Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 212 Bilag 1
Offentligt
2036377_0001.png
27. marts 2019
J.nr. 2018 - 5006
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Aftale om en ny ankenævns-
struktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet
Retssikkerhedspakke IV).
Karsten Lauritzen
/Per Hvas
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Fritvalgsordningen
Advokatrådet bemærker, at flyt-
ning af sager fra Landsskatteretten
til ankenævnene efter Advokatrå-
dets opfattelse ikke vil bidrage til
at nedbringe de lange sagsbehand-
lingstider. Det anføres bl.a., at fla-
skehalsen er hos Skatteankestyrel-
sen, for hvem det må være uden
betydning, om sagen skal afgøres
af Landsskatteretten eller et anke-
nævn.
Sagsbehandlingstiden i Skatteanke-
styrelsen er for lang. Derfor er af-
talepartierne bag
Aftale om en ny an-
kenævnsstruktur og en hurtigere vej gen-
nem klagesystemet
Retssikkerheds-
pakke IV
enige om at tilføre klage-
sagsbehandlingen flere ressourcer.
Partierne er endvidere enige om at
gennemføre en række tiltag, der
skal gøre klageforløbet mere effek-
tivt og øge Skatteankestyrelsens
produktivitet.
Forslaget om ophævelse af frit-
valgsordningen har til formål at
udnytte kapaciteten hos skattean-
kenævnene bedre og bidrager til, at
sagerne fordeles til afgørelsesmyn-
dighederne efter objektive krite-
rier, herunder at sagstyperne mål-
rettes afgørelsesmyndighedernes
kompetencer.
Direkte domstolsprøvelse
Advokatrådet peger på, at den nu-
værende overspringsregel erfa-
ringsmæssigt kun anvendes sjæl-
dent, og at Skatteankestyrelsen
derfor formentlig ikke vil kunne
registrere effekten af den udvidede
adgang. Det anføres i forlængelse
heraf, at det vil medføre en for-
dobling af antallet af skattesager
ved domstolene, hvis forslaget om
direkte domstolsprøvelse blot flyt-
ter 5 pct. af sagerne fra Skattean-
kestyrelsen til domstolene.
Siden vedtagelsen af skatteforvalt-
ningsloven i 2005 har det under
visse betingelser været muligt at
anvende overspringsreglen til at
indbringe en afgørelse truffet af en
skattemyndighed for domstolene.
Muligheden har ikke medført et
markant antal sager, der indbringes
for domstolene, og der forventes
med lovforslaget heller ikke en
markant udvikling på området.
Overspringsreglen er justeret for at
give skatteyderen mulighed for at
få sin sag indbragt direkte for
domstolene og dermed
”spare”
seks måneder.
Side 2 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet peger på, at forslaget
om direkte domstolsprøvelse bør
suppleres med regler om begræns-
ning af Skatteministeriets adgang
til at inddrage nye spørgsmål og
synspunkter under retssagen. Al-
ternativt bør der ske en tilretning
af skatteforvaltningslovens § 48,
stk. 2, så borgeren
på linje med
en administrativ klage
ikke er be-
grænset i retten til at fremføre ar-
gumenter, hvis den administrative
klagebehandling overspringes.
Der findes ikke at være behov for
en ændring af § 48, stk. 2, som fo-
reslået af Advokatrådet. Der har
gennem de sidste 20 år været gæl-
dende for Skatteministeriet, at mi-
nisteriet som hovedregel ikke ned-
lægger skærpede påstande i skatte-
og afgiftsretssager. Princippet om-
tales første gang i en meddelelse
fra Skatteministeriet i TfS
1997,737 og er gennem årene om-
talt i Skatteministeriets retssagsin-
strukser og
vejledninger, senest i
Skatteministeriets retssagsvejled-
ning.
Det ligger uden for rammerne af
lovforslaget at ændre på domstole-
nes prøvelsesadgang i forhold til
skattemyndighedernes afgørel-
ser. Domstolene er generelt typisk
tilbageholdende med at prøve
myndighedernes skøn
Advokatrådet anfører endelig, at
overspringreglen bør kombineres
med, at domstolene skal være for-
pligtede til at foretage en fuld prø-
velse af et skøn.
Omkostningsgodtgørelse
Advokatrådet finder ikke, at det er
en korrekt gengivelse af gældende
ret, når det i sidste afsnit i pkt.
2.7.1 anføres, at det er en forud-
sætning for omkostningsgodtgø-
relse, at der indgives klage eller ud-
tages stævning. Det er rådets op-
fattelse, at udgifter til en sagkyn-
digs vurdering af, hvorvidt en af-
gørelse fra en administrativ klage-
myndighed skal indbringes for
domstolene er godtgørelsesberetti-
get, uanset om der bliver udtaget
stævning eller ej.
Advokatrådet anfører, at forslaget
fører til, at omkostningsgodtgø-
relse ved domstolene for kontorsa-
ger m.v. mistes ved overspringelse.
Lovforslaget er justeret på dette
punkt.
I bemærkningerne til § 1, nr. 19, er
nævnt seks sagstyper, herunder de
kontorsager, der specifikt er nævnt
i skatteforvaltningslovens § 55, stk.
Side 3 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
2, hvor den skattepligtige ved
overspringelse før visitering ikke
kan være sikker på om, at der kan
opnås omkostningsgodtgørelse
ved domstolsbehandlingen. Anser
domstolene imidlertid en sådan
sag som principiel, og vurderer
Skattestyrelsen, at betingelserne
for, at sagen ved påklage ville være
blevet visiteret eller henvist til
Landsskatteretten, er opfyldt, vil
Skattestyrelsen også lægge dette til
grund for sin vurdering af godtgø-
relsesspørgsmålet. Herved afskæ-
res den skattepligtige ikke fra at
opnå omkostningsgodtgørelse ved
overspringelse.
Advokatrådet anfører, at også mu-
ligheden for at opnå omkostnings-
godtgørelse for udgifter til en sag-
kyndigs vurdering af, om en sag
skal indbringes for domstolene,
mistes, hvis sagen ikke indbringes.
Der kan henvises til kommentaren
ovenfor.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Ingen bemærkninger.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri støtter lovforslaget
og har ikke yderligere bemærknin-
ger.
Dansk Erhverv (DE)
DE finder det overordnet positivt,
at der løbende arbejdes med at for-
bedre retssikkerheden for borgere
og virksomheder, og at der gene-
relt er fokus på at nedbringe sags-
behandlingstiderne.
Side 4 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Sagsbehandlingstid
DE finder, at der bør være mere
fokus på at nedbringe Skatteanke-
styrelsens sagsbehandlingstider, da
flaskehalsen ikke ligger i Lands-
skatteretten men i Skatteankesty-
relsen.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet.
Fritvalgsordningen
DE finder det problematisk, at fy-
siske personer fremadrettet afskæ-
res fra at få prøvet deres sag af
Landsskatteren, da sagerne ind-
bringes for Landsskatteretten på
baggrund af en vurdering af, at
Landsskatteretten giver sikkerhed
for et mere rigtigt og ensartet re-
sultat. Afskæring herfra giver risiko
for at skabe en mere uensartet
praksis.
