L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 213 Bilag 1
Offentligt

27. marts 2019

J.nr. 2019-303

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om

retsafgifter og forskellige andre love (Forenkling af regler om forældelseshåndtering,

modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskriv-

ning, retsafgift m.v.).

Karsten Lauritzen

/ Annemette Ottosen

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet finder, at der er tale

om et komplekst og omfangsrigt

lovforslag, og Skatteministeriets

sprog forekommer visse steder

svært forståeligt. Der henvises til

følgende citat fra lovforslagets al-

mindelige bemærkningers beskri-

velse af forslaget i punkt 2.4 om

forrang for det offentliges mod-

regning ved transport i skattefor-

valtningens udbetalinger:

”Når

restanceinddrivelsesmyndig-

heden foretager en modregning

med fordringer under inddrivelse

eller med Skatteforvaltningens for-

dringer, der er under opkrævning,

og hvor restanceinddrivelsesmyn-

digheden træffer modregningsaf-

gørelsen efter delegation fra Skat-

teforvaltningen, og når restance-

inddrivelsesmyndigheden facilite-

rer en fordringshavers modregning

med en fordring, der dækkes i

medfør af § 7, stk. 1, nr. 3, i lov

om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige, ved indledningsvist at an-

vende beløbet, der i modsat fald

ville være blevet udbetalt til skyld-

nerens NemKonto eller en anden

konto, jf. § 4 a, stk. 2, i lov om of-

fentlige udbetalinger m.v., til mod-

regning med fordringer fra den re-

levante fordringshaver, der heref-

ter træffer afgørelsen om modreg-

ning og meddeler skyldneren

denne afgørelse, er det vigtigt, at

det rigtige stiftelsestidspunkt er

lagt til grund, når udbetalingsfor-

dringen fra Skatteforvaltningen er

omfattet af en transport eller an-

den overførsel, hvor § 28 i lov om

gældsbreve er afgørende for den

mulige modregning.”

Der er ganske rigtigt tale om et

komplekst og omfangsrigt lov-

forslag. Formuleringerne i lov-

forslaget afspejler dette. Ved udar-

bejdelsen af lovforslagets bemærk-

ninger har der således skullet tages

hensyn til at formulere forslagene

så klart som muligt, samtidig med

at de mange relevante hensyn og

konsekvenser af forslagene skal

beskrives så udførligt som muligt.

Det gælder også i forhold til det

nævnte forslag om forrang for det

offentliges modregning ved trans-

porter.

Side 2 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet finder, at lovforsla-

gets punkt 2.2 om afbrydelse af

forældelse ved afgørelse om, at

lønindeholdelse ikke kan ske, vil

medføre, at økonomisk mindrebe-

midlede personers gæld til det of-

fentlige i praksis aldrig forældes,

når blot restanceinddrivelsesmyn-

digheden sørger for løbende at

træffe afgørelse om, at der ikke

kan foretages lønindeholdelse.

Dette er naturligvis en politisk be-

slutning, men det stemmer ikke

overens med principperne om for-

ældelse. Hvis Skatteministeriet øn-

sker, at det offentliges krav mod

borgerne aldrig skal kunne foræl-

des, kunne man forenkle hele re-

gelsættet og blot indskrive dette i

forældelsesloven i stedet for som

nu at indføre en ekstrem kompleks

lovgivning med samme resultat.

Som det fremgår af lovforslaget,

har det været nødvendigt at ind-

føre en lettere adgang for restance-

inddrivelsesmyndigheden til at for-

ældelsesafbryde over for den store

mængde af skyldnere (i juli 2017

368.712), som er uden betalings-

evne. Udlægsforretninger vil ofte i

praksis være den eneste mulighed

for at afbryde forældelsen, hvilket

er en omkostningstung proces for

både skyldnerne og restanceinddri-

velsesmyndigheden. Disse skyld-

nere har sjældent udlægsegnede ak-

tiver, hvorfor udlægsforretningen

derfor ikke vil føre til reel inddri-

velse, men blot forøge skyldners

gæld med bl.a. den retsafgift, som

udlægsforretningen udløser.

Den foreslåede mulighed for på

enklere vis at afbryde forældelsen

vil derfor frigive ressourcer hos re-

stanceinddrivelsesmyndigheden

–

ressourcer, der i stedet mere hen-

sigtsmæssigt kan anvendes til

egentlig inddrivelse.

