L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 211 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 211

Folketinget 2018-19

Fremsat den 27. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende

institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område

(En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet

m.v.)

§1

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.

216 af 27. februar 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 285 af

29. marts 2017, § 8 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og §

17 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 6

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psy‐

kisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et

krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller

at personskaden er blevet behandlet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 9, stk. 3,

udgår »1 medlem efter indstilling fra Funkti‐

onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,«, og »2 med‐

lemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Dan‐

mark« ændres til: »3 medlemmer efter indstilling fra Fagbe‐

vægelsens Hovedorganisation«.

§ 16, stk. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse

af, om en anmeldt skade er omfattet af loven, er:

1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er

omfattet af loven.

2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der

behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af loven.

3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der be‐

handles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er omfattet

af loven.

Stk. 2.

Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings af‐

gørelse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter loven,

jf. § 11, nr. 1–3, er 1 år. Fristen er dog 2 år for sager omfat‐

tet af § 7, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Fristerne i stk. 1 og 2 regnes fra den dag, hvor Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen.

Stk. 4.

Fristerne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om efterladte

har ret til ydelser efter loven, jf. § 11, nr. 4–6, når arbejds‐

skaden har medført døden. Fristerne regnes fra den dag,

hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget an‐

meldelsen af dødsfaldet.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter sa‐

gens parter, når afgørelserne ikke kan træffes inden for de

frister, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4. Underretningen skal in‐

deholde en begrundelse om, hvorfor fristerne ikke kan over‐

holdes og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truf‐

fet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 24, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »SKAT« til: »told- og skatte‐

forvaltningen«.

§ 24, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»Satserne for værdien af kost og logi for personer, der

har ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der fast‐

sættes af Skatterådet i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3,

nr. 2, for det pågældende år.«

§ 26, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »4 uger« til: »5 uger«, og »4-

ugers-fristen« ændres til: »5-ugers-fristen«.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 17« til: »§§ 17 og 17 a«.

§ 31, stk. 1

ændres »arbejdsskade« til: »arbejds‐

ulykke«, og »skadens« ændres til: »ulykkens«.

BE007965

Beskæftigelsesmin.,

Arbejdstilsynet, j.nr. 20185000005

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 31, stk. 2,

ændres »skaden« til: »ulykken«.

10.

§ 35, stk. 7,

affattes således:

»Stk. 7.

Forsikringsselskabet afholder alle udgifter til

sagsoplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager vedrø‐

rende erhvervssygdomme. Udgifterne i 1. og 2. pkt. vedrører

blandt andet udgifter til lægeerklæringer, herunder special‐

lægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser

og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisi‐

onsopgørelser og til oversættelser.«

11.

§ 36, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »de i § 44, stk. 2, fastsatte

frister« til: »den frist, der er fastsat i § 44, stk. 2«.

12.

§ 36, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »klagefristerne« til: »klage‐

fristen«.

13.

§ 37 a

affattes således:

»Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankesty‐

relsen indhenter oplysninger efter § 37, skal Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skriftligt orientere

tilskadekomne eller efterladte, om hvilke typer af oplysnin‐

ger det kan blive nødvendigt at indhente. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal samtidig give til‐

skadekomne eller efterladte en frist til eventuelt at gøre ind‐

sigelse mod dette og orientere tilskadekomne eller efterladte

om de mulige processuelle skadevirkninger heraf.«

14.

§ 39

ophæves.

15.

§ 44, stk. 2, 2.

3. pkt.,

ophæves.

16.

§ 44, stk. 3,

ændres »klagefristerne« til: »klagefristen«.

17.

§ 44, stk. 7,

indsættes som

3. pkt.:

»Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

tage stilling til faktiske og retlige såvel som skønsmæssige

elementer i afgørelsen.«

18.

§ 46

ændres »og § 52« til: »§§ 52 og 54«.

19.

§ 48, stk. 6, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf.

1. pkt., betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finan‐

siering af udgiften efter 2. pkt. opkræves aconto primo det

år, hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringsselskaber,

som driver arbejdsulykkesforsikring, med efterfølgende re‐

gulering i det efterfølgende år.«

3.-6. pkt. bliver herefter 4.-7. pkt.

20.

§ 48, stk. 6, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., indsættes efter

»fordeling«: », acontobetalingen og den efterfølgende regu‐

lering«.

21.

§ 52, stk. 4,

ændres »§ 48, stk. 6, 2. og 3. pkt.« til: »§

48, stk. 6, 2.-4. pkt.«

22.

§ 54

affattes således:

»§ 54.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager et

forsikringsselskabs bestand af arbejdsulykkesforsikringer,

som er omfattet af denne lov, når Finanstilsynet tilbagekal‐

der forsikringsselskabets tilladelse til at drive arbejdsulyk‐

kesforsikring efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksom‐

hed.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i alle

det i stk. 1 nævnte forsikringsselskabs rettigheder og for‐

pligtelser vedrørende forsikringstagerne og de forsikrede ar‐

bejdstagere i bestanden af arbejdsulykkesforsikringer, som

er omfattet af denne lov, og dækker alle udækkede erstat‐

ningskrav vedrørende skader, der er sket før Finanstilsynets

tilbagekaldelse af tilladelsen, jf. stk. 1, og som sker indtil 4

uger efter, at forsikringsselskabet, likvidator eller kurator

har orienteret forsikringstagerne om, at forsikringsselskabet

ikke længere har tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsik‐

ring.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de

forpligtelser, som det i stk. 1 nævnte forsikringsselskab har

efter arbejdsskadesikringsloven for så vidt angår behandling

af konkrete skadesager, herunder behandling af anmeldelser

og stillingtagen til spørgsmål efter lovens § 15 og betaling

for udgifter efter lovens § 11, § 35, stk. 7, og §§ 38 og 59.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan overlade den be‐

handling, der er nævnt i 1. pkt., til et forsikringsselskab, der

har tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesforsikring.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansierer ud‐

gifterne, der følger af overtagelsen af arbejdsulykkespolicer

efter stk. 1, af aktiver, herunder tilgodehavender fra genfor‐

sikringsaftaler, der overføres fra det i stk. 1 nævnte forsik‐

ringsselskab eller fra boet efter dette selskab. Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring forvalter de modtagne aktiver efter de

principper, som følger af § 158 i lov om finansiel virksom‐

hed. I det omfang forsikringsselskaberne har finansieret ud‐

gifter efter stk. 5, fordeles aktiverne til de enkelte selskaber i

overensstemmelse med selskabernes bidrag til finansierin‐

gen. Dækker aktiverne ikke den fulde udgift, bliver aktiver‐

ne fordelt forholdsmæssigt år for år, således at de udgifter,

der er afholdt i det tidligste år efter bestandens overtagelse,

dækkes først, indtil alle midlerne er fordelt.

Stk. 5.

Er der ikke overført aktiver eller er der ikke over‐

ført tilstrækkelige aktiver fra det i stk. 1 nævnte forsikrings‐

selskab eller fra boet efter dette selskab på det tidspunkt,

hvor udgifterne efter stk. 4 skal afholdes, udlægger Arbejds‐

markedets Erhvervssikring udgifterne, indtil Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring modtager de fornødne aktiver fra for‐

sikringsselskabet. Udgifter afholdt af Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring efter 1. pkt. finansieres af alle forsikringssel‐

skaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, og efter forde‐

lingen i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.

Stk. 6.

Ved forsikringsselskabets konkurs anmelder Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring sit krav efter arbejdsskades‐

ikringsloven i konkursboet. Beløb, der indgår i boet fra dæk‐

ning ved genforsikring vedrørende bestanden af arbejds‐

ulykkesforsikringer, som er omfattet af denne lov, anvendes

forlods til dækning af krav fra Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har betalt er‐

statninger eller godtgørelser, som udløser betaling fra gen‐

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

forsikringsselskaber. Kravet viger dog for de fordringer, der

er nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94, i det omfang disse

fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler. Genfor‐

sikringskontrakter og registrerede aktiver, der udelukkende

eller overvejende vedrører forpligtelser nævnt i stk. 2, over‐

føres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forvaltes efter

stk. 4.«

23.

§ 56, stk. 4,

ændres »skattemyndigheder« til: »told- og

skatteforvaltningen«.

24.

§ 57, stk. 4,

ændres »§ 48, stk. 6, 4. og 5. pkt.« til: »§

48, stk. 6, 5. og 6. pkt.«

25.

§ 59, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »betalingen,«, og »og op‐

krævningen heraf« ændres til: », acontoopkrævning og efter‐

følgende regulering«.

26.

§ 60, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 52, stk. 1 og 5,«:

»§ 54, stk. 5,«.

27.

§ 60, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », der svarer til gennemsnit‐

tet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dagpengemar‐

kedsrente«.

28.

§ 60, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »beregning« til: »fastsættel‐

se«.

§2

I lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, jf. lov nr. 394 af 2. maj 2016, foretages

følgende ændringer:

§ 7, stk. 2, nr. 4,

affattes således:

»4) Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 4 med‐

lemmer.«

§ 7, stk. 2, nr. 5,

ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

§ 12, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte lån

til mellemfinansiering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐

ings økonomiske forpligtelser i forbindelse med varetagel‐

sen af opgaver efter § 2.«

§3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018,

som ændret ved § 61 i lov nr. 1705 af 27. december 2018 og

§ 14 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 52 a, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilsvarende gælder for afgørelser, der er truffet af Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring, når der ikke er tvivl om af‐

gørelsen.«

§ 52 a, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, stk.

2, 1. pkt., og stk. 3«.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk.

2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 19, 20 og 25, træder i kraft den 1. juli 2019

og har virkning fra den 1. januar 2019.

Stk. 3.

§ 1, nr. 22, træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 4.

§ 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager om ulyk‐

ker, der er indtrådt før den 1. januar 2020. For sådanne sager

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

§ 1, nr. 3, 5 og 14, finder ikke anvendelse i sager

om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2020, og i sager

om erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar

2020. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler an‐

vendelse.

Stk. 6.

§ 1, nr. 6 og 15, finder ikke anvendelse på Arbejds‐

markedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om arbejds‐

skader, der er truffet før den 1. januar 2020. For sådanne af‐

gørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7.

Opkrævning af beløb efter §§ 48, 52 og 54 i lov

om arbejdsskadesikring vedrørende 2019 sker fra den 1. juli

2019 efter § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt., som ændret ved § 1, nr.

19 og 20 i denne lov, og efter regler fastsat i medfør af § 48,

stk. 6. Opkrævning af takster for sagsbehandlingen vedrø‐

rende 2019, sker fra den 1. juli 2019 efter regler fastsat i

medfør af § 59, stk. 5, 1. pkt.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.1.

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1.

2.3.1.2.

2.3.2.

2.3.2.1.

2.3.2.2.

2.3.3.

2.3.3.1.

2.3.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker

Gældende ret

Bekæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Mulighed for selvstændig afgørelse om anerkendelse

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forenklinger af ankesystemet på arbejdsskadeområdet

Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere skønsmæssige afgørelser

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indførelse af administrative afgørelser i Ankestyrelsen

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ensretning af ankefrister uanset opholdssted

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansieringsmodel

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Præcisering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings rettigheder og pligter ved overtagelse af en bestand af

arbejdsulykkesforsikringer efter § 54

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Øvrige bestemmelser

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

I starten af marts 2017 besluttede regeringen at nedsætte et

ekspertudvalg om arbejdsmiljø, der har haft til opgave at

gentænke indsatsen på arbejdsmiljøområdet. Ekspertudval‐

get skulle blandt andet kortlægge de alvorligste udfordringer

med arbejdsmiljøet og undersøge effekterne af virkemidler‐

ne. Herudover skulle udvalget se på arbejdsmiljøsystemets

organisering og belyse de væsentligste udfordringer med at

efterleve lovgivningen.

Regeringen finder, at det er afgørende, at den samlede ar‐

bejdsmiljøindsats bliver styrket, så indsatsen bygger på sam‐

menhæng og koordinering. Det skal skabe et samlet fagligt

afsæt for indsatsen i relation til det forebyggende arbejds‐

miljøarbejde og opfølgningen på arbejdsskader, som bl.a. in‐

debærer, at der skal sættes yderligere fokus på at udnytte og

anvende viden og erfaringer om arbejdsskader i arbejdsmil‐

jøindsatsen – både i forhold til konkrete virksomheder og

som grundlag for udvikling af effektive virkemidler i den

samlede arbejdsmiljøindsats.

Med afsæt i Ekspertudvalget om Arbejdsmiljøs anbefalinger

er de politiske forhandlinger om en ny arbejdsmiljøindsats i

gang. Regeringen mener derfor, at det er hensigtsmæssigt at

afvente disse forhandlinger på arbejdsmiljøområdet, inden

der sættes større reformændringer af arbejdsskadesystemet i

gang. Det skal sikre koordinerede og sammenhængende ind‐

satser.

I det perspektiv vil regeringen med dette lovforslag tage det

første skridt til et mere nutidigt arbejdsskadesystem. Lovfor‐

slaget gennemfører nødvendige forenklinger og opdaterin‐

ger af arbejdsskadesikringsloven, hvor reglerne er utidssva‐

rende, eller hvor praksis har udviklet sig imod lovens inten‐

tion. Lovforslaget bidrager samtidig til et smidigere system,

hvor håndtering af sagerne er i bedre overensstemmelse med

den virkelighed, som kendetegner arbejdsmarkedet og sam‐

fundet i dag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgs‐

målet ved arbejdsulykker

2.1.1. Gældende ret

Det nuværende ulykkesbegreb blev indsat i lovens § 6 ved

lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Formå‐

let med det nuværende ulykkesbegreb var blandt andet en

forenkling, da det i lovens forarbejder, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 6576, blev præciseret, at der ligesom

efter gældende praksis stilles beskedne lægelige krav til en

1. Indledning

Arbejdsskadesikringsloven er ikke grundlæggende blevet

ændret siden 2003. Regeringen finder det derfor nødvendigt

at opdatere og forenkle en række bestemmelser i arbejdsska‐

desikringsloven, som er utidssvarende, eller hvor praksis har

udviklet sig imod lovens intention. Lovforslaget er et første

skridt på vejen mod et mere nutidigt arbejdsskadesystem,

uden at rettigheder og pligter forringes for arbejdsskadesa‐

gens parter.

Det har stor betydning for tilskadekomne, at skader, der er

sket på arbejde og skyldes arbejdet, bliver anerkendt. Rege‐

ringen tilstræber derfor at øge muligheden for, at alle men‐

nesker, der er udsat for en ulykke på grund af arbejdet, skal

kunne få anerkendt skaden som en arbejdsulykke. Det inde‐

bærer, at også forbigående skader skal kunne anerkendes.

Det vil fortsat være et krav, at ulykken er sket på arbejdet og

skyldes arbejdets forhold, ligesom der skal være medicinsk

årsagssammenhæng mellem arbejdsulykken og skaden. Det

er i overensstemmelse med lovens intention og vil også un‐

derstøtte en smidigere og hurtigere sagsbehandling hos ar‐

bejdsskademyndighederne.

Derudover foreslås en række primært tekniske ændringer,

som har til formål at understøtte forenklet sagsbehandling

hos arbejdsskademyndighederne, og øvrige forslag som op‐

daterer arbejdsskadesystemet. Det drejer sig for eksempel

om at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmel til at

genvurdere den skønsmæssige del af en afgørelse i forbin‐

delse med en anke. Det indebærer, at tilskadekomne, hvor

der er truffet en afgørelse på baggrund af et fejlbehæftet

skøn, undgår at skulle igennem et langt ankeforløb.

Lovforslaget kræver ændringer i lov om arbejdsskadesikring

(arbejdsskadesikringsloven), lov om den selvejende institu‐

tion Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt lov om retssik‐

kerhed og administration på det sociale område.

1.1. Baggrund

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker et

nyt og mere moderne arbejdsskadesystem. Formålet er at

skabe et tidssvarende system, hvor opfølgningen på arbejds‐

skader sker i overensstemmelse med principperne om at

fastholde flest mulige på arbejdsmarkedet, som er grundlæg‐

gende for beskæftigelsespolitikken i øvrigt.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

anmeldt skade, samt at forbigående smerter, psykiske symp‐

tomer med videre vil opfylde denne betingelse. Det nuvæ‐

rende ulykkesbegreb var endvidere en udvidelse af det tidli‐

gere ulykkesbegreb fra før 2004, da det tidligere ulykkesbe‐

greb havde givet anledning til kritik, idet ulykker, der efter

en almindelig opfattelse var ulykker, ikke var omfattet af

ulykkesbegrebet. Det nuværende ulykkesbegreb skulle sam‐

le og tillige omfatte alle skader, der var omfattet af det tidli‐

gere ulykkesbegreb samt to yderligere skadebegreber; kort‐

varig skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed og plud‐

selige løfteskader. Det nuværende ulykkesbegreb skulle

endvidere give mulighed for at anerkende visse skader, der

ikke kunne anerkendes efter den tidligere praksis. Samtidig

blev det slået fast, at der fortsat skulle foretages en bevis‐

mæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger samt en

juridisk/lægelig vurdering af, om der kan antages at være år‐

sagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og

personskaden, herunder om hændelsen eller påvirkningen er

egnet til at forårsage den pågældende personskade.

