L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 211 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat til forslag om ændring af lov

om arbejdsskadesikring m.fl. love (En lempe-

ligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet

ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling

af arbejdsskadesystemet mv.)

5. marts 2019

J.nr. 20185000005

ABS

MBN

1. Indledning

Udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selv-

ejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (En lempeligere vurdering af anerkendelses-

spørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet

mv.) har været sendt i ekstern høring fra den 30. januar 2019 med frist den 20.

februar 2019 til de høringsparter, der fremgår af vedlagte bilag, og lagt på Hø-

ringsportalen.

Følgende har haft bemærkninger til lovforslaget:

Ankestyrelsen (AST), Arbejdsskadeforeningen AVS, bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring (bestyrelsen for AES), Danmarks Lærerforening (DLF),

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Re-

gioner, Elmer Advokater, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles

Forbund (3F), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), FOA, Forsikring &

Pension (F&P), Ingeniørforeningen/IDA (IDA), Kommunernes Landsforening

(KL)

, Krifa, Lederne og Sedgwick Leif Hansen A/S.

Følgende har afgivet høringssvar og ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Forhandlingsfællesskabet og Udbetaling Danmark.

De modtagne høringssvar vedlægges.

De indkomne høringssvar er overordnet opdelt efter den struktur, der er i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte orga-

nisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesministeriets kommentarer hertil.

Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,

er det anført under Beskæftigelsesministeriets bemærkninger.

I forbindelse med høringen over lovforslaget er der modtaget en række bemærk-

ninger og forslag til yderligere justeringer af arbejdsskadesikringsloven, der rækker

ud over det aktuelle lovforslag. Beskæftigelsesministeriet takker for disse bemærk-

KL har afgivet et høringssvar med forbehold for efterfølgende politisk behandling i KL’s

politiske udvalg og bestyrelse.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ninger og forslag. Bemærkningerne og forslagene har ikke givet anledning til juste-

ringer af det aktuelle lovforslag, men vil indgå i overvejelserne om mulige kom-

mende justeringer af arbejdsskadesikringsloven.

2. Generelle bemærkninger

FOA, 3F, Danske Advokater, Elmer Advokater, Lederne og bestyrelsen for AES

udtrykker opbakning til flere elementer i lovforslaget. Danske Advokater og Le-

derne er særligt optaget af tiltag, der har betydning for hurtigere sagsbehandlings-

tid. Bestyrelsen for AES tilkendegiver, at den er enig i forslag, der forenkler admi-

nistrationen og sikrer den bedst mulige oplevelse for tilskadekomne. Samtidig vur-

derer FH, 3F og FOA, at flere af forslagene i lovforslaget forringer tilskadekomnes

retstilstand. Bemærkninger til de konkrete forslag beskrives under punkt 3.

Både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer adresserer det udskudte reform-

arbejde på arbejdsskadeområdet i deres høringssvar. DA, Elmer Advokater og KL

konstaterer eller udtrykker bekymring over, at der ikke er adresseret større reform-

ændringer af arbejdsskadeområdet. FA og Danske Advokater anerkender, at lov-

forslaget er et første skridt mod mere vidtgående ændringer af arbejdsskadesyste-

met, som både FA og Lederne vurderer, at der fortsat er behov for. FH finder det

uhensigtsmæssigt, at der henvises til rapport fra ekspertudvalg om arbejdsmiljø

som et første skridt til et mere nutidigt arbejdsskadesystem.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Det er regeringens ønske, at reformændrin-

ger på arbejdsskadeområdet ses i sammenhæng med arbejdsmiljøindsatsen. På

baggrund af ekspertudvalget for arbejdsmiljøs gentænkning af hele arbejdsmiljø-

indsatsen, er der igangsat politiske drøftelser om en ny indsats på området. Derfor

mener regeringen også, at de videre drøftelser om et moderniseret arbejdsskadesy-

stem bør afvente og ses i sammenhæng med resultaterne af de politiske drøftelser

om arbejdsmiljøindsatsen.

3. Bemærkninger til lovforslaget

3.1. En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved

arbejdsulykker, forslagets § 1, nr. 1, vedrørende lovens § 6

16 høringsparter har afgivet bemærkninger til forslaget om at lempe ulykkesbegre-

bet. Der er flere bemærkninger til forslaget, som omhandler konkrete kommentarer

til bemærkningerne, forslagets rækkevidde, og om man som høringspart overordnet

vurderer, at det er en god ide at lempe ulykkesbegrebet. I det følgende gengives

hovedtrækkene i disse bemærkninger.

3.1.1. Generelle politiske betragtninger

DA, KL og Sedgwick Leif Hansen A/S kan ikke støtte den foreslåede lempelse af

kriterierne for at anerkende arbejdsulykker. DA finder, at den foreslåede udvidelse

er en sammenrodning af erstatningsmæssige principper og politiske hensyn til of-

fentligt at anerkende de små personskader, som beskæftigede måtte pådrage sig,

mens de er på arbejde. DA anerkender samtidig, at forslaget vil indebære, at disse

små skader, der alene har forbigående følger, hurtigere kan afsluttes. KL vil finde

det rigtigst, at Højesterets fortolkning kommer til udtryk i selve loven. Sedgwick

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Leif Hansen A/S har anført, at de mener, at Højesterets dom afspejler den udvik-

ling, som er sket i samfundet siden 2003 og den måde tolkningen af arbejdsskade-

loven har udviklet sig på.

Danmarks Lærerforening, Danske Advokater, Dansk Metal, Elmer Advokater, FH,

Krifa og Lederne tilslutter sig initiativet til at genoprette ulykkesbegrebet i over-

ensstemmelse med retstilstanden før højesteretsdommen i 2013. Danske Advokater

forventer i den forbindelse, at ændringen meget muligt vil føre til flere anerkendel-

ser, men næppe til flere afgørelser om udbetaling af erstatning. Det bør efter Dan-

ske Advokaters opfattelse fremgå af lovudkastet, at der er sket afvisning af 5-6.000

flere anmeldte ulykker årligt som følge af praksisskærpelsen, og at der således er

mere end 10.000 anmeldte arbejdsulykker, der er blevet afvist i strid med formålet

med reformen, der blev indført pr. 1. januar 2004. Det er efter Elmer Advokaters

vurdering meget betænkeligt, at Højesterets dom fra november 2013 har betydet, at

den administrative praksis efterfølgende har udviklet sig i klar strid med formålet

med det ulykkesbegreb, der blev indført i 2004. Lederne noterer sig i den sammen-

hæng med tilfredshed, at det i lovforslaget ikke er hensigten, at der skal ske en

ændring med hensyn til tilkendelse af erstatning for personskader, eller til hvad der

tilkendes erstatning for.

3.1.2. Konkrete, indholdsmæssige bemærkninger

Der er kommet enkelte tekniske og konkrete bemærkninger til forslagets formule-

ring, som er indarbejdet eller justeret i forslaget. Herudover er der tre forhold, som

flere af høringsparterne har kommenteret. Det drejer sig om:

1. En bagatelgrænse for, hvilke ulykker der kan anerkendes som en arbejdsska-

2. Om påvirkningen er egnet til at påføre skade på den konkrete person

3. Bevisbyrdereglen i § 12, stk. 2

1. En bagatelgrænse for, hvilke ulykker der kan anerkendes som en arbejds-

skade

AST ønsker, at bagatelgrænsen for, hvad der kan anerkendes som en arbejdsulyk-

ke, udgår af bemærkningerne til lovforslaget. AST vurderer endvidere, at spørgs-

målet om anerkendelse vil være nemmere at administrere for alle sagens parter,

hvis der ikke er en bagatelgrænse i forhold til personskadens art, og at det admini-

strativt såvel som omkostningsmæssigt

–

for forsikringsselskaberne og for arbejds-

skademyndighederne

–

ikke virker proportionalt, at der fortsat skal være en baga-

telgrænse i forhold til personskaden, når lovgiver lægger op til så lav en grænse

som den anførte.

