Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 213:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love. (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 27.03.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Lovforslaget her er en opfølgning på den seneste af de aftaler, der indbefatter alle partier i Folketinget, om en styrket gældsinddrivelse og et led i arbejdet med at få en effektiv og velfungerende inddrivelse af gæld til det offentlige og til de øvrige kreditorer, som Gældsstyrelsen er ansvarlig for at inddrive gæld til.

Lovforslaget indeholder en række forenklinger af lovgivningen, ni-ti forskellige elementer, som gør det nemmere at forvalte det her ret komplekse område og også gør det meget mere ladsiggørligt at bygge det it-system færdigt, som nu er ret langt, men som så skal have alle fordringshaverne koblet på og være i stand til at administrere effektivt bagefter. Der er en forenkling af lovgivningen, har vi forpligtet hinanden på, rigtig og nødvendig for at få det til at blive godt. Vi støtter de tiltag, som er i lovforslaget her. Vi har jo også, partierne imellem, på forhånd haft en dialog om dem.

Jeg vil så godt lægge lidt til, for jeg synes, at vi ikke kan have den her diskussion uden at berøre den store alvor, hvormed Folketinget må se på de store udfordringer, der er på inddrivelsesområdet. Senere i dag skulle der have været en diskussion, som så blev udskudt, fordi finansministeren er syg, men som jo handler om statsregnskabet, hvor Statsrevisorerne simpelt hen må tage forbehold for statsregnskabet, bl.a. på grund af de her uklarheder i forbindelse med at opgøre statsregnskabet korrekt.

Men det er med en meget stor alvor, de ser på den store gæld, som er oparbejdet – er det 118 mia. kr., det seneste tal er på? Og hvordan man så opgør den form for gældsposter i statsregnskabet er også en del af deres bekymringer og de diskussioner, vi har, både i Skatteudvalget og i Finansudvalget. Det er stærkt problematisk – når man gerne vil have, at alle danskere er trygge ved, at når de betaler deres skat, bliver andre også indkrævet det, de ikke måtte have betalt – at man så oplever, at gælden kan blive så stor. Og det er altså stadig væk en af efterveerne fra den centralisering og den overdrevne optimisme omkring it-systemet, der var tilbage i midten af 00'erne, og de fyringsrunder, der fulgte med, og som vi altså stadig væk bokser med.

En del af vejen frem har dels handlet om at afsætte de fornødne ressourcer, dels handlet om at lave forenklinger som dem, vi skal til at behandle nu og forhåbentlig får gennemført relativt hurtigt. Jeg tror bare også, det er vigtigt at sige, at vi ikke kommer uden om at afsætte yderligere ressourcer i de kommende år. Og som jeg forstår det på skatteministeren, kan man ikke nøjes med at have en dobbeltdrift af de her to systemer frem til 2021, men det er noget, som kommer til at fortsætte i de kommende år.

Det ligger måske også bag nogle af de tanker om behovet for ekstra midler til Skatteministeriets område i de kommende år, som skatteministeren var ude med: At det jo i virkeligheden bare er i forlængelse af at skulle løse de massive problemer med gamle gældsposter i det tidligere inddrivelsessystem, hvor det nu er nødvendigt med et kæmpestort oprydningsarbejde for at sørge for, at data er i orden, inden man kan lægge dem ind i det nye.

Signalet, der er blevet sendt i forbindelse med afskrivningsøvelsen her, har også været rigtig, rigtig skidt. Jeg synes, det også er på sin plads at nævne her, at det skal man simpelt hen gøre bedre fra Skatteministeriets side, når man kommunikerer med borgerne og giver sig til at afskrive folks gældsposter, så de ved, hvorfor det sker. Der har simpelt hen været tvivl om, hvorvidt den gæld, som folk får besked om at de har, overhovedet havde retskraft.

Vi vil komme med forslag til at styrke skatteforvaltningen og skattevæsenet. Det har vi gjort gennem længere tid, når det handler om kontrollen, men vi mener, at der er behov for mere på det her område, når det handler om at løse de mere akutte opgaver. Det kan også handle om spørgsmålet om bilafgifter, der ikke er blevet betalt, hvilket der også er afgivet en kritisk rapport om. Hvis det er muligt der at lave nogle manuelle inddrivelsesløsninger, som gør, at pengene kommer ind og folk oplever, at der faktisk sker noget, så er det enormt vigtigt, både for at få nogle penge ind, som folk skylder, men også for oplevelsen af en skattemæssig retsfølelse for borgerne ude.