Det skal endelig understreges, at

det ikke er hensigten, at restance-

inddrivelsesmyndigheden blot skal

blive ved med at afbryde forældel-

sen af fordringer i en uendelighed.

Som det fremgår af lovforslaget, er

det tanken, at restanceinddrivelses-

myndigheden forud for afgørelse

om afbrydelse efter den foreslåede

regel skal foretage en konkret vur-

dering af, om det henset til skyld-

nerens betalingsevne giver mening

at fastholde gælden, eller om den

skal afskrives, hvilket bl.a. kan ske

Side 3 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ved at undlade at afbryde forældel-

sen. Derudover vil det stadig være

muligt for skyldnere uden udsigt til

inden for de nærmeste år at betale

deres gæld at søge om eftergivelse.

Vedrørende forslaget om forrang

for det offentliges modregning ved

transport i Skatteforvaltningens

udbetalinger finder Advokatrådet

det ikke hensigtsmæssigt, at pro-

blemet med tvivl om stiftelsestids-

punktet skal løses ved at give det

offentlige forrang. Advokatrådet

foreslår at løse problemet, ved at

en transporthaver skal meddele sin

transport til restanceinddrivelses-

myndigheden på en særlig måde,

så der ikke er tvivl om stiftelses-

tidspunktet.

Tvivlen om stiftelsestidspunktet

angår de fordringer, hvormed der

ønskes modregnet i udbetalingen

fra Skatteforvaltningen. Der kan i

dag alene modregnes med fordrin-

ger, der var stiftet, da kendskabet

til transporten blev opnået, typisk

ved den meddelelse, som trans-

porthaver skal give Skatteforvalt-

ningen for at beskytte transporten.

Dette problem kan ikke løses, ved

at transporten meddeles på en sær-

lig måde.

Der kan derudover i visse situatio-

ner opstå tvivl om, hvorvidt for-

dringens stiftelsestidspunkt eller

kundskabstidspunktet for Skatte-

forvaltningen ligger først. Det er

tilfældet, hvor begge indtræder på

samme dag, hvorfor klokkeslættet

bliver afgørende. Formentlig er det

denne situation, som Advokatrådet

kommenterer. Disse situationer er

dog ikke typiske, og klokkeslættet

vil derfor kun sjældent få nogen

betydning i praksis.

Advokatrådet anfører videre, at en

regel som den foreslåede i visse til-

fælde kan føre til, at transportha-

ver vil gøre gældende, at statens

modregning under disse omstæn-

digheder er udtryk for ekspropria-

tion, som kun kan gennemføres

mod fuld erstatning.

Det fremgår af ikrafttrædelsesbe-

stemmelsen i lovforslagets § 3, stk.

3, at den foreslåede regel om for-

rang ved det offentliges modreg-

ning ikke skal finde anvendelse på

overdragelser, hvorom der er givet

underretning før ikrafttrædelsen af

den foreslåede regel. Det er derfor

Skatteministeriets vurdering, at

Side 4 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den foreslåede regel ikke vil inde-

bære ekspropriation, fordi de ved

sådanne transporter allerede er-

hvervede rettigheder dermed re-

spekteres.

Ankestyrelsen

Ingen bemærkninger.

Dansk Byggeri

Ingen bemærkninger.

Dansk Energi

Dansk Energi ser positivt på for-

slaget om at forenkle og præcisere

reglerne for det offentliges gælds-

inddrivelse og understøtte det nye

it-system for inddrivelse.

Da forslaget ikke forholder sig til

inddrivelsen for de kommunalt

ejede forsyningsselskaber, opfor-

drer Dansk Energi til, at der som

opfølgning på den politiske aftale

om styrkelse af den offentlige

gældsinddrivelse fremsættes for-

slag med henblik på:

- At give de kommunale forsy-

ninger frit valg mellem egen

inddrivelse og det offentlige

inddrivelsessystem for at sikre

den mest effektive inddrivelse.

- Ligestilling mellem privat og

offentlig opkrævning, så der

bliver samme muligheder for

opkrævning af gebyrer og in-

kassoomkostninger for private

og offentlige forsyninger.

Der pågår som opfølgning på den

politiske

”Aftale

om styrkelse af

den offentlige gældsinddrivelse”

drøftelser i aftalekredsen om mu-

lige modeller for forsyningsselska-

bernes overtagelse af flere inddri-

velsesopgaver. Drøftelserne base-

rer sig på forslag fra branchefor-

eningerne, der repræsenterer de

kommunalt ejede forsyningsselska-

ber. Der er endnu ikke truffet be-

slutning om ændring af inddrivel-

sesreglerne på dette område.