Med
Aftale om en ny ankenævnsstruk-
tur og en hurtigere vej gennem klagesyste-
met
Retssikkerhedspakke IV
følger
en ny struktur for skatteankenæv-
nene, som skal bevare et stærkt
lægmandselement, sikre lokal for-
ankring af skatteankenævnene, så
klager bliver afgjort tæt på borgere
og virksomheder, og samtidig
styrke fagligheden.
Med afskaffelsen af fritvalgsord-
ningen målrettes visiteringen af sa-
ger, så det i højere grad er faglige
hensyn, der styrer valg af afgørel-
sesmyndighed.
For at styrke det faglige element i
skatteankenævnene foreslås der
indført 10 særlige medlemmer.
Der etableres desuden et indslus-
ningsforløb for lægmændene for at
øge fagligheden.
Aftalen betyder også, at sagsty-
perne ved fordelingen målrettes af-
gørelsesmyndighedernes kompe-
tencer. For at understøtte denne
målretning foreslås det, at sager
om subjektiv skattepligt, kursge-
vinster og
–tab
samt aktieavancer
og
–tab
flyttes fra afgørelse i skat-
teankenævnene til afgørelse i
Side 5 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Landsskatteretten. Det sker bl.a.
på grund af disse sagers juridiske
kompleksitet, der gør sagerne eg-
nede til afgørelse i Landsskatteret-
ten. Det foreslås, at klager over fx
Skatteforvaltningen afgørelser om
skønsmæssige ansættelser af moms
for fysiske personer og dødsboer
skal træffes af skatteankenævnene,
Direkte domstolsprøvelse
DE er bekymret for, om domsto-
lene kan administrere en stor til-
gang af sager i forbindelse med
forslaget om direkte domstolsprø-
velse.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet.
Dansk Industri (DI)
DI ser positivt på en styrkelse af
Landsskatteretten, samt styrkelse
af stærke faglige miljøer med spe-
cialiseret og samlet behandling af
lignende faglige problemstillinger.
Fritvalgsordningen
DI er skeptisk overfor, at lov-
forslaget lægger op til at afskære
skatteyderne fra at vælge klagebe-
handling i Landsskatteretten i ste-
det for lokale ankenævn.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Dansk Skovforening
Fritvalgsordningen
Dansk Skovforening er betænkelig
ved bortfaldet af fritvalgsordnin-
gen, idet det vil afskære fysiske
personer og dødsboer muligheden
for at få deres skattesag prøvet ved
Landsskatteretten.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Ændring af kompetence til afgørelse af
visse sager
Side 6 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Skovforening finder det
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
at det ikke længere er klagens ind-
hold, der er afgørende for, hvilken
klageinstans, der skal behandle kla-
gen, men at det i stedet bliver son-
dringen mellem, hvorvidt der er
tale om et personlig eje/dødsbo på
den ene side og virksomhed i sel-
skabsform på den anden side, der
bliver afgørende.
Formålet med forslaget er at til-
passe sagstyperne til afgørelses-
myndighedernes kompetencer.
Lovforslaget medfører, at det, som
også er tilfældet efter gældende ret,
skal være udgangspunktet, at kla-
geren som subjekt er afgørende
for sagsfordelingen. Det foreslås
imidlertid samtidigt, at klagesager
om subjektiv skattepligt, kursge-
vinster og
–tab
samt aktieavancer
og
–tab
fremover skal afgøres af
Landsskatteretten i stedet for et af
skatteankenævnene, selvom klage-
ren måtte være en fysisk person el-
ler et dødsbo. En forholdsmæssig
høj andel af klagere vælger allerede
i dag, at en sådan klage ønskes af-
gjort af Landsskatteretten.
Medlemmer med skattefaglig indsigt
Dansk Skovforening mener ikke,
at udpegningen af 10 særligt skat-
tekyndige personer til 22 skattean-
kenævn i landet sikrer borgernes
retssikkerhed. Dette understreges
yderligere af, at der ikke i forslaget
er krav om
endsige kriterier for
hvornår - og om - der skal deltage
en særlig skattekyndig person i af-
gørelserne. Ved stemmelighed er
mødelederens stemme i skattean-
kenævnet udslagsgivende. Mødele-
deren er imidlertid ikke en særlig
skattekyndig person.
Øvrige forhold
Dansk Skovforening er desuden
betænkelig ved, om der kan op-
samles tilstrækkelig erfaring og ru-
tine til at afgøre sager om kompli-
cerede skatteforhold i 22 skattean-
kenævn.
Lovforslagets bemærkninger er
udbygget på dette punkt, således at
det nu fremgår, at skatteministeren
vil fastsætte nærmere retningslinjer
for anvendelsen af de særligt udpe-
gede medlemmer med skattefaglig
indsigt og relevant uddannelse i
medfør af skatteforvaltningslovens
§ 8.
Skatteankestyrelsen er fortsat fæl-
les sekretariat for Landsskatteret-
ten og skatteankenævnene og be-
handler og forbereder afgørelses-
udkast for både Landsskatteretten
og ankenævnene. Grundlaget for
afgørelsen er således det samme
Side 7 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
uanset afgørelsesmyndigheden.
Samtidigt styrkes ankenævnene
ved forslaget om at tilføre 10 sær-
lige medlemmer med skattefaglig
kompetence. Derudover etableres
et indslusningsforløb for lægmæn-
dene for at øge fagligheden.
Direkte domstolsprøvelse
Dansk Skovforening mener, at for-
slaget om direkte domstolsprø-
velse måske kan være en fordel i
visse situationer, men at det med-
fører to klare ulemper: Dels foreta-
ger domstolene i dag ikke en fuld-
stændig prøvelse af skattemæssige
skøn, ligesom det ikke er muligt at
fremkomme med nye anbringen-
der ved domstolsprøvelsen.
Af retssikkerhedsmæssige grunde
fordrer ændringen derfor, at der
samtidig åbnes mulighed for dom-
stolenes indhentning af alle rele-
vante oplysninger samt behandler
samtlige omhandlede klagepunk-
ter.
Det ligger udenfor lovforslagets
rammer at ændre på principperne
for domstolenes prøvelsesadgang
samt retsplejelovens regler herom.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Advo-
katrådet.
Omkostningsgodtgørelse
Dansk Skovforening
anfører, at
bestemmelserne om omkostnings-
godtgørelse, der knytter sig til for-
slaget om direkte domstolsprø-
velse, ikke virker hensigtsmæssige.
Reglerne kan føre til, at der først
indgives en klage, som herefter til-
bagekaldes.
Lovforslagets bestemmelser om
omkostningsgodtgørelse ændrer
ikke på, hvilke sager der er godtgø-
relsesberettigede. I nogle typer af
sager kan det således ikke umiddel-
bart afgøres, om der ydes omkost-
ningsgodtgørelse ved domstolsbe-
handlingen, hvis overspringsreglen
anvendes. Det gælder, hvis sagen
ikke er godtgørelsesberettiget, men
bliver det efter visitering til Lands-
skatteretten, f.eks. som følge af, at
sagen vurderes at være principiel.