Så det vil vi blive ved med at klø på med, og vi håber, at vi ud over at lave de forenklinger, som ligger i forslaget, også vil have en fuldtonet støtte i Folketinget til at få et ordentligt inddrivelsessystem til at fungere og til at afholde de omkostninger, der vil være. Og der har vi altså ikke set de sidste. Jeg håber, den opbakning vil være der, uanset hvordan det næste folketingsvalg falder ud.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Her behandler vi jo endnu et lovforslag om inddrivelse af gæld. Så vidt jeg husker, er det nummer seks eller syv i rækken. Baggrunden kender vi. Det er jo det her fælles inddrivelsessystem, EFI, der blev skrinlagt. Gælden stiger og stiger og er vel oppe på 117 mia. kr. nu. Der er så gang i udviklingen af et nyt it-system. En af erfaringerne fra det gamle system, som gik ned, var jo, at reglerne simpelt hen var for komplicerede, til at man kunne lave en it-understøttelse, som fungerede. Derfor har vi så nu i rigtig mange lovforslag og også i det her lovforslag prøvet at tage endnu en omgang for at få forenklet reglerne, så det faktisk er noget, man kan håndtere, både hvad angår forældelsesfrist og andre ting. Det synes vi da er en rigtig god og vigtig proces, så vi kan sikre, at vi også får en inddrivelse, der virker.

Det er jo ikke bare for at få penge i kassen, men det handler også, som den foregående ordfører var inde på, om folks retsfølelse. Hvis man kan se, at nogle kan slippe for at betale deres moms, deres bøder eller andre ting, som de kan have af gæld, mens andre betaler troligt, så skrider retsfølelsen. Og skat er jo en af grundpillerne i vores samfund. For holder folk op med at betale det, de skal, er der jo ikke penge til alle de andre gode ting, hvad enten det er vores sundhed eller vores politi eller andre gode sager. Så det er simpelt hen drønvigtigt, at vi får det her op at køre og gerne hurtigst muligt. Og der synes jeg, det er godt og vigtigt, at vi i Folketinget får vedtaget nogle lovforslag, som faktisk gør, at it-implementeringen kan blive mere stabil eller mere driftsikker, ved at der er nogle regler, som faktisk er til at håndtere.

Så derfor støtter vi fra Dansk Folkepartis side helhjertet det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Jeg tror lige, at talerstolen skal lidt ned. Jeg er ikke helt så høj som hr. Dennis Flydtkjær.

Det her er jo, som også hr. Dennis Flydtkjær nævnte, ét i rækken af rigtig mange lovforslag om inddrivelse, og det er det jo, fordi vi, da vi fik regeringsmagten tilbage i 2015, opdagede, at det stod frygteligt til med EFI, med inddrivelsessystemet, med hele skattevæsenet. Derfor har vores allerstørste investeringsopgave faktisk været at få genoprettet Skatteministeriets ressort. Det har jo været nødvendigt bl.a. at stoppe EFI, fordi det inddrev ulovligt. Det kan vi jo ikke leve med, og derfor har vi måttet stoppe EFI og få sat gang i at få orden på de fordringer, der lå og rodede rundt der.

Det har medført en masse rigtig ubehagelige beslutninger, som ikke er spor populære og heller ikke er spor rare. Men det kræver jo, at man rydder op, og at man er modig og tager nogle beslutninger, som er svære, og at man står på mål for dem. Det har jeg været glad for at vi har kunnet gøre i fællesskab, for det er faktisk alle Folketingets partier, som har bakket op om den proces, vi har været igennem. Det vil jeg gerne kvittere for; jeg er utrolig glad for det samarbejde, vi har haft.

Jeg synes også, det er nødvendigt, at vi står sammen om det, for det kan ikke være meningen, at vi skal skændes om, hvordan man skal drive et skattevæsen. Det er i orden, at vi kan være uenige om, hvordan man skal have skatterne til at være i forhold til hinanden, men der er jo ikke nogen, der kan være uenig i, at skatterne skal opkræves, og at man skal betale det, man skal. Det skal være en politisk beslutning truffet af os inde på Christiansborg, hvis folk ikke skal betale skat eller skal sættes ned i skat. Det er jo ikke noget, man bare gør selv. Så jeg er glad for, at vi har kunnet stå sammen om også det her lovforslag om forenkling af inddrivelse. Det er helt nødvendigt, at vi får lavet de her forenklinger. Der er jo mange andre steder, hvor man også godt kunne tænke sig at lave forenklinger, men ikke desto mindre er det her en i rækken af en hel masse forslag til forenklinger på inddrivelsesområdet.

Det her handler om forenkling af reglerne for forældelse. Formålet er at gøre digitaliseringen og administrationen mere enkel på skatteområdet, og det drejer sig bl.a. om håndtering af modregning ved transporter, retsafgift og situationer, hvor flere skyldnere hæfter for samme fordring, og så fastsættes der klarere regler for eftergivelse af gæld, og reglerne om afskrivning som led i opfølgningen på ophævelsen af særordningen om eftergivelse af gæld for grupper af socialt udsatte justeres. Det er jo for at få en mere effektiv inddrivelse, men også for at sikre, at vi fremover ikke støder på de samme problemer, som vi har haft på inddrivelsesområdet, og som jeg håber vi kommer fuldstændig til livs.

Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ikke er sikker på, at alle skeletter er helt ude af skabet, at man har fundet alle de problemer, der er, men der bliver arbejdet på det, og det har vi i fællesskab taget ansvaret for, og jeg synes, at vi skal fortsætte med at have en ansvarlig linje i det her.

Så tak for samarbejdet til de partier, der har været med. Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her er et lovforslag med en række mestendels tekniske og, hvad skal man sige, snusfornuftige ændringer af lovgivningen, som gør, at man nemmere kan lave en it-understøttelse. Og så indeholder lovforslaget faktisk også én markant forbedring, vil jeg mene, af socialpolitisk karakter. Det er lidt interessant, når vi har de her snakke, som jo mest foregår ovre i Skatteministeriet. For når vi diskuterer de emner, som er i det her lovforslag, er det jo i virkeligheden både skattepolitik, it-politik, retspolitik og socialpolitik på en gang. Det gør det meget komplekst, og det gør det også meget interessant, men det gør også, at vi selvfølgelig skal være meget præcise i de diskussioner, vi har, og at vi skal være meget præcise i den lovgivning, som vi ender med at vedtage.

Vi kan støtte de ti elementer, der ligger i det her. Der er en ting vedrørende det sjette og det syvende initiativ, som jeg på Enhedslistens vegne har tænkt mig at spørge lidt ind til i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det første drejer sig om retsafgiften, det er punkt 6, altså hvor mange fysiske personer, som årligt forventes at skulle betale retsafgift flere gange for det samme krav i de tilfælde, hvor der foretages udlægsforretninger for det samme krav igen, fordi det ikke var muligt at få dækket gælden ved den første udlægsforretning.

Det andet drejer sig om punkt 7, og det handler jo om, at der nu bliver udvidede muligheder for at afskrive gæld for personer, som ikke har betalingsevne, og som har en uafklaret økonomisk situation. Det er noget, som vi har ønsket i mange år, altså at det bliver gjort nemmere at afskrive gæld for folk, som åbenlyst ikke har nogen betalingsevne – det kan være folk, der har været ude for en social begivenhed, det kan være socialt udsatte eller andre, som måske ikke er kommet på fode igen, eller det kan dreje sig om andre situationer, men hvor der simpelt hen ingen chance er for, at pengene kommer ind, men det vil give folk en mulighed for at komme videre i deres liv, hvis man fjerner en gæld, som der stort set ingen mulighed er for at de her mennesker med en meget lav betalingsevne kan betale tilbage.

Der synes jeg, det kunne være interessant at bore lidt ud, hvad de økonomiske konsekvenser m.m. vil være, hvis man indfører nogle mere objektive kriterier for, hvornår der kan foretages gældsafskrivning, f.eks. hvis folk har været uden betalingsevne og på kontanthjælp i 3 år – er det så dér, man kan afskrive gælden, eller skal det dreje sig om 4 år eller 5 år? – sådan at de formuleringer, som bliver lagt ind i lovforslaget, måske kan rammes ind af nogle mere objektive kriterier for, hvornår man kunne lave de her afskrivninger. Det er i hvert fald noget, som jeg vil spørge lidt ind til i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Så er det jo rigtigt, som flere andre har været inde på, at den her diskussion kan være svær at tage uafhængigt af vores generelle diskussion omkring skattevæsenet. Og der er der jo ingen tvivl om, at inddrivelsessystemet virkelig var noget, som blev mishandlet, da vi havde en borgerlig regering i 00'erne. Den nuværende finansminister, hr. Kristian Jensen, var skatteminister dengang, og der må man jo bare sige, at de evindelige nedskæringer og omstruktureringer og det, at vores skattevæsen blev sparet i stykker, jo er det, som har ført til, at vi befinder os i den elendige situation, som vi befinder os i i dag. Vi havde jo så håbet, da der kom en ny regering til i 2011, at retningen grundlæggende blev ændret. Det blev den ikke – besparelserne fortsatte desværre i stort omfang. Men man må sige, at det, der sker nu, er meget positivt, fordi vi jo ikke diskuterer, hvor meget der skal skæres ned, hvor meget der skal ødelægges i vores skattevæsen, men faktisk hvor meget der skal investeres, og hvor hurtigt det skal gå. Og det er jo en retning, som er yderst positiv.