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme påskønner for-

slaget, der har til formål at fast-

sætte klarere og enklere regler, der

Side 5 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

understøtter den fremtidige admi-

nistration, udvikling af det nye ind-

drivelsessystem og genopretning af

borgernes tillid til skattevæsenet.

Selv om lovforslaget ikke specifikt

angår inddrivelsesforholdene for

de kommunalt ejede forsyningssel-

skaber, har Dansk Fjernvarme be-

mærket, at der foreslås nye ret-

ningslinjer for eftergivelse af gæld,

hvor der ikke er udsigt til, at skyld-

neren betaler

–

uanset om der er

uafklarede økonomiske forhold el-

ler ej. Selv om Dansk Fjernvarme

har forståelse for, at der skal tages

hensyn til økonomisk svært stillede

fysiske personer, mener Danske

Fjernvarme dog, at dette skal vare-

tages gennem socialpolitikken og

ikke gennem forsyningsselskaber,

der er underlagt streng økonomisk

regulering, optimeringskrav m.m.

Som det fremgår af lovforslaget,

vil en skyldner allerede efter de

gældende regler efter en konkret

vurdering kunne få eftergivet sin

gæld helt eller delvist, når sociale

forhold eller andre forhold i særlig

grad taler derfor. Ved at tilføje, at

eftergivelse kan ske, uanset om

skyldnerens økonomiske forhold

er uafklarede, tydeliggøres det, at

reglen også skal tilgodese socialt

udsatte. Eftergivelse vil således

kunne ske, hvor det efter en samlet

vurdering af skyldnerens forhold

findes rimeligt at eftergive gælden.

Eftergivelse vil typisk ske, hvor

der i forvejen ikke er udsigt til, at

skyldneren nogen sinde vil kunne

betale sin gæld. Det vurderes der-

for, at eftergivelse i de fleste til-

fælde ikke vil udløse et reelt tab

for fordringshaverne.

Der henvises til bemærkningerne

til Dansk Energi.

Dansk Fjernvarme ser frem til, at

der snart fremsættes forslag, som

specifikt kan øge de kommunale

forsyningers mulighed for at ind-

hente restancer

–

herunder mulig-

heden for frit at kunne vælge at

føre en sag gennem fogedretten.

Dansk Fjernvarme, DANVA,

Dansk Affaldsforening og Dansk

Energi ønsker:

- Frit valg mellem egen inddri-

velse og det offentlige inddri-

velsessystem for at sikre den

mest effektive inddrivelse.

Side 6 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ligestilling mellem privat og

offentlig opkrævning, så der

bliver samme muligheder for

opkrævning af gebyrer og in-

kassoomkostninger for private

og offentlige forsyninger.

Danske Advokater

Danske Advokater bemærker, at

forslaget om forrang for det of-

fentliges modregning ved trans-

port i Skatteforvaltningens udbeta-

linger har baggrund i, at det er ad-

ministrativt vanskeligt i et digitalt

system at håndtere de mange pro-

blemstillinger, der knytter sig til,

hvornår det offentlige kan foretage

modregning, og de processer, der

skal til for at få be- eller afkræftet,

hvorvidt det offentlige skal respek-

tere en meddelt transport af et ud-

betalingsbeløb.

På den baggrund foreslås det, at

det offentlige

–

uanset de alminde-

lige modregningsbetingelser, og

uanset om det offentlige har mod-

taget behørig denuntiation om

transport til tredjemand

–

uden vi-

dere kan foretage modregning,

hvis der er gæld til det offentlige.

Danske Advokater finder det be-

kymrende, at lovgiver i bestræbel-

serne på at indføre mere digital

lovgivning finder det nødvendigt

at sætte de helt grundlæggende

principper om modregning og sik-

ringsakter ud af spil.

Danske Advokater finder endvi-

dere anledning til at bemærke, at

det

–

forud for en lovændring af

den omhandlede karakter

–

burde

Forslaget er nødvendigt for at

kunne skabe en effektiv og lovlig

inddrivelse gennem modregning,

da forslaget imødegår usikkerhed

om rigtigheden af de oplysninger,

der afgørende for, om en privat

kreditor, der har fået transport på

f.eks. overskydende skat, skal dæk-

kes før eller efter offentlige for-

dringshavere.

