Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 213
Offentligt
2047564_0001.png
21. april 2019
J.nr. 2019 - 303
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 213 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love (Forenkling af regler om forældelses-
håndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse
og afskrivning, retsafgift m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 9. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
 L 213 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange fysiske personer der årligt forventes at skulle betale retsafgift flere gange for det samme krav, til skatteministeren
2047564_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange fysiske personer, der årligt forventes at skulle
betale retsafgift flere gange for det samme krav i de tilfælde, hvor der foretages udlægnings-
forretninger for det samme krav igen, fordi det ikke var muligt at få dækket gælden ved den
første udlægningsforretning. Ministeren bedes redegøre for det samlede beløb, der i denne
forbindelse forventes at skulle betales ekstra som følge af lovændringen, samt opgøre be-
løbet på indkomstdeciler.
Svar
Forslaget om forenkling af reglerne har til formål at muliggøre en automatiseret og korrekt
it-understøttelse af retsafgiftsreglerne. Samlet set forventes forslaget som udgangspunkt
ikke at stille personskyldnere dårligere end efter gældende regler.
Det er ikke muligt at redegøre for, hvor mange personskyldnere der forventes årligt at blive
pålagt retsafgift for det samme krav flere gange. Forslaget vil i forhold til de gældende regler
kun kunne indebære øgede retsafgifter for skyldnere i de tilfælde, hvor der foretages ud-
lægsforretninger for det samme krav igen, fordi det ikke var muligt at få dækket gælden ved
den første udlægsforretning. Det vurderes ikke fremover at være det typiske billede for
personskyldnere.
Det primære anvendelsesområde for udlægsforretninger er virksomheder. Over for fysiske
personer vil man i stedet typisk anvende lønindeholdelse og afdragsordninger. Hvis disse
skyldnere ikke har betalingsevne, har udlægsforretninger typisk alene været anvendt med
det ene formål at afbryde forældelsen. Netop for at undgå sådanne udlægsforretninger, der
blot øger skyldners gæld som følge af bl.a. retsafgift og kun har det ene formål at afbryde
forældelsen, foreslås det samtidig som et af regelforenklingstiltagene at indføre en lettere
adgang til at afbryde forældelsen gennem en afgørelse om, at lønindeholdelse ikke kan ske,
fordi skyldneren er uden betalingsevne eller ikke modtager A-indkomst.
Forslaget om lettere forældelsesafbrydelse vil derfor indebære en væsentlig reduktion i an-
tallet af udlægsforretninger i forhold til personskyldnere. Det er også vurderingen, at hvis
der over for en personskyldner er gennemført en udlægsforretning, hvor gælden kun blev
dækket delvist, fordi skyldneren ikke har flere udlægsegnede aktiver, vil Gældsstyrelsen
fremover i stedet for at afbryde forældelsen ved en ny udlægsforretning anvende de fore-
slåede nye regler om lettere forældelsesafbrydelse. Hertil kommer, at Gældsstyrelsen også
kan overveje, om det er relevant at afskrive en skyldners fordringer, hvis det er formålsløst
eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen.
I de tilfælde, hvor Gældsstyrelsen erfarer, at skyldneren alligevel har flere udlægsegnede
aktiver
–
f.eks. fordi det viser sig, at skyldner har givet urigtige oplysninger om sine aktiver
–
vil det være oplagt at foretage endnu en udlægsforretning for det samme krav. Men det
er ikke muligt at give et realistisk skøn over, hvor mange skyldnere det vil dreje sig om, og
hvilken indkomstdecil disse skyldnere vil tilhøre.
Side 2 af 2