Det er jo også sådan, at skatteministeren har været ude at sige, at der nu skal investeres 13 ekstra milliarder for ligesom at fylde skrænterne op efter 2019. Skatteministeren har ikke præciseret, hvor pengene skal komme fra. Jeg kan i hvert fald sige, at Enhedslistens holdning er, at vi faktisk bør skabe afklaring omkring det, inden vi går på sommerferie i Folketinget. Og det er jo noget med at skabe sikkerhed, for når man skal tilrettelægge sit budget i Skattestyrelsen eller i vores skattevæsen som sådan, kan man jo ikke planlægge, hvor mange medarbejdere man skal have, eller hvem man eventuelt skal afskedige eller ikke genansætte, ud fra fugle på taget i forhold til politiske signaler om, at man da på et eller andet tidspunkt har tænkt sig at give 13 mia. kr. til området. Det skal jo være baseret på konkrete bevillinger og konkrete politiske beslutninger. Og der er jo ikke særlig langt fra august/september og så til nytår, så hvis vi skal skabe sikkerhed om vores skattevæsen, bliver vi faktisk nødt til inden sommerferien at lave en aftale om, hvor mange penge der skal til tilføres, for ellers skaber vi usikkerhed.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren og går videre til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Vi har et meget kompliceret skattesystem i Danmark, og kompleksiteten har omkostninger. Det har været meget svært at digitalisere skatteopkrævningen, og det har vist sig at medføre endda meget store omkostninger, men det har også haft andre omkostninger. Jeg tror, at kompleksiteten i sig selv svækker borgernes tillid til skattesystemet, fordi det for rigtig mange borgere simpelt hen er svært at gennemskue skattesystemet. På nogle områder er det selvfølgelig værre end andre, men hvis man tager hele kapitalbeskatningsområdet, så tror jeg helt ærligt ikke, at der er særlig mange mennesker i det her land, der fuldstændig kan redegøre for reglerne.

Her tager vi så et skridt mod forenkling af skattelovgivningen, med henblik på at man kan få de nye inddrivelsessystemer til at fungere, og det er jo rigtig, rigtig godt. Men vi burde faktisk få en bredere diskussion om vores skattesystem. Det burde være muligt at blive enige om bredt at lave en stor forenkling af vores skattesystem. Her tænker jeg på provenuneutral omlægning, hvor der selvfølgelig skulle gives og tages lidt, og det er måske det, der i sidste ende vil være problemet. Jeg tror, borgerne vil belønne os, hvis vi i Folketinget kunne sætte os sammen og få lavet en gennemgribende forenkling af vores skattesystem, også i lyset af at det jo står lysende klart, at kompleksiteten altså har haft store omkostninger.

Men jeg ved godt, at det er en større diskussion, og det er ikke den, der er lagt op til lige nu, så lige nu vil jeg bare glæde mig over, at vi tager et lille skridt i den rigtige retning.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. René Gade, Alternativet.

Jeg tror, vi alle deler Liberal Alliances ordførers ønske om en enklere skattelovgivning. Hvorvidt man så er klar til at gøre det, der skal til, er både et politisk spørgsmål og måske også et spørgsmål om timing. Lige nu og her tror jeg det er godt, at vi får styr på strukturerne og også får investeret det ekstra, der skal til. For det er min klare opfattelse, at det bestemt ikke kun er, fordi det er komplekst, og at der har været fejl og mangler, men det er også, fordi der har været en massiv rundbarbering af de strukturer og de ressourcer, der var i SKAT, i de seneste mange år.

Men værdien af skattemedarbejderne og kvaliteten og også nogle gange bureaukratiet i en skattebehandling er vigtigt. Vi, Alternativet, er selv et parti, der gerne vil afbureaukratisere og gøre det hele mere simpelt, men en gang imellem tror jeg også, man skal være opmærksom på, at bureaukrati jo også har en funktion. Nogle gange er der noget faglighed, der er bagstopper, sådan at dårlige beslutninger ikke får lov til at køre igennem. Så balancen er vigtig, og der synes jeg igen, at vi på tværs af alle partier har været med til at lave en god aftale her, og vi bakker op.

Min sidste bemærkning skal bare være i forhold til det fundament, vi også diskuterer på her. Det er jo et it-fundament. Altså, EFI var jo i den grad en digital løsning – eller i hvert fald en digital struktur, for en løsning blev det jo aldrig rigtig.

Men altså, den nye løsning, vi så er i gang med at få skabt, synes jeg faktisk det hører med til fortællingen at berette lidt om. For når jeg møder it-faglige personer, er de meget, meget skeptiske i forhold til det nye system, der kommer, også i forhold til ejendomsvurderingsområdet. Og det er jo klart, for det er monstrøse opgaver, vi står over for, og som vi virkelig prøver på at løse på en fornuftig måde. Og der er det min formidling til dem, at det, der p.t. bliver gjort fra Folketingets partiers side med skatteministeren i spidsen, alt andet lige altså er det bedst mulige ud fra al den viden, man sidder inde med lige nu og her, og al den historik, der er.

Så når vi får forelagt, hvordan man egentlig arbejder med sagerne, og når vi ser aktstykker, som vi skal godkende i det fortløbende arbejde, med de aftaler, som vi allerede har sagt ja til, og med den aftalte økonomi, vil jeg sige, at det er min opfattelse ud fra det sådan fornuftige lægmandskendskab, jeg har til it-systemer og hvordan man arbejder rundtomkring i både det private og det offentlige, at den måde, man arbejder med det på, altså er state of the art.

Det er den bedst mulige måde, man samarbejder på med de leverandører, man har købt ind hos. Og det er jo ikke lige den forventning, man måske har derude, fordi man har hørt historier om mildest talt ikke ret fleksible eller agile vandfaldssystemer og modeller og processer. Men i hvert fald i hele den periode, jeg har været herinde, har det været min klare opfattelse, at alt, hvad jeg er blevet præsenteret for herinde, viser, at man altså har lært lektien.