Forslaget ændrer i øvrigt ikke på

de almindelige modregningsbetin-

gelser. Det vil stadig være et krav,

at det offentliges fordring kan an-

vendes til modregning, fordi for-

dringen er retskraftig og forfalden

til betaling.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Advokatrådet.

Som det fremgår af lovforslaget,

modtager skatteforvaltningen årligt

ca. 60.000-75.000 meddelelser om

Side 7 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

have været nærmere undersøgt,

hvilken betydning en sådan lovæn-

dring må forventes at have i for-

hold til fordringshavernes gene-

relle lyst til og mulighed for at fo-

retage udlån m.v. med sikkerhed i

overskydende moms, oversky-

dende skat eller andet.

transporter, hvoraf ca. 99 pct. om-

fatter overskydende skatter. I 2017

foretog Skatteforvaltningen udbe-

taling til en transporthaver i ca.

15.000 tilfælde. Det samlede beløb

udgjorde ca. 298 mio. kr., hvoraf

ca. 220 mio. kr. omfattede negativ

moms, overskydende virksom-

hedsskat og kreditsaldo fra skatte-

kontoen. De 220 mio. kr. repræ-

senterede 274 transporter. Langt

størstedelen af transporterne ved-

rørte fysiske personers oversky-

dende skatter, som var overdraget

til tredjemand (en privat fordrings-

haver). Hvis den foreslåede regel

havde været gældende i 2017, ville

det alene have medført, at ca. 25

mio. kr. i stedet for at blive udbe-

talt til private transporthavere m.v.

ville være blevet udbetalt det det

offentlige.

Det vurderes i øvrigt ikke, at virk-

somheder, som yder kredit eller

lån, vil blive stillet væsentligt dårli-

gere ved forslaget. Enhver virk-

somhed bør ved ydelser af kredit

og lån foretage en grundig kredit-

vurdering af skyldneren og heri

indregne, om der er udsigt til via

en transport på f.eks. oversky-

dende skat at få dækket sit tilgode-

havende. En transport i oversky-

dende skat eller afgifter vil i forve-

jen typisk være usikker, fordi det

ikke er muligt at vide, om der

overhovedet kommer en oversky-

dende skat m.v. En virksomhed

kan derfor fravælge en mulig

skyldner, hvis kreditvurderingen

falder negativt ud. Den mulighed

har det offentlige som tvangskredi-

tor ikke.

Side 8 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DANVA

DANVA mener, at det er positivt,

at Skatteministeriet og politikerne

arbejder hårdt på at forenkle ind-

drivelsesloven, så det nye it-system

kommer til at virke effektivt.

Selv om lovforslaget ikke specifikt

angår inddrivelsesforholdene for

de kommunalt ejede forsyningssel-

skaber, har forsyningsselskaberne

bemærket, at der foreslås nye ret-

ningslinjer for eftergivelse af gæld,

hvor der ikke er udsigt til, at skyld-

neren betaler

–

uanset om der er

uafklarede økonomiske forhold el-

ler ej. Selv om DANVA har forstå-

else for, at der skal tages hensyn til

økonomisk svært stillede fysiske

personer, mener DANVA dog, at

dette skal håndteres via socialpoli-

tik og ikke gennem forsyningssel-

skaber, der er underlagt streng

økonomisk regulering, optime-

ringskrav og forventninger om at

agere som private aktører.

DANVA ser frem til, at der snart

fremsættes forslag, som specifikt

kan øge de kommunale forsynin-

gers mulighed for at hente restan-

cer ind. Det understreges, at

DANVA siden 2010 har proble-

matiseret inddrivelsesloven, og at

det er dybt utilfredsstillende, at der

lovgivningsmæssigt ikke er taget

aktion.

DANVA, Dansk Energi, Dansk

Fjernvarme og Dansk Affaldsfor-

ening ønsker:

Der henvises til kommentaren til

Dansk Energi.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Energi.

Side 9 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Frit valg mellem egen inddri-

velse og det offentlige inddri-

velsessystem for at sikre den

mest effektive inddrivelse.

Ligestilling mellem privat og

offentlig opkrævning, så der

bliver samme muligheder for

opkrævning af gebyrer og in-

kassoomkostninger for private

og offentlige forsyninger.

