer. Hjertelig velkommen til hr. Mads Fuglede, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. I Venstre mener vi, at det at få et arbejde og være selvforsørgende er en central del af det at bo i Danmark. Derfor har det også været et stor prioritering for os at sørge for, at det rent faktisk kan betale sig at få et arbejde, og resultaterne viser, at vores politik virker. Siden 2015 er andelen af flygtninge og familiesammenførte i arbejde efter 3 års ophold i Danmark mere end fordoblet fra 21 pct. til 43 pct. Det er et utrolig godt resultat.

Siden indførelsen af igu-ordningen i 2016 er der registreret 1.890 igu-forløb i 94 af landets 98 kommuner. Vi er dog ikke i mål. Derfor bakker vi også op om at forlænge igu-ordningen, som er med til at sætte rammerne for en vellykket integrationsproces og er blevet en vigtig trædesten ind på det danske arbejdsmarked for flygtninge, hvis kvalifikationer endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Derudover forbedres igu'en på et par områder, så det fremover bl.a. vil være muligt at forlænge igu ved barselperioder eller længerevarende sygdom. Det er godt for os alle sammen, når flere kommer i arbejde, for når færre forsørges af det offentlige og flere forsørger sig selv, får vi råd til at prioritere vores fælles velfærd. Men det er også motiverende for den enkelte, som både får noget at stå op til om morgenen og nogle kompetencer med i bagagen, den dag de skal vende hjem og være med til at genopbygge deres hjemlande. Det er godt for børnene, som oplever, at de kan spejle sig i, at mor og far er en del af et arbejdende fællesskab.

På den baggrund bakker Venstre fuldt op om lovforslaget.

Mange tak til hr. Mads Fuglede. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det den næste ordfører, og det er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak. Enhedslisten støtter lovforslaget, da der er tale om nogle mindre – ganske vist meget små – forbedringer af igu-ordningen, nemlig følgende, set med vore briller, forbedringer: muligheden for, at man kan forlænge ordningens periode med de graviditets- og barselsperioder og længerevarende sygdomsperioder ud over 8 uger, som flygtningen har været udsat for, og at reglerne om tilskud til udgifter til kost og logi bliver skrevet ind i loven. I praksis er det vel ikke nogen forbedring, for det er sådan, reglerne har fungeret, men det er da godt, at det bliver skrevet ind i loven.

Samtidig bevarer man igu-elevernes mulighed for at optjene dagpengeret. Det er jo så i sig selv heller ikke nogen forbedring, men jeg vil godt anerkende det alligevel, i betragtning af at det jo er Dansk Folkepartis hårdeste angreb på ordningen, at flygtninge får mulighed for at optjene dagpengeret – det er åbenbart ganske forfærdeligt. Men det er da rart, at Dansk Folkeparti for en gangs skyld ikke får lov at svinge taktstokken over Venstre og Socialdemokratiet, når det gælder muligheder for bedre integration.

Helt grundlæggende mener Enhedslisten jo, og det har vi ment hele tiden, at det er en god idé med elevforløb for flygtninge, som mangler nogle helt grundlæggende forudsætninger for at begå sig på det danske arbejdsmarked. Men da loven blev fremlagt i sin tid, vurderede vi – og det mener vi sådan set stadig væk og har ikke fundet belæg for at skulle mene noget andet – at loven ikke trækker i den retning samlet set. Vi stemte imod lovforslaget, men af den stik modsatte grund i forhold til Dansk Folkeparti, nemlig fordi vi mener, at den faktisk er et dårligt redskab til at sikre god integration på det danske arbejdsmarked.