Ved overspringelse før visitering
kan den skattepligtige ikke være
Side 8 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sikker på, at myndighederne vil
anse sagen for godtgørelsesberetti-
gede ved domstolene og vil derfor
i praksis afvente visitering, før sa-
gen indbringes for domstolene ef-
ter overspringsreglen.
Det skønnes, at der vil være tale
om et begrænset antal sager årligt.
Danske Advokater
Fritvalgsordningen
Danske Advokater finder det be-
klageligt, at fritvalgsordningen af-
skaffes, da det er en væsentlig rets-
sikkerhedsmæssig garanti for bor-
gerne.
Omkostningsgodtgørelse
Danske Advokater opfordrer til, at
der i den foreslåede bestemmelse,
om at der ikke ydes omkostnings-
godtgørelse, hvis klagen eller stæv-
ningen afvises fra realitetsbehand-
ling, gives mulighed for, at der i
forbindelse med afgørelsen om
omkostningsgodtgørelse tages
hensyn til nærmere omstændighe-
der i den konkrete sag.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet.
Forslaget må forstås således, at
selv om en sag afvises fra realitets-
behandling, vil der alligevel kunne
ydes godtgørelse i sagen, hvis nær-
mere omstændigheder taler herfor.
Hertil bemærkes, at en imødekom-
melse af foreningens forslag vil
gøre det meget vanskeligt at admi-
nistrere bestemmelsen, da vurde-
ringen vil bero på et subjektivt
skøn. Den vil kunne give anled-
ning til tvister og vil kunne føre til
en uensartet behandling af skatte-
ydere, der har fået deres sag afvist.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt.
Lovforslaget er på dette punkt ju-
steret, så der er taget højde for si-
tuationen i SKM2014.668.SANST.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Advo-
katrådet.
Danske Advokater opfordrer til, at
forslaget om afvisning fra realitets-
behandling, præciseres, således at
der tages højde for situationen i
SKM2014.668.SANST. I denne
sag fandt Skatteankestyrelsen, at
der var ret til omkostningsgodtgø-
relse i et tilfælde, hvor domstolen
havde afvist sagen som følge af
Side 9 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skatteyderens udeblivelse fra ho-
vedforhandlingen på grund af ku-
rators valg om ikke at indtræde i
den verserende sag.
Danske Advokater finder ikke, at
det er hensigtsmæssigt, at der ikke
ydes omkostningsgodtgørelse til
udgifterne til en sagkyndigs udta-
lelse om, hvorvidt en afgørelse fra
1. instans bør påklages.
Danske Advokater finder det pro-
blematisk, når det i bemærknin-
gerne til § 1, nr. 19, anføres, at der
ydes omkostningsgodtgørelse for
udgifter til ”fremskaffelse af doku-
mentation til brug for sagen, som
ikke burde være tilvejebragt ved 1.
instansen”, eftersom der synes at
være tale om en subjektiv vurde-
ring.
Lovforslaget tager sigte på at af-
passe de gældende regler til forsla-
get om direkte domstolsprøvelse.
Foreningens forslag ligger uden
for disse rammer.
Bemærkningerne er på dette punkt
ændret, således at det fremgår, at
der ydes omkostningsgodtgørelse
for udgifter til fremskaffelse af do-
kumentation til brug for sagen,
som ikke skulle være tilvejebragt
ved 1. instansen.
Danske Rederier
Danske Rederier bakker op om
lovforslagets formål at moderni-
sere klagesagsbehandlingen, så kla-
gesystemet kan styrkes, og sagsbe-
handlingstiden nedbringes.
Flytning af sager fra Landsskatteretten
og afskaffelse af fritvalgsordningen
Danske rederier peger på, at det er
væsentligt at sikre, at flytningen af
sager fra Landsskatteret til anke-
nævn bidrager til løsning af flaske-
halsproblemer og et mindre sags-
pres på Landsskatteretten samt ka-
pacitetshåndtering i Skatteankesty-
relsen til at kvalitetssikre forbere-
delsen af sager forud for afgørelse
i Landsskatteretten eller ankenævn.
Det vil ved implementeringen af
lovforslaget bestræbes, at kapacite-
ten til klagebehandling udnyttes
bedst muligt, ligesom det generelt
er et fokuspunkt, at klagesagsbe-
handlingen skal have et højt fagligt
niveau.
Side 10 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Direkte domstolsprøvelse
Danske Rederier peger på, at over-
springsreglen bør kombineres
med, at domstolene er forpligtede
til at foretage en fuld prøvelse af et
skøn, og ikke kun en begrænset
prøvelse af retlige spørgsmål. Det
bør sikres, at fordelen ved over-
springsreglen er tydelig, da det el-
lers er mere sikkert for en virk-
somhed at få sagen prøvet ved
Landsskatteretten i første instans.
Det bør også sikres, at over-
springsreglen ikke forlænger sags-
behandlingstiden hos domstolene.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet.
Danske Regioner
Ingen bemærkninger.
Datatilsynet
Datatilsynet forudsætter, at enhver
behandling af personoplysninger i
forbindelse med de i lovforslaget
beskrevne aktiviteter vil ske under
iagttagelse af databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelseslo-
ven, men har i øvrigt ikke bemærk-
ninger.
Skatteministeriet er opmærksom
på, at disse regler skal overholdes.
Den Danske Dommer-
forening
Dommerforeningen kan tilslutte
sig målet om hurtigere klagesags-
behandling på skatteområdet.
Fritvalgsordningen og direkte domstols-
prøvelse
Dommerforeningen udtaler sig
imod den del af forslaget, der vil
fratage borgerne muligheden for at
vælge Landsskatteretten, før sagen
eventuelt indbringes for domsto-
lene.
Landsskatteretten vil også efter
gennemførelse af reglerne om di-
rekte domstolsprøvelse skulle be-
handle principielle sager, der bidra-
ger til at fastlægge praksis på om-
rådet og dermed sikre en ensartet
retstilstand.
Side 11 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Foreningen anfører, at i dag be-
handles en skattesag som altover-
vejende hovedregel først i Lands-
skatteretten, hvor den føres af
skatteretskyndige, inden den ind-
bringes for domstolene. Dette sik-
rer efter foreningens opfattelse en
betydelig retsenhed på skatteområ-
det. Foreningen frygter at denne
retsenhed vil gå tabt, hvis en grun-
dig administrativ ankebehandling
helt kan undlades. Foreningen fin-
der derfor, at forslaget kan være til
skade for borgernes retssikkerhed
på skatteretsområdet.