Det var således klart lovgivers intention, at der skulle stilles

beskedne krav til vurderingen af, om der forelå en arbejds‐

ulykke, hvis der kunne påvises en årsagssammenhæng mel‐

lem hændelsen eller påvirkningen og skaden.

Højesteret fastslog i en dom af 8. november 2013 (offentlig‐

gjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 452 H), at ulyk‐

kesbegrebet skal ses i sammenhæng med de erstatningsfor‐

mer, som tilskadekomne har ret til efter arbejdsskadesi‐

kringsloven. Af dommen fremgår blandt andet, at ulykkes‐

begrebet skal ses i lyset af de ydelser, der kan gives efter ar‐

bejdsskadesikringsloven. Det medfører, at forbigående

smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig

selv, normalt ikke vil kunne anses for en personskade. Dom‐

men har dermed medført en opstramning i forhold til tidlige‐

re praksis, hvor også forbigående smerter i overensstemmel‐

se med intentionerne i lovændringen i 2003 kunne anerken‐

des, typisk uden at udløse ret til erstatning eller godtgørelse.

Ankestyrelsen har efterfølgende fortolket rækkevidden af

dommen i en række principafgørelser. Praksis er derfor nu,

at hvis en ulykke på arbejdet medfører mindre, forbigående

skader, kan ulykken kun anerkendes som arbejdsskade, hvis

tilskadekomne kan godtgøre, at følgerne kræver behandling

for at forsvinde eller mindskes. Det afgørende er i den for‐

bindelse, om behandlingen ud fra en lægelig vurdering er re‐

levant og helbredende for den type skade, der er sket.

Det fremgår således af Ankestyrelsens principafgørelse PA

32-17, at der normalt ikke vil være tale om en arbejdsskade i

lovens forstand, hvis skaden uanset behandling vil gå over

af sig selv. Ved vurderingen af, om personskadebegrebet er

opfyldt, skal behandlinger, der er givet efter en skade, være

relevant og helbredende, og behandlingen skal være lægeligt

begrundet som behandling for den type skade, der er sket.

Det er ikke afgørende for vurderingen, om den tilskadekom‐

ne har fået behandlinger eller ej, ligesom det heller ikke er

en betingelse, at skaden skal berettige til ydelser efter loven

– som for eksempel behandlingsudgifter – for, at skaden kan

anerkendes. Det centrale er derimod, om tilstanden, uanset

om der er tale om større eller mindre gener/smerter, går i sig

selv igen uanset behandling, inden for den tidshorisont, den

type skade typisk vil have. Hvis en behandling hverken er

relevant eller har helbredende effekt for skadens følger, vil

behandlingen ikke i sig selv kunne føre til, at personskade‐

begrebet er opfyldt. En stivkrampevaccination er ikke en be‐

handling af en skade, men gives for at forebygge fremtidige

infektioner.

Højesteret har i en dom fra 9. november 2016 (offentliggjort

i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 531H) yderligere for‐

tolket ulykkesbegrebet efter arbejdsskadesikringsloven. I

dommen fandt Højesteret, at tilskadekomne var blevet påført

rygsmerter ved den anmeldte ulykke. Højesteret fandt på

baggrund af de lægelige oplysninger ikke, at ulykken var år‐

sag til tilskadekomnes vedvarende rygsmerter, og at de aku‐

tte rygsmerter, der var en følge af ulykken, ville gå over af

sig selv uden behandling. Der var dermed ikke tale om en

arbejdsulykke, uanset tilskadekomne blandt andet havde

modtaget medicinsk behandling, og at en del af denne be‐

handling kunne have vedrørt de akutte rygsmerter, idet disse

måtte forventes at gå over af sig selv uanset behandlingen.

Dommen lægger sig således op ad den praksis, som udsprin‐

ger af højesteretsdommen af 8. november 2013.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Siden det nuværende ulykkesbegreb blev indsat i loven i

2003, er der sket en grundlæggende ændring af fortolknin‐

gen af ulykkesbegrebet. Dette er sket på baggrund af Høje‐

sterets domme i 2013 og 2016 samt principafgørelser fra

Ankestyrelsen. Fortolkningen har medført en nedgang i an‐

erkendelsesprocenten for arbejdsulykker fra ca. 76 pct. i

2013 til lidt under 60 pct. i 2017. Endvidere har den nye for‐

ståelse af ulykkesbegrebet medført en forlængelse af sagsbe‐

handlingstiden for så vidt angår afklaring af anerkendelses‐

spørgsmålet, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i man‐

ge sager skal afvente den lægelige udredning, inden der kan

tages stilling til, om der er tale om forbigående eller varige

følger og dermed, om ulykken kan anerkendes eller skal af‐

vises.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at udviklingen i

fortolkningen af ulykkesbegrebet og den nyeste praksis på

området ikke længere afspejler de intentioner, et stort set

enigt Folketing havde, da det nuværende ulykkesbegreb blev

indført i 2003, og hvor ønsket var, at flere mennesker, som

kommer ud for en ulykke under udførelse af arbejde, får

ulykken anerkendt som en arbejdsskade.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

En genopretning af ulykkesbegrebet svarende til retstilstan‐

den inden Højesteretsdommen i 2013 vil indfri regeringens

ønske om, at flere mennesker, der er kommet til skade på ar‐

bejde, får anerkendt skaden som en arbejdsulykke, og at

spørgsmålet om anerkendelse generelt afgøres hurtigere end

i dag.

Det foreslås på denne baggrund, at det af loven eksplicit

kommer til at fremgå, at også forbigående personskader kan

anerkendes som arbejdsulykker, uanset om de kræver be‐

handling for at gå over, og uanset om der konkret er foreta‐

get en behandling af ulykkens følger.

En forbigående personskade vil for eksempel kunne være et

sår, en let forstuvning eller forstrækning, en hjernerystelse,

der går over af sig selv efter kort tid, eller en forbigående

belastningsreaktion/tilpasningsreaktion

udløst

pludselig opstået truende situation, uanset om disse hel‐

bredsmæssige forringelser kræver medicinsk behandling for

at gå over eller ej. Modsat vil for eksempel et mindre blåt

mærke, en overfladisk rift eller en forskrækkelse fortsat ikke

umiddelbart kunne anses for en skade. Det afgørende for

sondringen er, at de sidstnævnte følger ikke har nogen be‐

tydning for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgende hel‐

bredsmæssige tilstand. Grænsen vil gå ved følger af påvirk‐

ninger, som i almindelig opfattelse ikke vil blive anset for at

være en egentlig personskade, det vil sige, at der hverken er

fysiske eller psykiske følger, som på nogen måde midlerti‐

digt eller varigt påvirker den tilskadekomnes almentilstand

eller daglige livsførelse.

Det forudsættes, at der ved vurderingen af, om en hændelse

kan anerkendes som en arbejdsulykke i overensstemmelse

med gældende retspraksis fortsat skal lægges vægt på, om

hændelsen eller påvirkningen har medført en fysisk eller

psykisk skade af varig eller forbigående karakter, samt om

hændelsen eller påvirkningen er egnet til at medføre den an‐

meldte personskade hos den konkrete tilskadekomne. Prak‐

sis ift egnethed fastholdes således uændret. Skader, der er

opstået som følge af stik fra urene kanyler (stikskader), vil

uanset ovenstående kunne anerkendes, uanset om de ikke

umiddelbart har betydning for tilskadekomnes helbredsmæs‐

sige tilstand.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne

hertil.

2.2. Mulighed for selvstændig afgørelse om anerkendelse

2.2.1. Gældende ret

I dag træffes der som udgangspunkt alene én samlet afgørel‐

se i en sag. Afgørelsen angår derfor både anerkendelse af ar‐

bejdsskaden efter lovens §§ 6 og 7, behandlingsudgifter ef‐

ter § 15, varigt mén efter § 18 og tab af erhvervsevne efter §

17. For at kunne træffe en samlet, endelig afgørelse er det en

forudsætning, at tilskadekomnes helbredsmæssige og er‐

hvervsmæssige situation er endeligt afklaret. Dette indebæ‐

rer, at der først kan træffes afgørelse, når alle ovenstående

elementer er afklaret endeligt eller midlertidigt.

I situationer hvor den tilskadekomnes helbredsmæssige og/

eller erhvervsmæssige tilstand ikke er stationær og afklaret,

har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at træf‐

fe afgørelse om selve anerkendelsen i forbindelse med en af‐

gørelse om enten behandlingsudgifter eller varigt mén og/

eller træffe en samlet afgørelse, der fastsætter en midlertidig

erstatning for erhvervsevnetab. Det gælder for eksempel,

hvis tilskadekomne modtager sygedagpenge eller kontant‐

hjælp, men også hvis tilskadekomne overgår til et ressource‐

forløb eller tilkendes et midlertidigt fleksjob.

Fristen er et år for den samlede afgørelse om anerkendelse,

godtgørelse og erstatning efter lovens § 16. Dette gælder bå‐

de for anmeldte arbejdsulykker og anmeldte erhvervssyg‐

domme. Fristen på et år anses også som opfyldt, såfremt der

træffes en midlertidig afgørelse. For anmeldte erhvervssyg‐

domme der skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget,

er fristen dog to år.

Har arbejdsskaden medført døden, regnes fristen på et år fra

anmeldelsen af dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring skal træffe afgørelse om, hvorvidt de efter‐

ladte er berettigede til overgangsbeløb ved dødsfald efter §

19, erstatning for tab af forsørger efter §§ 20-22 og godtgø‐

relse til efterladte efter § 23.

Der er i lovens § 39 fastsat frister for Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikrings afgørelser af sager der ikke kan anerkendes

som arbejdsskader. For sager der behandles efter § 6 om

ulykker, skal afgørelsen træffes senest 3 måneder efter, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldel‐

sen. For sager der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om er‐

hvervssygdomme på fortegnelsen, er fristen seks måneder.

For sager om erhvervssygdomme, der behandles efter § 7,

stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, der skal forelægges Erhvervssyg‐

domsudvalget, gælder alene den i § 16, stk. 1, angivne frist

på to år.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Bestemmelsen om den samlede afgørelse blev indført som

en del af arbejdsskadereformen i 2003. Formålet var at ned‐

bringe den samlede sagsbehandlingstid for de anmeldte ar‐

bejdsskader. Den samlede afgørelse blev således indført ud

fra en betragtning om, at det ville medføre færre partshø‐

ringsfrister, ligesom det som udgangspunkt ikke længere var

nødvendigt at afvente udløbet af en klagefrist, inden sagen

kunne viderebehandles.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bestemmelsen har ikke haft den ønskede effekt i forhold til

at nedbringe sagsbehandlingstiden. I arbejdsskadesager hvor

tilskadekomnes helbredsmæssige eller erhvervsmæssige si‐

tuation først er afklaret på et relativt sent tidspunkt i sagsfor‐

løbet, venter tilskadekomne ofte alt for længe på at få en af‐

klaring af, om skaden overhovedet kan anerkendes som en

arbejdsbetinget arbejdsskade. Det skaber usikkerhed for

mange tilskadekomne, hvilket kan gøre det vanskeligt for

tilskadekomne at fokusere på helbredelse og tilbagevenden

til arbejdsmarkedet fremfor selve arbejdsskadesagen.

I kombination med fortolkningen af ulykkesbegrebet efter

Højesteretsdommen fra 2013 og Ankestyrelsens efterfølgen‐

de principafgørelser har praksis desuden udviklet sig såle‐

des, at tilskadekomne i en række sager har ventet unødigt

længe på at få betalt udgifter til sygebehandling og hjælpe‐

midler m.v., fordi forsikringsselskaberne har afventet den

samlede afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Dette er især sket i sager, hvor forsikringsselskaberne har

været i tvivl om, hvorvidt den anmeldte ulykke kunne aner‐

kendes som en arbejdsulykke.

Beskæftigelsesministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt

at indføre en bestemmelse om, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring kan træffe en selvstændig afgørelse om aner‐

kendelse af anmeldte arbejdsskader. Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring vil i fremtiden som udgangspunkt skulle træf‐

fe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet senest 3 måneder

efter anmeldelsen for arbejdsulykker og senest 6 måneder

efter anmeldelsen for erhvervssygdomme. Det svarer til de

gældende frister for ulykker og sygdomme, der skal afvises.

Muligheden for at træffe selvstændig afgørelse om anerken‐

delsesspørgsmålet vil understøtte, at tilskadekomne, der har

anmeldt en arbejdsskade, på et tidligere tidspunkt end i dag

får vished om, at det er en arbejdsskade i juridisk forstand.

Forslaget forventes at få størst effekt i forhold til anmeldte

arbejdsulykker, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

med det nye ulykkesbegreb vil kunne vurdere, om en ulykke

kan anerkendes som en arbejdsskade indenfor relativt kort

tid. En vurdering af, om en sygdom er erhvervsbetinget kræ‐

ver derimod ofte en medicinsk udredning, hvor der skal ind‐

hentes lægelige dokumenter og udførlige beskrivelser af de

påvirkninger, tilskadekomne har været udsat for, hvorfor af‐

gørelsen om anerkendelse af erhvervssygdomme ikke vil

kunne træffes lige så hurtigt.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil fortsat skulle træffe

afgørelse om godtgørelses- og erstatningsspørgsmålene in‐

den for et år. For sygdomme, der forelægges for Erhvervs‐

sygdomsudvalget er fristen dog 2 år. Fristen svarer til gæl‐

dende ret. Der indføres endvidere en begrundet underret‐

ningspligt til sagens parter, når afgørelserne ikke kan træffes

inden for fristerne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal i

så fald også oplyse sagens parter om, hvornår de kan forven‐

te, at der træffes afgørelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil fortsat kunne træffe

en samlet afgørelse om anerkendelse og erstatning m.v. i de

sager, hvor sagen er tilstrækkeligt belyst til, at der kan træf‐

fes en samlet afgørelse inden for fristerne. Det foreslås at

indarbejde reglerne og fristerne for sager, der ikke kan aner‐

kendes som arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven i

forslaget til en ny § 16. Herefter findes alle frister om aner‐

kendelse og afvisning af arbejdsskadesager i § 16. Som det

fremgår ovenfor, indebærer forslaget således, at fristerne for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en an‐

meldt skade er omfattet af loven, vil blive:

1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er om‐

fattet af loven.

2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der

behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervssygdomme på

fortegnelsen, er omfattet af loven.

3) 2 år for afgørelsen af, om en anmeldt sygdom, der be‐

handles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, og skal forelæg‐

ges for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, er omfattet af lo‐

ven.

Endelig vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 2 år

skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en sygdom, der ikke er

optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan aner‐

kendes som erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslo‐

ven.

Den nye selvstændige afgørelse af anerkendelsesspørgsmå‐

let er en afgørelse efter lovens § 40, der kan indbringes for

Ankestyrelsen af sagens parter og af arbejdsgiveren. Forsla‐

get vil derfor ikke have retssikkerhedsmæssige konsekven‐

ser for sagens parter.

Det vurderes, at der i særligt komplicerede sager er risiko

for, at det ikke vil være muligt at overholde fristerne. At fri‐

sterne ikke kan overholdes, kan både skyldes interne forhold

i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og eksterne forhold,

herunder at sagsbehandlingen trækker ud. Det kan for ek‐

sempel være, når der er lang ventetid på at indhente de nød‐

vendige lægelige oplysninger fra læge eller hospital.

Det foreslås i forlængelse heraf, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring bliver forpligtet til at underrette sagens parter,

det vil sige tilskadekomne/efterladte (eventuelt partsrepræ‐

sentanter) og forsikringsselskaberne m.fl., når afgørelsen i

en konkret sag undtagelsesvis ikke kan træffes inden for de

foreslåede frister. Underretningen skal indeholde en begrun‐

delse for, hvorfor fristerne ikke kan overholdes i den kon‐

krete sag, samt oplysning om, hvornår afgørelsen forventes

truffet. Underretningen er ikke en afgørelse, der kan indbrin‐

ges for Ankestyrelsen.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at forpligte

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at sikre, at sagens par‐

ter holdes orienteret om sagens status, herunder om begrun‐

delsen for, at sagsbehandlingen i den konkrete sag trækker

ud, og at afgørelsen ikke kan træffes inden for fristerne. Det‐

te er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretli‐

ge principper. Som led i underretningen skal Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring tillige underrette sagens parter om,

hvornår afgørelsen herefter kan forventes at blive truffet.

Manglende mulighed for at overholde fristen kan også skyl‐

des, at en af sagens parter har påklaget Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse, og at Ankesty‐

relsen derfor skal tage stilling til afgørelsen herom. Arbejds‐

markedets Erhvervssikring kan i de situationer ikke træffe

afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse

for varigt mén og betaling af udgifter til sygebehandling

m.v. (afgørelse om erstatning for tab af forsørger og særlig

godtgørelse for efterladt), før der foreligger en endelig afgø‐

relse om anerkendelsesspørgsmålet. Fristen vil i sådanne

sager være suspenderet under sagens behandling i Ankesty‐

relsen fra sagen sendes til Ankestyrelsen og indtil Ankesty‐

relsens afgørelse er modtaget i Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring. Der løber således ikke en ny 1-års- eller 2-årsfrist

for afgørelse af tilskadekomnes/efterladtes ret til erstatning

og godtgørelse, når Ankestyrelsens afgørelse foreligger.