AST, Dansk Metal, FH og F&P finder, at bagatelgrænsen for anerkendelse af en

arbejdsulykke er uklar. AST anfører, at bagatelgrænsen kan medføre en utilsigtet

udvikling i praksis på området, som sås i kølvandet på højesteretsdommen fra

2013. FH vurderer, at bagatelgrænsen vil give anledning til betydelige problemer i

praksis og foreslår at fjerne bagatelgrænsen, således at anerkendelse alene kræver

prøvelse af, om der er årsagssammenhæng mellem hændelsen og den påviste per-

sonskade hos den konkrete tilskadekomne. Dansk Metal har tilkendegivet, at de

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ønsker, at sætningen ”Det

afgørende for sondringen er, at de sidstnævnte følger

ikke har nogen betydning for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgende helbreds-

mæssige tilstand”

udgår af bemærkningerne, mens F&P vurderer, at sætningen og

eksemplerne i den forbindelse ikke er tilstrækkelige.

Bestyrelsen for AES anfører, at det af bemærkningerne til ændringen af ulykkesbe-

grebet fremgår, at tilpasningsreaktioner vil være omfattet af ulykkesbegrebet, mens

fx forskrækkelse ikke vil være det. Det efterlader et upræcist spænd for fx chok og

angst, som var omfattet af ulykkesbegrebet tidligere, jf. de oprindelige lovbemærk-

ninger. Bestyrelsen for AES finder, at det af hensyn til den efterfølgende admini-

stration i AES bør præciseres, om afgrænsningen 1:1 svarer til det tidligere ulyk-

kesbegreb for psykiske skader, eller om der er tiltænkt ændringer.

Danske Regioner mener, at det er vigtigt, at ulykker håndteres behørigt, men har en

bekymring for, at den foreslåede hjemmel vil medføre et øget antal af sager, der

omhandler småskader eller bagatellignende forhold. Et øget antal sager vil efter

Danske Regioners opfattelse ikke være en medvirkende faktor til, at målsætningen

om en hurtigere sagsbehandlingstid nås. Hvis der anmeldes flere sager, kan det

ligeledes betyde en øget udgift for regionerne til behandling af de regionale sager i

AES.

F&P anfører, at de ikke er enige i bemærkningerne til § 1, nr. 1, om

at ”ændringen

ulykkesbegrebet ikke vil ændre på beviskravet”,

idet der bl.a. lægges op til, at

”med ændringen af ulykkesbegrebet forudsættes det, at der ikke vil være behov for

indgående lægelige vurderinger, når der er en hændelse, som umiddelbart kan

forklare skaden”.

F&P vurderer, at dette er problematisk, hvis der ikke skal fore-

ligge lægelig dokumentation for, hvilke skader hændelsen har medført, og mener,

at den foreslåede ændring derfor vil lempe beviskravet betydeligt.

FA har anført, at FA ikke har bemærkninger til forslaget, men finder, at det ved

implementeringen er vigtigt at kommunikere, at en anerkendelse af en arbejdsulyk-

ke ikke i sig selv er ensbetydende med, at tilskadekomne har opnået ret til godtgø-

relse eller erstatning.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Beskæftigelsesministeriet har i lovforslaget

lagt op til en løsning, som betyder, at alle

skader,

der er forårsaget af ulykker under

udførelse af arbejde, igen kan anerkendes som en arbejdsskade, uanset om skaden

er varig eller forbigående. Det vurderes, at betingelserne for, hvornår en person-

skade kan anerkendes som en arbejdsulykke, med lovforslaget bringes i overens-

stemmelse med de forudsætninger, der lå til grund for det flertal i Folketinget, der

vedtog det nuværende ulykkesbegreb i 2003. Det er således forudsat, at praksis

bringes i overensstemmelse med den retstilstand, som var gældende før højeste-

retsdommen af 8. november 2013 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014,

side 452 H) for så vidt angår de elementer i ulykkesbegrebet, hvor højesterets-

dommen medførte ændringer i praksis.

Beskæftigelsesministeriet finder, at der er behov for bagatelgrænse for at forhindre,

at AES og ankesystemet skal bruge administrative ressourcer på åbenbart grundlø-

se sager, hvor der hverken er fysiske eller psykiske følger, som på nogen måde

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

midlertidigt eller varigt påvirker den tilskadekomnes almentilstand eller daglige

livsførelse. Der er samtidig et hensyn at tage til arbejdsgiverne, som finansierer de

administrative udgifter i forbindelse med behandlingen af anmeldelserne, herunder

at arbejdsgiverne ikke belastes økonomisk af at skulle betale for sagsbehandling af

åbenbart grundløse sager. Det bemærkes i den forbindelse, at det er Beskæftigel-

sesministeriets forventning, at langt hovedparten af de sager, som ud fra ovenstå-

ende ikke kan anerkendes, i realiteten ikke vil blive anmeldt eller vil blive afsluttet

i forsikringsselskaberne uden at blive oversendt til AES.

Ved vurderingen af, om en ulykke skal anerkendes som en arbejdsskade, indgår

flere kriterier, som i de enkelte sager hver især er mere eller mindre åbenbare. Det

betyder, at der allerede i dag er sager, som skal undersøges nærmere, før der kan

tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet. Beskæftigelsesministeriet vurderer så-

ledes, at der med forslaget også fremover vil være sager, hvor der skal foretages en

nærmere vurdering af, om en given hændelse kan anses for en arbejdsskade. Det er

dog Beskæftigelsesministeriets vurdering, at antallet af sådanne sager vil være

beskedent, og at de administrative ressourcer, som skal bruges på disse sager, er

proportionale med hensynet til at have en bagatelgrænse, jf. ovenfor. Beskæftigel-

sesministeriet vurderer således, at på trods af, at der vil være sager, som kræver en

nærmere vurdering, vil arbejdsskademyndighederne med forslaget opnå en samlet

ressourcemæssig besparelse i behandlingen af anerkendelsesspørgsmålet med et

lempeligere ulykkesbegreb, fordi det i hovedparten af sagerne bliver væsentligt

nemmere at vurdere, om der er tale om en arbejdsulykke i lovens forstand.

Beskæftigelsesministeriet fastholder på den baggrund en bagatelgrænse for ulyk-

kesbegrebet, idet det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at baga-

telgrænsen går ved følgerne af påvirkninger, som i almindelig opfattelse ikke vil

blive anset for at være en egentlig personskade, og hvor der hverken er fysiske eller

psykiske følger, som på nogen måde midlertidigt eller varigt påvirker den tilskade-

komnes almentilstand eller daglige livsførelse.

Med hensyn til bestyrelsen

for AES’

ønske om en præcisering vedrørende psykiske

skader, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det af lovforslagets be-

mærkninger med tilstrækkelig klarhed fremgår, at fysiske og psykiske skader er

ligestillede i forhold til ændringen af ulykkesbegrebet. Det indebærer, at praksis

også for så vidt angår psykiske skader forventes tilbageført til den retstilstand, der

var gældende før højesteretsdommen i 2013, dog med de modifikationer, som er

beskrevet ovenfor og under hensyntagen til den retspraksis, som efterfølgende præ-

ciserer egnethedskrieriet i forhold til den konkrete tilskadekomne.

2. Om påvirkningen er egnet til at påføre skade på den konkrete person

AST og F&P ønsker sætningen:

”Tilskadekomne

vil også kunne få anerkendt ska-

den som en arbejdsulykke, når skaden har haft alvorligere følger end normalt for

denne type skade for tilskadekomne på grund af ikke-arbejdsrelaterede forhold.”

præciseret eller slettet, idet AST og F&P vurderer, at det ikke kan udledes af be-

mærkningerne, hvad der er formålet med sætningen.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3F har bl.a. anført, at der i lovforslaget efter

3F’s

vurdering er lagt op til at bibe-

holde det aktuelle egnethedsbegreb, og dermed også den nuværende myndigheds-

praksis i strid med de oprindelige forudsætninger bag loven.