Foreningen konkluderer, at den
sparede sagsbehandlingstid i det
administrative skatteklagesystem
efter foreningens opfattelse meget
vel kan føre til betydelige konse-
kvenser hos domstolene. Flere - og
flere uensartede - skatteretssager
må nødvendigvis forventes at føre
enten til en forlænget sagsbehand-
lingstid ved domstolene i andre
retssager eller belaste domstolene
som en merudgift. Foreningen me-
ner ikke, at denne del af forslaget
har være overvejet.
Foreningens oplyser, at dens be-
tænkeligheder også skal ses i lyset
af det lovforslag om ændring af
retsplejeloven og lov om retsafgif-
ter, som justitsministeren frem-
satte den 24. oktober 2018 (L 74)
om bl.a. udvidelse af statslige myn-
digheders adgang til at møde i rets-
sager ved egne ansatte. Foreningen
peger på, at udgangspunktet heref-
ter er, at Skatteministeriet må for-
ventes at ville være selvmødende i
retssagerne.
En afgørelse fra skattemyndighe-
den, som indbringes for byretten
efter reglerne om direkte dom-
stolsprøvelse, og som viser sig at
være principiel, vil enten blive be-
handlet med 3 dommere eller hen-
vist til behandling ved landsretten.
Dermed styrkes skatteyderens mu-
lighed for at opnå en korrekt ma-
teriel retsafgørelse i sagen ligesom
retsenheden sikres.
Hertil kommer, at Skatteministe-
riet ifølge sin retssagsvejledning,
der er offentliggjort på Skattesty-
relsens hjemmeside som
SKM2018.517.DEP, skal sikre at
skatteborgerne ikke unødigt træk-
kes gennem retssager, og at sa-
gerne afsluttes med det rigtige re-
sultat på det tidligst mulige tids-
punkt.
Endelig forventer Skatteministe-
riet, at forslaget om direkte dom-
stolsprøvelse kun vil medføre et
begrænset antal sager, der ikke skal
behandles ved klageinstansen. På
den baggrund deler ministeriet
ikke foreningens betænkeligheder.
Det bemærkes, at Skatteministeriet
møder ved advokat i retssager,
hvor Skatteministeriet er part. Der
er ikke aktuelle planer om at ændre
ved dette princip.
Side 12 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Digitaliseringsstyrelsen
(Sekretariat for digitali-
seringsklar lovgivning)
Principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning
Sekretariatet bemærker, at Skatte-
ministeriet ikke har angivet, om
lovforslaget efter Skatteministeri-
ets vurdering følger principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
Sekretariatet anbefaler, at Skatte-
ministeriet redegør for, i hvilken
grad det har været overvejet at
gøre brug af objektive kriterier
som grundlag for klagesagsbe-
handlingen, jf. princip 3 om auto-
matisk sagsbehandling. Det kunne
desuden i forbindelse hermed være
relevant at redegøre for, i hvilket
omfang et behov for anlæggelse af
en faglig helhedsvurdering tilsiger,
at dette ikke umiddelbart vurderes
hensigtsmæssigt.
Det vurderes, at lovforslaget følger
principperne for digitaliseringsklar
lovgivning, hvilket er tilføjet i lov-
forslagets bemærkninger.
Det vurderes, at der ved klagesags-
behandlingen, ofte er tale om
komplekse problemstillinger ved-
rørende flere retsgrundlag, der gør
det nødvendigt at anlægge en fag-
lig helhedsvurdering, herunder
skønsudøvelse. Disse forhold gør
anvendelsen af objektive kriterier
uhensigtsmæssig.
Disse overvejelser er tilføjet i lov-
forslagets bemærkninger.
Domstolsstyrelsen
Ingen bemærkninger.
Ejendom Danmark
Ejendom Danmark finder det po-
sitivt, at der sammen med lov-
forslaget tilføres ressourcer til et
moderniseret og forbedret klagesy-
stem.
Klagegebyr
Det er Ejendom Danmarks opfat-
telse, at en forhøjelse af klagegeby-
ret ikke er en ønskelig løsning, her-
under henset til at gebyret mere
end fordobles. Hensynet til borge-
res og virksomheders retssikker-
hed bør gå forud for hensynet til
at undgå klager over, hvad der op-
fattes som bagatelsager.
Det er vigtigt, at hensynet til bor-
gere og virksomheders retssikker-
hed indgår med betydelig vægt, når
der skal findes den rette balance
mellem en effektiv klagebehand-
ling og hensynet til at undgå baga-
telsager. Det foreslås, at klagegeby-
ret over afgørelser truffet af Skat-
teforvaltningen eller Skatterådet
Side 13 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
m.v., jf. skatteforvaltningslovens §
35 a, stk. 1, harmoniseres med kla-
gegebyret i klager over vurderings-
sager. Gebyrforhøjelsen har til for-
mål at undgå klager over bagatelsa-
ger. Da beløbet fortsat vil skulle
tilbagebetales, hvis f.eks. klagen af-
vises, eller klageren får helt eller
delvis medhold, vurderes det, at
forslaget har den rette balance,
også i forhold til den enkeltes rets-
sikkerhed.
Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening
Ingen bemærkninger.
Foreningen af Danske
Skatteankenævn (FDS)
Momsskøn
FDS kan tilslutte sig, at skøns-
mæssige ansættelser af moms ef-
ter opkrævningslovens § 5, stk. 2,
overføres til skatteankenævnene.
Fritvalgsordningen
FDS kan tilslutte sig, at fritvalgs-
ordningen afskaffes.
Ændring af kompetence til afgørelse af
visse sager
FDS kan som udgangspunkt til-
slutte sig, at afgørelser vedr. kurs-
gevinstloven, aktieavancebeskat-
ningsloven og lovgivningen om
subjektiv skattepligt og skatteund-
dragelse overføres til Landsskatte-
retten.
FDS peger imidlertid på, at lov-
forslaget tilfører yderligere sags-
områder til Landsskatteretten, og
bevarer den nuværende opgavefor-
deling, hvilket ikke forekommer
hensigtsmæssigt. FDS peger på, at
De nævnte sagstyper er karakteri-
seret ved typisk at indeholde kom-
plicerede problemstillinger vedrø-
rende flere retsgrundlag, hvilket
gør dem egnede til afgørelse i
Landsskatteretten. Forslaget tager
Side 14 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foretagelse af skønsudøvelse er et
grundprincip i skatteankenævnene,
og det ikke forekommer hensigts-
mæssigt at fastholde, at sådanne
sager skal behandles i Landsskatte-
retten.
Efter FDS’ opfattelse, bør kun for-
tolkning af ny lovgivning automa-
tisk henvises til Landsskatteretten,
hvilket efter FDS’ opfattelse
var
gældende efter den forrige affat-
telse af bestemmelsen.
Medlemmer af skatteankenævnene med
skattefaglig indsigt
FDS foreslår, at de særligt udpe-
gede medlemmer af skatteanke-
nævnene med skattefaglig indsigt,
kun anvendes efter indstilling fra
Skatteankestyrelsen og det pågæl-
dende nævn, og kun efter det en-
kelte nævns beslutning. Anvendel-
sen bør være målrettet komplice-
rede og/eller principielle sager.