Underretningen er en procesledende beslutning. Procesle‐

dende beslutninger er beslutninger, der træffes som led i sel‐

ve forberedelsen af en sag og tilrettelæggelsen af sagens be‐

handling. Sådanne beslutninger fastsætter ikke i sig selv,

hvad der er eller skal være ret, og er derfor ikke afgørelser i

forvaltningslovens forstand.

For at undgå, at underretningen forlænger sagsbehandlingen

unødigt, foreslås det at præcisere, at underretningen ikke er

en afgørelse, der kan indbringes for Ankestyrelsen. Som en

yderligere konsekvens af forslaget kan afgørelsen om aner‐

kendelse ankes og ankebehandles separat. I de sager, hvor

en anerkendt arbejdsskadesag ankes, forventes Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring at fortsætte oplysningen om varigt

mén og tab af erhvervsevne, mens anerkendelsesspørgsmå‐

let vurderes i Ankestyrelsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring kan dog ikke træffe afgørelse om erstatning og godtgø‐

relse m.v., før der foreligger en endelig afgørelse om aner‐

kendelsesspørgsmålet.

Det foreslås samtidig at ophæve § 39 i gældende lov. Det

skyldes, at reglerne og fristerne i § 39 ved forslaget til § 1,

nr. 3, er indarbejdet i forslaget til § 16, stk. 1 og 4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 14, og bemærk‐

ningerne hertil.

2.3. Forenklinger af ankesystemet på arbejdsskadeområ‐

det

2.3.1. Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at

genvurdere skønsmæssigt afgjorte afgørelser

2.3.1.1. Gældende ret

Det er fastsat i lovens § 44, stk. 7, at klager over afgørelser,

der er truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal sen‐

des til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af, om der er

grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring oversender klagen til Anke‐

styrelsen, hvis de ikke finder grundlag for at give klageren

medhold. Herefter behandler Ankestyrelsen klagen.

De gældende regler om genvurdering blev indført ved § 1 i

lov nr. 488 af 7. juni 2001 om ændring af lov om sikring

mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skade‐

lidte værnepligtige m.fl. Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbin‐

delse med genvurderingen af sagen alene har mulighed for

at ændre en ukorrekt afgørelse, hvis der er tale om faktuelle

og retlige fejl i afgørelsen.

Formålet med lovændringen var, at afgørelser der indehol‐

der faktuelle og retlige fejl, hurtigt kan blive rettet for at sik‐

re, at tilskadekomne hurtigere kan få en endelig afgørelse.

Det fremgår af bemærkningerne, at det ikke var hensigten at

give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at

ændre skønnet i den indklagede afgørelse. Reglerne er

uændret videreført i gældende lov om arbejdsskadesikring.

2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet ønsker at skabe et mere forenklet

ankesystem på arbejdsskadeområdet, der bidrager til en stør‐

re grad af sammenhæng og forenkling på tværs af systemet.

Derfor foreslås det at indføre adgang for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring til at genvurdere skønsmæssige afgørelser,

adgang til at træffe administrative afgørelser i Ankestyrel‐

sen, samt en forenklet vurdering for Ankestyrelsen af om

klagefristen på arbejdsskadeområdet er overholdt.

De gældende regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

adgang til at genvurdere egne afgørelser ved klager over dis‐

se indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under

genvurderingen af sagen alene kan ændre sin tidligere afgø‐

relse, hvis der er retlige eller faktuelle fejl ved afgørelsen.

Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke selv

kan rette op på afgørelser, selv om Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring ved modtagelsen af klagen bliver opmærksom

på, at der i første omgang er foretaget et forkert skøn. Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring er i stedet nødt til at videre‐

sende disse sager til Ankestyrelsen og afvente Ankestyrel‐

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sens afgørelse, som nogle gange er hjemvisning til fornyet

behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den gælden‐

de genvurderingsordning, som afskærer Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring fra at genvurdere skønsmæssige afgørelser i

forbindelse med en klage, er uhensigtsmæssig, idet den

medfører unødig sagsbehandling i Ankestyrelsen og forlæn‐

gede sagsbehandlingstider til ugunst for borgerne. Underin‐

stansers adgang til i forbindelse med en klage selv at rette

op på skønsmæssige fejlvurderinger er kendt fra andre rets‐

områder, og Beskæftigelsesministeriet kan ikke se, at der er

særlige retssikkerhedsmæssige fordele med at opretholde en

ordning, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er afskåret

fra at kunne genvurdere skønsmæssige afgørelser.

Med lovforslaget foreslås det, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring i forbindelse med en klage til Ankestyrelsen

får adgang til at vurdere alle elementer i en afgørelse, herun‐

der udøvelsen af skøn i afgørelsen. Det vil sige, at Arbejds‐

markedets Erhvervssikring kan genvurdere, om der er faktu‐

elle eller retlige fejl i afgørelsen, eller om der er udøvet et

forkert skøn, da afgørelsen blev truffet. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har herefter mulighed for at træffe en ny af‐

gørelse, uden at videresende sagen til Ankestyrelsen. Den

nye afgørelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, hvis

modtageren af afgørelsen er uenig i denne.

Et eksempel på faktuelle og retlige fejl er, at Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring ved beregningen af årsløn ikke har me‐

dregnet pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver, enten fordi

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overset oplysninger

herom i sagens akter, eller fordi Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring ved afgørelsen har anvendt reglen om årsløns‐

beregning i arbejdsskadesikringsloven forkert.

Som eksempel på et skøn i en afgørelse kan nævnes den si‐

tuation, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelsen

af méngrad skønsmæssigt vurderer, at halvdelen af de nuvæ‐

rende gener i venstre knæ overvejende sandsynligt skyldes

forudbestående gener i knæet og dermed andre forhold end

arbejdsskaden.

Forslaget indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring ikke vil skulle videresende klager til behandling i

Ankestyrelsen, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i

forbindelse med klagen bliver opmærksom på, at den påkla‐

gede afgørelse hviler på et skøn, der er baseret på forkerte

oplysninger, eller hvor der af andre årsager er behov for at

revurdere skønnet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkninger‐

ne hertil.

2.3.2. Indførelse af administrative afgørelser i Ankestyrelsen

2.3.2.1. Gældende ret

I alle sager, hvor der klages over afgørelser, der er truffet af

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, træffes Ankestyrelsens

afgørelse af to beskikkede medlemmer og en ankechef, der

er formand, jf. retssikkerhedslovens § 53, stk. 1. Ankeche‐

fen kan delegere ansvaret til sagsbehandlere i styrelsen.

Som udgangspunkt træffes afgørelserne på møder, jf. rets‐

sikkerhedslovens § 52 b. På møderne deltager de to beskik‐

kede medlemmer og en ankechef.

Som en undtagelse til mødekravet gælder det efter retssik‐

kerhedslovens § 53, stk. 2, at en sag kan afgøres på skriftligt

grundlag efter indstilling, hvis Ankestyrelsen skønner, at

sagen er egnet til at blive afgjort uden afholdelse af et møde

(skriftlig votering). De to beskikkede medlemmer forholder

sig i disse tilfælde til sagen ud fra en skriftlig indstilling,

men de kan også bede om, at sagen behandles på et møde.

I praksis anvendes skriftlig votering, når der skønnes ikke at

være tvivl om sagens udfald. Dette svarer til en andel på ca.

60-70 pct. af klagesagerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring.

Uanset om sager afgøres på møde eller ved skriftlig vote‐

ring, forberedes sagerne på samme måde i Ankestyrelsen,

f.eks. i forhold til indhentelse af lægefaglige vurderinger.

Ved behov for mundtlig uddybning af de lægelige vurderin‐

ger, behandles sagen på et ankemøde med deltagelse af læ‐

ge.

2.3.2.2. Beskæftigelsesministeriets og Økonomi- og Inden‐

rigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da en stor del af klagesagerne på arbejdsskadeområdet i An‐

kestyrelsen, behandles og afgøres ved skriftlig votering, vur‐

deres det hensigtsmæssigt at forenkle proceduren for de me‐

re åbenbare sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen.

Med den foreslåede lovændring skabes mulighed for at træf‐

fe administrative afgørelser, hvor mødebehandling eller

skriftlig votering synes unødvendig. I disse tilfælde vurderes

det, at afgørelsen kan træffes uden medvirken af beskikkede

medlemmer, uden at dette vil få retssikkerhedsmæssig be‐

tydning for borgeren. Forslaget forventes dermed at indebæ‐

re en forenkling af den eksisterende ankeprocedure på ar‐

bejdsskadeområdet og vil bringe proceduren i overensstem‐

melse med de ankeprocedurer, som i øvrigt gælder på det

sociale område.

På samme måde som det gælder for skriftlig votering efter

gældende ret, påvirkes hverken den juridiske forberedelse

og vurdering af sagen eller den nødvendige inddragelse af

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

lægefaglig viden i sagsoplysningen trods den foreslåede for‐

enkling af afgørelseskompetencen.

Den administrative sagsbehandling og afgørelse tænkes an‐

vendt i de fleste tilfælde, hvor der i dag anvendes skriftlig

votering. Kriterierne for udvælgelse af de sager, der i dag af‐

gøres ved skriftlig votering, er derfor følgende:

1. sager, hvor der ikke er et stort element af skøn,

2. sager, hvor Ankestyrelsen tiltræder Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings afgørelse med samme begrundelse,

3. sager, som kan afgøres i overensstemmelse med eksi‐

sterende kendt praksis, og hvor der ikke er et hensyn til

at give de beskikkede medlemmer et generelt indblik i

praksis på det pågældende område,

4. sager, hvor Ankestyrelsens lægelige vurdering er i

overensstemmelse med vurderingen fra Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring,

5. sager, som kan afgøres med hjemvisning fx hvis sagen

er utilstrækkeligt oplyst eller hvis Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har vurderet sagen på et forkert grund‐

lag, eller

6. sager, hvor sagens karakter og omfang i øvrigt gør, at

der ikke er tvivl om afgørelsen.

7. Hvis en sag indstilles til stadfæstelse kan det tale for, at

der ikke er tvivl om afgørelsen, men det kræver en kon‐

kret vurdering, hvor ovenstående elementer inddrages.

Fremover vil de oplistede kriterier være afgørende for, om

en sag kan afgøres administrativt.

Det foreslås, at de komplicerede sager fortsat forelægges for

de beskikkede medlemmer på ankemøder. De beskikkede

medlemmers særlige indsigt i og indflydelse på behandlin‐

gen af arbejdsskadesager bevares derfor i disse sager. Det

vil fx være tilfældet i sager, hvor der er et stort element af

skøn i afgørelsen. Sager, der anses for principielle, vil fort‐

sat skulle behandles med medvirken af beskikkede medlem‐

mer på et møde med udvidet votering, jf. retssikkerhedslo‐

vens § 55, stk. 2, nr. 6. I møder med udvidet votering delta‐

ger i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene

er formand.

Forslaget forventes at forkorte den gennemsnitlige sagsbe‐

handlingstid for ankesager på arbejdsskadeområdet uden at

påvirke tilskadekomnes retssikkerhed.

Der henvises til lovforslagets § 3, og bemærkningerne hertil.

2.3.3. Ensretning af ankefrister uanset opholdssted

2.3.3.1. Gældende ret

Efter lovens § 44, stk. 2, 1. pkt., er fristen for at klage over

en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på ar‐

bejdsskadeområdet som udgangspunkt fire uger.

For tilskadekomne eller efterladte, der på afgørelsens tids‐

punkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa

uden for Danmark, er klagefristen dog 6 uger. Hvis tilskade‐

komne eller efterladte opholder sig uden for Europa, er kla‐

gefristen tre måneder.

Reglerne om de forlængede klagefrister stammer fra de førs‐

te love om arbejdsskadesikring.

2.3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Dengang afgørelser og klager blev sendt med fysisk post,

havde tilskadekomne og efterladtes opholdssted betydning

for, hvornår de modtog Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

afgørelse. Det havde også betydning for, hvor lang tid en

klage over afgørelsen var om at nå frem til Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring. I dag har tilskadekomne og efterladte

dog mulighed for at modtage afgørelser fra Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring digitalt samt at klage over Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikrings afgørelser digitalt. Tilskadekomne

og efterladte skal derfor hverken vente på at modtage en fy‐

sisk afgørelse, hvis de befinder sig uden for Danmark, eller

have ekstra tid til, at en klage over en afgørelse sendt med

fysisk post skal nå frem til Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring. Digitaliseringen af samfundet og kommunikationen i

den offentlige sektor, har derfor overflødiggjort behovet for

de ovennævnte forlængede klagefrister.

Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at klagefristerne i

arbejdsskadesager ensrettes uanset opholdssted, således at

der ikke i hver enkelt sag skal tages stilling til klagefristens

længde. Det vil betyde en forenkling af klagefristerne på

Ankestyrelsens område. Ændringen vil være en harmonise‐

ring og i overensstemmelse med regeringens principper for

en mere sammenhængende offentlig sektor, da der på det so‐

ciale område i øvrigt ikke er regler om forlængede klagefri‐

ster. Ophævelsen vil endvidere være en generel forenkling

og harmonisering i forhold til Ankestyrelsens vurdering af,

om klagefristen på arbejdsskadeområdet er overholdt, da fx

§ 67, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, kun hjemler en fire ugers klagefrist generelt.

Ankestyrelsen vil fortsat have mulighed for at dispensere fra

klagefristerne i særlige tilfælde, jf. lovens § 44, stk. 3. Be‐

skæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der ik‐

ke vil være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbun‐

det med forslaget. I forlængelse heraf fremgår det af Justits‐

ministeriets vejledning af 26. juni 2018 om beregning af kla‐

gefrister, at myndigheden må foretage et konkret skøn over,

hvornår en afgørelse kan anses for at være kommet frem til

en modtager, hvis et fysisk brev sendes til udlandet, Færøer‐

ne eller Grønland. Ankestyrelsen skal ved vurderingen af,

om der er grundlag for at dispensere fra anmeldelsesfristen,

være særligt opmærksom på, om nedsættelsen af klagefri‐

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sten kan være årsag til, at der er klaget for sent i de sager,

der er omfattet af ændringen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger‐

ne hertil.

2.4. Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

finansieringsmodel

2.4.1. Gældende ret

Behandlingen af arbejdsskadesager finansieres af takster,

der betales per behandlet sag, jf. lovens § 59, stk. 4. Takster‐

ne fastsættes årligt og opkræves af Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver

årligt i oktober en foreløbig betaling af taksterne for drifts-

og udviklingsopgaver, jf. lovens § 59, stk. 5, og § 7, stk. 3, i

bekendtgørelse nr. 602 af 1. juni 2017.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver taksterne for

behandlingen af ulykkessager hos forsikringsselskaberne,

herunder taksterne og fordelingen af udlagte erstatninger

m.v. Forsikringsselskaberne fastsætter selv terminerne for

opkrævning af forsikringspræmier. Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring opkræver selv bidrag vedrørende behandlin‐

gen af sager om erhvervssygdomme hos arbejdsgiverne, jf. §

55 og § 3 i lov om den selvejende institution Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring, sammen med en række andre arbejds‐

giverbidrag.

Det beløb, som hvert enkelt forsikringsselskab og som ar‐

bejdsgiverne betaler via bidraget til Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55, fastsæt‐

tes på baggrund af anmeldte sager indtil opkrævningen den

30. september i det indeværende år. Beløbet skal indbetales

senest den 31. oktober samme år, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgø‐

relse nr. 602 af 1. juni 2017.

I slutningen af september det efterfølgende år efterregulerer

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den foreløbige betaling

ud fra det eksakte antal behandlede sager fra hvert forsik‐

ringsselskab og arbejdsgiverne, der i form af bidrag betaler

til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter arbejdsskadesi‐

kringslovens § 55, jf. § 7, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 602 af

1. juni 2017.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til for‐

skudsvist at lægge ud for alle udgifter i arbejdsskadesager.

Det drejer sig både om udgifter til takster, godtgørelse og er‐

statning. Dette gælder bl.a. for udgifter, som er udlagt af Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med, at Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget arbejdsulyk‐

kespolicerne fra et forsikringsselskab, hvis tilladelse til at

drive arbejdsulykkesforsikringer er blevet tilbagekaldt, jf.

lovens § 54, stk. 2.

Hvert kalenderår fordeles Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikrings forskudsvist udlagte udgifter solidarisk på alle for‐

sikringsselskaber, som driver arbejdsulykkesforsikring, jf.

lovens § 48, stk. 6. 2. pkt. Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring opkræver i marts betaling for udlæg fra året før, jf. § 4,

stk. 3, i bekendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017.

Generelt skal de indtægter, som Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring oppebærer i medfør af lov om arbejdsskade‐

sikring svare til de budgetterede omkostninger, ligesom be‐

styrelsen skal sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige

midler til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan vareta‐

ge sine forpligtelser efter lov om arbejdsskadesikring.