Datatilsynet

Datatilsynet understreger generelt,

at behandling af personoplysninger

skal ske under iagttagelse af data-

beskyttelsesforordningens og data-

beskyttelseslovens regler, og Data-

tilsynet forudsætter, at disse regler

vil blive iagttaget i forbindelse med

behandlinger af personoplysninger

foranlediget af lovforslaget.

Datatilsynet har i øvrigt ingen

yderligere bemærkninger.

Skatteministeriet er opmærksom

på, at disse regler skal overholdes.

Ingen bemærkninger.

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen bemærker,

at lovforslag, som har implemente-

ringskonsekvenser for offentlige

myndigheder, skal være i overens-

stemmelse med de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning.

Skatteministeriet har i lovforslaget

angivet, at lovforslaget følger de

syv principper. Digitaliseringssty-

relen bemærker, at lovforslaget

særligt opfylder princip nr. 1 om

enkle og klare regler, da lovforsla-

get indeholder præciseringer og

forenklinger. Også princip nr. 3

om automatisk sagsbehandling er

Side 10 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

relevant, fordi lovforslaget mulig-

gør systemunderstøttelse af en

række sagsgange.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker,

at Skatteministeriet har udarbejdet

en grundig gennemgang af de im-

plementeringsmæssige konsekven-

ser og kvantificeret udgifterne. Di-

gitaliseringsstyrelsen har ingen be-

mærkninger hertil.

Domstolsstyrelsen (Kø-

benhavns Byret, Vestre

Landsret og Østre

Landsret)

Københavns Byret, Vestre Lands-

ret og Østre Landsret har meddelt,

at de ikke ønsker at udtale sig om

forslaget.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring

Team Effektiv Regulering (TER)

vurderer, at lovforslaget samlet vil

medføre administrative konse-

kvenser på under 4 mio. kr., og de

administrative konsekvenser vil

derfor ikke blive kvantificeret

yderligere.

Vedrørende principper for agil er-

hvervsrettet regulering har TER

ingen bemærkninger til Skattemini-

steriets vurdering af, at princip-

perne ikke er relevante for de kon-

krete ændringer i lovforslaget.

TER opfordrer til, at Skattemini-

steriets vurdering af principperne

for agil erhvervsrettet regulering

indsættes i lovforslagets afsnit om

økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet in-

den fremsættelsen.

Skatteministeriets vurdering er ind-

sat i lovforslagets afsnit om øko-

nomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Side 11 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FDM

Ingen bemærkninger.

FSR

–

danske revisorer

Ingen bemærkninger.

KL er enig i hensigten med at for-

enkle reglerne med henblik på at

understøtte det nye it-system for

inddrivelse.

Forslaget om indførelse af et fordrings-

kompleks for forældelsen af fordringer

under inddrivelse

KL mener, at det er et fornuftigt

forslag, som med fordel kan ud-

bredes til fordringer under op-

krævning. KL betragter forslaget

som komplekst i sin fremstilling

og har derfor svært ved at vurdere

de fulde konsekvenser af forslaget.

KL mener dog, at forslaget kan

skabe usikkerhed for borgerne,

fordi borgerne kan have svært ved

at genkende sine gældsposter, da

op- og nedskrivninger sker uden

borgerens involvering, og at dette

kan få den utilsigtede konsekvens,

at forældelsen afbrydes, uden at

skyldner har haft mulighed for at

erkende kravet. Det kan derfor

blive vanskeligt for kommunerne

at forklare borgerne sammenhæn-

gen, når borgerne henvender sig

og stiller spørgsmål til kravets stør-

relse vedrørende krav under ind-

drivelse.

Det foreslåede fordringskompleks

vil skabe klarhed om forældelses-

datoen for alle fordringer i for-

dringskomplekset. Dette har pri-

mært til formål at understøtte it-

understøttelsen af forældelses-

håndteringen. For skyldner vil der

dog også opstå større klarhed om

forældelsen, fordi der kun er én

forældelsesdato.

Lovforslaget ændrer ikke på skyld-

ners mulighed for at genkende sine

gældsposter i forbindelse med op-

og nedskrivninger. Selv om foræl-

delsen kan afbrydes med virkning

for hele fordringskomplekset, her-

under en opskrivningsfordring, af-

skærer det ikke skyldner fra at gøre

indsigelse mod opskrivningsfor-

dringen, hvilket f.eks. kan ske, når

denne indgår i en inddrivelsesind-

sats, i hvilken forbindelse skyldner

senest gøres bekendt med opskriv-

ningsfordringen.

