Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 213 Bilag 1
Offentligt
2036521_0001.png
27. marts 2019
J.nr. 2019-303
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om
retsafgifter og forskellige andre love (Forenkling af regler om forældelseshåndtering,
modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskriv-
ning, retsafgift m.v.).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Advokatrådet finder, at der er tale
om et komplekst og omfangsrigt
lovforslag, og Skatteministeriets
sprog forekommer visse steder
svært forståeligt. Der henvises til
følgende citat fra lovforslagets al-
mindelige bemærkningers beskri-
velse af forslaget i punkt 2.4 om
forrang for det offentliges mod-
regning ved transport i skattefor-
valtningens udbetalinger:
”Når
restanceinddrivelsesmyndig-
heden foretager en modregning
med fordringer under inddrivelse
eller med Skatteforvaltningens for-
dringer, der er under opkrævning,
og hvor restanceinddrivelsesmyn-
digheden træffer modregningsaf-
gørelsen efter delegation fra Skat-
teforvaltningen, og når restance-
inddrivelsesmyndigheden facilite-
rer en fordringshavers modregning
med en fordring, der dækkes i
medfør af § 7, stk. 1, nr. 3, i lov
om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, ved indledningsvist at an-
vende beløbet, der i modsat fald
ville være blevet udbetalt til skyld-
nerens NemKonto eller en anden
konto, jf. § 4 a, stk. 2, i lov om of-
fentlige udbetalinger m.v., til mod-
regning med fordringer fra den re-
levante fordringshaver, der heref-
ter træffer afgørelsen om modreg-
ning og meddeler skyldneren
denne afgørelse, er det vigtigt, at
det rigtige stiftelsestidspunkt er
lagt til grund, når udbetalingsfor-
dringen fra Skatteforvaltningen er
omfattet af en transport eller an-
den overførsel, hvor § 28 i lov om
gældsbreve er afgørende for den
mulige modregning.”
Der er ganske rigtigt tale om et
komplekst og omfangsrigt lov-
forslag. Formuleringerne i lov-
forslaget afspejler dette. Ved udar-
bejdelsen af lovforslagets bemærk-
ninger har der således skullet tages
hensyn til at formulere forslagene
så klart som muligt, samtidig med
at de mange relevante hensyn og
konsekvenser af forslagene skal
beskrives så udførligt som muligt.
Det gælder også i forhold til det
nævnte forslag om forrang for det
offentliges modregning ved trans-
porter.
Side 2 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet finder, at lovforsla-
gets punkt 2.2 om afbrydelse af
forældelse ved afgørelse om, at
lønindeholdelse ikke kan ske, vil
medføre, at økonomisk mindrebe-
midlede personers gæld til det of-
fentlige i praksis aldrig forældes,
når blot restanceinddrivelsesmyn-
digheden sørger for løbende at
træffe afgørelse om, at der ikke
kan foretages lønindeholdelse.
Dette er naturligvis en politisk be-
slutning, men det stemmer ikke
overens med principperne om for-
ældelse. Hvis Skatteministeriet øn-
sker, at det offentliges krav mod
borgerne aldrig skal kunne foræl-
des, kunne man forenkle hele re-
gelsættet og blot indskrive dette i
forældelsesloven i stedet for som
nu at indføre en ekstrem kompleks
lovgivning med samme resultat.
Som det fremgår af lovforslaget,
har det været nødvendigt at ind-
føre en lettere adgang for restance-
inddrivelsesmyndigheden til at for-
ældelsesafbryde over for den store
mængde af skyldnere (i juli 2017
368.712), som er uden betalings-
evne. Udlægsforretninger vil ofte i
praksis være den eneste mulighed
for at afbryde forældelsen, hvilket
er en omkostningstung proces for
både skyldnerne og restanceinddri-
velsesmyndigheden. Disse skyld-
nere har sjældent udlægsegnede ak-
tiver, hvorfor udlægsforretningen
derfor ikke vil føre til reel inddri-
velse, men blot forøge skyldners
gæld med bl.a. den retsafgift, som
udlægsforretningen udløser.
Den foreslåede mulighed for på
enklere vis at afbryde forældelsen
vil derfor frigive ressourcer hos re-
stanceinddrivelsesmyndigheden
ressourcer, der i stedet mere hen-
sigtsmæssigt kan anvendes til
egentlig inddrivelse.