Efter 3Fs vurdering, indebærer dét, at en ældre skadelidt, der f.eks. glider under et

tungt løft og får en alvorlig og permanent rygskade, fortsat vil blive vurderet ud fra,

hvilke gener og skader en yngre skadelidt ville have fået ved en tilsvarende ulykke.

Og uden både at ændre anerkendelses- og egnethedskriteriet bliver lovforslaget

dermed efter

3F’s

vurdering indholdsløst og illusorisk. 3F henstiller derfor til, at

det i forhold til egnethed tydeliggøres, at den skadelidte skal have erstatning også

ved skader, hvor følgerne er blevet mere omfattende som følge af skadelidtes for-

udbestående disposition, der ligger inden for det naturlige og forventelige henset til

skadelidtes alder og forhold i øvrigt.

FH og DLF har oplyst, at de har noteret sig det som positivt, at lovforslaget lægger

op til en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker,

herunder særligt at lovforslagets ordlyd lægger op til en væsentlig lempelse af kra-

vene til selve personskaden, og at det i bemærkningerne er præciseret, at den vur-

dering af årsagssammenhæng, som skal etableres, skal ske ved en vurdering af, om

hændelsen/påvirkningen er egnet til at medføre den anmeldte personskade hos den

konkrete

tilskadekomne. Dette er efter

FH’s

opfattelse i fuld overensstemmelse

med den tidligere udlægning af lovgivningen. DLF finder også dette positivt og

foreslår, at dette kommer til at fremgå af selve lovteksten i § 6.

FH finder desuden, at bemærkningerne bør indeholde en konsekvent henvisning til,

at årsagssammenhæng er mellem hændelse/påvirkning og den påviste skade hos

den konkrete skadelidt.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Det fremgår af de almindelige og specielle

bemærkninger til lovforslaget, at ved vurderingen af, om en hændelse kan anerken-

des som en arbejdsulykke, skal der fortsat lægges vægt på (…),

om hændelsen eller

påvirkningen

er egnet til at medføre den anmeldte personskade hos den konkrete

tilskadekomne.

Dette er en videreførelse af hidtidig praksis, hvorefter der ved vur-

deringen af, om der er en personskade i lovens forstand, også skal lægges vægt på

hændelsens eller påvirkningens egnethed til at påføre den konkrete person en skade

eller en alvorligere skade, jf. bl.a. princippet i Højesterets dom af 9. november

2016, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 516H. Ændringen af ulykkes-

begrebet vil således ikke ændre på gældende praksis, hvorefter hændelsen eller

påvirkningen skal være egnet til at medføre den anmeldte personskade hos den

konkrete tilskadekomne.

Med hensyn til spørgsmålene fra AST og F&P om betydningen af forudbestående,

ikke-arbejdsrelaterede forhold hos den konkrete tilskadekomne, vurderer Beskæfti-

gelsesministeriet, at dette tekstafsnit er overflødigt, da det er dækket af princippet

om, at skaden skal vurderes i lyset af, om hændelsen eller påvirkningen er egnet til

at medføre den anmeldte personskade hos den konkrete tilskadekomne. Tekstaf-

snittet er derfor udgået af lovforslagets bemærkninger. Samtidig er det præciseret i

lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger, at lovforslaget afspejler gæl-

dende praksis, som fastholdes med forslaget.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3. Bevisbyrdereglen i § 12, stk. 2

AST har anført, at den foreslåede genopretning af ulykkesbegrebet skal ses i sam-

menhæng med bevisbyrdereglen i § 12, stk. 2. Af denne bestemmelse fremgår det,

at et påvist tab af erhvervsevne eller et varigt mén m.v. anses for at være en følge

af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod, eller andet

er fastsat. AST vurderer, at den foreslåede ændring af skadesbegrebet sammenholdt

med bevisbyrdereglen i § 12, stk. 2, vil kunne forventes at betyde ikke alene flere

anerkendelser, men også tilkendelse af flere erstatninger.

DA anfører, at den foreslåede udvidelse af mulighederne for at få anerkendt en

arbejdsulykke som følge af bevisbyrdereglen i lovens § 12, stk. 2, vil have væsent-

lige negative økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne, som lovgiver synes helt

at have overset, jf. de økonomiske konsekvensberegninger, og som var en udbredt

problemstilling før højesteretsdommen i 2013. Hertil påpeger DA derfor, at det vil

være nødvendigt for at opfylde lovforslagets forudsætning om alene at udvide selve

anerkendelsesspørgsmålet

–

uden også at øge området, hvor der gælder omvendt

bevisbyrde

–

at tilføje i § 12, at denne bestemmelse alene omfatter skader, der an-

erkendes med ydelser efter § 15, 17 eller 18.

F&P savner en præcisering af, hvordan bevisbyrdereglen i lovens § 12, stk. 2, skal

fortolkes i relation til ovennævnte forslag.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Det indgår ikke i lovforslaget at ændre på

bevisbyrdereglen i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2.

Højesteretsdommen fra 2013, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, side 452 H, som

gav anledning til den ændrede praksis vedrørende anerkendelse af arbejdsulykker,

fastslog, at ulykkesbegrebet skal ses i lyset af de ydelser, der kan gives efter ar-

bejdsskadesikringsloven. Højesteret fandt således, at forbigående smerter, der ikke

kræver behandling men går over af sig selv, normalt ikke vil kunne anses for en

personskade. Praksis er efterfølgende indrettet i overensstemmelse hermed.

Beskæftigelsesministeriet vurderer ud fra dette, at den ændrede praksis efter høje-

steretsdommen ikke har eller bør have medført en reduktion af udgifterne på ar-

bejdsskadesikringsområdet, idet anmeldte ulykker, som har givet anledning til

ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, herunder til behandlingsudgifter, fortsat

har skullet anerkendes. Den foreslåede ændring af ulykkesbegrebet vurderes derfor

ikke at ville medføre merudgifter til erstatninger mv. En ændring af § 12, stk. 2,

som foreslået af DA, vurderes endvidere at være en forringelse af tilskadekomnes

rettigheder, hvilket er uforeneligt med lovforslagets formål. Reglen i § 12, stk. 2, er

et indarbejdet og grundlæggende princip i arbejdsskadesystemet og var også gæl-

dende før højesteretsdommen i 2013 uden at bestemmelsen efter Beskæftigelses-

ministeriets opfattelse tidligere har givet anledning til utilsigtede erstatningsudbeta-

linger, som økonomisk har belastet arbejdsgiverne ud over formålet med loven.

Med lovforslaget ønsker regeringen alene at tilbageføre retstilstanden til den reali-

tet, som var gældende før højesteretsdommen i 2013. Beskæftigelsesministeriet

vurderer på dette grundlag ikke, at DA’s ønske om en ændring af bevisbyrdereglen

bør imødekommes.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.2. Mulighed for selvstændig afgørelse om anerkendelse og fri-

ster for afgørelser, vedrørende lovens §§ 16 og 39

Der er kommet enkelte tekniske og konkrete bemærkninger til forslaget. Bemærk-

ningerne har ikke givet grundlag for ændringer af selve lovteksten. Lovforslagets

bemærkninger er på et enkelt punkt præciseret på baggrund af bemærkningerne i

høringssvarene. Høringsparterne har kommenteret følgende elementer i forslaget:

1. Indførelse af selvstændig afgørelse om anerkendelse

2. Frister for afgørelser

3. Takster for sagsbehandlingen

4. Ophævelse af § 39

1. Indførelse af selvstændig afgørelse om anerkendelse

Bestyrelsen for AES, DLF, Danske Advokater, DA, Danske Regioner, Dansk Me-

tal, Elmer Advokater, FH, FA, FOA, Lederne, Krifa og Sedgwick Leif Hansen A/S

støtter forslaget om, at AES skal kunne træffe selvstændige afgørelser om anerken-

delse af arbejdsskader.