Udnævnelseskriterier for ankenævnsmed-
lemmer
FDS henviser til, at indstillingerne
skal udgøre et repræsentativt ud-
snit af befolkningen. Foreningen
peger på, at dette ikke umiddelbart
vil være muligt henset til, at de fle-
ste kommuner kun kan udpege ét
medlem.
sigte på at tilpasse fordelingen af
sagstyperne til afgørelsesmyndig-
hedernes kompetencer og kapaci-
tet.
FDS´ forslag vil indebære, at
Landsskatteretten afskæres fra at
prøve principielle spørgsmål, der
knytter sig til lovgivning, som ikke
er ny. Det er ikke retssikkerheds-
mæssigt tilfredsstillende.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Skovfor-
ening.
Forslaget om, at indstillinger skal
være repræsentative, omfatter også
indstillede suppleanter. Der bør så
vidt muligt tages højde for, at ind-
stillingerne af ankenævnsmedlem-
mer og suppleanter er repræsenta-
tive. Der vil blive taget højde for,
at der ikke med sikkerhed kan op-
nås en sådan spredning i alle anke-
nævnene, eller den samme spred-
ning på tværs af ankenævnsty-
perne.
Øvrige forhold
FDS bemærker, at fordelingen på
antal medlemmer i de enkelte
For så vidt angår fordelingen af
antallet af ankenævnsmedlemmer
Side 15 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nævn, ikke i alle tilfælde ses at tage
hensyn til antallet af nuværende
klagesager. FDS foreslår, at der
vælges en vederlagsmodel, som en-
ten baseres på antallet af behand-
lede eller antallet af møder i de en-
kelte nævn.
FDS peger på, at forslaget om, at
skatteministeren får kompetence
til at undlade at godkende indstil-
linger og anmode om, at der fore-
tages en ny indstilling, måske kan
gøre kommunalbestyrelsernes ud-
nævnelser illusoriske.
og spørgsmålet om vederlagsmo-
del henvises der til
Aftale om en ny
ankenævnsstruktur og en hurtigere vej
gennem klagesystemet
Retssikkerheds-
pakke IV.
Efter forslaget får ministeren ikke
kompetence til helt at se bort fra
kommunalbestyrelsens indstilling,
men kan alene undlade at udnævne
de indstillede personer og anmode
om, at der foretages en ny indstil-
ling. Det sker for at understøtte, at
indstillingerne i tilstrækkelig grad
er repræsentative.
Foreningen Danske Re-
visorer (FDR)
Fritvalgsordningen
FDR anbefaler, at der fortsat skal
være valgfrihed mellem behandling
hos skatteankenævnene og Lands-
skatteretten, da dette efter FDRs
vurdering vil give større retssikker-
hed. FDR bemærker i den forbin-
delse, at skatteankenævnene sag-
tens kan tage sig af skønssager
m.v., men i komplicerede skatte-
tekniske spørgsmål, vil de i mange
sager lytte til den juridiske sagsbe-
handlers indstilling.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvarene fra Advokatrådet
og Danske Advokater.
FSR
danske revisorer
FSR bifalder, at der med lovforsla-
get gøres tiltag for at nedbringe
sagsbehandlingstiderne i klagesy-
stemet. Det er også prisværdigt, at
der tilføres ressourcer og flere
skattefaglige medlemmer til klage-
systemet.
Fritvalgsordningen
Side 16 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR støtter en fritvalgsordning,
hvor skatteyder kan vælge at få sin
sag prøvet ved den højeste admini-
strative klageinstans på området.
FSR peger på, at fritvalgsordnin-
gen er med til at opretholde ligebe-
handlingsprincippet. Såfremt frit-
valgsordningen afskaffes, vil der
opstå et brud med ligebehandlings-
princippet og skabe udfordringer i
forhold til sagsvisiteringen på bag-
grund af skattesubjektet, da selv
borgernære sager kan have meget
principielle tvister. FSR foreslår
derfor en dispensationsmulighed,
så Landsskatteretten fortsat kan
behandle sager af principiel karak-
ter, jf. eksempelvis kriterierne i
skatteforvaltningslovens § 21, stk.
4.
Ændring af kompetence til afgørelse af
visse sager
FSR peger på, at der kan være an-
dre områder end sager vedr. aktie-
avancebeskatningsloven, kursge-
vinstloven og subjektiv skattepligt,
der kan være så principielle eller
juridisk komplekse, at de bør be-
handles af Landsskatteretten frem-
for skatteankenævnene. Som ek-
sempler nævnes bl.a. ligningslo-
vens mange særregler og pensions-
beskatningsloven.
Lovforslaget ændrer ikke på, at fx
principielle sager skal behandles af
Landsskatteretten. Der henvises til
kommentaren til høringssvaret fra
Dansk Erhverv.
Lovforslaget ændrer ikke på, at
principielle sager fortsat vil blive
behandlet af Landsskatteretten.
Det bemærkes, at det med
Aftale
om en ny ankenævnsstruktur og en hur-
tigere vej gennem klagesystemet
Rets-
sikkerhedspakke IV
er aftalt, at skat-
teankenævnene samlet set tilføres
flere sager. Med forslaget søges
dette tilgodeset. Tiltagene evalue-
res i 2022.
Ankenævnsmedlemmer med skattefaglig
indsigt
FSR peger på, at det ikke er oplyst,
hvor mange sager, der forventes
tilført skatteankenævnene, men at
det formodentlig ikke vil være en
garanti for skatteyder, at der delta-
ger et særligt udpeget skattefagligt
Efter gældende ret består skattean-
kenævnene udelukkende af læg-
mænd. Det foreslås, at lægmands-
elementet i skatteankenævnene bli-
ver suppleret med personer med
Side 17 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
medlem ved behandlingen af alle
sager i skatteankenævnene. Det fo-
reslås, at sager som fremadrettet
tildeles skatteankenævn, der tidli-
gere har været behandlet af Lands-
skatteretten, behandles af skattean-
kenævn med medlemmer der be-
sidder særlige skattefaglige kompe-
tencer.
Momsskøn
FSR foreslår, at sager om skøns-
mæssige momsansættelser og
momsreguleringer, henset til sager-
nes kompleksitet, bør behandles af
Landsskatteretten, som det også er
udgangspunktet for sager om
moms og afgifter. Det foreslås at
skatteankenævnene tilføres moms-
retlige kompetencer.
egentlig skattefaglig indsigt og rele-
vant uddannelse, således at næv-
nene som helhed får en styrket
skattefaglighed. Den foreslåede
bestemmelser indebærer således en
styrkelse af fagligheden i skattean-
kenævnene. Der henvises endvi-
dere til kommentaren til Dansk
skovforening.
Det er ikke alle momsmæssige re-
guleringer, der foreslås behandlet
af skatteankenævnene. Det fore-
slås, at skatteankenævnene skal
kunne afgøre klager over Skatte-
forvaltningens afgørelser vedrø-
rende fysiske personer og døds-
boer om skønsmæssige ansættelser
af moms efter opkrævningslovens
§ 5, stk. 2, således at momssagen
lige såvel som indkomstsagen, kan
afgøres af skatteankenævnene.