Det skal endelig understreges, at
det ikke er hensigten, at restance-
inddrivelsesmyndigheden blot skal
blive ved med at afbryde forældel-
sen af fordringer i en uendelighed.
Som det fremgår af lovforslaget, er
det tanken, at restanceinddrivelses-
myndigheden forud for afgørelse
om afbrydelse efter den foreslåede
regel skal foretage en konkret vur-
dering af, om det henset til skyld-
nerens betalingsevne giver mening
at fastholde gælden, eller om den
skal afskrives, hvilket bl.a. kan ske
Side 3 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ved at undlade at afbryde forældel-
sen. Derudover vil det stadig være
muligt for skyldnere uden udsigt til
inden for de nærmeste år at betale
deres gæld at søge om eftergivelse.
Vedrørende forslaget om forrang
for det offentliges modregning ved
transport i Skatteforvaltningens
udbetalinger finder Advokatrådet
det ikke hensigtsmæssigt, at pro-
blemet med tvivl om stiftelsestids-
punktet skal løses ved at give det
offentlige forrang. Advokatrådet
foreslår at løse problemet, ved at
en transporthaver skal meddele sin
transport til restanceinddrivelses-
myndigheden på en særlig måde,
så der ikke er tvivl om stiftelses-
tidspunktet.
Tvivlen om stiftelsestidspunktet
angår de fordringer, hvormed der
ønskes modregnet i udbetalingen
fra Skatteforvaltningen. Der kan i
dag alene modregnes med fordrin-
ger, der var stiftet, da kendskabet
til transporten blev opnået, typisk
ved den meddelelse, som trans-
porthaver skal give Skatteforvalt-
ningen for at beskytte transporten.
Dette problem kan ikke løses, ved
at transporten meddeles på en sær-
lig måde.
Der kan derudover i visse situatio-
ner opstå tvivl om, hvorvidt for-
dringens stiftelsestidspunkt eller
kundskabstidspunktet for Skatte-
forvaltningen ligger først. Det er
tilfældet, hvor begge indtræder på
samme dag, hvorfor klokkeslættet
bliver afgørende. Formentlig er det
denne situation, som Advokatrådet
kommenterer. Disse situationer er
dog ikke typiske, og klokkeslættet
vil derfor kun sjældent få nogen
betydning i praksis.
Advokatrådet anfører videre, at en
regel som den foreslåede i visse til-
fælde kan føre til, at transportha-
ver vil gøre gældende, at statens
modregning under disse omstæn-
digheder er udtryk for ekspropria-
tion, som kun kan gennemføres
mod fuld erstatning.
Det fremgår af ikrafttrædelsesbe-
stemmelsen i lovforslagets § 3, stk.
3, at den foreslåede regel om for-
rang ved det offentliges modreg-
ning ikke skal finde anvendelse på
overdragelser, hvorom der er givet
underretning før ikrafttrædelsen af
den foreslåede regel. Det er derfor
Skatteministeriets vurdering, at
Side 4 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
den foreslåede regel ikke vil inde-
bære ekspropriation, fordi de ved
sådanne transporter allerede er-
hvervede rettigheder dermed re-
spekteres.
Ankestyrelsen
Ingen bemærkninger.
Dansk Byggeri
Ingen bemærkninger.
Dansk Energi
Dansk Energi ser positivt på for-
slaget om at forenkle og præcisere
reglerne for det offentliges gælds-
inddrivelse og understøtte det nye
it-system for inddrivelse.
Da forslaget ikke forholder sig til
inddrivelsen for de kommunalt
ejede forsyningsselskaber, opfor-
drer Dansk Energi til, at der som
opfølgning på den politiske aftale
om styrkelse af den offentlige
gældsinddrivelse fremsættes for-
slag med henblik på:
- At give de kommunale forsy-
ninger frit valg mellem egen
inddrivelse og det offentlige
inddrivelsessystem for at sikre
den mest effektive inddrivelse.
- Ligestilling mellem privat og
offentlig opkrævning, så der
bliver samme muligheder for
opkrævning af gebyrer og in-
kassoomkostninger for private
og offentlige forsyninger.
Der pågår som opfølgning på den
politiske
”Aftale
om styrkelse af
den offentlige gældsinddrivelse”
drøftelser i aftalekredsen om mu-
lige modeller for forsyningsselska-
bernes overtagelse af flere inddri-
velsesopgaver. Drøftelserne base-
rer sig på forslag fra branchefor-
eningerne, der repræsenterer de
kommunalt ejede forsyningsselska-
ber. Der er endnu ikke truffet be-
slutning om ændring af inddrivel-
sesreglerne på dette område.
Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme påskønner for-
slaget, der har til formål at fast-
sætte klarere og enklere regler, der
Side 5 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
understøtter den fremtidige admi-
nistration, udvikling af det nye ind-
drivelsessystem og genopretning af
borgernes tillid til skattevæsenet.
Selv om lovforslaget ikke specifikt
angår inddrivelsesforholdene for
de kommunalt ejede forsyningssel-
skaber, har Dansk Fjernvarme be-
mærket, at der foreslås nye ret-
ningslinjer for eftergivelse af gæld,
hvor der ikke er udsigt til, at skyld-
neren betaler
uanset om der er
uafklarede økonomiske forhold el-
ler ej. Selv om Dansk Fjernvarme
har forståelse for, at der skal tages
hensyn til økonomisk svært stillede
fysiske personer, mener Danske
Fjernvarme dog, at dette skal vare-
tages gennem socialpolitikken og
ikke gennem forsyningsselskaber,
der er underlagt streng økonomisk
regulering, optimeringskrav m.m.
Som det fremgår af lovforslaget,
vil en skyldner allerede efter de
gældende regler efter en konkret
vurdering kunne få eftergivet sin
gæld helt eller delvist, når sociale
forhold eller andre forhold i særlig
grad taler derfor. Ved at tilføje, at
eftergivelse kan ske, uanset om
skyldnerens økonomiske forhold
er uafklarede, tydeliggøres det, at
reglen også skal tilgodese socialt
udsatte. Eftergivelse vil således
kunne ske, hvor det efter en samlet
vurdering af skyldnerens forhold
findes rimeligt at eftergive gælden.
Eftergivelse vil typisk ske, hvor
der i forvejen ikke er udsigt til, at
skyldneren nogen sinde vil kunne
betale sin gæld. Det vurderes der-
for, at eftergivelse i de fleste til-
fælde ikke vil udløse et reelt tab
for fordringshaverne.
Der henvises til bemærkningerne
til Dansk Energi.
Dansk Fjernvarme ser frem til, at
der snart fremsættes forslag, som
specifikt kan øge de kommunale
forsyningers mulighed for at ind-
hente restancer
herunder mulig-
heden for frit at kunne vælge at
føre en sag gennem fogedretten.
Dansk Fjernvarme, DANVA,
Dansk Affaldsforening og Dansk
Energi ønsker:
- Frit valg mellem egen inddri-
velse og det offentlige inddri-
velsessystem for at sikre den
mest effektive inddrivelse.
Side 6 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
-
Ligestilling mellem privat og
offentlig opkrævning, så der
bliver samme muligheder for
opkrævning af gebyrer og in-
kassoomkostninger for private
og offentlige forsyninger.
Danske Advokater
Danske Advokater bemærker, at
forslaget om forrang for det of-
fentliges modregning ved trans-
port i Skatteforvaltningens udbeta-
linger har baggrund i, at det er ad-
ministrativt vanskeligt i et digitalt
system at håndtere de mange pro-
blemstillinger, der knytter sig til,
hvornår det offentlige kan foretage
modregning, og de processer, der
skal til for at få be- eller afkræftet,
hvorvidt det offentlige skal respek-
tere en meddelt transport af et ud-
betalingsbeløb.
På den baggrund foreslås det, at
det offentlige
uanset de alminde-
lige modregningsbetingelser, og
uanset om det offentlige har mod-
taget behørig denuntiation om
transport til tredjemand
uden vi-
dere kan foretage modregning,
hvis der er gæld til det offentlige.
Danske Advokater finder det be-
kymrende, at lovgiver i bestræbel-
serne på at indføre mere digital
lovgivning finder det nødvendigt
at sætte de helt grundlæggende
principper om modregning og sik-
ringsakter ud af spil.
Danske Advokater finder endvi-
dere anledning til at bemærke, at
det
forud for en lovændring af
den omhandlede karakter
burde
Forslaget er nødvendigt for at
kunne skabe en effektiv og lovlig
inddrivelse gennem modregning,
da forslaget imødegår usikkerhed
om rigtigheden af de oplysninger,
der afgørende for, om en privat
kreditor, der har fået transport på
f.eks. overskydende skat, skal dæk-
kes før eller efter offentlige for-
dringshavere.