Danske Advokater finder det hensigtsmæssigt med særskilte afgørelser om aner-

kendelse. Danske Advokater anfører, at en afgørelse om anerkendelse, der ikke

bliver påklaget til Ankestyrelsen (AST), kan blive ændret til en afgørelse om afvis-

ning af skaden, hvis AST senere behandler en klage over tilkendt erstatning, og

vurderer, at der er truffet en forkert afgørelse om anerkendelse. Danske Advokater

gør opmærksom på, at en selvstændig afgørelse om anerkendelse ikke i sig selv

forkorter sagsbehandlingstiden.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Beskæftigelsesministeriet konstaterer, at en

afgørelse om anerkendelse af en anmeldt arbejdsskadesag kan ændres af AST til en

afvisning af skaden i forbindelse med en klage om en efterfølgende afgørelse om

erstatning eller godtgørelse. Det er allerede praksis efter gældende lov og følger

almindelig retspraksis. En imødekommelse af ønsket om at afskære Ankestyrelsen

fra at ændre en afgørelse om anerkendelse, når det er godtgørelses- eller erstat-

ningsspørgsmålet, som er påklaget, vil indebære, at der skal indføres en eksplicit

bestemmelse i loven, der forhindrer dette. Beskæftigelsesministeriet har ikke æn-

dret lovforslaget på dette punkt.

2. Frister for afgørelser

Bestyrelsen for AES vurderer, at det generelt vil være muligt at overholde fristen

for anerkendelse og afvisning i ukomplicerede sager. I komplicerede sager vil det

derimod være nødvendigt at anvende den foreslåede mulighed for at dispensere fra

fristerne for anerkendelse og afvisning i et ikke ubetydeligt omfang. Bestyrelsen

for AES foreslår, at det tydeliggøres, at fristerne ikke er absolutte, og at der forven-

teligt er en del sager, hvor fristen ikke vil kunne overholdes, uden at dette skyldes

dårlig administration af området. Bestyrelsen for AES henviser til, at 1-årsfristen

blandt andet blev etableret på grund af indførelsen af den samlede afgørelse, der

med det foreliggende forslag afskaffes.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danske Advokater bemærker, at de foreslåede frister ikke i sig selv forkorter sags-

behandlingstiderne.

DA finder generelt forslaget om frister for afgørelserne hensigtsmæssigt. DA fore-

slår, at det eksplicit angives i § 16, stk. 1 og 2, at de angivne frister er betinget af, at

der ikke gør sig særlige omstændigheder gældende, der forsinker sagsbehandlin-

gen.

FH påpeger, at der ikke er knyttet retsvirkninger til eventuel overskridelse af fri-

sterne, og at erfaringerne viser, at fristerne kan være uhyre vanskelige at overholde.

Endelig er FH enig i, at en forlængelse af fristerne (dispensation fra fristerne) vil

kræve en begrundelse fra AES.

3F ønsker en præcisering af, om 3-månedersfristen for anerkendelse regnes fra

forsikringsselskabets videresendelse af sagen til AES. 3F påpeger, at tilskadekom-

ne vil kunne opleve en længere sagsbehandlingstid, når/hvis sagen på grund af

travlhed ikke bliver ekspederet straks af forsikringsselskabet.

F&P finder det vigtigt, at der bliver tale om en konkret reel stillingtagen til frister-

nes overskridelse og af, hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forventer at

kunne træffe afgørelse i de sager, hvor der efter forslaget kan dispenseres fra fri-

sterne.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Det er i lovforslaget forudsat, at der vil

kunne være sager, hvor særlige omstændigheder indebærer, at de ikke kan afgøres

inden for de fastsatte frister. På denne baggrund er der indsat en bestemmelse om,

at AES skal underrette sagens parter, når fristerne ikke kan overholdes. Dette er

præciseret i lovbemærkningerne.

I relation til forslaget om at lade det specifikt fremgå af § 16 stk. 1 og 2, at de an-

givne frister er betinget af, at der ikke gør sig særlige omstændigheder gældende,

der forsinker sagsbehandlingen, henviser Beskæftigelsesministeriet til, at AES

forventes at overholde de lovfastsatte frister, medmindre der opstår særlige om-

stændigheder i den konkrete sag. Det kan for eksempel være, når der er lang vente-

tid på at indhente de nødvendige lægelige oplysninger fra læge eller hospital. Sam-

tidig henvises til, at AES med det foreslåede bestemmelse i stk. 2, bliver særskilt

forpligtet til at sende en begrundet underretning til sagens parter herom, når frister-

ne ikke kan overholdes. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings underretning skal in-

deholde en begrundelse om, hvorfor fristerne ikke kan overholdes i den konkrete

sag og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truffet. Det følger i øvrigt af

almindelige forvaltningsretlige principper, at en myndighed skal underrette sags-

parter om forventet sagsbehandlingstid. Dette gælder også i de situationer, hvor en

myndighed dispenserer fra en given frist.

Der er efter gældende ret ikke knyttet retsvirkninger i forhold til at overskride de i

loven fastsatte frister blandt andet i forhold til afgørelser. Det foreslås ikke ændret

med lovforslaget. Beskæftigelsesministeren fører et løbende tilsyn med AES, her-

under er der løbende fokus på status for sagsbehandlingstiderne og de tiltag, som

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

bestyrelsen for AES foretager med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne,

herunder effekterne af tiltagene.

I forslaget foreslås det, at fristerne fortsat regnes fra den dag, hvor AES har modta-

get anmeldelsen. Dette skyldes, som det fremgår af bemærkningerne, at AES ikke

har mulighed for at behandle sagerne, før de er modtaget. En eventuel forsinkelse

af oversendelsen af anmeldelserne fra forsikringsselskaberne til AES, indgår såle-

des ikke i sagsbehandlingstiderne. Det bemærkes, at bekendtgørelsen om anmel-

delse af arbejdsulykker i lighed med gældende regler også fremover forudsættes at

indeholde frister for forsikringsselskabernes oversendelse af anmeldelserne til

AES, der sikrer, at sagsbehandlingen ikke forsinkes unødigt. Beskæftigelsesmini-

steriet har ikke foretaget ændringer i bestemmelsen.

3. Takster for sagsbehandlingen

F&P ønsker afklaret, om der skal betales særskilt gebyr for de selvstændige aner-

kendelsesafgørelser.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Efter arbejdsskadesikringslovens § 59 er

det fastsat, at der betales én takst pr. sag. Der er ikke med forslaget lagt op til en

ændring af dette. Det bemærkes samtidig, at det er beskæftigelsesministeren, der

fastsætter taksterne for sagsbehandlingen efter indstilling fra bestyrelsen for AES.

Det forudsættes efter almindelige regnskabs- og budgetregler, at bestyrelsen for

AES skal sikre, at taksterne afspejler de faktiske omkostninger ved sagsbehandlin-

gen af de enkelte sager.

4. Ophævelse af § 39

FH bemærker, at der ikke er specielle bemærkninger til § 1, nr. 14, om ophævelse

af § 39 i gældende lov.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Ophævelsen af § 39 i gældende lov er en

del af forslaget om at indføre en selvstændig afgørelse om anerkendelse af arbejds-

skader i arbejdsskadesager. Den gældende § 39 foreslås derfor indarbejdet i den

nye § 16, der indeholder regler om og frister for afgørelserne i arbejdsskadesager.

Der er ikke med sammenskrivningen sket nogle ændringer i forhold til den gæl-

dende § 39.