Sager, hvor der ud over en skøns-
mæssig forhøjelse af moms efter
opkrævningslovens § 5, stk. 2, også
er andre momsmæssige regulerin-
ger, f.eks. nægtelse af momsfra-
drag m.v., vil fortsat skulle afgøres
af Landsskatteretten
Direkte domstolsprøvelse
FSR peger på, at sager til dom-
stolsbehandling ikke kan sidestilles
med administrative klagesager.
Dette begrundes med at de admi-
nistrative klageinstanser følger of-
ficialmaksimen, der sikrer skatte-
yder fuld oplysning og vejledning
om sagen og giver mulighed for
vurdering af skønsgrundlaget, hvil-
ket ikke gør sig gældende ved en
domstolsbehandling, der følger
Det er rigtigt, at der er forskel på
sagsoplysningen i det administra-
tive klagesystem og ved domsto-
lene. Forslaget om direkte dom-
stolsprøvelse giver klager valgfri-
hed mellem administrativ rekurs
og domstolsprøvelse.
Side 18 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forhandlingsmaksimen og afgør
sager på baggrund af en juridisk
vurdering.
Øvrige forhold
Det er ikke i lovforslaget angivet,
om der for skatteankenævnene
skal offentliggøres afgørelser. FSR
anbefaler, at der sker udmelding
og koordinering af praksis. Bygges
praksis på ikke-offentliggjorte af-
gørelser, vil dette være et retssik-
kerhedsmæssigt problem for skat-
teydere og særligt skatteydere, der
ikke har repræsentanter til hjælp.
Såfremt der er tale om en princi-
piel sag, vil denne blive henvist til
afgørelse i Landsskatteretten, der
formidler sin praksis gennem ud-
vælgelse og offentliggørelse af af-
gørelser af principiel eller almen
interesse.
Justitia
Momsskøn
Justitia finder forslaget retssikker-
hedsmæssigt betænkeligt og anbe-
faler, at Landsskatteretten fasthol-
des som klagemyndighed i sager
om momsskøn.
Det er med
Aftale om en ny anke-
nævnsstruktur og en hurtigere vej gennem
klagesystemet
Retssikkerhedspakke
IV
aftalt, at momsskøn vedr. fysi-
ske personer flyttes til skatteanke-
nævnene. Principielle sager vil
fortsat blive afgjort af Landsskatte-
retten. Det bemærkes herudover,
at det skattefaglige kompetencer i
skatteankenævnene styrkes med
forslaget om at tilføre 10 særlige
medlemmer med skattefaglig kom-
petencer.
Det foreslås, at skatteankenævnene
skal kunne afgøre klager over Skat-
teforvaltningens afgørelser vedrø-
rende fysiske personer og døds-
boer om skønsmæssige ansættelser
af moms efter opkrævningslovens
§ 5, stk. 2, således at momssagen
lige såvel som en evt. verserende
indkomstsag, kan afgøres af skatte
ankenævnene. Det sker for at mål-
rette sagstyperne til afgørelsesmyn-
dighedernes kompetencer.
Justitia foreslår alternativt, at skat-
teankenævnene alene får kompe-
tence i sager om momsskøn, hvor
momsskønnet har betydning for
ansættelse af en sag om indkomst-
skat, som behandles i et skattean-
kenævn.
Side 19 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Frivalgsordningen
Justitia anbefaler, at initiativet om
at ophæve fritvalgsordningen er-
stattes med indførelsen af et en-
strenget klagesystem med Lands-
skatteretten som eneste admini-
strative klagemyndighed.
Justitia anbefaler, at en evt. opret-
holdelse af lægmandskonstruktio-
nen understøttes af en mere kon-
sekvent styrkelse af medlemmer-
nes faglige indsigt. Justitia anbefa-
ler i den forbindelse, at de lovgiv-
ningsmæssige krav til medlemmer-
nes skattefaglige kompetencer
øges.
Et enstrenget klagesystem er ikke i
overensstemmelse med
Aftale om
en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere
vej gennem klagesystemet
Retssikker-
hedspakke IV.
Med aftalen følger en ny struktur
for skatteankenævnene, som skal
bevare et stærkt lægmandselement,
sikre lokal forankring af skattean-
kenævnene, så klager bliver afgjort
tæt på borgere og virksomheder,
og samtidig styrke fagligheden.
Der henvises til kommentaren til
FSR- danske revisorers hørings-
svar. Det bemærkes herudover, at
det skattefaglige kompetencer i
skatteankenævnene styrkes med
forslaget om at tilføre 10 særlige
medlemmer med skattefaglig kom-
petencer. Det følger desuden af
Aftale om en ny ankenævnsstruktur og
en hurtigere vej gennem klagesystemet
Retssikkerhedspakke IV,
at der etab-
leres et indslusningsforløb for at
styrke lægmændenes faglighed.
Harmonisering af klagegebyr
Justitia anbefaler, at det nuværende
niveau for klagegebyret i skatte- og
motorsager fastholdes. En forhø-
jelse af klagegebyret vil begrænse
borgeres og virksomheders mulig-
hed for at indbringe sager til admi-
nistrativ efterprøvelse, hvilket er
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Direkte domstolsprøvelse
Justitia anbefaler, at forslaget om
at indføre direkte domstolsprø-
velse gennemføres med behørig
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Ejendom Dan-
mark.
Det vurderes, at forslaget om di-
rekte domstolsprøvelse vil med-
føre et begrænset antal sager, der
Side 20 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hensyntagen til de ressourcer, som
domstolene måtte have behov for,
med henblik på at kunne håndtere
den potentielle sagstilgang af
skatte- og afgiftssager, som forsla-
get kan medføre.
Justitia tilskynder desuden til, at
der ved domstolsbehandlingen af
skattesager i videre omfang bliver
gjort brug af sagkyndige dommere.
ikke skal behandles ved klagein-
stansen. Der henvises i øvrigt til
kommentaren til høringssvaret fra
Advokatrådet.
Forslaget ligger uden for ram-
merne af lovforslaget.
Landbrug & Fødevarer
(LF)
LF er generelt positive overfor at
styrke retssikkerheden. LF er enige
i, at kapaciteten bør udnyttes opti-
malt, samt at sager bør fordeles
hos afgørelsesmyndighederne efter
målrettede kompetencer.
Fritvalgsordningen
LF peger på, at en ophævelse af
fritvalgsordningen ikke vil styrke
retssikkerheden. Det anføres, at
ophævelsen af fritvalgsordningen
for personer også vil omfatte selv-
stændigt erhvervsdrivende sva-
rende til ca. 175.000 på landsplan.
LF peger på, at en opdeling af sa-
ger i henholdsvis skatteankenæv-
nene og Landsskatteretten alene
baseret på klagers organisations-
form, ikke kun vil medføre en
uhensigtsmæssig fordeling af er-
hvervsskattesager, men også en
uskarp kompetencefordeling, samt
højrisiko for uensartede afgørelser
i de mere komplekse erhvervsskat-
tesager.