Forslaget ændrer i øvrigt ikke på
de almindelige modregningsbetin-
gelser. Det vil stadig være et krav,
at det offentliges fordring kan an-
vendes til modregning, fordi for-
dringen er retskraftig og forfalden
til betaling.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til Advokatrådet.
Som det fremgår af lovforslaget,
modtager skatteforvaltningen årligt
ca. 60.000-75.000 meddelelser om
Side 7 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
have været nærmere undersøgt,
hvilken betydning en sådan lovæn-
dring må forventes at have i for-
hold til fordringshavernes gene-
relle lyst til og mulighed for at fo-
retage udlån m.v. med sikkerhed i
overskydende moms, oversky-
dende skat eller andet.
transporter, hvoraf ca. 99 pct. om-
fatter overskydende skatter. I 2017
foretog Skatteforvaltningen udbe-
taling til en transporthaver i ca.
15.000 tilfælde. Det samlede beløb
udgjorde ca. 298 mio. kr., hvoraf
ca. 220 mio. kr. omfattede negativ
moms, overskydende virksom-
hedsskat og kreditsaldo fra skatte-
kontoen. De 220 mio. kr. repræ-
senterede 274 transporter. Langt
størstedelen af transporterne ved-
rørte fysiske personers oversky-
dende skatter, som var overdraget
til tredjemand (en privat fordrings-
haver). Hvis den foreslåede regel
havde været gældende i 2017, ville
det alene have medført, at ca. 25
mio. kr. i stedet for at blive udbe-
talt til private transporthavere m.v.
ville være blevet udbetalt det det
offentlige.
Det vurderes i øvrigt ikke, at virk-
somheder, som yder kredit eller
lån, vil blive stillet væsentligt dårli-
gere ved forslaget. Enhver virk-
somhed bør ved ydelser af kredit
og lån foretage en grundig kredit-
vurdering af skyldneren og heri
indregne, om der er udsigt til via
en transport på f.eks. oversky-
dende skat at få dækket sit tilgode-
havende. En transport i oversky-
dende skat eller afgifter vil i forve-
jen typisk være usikker, fordi det
ikke er muligt at vide, om der
overhovedet kommer en oversky-
dende skat m.v. En virksomhed
kan derfor fravælge en mulig
skyldner, hvis kreditvurderingen
falder negativt ud. Den mulighed
har det offentlige som tvangskredi-
tor ikke.
Side 8 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DANVA
DANVA mener, at det er positivt,
at Skatteministeriet og politikerne
arbejder hårdt på at forenkle ind-
drivelsesloven, så det nye it-system
kommer til at virke effektivt.
Selv om lovforslaget ikke specifikt
angår inddrivelsesforholdene for
de kommunalt ejede forsyningssel-
skaber, har forsyningsselskaberne
bemærket, at der foreslås nye ret-
ningslinjer for eftergivelse af gæld,
hvor der ikke er udsigt til, at skyld-
neren betaler
uanset om der er
uafklarede økonomiske forhold el-
ler ej. Selv om DANVA har forstå-
else for, at der skal tages hensyn til
økonomisk svært stillede fysiske
personer, mener DANVA dog, at
dette skal håndteres via socialpoli-
tik og ikke gennem forsyningssel-
skaber, der er underlagt streng
økonomisk regulering, optime-
ringskrav og forventninger om at
agere som private aktører.
DANVA ser frem til, at der snart
fremsættes forslag, som specifikt
kan øge de kommunale forsynin-
gers mulighed for at hente restan-
cer ind. Det understreges, at
DANVA siden 2010 har proble-
matiseret inddrivelsesloven, og at
det er dybt utilfredsstillende, at der
lovgivningsmæssigt ikke er taget
aktion.
DANVA, Dansk Energi, Dansk
Fjernvarme og Dansk Affaldsfor-
ening ønsker:
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Energi.
Side 9 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
-
-
Frit valg mellem egen inddri-
velse og det offentlige inddri-
velsessystem for at sikre den
mest effektive inddrivelse.
Ligestilling mellem privat og
offentlig opkrævning, så der
bliver samme muligheder for
opkrævning af gebyrer og in-
kassoomkostninger for private
og offentlige forsyninger.