I lovforslaget, der blev sendt i høring, var de specielle bemærkninger til ophævel-

sen af § 39 derfor skrevet sammen med de specielle bemærkninger til forslaget til §

16. Beskæftigelsesministeriet har nu udarbejdet selvstændige specielle bemærknin-

ger til § 39 i gældende lov, jf. forslaget i § 1, nr. 14.

3.3. Forenklinger af ankesystemet på arbejdsskadeområdet

3.3.1. Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere

skønsmæssigt afgjorte afgørelser

DLF, FH, Dansk Metal og F&P finder forslaget positivt og anerkender intentionen

om at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

F&P, Danske Advokater og Elmer Advokater lægger vægt på, at det skal sikres, at

medarbejdere, der skal tage stilling til, om en påklaget afgørelse skal ændres, har

særlige faglige kvalifikationer samt erfaring. F&P foreslår, at der oprettes en anke-

afdeling i AES, der varetager genvurderingen af afgørelserne for at sikre, at det

ikke er sagsbehandleren, der foretager et nyt skøn alene på baggrund af en klage.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Beskæftigelsesministeriet forudsætter, at

AES har de fornødne kompetencer til at genvurdere afgørelserne både faktisk, ret-

ligt og skønsmæssigt.

AES’

interne organisering af genvurderingsopgaven regule-

res ikke i nærværende lovforslag.

3.3.2. Indførelse af administrative afgørelser i Ankestyrelsen

DLF, Elmer Advokater, FH, 3F, F&P, IDA og Krifa anser det som retssikkerheds-

mæssigt betænkeligt, at Ankestyrelsen (AST) fremover skal kunne træffe afgørelser

uden medvirken af beskikkede medlemmer og selv afgøre, hvornår der ikke er tvivl

om sagens resultat, da det vil medføre en forringelse af kvaliteten af sagsbehandlin-

gen, ligesom der henvises til omfanget af administrative afgørelser. F&P og Elmer

Advokater finder det herunder ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at indførelsen af ad-

ministrative afgørelser (60 pct. af ankesagerne), ikke har retssikkerhedsmæssige kon-

sekvenser for sagens parter, herunder vil føre til, at flere sager

–

end i dag

–

ender

med en forkert afgørelse.

FH mener, at det er relevant at bevare lægmandselementet og således sikre sig en

mere nuanceret andenbehandling af arbejdsskadesagerne. 3F oplyser, at de i forvejen

oplever, at der sker forvaltningsretlig genoptagelse i et betydeligt antal sager, når

der udtages stævning mod AST. 3F anfører, at der ved en ophævelse af den kolle-

giale behandling vil opstå en øget grad af vilkårlighed og manglende konsistens i

afgørelserne til skade for de skadelidte. Elmer Advokater anfører, at forslaget bør

overvejes nøje, da det vil betyde, at den praksis, som AST på et givent område

”har

lagt sig på”, vil være gældende

indtil, der måtte blive afsagt en dom, der tilsidesætter

praksis. Den korrektion af praksis, som mødebehandlinger giver mulighed for, bliver

fjernet. Lovudkastet vil således kunne føre til flere afgørelser, der bliver ændret ved

domstolsprøvelse.

Både F&P og Danske Advokater har forslag til implementering af forslaget. Dan-

ske Advokater anfører, at det meget tydeligt bør fremgå af afgørelsen, hvis den er

afgjort administrativt, ligesom F&P foreslår, at kun jurister i AST, som har opnået

delegation bør bemyndiges til at lave administrative afgørelser, og at eventuelle

indsigelser altid skal sendes til en specialkonsulent, ankechef eller lignende i AST.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

AST træffer allerede i dag administrative

afgørelser på de fleste af styrelsens sagsområder. Med forslaget indføres der på

arbejdsskadeområdet en tilsvarende mulighed, når der ikke er tvivl om resultatet.

Der vil fortsat skulle træffes afgørelser på ankemøde med deltagelse af beskikkede

medlemmer, hvor der er tvivl om afgørelsens resultat. Disse sager udgør en ikke

uvæsentlig andel af det samlede antal sager.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Den konkrete sag skal, på samme måde som i dag, behandles af en sagsbehandler

med den fornødne faglige indsigt og med fortsat mulighed for vejledning om de

lægefaglige forhold af en af styrelsens interne lægekonsulenter.

Inden sagen forelægges for de beskikkede medlemmer, vurderer sagsbehandleren i

dag, om sagens resultat er så tilstrækkeligt klart, at den kan afgøres ved skriftlig

votering, eller om den er kompliceret, meget skønsmæssig mv., som gør det rele-

vant at behandle sagen på et ankemøde. Med forslaget skal sagsbehandleren i ste-

det vurdere, om sagens resultat er så tilstrækkelig klart, at der kan træffes en admi-

nistrativ afgørelse, eller om sagen skal afgøres på ankemøde med deltagelse af

beskikkede medlemmer.

De administrative afgørelser skal træffes af sagsbehandlere med den fornødne fag-

lige indsigt og relevante kompetencer. Indsigelser over ASTs afgørelser behandles

som udgangspunkt allerede i dag af en anden sagsbehandler eller godkendes af en

specialkonsulent, ligesom det allerede fremgår af ASTs afgørelser på alle sagsom-

råder, hvis sagen har været behandlet på møde. Der påtænkes ingen ændring af

praksis på disse områder.

På den baggrund vurderer Beskæftigelsesministeriet, at ændringen ikke vil medføre

en forringelse af kvaliteten af sagsbehandlingen i AST.

Særligt om kriterierne for udvælgelse af sager der skal afgøres administrativt

Danske Regioner er positiv over forslaget om administrative afgørelser i AST.

Kriterierne for udvælgelse af sager bør dog ifølge Danske Regioner præciseres,

herunder formuleringen ”sager,

hvor der ikke er et stort element af skøn”,

således,

at der sikres en betryggende retssikkerhed for regionerne, som er part i sagerne.

Danske Advokater udtrykker en betydelig bekymring for, om kriterierne for ud-

vælgelsen af de sager, der fremadrettet skal afgøres administrativt i alle henseen-

der, vil være betryggende for klagerne.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

I bemærkningerne til lovforslaget oplistes

kriterierne for udvælgelse af de sager, der vil kunne afgøres administrativt. Der vil

i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering. Det er ikke muligt at pege på

bestemte sagstyper, som per definition ikke indeholder et stort element af skøn.

Danske Advokater finder det ikke sandsynligt, at ca. 7.000 sager årligt kan afgøres

rent administrativt. Det er Danske Advokaters erfaring, at en så stor andel af klage-

sagerne på arbejdsskadeområdet ikke er så oplagte, at de ikke skal undergives

nævnsbehandling og opfordrer til, at der også i lovbemærkningerne oplyses, hvor

mange af sagerne, der i dag bliver behandlet ved skriftlig votering, som udtages til

behandling på et ankemøde. Danske Advokater opfordrer ligeledes til, at det oply-

ses, hvor mange af de sager, som AST ændrer eller hjemviser, der er blevet afgjort

ved skriftlig votering. Danske Advokater formoder, at alle sager, der afgøres ved

skriftlig votering følger

AST’s

indstilling.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Vedrørende antallet af sager, der årligt kan

behandles administrativt, har Ankestyrelsen oplyst, at alle sager, der efter gældende

praksis bliver afgjort ved skriftlig votering, følger indstillingen fra AST. Hvis en

sag er afgjort med en ændring eller en hjemvisning, kan det derfor lægges til grund,

at sagen er afgjort som indstillet. Der kan dog ikke sluttes modsætningsvist. En

afgørelse om ændring eller hjemvisning på et ankemøde siger således ikke noget

om, hvorvidt der er tale om en sag, hvor de beskikkede har været uenige i AST’s

oprindelige indstilling.