Det skyldes jo først og fremmest, at elevlønnen i mange tilfælde er så lav, at det direkte opfordrer til misbrug af flygtninge som billig arbejdskraft. Det understøttes af, at der ikke er nogen særlige uddannelsesrettigheder til flygtninge, ud over at man skal have uddannelse i 20 uger ud af et 2-årigt forløb. Der sker ikke engang en kortlægning af flygtninges uddannelsesbehov og derfor heller ikke nogen sikring af, at det faktisk bliver tilgodeset i uddannelsesforløbet. Der er ingen medbestemmelsesret til kollegaerne i forbindelse med flygtninges ansættelse, så de får mulighed for at sikre, at det rent faktisk sker på nogle fornuftige vilkår. Der gælder heller ikke de samme regler for ansættelse af flygtninge i forhold til sikring mod misbrug som ved andre ansættelser på særlige vilkår. Og man må vel nok kalde det her for en ansættelse på særlige vilkår. Sidst, men ikke mindst, står flygtningen jo alene over for arbejdsgiveren i den situation, hvor kontrakten skal indgås. Det sker helt uden om kommunen og fagforeningerne.

Så alt i alt er det en rigtig discountordning, som ikke giver nogen garanti for en god integration i form af fast ansættelse på samme løn- og ansættelsesvilkår som de danske kollegaer – tværtimod inviterer lønvilkårene til misbrug. I hvor høj grad det så finder sted, foreligger der jo egentlig ikke nogen dokumentation for, og derfor er vi da også villige til at give det en chance mere med de småforbedringer, der bliver lagt op til her.

I den evaluering, der blev foretaget i 2018, mente aktørerne, dvs. virksomheder, kommuner og uddannelsessteder, at ordningen er gavnlig for integrationen. Det må man jo håbe, men når man dykker lidt ned i de få resultater, der er, af, hvordan den faktisk virker, som man kan læse i den evaluering, så bliver det jo faktisk modsagt. Det er jo kun 9 pct. af forløbene, der ender med, at flygtningen bliver ansat på den virksomhed, hvor igu'en er blevet gennemført. Så alene på det punkt er der jo rigelig plads til forbedringer. Derfor undrer det mig også, at man ikke har lyttet til de nævnte aktører, og det er jo altså virksomheder, kommuner og uddannelsessteder, der faktisk er enige om at anbefale at fjerne nogle af de barrierer, de oplever der er for, at igu-forløb kan leve op til formålet om god integration. F.eks. er der overraskende nok en klar anbefaling af, at lønniveauet bliver hævet.

Hvis man mener, at igu skal være et godt redskab til integration, skal man fjerne nogle af de barrierer. Evalueringen viser helt klart, at der er problemer, idet der er en meget stor andel af forløbene, som bliver afbrudt af eleven – for mændenes vedkommende hele 36 pct. Og det er vel et eller andet signal om, at noget er galt. Og det er jo ikke nødvendigvis flygtningene, det er galt med, for de har jo gerne villet, i og med at de har indgået kontrakten, men har afbrudt forløbet af forskellige grunde, som ikke er nærmere belyst – det kan være lønniveauet, det kan være vanskeligheder med transportafstande, og hvad der i øvrigt kan være af problemer. Det bør man jo kortlægge, hvis man mener det alvorligt.

Men som sagt er vi positive over for lovforslaget. Vi synes da også, at Fagbevægelsens Hovedorganisation har nogle gode pointer i deres høringssvar, som ikke er blevet tilgodeset i lovforslaget. Så det vil vi arbejde videre med i udvalgsarbejdet. Tak.

Selv tak til hr. Finn Sørensen, og velkommen til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Vi støtter også det her lovforslag om en forlængelse af igu'en. Men det ville være lidt utroværdigt, hvis jeg stod og roste igu'en sådan helt kritikløst her. For det er jo ikke en idé, der er groet i vores have.

Intentionen er jo god, og den handler om, at det for mange flygtninge, der kommer til Danmark, kan være utrolig svært at komme ind på det danske arbejdsmarked, fordi de mindstelønninger, som er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, er høje, og kommer man til Danmark, kan man ikke sproget, og har man ikke en relevant uddannelse, kan det være svært at få nogen til at ansætte en til en mindsteløn på 115-120 kr. i timen, fordi ens arbejdskraft ikke er det værd. Det er jo det problem, som igu'en prøver at løse.

Nu har det fået en tid til at virke, og der er også en vis succes med ordningen. Men vi synes, at det var noget mere simpelt, der skulle til: at det var en aftale mellem arbejdsmarkedets parter om en indslusningsløn til flygtninge, der kom hertil. Det tror vi ville være meget mere enkelt og meget mere effektfuldt. Men det har ikke kunnet lade sig gøre, og så er det her så det næstbedste. Men vi støtter som sagt lovforslaget.