Datatilsynet
Datatilsynet understreger generelt,
at behandling af personoplysninger
skal ske under iagttagelse af data-
beskyttelsesforordningens og data-
beskyttelseslovens regler, og Data-
tilsynet forudsætter, at disse regler
vil blive iagttaget i forbindelse med
behandlinger af personoplysninger
foranlediget af lovforslaget.
Datatilsynet har i øvrigt ingen
yderligere bemærkninger.
Skatteministeriet er opmærksom
på, at disse regler skal overholdes.
DI
Ingen bemærkninger.
Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen bemærker,
at lovforslag, som har implemente-
ringskonsekvenser for offentlige
myndigheder, skal være i overens-
stemmelse med de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning.
Skatteministeriet har i lovforslaget
angivet, at lovforslaget følger de
syv principper. Digitaliseringssty-
relen bemærker, at lovforslaget
særligt opfylder princip nr. 1 om
enkle og klare regler, da lovforsla-
get indeholder præciseringer og
forenklinger. Også princip nr. 3
om automatisk sagsbehandling er
Side 10 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
relevant, fordi lovforslaget mulig-
gør systemunderstøttelse af en
række sagsgange.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker,
at Skatteministeriet har udarbejdet
en grundig gennemgang af de im-
plementeringsmæssige konsekven-
ser og kvantificeret udgifterne. Di-
gitaliseringsstyrelsen har ingen be-
mærkninger hertil.
Domstolsstyrelsen (Kø-
benhavns Byret, Vestre
Landsret og Østre
Landsret)
Københavns Byret, Vestre Lands-
ret og Østre Landsret har meddelt,
at de ikke ønsker at udtale sig om
forslaget.
Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regule-
ring
Team Effektiv Regulering (TER)
vurderer, at lovforslaget samlet vil
medføre administrative konse-
kvenser på under 4 mio. kr., og de
administrative konsekvenser vil
derfor ikke blive kvantificeret
yderligere.
Vedrørende principper for agil er-
hvervsrettet regulering har TER
ingen bemærkninger til Skattemini-
steriets vurdering af, at princip-
perne ikke er relevante for de kon-
krete ændringer i lovforslaget.
TER opfordrer til, at Skattemini-
steriets vurdering af principperne
for agil erhvervsrettet regulering
indsættes i lovforslagets afsnit om
økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet in-
den fremsættelsen.
Skatteministeriets vurdering er ind-
sat i lovforslagets afsnit om øko-
nomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Side 11 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FDM
Ingen bemærkninger.
FSR
danske revisorer
Ingen bemærkninger.
KL
KL er enig i hensigten med at for-
enkle reglerne med henblik på at
understøtte det nye it-system for
inddrivelse.
Forslaget om indførelse af et fordrings-
kompleks for forældelsen af fordringer
under inddrivelse
KL mener, at det er et fornuftigt
forslag, som med fordel kan ud-
bredes til fordringer under op-
krævning. KL betragter forslaget
som komplekst i sin fremstilling
og har derfor svært ved at vurdere
de fulde konsekvenser af forslaget.
KL mener dog, at forslaget kan
skabe usikkerhed for borgerne,
fordi borgerne kan have svært ved
at genkende sine gældsposter, da
op- og nedskrivninger sker uden
borgerens involvering, og at dette
kan få den utilsigtede konsekvens,
at forældelsen afbrydes, uden at
skyldner har haft mulighed for at
erkende kravet. Det kan derfor
blive vanskeligt for kommunerne
at forklare borgerne sammenhæn-
gen, når borgerne henvender sig
og stiller spørgsmål til kravets stør-
relse vedrørende krav under ind-
drivelse.
Det foreslåede fordringskompleks
vil skabe klarhed om forældelses-
datoen for alle fordringer i for-
dringskomplekset. Dette har pri-
mært til formål at understøtte it-
understøttelsen af forældelses-
håndteringen. For skyldner vil der
dog også opstå større klarhed om
forældelsen, fordi der kun er én
forældelsesdato.
Lovforslaget ændrer ikke på skyld-
ners mulighed for at genkende sine
gældsposter i forbindelse med op-
og nedskrivninger. Selv om foræl-
delsen kan afbrydes med virkning
for hele fordringskomplekset, her-
under en opskrivningsfordring, af-
skærer det ikke skyldner fra at gøre
indsigelse mod opskrivningsfor-
dringen, hvilket f.eks. kan ske, når
denne indgår i en inddrivelsesind-
sats, i hvilken forbindelse skyldner
senest gøres bekendt med opskriv-
ningsfordringen.