Det kan oplyses, at AST i 2018 afgjorde 12.787 arbejdsskadesager, hvoraf ca. 70

pct. af sagerne blev afgjort ved skriftlig votering. Det bemærkes dog hertil, at det

ikke er intentionen, at der indføres en fast procentdel af arbejdsskadesagerne, der

skal afgøres administrativt. De 60-70 pct. af sagerne, som i de senere år er blevet

afgjort ved skriftlig votering, er således alene nævnt for at illustrere det nuværende

niveau af de skriftlige voteringer. Det afgørende vil være, at sagens faktiske for-

hold og praksis på området er tilstrækkeligt klart til, at sagen uden retssikkerheds-

mæssige betænkeligheder kan afgøres administrativt. Det er således de kriterier,

der er nævnt i lovbemærkningerne, der afgør, hvor stor en andel der fremadrettet

vil blive afgjort administrativt. Beskæftigelsesministeriet vil tydeliggøre i lov-

forslagets bemærkninger, at det afgørende for, om en sag skal afgøres administra-

tivt, er de oplistede kriterier, og ikke den oplyste procentsats.

3.3.3. Ensretning af ankefrister uanset opholdssted

Bestyrelsen for AES bemærker, at forslaget vil medføre tung klagebehandling, når

modtagere af fysisk post befinder sig i udlandet, da AES vil skulle udøve et van-

skeligt skøn ved fastsættelse af tidspunktet for modtagelsen af afgørelsen i udlan-

det. Bestyrelsen for AES foreslår i stedet, at der indføres en forlænget klagefrist på

eksempelvis 6 eller 13 uger regnet fra dateringen af afgørelsen for modtagere af

afgørelser formidlet med fysisk post til udlandet.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Af pkt. 3.1.3. i Justitsministeriets vejled-

ning om beregning af klagefrister fremgår den nærmere håndtering og en række

øvrige forhold, som en myndighed, der sender et fysisk brev til udlandet skal iagt-

tage ved beregningen af begyndelsestidspunktet for klagefrister. I forlængelse heraf

fremgår det, at myndigheden må foretage et konkret skøn over, hvornår en afgørel-

se kan anses for at være kommet frem til en modtager i udlandet, herunder bl.a. ved

inddragelse af oplysninger om leveringstiden til en række lande uden for Danmark

fra Post Nords hjemmeside

under ”landefakta”.

På det sociale område gælder i øvrigt en fire ugers klagefrist over afgørelser, jf.

retssikkerhedsloven § 67, stk. 1, ligesom Ankestyrelsens eksisterende mulighed for

at dispensere fra arbejdsskadesikringslovens klagefrist, jf. arbejdsskadesikringslo-

vens § 44, stk. 3, vil blive opretholdt. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at

forslaget er i overensstemmelse med regeringens udmeldte principper om digitali-

seringsklar lovgivning, hvorefter der skal være sammenhæng på tværs af den of-

fentlige sektor og begreber skal ensrettes, ligesom der omfangsmæssigt er tale om

få sager. På den baggrund vurderer Beskæftigelsesministeriet ikke, at forslaget vil

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

medføre tung sagsbehandling. I den forbindelse finder Beskæftigelsesministeriet

ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indsætte nye klagefrister i loven.

3.4. Forholdet til produktansvarsloven, vedrørende lovens § 77

Bestyrelsen for AES, DLF, Danske Advokater, Elmer Advokater, Dansk Metal,

FH, 3F, FOA, F&P, IDA og KL har rejst en række problemstillinger i forhold til

forslaget. Det anføres blandt andet, at forslaget vil få omfattende negative konse-

kvenser for de tilskadekomne, herunder at forslaget generelt vil forlænge sagsbe-

handlingstiden. Implementeringen af produktansvarsreglerne bør derfor analyseres

nærmere med henblik på en mulig anden implementering. Flere af høringsparterne

peger i den forbindelse på muligheden for, at implementeringen sker i form af en

regresbestemmelse.

Danske Regioner og Sedgwick Leif Hansen A/S bemærker, at den foreslåede mo-

del ikke bør begrænses til sager, hvor der er et produktansvar, men udvides til at

omfatte alle sager, hvor der er en ansvarlig skadevolder.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

På baggrund af høringssvarene har Beskæf-

tigelsesministeriet ladet forslaget udgå af dette lovforslag. Beskæftigelsesministeri-

et vurderer således, at der er behov for en nærmere overvejelse og analyse af muli-

ge løsninger.

3.5. Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansie-

ringsmodel

Bestyrelsen for AES og F&P er overordnet positive over for forslaget, idet de dog

foreslår flere tydeliggørelser af forslaget. Bestyrelsen for AES bemærker, at det er

væsentligt, at efterbetaling skal kunne opkræves direkte hos selskaberne og ikke

indeholdes i taksterne for sagsbehandlingen, men at tilgodehavender for forsik-

ringsselskaberne omvendt bør kunne modregnes i den efterfølgende acontoop-

krævning. Bestyrelsen for AES vurderer derudover, at forslaget om acontoopkræv-

ning og efterfølgende regulering af udlagte erstatninger mv. vil medføre yderligere

administration for AES, da der modsat i dag vil skulle ske en efterregulering af de

opkrævede beløb fra de enkelte forsikringsselskaber.

F&P foreslår, at også agenturer bliver en del af finansieringsmodellen, og anfører,

at der er behov for, at opkrævningen adskiller udgifter efter henholdsvis § 48 og §

54 samt en tydeliggørelse af grundlaget for beregningen af taksterne efter § 48,

herunder hvilke udgifter der indgår i beregningen efter § 48, stk. 6, 2. pkt. F&P

foreslår yderligere, at der i fastsættelsen af opkrævninger af en vis størrelse bør

være aktuarbistand, ligesom at der skal foretages ekstern revision af acontoop-

krævningerne, efterreguleringen og brugen af de aktiver, som AES modtager fra et

konkursbo. F&P bemærker endelig, at de modtagne acontobeløb skal forvaltes

betryggende på samme vis som modtagne aktiver fra et konkursbo.

Bestyrelsen for AES forudsætter, at det fortsat er bestyrelsen, der indstiller takster-

ne til ministeren, og noterer sig, at resten af principperne for den eksisterende

takstmodel er uændret.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL vurderer, at konsekvenserne af fremrykningen af takstbetalingen mv. kun er

belyst i forhold til forsikringsselskaber, men ikke for selvforsikrede enheder, hvor-

ved der tegnes et ufuldstændigt billede af forslagets samlede økonomiske konse-

kvenser. Danske Regioner vurderer, at forslaget vil have en negativ påvirkning på

regionernes likviditet i det første år, herunder er Danske Regioner bekymret for, at

AES vil fastsætte en for høj acontoopkrævning.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

I forhold til forslagets økonomiske konse-

kvenser bemærker Beskæftigelsesministeriet, at forslaget ikke ændrer på indholdet

af betalingen og udgifterne for forsikringsselskaber, selvforsikrede og AES. For-

slaget ændrer således ikke på udgiftens størrelse. Takstbetalingen indebærer alene

en tidsmæssig fremrykning i samme regnskabsår. For så vidt angår AES’ udlagte

beløb til erstatninger mv., vil forslaget alene kunne påvirke kommuner og regioner,

der har valgt at tegne arbejdsskadeforsikring hos et forsikringsselskab, da selvfor-

sikrede enheder ikke betaler for AES’ udlæg til erstatninger mv. I relation til Dan-

ske Regioners bekymring for, om AES vil fastsætte en for høj acontoopkrævning,

kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at efter lovforslaget er AES forpligtet til at

fastsætte acontoopkrævningen ud fra et realistisk skøn, herunder bl.a. baseret på

erfaringer fra tidligere års anmeldelser fra de enkelte forsikringsselskaber og AES.