Opstår uforudsete udgifter til sagsbehandling eller erstatning

m.v., lægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forskudsvist

ud for disse udgifter, indtil udgifterne opkræves ved efterre‐

gulering hos forsikringsselskaberne og via bidraget, som ar‐

bejdsgiverne betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

jf. arbejdsskadesikringslovens § 55. Der opstår derfor et li‐

kviditetsbehov fra det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring forskudsvist har udlagt udgifter i henhold til

lov om arbejdsskadesikring, og indtil taksterne samt de ud‐

lagte udgifter til erstatning m.v. opkræves.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har efter § 12, stk. 1, i

lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring mulighed for at optage korte lån for at sikre

dækning af løbende driftsudgifter samt efter § 12, stk. 2, op‐

tage langfristede lån til dækning af udgifter til udarbejdelse

af udbud af og indgåelse af it-kontrakter og til brug for til‐

køb af eller udvikling af it-løsninger til brug for administra‐

tion af opgaverne. Lånene kan optages i pengeinstitutter el‐

ler andre finansielle institutioner. Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring har imidlertid ikke adgang til at lånefinansiere

udgifterne udlagt i henhold til fx lov om arbejdsskadesikring

samt lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Den nuværende model for finansiering af Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings drift og beløb, som Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring udlægger til erstatninger m.v., indebærer, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har en likviditetsudfor‐

dring. Opkrævningen af takster og udlæg for erstatninger

m.v. samt begrænsningerne i Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikrings mulighed for at optage kortfristede lån betyder såle‐

des, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal lægge ud for

udgifter i op til mere end et år ad gangen, uden at kunne fi‐

nansiere udgifterne via lån eller på anden måde. Senest har

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings manglende mulighed

for at optage korte lån ved forskudsvist udlagte udgifter ef‐

ter § 54 i forbindelse med konkursen i forsikringsselskabet

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Alpha Insurance A/S i 2018 medført betydelige likviditets‐

udfordringer.

Beskæftigelsesministeriet finder det på den baggrund nød‐

vendigt at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed

for at opkræve takster og udlæg for erstatninger m.v. på en

måde, som sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får

en mere stabil likviditet.

Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at Arbejds‐

markedets Erhvervssikring kan opkræve taksterne aconto

primo det år (år 1), hvor sagerne anmeldes til Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring, og primo i det efterfølgende år (år 2)

regulere det opkrævede beløb fra det enkelte forsikringssel‐

skab, baseret på det faktiske antal anmeldte sager i år 1.

Det forudsættes, at fastsættelsen af takstopkrævningens stør‐

relse sker på baggrund af et realistisk skøn over det forven‐

tede antal anmeldelser af arbejdsulykker i relation til det en‐

kelte forsikringsselskabs og Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐

ings anmeldelser af erhvervssygdomme i år 1. Den årlige ef‐

terregulering af for meget eller for lidt takstbetaling fra for‐

sikringsselskaberne og fra arbejdsgiverne i form af bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. arbejdsskadesikrings‐

lovens § 55, vil blive foretaget primo år 2. Det forudsættes

endvidere, at opkrævningen og reguleringen sker i januar el‐

ler februar måned.

Tilsvarende foreslås det, at der skabes hjemmel til, at Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring ud fra et realistisk skøn

over de forventede udgifter kan opkræve betaling for udlæg

til erstatninger aconto primo år 1, og efterfølgende regulere

det opkrævede beløb fra det enkelte forsikringsselskab og

arbejdsgiverne, der betaler bidrag til Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55, primo år

2. Fremrykningen af betalingen vedrører ordninger, hvor de

af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udlagte erstatninger

m.v. efter gældende regler finansieres solidarisk af de berør‐

te forsikringsselskaber, og hvor opkrævningen i dag sker i

det efterfølgende kalenderår.

Ændringerne vil medvirke til, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring over året har den fornødne likviditet til at af‐

holde lovpålagte udgifter.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil

skulle fastsætte regler for taksternes størrelse, acontoop‐

krævning og efterfølgende regulering for drifts- og udvik‐

lingsopgaver i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og udlagte

beløb til erstatninger m.v., så disse kan ske samtidigt. Be‐

myndigelsesbestemmelserne i § 48, stk. 6, og § 59, stk. 5,

præciseres således.

Ændringen til forskudsvis opkrævning af takster og udgifter

til erstatning m.v. vil i betydelig grad medvirke til at afhjæl‐

pe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings nuværende likvidi‐

tetsproblemer. Opstår det efter, at acontoopkrævningen har

fundet sted, uforudsete udgifter til sagsbehandling og til er‐

statning m.v., vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring imid‐

lertid fortsat skulle lægge forskudsvist ud for udgifterne,

indtil beløbene kan opkræves ved efterregulering. I perioden

fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lægger ud for udgif‐

terne, og indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har mu‐

lighed for at opkræve beløbet fra forsikringsselskaberne og

via arbejdsgivernes bidrag, jf. arbejdsskadesikringslovens §

55, har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke med de nu‐

værende regler mulighed for at optage lån til at sikre dæk‐

ning for udgifterne. Det har også i praksis blandt andet vist

sig problematisk i forbindelse med konkursen i forsikrings‐

selskabet Alpha Insurance A/S i 2018.

For at sikre Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den nødven‐

dige likviditet i forbindelse med udlæggene, foreslås det

derfor, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed

for at optage korte lån for at sikre dækning af Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikrings økonomiske forpligtelser i forbin‐

delse med varetagelsen af alle opgaver efter § 2 i lov om den

selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det drejer sig om opgaver i henhold til 1) lov om arbejds‐

skadesikring, 2) lov om erstatning og godtgørelse til tidlige‐

re udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagno‐

sticeret posttraumatisk belastningsreaktion, 3) lov om erstat‐

ning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., 4) lov om erstat‐

ning til besættelsestidens ofre med senere tillæg, 5) lov om

erstatningsansvar, 6) lov om ophævelse af lov om erstatning

for skader ved LSD-behandling samt 7) lov om afgift af bi‐

draget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejds‐

ulykkeserstatninger m.v.

Forslaget vil eksempelvis medføre, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring får mulighed for at optage korte lån, hvis Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring uforudset skal behandle fle‐

re sager end forventet og dermed får højere driftsomkostnin‐

ger end forudsat ved acontoopkrævningen. Ligeledes vil for‐

slaget give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for

at optage korte lån for at sikre midlertidig dækning af udgif‐

ter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal udlægge i

forbindelse med, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring over‐

tager et forsikringsselskabs lovpligtige arbejdsulykkespoli‐

cer, når Finanstilsynet har tilbagekaldt selskabets tilladelse

til at udbyde arbejdsulykkesforsikring efter § 250, stk. 2, i

lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse

til § 54, stk. 5, samt til midlertidig dækning af arbejdsskade‐

afgiften, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler ef‐

ter § 1 i lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Lånemuligheden vil gælde for perioden fra Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring er blevet bekendt med ekstraudgifter‐

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ne, og som udgangspunkt indtil første gang Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring efterfølgende har mulighed for at op‐

kræve udgiften fra forsikringsselskaberne og via bidraget,

som arbejdsgiverne betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55.

De to forslag vedrørende henholdsvis forskudsvis opkræv‐

ning af takster og udgifter til erstatning m.v. samt den udvi‐

dede mulighed for at optage korte lån vil samlet set bidrage

til at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som ikke

har en egenkapital, til enhver tid kan opfylde de forpligtel‐

ser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lovgivnings‐

mæssigt er pålagt og dermed, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring bliver bedre i stand til at tilrettelægge en hen‐

sigtsmæssig og fleksibel administration.

I lovens ikrafttrædelsesbestemmelse foreslås det, at den ny

model for finansiering træder i kraft så tidligt, det er muligt.

Bestemmelsen indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring efter lovens vedtagelse kan opkræve beløb fra den 1. ju‐

li 2019 vedrørende forskudsvis udlagte beløb for 2019 og

for takster vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

sagsbehandling i 2019.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19, 20, og 25, § 2, nr.

3, samt § 4, stk. 7, og bemærkningerne hertil.

2.5. Præcisering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

rettigheder og pligter ved overtagelse af en bestand af

arbejdsulykkesforsikringer efter § 54

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 250, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

at Finanstilsynet skal påbyde et forsikringsselskab, der ikke

driver livsforsikringsvirksomhed, at foretage de foranstalt‐

ninger, der er nødvendige, såfremt selskabet 1) ikke har hen‐

sat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige

forpligtelser, 2) ikke har anbragt selskabets midler betryg‐

gende eller 3) hvis selskabet ikke overholder loven. Finans‐

tilsynet fastsætter en frist herfor.

Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at Finanstilsy‐

net kan træffe beslutning om, at selskabet skal træde i likvi‐

dation, såfremt de påbudte foranstaltninger ikke er truffet in‐

den den fastsatte frist, og hvis undladelsen skønnes at med‐

føre fare for de forsikrede. Såfremt selskabet driver arbejds‐

ulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbage‐

kalde selskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsik‐

ringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under

administration af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i hen‐

hold til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.

Det fremgår af stk. 1 i den gældende § 54 i lov om arbejds‐

skadesikring, at alle skader, der anmeldes til forsikringssel‐

skabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, skal sen‐

des til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis en bestand af

arbejdsulykkesforsikringer tages under administration efter

§ 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed i Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring. Samtidig overdrages de kapitaler, som

selskabet har reserveret i henhold til lov om finansiel virk‐

somhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer

efter loven på ophørstidspunktet, til Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring.

Det fremgår endvidere af § 54, stk. 2, at de udgifter, der føl‐

ger af forsikringsbestandens administration, betales for‐

skudsvis af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og fordeles

efter reglerne i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår

på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesfor‐

sikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme reg‐

ler.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Den nuværende pligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

til efter § 54 at overtage en bestand af arbejdsulykkespolicer

ved Finanstilsynets tilbagekaldelse af et forsikringsselskabs

ret til at udbyde arbejdsulykkesforsikring blev indsat i den

dagældende ulykkesforsikringslov i 1959. Reglen er med

visse justeringer blevet gentaget i efterfølgende love på ar‐

bejdsskadeområdet og fik sin nuværende formulering i § 49

i lov nr. 278 af 13. maj 1998 om forsikring mod følger af ar‐

bejdsskade.

§ 54 i lov om arbejdsskadesikring blev for første gang an‐

vendt i forbindelse med konkursen i forsikringsselskabet

Alpha Insurance A/S i 2018. I forbindelse med konkursen

viste det sig, at bestemmelsen og dens forarbejder på flere

områder er uklare i forhold til bestemmelsens rækkevidde,

herunder i forhold til de forpligtelser og rettigheder, som be‐

stemmelsen indebærer for Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring.

Beskæftigelsesministeriet valgte derfor i forbindelse med

konkursen i Alpha Insurance A/S i maj 2018 at udsende et

fortolkningsbidrag til bestemmelsen, hvori følgende elemen‐

ter indgik:

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er i tilfælde af, at

Finanstilsynet trækker et forsikringsselskabs tilladelse

til at drive arbejdsulykkesforsikring tilbage, forpligtet

til at overtage hele forsikringsbestanden af arbejdsska‐

depolicer i forsikringsselskabet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke pligt til at

overtage eventuelle tillægsforsikringer til arbejdsskade‐

forsikringen, som forsikringsselskabet måtte have

solgt.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager admini‐

strationen af sagerne, indtil de enkelte policer udløber.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ef‐

ter § 54 overtager administrationen af såvel allerede

indtrufne skader som skader efter policer, som fortsat

er i kraft, uanset om skaderne først er indtruffet efter

tidspunktet for Finanstilsynets tilbagekaldelse af sel‐

skabets ret til at udbyde arbejdsulykkesforsikring.

Formålet med § 54 er at beskytte de sikrede mod ophør

af forsikringsdækningen i tilfælde af et forsikringssel‐

skabs ophør. Dette svarer til formålet med § 230 i lov

om finansiel virksomhed. Dette taler imod at begrænse

overtagelsen til skader, der er opstået inden konkurs‐

tidspunktet.

Ved forståelsen af forsikringsbestanden skal der lægges

vægt på eventuelle specifikke aftaler mellem forsik‐

ringsselskabet og forsikringstagerne i de enkelte forsik‐

ringsaftaler om forsikringsaftalens gyldighed i tilfælde

af, at selskabets tilladelse til tegning af forsikringer ef‐

ter arbejdsskadesikringsloven ophører.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der på baggrund af de

praktiske erfaringer og usikkerheden om retstilstanden, som

viste sig i forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐

ings overtagelse af bestanden af arbejdsulykkesforsikrings‐

sager, er behov for en præcisering af loven. Ændringerne

har således til formål både at præcisere og tydeliggøre, hvil‐

ke rettigheder og pligter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

og de øvrige forsikringsselskaber, som udbyder arbejdsulyk‐

kesforsikring, har i forbindelse med, at Finanstilsynet tilba‐

gekalder et forsikringsselskabs tilladelse til at udbyde ar‐

bejdsulykkesforsikring, fx i forbindelse med en konkurs.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at præciserin‐

gerne bør tage udgangspunkt i det fortolkningsbidrag, som

Beskæftigelsesministeriet afgav i maj 2018. Beskæftigelses‐

ministeriet vurderer dog, at der samtidig er behov for at fast‐

sætte en tidsmæssig begrænsning for, hvor længe Arbejds‐

markedets Erhvervssikring skal dække erstatningskrav, som

opstår efter, at Finanstilsynet har trukket et forsikringssel‐

skabs tilladelse tilbage. Dette vurderes hensigtsmæssigt, idet

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke er indrettet til at dri‐

ve forsikringsvirksomhed og formålet med § 54 primært er

at sikre, at tilskadekomne ikke bliver nødlidende som følge

af et forsikringsselskabs konkurs m.v. Beskæftigelsesmini‐

steriet vurderer, at hensynet til, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring kan sikre tilskadekomnes og efterladtes erstat‐

ning og godtgørelse af de midler, der er indbetalt af arbejds‐

giverne til dette formål, og som efter den finansielle lovgiv‐

ning principielt er hensat til dette formål, vægter højere end

hensynet til simple kreditorer i konkursboet.

Det foreslås, at § 54 omskrives, således at det i lovbestem‐

melsen bl.a. tydeligt kommer til at fremgå, hvilke forsik‐

ringspolicer, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager,

når et forsikringsselskab mister retten til at udbyde arbejds‐

ulykkesforsikring, varigheden af overtagelsesforpligtelsen,

og finansieringen af administrationen af og erstatningsudgif‐

ter m.v. i forhold til de overtagne policer.

Forslaget indebærer således, at:

– Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager et forsik‐

ringsselskabs arbejdsulykkespolicer, som er omfattet af

arbejdsskadesikringsloven, når Finanstilsynet trækker

forsikringsselskabets tilladelse til at udbyde arbejdsulyk‐

kesforsikring tilbage efter § 250, stk. 2, i lov om finan‐

siel virksomhed.

– Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i alle for‐

sikringsselskabets rettigheder og forpligtelser vedrøren‐

de de overtagne policer og dækker alle udækkede erstat‐

ningskrav, der er opstået før Finanstilsynets tilbagetræk‐

ning af tilladelsen og indtil 4 uger efter, at forsikringsta‐

gerne er blevet gjort bekendt med, at forsikringsselska‐

bet ikke længere har tilladelse til at udbyde arbejdsska‐

deforsikring.

– Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager forsik‐

ringsselskabets forpligtelser efter arbejdsskadesikrings‐

loven. Dette gælder både behandling af konkrete skade‐

sager, herunder behandling af anmeldelser og stillingta‐

gen til spørgsmål om behandlingsudgifter og betaling for

sagsoplysning, erstatningsudgifter, hjælpemidler m.v.

– Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at

overlade behandlingen af de overtagne arbejdsskadesa‐

ger til et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udby‐

de arbejdsskadeforsikring.

– De udgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på‐

føres i forbindelse med overtagelse af administrationen

af policerne, finansieres ved, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring får tilført aktiver, herunder hensættelser

m.v., fra det ophørende forsikringsselskab.

– Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal administrere de

modtagne beløb, herunder hensættelser m.v. efter almin‐

delige forsikringsretlige principper som fastsat i medfør

af § 158 i lov om finansiel virksomhed. Dette gælder og‐

så vedligeholdelse af genforsikringskontrakter.

– Er der ikke overført beløb eller ikke overført tilstrække‐

lige beløb fra det ophørende forsikringsselskab på det

tidspunkt, hvor udgifterne skal afholdes, betaler Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring udgifterne, indtil Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring modtager de fornødne

midler fra forsikringsselskabet. Udgifterne finansieres af

alle forsikringsselskaber, der driver arbejdsskadeforsik‐

ring, og fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, i lov om ar‐

bejdsskadesikring. Modtager Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring senere beløb fra det ophørende forsik‐

ringsselskab, fordeles aktiverne forholdsmæssigt til de

enkelte selskaber år for år, med det tidligste år først, i

overensstemmelse med selskabernes bidrag til finansie‐

ringen og i overensstemmelse med den gældende § 54,

stk. 2, som nævnt under pkt. 2.5.1.

Ved forsikringsselskabets konkurs anmelder Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring sit krav efter arbejdsskadesikringslo‐

ven i konkursboet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22,

og bemærkningerne hertil.