Det er et systemmæssigt behov,

der begrunder ønsket om en fælles

Videre mener KL, at forslaget om

et fordringskompleks er uhensigts-

mæssigt, fordi det vil indebære, at

Side 12 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forældelsesfristen for alle krav un-

der inddrivelse vil udgøre 3 år,

hvilket vil svække mulighederne

for, at kommunale krav bliver ind-

drevet. Lovforslaget vil derfor

have utilsigtede konsekvenser på

områder, hvor kommunerne er

tvangskreditor, fordi de ikke kan

nægte at levere ydelser som bebo-

erindskud og billån til invalidebiler,

hvor der udfærdiges gældsbreve,

og forældelsesfristen dermed er 10

år. Forslaget reducerer også foræl-

delsesfristen på 5 år for lønkrav til

3 år.

KL finder det uheldigt, at ændrin-

gen af forældelsesfristen fra 10 år

til 3 år fastholdes, hvor en kom-

mune vælger at trække kravet til-

bage med henblik på betalingsaf-

tale. Tilsvarende er det uheldigt,

hvor et tilbagesendt krav under

den genoptagne opkrævning får en

10-årig forældelsesfrist og derefter

genfremsendes til inddrivelse,

fordi kravet får genberegnet den 3-

årige forældelsesfrist med udgangs-

punkt i den oprindelige fremsen-

delsesdato, hvilket kan betyde, at

kravet kan opkræves, men foræl-

delsesfristen i forhold til inddri-

velse er indtrådt.

Når de kommunale privatretlige

krav kan friholdes for forslagets 3-

årige forældelse, har KL svært ved

at forstå, at de offentligretlige

kommunale krav med længere for-

ældelsesfrist ikke også kan opret-

holde denne længere forældelses-

frist. Det må betyde, at det nye it-

system for inddrivelse godt kan

håndtere en forældelsesfrist, der er

3-årig forældelsesfrist på flest mu-

lige fordringer i et fordringskom-

pleks. Det har været vurderingen,

at der bør gøres en undtagelse for

bl.a. private fordringshaveres krav

og for ikke-statslige fordringshave-

res privatretlige fordringer. Et lån,

der ydes mod udstedelse af et

gældsbrev, vil som udgangspunkt

være en privatretlig (civilretlig) for-

dring og dermed være undtaget fra

den foreslåede 3-årige forældelses-

frist.

På baggrund af KL’s bemærknin-

ger er lovforslaget blevet tilrettet,

således at en forældelsesfrist på 10

år, der opnås af fordringshaver ef-

ter tilbagesendelsen, bevares, indtil

forældelsen måtte blive afbrudt ef-

ter genfremsendelsen til inddri-

velse. Efter en sådan afbrydelse vil

den få en 3-årig forældelsesfrist.

Ændringen vil derfor betyde, at en

fordring, der genfremsendes med

en 10-årig forældelsesfrist, der er

opnået efter tilbagesendelsen, ikke

risikerer at forældes ved genfrem-

sendelsen til inddrivelse.

Ønsket har været at begrænse an-

tallet af fordringer med en anden

forældelsesfrist end 3 år mest mu-

ligt af hensyn til systemunderstøt-

telsen.

Side 13 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forskellig fra 3 år, og derfor også

kan håndtere beregning af foræl-

delse for offentligretlige krav, hvor

forældelsesfristen er længere end 3

år.

Forslaget vil kræve udvikling af

kommunernes debitorsystemer,

hvis en fordringstype skal kunne

håndtere to forskellige forældelses-

frister samtidig. Dette er en kom-

pleksitet i opgaveløsningen, som

KL ikke kan bakke op om.

Det er vigtigt at begrænse antallet

af fordringer med en anden foræl-

delsesfrist end 3 år mest muligt af

hensyn til systemunderstøttelsen.

Hensynet til, at det nye inddrivel-

sessystem kan fungere hensigts-

mæssigt, kan indebære, at for-

dringshavere må justere i deres sy-

stemer.

Indførelse af et fordringskompleks

sker for at understøtte en korrekt

forældelseshåndtering i det nye

inddrivelsessystem, hvilket over-

ordnet set også har til formål at

hindre utilsigtet forældelse. Dertil

kommer, at der samtidig foreslås

en lettere adgang til at afbryde for-

ældelse gennem en afgørelse om,

at lønindeholdelse ikke kan ske.