Så der er meget stor forhåbning fra min side om, at det, der kommer, faktisk bliver rigtig godt. Men som jeg også sagde i min tidligere ordførertale: Det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke sker fejl. Der kommer hundrede procent sikkert til at ske fejl; det vil der altid gøre med sådan nogle it-løsninger. Og der er det farlige og det politisk ærgerlige bare, at man næsten aldrig som ansvarlig minister kan gå ud og fortælle om: Ja, selvfølgelig vil der komme til at ske fejl.

Men det er igen en forventningsafstemning, vi skal blive meget, meget bedre til. Og det kunne jo bl.a. være, ved at man på et tidspunkt inden alt for længe får hjælp af et digitalt ministerium, der kan være med til at tage lidt af ansvaret fra de travle ministres skuldre, sådan at de ikke skal stå og have fuldstændig 360-gradersviden også på det digitale område, men kan få noget støtte – også til os ordførere på de forskellige områder, når vi skal ind og kigge på ikke alene aktstykker, vi skal godkende, men også lovforslag.

Så igen vil jeg udtrykke stor respekt over for Skatteministeriet og de hårdtarbejdende folk, der hjælper med at bringe det her tilbage til – til at starte med – status quo i forhold til det her rigtig gode skattesystem, vi har haft og faktisk stadig har. Og så må vi håbe, at der sker massiv fremgang, som vi også kommer til at mærke som borgere snart. Der bliver i hvert fald gjort alt, hvad man kan. Og fagligheden er i spil på den helt rigtige måde. Og den historie mangler vi at fortælle.

Så jeg håber også, at skatteministeren vil være med til – om det så bliver i nichemedier som Version2 eller Computerworld – at fortælle uddybende historier om, hvordan man simpelt hen arbejder med de enkelte systemer, sådan at folk kan få den fortælling med og blive ambassadører for, at det, der før hed SKAT, faktisk arbejder på den rigtige måde, når vi udvikler nye it-systemer. Det er ikke nødvendigvis historikken, men folk er blevet klogere.

Tak til ordføreren. Ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Det er selvfølgelig et stort problem for et samfund som det danske, når vores skattevæsen ikke fungerer, og skatter ikke bliver krævet op, og folk, der skylder i skat, ikke bliver opkrævet det, de skylder. Derfor er vi jo glade for at deltage i samarbejdet med regeringen og andre partier om at få et inddrivelsessystem i Skatteministeriet, som fungerer bedre end det, vi har set de seneste år.

Derfor vil vi også meget gerne støtte det her lovforslag, som har til formål at lave nogle meget tekniske ændringer, men som gerne skulle gøre det nemmere at lave et it-system, der kan inddrive det, folk skylder. Det kan der jo bestemt godt være brug for. Vi tager Skatteministeriets og skatteministerens ord for gode varer, når de siger, at det er noget af det her, der skal til.

Det her initiativ i den her lov kan selvfølgelig ikke stå alene. Det allervæsentligste, der sker i de her år, er, at der bliver investeret både i mandskab og i it for at få lavet et system, der virker. I den forbindelse er det jo interessant, at regeringen har valgt at decentralisere og lave flere styrelser og ansætte flere folk, hvilket jo er det stik modsatte af, hvad man gør i sundhedsvæsenet lige i øjeblikket, hvor man vil centralisere det i staten. Det kunne godt være, at man skulle have overvejet at kigge på det, der er sket med skattevæsenet, i stedet for.

Men vi støtter den her lov, og vi er også villige til at støtte flere andre initiativer, der kan forbedre inddrivelsen.

Tak til ordføreren. Ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Et fælles inddrivelsessystem lød jo for godt til at være sandt, og det var det også i den grad, fandt vi ud af, og vi har så i fællesskab brugt de sidste 3½ år på at få ryddet op i skattevæsenet og få investeret igen. Skatteministeren har lavet forskellige strukturændringer, og alt det ligger jo også på vores skuldre, fordi det er vores ansvar at sikre et skattevæsen, som borgerne igen kan have tillid til. Og der er det her lovforslag med en række forskellige elementer jo en meget vigtig del af det. Min kollega fra De Radikale nævnte jo også heroppe fra behovet for konstant at se på investeringer. Er der investeringer nok til det, vi skal løse? Det er den ene del af det.

Den anden del er, at vi for at genoprette den tillid, som borgerne gerne skulle have til os, altså at vi er på rette vej igen, så bliver nødt til at være meget klare om, hvorfor vi træffer nogle af de også kontroversielle valg, vi træffer, og at være meget klare om, hvorfor nogle modtager breve om gældseftergivelse. Måske bør vi også tage en diskussion om, hvad vi gør ved den samlede gæld, som bare bliver større og større og større – ikke fordi der egentlig kommer en masse nye gældsposter, men fordi der er nogle renter, der løber på og får gælden til at vokse fuldstændig af sig selv.