2.6. Øvrige bestemmelser

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Der foreslås derudover en række mindre justeringer på ar‐

bejdsskadeområdet, som alle har til formål at opdatere og

forenkle lovgivningen.

2.6.1. Gældende ret

Ved beregning af erstatning for tab af erhvervsevne indgår

tilskadekomnes årsløn før skaden. I årslønnen medregnes

blandt andet værdien af fri kost og logi, jf. lovens § 24, stk.

1, 1. pkt. Beskæftigelsesministeren fastsætter således hvert

år med virkning pr. 1. januar det følgende år værdien af kost

og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, på

arbejdsskadeområdet. For 2019 er satserne for kost og logi

fastsat i bekendtgørelse nr. 1232 af 27. oktober 2018 om re‐

gulering pr. 1. januar 2019 efter lov om arbejdsskadesikring

og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Udover at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehand‐

ling er takstfinansieret, er der en række andre udgifter, som

forsikringsselskaberne m.fl. skal betale til sagsbehandlingen.

Det omfatter udgifter til lægeerklæringer, herunder special‐

lægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser

og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisi‐

onsopgørelser og til oversættelser. Derudover henviser den

gældende bestemmelse om kommunens og Udbetaling Dan‐

marks refusionskrav alene til erstatning for tab af erhvervs‐

evne efter § 17. Det betyder, at der i loven ikke eksplicit

står, at bestemmelsen også gælder for personer i fleksjob og

personer, der er visiteret til fleksjob, jf. § 17a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opnår i dag et stiltiende

samtykke til at indhente oplysninger ved at oplyse tilskade‐

komne eller efterladte i den skriftlige bekræftelse af, at en

anmeldelse er modtaget i Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring. Tilskadekomne får samtidig en frist til eventuelt at gø‐

re indsigelse mod dette.

I dag skal forsikringsselskaberne m.fl. betale renter af godt‐

gørelse og erstatninger, hvis beløbene udbetales senere end

4 uger efter, at tilskadekomne eller efterladte er blevet un‐

derrettet om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.

Dette tidspunkt er sammenfaldende med den almindelige

ankefrist.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der

foretages en række ændringer af arbejdsskadesikringsloven,

der indebærer opdatering og justering af lovgivningen, her‐

under kodificering af gældende ret, så lovgivningen fremo‐

ver bliver lettere at forstå og anvende for borgerne og øvrige

retsanvendere på området.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de foreslåede ændrin‐

ger i de administrative regler, der er indeholdt i bestemmel‐

serne ikke indebærer ændringer i tilskadekomnes og efter‐

ladtes rettigheder og pligter efter arbejdsskadesikringsloven.

I overensstemmelse med regeringens principper om digitali‐

seringsklar lovgivning (sammenhæng på tværs – ensartede

begreber og genbrug af data), foreslås en harmonisering af

satserne for fri kost og logi for personer, der har ophold hos

arbejdsgiveren. Satserne vil herefter følge satserne, som

Skatterådet fastsætter efter ligningsloven på skatteområdet.

Lovens satser for kost og logi vil således ikke fremover bli‐

ve fastsat i bekendtgørelser udstedt af Beskæftigelsesmini‐

steriet. Endvidere vil satserne ikke som hidtil blive offent‐

liggjort inden udgangen af oktober måned, da Skatterådets

bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi for det

pågældende år som regel først udstedes ultimo november.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne

hertil.

Omfanget af forsikringsselskabernes forpligtelser til at fi‐

nansiere udgifter knyttet til administrationen af arbejdsska‐

desikringsområdet ud over de takstfinansierede udgifter

fremgår ikke med tilstrækkelig tydelighed af loven. Derfor

foreslås en præcisering, som har til formål at afhjælpe denne

uklarhed. Det foreslås således at præcisere, hvilke udgifter

forsikringsselskaberne m.fl. skal afholde direkte i forbindel‐

se med sagsbehandlingen af de konkrete sager, og som ikke

dækkes via taksterne for sagsbehandlingen. Det drejer sig

bl.a. om betaling for lægeerklæringer og oversættelse af af‐

gørelser.

Endvidere skabes der udtrykkelig lovhjemmel til, at erstat‐

ninger for tab af erhvervsevne, der er tilkendt til personer,

der er i fleksjob eller visiteret til fleksjob efter § 17 a, også

er omfattet af reglen om kommuners og Udbetaling Dan‐

marks krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget er en kodifice‐

ring af den praksis, der følges i Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring og i Ankestyrelsen og har ingen betydning for tilska‐

dekomnes ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 10, og bemærk‐

ningerne hertil.

Efter forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbin‐

delse med behandling af personoplysninger og om fri ud‐

veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordnin‐

gen) er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen

ikke forpligtet til at få samtykke fra tilskadekomne eller ef‐

terladte til at indhente personoplysninger, som er nødvendi‐

ge for sagsbehandlingen af arbejdsskadesager. Efter databe‐

skyttelsesforordningen har Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring og Ankestyrelsen dog pligt til at give tilskadekomne og

efterladte en række oplysninger om bl.a. arten af de oplys‐

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ninger, som de indhenter og registrerer, og hos hvem dette

sker. For at sikre tilskadekomne og efterladte en yderligere

beskyttelse af deres privatliv foreslås det, at Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring og Ankestyrelsen i denne forbindelse

også forpligtes til skriftligt at give tilskadekomne eller efter‐

ladte en frist til eventuelt at gøre indsigelse mod indhentning

og registrering af oplysningerne, hvorefter indhentning og

registrering af oplysningerne først må ske efter fristens ud‐

løb, hvis tilskadekomne eller efterladte ikke gør indsigelse.

Det foreslås også, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og

Ankestyrelsen i den forbindelse skal gøre tydeligt opmærk‐

som på konsekvenserne af en indsigelse, idet det vil kunne

have processuelle skadevirkninger, herunder påvirke afgø‐

relsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkninger‐

ne hertil.

Justitsministeriet har udsendt en ny vejledning, hvoraf det

fremgår, at digitale klager har frist ved midnat på sidste

fristdag efter afgørelsen. Klager fra arbejdsgivere og selv‐

forsikrede statsinstitutioner har opsættende virkning i for‐

hold til udbetaling af erstatning. Det er derfor uhensigts‐

mæssigt, at tidspunktet for udbetaling og klagefristens udløb

er sammenfaldende, da dette medfører, at forsikringsselska‐

ber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der varetager ud‐

betalingen af erstatning m.v. for statsinstitutioner, enten lø‐

ber en risiko for at foretage en fejludbetaling eller at skulle

betale renter for forsinket udbetaling. Sammenfaldet af ud‐

betalingsfristen og ankefristen indebærer således, at der skal

beregnes bagatelagtige rentebeløb i et stort antal sager. Det

foreslås derfor, at tidspunktet for udbetaling af godtgørelse

og erstatning ændres til 5 uger efter, at tilskadekomne eller

efterladte har modtaget underretning om afgørelsen. Forsla‐

get vurderes hensigtsmæssigt af hensyn til administrationen

i forsikringsselskaberne og for arbejdsgiverne, der via bi‐

drag betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. ar‐

bejdsskadesikringslovens § 55.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne

hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐

kvenser for det offentlige

Forslaget om regulering af værdien af fri kost og logi i for‐

bindelse med fastsættelse af tilskadekomnes årsløn til bereg‐

ning af erstatning for erhvervsevnetab medfører meget be‐

grænsede økonomiske mindreudgifter for staten som selv‐

forsikret og for de kommuner og regioner, som vælger at

være selvforsikrede. Forslaget betyder, at værdien af fri kost

og logi fremadrettet følger de satser for fri kost og logi, som

Skatterådet fastsætter på skatteområdet. På arbejdsskadeom‐

rådet er værdien af fri kost og logi i 2019 fastsat til 41.400

kr. årligt. På skatteområdet er værdien af fri kost og logi pr.

måned i 2019 fastsat til 3.381,25 kr., som omregnet svarer

til 40.575 kr. på årsbasis. Der vil således blive tale om en

mindre økonomisk reduktion i udgifterne til erstatninger for

tab af erhvervsevne, da en lavere sats for fri kost og logi vil

medføre en lavere udmåling af årslønnen for tilskadekomne.

Det er ikke muligt at beregne den præcise økonomiske let‐

telse, da der er stor usikkerhed forbundet med opgørelse af

mindreudgifternes størrelse. I den forbindelse er der tale om

en mulig økonomisk lettelse, som vurderes at ligge langt

under bagatelgrænsen. Fri kost og logi anslås at indgå i

under 1 pct. af alle årslønsberegninger efter arbejdsskadesi‐

kringsloven.

Forslaget om, at flere sager afgøres administrativt i Anke‐

styrelsen vil medføre, at møder med skriftlig votering erstat‐

tes med administrative afgørelser uden mødeberammelse, og

der etableres mere forenklede arbejdsgange. Den årlige be‐

sparelse ved bortfald af møder med skriftlig votering er ca.

0,9 mio. kr. og ved bortfald af arbejdsskridt for sagsbehand‐

leren ca. 1,1 mio. kr. Den samlede besparelse ved lovæn‐

dringen forventes at være ca. 2,0 mio. kr.

Flere af forslagene har mindre administrative besparelser.

Forslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet m.v.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som

skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og

forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af

nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel

og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bruger‐

venlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i for‐

hold til indeværende lovforslag.

Forslaget om omlægning af opkrævningen af takster til ad‐

ministration m.v. og opkrævning af beløb efter §§ 48, 52 og

54, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afholdt til

erstatninger m.v. indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring efter lovens vedtagelse fra den 1. juli 2019 kan op‐

kræve beløb vedrørende forskudsvis udlagte beløb for 1.

halvdel af 2019 og forventede udgifter for 2. halvår samt for

takster vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sags‐

behandling i 2019. Forslaget indebærer, at opkrævningen af

beløb efter §§ 48, 52 og 54 vedrørende 2019 fremrykkes fra

marts 2020 til den 1. juli 2019. Det indebærer, at der er en

betalingsmæssig fremrykning, der med stor usikkerhed kan

anslås til i størrelsesordenen 130-150 mio. kr. Udgifterne i

2019 skyldes alene fremrykningen af opkrævningen og for‐

deler sig med ca. 25 mio. kr. til sædvanlige opkrævninger

efter lovens § 48, stk. 6, og § 52, og anslået ca. 105-125

mio. kr. til opkrævning af beløb, som Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring i 2019 forventes at skulle lægge ud til erstat‐

ninger m.v. efter lovens § 54 som følge af konkursen i for‐

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sikringsselskabet Alpha Insurance A/S. Fremrykningen af

betalingen vedrører ordninger, hvor de af Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring udlagte erstatninger m.v. efter gældende

regler finansieres solidarisk af de berørte forsikringsselska‐

ber, og hvor opkrævningen i dag sker i det efterfølgende ka‐

lenderår. Set i sammenhæng over tid vil der ikke være tale

om meromkostninger, og forslaget indebærer ikke ændrin‐

ger i de enkelte bidragsyderes andel af betalingen til Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget indebærer såle‐

des fremadrettet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra

2020 på grundlag af et realistisk skøn over de forventede ud‐

gifter i året skal opkræve aconto-beløb vedrørende beløb ef‐

ter §§ 48, 52 og 54 primo det år, hvor udgifterne afholdes,

og herefter efterregulere beløbet primo året efter. Efter gæl‐

dende regler opkræver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

beløbet i marts måned i det efterfølgende kalenderår.

Herudover vil der være meget begrænsede økonomiske min‐

dreudgifter for forsikringsselskaberne som følge af forslaget

om regulering af værdien af fri kost og logi i forbindelse

med fastsættelse af tilskadekomnes årsløn til beregning af

erstatning for erhvervsevnetab. Forslaget betyder, at værdien

af fri kost og logi fremadrettet følger de satser for fri kost og

logi, som Skatterådet fastsætter på skatteområdet. På ar‐

bejdsskadeområdet er værdien af fri kost og logi i 2019 fast‐

sat til 41.400 kr. årligt. På skatteområdet er værdien af fri

kost og logi pr. måned i 2019 fastsat til 3.381,25 kr., som

omregnet svarer til 40.575 kr. på årsbasis. Der vil således

blive tale om en mindre økonomisk reduktion i udgifterne til

erstatninger for tab af erhvervsevne, da en lavere sats for fri

kost og logi vil medføre en lavere udmåling af årslønnen for

tilskadekomne. Det er ikke muligt at beregne den præcise

økonomiske lettelse, da der er stor usikkerhed forbundet

med opgørelse af mindreudgifternes størrelse. I den forbin‐

delse er der tale om en mulig økonomisk lettelse, som vur‐

deres at ligge langt under bagatelgrænsen. Fri kost og logi

anslås at indgå i under 1 pct. af alle årslønsberegninger efter

arbejdsskadesikringsloven.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om ensretning af ankefrister uanset opholdssted

har begrænsede administrative konsekvenser for borgerne.

Ankefristen foreslås ændret til 4 uger i alle situationer – sva‐

rende til ankefristen for tilskadekomne, der opholder sig i

Danmark. I dag er ankefristen 6 uger for tilskadekomne eller

efterladte, der på afgørelsestidspunktet opholder sig i det øv‐

rige Europa eller på Færøerne. Opholder tilskadekomne eller

efterladte sig uden for Europa er ankefristen på 3 måneder.

Den digitale omstilling betyder, at tilskadekomne har mulig‐

hed for at læse sine afgørelser og klage over disse elektro‐

nisk, uanset hvor den pågældende opholder sig. Der er der‐

for ikke længere behov for forlængede klagefrister for til‐

skadekomne, der opholder sig på Færøerne eller i udlandet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar

2019 til den 20. februar 2019 været sendt i høring hos føl‐

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC),

Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejds‐

markedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS,

Business Danmark, Contea, Cunningham Lindsey Leif Han‐

sen, Dahlberg, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Re‐

deriforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk

Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Metal,

Danske Advokater, Danske Regioner, Den danske Aktuar‐

forening, Det Faglige Hus, Fagbevægelsens Hovedorganisa‐

tion, Fagligt Fælles Forbund, Finansforbundet, Finanssekto‐

rens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forhand‐

lingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Forsikringsforbun‐

det, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, HK/

Danmark, Ingeniørforeningen, Kommunernes Landsfor‐

ening (KL), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsfor‐

eningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Lederne, Læ‐

geforeningen, Lærernes Centralorganisation, Offentligt An‐

sattes Organisationer, SMVdanmark, Styrelsen for Arbejds‐

marked og Rekruttering, Tandlægeforeningen, Udbetaling

Danmark, Willis Towers Watson.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

2,0 mio. kr.

Ingen

Der anslås i implementeringsåret 2019

udgifter for forsikringsselskaberne i

størrelsesordenen 130-150 mio. kr.

som følge af fremrykning af betalin‐

ger.

Ingen

Administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor‐

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end minimums‐

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Samlet vil den nuværende stk. 1 sammenholdt med forslaget

til ny stk. 2 definere en personskade, som er omfattet af lo‐

ven og kan anerkendes som en arbejdsulykke.

Stk. 1 fastslår således, at der skal være en hændelse eller på‐

virkning samt en årsagssammenhæng mellem hændelsen el‐

ler påvirkningen og personskaden. Personskaden skal såle‐

des skyldes påvirkninger fra pludselige begivenheder eller

påvirkninger inden for 5 dage. Kravet i § 5 om, at skaden

skal være en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregå‐

et under, skal fortsat også være opfyldt.

Forslaget til det nye stk. 2 specificerer forståelsen af, hvad

der efter loven skal forstås ved en personskade. Det præcise‐

res således, at en personskade kan være fysisk eller psykisk

helbredsskade.

Med forslaget vil det derudover eksplicit fremgå, at også

forbigående personskader kan anerkendes som en arbejds‐

ulykke, uanset om skaden kræver behandling for at gå over,

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, at

der ved en ulykke efter denne lov forstås en personskade

forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker plud‐

seligt eller inden for 5 dage.

Det foreslås i en ny

§ 6, stk. 2,

at personskaden, jf. stk. 1,

kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbi‐

gående. Det er ikke et krav, at personskaden medfører behov

for behandling eller om personskaden er behandlet.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

og uanset om der konkret er foretaget en medicinsk behand‐

ling af skaden. En forbigående personskade vil for eksempel

kunne være et sår, en let forstuvning eller forstrækning, en

hjernerystelse, der går over af sig selv efter kort tid, eller en

forbigående belastningsreaktion/tilpasningsreaktion udløst

af en pludselig opstået truende situation, uanset om disse

helbredsmæssige forringelser kræver medicinsk behandling

for at gå over eller ej. Modsat vil for eksempel et mindre

blåt mærke, en overfladisk rift eller en forskrækkelse fortsat

ikke umiddelbart kunne anses for en skade. Det afgørende

for sondringen er, at de sidstnævnte følger ikke har nogen

betydning for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgende hel‐

bredsmæssige tilstand. Grænsen vil gå ved følger af påvirk‐

ninger, som i almindelig opfattelse ikke vil blive anset for at

være en egentlig personskade, det vil sige, at der hverken er

fysiske eller psykiske følger, som på nogen måde midlerti‐

digt eller varigt påvirker den tilskadekomnes almentilstand

eller daglige livsførelse.

