Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 212
Offentligt
2054418_0001.png
3. maj 2019
J.nr. 2019 - 4966
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 212
Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. (Aftale om en
ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet retssikkerhedspakke IV).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 30. maj 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til Skatteankestyrelsens/sekretariatets udsendelse af forslag til afgørelse uden om beslutningsmyndigheden, til skatteministeren
2054418_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere Skatteankestyrelsens/sekretariatets udsendelse af forslag til
afgørelse udenom beslutningsmyndigheden. Det fremhæves i den politiske aftale, at Skat-
teankestyrelsens primære opgave fortsat er at være sekretariat for ankenævnene og Lands-
skatteretten. Skatteankestyrelsen har udviklet den praksis, at de sender en sagsfremstilling
indeholdende et forslag til klagens afgørelse til klager, uden at Skatteankenævnet som be-
slutningsmyndighed er involveret. Det er fra aktive nævnsmedlemmer oplyst spørgeren,
at dette har givet anledning til en række markante udfordringer, herunder at forslaget ikke
nødvendigvis udtrykker Skatteankenævnets opfattelse, og at det er grundlaget for klage-
rens beslutning om sagens videre behandling, f.eks. om klageren ønsker foretræde for
nævnet. Vil ministeren oplyse, om der er lovmæssigt grundlag for, at sekretariatet (Skatte-
ankestyrelsen) fastholder, at de er forpligtet til at fastholde denne uhensigtsmæssige prak-
sis, som er en nyskabelse i forhold til tidligere praksis?
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget følgende oplysninger fra Skatte-
ankestyrelsen:
”Skatteankestyrelsen bemærker indledningsvis og for en god ordens skyld, at styrelsen
sender sagsfremstilling med forslag til afgørelse ud som følge af lovgivningen
ikke som
følge af en praksis, styrelsen selv har udviklet.
Det fremgår således af skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 1 og 2, jf. § 19 stk. 1 og 2 og
stk. 3, 1. pkt., at det er skatteankeforvaltningen
det vil sige Skatteankestyrelsen
som
skal udarbejde og udsende sagsfremstilling med forslag til afgørelse til klagerne i nærmere
angivne sager, herunder sager der skal afgøres af skatteankenævnene.
Tilsvarende fremgår det af lovbemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 1,
at det er Skatteankestyrelsen, som udarbejder og udsender sagsfremstillingen. Det fremgår
også af lovbemærkningerne, at sagsfremstillingen ikke skal forelægges ankenævn eller
Landsskatteretten, forud for udsendelsen.
Denne fremgangsmåde er indført med lov nr. 649 af 12. juni 2013 om den nye klage-
struktur. Fremgangsmåden er ens på tværs af afgørelsesmyndigheder, og styrelsen er efter
loven forpligtet til at følge denne fremgangsmåde.
Udarbejdelse og udsendelse af sagsfremstilling foretages som et led i høringen af klageren.
Da styrelsen som sekretariat for alle afgørelsesmyndigheder forestår sagsforberedelsen, er
det også styrelsen, der som et nødvendigt led i denne sagsforberedelse foretager høringen
af klageren ved at udarbejde og udsende sagsfremstillingen med forslag til afgørelse.
Sagsfremstillingen er således ikke en forhåndsstillingstagen til sagen fra afgørelsesmyndig-
hedens side. Det betyder også, at afgørelsesmyndigheden
fx skatteankenævnet
ikke på
nogen måde er bundet af styrelsens foreløbige vurdering af sagen i form af sagsfremstil-
Side 2 af 3
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til Skatteankestyrelsens/sekretariatets udsendelse af forslag til afgørelse uden om beslutningsmyndigheden, til skatteministeren
2054418_0003.png
lingen med forslag til afgørelse, når skatteankenævnet senere skal afgøre sagen. Det frem-
går af tekst og format i sagsfremstillingen med forslag til afgørelse
netop for at sikre, at
klageren ikke oplever sagsfremstillingen som andet og mere end styrelsens foreløbige op-
fattelse af sagen under sagsforberedelsen.
Det vil alt andet lige forlænge sagsbehandlingstiden i sagerne, hvis en sagsfremstilling
først skal godkendes i fx skatteankenævnet, før den udsendes, da sagsfremstillingen i så
fald skal afvente behandling på et møde i et skatteankenævn.”
Jeg er enig med Skatteankestyrelsen i, at det kan risikere at forlænge sagsbehandlingsti-
derne, hvis Skatteankestyrelsens sagsfremstilling skal godkendes af skatteankenævnet in-
den udsendelse. Det vil ikke være hensigtsmæssigt. Reglerne i dag bygger på forudsætnin-
gen om, at skatteankenævnet kan fravige Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvis
skatteankenævnet er uenig heri. Det viser, at det er lægmænd i skatteankenævnet, der har
afgørelseskompetencen, og sådan bør det efter min opfattelse også være.
Derfor er jeg også glad for, at der med Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurti-
gere vej gennem klagesystemet
Retssikkerhedspakke IV”,
bevares et stærkt lægmandsele-
ment i skatteankenævnene.
Side 3 af 3