Beskæftigelsesministeriet forventer, at den nærmere implementering af finansie-

ringsmodellen vil blive udmøntet i en ny bekendtgørelse. Beskæftigelsesministeriet

vil på baggrund af høringssvarene præcisere i lovforslaget, hvem der skal betale til

acontoopkrævningen, idet det samtidig præciseres, at forslaget ikke ændrer på,

hvad der indgår i opkrævningen.

For så vidt angår bestyrelsen for

AES’

bemærkning om yderligere administration

for AES i forhold til efterregulering af de opkrævede beløb til erstatning mv., be-

mærker Beskæftigelsesministeriet, at forslaget om omlægning af finansieringsmo-

dellen til forskudsvis acontoopkrævning sker med henblik på at forbedre AES’s

løbende likviditetsmæssige situation og vurderes at være nødvendigt, herunder på

baggrund af erfaringerne efter Alpha Insurances konkurs i 2018. Efterregulering er

i den forbindelse en forudsætning for modellen.

3.6. Præcisering af AES’ rettigheder og pligter ved overtagelse af

en bestand af arbejdsulykkesforsikringer efter lovens § 54.

Bestyrelsen for AES, F&P og KL har foreslået, at opgaven med at håndtere ar-

bejdsulykkesforsikringspolicer efter, at et forsikringsselskab mister retten til at

udbyde denne type forsikringer, fx ved konkurs, overføres til Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Beskæftigelsesministeriet deler vurderingen

af, at det er hensigtsmæssigt at undersøge, hvorvidt administrationen af arbejds-

ulykkespolicer kan overføres til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, når

et forsikringsselskab mister retten til at udbyde arbejdsulykkesforsikringer, fx som

følge af et forsikringsselskabs konkurs. Beskæftigelsesministeriet vurderer samti-

dig, at der er et akut behov for at præcisere AES’ og forsikringsselskabernes ret-

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tigheder og pligter i forbindelse med fx et forsikringsselskabs konkurs. Beskæfti-

gelsesministeriet fastholder derfor den foreslåede præcisering af lovens § 54.

Forvaltning af og tilbageførsel af aktiver fra det ophørende forsikringsselskab

F&P har anført, at genforsikringsaftaler udgør en betydelig andel af konkursboet,

og at det derfor er afgørende, at det tydeliggøres i bemærkningerne, at den foreslå-

ede § 54, stk. 4,

og brugen af ordet ”forvalter” betyder, at AES også skal vedlige-

holde genforsikringskontrakterne.

F&P har i forhold til den foreslåede model om tilbageførsel af aktiver til de forsik-

ringsselskaber, som har afholdt udgifterne til erstatninger mv., tilkendegivet at

forsikringsbranchen ønsker, at tilbageførslen af aktiver sker på en sådan måde, at

de aktiver, der skal fordeles blandt forsikringsselskaberne fortrinsvist anvendes til

at dække de udgifter, der er afholdt i det tidligste år (år 1) efter bestandens overta-

gelse. Hermed vil de forsikringsselskaber, der har afholdt udgifterne, modtage be-

løb, der forholdsvist svarer til den udgift, som de pågældende forsikringsselskaber

har afholdt det år. Eventuelle overskydende midler kan herefter anvendes på tilsva-

rende vis til at dække udgifter afholdt året efter og i de efterfølgende år.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at den

model, som F&P har foreslået for at tilbageføre afholdte udgifter til forsikringssel-

skaberne, er i overensstemmelse med den nuværende § 54, stk. 2, i arbejdsskade-

sikringsloven, hvorefter beløbene skal tilbageføres for hvert kalenderår. Det er

samtidig forsikringsbranchen, som afholder alle udgifter til erstatninger mv. i for-

bindelse med, at et forsikringsselskab mister retten til at udbyde arbejdsulykkesfor-

sikringer. Beskæftigelsesministeriet tillægger derfor forsikringsbranchens ønske til

tilbagebetalingsmodel stor vægt. Lovforslaget er derfor tilrettet og præciseret i

overensstemmelse med den af F&P foreslåede model for tilbageførsel af aktiver til

de enkelte forsikringsselskaber. Lovforslaget er derudover præciseret for så vidt

angår vedligeholdelse af genforsikringskontrakter.

Øvrige bemærkninger:

Sedgwick Leif Hansen A/S vil gerne have uddybet, hvorfor det kun skal være sel-

skaber, som har tilladelse til at udbyde arbejdsskadeforsikringer, der skal have

monopol på at kunne byde ind med administration af sager, når et forsikringssel-

skab går konkurs.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Baggrunden for at begrænse muligheden

for at overlade administrationen til forsikringsselskaber, som har tilladelse til at

udbyde arbejdsskadeforsikringer, er foruden, at de besidder den fornødne kompe-

tence til at varetage opgaven, at der vil være tale om en af de aktører, som direkte

medvirker til finansieringen af udgifterne efter § 54, og som dermed vil have en

særlig interesse i at varetage opgaven optimalt. Beskæftigelsesministeriet vil ikke

afvise, at andre aktører på markedet har samme kompetencer til at varetage opga-

ven, men finder ud fra ovennævnte vurdering ikke grundlag for at ændre lovforsla-

get på dette punkt.

Bestyrelsen for AES og F&P er i øvrigt kommet med en række bemærkninger og

spørgsmål vedrørende bestemmelsen i § 54 af mere teknisk karakter.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Bemærkningerne og spørgsmålene fra be-

styrelsen for AES og F&P giver efter Beskæftigelsesministeriets vurdering ikke

anledning til ændringer i lovforslaget, men Beskæftigelsesministeriet vil gå i dialog

med AES og F&P med henblik på at afklare bemærkningerne.

3.7. Øvrige bestemmelser

3.7.1. Fastsættelse af takster for lægeerklæringer

Bestyrelsen for AES og DA er uenige i, at det vil være en administrativ lettelse, at

AES skal forhandle takster for lægeerklæringer med Lægeforeningen. Bestyrelsen

for AES og DA finder konstruktionen uhensigtsmæssig, da AES er afhængig af

lægeerklæringerne og derfor vil være nødt til at acceptere Lægeforeningens takster,

hvorfor beskæftigelsesministeren fortsat bør fastsætte taksterne.

F&P ønsker at blive part i forhandlingen af taksterne for lægeerklæringerne, da

arbejdsskadeforsikringsselskaberne betaler for disse. F&P bemærker derudover, at

det bør præciseres i bemærkningerne, at speciallægeerklæringer er undtaget.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Det bemærkes, at lovforslaget beskriver

gældende praksis fsva., at taksterne fastsættes på baggrund af indgåede aftaler

mellem henholdsvis AES (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) og Lægeforeningen for

så vidt angår attester og Lægeforeningen og Moderniseringsstyrelsen for så vidt

angår taksten for anmeldelse af erhvervssygdomme og supplement for anmeldelse

af høreskader. Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse har denne praksis og

disse aftaler fungeret tilfredsstillende i en lang årrække.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i øvrigt, at Beskæftigelsesministeriet har ladet

dette forslag udgå af lovforslaget på baggrund af Justitsministeriets lovtekniske

bemærkninger.

3.7.2. Præcisering af refusionsadgang, vedrørende lovens § 29

F&P er ikke nødvendigvis enig i, at den foreslåede bestemmelse er en kodificering

af praksis. F&P anfører, at § 17 a er en opgørelsesbestemmelse, som har til formål

at tage højde for ydelser fra det offentlige. Endvidere er F&P usikker på, om ydel-

ser efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik også bør nævnes i bestemmelse.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Det er korrekt som anført af F&P, at § 17 a

er en opgørelsesbestemmelse med hensyn til vurderingen af tabet af erhvervsevne.