Ændringen af ulykkesbegrebet vil ikke ændre på, at hændel‐

sen eller påvirkningen skal være egnet til at medføre den an‐

meldte personskade. Det forudsættes således, at der i over‐

ensstemmelse med gældende praksis ved vurderingen af, om

en hændelse kan anerkendes som en arbejdsulykke, fortsat

skal lægges vægt på, om hændelsen eller påvirkningen har

medført en fysisk eller psykisk skade af varig eller forbigå‐

ende karakter, samt om hændelsen eller påvirkningen er eg‐

net til at medføre den anmeldte personskade hos den kon‐

krete tilskadekomne, jf. bl.a. princippet i Højesterets dom af

9. november 2016, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2017,

side 516 H. Skader, der er opstået som følge af stik fra urene

kanyler (stikskader), vil uanset ovenstående kunne anerken‐

des, selv om de ikke umiddelbart har betydning for tilskade‐

komnes helbredsmæssige tilstand, idet der ved stikskader

kan være en risiko for alvorlige følger, som først manifeste‐

rer sig på et senere tidspunkt. Det svarer også til praksis før

højesteretsdommen i 2013.

Ændringen af ulykkesbegrebet vil ikke ændre på beviskra‐

vet. Det betyder, at der fortsat i overensstemmelse med gæl‐

dende praksis vil skulle foretages en konkret bevismæssig

bedømmelse af de foreliggende oplysninger og en juridisk

og medicinsk vurdering af, om der kan antages at være år‐

sagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og

skaden. Ved denne vurdering indgår hændelsens eller på‐

virkningens karakter, skadens art, hvornår generne er be‐

skrevet, og andre relevante forhold. Den medicinske årsags‐

sammenhæng står således ikke alene, men er et element

blandt flere.

Med ændringen af ulykkesbegrebet forudsættes det som ef‐

ter den praksis, der var gældende før Højesterets dom i

2013, at der ikke vil være behov for indgående lægelige vur‐

deringer, når der er en hændelse, som umiddelbart kan for‐

klare skaden. Det gælder fx, når en håndværker falder ned

fra en stige og brækker et ribben, uanset om bruddet heles

uden behandling. Det gælder også, når en lagerarbejder løf‐

ter en kasse i akavet stilling og pådrager sig vedvarende

rygsmerter, som går over af sig selv efter et stykke tid uden

behandling. Omvendt vil der fortsat være behov for en nær‐

mere vurdering af skader, der er opstået uden kendt ydre år‐

sag, og hvor kravet til bevis fortsat vil indebære, at der vil

blive stillet krav til specielt den lægelige vurdering af, om

der er en påvirkning, der kan forklare skaden. En sådan

skade, der kan opstå uden kendt ydre årsag, vil fx kunne væ‐

re skader på muskler, nerver, sener og led. Reglerne om be‐

viskrav skal ses i sammenhæng med Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikrings pligt til at belyse sagerne bedst muligt inden

afgørelsen (officialmaksimen). Hertil kommer tilskadekom‐

nes ret til at afgive et indlæg, inden Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring træffer afgørelse.

En skade vil fortsat skulle afvises, hvis den påvirkning, der

er tale om, ikke er egnet til at forårsage skaden. I denne vur‐

dering indgår lægelig sagkundskab i de tilfælde, hvor sam‐

menhængen giver anledning til tvivl. En skade vil også skul‐

le afvises, hvis påvirkningen ikke skyldes arbejdet eller de

forhold, hvorunder dette foregår.

En påvirkning kan anses for at være årsag til en skade, når

der er en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at ska‐

den opstod som følge af en hændelse eller påvirkning på ar‐

bejdet. I denne vurdering kan der også tages hensyn til, om

hændelsen eller påvirkningen har haft en karakter og et om‐

fang, der gør det sandsynligt, at skaden er opstået som følge

af hændelsen eller påvirkningen.

Hvis der ikke er en sådan forklaring, kan det skyldes, at ska‐

den er opstået som følge af en særlig disposition hos tilska‐

dekomne til at udvikle skaden uden en kendt ydre påvirk‐

ning.

Et hårdt slag mod lænden vil eksempelvis være en egnet år‐

sag til at give lændesmerter. Det er biologisk naturligt og lo‐

gisk at få en skade i ryggen, når man har fået et hårdt slag

over ryggen. En sådan skade vil blive anerkendt som en

ulykke. Omvendt vil det at få smerter ved, at man rejser sig

fra en stol, ikke kunne anses for at være en relevant årsag til

akutte lændesmerter. Det gælder, selvom smerterne opstod

samtidigt med, at tilskadekomne rejste sig. At der er tids‐

mæssig sammenhæng mellem skade og påvirkning er såle‐

des ikke tilstrækkeligt til anerkendelse. En forklaring på

smerterne kunne være, at pågældende havde en særlig dis‐

position for at udvikle rygsmerterne på det pågældende tids‐

punkt, uanset den konkrete bevægelse. En sådan skade vil

fortsat ikke skulle anerkendes som en arbejdsulykke.

Hvis en skade er sket ved løft af en tung og uhåndterbar

genstand under akavede forhold, vil det tale for anerkendel‐

se, da en sådan belastning normalt må anses for at være en

biologisk naturlig og logisk forklaring på udvikling af akutte

smerter i ryggen og andre skader i muskler, nerver, sener og

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

led. Omvendt vil det tale for afvisning, hvis der er tale om

løft af mindre genstande under optimale forhold, da en så‐

dan påvirkning normalt ikke giver en biologisk naturlig og

logisk forklaring på, at en skade er opstået som følge af en

håndtering.

Som hidtil kan en forværring af en lidelse anerkendes, når

forværringen i sig selv udgør en personskade, jf. Højesterets

dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 516 H.

Forværringen kan anerkendes, hvis den er forårsaget af en

hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden

for 5 dage. Ved fastsættelse af godtgørelse og erstatning vil

der blive taget udgangspunkt i følgerne af forværringen.

Forslaget betyder, at betingelserne for, hvornår en person‐

skade kan anerkendes som en arbejdsulykke, bringes i over‐

ensstemmelse med Folketingets flertals forudsætninger ved

vedtagelsen af det nuværende ulykkesbegreb i 2003 og den

almindelige opfattelse af, hvad der anses for en ulykke. Det

indebærer en lempelse med hensyn til kriterierne for, hvor‐

når der er tale om en personskade i forhold til den praksis,

som har udviklet sig efter Højesterets dom i 2013.

Det vil være en konsekvens af ændringen, at også påviste

skader, som ikke vil kunne give anledning til ret til godtgø‐

relse eller erstatning efter loven, vil kunne anerkendes som

en arbejdsskade. Det bemærkes i den sammenhæng, at det

forhold, at en ulykke anerkendes som en arbejdsskade, ikke

i sig selv medfører ret til godtgørelse og erstatning m.v. Ret‐

ten hertil forudsætter fortsat, at lovens betingelser herfor er

opfyldt. Ligeledes indebærer forslaget ikke ændringer i reg‐

lerne om anmeldelse af arbejdsulykker.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.1.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, at

beskæftigelsesministeren udnævner Erhvervssygdomsudval‐

gets formand og medlemmer samt stedfortrædere for disse

således: 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, 1

medlem efter indstilling fra Arbejdstilsynet, 1 medlem efter

indstilling fra de offentlige arbejdsgivere, 1 medlem efter

indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐

lesråd, 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgi‐

verforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorga‐

nisationen i Danmark.

Fra den 1. januar 2019 er Funktionærernes og Tjenestemæn‐

denes Fællesråd fusioneret med Landsorganisationen i Dan‐

mark. Organisationerne danner herefter en ny hovedorgani‐

sation, Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Det foreslås i forslaget til

§ 9, stk. 3,

at »1 medlem efter ind‐

stilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles‐

råd,« udgår, og at »2 medlemmer efter indstilling fra Lands‐

organisationen i Danmark« ændres til: »3 medlemmer efter

indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

Forslaget indebærer, at Funktionærernes og Tjenestemænde‐

nes Fællesråd, der efter den gældende bestemmelse indstiller

1 medlem, og Landsorganisationen i Danmark, der efter den

gældende bestemmelse indstiller 2 medlemmer, efter fusio‐

nen til Fagbevægelsens Hovedorganisation fortsat tilsam‐

men indstiller 3 medlemmer. Udvalget vil herefter fortsat

være sammensat af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen,

Arbejdstilsynet samt arbejdsmarkedets parter, herunder 3

medlemmer fra arbejdsgiverorganisationer og 3 medlemmer

fra arbejdstagerorganisationer. Ændringen medfører således,

at sammensætningen af repræsentanter svarer til den gæl‐

dende bestemmelse, og er dermed alene udtryk for en tek‐

nisk ændring af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.6.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når der efter sygebe‐

handling, optræning eller revalidering er grundlag for at

skønne over den tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand

og erhvervsmuligheder, afgør, om den tilskadekomne er be‐

rettiget til erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17 og

godtgørelse for varigt mén efter § 18. Afgørelsen skal træf‐

fes inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. For er‐

hvervssygdomme omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, der

skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2 år.

Endvidere fremgår det af den gældende bestemmelse i § 16,

stk. 2, at når arbejdsskaden har medført døden, fastsættes in‐

den for samme frister regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet,

om de efterladte er berettigede til overgangsbeløb ved døds‐

fald, erstatning for tab af forsørger og godtgørelse til efter‐

ladte.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er således inden for disse

frister forpligtet til at træffe afgørelse om, hvorvidt tilskade‐

komne og efterladte er berettiget til erstatning for tab af er‐

hvervsevne og godtgørelse for varigt mén. Denne afgørelse

indeholder tillige en afgørelse om, at den anmeldte arbejds‐

skade er anerkendt (samlet afgørelse).

Efter gældende regler regnes fristerne fra Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen om ulykken eller

sygdommen. Dette skyldes, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring ikke har mulighed for at behandle sagen før den er

anmeldt.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ved administrationen af sager efter arbejdsskadesikringslo‐

ven har det imidlertid vist sig, at den samlede afgørelse ikke

i alle sager har haft den ønskede effekt i forhold til at ned‐

bringe sagsbehandlingstiden.

Det foreslås at skabe hjemmel for, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring kan træffe en selvstændig afgørelse om aner‐

kendelse af anmeldte ulykker og sygdomme.

Forslaget til ny § 16, stk. 1-4, afløser gældende lovs § 16,

stk. 1 og 2, samt § 39. Bestemmelsen er samtidig opbygget

på en ny måde.

Det foreslås at nyaffatte

§ 16, stk. 1,

så fristen for Arbejds‐

markedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en anmeldt

skade er omfattet af loven, er:

1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er om‐

fattet af loven.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil således have 3 måne‐

der til at træffe afgørelse om, hvorvidt en anmeldt ulykke er

en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven.

2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der

behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervssygdomme på

fortegnelsen, er omfattet af loven.

For sygdomme, der er optaget på fortegnelsen over er‐

hvervssygdomme, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring in‐

den for 6 måneder skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en

anmeldt sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom efter

arbejdsskadesikringsloven.

Det bemærkes, at 3- og 6-månedersfristen efter gældende

lov kun gælder for sager, der ikke kan anerkendes som ar‐

bejdsskader. Disse frister kommer ved forslagene til § 16,

stk. 1, nr. 1 og 2, til at gælde også for de sager, der kan aner‐

kendes ved den selvstændige afgørelse om anerkendelse.

3) 2 år for afgørelsen af, om en anmeldt sygdomme, der be‐

handles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, og skal forelæg‐

ges for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, er omfattet af lo‐

ven.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil inden for 2 år skulle

træffe afgørelse om, hvorvidt en sygdom, der ikke er optaget

på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan anerkendes

som erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven. Den

længere frist skyldes, at disse sygdomme kræver et omfat‐

tende oplysningsgrundlag, herunder med hensyn til årsags‐

sammenhængen mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og

sygdommen, for at kunne anerkendes.

Forslaget til § 16, stk. 1, vil indebære, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring inden for de frister, der er anført skal træffe

afgørelse om, hvorvidt den anmeldte skade kan anerkendes

som en arbejdsskade efter lovens §§ 5-7. Forslaget vil inde‐

bære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for de fris‐

ter, der er anført i forslaget skal træffe afgørelse om, hvor‐

vidt den anmeldte skade kan anerkendes som en arbejdsska‐

de efter lovens §§ 5-7.

Fristerne i forslaget til § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, svarer til de

nuværende frister i § 39 for afgørelsen i sager, der ikke kan

anerkendes som arbejdsskader efter loven.

Den nye selvstændige afgørelse af anerkendelsesspørgsmå‐

let er en afgørelse efter lovens § 40, der kan indbringes for

Ankestyrelsen efter den gældende § 44 af sagens parter og

af arbejdsgiveren.

Det foreslås i

§ 16, stk. 2,

at fristen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings afgørelse af, om tilskadekomne har ret til

ydelser efter loven, jf. § 11, nr. 1–3, er 1 år. Fristen er dog 2

år for sager omfattet af stk. 1, nr. 3.

1-årsfristen svarer til den gældende frist for den samlede af‐

gørelse. Det foreslåede stk. 2 afløser således § 16, stk. 1, i

gældende lov.

Forslaget om 2-årsfristen i sager om erhvervssygdomme, der

skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget indebærer, at Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring i disse sager inden for 2 år

skal træffe afgørelse om, hvorvidt tilskadekomne har ret til

erstatning og godtgørelse m.v. efter loven.

Indbringes en afgørelse om anerkendelse af en anmeldt ar‐

bejdsskade for Ankestyrelsen, forudsættes det, at Arbejds‐

markedets Erhvervssikring først kan træffe afgørelse om er‐

statning og godtgørelse m.v., når der er truffet endelig afgø‐

relse af anerkendelsesspørgsmålet. Anken af anerkendelses‐

spørgsmålet vil således kunne indebære, at Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring ikke kan træffe afgørelse om erstatning

for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt mén og beta‐

ling af udgifter til sygebehandling m.v. samt afgørelse om

erstatning for tab af forsørger og særlig godtgørelse for ef‐

terladte indenfor 1- og 2-årsfristen. Fristen suspenderes der‐

for under sagens behandling af anerkendelsesspørgsmålet i

Ankestyrelsen.

Fristen er kun suspenderet under sagens behandling i Anke‐

styrelsen, dvs. i perioden fra sagen sendes til Ankestyrelsen

og indtil Ankestyrelsens afgørelse er modtaget i Arbejds‐

markedets Erhvervssikring. Der løber således ikke en ny 1-

års- eller 2-årsfrist for afgørelse af tilskadekomnes/efterlad‐

tes ret til erstatning og godtgørelse, når Ankestyrelsens af‐

gørelse foreligger.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås som en ny

§ 16, stk. 3,

at de foreslåede frister i

stk. 1 og 2, regnes fra det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har modtaget anmeldelse af arbejdsskaden.

Anmeldelser af arbejdsulykker anses for modtaget i Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet

har sendt sagen til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring efter reglerne i §§ 34, stk. 1 og 2, og 35, stk. 2, i ar‐

bejdsskadesikringsloven og bekendtgørelse nr. 1629 af 16.

december 2016 om anmeldelse af ulykker efter arbejdsska‐

desikringsloven og bekendtgørelse nr. 1478 af 2. december

2016 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervs‐

sygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring. Efter disse bekendtgørelser anses anmeldel‐

sen for modtaget på det tidspunkt, hvor meddelelsen regi‐

streres automatisk i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings an‐

meldesystem. Kan modtagelsestidspunktet ikke fastlægges

som følge af problemer i anmeldesystemet eller andre lig‐

nende problemer, anses anmeldelsen for at være kommet

frem på det tidspunkt, hvor anmeldelsen blev afsendt, hvis

der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelses‐

tidspunktet.

Forslaget svarer til gældende regler og skyldes, at Arbejds‐

markedets Erhvervssikring ikke har mulighed for at behand‐

le sagerne, før de er modtaget.

Det foreslås som en ny

§ 16, stk. 4,

at fristerne i stk. 1 og 2

tilsvarende gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

afgørelse af, om efterladte har ret til ydelser efter loven, jf. §

11, nr. 4-6, når arbejdsskaden har medført døden. Fristerne

regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

har modtaget anmeldelsen af dødsfaldet.

Reglen afløser § 16, stk. 2, og § 39, stk. 2. Den foreslåede

bestemmelse indeholder således både frister for afgørelsen

af, om en anmeldt sag om et dødsfald er omfattet af loven

eller ej.

Forslagene i stk. 1-4 betyder således, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring skal tilrettelægge sagsbehandlingen på en

sådan måde, at der kan træffes afgørelser om anerkendelses‐

spørgsmålet i de anmeldte sager, og afgørelse om erstatning

og godtgørelse m.v. i de sager, der anerkendes som arbejds‐

skader på baggrund af en forsvarlig sagsbehandling, der til‐

godeser de almindelige forvaltningsretlige krav til sagsop‐

lysning og retssikkerhed, inden for de fastsatte frister.