Det sidste mener jeg simpelt hen vi bliver nødt til at tage hånd om, for selv om nogle af vores styrelser og Gældsstyrelsen jo faktisk får krævet gæld ind, jamen så foregår det langsommere, end renterne løber på. Og det betyder jo, at vi hver eneste måned, hvert eneste år i lang tid vil skulle diskutere, hvorfor den her gæld bare bliver større og større på papiret. Derfor bliver vi nødt til at diskutere, om vi overhovedet skal pålægge renter, om vi skal afskrive noget af den her gæld, når det handler om nogle af de her gældsposter, hvor folk ikke har betalingsevne – altså rive plastret af i ét hug.

Det er ikke en nem beslutning, for vi står også til ansvar over for alle de danskere, der betaler deres skat og ikke skylder penge, for der skal være en rimelighed i det. Men vi ved også godt, at en stor del af den her gæld ikke bliver inddrevet på noget tidspunkt, for det kan ikke lade sig gøre, fordi folk ikke har betalingsevne, eller fordi der er andre grunde til, at den ikke kan blive inddrevet.

Så jeg tror, at det er en af de diskussioner, vi skal have – det vil jeg opfordre ministeren til at tage initiativ til. Det er en af de store grunde til, at det i den grad er svært at få genoprettet tilliden til skattesystemet, at vi konstant skal diskutere, hvorfor gælden på et lidt fiktivt grundlag bare vokser og vokser.

Det sidste, jeg lige vil komme ind på, har jeg også tidligere nævnt over for skatteministeren. Og det er i forhold til nogle af de meget store gældsposter, der kan være, hvor det tilsyneladende er lykkedes individer at oparbejde en gæld på et tocifret, måske trecifret millionbeløb, samtidig med at de ikke har nogen indkomst. Det kunne jo være, at man lige skulle undersøge det lidt nærmere. Skattevæsenet har jo nogle kontrolprojekter. Vi har også bandemedlemmer og andre kriminelle i det her land, som bor i nogle meget, meget flotte huse og kører i nogle meget, meget store biler uden at have nogen former for indtægter, hvilket jo også bliver undersøgt. Det synes jeg i hvert fald vi skal gøre, før vi afskriver i forhold til dem.

Men jeg tror bare, at mit budskab heroppefra i dag er, at vi i den grad bliver nødt til stadig væk at gøre noget ved gælden for at kunne komme videre. SF støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til Anders Johansson, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det her lovforslag har til formål at forenkle og ændre lovgivning i forbindelse med skattevæsenets inddrivelse af gæld, sådan at der fremadrettet kan ske en mere sikker og effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det danske skattesystem er alt for kompliceret, og det er faktisk også en stor del af grunden til, at det gik så galt med EFI. Når man har et meget kompliceret skatte- og inddrivelsessystem, kræver det også et meget, meget stort it-system at understøtte lovgivningen. Så derfor skal vi have skabt et enklere system, og det er så det, vi tager et skridt til at gøre nu. Man kan også sige, at det er et lille skridt til at få genoprettet tilliden til skattevæsenet. Det er en lang proces, men dog tager vi nu et skridt i den rigtige retning.

Med det, som vi laver nu, laver vi reglerne enklere i forhold til forældelse, og vi gør også lovgivningen mere klar med det formål at gøre digitaliseringen mere smidig og enkel. Det drejer sig f.eks. om håndtering af modregning ved transporter, retsafgift og situationer, hvor der er flere skyldnere, der hæfter for samme fordring – alt sammen små, fornuftige tiltag, som gør, at vi får et lidt mere simpelt system, så det også bliver lidt lettere fremadrettet at sikre en ordentlig inddrivelse.

Det er en lang rejse, vi er i gang med, men det her er et lille skridt i den rigtige retning, og vi kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det skatteministeren.

Også ved det her forslag vil jeg godt takke for den positive modtagelse. Det er selvfølgelig på en trist baggrund, at vi har behov for at genetablere en fuldt ud fungerende gældsinddrivelse, som følge af at området ikke har været prioriteret over en lang periode, i virkeligheden de sidste 10 år. Så jeg er glad for den brede opbakning til det her forslag, som er et af en række forenklingsforslag på inddrivelsesområdet, der vil gøre det mere effektivt, lettere og mere enkelt og sidst, men ikke mindst, lovligt at inddrive gæld fra folk, der ikke betaler det, de skylder.