Det er et systemmæssigt behov,
der begrunder ønsket om en fælles
Videre mener KL, at forslaget om
et fordringskompleks er uhensigts-
mæssigt, fordi det vil indebære, at
Side 12 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forældelsesfristen for alle krav un-
der inddrivelse vil udgøre 3 år,
hvilket vil svække mulighederne
for, at kommunale krav bliver ind-
drevet. Lovforslaget vil derfor
have utilsigtede konsekvenser på
områder, hvor kommunerne er
tvangskreditor, fordi de ikke kan
nægte at levere ydelser som bebo-
erindskud og billån til invalidebiler,
hvor der udfærdiges gældsbreve,
og forældelsesfristen dermed er 10
år. Forslaget reducerer også foræl-
delsesfristen på 5 år for lønkrav til
3 år.
KL finder det uheldigt, at ændrin-
gen af forældelsesfristen fra 10 år
til 3 år fastholdes, hvor en kom-
mune vælger at trække kravet til-
bage med henblik på betalingsaf-
tale. Tilsvarende er det uheldigt,
hvor et tilbagesendt krav under
den genoptagne opkrævning får en
10-årig forældelsesfrist og derefter
genfremsendes til inddrivelse,
fordi kravet får genberegnet den 3-
årige forældelsesfrist med udgangs-
punkt i den oprindelige fremsen-
delsesdato, hvilket kan betyde, at
kravet kan opkræves, men foræl-
delsesfristen i forhold til inddri-
velse er indtrådt.
Når de kommunale privatretlige
krav kan friholdes for forslagets 3-
årige forældelse, har KL svært ved
at forstå, at de offentligretlige
kommunale krav med længere for-
ældelsesfrist ikke også kan opret-
holde denne længere forældelses-
frist. Det må betyde, at det nye it-
system for inddrivelse godt kan
håndtere en forældelsesfrist, der er
3-årig forældelsesfrist på flest mu-
lige fordringer i et fordringskom-
pleks. Det har været vurderingen,
at der bør gøres en undtagelse for
bl.a. private fordringshaveres krav
og for ikke-statslige fordringshave-
res privatretlige fordringer. Et lån,
der ydes mod udstedelse af et
gældsbrev, vil som udgangspunkt
være en privatretlig (civilretlig) for-
dring og dermed være undtaget fra
den foreslåede 3-årige forældelses-
frist.
På baggrund af KL’s bemærknin-
ger er lovforslaget blevet tilrettet,
således at en forældelsesfrist på 10
år, der opnås af fordringshaver ef-
ter tilbagesendelsen, bevares, indtil
forældelsen måtte blive afbrudt ef-
ter genfremsendelsen til inddri-
velse. Efter en sådan afbrydelse vil
den få en 3-årig forældelsesfrist.
Ændringen vil derfor betyde, at en
fordring, der genfremsendes med
en 10-årig forældelsesfrist, der er
opnået efter tilbagesendelsen, ikke
risikerer at forældes ved genfrem-
sendelsen til inddrivelse.
Ønsket har været at begrænse an-
tallet af fordringer med en anden
forældelsesfrist end 3 år mest mu-
ligt af hensyn til systemunderstøt-
telsen.
Side 13 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forskellig fra 3 år, og derfor også
kan håndtere beregning af foræl-
delse for offentligretlige krav, hvor
forældelsesfristen er længere end 3
år.
Forslaget vil kræve udvikling af
kommunernes debitorsystemer,
hvis en fordringstype skal kunne
håndtere to forskellige forældelses-
frister samtidig. Dette er en kom-
pleksitet i opgaveløsningen, som
KL ikke kan bakke op om.
Det er vigtigt at begrænse antallet
af fordringer med en anden foræl-
delsesfrist end 3 år mest muligt af
hensyn til systemunderstøttelsen.
Hensynet til, at det nye inddrivel-
sessystem kan fungere hensigts-
mæssigt, kan indebære, at for-
dringshavere må justere i deres sy-
stemer.
Indførelse af et fordringskompleks
sker for at understøtte en korrekt
forældelseshåndtering i det nye
inddrivelsessystem, hvilket over-
ordnet set også har til formål at
hindre utilsigtet forældelse. Dertil
kommer, at der samtidig foreslås
en lettere adgang til at afbryde for-
ældelse gennem en afgørelse om,
at lønindeholdelse ikke kan ske.