Det vurderes, at der i særligt komplicerede sager er risiko

for, at det ikke vil være muligt at overholde fristerne. At fri‐

sterne ikke kan overholdes, kan både skyldes interne forhold

i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og eksterne forhold,

herunder at sagsbehandlingen trækker ud. Det kan for ek‐

sempel være, når der er lang ventetid på at indhente de nød‐

vendige lægelige oplysninger fra læge eller hospital.

Det foreslås i forlængelse heraf som en ny

§ 16, stk. 5,

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter sagens parter,

når afgørelserne ikke kan træffes inden for de frister, der er

nævnt i stk. 1, 2 og 4. Underretningen skal indeholde en be‐

grundelse for, at fristerne i den konkrete sag ikke kan over‐

holdes og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truf‐

fet.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

skal underrette sagens parter, det vil sige tilskadekomne/

efterladte (eventuelt partsrepræsentanter) og forsikringssel‐

skaberne m.fl., når fristerne undtagelsesvis ikke kan over‐

holdes.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at forpligte

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til, at sagens parter i

overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige prin‐

cipper holdes orienteret om sagens status, herunder om be‐

grundelsen for, at sagsbehandlingen i den konkrete sag træk‐

ker ud, og at afgørelsen ikke kan træffes inden for fristerne.

Som led i underretningen skal Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring tillige underrette sagens parter om, hvornår afgørel‐

sen herefter kan forventes at blive truffet.

Forslaget om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal

sende en underretning i de sager, hvor de fastsatte frister

undtagelsesvis ikke kan overholdes, betyder således, at sa‐

gens parter underrettes, når fristerne ikke kan overholdes,

herunder om begrundelsen for at fristerne ikke kan overhol‐

des.

Underretningen er en procesledende beslutning. Procesle‐

dende beslutninger er beslutninger, der træffes som led i sel‐

ve forberedelsen af en sag og tilrettelæggelsen af sagens be‐

handling. Sådanne beslutninger fastsætter ikke i sig selv,

hvad der er eller skal være ret, og er derfor ikke afgørelser i

forvaltningslovens forstand. Underretningen kan således ik‐

ke indbringes for Ankestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.2.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, 2.

pkt., at årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysnin‐

gerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra SKAT.

Den 1. juli 2018 blev SKAT omstruktureret til syv nye sty‐

relser.

Det foreslås i forslaget til

§ 24, stk. 1, 2. pkt.,

at »SKAT«

ændres til: »told- og skatteforvaltningen«.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det vil være en ren sproglig ændring af bestemmelsen, der

samtidig vil indebære, at bestemmelsen er neutral over for

fremtidige ændringer i organiseringen i skatteforvaltningen.

Forslaget vil ligeledes indebære, at formuleringen harmoni‐

seres med affattelsen af forslaget i § 1, nr. 23.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 4, 2.

pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter værdien af kost

og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Efter gældende praksis reguleres satsen for fri kost og logi i

arbejdsskadesikringsloven efter samme metode som de øvri‐

ge reguleringer i § 25, stk. 1, hvorefter beløbene hvert år re‐

guleres pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten

for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings‐

procent.

Det foreslås med nyaffattelsen af

§ 24, stk. 4, 2. pkt.,

at sat‐

serne for værdien af kost og logi for personer, der har op‐

hold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der fastsættes af

Skatterådet i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 2, for

det pågældende år.

Værdien af fri kost og logi har betydning for fastsættelsen af

tilskadekomnes årsløn og beregningen af erstatning for tab

af erhvervsevne, idet værdien af fri kost og logi indgår i den

årsløn, der anvendes til beregning af erstatningen for tab af

erhvervsevne.

Med forslaget vil værdien følge de satser for kost og logi,

som Skatterådet fastsætter på skatteområdet i medfør af lig‐

ningsloven. På den måde vil tilskadekomne ikke opleve for‐

skel mellem de satser for fri kost og logi, der anvendes ved

beregningen af vedkommendes skatteforhold, og de satser

for fri kost og logi, der anvendes ved fastsættelsen af en ar‐

bejdsskadeerstatning. Det forudsættes i den forbindelse, at

Skatterådets satser anvendes helt generelt ved beregning af

tilskadekomnes årsløn i tilfælde, hvor den tilskadekomne

har ophold hos arbejdsgiveren, uanset om tilskadekomne er

omfattet af den persongruppe, som satserne er møntet på.

Harmoniseringen af satserne på skatte- og arbejdsskadeom‐

rådet vil også være i overensstemmelse med regeringens

principper om digitaliseringsklar lovgivning (sammenhæng

på tværs – ensartede begreber og genbrug af data).

Efter gældende praksis fastsætter Skatterådet satserne for

kost og logi på baggrund af en beregning, som tager ud‐

gangspunkt i prisudviklingen af nettoprisindekset, der of‐

fentliggøres af Danmarks Statistik, på udgifter til bolig samt

udgifter på fødevarer og ikke alkoholiske drikke. Ved bereg‐

ning af den nye sats tillægges eller fratrækkes ændringen i

nettoprisindekset.

Forslaget vil medføre en mindre justering af satserne, idet

satserne efter arbejdsskadesikringsloven ikke svarer fuld‐

stændigt til satserne, der offentliggøres af Skatterådet. Såle‐

des er satserne efter arbejdsskadesikringsloven højere end

satserne, der offentliggøres af Skatterådet på skatteområdet.

På arbejdsskadeområdet er værdien af kost og logi i 2019

således fastsat til 41.400 kr. årligt for personer, der har op‐

hold hos arbejdsgiveren. På skatteområdet er værdien af fuld

kost og logi pr. måned i 2019 fastsat til 3.381,25 kr., som

omregnet til årsbasis svarer til 40.305 kr. Der vil således bli‐

ve tale om en mindre økonomisk reduktion i udgifterne til

erstatninger for tab af erhvervsevne. Årsagen hertil er, at en

lavere sats for fri kost og logi vil medføre en lavere udmå‐

ling af årslønnen for tilskadekomne. De lavere udgifter til

erstatning vurderes dog at være af mindre karakter.

Lovens satser for kost og logi vil således ikke fremover bli‐

ve fastsat i bekendtgørelser udstedt af Beskæftigelsesmini‐

steriet, men vil fremgå af de bekendtgørelser om værdian‐

sættelse af fri kost og logi for det pågældende år, der offent‐

liggøres af Skatterådet. Forslaget vil endvidere medføre, at

satsen for fri kost og logi ikke som hidtil vil blive offentlig‐

gjort inden udgangen af oktober måned, da Skatterådets be‐

kendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi for det

pågældende år som regel først udstedes ultimo november.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.6.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 3, 1.

pkt., at udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4

uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse,

forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen, til betaling

sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fast‐

sat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket beta‐

ling m.v. De omhandlede beløb er erstatninger og godtgørel‐

ser efter arbejdsskadesikringsloven.

Bestemmelsen har til formål at sikre en hurtig udbetaling af

erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte, når

afgørelsen er truffet.

Det nuværende tidspunkt for påbegyndelse af tilskrivning af

renter svarer til klagefristen, jf. § 44, stk. 2. Tilskadekomnes

erstatning og/eller godtgørelse forrentes således fra tids‐

punktet for udløbet af klagefristen, hvis den ikke er udbetalt

senest på dette tidspunkt.

Det foreslås i forslaget til

§ 26, stk. 3, 1. pkt.,

at »4 uger«

ændres til: »5 uger«, og »4-ugers-fristen« ændres til: »5-

ugers-fristen«.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget betyder, at der først vil påløbe renter for forsinket

betaling efter udløbet af 5-ugers-perioden.

Baggrunden for forslaget er, at det vurderes at være uhen‐

sigtsmæssigt, at klagefristens udløb og udbetalingspligtens

indtræden er sammenfaldende. Det skyldes, at klager fra ar‐

bejdsgivere og selvforsikrede statsinstitutioner har opsætten‐

de virkning i forhold til udbetaling af erstatning, og at det

sammenfaldende tidspunkt for udbetaling og klagefristens

udløb derfor indebærer, at forsikringsselskaber m.v. enten

skal løbe en risiko for at foretage en fejludbetaling eller at

skulle betale renter for forsinket udbetaling.

I praksis har dette især vist sig at være problematisk i sager,

hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager udbetalin‐

ger af erstatninger m.v. på vegne af selvforsikrede statsinsti‐

tutioner, og hvor de selvforsikrede statsinstitutioner først

sent op mod klagefristens udløb klager over Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikrings afgørelse uden på forhånd at orientere

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som udbetalingsmyndig‐

hed.

Forsikringsselskaberne vil ligeledes kunne udbetale erstat‐

ning til tilskadekomne uden kendskab til, at arbejdsgiveren

har klaget over anerkendelsesspørgsmålet til Ankestyrelsen,

hvilket tilsvarende har opsættende virkning for erstatnings‐

udbetalingen. Dette vil kunne påføre forsikringsselskabet et

tab, hvis Ankestyrelsen senere ændrer afgørelsen helt eller

delvist.

Med forslaget får forsikringsselskaberne og Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring m.fl. mulighed for at vente med at ud‐

betale erstatning og godtgørelse til det vides, om de klagebe‐

rettigede vil klage over afgørelsen eller ej, uden at beløbet

forrentes.

Forslaget forhindrer ikke, at forsikringsselskaberne m.fl. kan

udbetale erstatning og godtgørelse helt eller delvist til tilska‐

dekomne og efterladte på et tidligere tidspunkt i de sager,

hvor forsikringsselskaberne eller Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring ikke er tvivl om tilskadekomnes eller efterlad‐

tes ret til erstatning.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 15, og de almindelige be‐

mærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1, at

kommunen og Udbetaling Danmark på hvert sit sagsområde

har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejds‐

markedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, hvis tilskade‐

komne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov

om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en pe‐

riode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende

ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsør‐

ger, jf. §§ 20-22. Refusionskravet omfatter forskellen mel‐

lem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det

beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var

blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommu‐

nens og Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige

det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for

samme tidsrum. Refusionskravet bortfalder, hvis det ikke

fremsættes inden 4 uger efter, at kommunen og Udbetaling

Danmark har fået meddelelse om erstatningstilkendelsen.

Bestemmelsen i § 29 sikrer, at der ikke er forskel på tilska‐

dekomnes rettigheder og kommunernes og Udbetaling Dan‐

marks forpligtelser i de situationer, hvor erstatningen for tab

af erhvervsevne tilkendes med tilbagevirkende virkning, og

de situationer, hvor erstatningen tilkendes samtidig med ud‐

betalingen af ydelser efter lov om social pension eller lov

om aktiv socialpolitik.

Den gældende bestemmelse i § 17 indeholder de generelle

regler om retten til erstatning for tab af erhvervsevne, prin‐

cipper for fastsættelse af erstatningens størrelse og regler om

tilkendelse af erstatning, herunder om udbetaling af erstat‐

ning som løbende ydelse eller kapitalerstatning samt regler

om tidspunkterne for erstatningens start og ophør.

Den gældende bestemmelse i § 17 a supplerer reglerne i §

17 med hensyn til fastsættelsen af erstatningens størrelse,

når tilskadekomne er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob

efter skaden. § 17 a indeholder også en regel om udbetaling

af erstatning for tab af erhvervsevne, der er fastsat efter be‐

stemmelsen. For så vidt angår øvrige regler om erstatning

for tab af erhvervsevne, der er fastsat efter § 17 a, gælder de

generelle regler i § 17.

De generelle regler om erstatning for tab af erhvervsevne ef‐

ter andre bestemmelser i loven, herunder § 29, gælder såle‐

des også for erstatning for tab af erhvervsevne, der er fastsat

efter § 17 a. Det fremgår imidlertid ikke eksplicit af loven.

Det foreslås i forslaget til

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

at »§ 17« æn‐

dres til: »§§ 17 og 17 a«.

Forslaget indebærer, at der skabes eksplicit lovhjemmel til,

at kommunerne og Udbetaling Danmark i overensstemmelse

med hidtidig praksis har ret til refusion i erstatning for tab af

erhvervsevne, der er fastsat efter § 17 a i lighed med retten

til refusion i erstatning for tab af erhvervsevne, der er fastsat

efter § 17. Kommunerne og Udbetaling Danmark har heref‐

ter krav på refusion af udgifter, der er udbetalt til tilskade‐

komne efter lov om social pension eller lov om aktiv social‐

politik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning

som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 17 a.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring skal orientere kommunen og Udbetaling Danmark,

når der træffes en afgørelse om erstatning for tab af er‐

hvervsevne efter § 17 a. Kommunen og Udbetaling Dan‐

mark skal herefter opgøre refusionskravet og sende det til

det udbetalende forsikringsselskab.

Forslaget sikrer, at tilskadekomne ud fra almindelige prin‐

cipper ikke kompenseres flere gange for det samme tab

(dobbeltforsørgelse), når tilskadekomne har modtaget øko‐

nomisk hjælp til forsørgelse efter lov om social pension eller

lov om aktiv socialpolitik for samme periode, som erstatnin‐

gen for tab af erhvervsevne vedrører.

Forslaget i § 29 er alene en kodificering af den gældende

praksis og har ingen betydning for størrelsen af tilskade‐

komnes erstatning for tab af erhvervsevne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.6.

Til nr. 8 og 9

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 31, stk. 1, at

en arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på

ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9

dage efter skadens indtræden.

Det fremgår videre af bestemmelsen i § 31, stk. 2, at er en

arbejdsskade ikke anmeldt efter stk. 1, skal skaden anmeldes

senest på 5-ugers-dagen for skadens indtræden, hvis tilska‐

dekomne ikke forventes at kunne genoptage sit arbejde i

fuldt omfang senest på dette tidspunkt.

Det foreslås i forslaget til

§ 31, stk. 1

at »arbejdsska‐

de« ændres til: »arbejdsulykke«, og »skadens« ændres til:

»ulykkens«, og at »skaden« ændres til: »ulykken«.

Med forslagene præciseres det, at bestemmelserne alene

fastsætter anmeldelseskriterier og anmeldelsesfrister for ar‐

bejdsulykker. Den gældende formulering af bestemmelserne

kan således give anledning til tvivl om bestemmelsernes an‐

vendelsesområde, idet begrebet ”arbejdsskader” efter lovens

§ 5 er et begreb, der dækker både arbejdsulykker og er‐

hvervssygdomme.

Det er en ren sproglig ændring af bestemmelserne.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 7, at

forsikringsselskabet betaler alle udgifter til sagsoplysning i

konkrete sager vedrørende ulykker, og at Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i kon‐

krete sager vedrørende erhvervssygdomme.

Med den nuværende formulering af bestemmelsen fremgår

det ikke af loven, hvilke udgifter ”sagsoplysning” omfatter.

Dette kan skabe tvivl om rækkevidden af forsikringsselska‐

bernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings betalingsfor‐

pligtelse.

Det foreslås med nyaffattelsen af

§ 35, stk. 7,

at forsikrings‐

selskabet afholder alle udgifter til sagsoplysning i ulykkes‐

sager, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afholder alle

udgifter til sagsoplysning i sager vedrørende erhvervssyg‐

domme. Udgifterne i 1. og 2. pkt. vedrører blandt andet ud‐

gifter til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer

og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentati‐

oner i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser og

til oversættelser.

Med forslaget vil det fremadrettet eksplicit fremgå af loven,

at forsikringsselskaberne i overensstemmelse med de gæl‐

dende finansieringsprincipper i loven skal afholde alle ud‐

gifter i arbejdsulykkessager forbundet med sagsbehandlin‐

gen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder udgifter

til sagsoplysning og andre udgifter, som er nødvendige for

at kunne behandle sagerne og træffe afgørelse i disse. Som

eksempler på sådanne udgifter kan nævnes udgifter til beta‐

ling for lægers og tandlægers anmeldelse af erhvervssyg‐

domme, speciallægeerklæringer, indenretlige forhør og

oversættelser, som er nødvendige for at kunne formidle af‐

gørelser til ikke-dansksprogede tilskadekomne. Opregnin‐

gen er ikke udtømmende. På samme måde skal Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring via bidrag fra arbejdsgiverne afholde

de tilsvarende udgifter i erhvervssygdomssager.

Forsikringsselskabernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐

ings forpligtelse til at afholde de anførte udgifter gælder så‐

vel ved behandlingen af nye sager, som ved genvurderinger

og genoptagelse af tidligere afsluttede sager.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer, men alene en

præcisering og kodificering af praksis.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.6.

Til nr. 11 og 12

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 36, stk. 4, 2.

pkt., at indbringes arbejdsskadesagen for Ankestyrelsen in‐

den for de i § 44, stk. 2, fastsatte frister, regnes fristen på 3

år fra meddelelsen om Ankestyrelsens afgørelse. Det frem‐

går videre af den gældende bestemmelse i § 36, stk. 4, 3.

pkt., at det samme gælder, når Ankestyrelsen behandler sag‐

en, selv om klagefristerne er overskredet, jf. § 44, stk. 3.

I lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det at ensrette klagefri‐

sterne på arbejdsskadeområdet til én frist på fire uger uanset

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

opholdssted. Ensretningen foreslås henset til digitaliseringen

af samfundet og kommunikationen i den offentlige sektor.