Jeg vil også gerne kvittere for, at alle Folketingets partier endnu en gang har valgt at tage ansvaret på sig og bakke op om de lovforslag på inddrivelsesområdet, som vi har vedtaget de seneste 2 år. Jeg har jo for nylig holdt pressemøde om fremdriften i skatteforvaltningen, hvor jeg præsenterede fremdriften på inddrivelsesområdet og appellerede til, at der fortsat vil være politisk opbakning til at investere det, der må være nødvendigt, i skatteområdet, som jo sikrer indtægterne til finansieringen af alle velfærdsområderne. Det er jo ikke, fordi jeg som sådan er stolt af det som liberal minister, men det er på min vagt som skatteminister, at vi har krydset billionen i skatteindtægter. Der kommer altså 1.000 mia. kr. ind om året. Så selv om der er problemer og udfordringer, er der nogle helt grundlæggende ting i vores skatteforvaltning, som fungerer, og som også fungerer på trods af problemer og i et omfang, der gør, at andre lande og andre skattevæsener for at sige det ligeud er dødmisundelige på Danmark. Men det betyder jo ikke, at de ting, der ikke fungerer, ikke skal løses, og det gør vi her på gældsområdet.

Det er vigtigt at sørge for, at vi kan inddrive gæld fra dem, der skylder. Der er heldigvis god fremdrift. Det går fremad på gældsinddrivelsesområdet, og som jeg nævnte på pressemødet, er skatteforvaltningen nu begyndt at inddrive i det nye it-system og er i gang med tilkoblingen af fordringshaverne – dvs. dem, der ejer de gældsposter, som folk skylder – til det nye it-system. Der er etableret en specialiseret styrelse, Gældsstyrelsen, og vi kan også se, at arbejdet allerede nu bærer frugt. I 2018 inddrev Gældsstyrelsen 7,1 mia. kr., og det er det højeste tal i nyere tid.

Det lovforslag, som vi førstebehandler i dag, styrker inddrivelsen på en række punkter. De foreslåede ændringer tager sigte på at forenkle og systemunderstøtte forældelsessorteringen i det nye inddrivelsessystem – det har en række af ordførerne også været inde på – og forslaget indeholder således yderligere forenklinger af reglerne for forældelse. Men der er også forslag, der har til formål at gøre digitaliseringen og administrationen af områder såsom modregning, retsafgifter og håndtering af flere skyldnere på én fordring mere smidig og enkel. Herudover foreslås det at tydeliggøre reglerne for eftergivelse af gæld og at justere reglerne om afskrivning af gæld for socialt udsatte .

Med de ord vil jeg sådan set sige tak for de bemærkninger, der er faldet. Der er flere, der har sagt, at der er nogle områder, man vil følge, og det er der jo god mulighed for i udvalgsbehandlingen frem mod anden og tredje behandling af lovforslaget.

Der er foreløbig lige en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Tak. Jeg har to spørgsmål. Det ene er, at jeg vil bede skatteministeren om at bekræfte, at når han har talt om det her behov for at fylde skrænter op i de kommende år på Skatteministeriets område – altså det, at der egentlig er udsigt til lavere bevillinger, og det vil det ikke være klogt at gøre – så er det indtil videre et synspunkt, der står for skatteministerens regning og ikke noget, der p.t. er regeringens politik.

Det andet spørgsmål er specifikt her på inddrivelsesområdet og hænger lidt sammen med det første, jeg spørger til: Er det korrekt, at det vil være sådan, at man ikke kan nøjes med at have dobbelt drift til 2021, men at der er behov for at forlænge det og altså også igen afbryde forældelsen af krav, der ellers ville blive forældede, hvis ikke Folketinget griber ind? Har jeg ... [Lydudfald].

Ministeren.

De to ting til sidst kan jeg bekræfte. Med den viden, vi har i dag, kan der ske ting, og det kan pludselig gå meget stærkere end det, vi regner med, men i øjeblikket må man forvente, at man skal lave forældelsesafbrydelse også efter 2021, og at man skal have haft det i længere tid. Begge dele er jo håndterbart, hvis der er opbakning til det i Folketinget, og det har jeg noteret mig der vil være.

I forhold til det andet kan jeg i forbindelse med det, jeg nævner på pressemødet, om de her 13 mia. kr., sige, at hvis bevillingen fra 2015 til nu, som er omkring 2½ mia. kr., skal fortsætte også i de følgende budgetoverslagsår, hvilket vil vise sig i forbindelse med finansloven for 2020, så skal de her penge findes. Det er ikke nødvendigvis det samme, som at det er det beløb, som skatteforvaltningen har brug for, men det er alene en beregningsteknisk fremskrivning af det nuværende bevillingsniveau. Og mit budskab, som jeg deler med kollegerne i den her regering, er, at der kommer til at være behov for at investere flere penge i skatteforvaltningen end det, vi har investeret. Men det må man løfte på finanslovene, og det har den her regering gjort i de fire år, jeg har været skatteminister, og jeg tror ikke, at nogen minister i den her regering, inklusive min statsminister, vil rive det, vi har bygget op de sidste fire år, ned. Og derfor finder man naturligvis en løsning på også rammerne for fremtidens skatteforvaltning.

Hr. Jesper Petersen.

Tak for de klare svar på det, der var bekræftelserne. Nu tror jeg ikke, det før er kommunikeret så klart, at det vil blive nødvendigt at have paralleldrift i yderligere tre år, så det kan vi så alle sammen forholde os til.