Det er derfor vanskeligt at se, at
forslaget kan øge risikoen for så-
danne tab.
KL vurderer, at dette forslag øger
risikoen for forældelse af krav og
renter under inddrivelse og således
påfører kommunerne nye og helt
unødvendige økonomiske tab.
Forslaget om håndtering af flere skyld-
nere på en fordring
KL anfører, at alle skyldnere alle-
rede i dag påføres krav, der over-
sendes til inddrivelse, men efter-
følgende ændringer som f.eks.
skilsmisse kan ændre på hæftelses-
forholdene. KL mener, at det er
uhensigtsmæssigt, at KL bliver an-
svarlig myndighed for at rette
skyldnerforholdene til, og at det
kommunale krav mister sin priori-
tet i dækningsrækkefølgen, når
Som det fremgår af lovforslaget,
har
restanceinddrivelsesmyndig-
hedens nye it-system for inddri-
velse af gæld vanskeligt ved at
håndtere situationen, hvor en
fordringshaver ønsker at tilføje
eller fjerne en medhæftende
skyldner på en fordring, der alle-
rede er overdraget til inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden. Ved tilføjelse eller fjer-
Side 14 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kommunen som følge af lovforsla-
get skal trække kravet tilbage for at
ændre på antal skyldnere og deref-
ter indsende kravet igen. KL øn-
sker, at der indføres en frist for
kommunerne til at ændre på skyld-
nerforholdene, uden at kravet mi-
ster sin prioritet i dækningsrække-
følgen, i stil med hvad der gælder
ved skyldnerens indsigelser, der
skal behandles af fordringshave-
ren.
nelse af skyldnere for en for-
dring, der allerede er under ind-
drivelse, vil skyldnerne derfor
ofte komme til at hæfte for for-
skellige beløb vedrørende samme
fordring. Sådanne
”skæve
skyld-
forhold” er nødt til at blive be-
handlet manuelt af en sagsbe-
handler hos restanceinddrivelses-
myndigheden, dvs. uden for it-
systemet. På grund af kompleksi-
teten indebærer den manuelle
sagsbehandling en fejlrisiko.
Det er derfor nødvendigt, at op-
lysninger om skyldnersammen-
sætningen og skyldnernes hæf-
telse indberettes af fordringsha-
veren, hvis inddrivelsesprocessen
i højere grad skal kunne it-under-
støttes, og hvis skyldnerne og de-
res fordringer under inddrivelse
skal fremstå med korrekte data i
it-systemet.
Af lovforslaget fremgår, at kom-
munerne skriftligt skal underrette
skyldner om, hvorfor kravet træk-
kes tilbage, og ved genfremsen-
delse til inddrivelse igen skriftligt
skal underrette skyldner om årsa-
gen. KL ønsker, at lovforslaget in-
deholder mulighed for, at ændring
af antal skyldnere på et krav sker i
én og samme underretning til
skyldner. Hvis dette ikke sker, vil
KL betragte det som en ekstra
økonomisk udgift for kommu-
nerne at skulle sende underretning
to gange i stedet for én gang. Vi-
dere vil forslaget kræve udvikling
af kommunernes fagsystemer og
debitorsystemer, hvilket vil være
Når en fordring sendes frem og
tilbage mellem fordringshaver og
restanceinddrivelsesmyndighe-
den, er det vigtigt, at skyldner er
opmærksom på, hvor fordringen
befinder sig. Det er baggrunden
for, at det i lovforslaget står, at
skyldner skal have underretning
om en tilbagekaldelse af en for-
dring.
Side 15 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en ny økonomisk byrde for kom-
munerne.
Forslaget om klarere regler for eftergivelse
af gæld for at tilgodese socialt udsatte
KL er positive over for forslaget.
Forslaget om justering af reglerne om af-
skrivning af gæld
KL foreslår, at kommunerne skal
høres, inden restanceinddrivelses-
myndigheden træffer afgørelse om
afskrivning før forældelse af kra-
vet, da kommunerne har nærheden
og kendskabet til borgernes livssi-
tuation, hvorved det kan forebyg-
ges, at der opstår situationer, hvor
borgere i gode stillinger får afskre-
vet gammel gæld, fordi borgeren
på et tidligere tidspunkt er blevet
vurderet som socialt udsat.
Som det fremgår af lovforslaget,
ændres der ikke ved kriterierne for,
hvornår der kan ske afskrivning.