LF peger desuden på, at fritvalgs-
ordningen som minimum bør be-
Med afskaffelsen af fritvalgsord-
ningen målrettes visiteringen af sa-
ger, så det i højere grad er faglige
hensyn, der styrer valg af afgørel-
sesmyndighed. Afskaffelsen af frit-
valgsordningen forventes årligt at
flytte ca. 1.000 sager, herunder
personskattesager og erhvervsskat-
tesager, fra Landsskatteretten til
skatteankenævnene. Det vil fortsat
gælde, at en principiel erhvervs-
skattesag
uanset virksomhedens
organisationsform
bliver be-
handlet hos Landsskatteretten.
Hertil kommer, at Skatteankesty-
relsen er fælles sekretariat for
Landsskatteretten og skatteanke-
nævnene og behandler og forbere-
der afgørelsesudkast for både
Landsskatteretten og ankenæv-
nene. Grundlaget for afgørelsen er
Side 21 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vares for selvstændigt erhvervsdri-
vende, hvad angår erhvervsskatte-
sager. Herved sikres at selvstæn-
digt erhvervsdrivende sidestilles
med erhvervsdrivende, der benyt-
ter selskabsformen.
Øvrige forhold
LF foreslår desuden, at skatteanke-
nævnene nedlægges, og at Lands-
skatteretten i stedet tilføres flere af
de stærke og faglige ressourcer,
som den er kendt for.
således det samme uanset afgørel-
sesmyndigheden.
En nedlæggelse af skatteankenæv-
nene er ikke i overensstemmelse
med
Aftale om en ny ankenævnsstruk-
tur og en hurtigere vej gennem klagesyste-
met
Retssikkerhedspakke IV.
Der
henvises til kommentaren til hø-
ringssvaret fra Justitia.
Landsskatteretten
Landsskatteretten konstaterer, at
fritvalgsordningen bliver ophævet.
Landsskatteretten noterer med til-
fredshed, at klager over afgørelser
om subjektiv skattepligt, klager
over afgørelser truffet efter aktie-
anancebeskatningsloven og kurs-
gevinstloven samt omfanget og
opgørelsen af beskatningen i for-
bindelse hermed skal afgøres af
Landsskatteretten, da klagerne i
dag i vidt omfang gør brug af frit-
valgsordningen, så disse sager bli-
ver afgjort af Landsskatteretten.
Rigspolitiet
Rigspolitiet har ingen interesse i
høringen.
Rigsrevisionen
Ingen bemærkninger.
SEGES
Fritvalgsordningen
SEGES finder det overordentligt
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
Side 22 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at den foreslåede lovændring i høj
grad vil afskære fysiske personer
og dødsboer muligheden for at få
deres skattesag prøvet ved Lands-
skatteretten. Umiddelbart findes
ingen saglig begrundelse for at op-
retholde både Landsskatteretten
og skatteankenævnene. Ønskes en
lettere sagsgang for klagebehand-
ling, kan det overvejes at nedlægge
skatteankenævnene og lave en fast
afdeling af Landsskatteretten i Jyl-
land, hvilket vil smidiggøre sagsbe-
handlingen betydeligt.
Rammerne og formålet med lov-
forslaget er ikke at nedlægge skat-
teankenævnene, men derimod at
skabe en bedre udnyttelse af kapa-
citeten hos skatteankenævnene og
at bidrage til, at sagerne fordeles til
afgørelsesmyndighederne efter ob-
jektive kriterier, herunder at sags-
typerne målrettes afgørelsesmyn-
dighedernes kompetencer. Der
henvises til
Aftale om en ny anke-
nævnsstruktur og en hurtigere vej gennem
klagesystemet
Retssikkerhedspakke
IV.
Der henvises i øvrigt til kom-
mentaren til høringssvaret fra
Justitia.
Sammensætningen og sagsbehandlingen i
skatteankenævn
SEGES peger på, at det ikke er
nærmere beskrevet i lovforslaget,
hvordan de særlige medlemmers
kompetencer skal udnyttes. SE-
GES spørger i den forbindelse, om
det er tanken, at en sagkyndig per-
son skal deltage i alle ankenævns-
møder, og efter hvilke kriterier en
særligt sagkyndig person skal del-
tage i et ankenævnsmøde. SEGES
peger endvidere på, at det ikke vir-
ker plausibelt, at særlige sagsyndi-
ges medvirken skulle influere på
kvaliteten af skatteankenævnenes
afgørelser, hvis den nuværende
struktur opretholdes, hvor det er
mødelederens stemme der er afgø-
rende ved stemmelighed.
SEGES peger desuden på, at det i
skatteankenævn bør være retsfor-
manden der ved stemmelighed har
den afgørende stemme, ligesom
det er tilfældet i Landsskatteretten.
Det vurderes, at udpegningen af
særlige medlemmer med skattefag-
lig viden vil medvirke til at øge
fagligheden i skatteankenævnene.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Skovforening.
Side 23 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Sagstyperne der skal behandles i skatte-
ankenævnene
SEGES er betænkelig ved, at skat-
teankenævnene ifølge lovforslaget
skal foretage klagebehandling af
afgørelser indenfor komplicerede
sagsområder som generationsskifte
med og uden succession af person-
ligt drevet virksomhed, virksom-
hedsskatteloven, ejendomsavance-
beskatningsloven.
Skatterådets kompetence til at ændre en
afgørelse truffet af et skatteankenævn
Efter skatteforvaltningslovens § 2,
stk. 3, kan Skatterådet efter indstil-
ling fra told- og skatteforvaltnin-
gen ændre en åbenbart ulovlig af-
gørelse, der er truffet af et skatte-
ankenævn, et vurderingsankenævn
eller et motorankenævn. SEGES
peger på, at der ikke i lovudkastet
er lagt op til, at denne bestem-
melse skal udgå. Hvis Skatteanke-
nævnene fremadrettet skal opfattes
fuldt ud så kompetente som
Landsskatteretten, er der efter SE-
GES opfattelse ikke grundlag for,
at Skatterådet skal have denne æn-
dringskompetence fremadrettet.
Direkte domstolsprøvelse
SEGES peger på, at domstolene
traditionelt ikke foretager en fuld-
stændig prøvelse af skattemæssige
skøn etc. ligesom fremlæggelse af
nova ikke er muligt ved domstols-
prøvelse. Hvis dette skridt skal
være en retssikkerhedsmæssig for-
bedring, må konsekvensen være, at
domstolene fremadrettet forpligtes
til at anvende officialmaksimen
fremfor forhandlingsprincippet.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvarene fra Landbrug &
Fødevarer og FSR - danske reviso-
rer.