Det er derfor vanskeligt at se, at

forslaget kan øge risikoen for så-

danne tab.

KL vurderer, at dette forslag øger

risikoen for forældelse af krav og

renter under inddrivelse og således

påfører kommunerne nye og helt

unødvendige økonomiske tab.

Forslaget om håndtering af flere skyld-

nere på en fordring

KL anfører, at alle skyldnere alle-

rede i dag påføres krav, der over-

sendes til inddrivelse, men efter-

følgende ændringer som f.eks.

skilsmisse kan ændre på hæftelses-

forholdene. KL mener, at det er

uhensigtsmæssigt, at KL bliver an-

svarlig myndighed for at rette

skyldnerforholdene til, og at det

kommunale krav mister sin priori-

tet i dækningsrækkefølgen, når

Som det fremgår af lovforslaget,

har

restanceinddrivelsesmyndig-

hedens nye it-system for inddri-

velse af gæld vanskeligt ved at

håndtere situationen, hvor en

fordringshaver ønsker at tilføje

eller fjerne en medhæftende

skyldner på en fordring, der alle-

rede er overdraget til inddrivelse

hos restanceinddrivelsesmyndig-

heden. Ved tilføjelse eller fjer-

Side 14 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommunen som følge af lovforsla-

get skal trække kravet tilbage for at

ændre på antal skyldnere og deref-

ter indsende kravet igen. KL øn-

sker, at der indføres en frist for

kommunerne til at ændre på skyld-

nerforholdene, uden at kravet mi-

ster sin prioritet i dækningsrække-

følgen, i stil med hvad der gælder

ved skyldnerens indsigelser, der

skal behandles af fordringshave-

ren.

nelse af skyldnere for en for-

dring, der allerede er under ind-

drivelse, vil skyldnerne derfor

ofte komme til at hæfte for for-

skellige beløb vedrørende samme

fordring. Sådanne

”skæve

skyld-

forhold” er nødt til at blive be-

handlet manuelt af en sagsbe-

handler hos restanceinddrivelses-

myndigheden, dvs. uden for it-

systemet. På grund af kompleksi-

teten indebærer den manuelle

sagsbehandling en fejlrisiko.

Det er derfor nødvendigt, at op-

lysninger om skyldnersammen-

sætningen og skyldnernes hæf-

telse indberettes af fordringsha-

veren, hvis inddrivelsesprocessen

i højere grad skal kunne it-under-

støttes, og hvis skyldnerne og de-

res fordringer under inddrivelse

skal fremstå med korrekte data i

it-systemet.

Af lovforslaget fremgår, at kom-

munerne skriftligt skal underrette

skyldner om, hvorfor kravet træk-

kes tilbage, og ved genfremsen-

delse til inddrivelse igen skriftligt

skal underrette skyldner om årsa-

gen. KL ønsker, at lovforslaget in-

deholder mulighed for, at ændring

af antal skyldnere på et krav sker i

én og samme underretning til

skyldner. Hvis dette ikke sker, vil

KL betragte det som en ekstra

økonomisk udgift for kommu-

nerne at skulle sende underretning

to gange i stedet for én gang. Vi-

dere vil forslaget kræve udvikling

af kommunernes fagsystemer og

debitorsystemer, hvilket vil være

Når en fordring sendes frem og

tilbage mellem fordringshaver og

restanceinddrivelsesmyndighe-

den, er det vigtigt, at skyldner er

opmærksom på, hvor fordringen

befinder sig. Det er baggrunden

for, at det i lovforslaget står, at

skyldner skal have underretning

om en tilbagekaldelse af en for-

dring.

Side 15 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en ny økonomisk byrde for kom-

munerne.

Forslaget om klarere regler for eftergivelse

af gæld for at tilgodese socialt udsatte

KL er positive over for forslaget.

Forslaget om justering af reglerne om af-

skrivning af gæld

KL foreslår, at kommunerne skal

høres, inden restanceinddrivelses-

myndigheden træffer afgørelse om

afskrivning før forældelse af kra-

vet, da kommunerne har nærheden

og kendskabet til borgernes livssi-

tuation, hvorved det kan forebyg-

ges, at der opstår situationer, hvor

borgere i gode stillinger får afskre-

vet gammel gæld, fordi borgeren

på et tidligere tidspunkt er blevet

vurderet som socialt udsat.