Der er alene tale om en fremryk-
ning af tidspunktet for afskrivnin-
gen. Kriterierne for afskrivning er
fortsat, at det skal være formålsløst
eller forbundet med uforholds-
mæssige omkostninger at fortsætte
inddrivelsen. Endvidere foreslås
det, at reglen om endelig afskriv-
ning af ikke-inddrivelige gældspo-
ster, inden forældelse indtræder,
skal være fakultativ. Dette betyder,
at restanceinddrivelsesmyndighe-
den fremover
såfremt det ønskes
også kan vælge at anvende meto-
den med afgangsførelse som uer-
holdelig, f.eks. hvis der er tale om
meget store gældsposter, eller der
er andre årsager til, at inddrivelsen
ikke bør opgives fuldstændigt.
Vedrørende forenklingen af reglerne om
retsafgift ved restanceinddrivelsesmyndig-
hedens udlægsforretninger
KL vurderer, at forslaget medfører
unødigt flere udgifter, som særligt
vil ramme de ressourcesvage bor-
gere, der dermed har færre penge
til afvikling af deres reelle gældspo-
ster, hvorved restancerne kan stige
yderligere.
Samlet set forventes forslaget ikke
at stille fysiske personer, herunder
ressourcesvage borgere, dårligere
end efter de gældende regler. Dette
skyldes bl.a., at restanceinddrivel-
sesmyndigheden typisk vil anvende
lønindeholdelse og afdragsordning
frem for udlæg som inddrivelses-
skridt over for fysiske personer.
Side 16 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hvis disse skyldnere ikke har beta-
lingsevne, har udlægsforretninger
typisk alene været anvendt med
det ene formål at afbryde forældel-
sen. Netop for at undgå sådanne
udlægsforretninger, der blot øger
skyldners gæld som følge af bl.a.
retsafgift, og kun har det ene for-
mål at afbryde forældelsen, fore-
slås det samtidig som et af regel-
forenklingstiltagene at indføre en
lettere adgang til at afbryde foræl-
delsen. Forslaget om lettere foræl-
delsesafbrydelse vil derfor inde-
bære en væsentlig reduktion i an-
tallet af udlægsforretninger i for-
hold til personskyldnere.
Rådet for Socialt Ud-
satte
Rådet for Socialt Udsatte bifalder
den del af lovforslaget, der vedrø-
rer klarere regler for eftergivelse af
gæld til det offentlige.
Rådet opfordrer til, at den omtalte
informationsindsats iværksættes.
Rådet opfordrer herudover til, at
langvarige ressourceforløb ekspli-
cit tages som et afklaret økono-
misk forhold hos skyldner, således
at også modtagere af ressourcefor-
løb kan opfylde betingelserne for
eftergivelse af gæld i inddrivelses-
lovens § 13, selv om dette ikke
indgår direkte i lovforslaget. Der er
mange mennesker i ressourcefor-
løb, og langt hovedparten vil enten
få en førtidspension eller komme i
fleksjob, og en håbløs gæld kan
være en stor barriere for vellyk-
kede ressourceforløb. Der bør pa-
rallelt ske en ændring af reglerne
En ændring af de almindelige reg-
ler om eftergivelse af gæld i § 13,
stk. 1-5, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige er som be-
mærket af Rådet for Socialt Ud-
satte ikke genstand for nærvæ-
rende lovforslag, der udelukkende
vedrører en ændring af den særlige
regel om eftergivelse i § 13, stk. 6,
herunder at tydeliggøre, at reglen
også tilgodeser socialt udsatte.
Den særlige regel hænger i mod-
sætning til de almindelige regler
ikke sammen med reglerne om
gældssanering.
Side 17 af 18
L 213 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036521_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for gældssanering, så der er ens
regler for offentlig og privat gæld.
Skyldnere med langvarige ressour-
ceforløb vil dog alt efter de kon-
krete omstændigheder kunne få ef-
tergivet gæld efter den særlige regel
i § 13, stk. 6, hvor det netop fore-
slås tilføjet, at eftergivelse efter
denne
regel kan ske ”uanset om
skyldnerens økonomiske forhold
er uafklarede”.
SMVdanmark
Ingen bemærkninger.
SRF Skattefaglig For-
ening
Ingen bemærkninger.
Ældre Sagen
Ingen bemærkninger.
Side 18 af 18