I denne vurdering indgår lønnen i fleksjobbet og tilskuddet fra kommunen, herun-

der visse sociale ydelser. Bestemmelsen i § 29, stk. 1, regulerer samspillet mellem

sociale ydelser efter lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik og erstat-

ningen efter § 17 a, når den er beregnet på baggrund af tabet af erhvervsevne. Be-

stemmelsen indebærer, at kommunen og Udbetaling Danmark kan få refunderet det

beløb til forsørgelse, der er betalt for en periode, hvor tilskadekomne efterfølgende

får tilkendt en erstatning efter § 17 a, der ville have medført reduktion af den socia-

le ydelse, hvis erstatningen efter § 17 a var indgået i beregningen af den sociale

ydelse. § 29, stk. 1, sikrer således, at tilskadekomne ikke får dobbeltkompensation.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Eventuelle ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik giver efter gældende

regler ikke grundlag for refusionskrav fra kommunerne eller Udbetaling Danmark.

Forslaget ændrer ikke på dette.

Forslaget indebærer, at der skabes eksplicit lovhjemmel til, at kommunerne og

Udbetaling Danmark i overensstemmelse med hidtidig praksis har ret til refusion i

erstatning for tab af erhvervsevne, der er fastsat efter § 17 a i lighed med retten til

refusion i erstatning for tab af erhvervsevne, der er fastsat efter § 17.

3.7.3. Ændring af udbetalingsfrist

Bestyrelsen for AES vurderer, at den foreslåede ændring vil medføre en admini-

strativ lettelse for AES i de sager, hvor AES på vegne af staten udbetaler beløb til

de tilskadekomne.

3F mener, at forslaget om forlængelse af udbetalingsfristen vil forringe de skade-

lidtes likviditetsmæssige situation på bekostning af forsikringsselskabernes interes-

ser.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er

uhensigtsmæssigt, at klagefristens udløb og udbetalingspligtens indtræden efter

gældende lovgivning er sammenfaldende. Det skyldes, at klager fra arbejdsgivere

og selvforsikrede statsinstitutioner har opsættende virkning i forhold til udbetaling

af erstatning, og at det sammenfaldende tidspunkt for udbetaling og klagefristens

udløb derfor indebærer, at forsikringsselskaber m.v. enten skal løbe en risiko for at

foretage en fejludbetaling eller at skulle betale renter for forsinket udbetaling.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget vil være en administrativ lettelse

for AES. Forslaget hindrer ikke, at forsikringsselskaberne m.fl. kan udbetale erstat-

ning og godtgørelse helt eller delvist på et tidligere tidspunkt, når forsikringssel-

skaberne eller AES ikke er tvivl om tilskadekomnes eller efterladtes ret til erstat-

ning.

Forslaget bygger således på en afvejning mellem hensynet til, at tilskadekomne

hurtigt får udbetalt sin erstatning og hensynet til at minimere risikoen for fejludbe-

taling.

3.7.5. Fastsættelse af sats for fri kost og logi

FH bemærker, at lovforslaget forringer tilskadekomnes rettigheder, idet tilskade-

komne, der har modtaget kost og logi som en del af lønnen, vil få nedsat sin årsløn.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Forslaget er i overensstemmelse med rege-

ringens udmeldte principper om digitaliseringsklar lovgivning (sammenhæng på

tværs

–

ensartede begreber og genbrug af data), da satserne efter forslaget lægger

sig op ad Skatterådets satser for fri kost og logi, hvorefter AES ikke skal beregne

tilsvarende satser særskilt.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Derudover bemærker Beskæftigelsesministeriet, at forslaget kun vil medføre en

minimal reduktion i erstatningen for tab af erhvervsevne. Det bemærkes, at fri kost

og logi anslås at indgå i under én pct. af alle årslønsberegninger.

3.7.6. Præcisering af udgifter til sagsoplysning

Bestyrelsen for AES vurderer, at forslaget vil forenkle sagsbehandlingen i AES.

F&P ønsker afklaring af, om forslaget indebærer, at arbejdsskadeforsikringsselska-

berne fremover vil afholde udgifterne til lægeregninger som en del af acontoop-

krævningen, og at AES således betaler regningerne. F&P foreslår derudover, at det

præciseres i bekendtgørelses- eller vejledningsform, at selskaberne betaler alle

nødvendige

udgifter til sagsoplysninger.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Forslaget er alene en præcisering af praksis,

herunder forudsætter Beskæftigelsesministeriet, at der i overensstemmelse med

almindelige forvaltningsretlige principper, persondatabeskyttelsesreglerne mv. kun

indhentes nødvendige sagsoplysninger.

3.7.7. Fastsættelse af rente for AES’ udlagte beløb

F&P har i sit høringssvar bemærket, at det ikke længere er Nationalbanken, der

fastsætter dag til dagpengemarkedsrenten, som er omtalt i arbejdsskadesikringslo-

vens § 60.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

På baggrund af bemærkningen fra F&P

justerer Beskæftigelsesministeriet lovens § 60, stk. 1, så beskæftigelsesministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fastsættelsen af den årlige rente til

forrentning af AES’ udlagte beløb,

herunder hvordan den skal beregnes og offent-

liggøres.

4. Ikrafttrædelsestidspunkt

Bestyrelsen for AES vurderer, at flere af de foreslåede ændringer kræver mindst

seks måneders implementeringstid og opfordrer til, at lovforslaget tidligst træder i

kraft 1. januar 2020. AES bemærker dog, at de finansieringsmæssige ændringer

(forslagets § 4, stk. 5, 6 og 7) umiddelbart kan træde i kraft som beskrevet i lov-

forslaget. DA og Lederne henviser til samme problemstilling og peger på, at løs-

ningen eventuelt kan være forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de forskellige

elementer i loven.

FH finder det betænkeligt at lade forslagene vedrørende § 1, nr. 5 (kost og logi), nr.

6 (rentereglerne) og nr. 15 (klagefristerne) gælde for allerede anmeldte skader,

hvorfor forslagene som minimum alene bør finde anvendelse for skader anmeldt

den 1. juli 2019 eller senere.

Beskæftigelsesministeriets kommentar:

Beskæftigelsesministeriet har udskudt for-

slagets generelle ikrafttrædelsestidspunkt til 1. januar 2020. Det skyldes hensynet

til en hensigtsmæssig implementering af bestemmelserne i lovforslaget, herunder

det nye ulykkesbegreb og de administrative omlægninger.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Endvidere har Beskæftigelsesministeriet ændret virkningstidspunktet for forslaget i

§ 1, nr. 5, (kost og logi) således at denne ændring kun anvendes i nye sager. Det vil

sige sager om ulykker, der indtræder 1. januar 2020 eller senere og sager om er-

hvervssygdomme, der anmeldes 1. januar 2020 eller senere. Dette skyldes, at æn-

dringen indebærer ændringer i rettighederne og forpligtelserne for sagens parter.

Beskæftigelsesministeriet har ændret lovforslaget i overensstemmelse FH’s be-

mærkninger vedrørende § 1, nr. 6 (rentereglerne) og nr. 15 (klagefristerne). Be-

skæftigelsesministeriet har samtidig tilføjet i lovbemærkningerne, at Ankestyrelsen

ved vurderingen af, om der er grundlag for at dispensere fra klagefristen, skal være

særligt opmærksom på, om nedsættelsen af klagefristen kan være årsag til at der er

klaget for sent i de sager, der er omfattet af ændringen.

Herudover har Beskæftigelsesministeriet på baggrund af Justitsministeriets lovtek-

niske bemærkninger ændret virkningstidspunktet for præciseringen af AES’ ret-

tigheder og pligter ved overtagelse af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer efter

§ 54, således at bestemmelsen får virkning fra 1. juli 2019. .

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt 1. juli 2019 opretholdes for så vidt angår de

elementer i forslaget, der vedrører AES' nye finansieringsmodel. Dette skyldes, at

disse elementer er væsentlige forudsætninger for AES’ økonomi og administration

i 2019.