Som det fremgår af lovforslaget,

ændres der ikke ved kriterierne for,

hvornår der kan ske afskrivning.

Der er alene tale om en fremryk-

ning af tidspunktet for afskrivnin-

gen. Kriterierne for afskrivning er

fortsat, at det skal være formålsløst

eller forbundet med uforholds-

mæssige omkostninger at fortsætte

inddrivelsen. Endvidere foreslås

det, at reglen om endelig afskriv-

ning af ikke-inddrivelige gældspo-

ster, inden forældelse indtræder,

skal være fakultativ. Dette betyder,

at restanceinddrivelsesmyndighe-

den fremover

–

såfremt det ønskes

–

også kan vælge at anvende meto-

den med afgangsførelse som uer-

holdelig, f.eks. hvis der er tale om

meget store gældsposter, eller der

er andre årsager til, at inddrivelsen

ikke bør opgives fuldstændigt.

Vedrørende forenklingen af reglerne om

retsafgift ved restanceinddrivelsesmyndig-

hedens udlægsforretninger

KL vurderer, at forslaget medfører

unødigt flere udgifter, som særligt

vil ramme de ressourcesvage bor-

gere, der dermed har færre penge

til afvikling af deres reelle gældspo-

ster, hvorved restancerne kan stige

yderligere.

Samlet set forventes forslaget ikke

at stille fysiske personer, herunder

ressourcesvage borgere, dårligere

end efter de gældende regler. Dette

skyldes bl.a., at restanceinddrivel-

sesmyndigheden typisk vil anvende

lønindeholdelse og afdragsordning

frem for udlæg som inddrivelses-

skridt over for fysiske personer.

Side 16 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvis disse skyldnere ikke har beta-

lingsevne, har udlægsforretninger

typisk alene været anvendt med

det ene formål at afbryde forældel-

sen. Netop for at undgå sådanne

udlægsforretninger, der blot øger

skyldners gæld som følge af bl.a.

retsafgift, og kun har det ene for-

mål at afbryde forældelsen, fore-

slås det samtidig som et af regel-

forenklingstiltagene at indføre en

lettere adgang til at afbryde foræl-

delsen. Forslaget om lettere foræl-

delsesafbrydelse vil derfor inde-

bære en væsentlig reduktion i an-

tallet af udlægsforretninger i for-

hold til personskyldnere.

Rådet for Socialt Ud-

satte

Rådet for Socialt Udsatte bifalder

den del af lovforslaget, der vedrø-

rer klarere regler for eftergivelse af

gæld til det offentlige.

Rådet opfordrer til, at den omtalte

informationsindsats iværksættes.

Rådet opfordrer herudover til, at

langvarige ressourceforløb ekspli-

cit tages som et afklaret økono-

misk forhold hos skyldner, således

at også modtagere af ressourcefor-

løb kan opfylde betingelserne for

eftergivelse af gæld i inddrivelses-

lovens § 13, selv om dette ikke

indgår direkte i lovforslaget. Der er

mange mennesker i ressourcefor-

løb, og langt hovedparten vil enten

få en førtidspension eller komme i

fleksjob, og en håbløs gæld kan

være en stor barriere for vellyk-

kede ressourceforløb. Der bør pa-

rallelt ske en ændring af reglerne

En ændring af de almindelige reg-

ler om eftergivelse af gæld i § 13,

stk. 1-5, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige er som be-

mærket af Rådet for Socialt Ud-

satte ikke genstand for nærvæ-

rende lovforslag, der udelukkende

vedrører en ændring af den særlige

regel om eftergivelse i § 13, stk. 6,

herunder at tydeliggøre, at reglen

også tilgodeser socialt udsatte.

Den særlige regel hænger i mod-

sætning til de almindelige regler

ikke sammen med reglerne om

gældssanering.

Side 17 af 18

L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for gældssanering, så der er ens

regler for offentlig og privat gæld.

Skyldnere med langvarige ressour-

ceforløb vil dog alt efter de kon-

krete omstændigheder kunne få ef-

tergivet gæld efter den særlige regel

i § 13, stk. 6, hvor det netop fore-

slås tilføjet, at eftergivelse efter

denne

regel kan ske ”uanset om

skyldnerens økonomiske forhold

er uafklarede”.

SMVdanmark

Ingen bemærkninger.

SRF Skattefaglig For-

ening

Ingen bemærkninger.

Ældre Sagen

Ingen bemærkninger.

Side 18 af 18