Baggrunden for skatteforvaltnings-
lovens § 2, stk. 3, er, at sikre, at
åbenbart ulovlige afgørelser, som
er truffet af kollegiale ankenævns-
organer, kun kan ændres af et
overordnet kollegialt organ, nemlig
Skatterådet. Dermed respekteres
det læge element hos afgørelses-
myndighederne. En sådan bestem-
melse vurderes hensigtsmæssig.
Det ligger udenfor rammerne af
lovforslaget at ændre den pågæl-
dende bestemmelse.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvarene fra Advokatrådet
og FSR - danske revisorer.
Side 24 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SEGES spørger, om domstolssy-
stemet overhovedet vil være gearet
til at kunne behandle disse sager
uden væsentlig forøgelse af sagsbe-
handlingstiden, og om det er tan-
ken, at byretterne fremadrettet skal
foretage en ligeså grundig prøvelse
af forholdene, som Landsskatteret-
ten foretager.
Klagegebyr
Der ses ikke at være lavet undersø-
gelser, der skulle dokumentere, at
klagegebyret på 400 kr. resulterer i
bagatelagtige sager, og under hen-
visning til bemærkningerne fra
2013 synes der ikke at være grund-
lag for at ændre klagegebyret.
Gebyrforhøjelsens formål er at
undgå klager over bagatelsager.
Det vurderes samtidigt, at gebyrets
størrelse er fastsat til et niveau,
som ikke afholder borgere og virk-
somheder fra at klage. Det bemær-
kes i den forbindelse, at gebyret
fortsat vil skulle tilbagebetales,
hvis fx klagen afvises, eller klage-
ren får helt eller delvis medhold.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Ejendom
Danmark.
Omkostningsgodtgørelse
SEGES finder ikke, at det er kor-
rekt, når det under pkt. 2.7.1 anfø-
res, at det i dag er en forudsætning
for omkostningsgodtgørelse, at der
indgives klage eller udtages stæv-
ning. Det er SEGES´ opfattelse, at
udgifter til en sagkyndigs vurde-
ring af, hvorvidt en afgørelse fra
en administrativ klagemyndighed
skal indbringes for domstolene er
godtgørelsesberettiget, uanset om
der bliver udtaget stævning eller ej.
SEGES foreslår i den forbindelse,
at der ydes omkostningsgodtgø-
relse til en sagkyndigs vurdering af,
om en afgørelse truffet i første in-
stans bør påklages.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet.
Side 25 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteankestyrelsen
(SANST)
SANST bemærker helt overordnet,
at det er meget positivt, at de
fremtidige rammer for klagesags-
behandlingen er på plads, og at
SANST er enig i, at sagsbehand-
lingstiderne skal nedbringes.
Ændring af kompetence til afgørelse af
visse sager
SANST bemærker, at det kan være
en fordel, hvis der i lovudkastets §
1, nr. 2, om sagsfordeling, indar-
bejdes konkrete eksempler, der
kan bidrage til en klar forståelse af,
hvordan sagsfordelingen vil fun-
gere i praksis.
I forhold til virkningsbestemmel-
sen i lovforslagets § 2 forstår
SANST hensigten med bestem-
melsen sådan, at verserende klage-
sager pr. 31. december 2019 fær-
digbehandles efter de nugældende
regler, men de nye klagesager fra
den 1. januar 2020 behandles efter
de nye regler. På den baggrund
forstår SANST forslaget sådan,
klageren i verserende klagesager,
der er indgivet før den 1. januar
2020, har mulighed for at anvende
fritvalgsordningen både før og ef-
ter den 1. januar 2020.
Efter SANSTs opfattelse vil det
være en fordel, hvis der i lovforsla-
gets bemærkninger medtages kon-
krete eksempler med henblik på at
lette den administrative operatio-
nalisering og generelle transparens.
SANST bemærker desuden, at den
nye vederlagsmodel med et delvist
Der er indarbejdet eksempler i lov-
forslagets bemærkninger.
Denne opfattelse kan bekræftes.
Som foreslået er der indarbejdet
konkrete eksempler i lovforslagets
bemærkninger.
For så vidt angår skatteankenævns-
medlemmernes vederlag henvises
Side 26 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sagsafhængigt vederlag for skatte-
ankenævnsmedlemmerne vil være
administrativt tungere end den nu-
værende model med et fast veder-
lag.
til den mellem alle Folketingets
partier indgåede
Aftale om en ny an-
kenævnsstruktur og en hurtigere vej gen-
nem klagesystemet
Retssikkerheds-
pakke IV.
I dag er det sådan, at vederlaget er
uafhængigt af arbejdsbelastningen.
Det betyder, at medlemmer i
nævn, der modtager mange sager,
bliver kompenseret relativt mindre
ift. medlemmer af nævn, der mod-
tager få sager. Det lægger aftalen
op til at ændre ved at gøre vederla-
get delvist afhængigt af, hvor
mange sager der afgøres af det en-
kelte nævn. Det vurderes hensigts-
mæssigt, at der kommer en større
sammenhæng mellem arbejdsbe-
lastning og vederlag.
Fastsættelsen af vederlaget er ikke
en del af lovforslaget.
Øvrige forhold
SANST bemærker, at styrelsen
fortsat er enig i, at sagsbehand-
lingstiderne skal ned, og det er glæ-
deligt, at der er bred tilslutning til,
at give styrelsen mulighed for
netop at nedbringe sagsbehand-
lingstiderne for de borgernære sa-
ger. Styrelsen bemærker dog, at det
i første omgang kan være vanske-
ligt at øge produktiviteten, da den
forlængede tidsplan for ejendoms-
vurderinger betyder, at der må om-
fordeles ressourcer på en sådan
måde, en del medarbejdere får nye
arbejdsopgaver.
Der er stor opmærksomhed på, at
fastholde den produktivitetsfor-
bedring, som er iværksat i SANST.
Skatterevisorforeningen
(SRF)
Side 27 af 28
L 212 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2036377_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SRF hilser forslaget om udnævnel-
seskriterier for ankenævnsmedlem-
mer velkommen og bemærker, at
skatteministerens bemyndigelse til
at udnævne 10 medlemmer med
skattefaglig indsigt til skatteanke-
nævnene må formodes at føre til,
at kvaliteten i skatteankenævnenes
afgørelser højnes.
SRF foreslår, at det kommer til at
fremgå mere klart af bemærknin-
gerne, hvorledes de 10 særligt ud-
pegede medlemmer skal indgå i
skatteankenævnenes arbejde, her-
under om de alene vil have en råd-
givende funktion, eller om skal de
indgå i beslutninger/afstemninger.
SRF foreslår desuden, at det præci-
seres, at det fortsat kun skal være
den del af skatten, der vedrører de
forhold, der påklages eller indbrin-
ges for domstolene, der kan gives
henstand med.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Skovfor-
ening.
Det er præciseret i bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 16 og 17,
som foreslået af SRF.
Vestre Landsret
Vestre Landsret ønsker ikke at ud-
tale sig om lovforslaget.
Ældresagen
Ingen bemærkninger.
Østre Landsret henviser til be-
mærkningerne fra Den Danske
Dommerforening.
Østre Landsret
Side 28 af 28