Tak til hr. Joachim B. Olsen, og hjertelig velkommen til fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. I Alternativet støtter vi også lovforslaget om en fortsættelse og nogle forbedringer og småjusteringer af igu'en. Jeg er også glad for, at man ikke har valgt at give den et nyt navn som f.eks. hjemsendelses- og selvforsørgelsesgrunduddannelse. Nej, det er jo ikke løgn, hvis man nu havde fulgt eksemplet fra finansloven, så tak for, at det stadig væk har med integration at gøre.

Jeg tror jo, at jeg i forhold til de pointer, som hr. Finn Sørensen nævnte, er enig i, at det kunne være interessant. Vi er jo enige om, at igu'en er en succes, og derfor er vi også kun glade for at være med til at støtte en fortsættelse af den, men det kunne stadig væk være interessant at kigge på, hvad det frafald, der så er, skyldes. For noget af det, som jeg har talt med Dansk Arbejdsgiverforening om, har sådan set været, at nogle af de frafald, der er, er f.eks. sådan noget med, at hvis man skal tage et stort kørekort, er der nogle, der simpelt hen ikke består prøven. Og det er jo egentlig ikke, fordi det nødvendigvis er noget, som er så usædvanligt, at der er nogle, der ikke består en prøve efter et vist antal gange. Så noget af frafaldet er måske egentlig forklarligt nok, og med hensyn til andet kunne vi sætte ind i forhold til at forbedre det.

Så jeg støtter helt klart også en idé, der kunne være, at lad os prøve at få lavet en kortlægning af, hvad det egentlig er, der er årsagerne til, at der er dem, der så falder fra i forløbet. Men det er en indskudt bemærkning. Helt overordnet støtter vi lovforslaget og er glade for at være med til at støtte det.

Mange tak. Så er vi kommet til udlændinge- og integrationsministeren, som jeg gerne vil byde hjertelig velkommen på talerstolen.

Tak for det, og tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget, som jo ikke har givet anledning til nogen særlig stor debat her i Folketingssalen i dag, og det er jeg sådan set også glad for. Jeg er især glad for at kunne konstatere, at der jo er en meget bred opbakning til lovforslaget og dermed også en forlængelse af igu-ordningen i foreløbig endnu 3 år.

Igu-ordningen blev jo oprindelig til på baggrund af et fælles forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening og det daværende LO, som regeringen og arbejdsmarkedets parter så valgte at tiltræde med trepartsaftalen om bedre integration på arbejdsmarkedet tilbage i 2016. For uanset om man kun er i Danmark midlertidigt som flygtning eller man kommer hertil som familiesammenført, så er det kun ret og rimeligt, at man så hurtigt som overhovedet muligt bliver selvforsørgende og kommer til at bidrage til det danske samfund.

Samtidig er det helt afgørende for den enkeltes integration i det danske samfund, at man kommer ud på en arbejdsplads, møder danskere, lærer det danske sprog, danske normer og danske værdier, og her spiller igu-ordningen uomtvisteligt en vigtig rolle ved netop at udgøre en trædesten ind på det danske arbejdsmarked for en række flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som jo ikke har de tilstrækkelige kvalifikationer til at få et job på ordinære vilkår.

I regeringens øjne er igu'en en succes. Efter en lidt forsigtig start, tror jeg man må sige, har vi nu rundet 2.000 registrerede igu-forløb, og tendensen er i øjeblikket, at der bliver indgået ca. 60 nye aftaler pr. måned. Den gode udvikling skal selvfølgelig fortsætte, for det er nu engang bedre både for den enkelte, men selvfølgelig også for samfundet, at man som flygtning kommer til at bidrage via et arbejde. Derfor indgik regeringen i slutningen af februar i år en ny trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening om netop en forlængelse af igu-ordningen, som udmøntes ved det her lovforslag.

Så tilbage er der kun at sige, at jeg endnu en gang takker for den brede tilslutning her i Folketingssalen, og så skal vi jo i gang med selve processen i udvalget efterfølgende.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget går til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)