Vedrørende det sidste vil jeg sige, at det bare er min oplevelse, at når Venstre har været i opposition, har de været knap så interesseret i bevillinger til skattevæsenet. Så skal jeg tage det sidste som et tilsagn om, at Venstre vil bakke det op med at have de her bevillinger, der fylder skrænterne op, skulle Venstre tabe regeringsmagten i løbet af de kommende måneder?

Værsgo til ministeren.

Jeg kan sige, at det er min oplevelse, at mit parti har taget ved lære af også de ting, der er gået galt i den periode, vi har haft ansvaret for Skatteministeriet, og jeg har hørt finansministeren i den her regering sige, at ja, der er blevet sparet og effektiviseret for hårdt på skatteforvaltningen. Omvendt er det også den finansminister, der har fundet pengene til i finanslov på finanslov at give i alt 13 mia. kr. til skatteforvaltningen, og derfor vil vi selvfølgelig også tage ansvaret for fremtidens finansiering på os. Men hvad den præcise finansiering, der er brug for, er, finder man først ud af, når man skal forhandle finanslov for 2021 osv.

Hr. Rune Lund.

Hvornår mener skatteministeren egentlig at vi skal have skabt afklaring omkring budgetsituationen i vores skatteforvaltning for 2020? For hvis ikke der kommer en afklaring rimelig hurtigt, bliver det sommerferie, og så kommer vi hurtigt om på den anden side af ferien. Og inden Christiansborg starter igen, er vi henne i oktober, og hvis der skal laves nogle politiske aftaler, er vi allerede så langt henne på året, at der er gået så lang tid, at folk måske er usikre på, om deres job eksisterer efter nytår. Eller at folk i midlertidig ansættelse måske ikke ved, om de får den forlænget, fordi man som leder eller chef i skatteforvaltningen jo ikke kan basere sin planlægning af sit kontors eller sin styrelses arbejde ud fra løse tilkendegivelser eller fugle på taget i Folketingssalen. Der skal der jo ligge en konkret bevilling, som man kan bruge til at ansætte folk på.

Min opfattelse er, at vi faktisk bliver nødt til at lave en politisk aftale, inden vi går på sommerferie, som skaber sikkerhed omkring vores skatteforvaltnings budget minimum i 2020. Hvad er skatteministerens bud?

Ministeren, værsgo.

Nu ved vi jo ikke, hvornår der kommer et folketingsvalg. Men der er altså rigelig tid til, at en ny regering – og jeg håber selvfølgelig, at det er den regering, der sidder nu, der fortsætter – kan følge den normale budgetlægningsproces frem mod, at man skal fremlægge en finanslov i august måned, hvor man kan forholde sig til, hvad der er brug for til skatteforvaltningen i 2021 – finde pengene eller beslutte sig for at indkalde til forhandlinger.

Det kunne være fint med sådan en aftale inden sommerferien, men det tror jeg ikke, også i lyset af de politiske meldinger, der bliver givet, sådan lige kan lade sig gøre. Og det vil heller ikke ændre noget for skatteforvaltningen, at det først bliver meldt ud i finansloven for 2020, som præsenteres i august. Det er selvfølgelig rigtigt, at det andet ville give mere tryghed for medarbejderne, men der er ikke nogen bevillinger, der løber ud før 2020. Og der er trods alt en del måneder til, også efter et folketingsvalg.

Hr. Rune Lund, værsgo.

Skal det, skatteministeren siger, forstås sådan – med det budgetlægningsarbejde, som foregår lige nu, og hvor man må forvente, fordi vi nu er i starten af april, at underliggende kontorer og styrelser er kommet med deres melding – at det, som sådan set ligger i kortene, er, at den bevilling, der er for 2019, i hvert fald ikke vil blive lavere i 2020? Altså at skrænten så at sige vil blive fyldt op i 2020? Er det sådan, det, som skatteministeren siger om det arbejde, der foregår lige nu, skal forstås?

Ministeren.

Nej, det skal forstås sådan, at man følger den normale budgetlægningsproces, som man har også har gjort det de sidste 4 år, hvor det altså har ført til, at man har tilført 13 mia. kr. Det har den her regering stået i spidsen for. Så er der mange partier, der har bakket op, men det er jo regeringen, der har taget pengene ud af det råderum, der var, og prioriteret dem til skatteforvaltningen. Og jeg har også en forventning om, at det, vi har bygget op, vil man naturligvis ikke rive ned.

Så har jeg som en personlig bemærkning sagt – i forhold til det her med, hvad bevillingsniveauet til skatteforvaltningen skal være – at man måske på et tidspunkt skal forholde sig til, om det permanent skal være højere end det, vi har regnet med, hvor man har tænkt, at det midlertidigt kan være højere. Så risikerer man, at det midlertidige bliver til et permanent højt niveau, og det bliver man nødt til politisk at forholde sig til, og det kan man gøre næste år.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.