Som konsekvens af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 15,

foreslås det således ved lovforslagets § 1, nr. 11 og 12 i for‐

slaget til

§ 36, stk. 4, 2.

3. pkt.,

at »de i § 44, stk. 2, fast‐

satte frister« ændres til: »den frist, der er fastsat i § 44, stk.

2«, og at »klagefristerne« ændres til: »klagefristen«.

Det vil være rene sproglige ændringer, der vil indebære, at

de to punktummer er i overensstemmelse med forslaget om

ensretning af klagefristerne på arbejdsskadeområdet i lov‐

forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 37 a, at ved

behandlingen af sager om arbejdsskader i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring kan samtykke til at indhente oplysninger ef‐

ter § 37 indhentes ved, at tilskadekomne eller efterladte i

den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse er modtaget,

bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det

kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt

at gøre indsigelse imod dette.

Det foreslås at nyaffatte

§ 37 a,

således, at Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, inden Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen indhenter oplys‐

ninger efter § 37, skriftligt skal orientere tilskadekomne el‐

ler efterladte om, hvilke typer af oplysninger det kan blive

nødvendigt at indhente. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

eller Ankestyrelsen skal samtidig give tilskadekomne eller

efterladte en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette

og orientere tilskadekomne eller efterladte om de mulige

processuelle skadevirkninger heraf.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

og Ankestyrelsen kan behandle arbejdsskadesager uden at

skulle indhente de tilskadekomnes eller efterladtes samtykke

i hver enkelt sag. Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring og Ankestyrelsen fortsat være pålagt at orien‐

tere tilskadekomne eller efterladte om, hvilke oplysninger

det kan blive aktuelt at indhente i sagen. Endvidere opret‐

holdes muligheden for tilskadekomne eller efterladte til at

gøre indsigelse mod indhentelse af disse oplysninger, idet

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen

samtidig med ovennævnte orientering også får pligt til at

orientere tilskadekomne eller efterladte om de mulige pro‐

cessuelle skadevirkninger, de manglende oplysninger kan få

for tilskadekomne eller efterladte, når der træffes afgørelse i

sagen.

Forslaget er en konsekvens af, at samtykke ikke er en forud‐

sætning for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller An‐

kestyrelsen kan indhente de nødvendige oplysninger til op‐

lysning af sagen. Dette følger af artikel 6, stk. 1, litra e, og

artikel 9, stk. 2, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐

ordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys‐

ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyt‐

telsesforordningen). Efter databeskyttelsesforordningen har

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen dog

pligt til at give tilskadekomne og efterladte en række oplys‐

ninger om bl.a. arten af de oplysninger, som de indhenter og

registrerer, og hos hvem dette sker.

Forslaget vil ikke påvirke tilskadekomnes eller efterladtes

retsstilling, idet de som i dag vil have mulighed for at gøre

indsigelse mod, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller

Ankestyrelsen indhenter bestemte oplysninger, hvorefter Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen vil afstå

fra dette.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.6.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 39, at Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe afgørelse om af‐

visning af anmeldte skader, og at fristerne for sådanne afgø‐

relser er henholdsvis 3 måneder for sager, der behandles ef‐

ter § 6 om ulykker, og 6 måneder for sager, der behandles

efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervssygdomme på fortegnel‐

sen over erhvervssygdomme. For sager om erhvervssyg‐

domme, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2,

der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2

år. Disse frister gælder tilsvarende for meddelelsen til de ef‐

terladte om, at dødsfaldet ikke er omfattet af loven. Fristerne

regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at ophæve

§ 39.

Forslaget om at ophæve § 39 skyldes, at reglerne om afgø‐

relse af sager, der ikke kan anerkendes som arbejdsskader,

og fristerne herfor nu er indarbejdet som stk. 1 og 4 i den

foreslåede bestemmelse til § 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

De gældende regler og frister er ikke ændret i den forbindel‐

se.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 1, nr. 3.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 2, 2.

pkt., at klagefristen er 6 uger for tilskadekomne eller efter‐

ladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne

eller i det øvrige Europa uden for Danmark. Det fremgår vi‐

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

dere af bestemmelsen i § 44, stk. 2, 3. pkt., at fristen er 3

måneder, hvis tilskadekomne eller de efterladte opholder sig

uden for Europa.

Det foreslås, at

§ 44, stk. 2, 2.

3. pkt.,

ophæves.

Forslaget om at ophæve de forlængede klagefrister udover

fire uger, der følger af lovens § 44, stk. 2, 1. pkt., skal ses i

lyset af, at de forlængede klagefrister på henholdsvis 6 uger

og 3 måneder stammer fra en tid, hvor afgørelsens modta‐

gers bopæls- eller opholdssted havde afgørende betydning

for, hvor lang tid det kunne tage, før afgørelsen kom frem til

modtageren, da den blev sendt med fysisk post.

I dag stiller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring et digitalt sy‐

stem til rådighed, hvor tilskadekomne kan tilgå dokumenter

i sin sag, herunder afgørelser, hvor det også er muligt for til‐

skadekomne at klage over afgørelsen i sagen. Hertil kom‐

mer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring formidler afgø‐

relserne digitalt.

Den digitale omstilling betyder således, at tilskadekomne

både har mulighed for at læse sine afgørelser og klage over

disse elektronisk. Dette kan gøres uafhængigt af, hvor i ver‐

den tilskadekomne befinder sig. Derfor foreslås de forlæn‐

gede klagefrister ophævet for tilskadekomne og efterladte,

der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne, i det

øvrige Europa uden for Danmark eller uden for Europa.

Dermed vil klagefristen på arbejdsskadeområdet fremover

være fire uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen for

alle klageberettigede uanset, hvor i verden tilskadekomne og

efterladte befinder sig.

Ved vurderingen af modtagelsesdatoen fremgår det af Ju‐

stitsministeriets vejledning af 26. juni 2018 om beregning af

klagefrister, at der er forskel på, om afgørelsen sendes med

fysisk eller digital post. Ved fysisk post må myndigheden

søge at afklare den almindelige leveringstid til pågældende

destination og foretage et konkret skøn over, hvornår en af‐

gørelse kan anses for at være kommet frem til en modtager,

hvis det fysiske brev sendes til udlandet, Færøerne eller

Grønland.

Vurderingen af, om klagefristen er overholdt, når Arbejds‐

markedets Erhvervssikring har sendt sin afgørelse med fy‐

sisk post, vil således bero på et konkret skøn over, hvornår

afgørelsen kan anses for at være kommet modtageren i hæn‐

de. I den forbindelse vil der kunne lægges vægt på oplysnin‐

ger om, at afgørelsen først sent er kommet frem til tilskade‐

komne i udlandet.

Omvendt er det ved digital post muligt at registrere det nøj‐

agtige tidspunkt for afsendelsen og modtagelsen. Klagefri‐

sten bør derfor regnes fra den dato, hvor meddelelsen er til‐

gængelig for modtageren i postløsningen, uanset hvilket

tidspunkt på døgnet, meddelelsen modtages. Harmoniserin‐

gen af klagefristerne vil være en generel forenkling, der vil

betyde, at der ikke længere skal tages stilling til klagefri‐

stens længde i den enkelte sag. Harmoniseringen af klagefri‐

sterne vil endvidere bringe klagefristen på arbejdsskadeom‐

rådet i overensstemmelse med klagefrister generelt på det

sociale område, herunder § 67, stk. 1, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område. Ophævelsen vil og‐

så være i overensstemmelse med regeringens principper for

en mere sammenhængende offentlig sektor.

Der vurderes ikke at være retssikkerhedsmæssige betænke‐

ligheder ved forslaget om ophævelse af de forlængede kla‐

gefrister. Det bemærkes i den forbindelse, at Ankestyrelsens

mulighed for at dispensere fra klagefristerne i særlige tilfæl‐

de, jf. § 44, stk. 3, bevares. Denne dispensationsadgang gi‐

ver tilskadekomne m.fl. mulighed for at få dispensation i

særlige tilfælde. Ankestyrelsen skal ved vurderingen af, om

der er grundlag for at dispensere fra anmeldelsesfristen, væ‐

re særligt opmærksom på, om nedsættelsen af klagefristen

kan være årsag til, at der er klaget for sent i de sager, der er

omfattet af ændringen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.3.3.

Til nr. 16

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 3, at

Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne,

når der er særlig grund hertil.

I lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det at ensrette klagefri‐

sterne på arbejdsskadeområdet til én frist på fire uger uanset

opholdssted. Ensretningen foreslås henset til digitaliseringen

af samfundet og kommunikationen i den offentlige sektor.

Som konsekvens af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 15,

foreslås det således ved lovforslagets § 1, nr. 16 i forslaget

til

§ 44, stk. 3,

at »klagefristerne« ændres til: »klagefristen«.

Det vil være en ren sproglig ændring af bestemmelsen, der

vil indebære, at den er i overensstemmelse med forslaget om

ensretning af klagefristerne på arbejdsskadeområdet i lov‐

forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 17

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 7, at

inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk. 1, skal Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring vurdere, om der er grundlag

for at give klageren helt eller delvist medhold. Klagen skal

derfor sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Af forarbejderne, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, si‐

de 3663, fremgår det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

ved genvurderingen af en klage efter § 44, stk. 7, ikke har

adgang til at ændre en ukorrekt afgørelse, hvis fejlen beror

på et skøn, men at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal

videresende disse sager til Ankestyrelsen.

Ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at der tilføjes et

nyt 3. pkt. i

§ 44, stk. 7,

hvor det bestemmes, at ved genvur‐

deringen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tage stilling

til såvel faktiske og retlige som skønsmæssige elementer i

afgørelsen.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

i forbindelse med klager får mulighed for at revurdere alle

elementer i en afgørelse, herunder også skønnet, og dermed

selv kan ændre afgørelsen.

Et eksempel på faktuelle og retlige fejl er, at Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring ved beregningen af årsløn ikke har me‐

dregnet pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver, enten fordi

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overset oplysninger

herom i sagens akter, eller fordi Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring ved afgørelsen har anvendt reglen om årsløns‐

beregning i arbejdsskadesikringsloven forkert.

Som eksempel på et skøn i en afgørelse kan nævnes den si‐

tuation, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelsen

af méngrad skønsmæssigt vurderer, at halvdelen af de nuvæ‐

rende gener i venstre knæ overvejende sandsynligt skyldes

forudbestående gener i knæet og dermed andre forhold end

arbejdsskaden.

Forslaget indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring ikke vil skulle videresende klager til behandling i

Ankestyrelsen, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i

forbindelse med klagen bliver opmærksom på, at den påkla‐

gede afgørelse hviler på et skøn, der er baseret på forkerte

oplysninger, eller hvor der af andre årsager er behov for at

revurdere det.

Forslaget vurderes at nedbringe den samlede sagsbehand‐

lingstid i klagesager.

Forslaget vil ikke have retssikkerhedsmæssige konsekvenser

for borgerne, idet de fortsat vil have mulighed for at indbrin‐

ge genvurderingsafgørelsen for Ankestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.3.1.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende bestemmelse i

§ 46,

at Forsik‐

ring & Pension har ankeadgang som nævnt i § 44 i sager om

arbejdsulykker, som af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

henføres under § 48, stk. 6, og § 52.

Forsikring & Pension er således efter bestemmelsen tillagt

ankeadgang i sager, hvor der ikke er en sikringspligtig ar‐

bejdsgiver (§ 48, stk. 6), eller hvor arbejdsgiveren har und‐

ladt at opfylde sin sikringspligt (§ 52), og hvor der derfor ik‐

ke er et forsikringsselskab, der har klageadgang efter loven.

Det foreslås i forslaget til

§ 46,

at »og § 52« ændres til: »§§

52 og 54«.

Forslaget vil indebære, at Forsikring & Pension ligeledes får

ankeadgang i sager, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

har overtaget efter arbejdsskadesikringslovens § 54, og hvor

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om

anerkendelses- eller erstatningsspørgsmål m.v. efter loven.

Hermed sikres det, at forsikringsselskaberne, som afholder

udgifterne efter § 54, får mulighed for at klage over Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager, som er

omfattet af bestemmelsen. Det svarer til, hvad der gælder ef‐

ter § 48, stk. 6, og § 52.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.6.

Til nr. 19

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 48, stk. 6, 2.

pkt., at udgifter vedrørende arbejdsulykker, der overgår

medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under ud‐

førelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse

herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår, betales for‐

skudsvis af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og fordeles

for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner

arbejdsskadeforsikringer.

Det foreslås med nyaffattelsen af

§ 48, stk. 6, 2. pkt.,

at ud‐

gifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1. pkt.,

betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansiering

af udgiften efter 2. pkt. opkræves aconto primo det kalen‐

derår, hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringsselska‐

ber, som driver arbejdsulykkesforsikring, med efterfølgende

regulering i det efterfølgende år. Forsikringsselskaber, som

har overladt administrationen af arbejdsulykkespolicerne til

andre, herunder fx agenturer, hæfter tilsvarende for udgifter‐

ne, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan opkræve belø‐

bene hos forsikringsselskabet, agenturet eller en anden, som

administrerer policerne på forsikringsselskabets vegne.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget til den nye bestemmelse i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt.,

afløser gældende lovs § 48, stk. 6, 2. pkt. Ændringen vil in‐

debære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring primo det ka‐

lenderår, hvor udgifterne afholdes (år 1), vil kunne foretage

en årlig, acontoopkrævning til finansiering af de forventede

erstatningsudgifter til arbejdsulykker, der er overgået fx

medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under ud‐

førelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse

herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår.

Ændringen til at omlægge opkrævningen vedrørende erstat‐

ninger m.v. til en årlig acontoopkrævning primo år 1 og en

efterregulering primo år 2 forudsættes at indebære, at op‐

krævningen og reguleringen sker i januar eller februar må‐

ned.

Den årlige accontoopkrævning af erstatningsudgifter m.v.

vil ske på baggrund af et realistisk skøn over de forventede

udgifter til erstatninger m.v. i år 1 med en betalingsfrist på

mindst 14 dage.

Primo år 2 vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretage

en årlig efterregulering af for meget eller for lidt erstatnings‐

betaling fra forsikringsselskaberne. Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring vil ved den efterfølgende regulering i år 2

kunne opkræve erstatningsudgifter m.v. afholdt i løbet af år

1 fra nye forsikringsselskaber, som udbyder arbejdsulykkes‐

forsikring. Reguleringen forudsættes at ske tidsmæssigt

samtidigt med opkrævningen vedrørende år 1.

Det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriets bekendtgørel‐

se nr. 413 af 24. april 2017 ændres i overensstemmelse med

den foreslåede bestemmelse til § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt., jf.

bemærkningerne til § 1, nr. 20.

Fremadrettet vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra 2020

således på grundlag af et realistisk skøn over de forventede

udgifter i året skulle opkræve acontobeløb vedrørende beløb

efter §§ 48, 52 og 54 primo det år, hvor udgifterne skal af‐

holdes.

Endvidere vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilsvarende

kunne anvende den årlige acontoopkrævning til finansiering

af udgifter efter den foreslåede bestemmelse til § 54, stk. 5.

Bestemmelsen henviser til, at opkrævningerne sker efter

fremgangsmåden i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.

Samtidig med forslaget foreslås opkrævningen af takster for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings drift og udvikling ænd‐

ret, således at taksterne tilsvarende acontoopkræves primo

det år, hvor sagerne anmeldes til Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring (år 1) og reguleres i det efterfølgende år (år

2), jf. den foreslåede bestemmelse til § 59, stk. 5, 1. pkt.

Ændringen af denne bestemmelse vil indebære, at opkræv‐

ningen af takster kan ske samtidig med den forskudsvise op‐

krævning af beløb til dækning af udgifter, som Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring har lagt ud for. Der henvises i øvrigt

til forslagets ændring i § 1, nr. 25, og bemærkningerne hertil

samt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

I forhold til 2019 gælder der særlige regler, jf. ikrafttrædel‐

sesbestemmelsen i forslagets § 4, stk. 6. Der henvises til

denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 48, stk. 6, 3.

pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

for fordelingen af udlagte beløb vedrørende arbejdsulykker,

hvor der ikke er forsikringspligt. Det drejer sig om arbejde i

privat tjeneste og privat husholdning, hvor den samlede be‐

skæftigelse ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Be‐

stemmelsen fastsætter endvidere, at reglerne skal fastsættes

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet. Efter samme

bestemmelse fordeles også udgifter til erstatning og admini‐

stration m.v. vedrørende sager, hvor arbejdsgiveren ikke har

opfyldt sin forsikringspligt, jf. lovens § 52, og udgifter til er‐

statning og administration m.v. vedrørende sager, hvor Fi‐

nanstilsynet har trukket et forsikringsselskabs tilladelse til at

drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed tilbage, jf.

lovens § 54. Af de gældende regler, der er fastsat i Beskæf‐

tigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017

fremgår blandt andet, at udgifterne til disse sager opkræves i

marts måned i året efter, at udgifterne er afholdt.

Det foreslås at ændre

§ 48, stk. 6, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt.,

således at der efter »fordeling« indsættes », acontobeta‐

lingen og den efterfølgende regulering«.

Ændringen udvider bemyndigelsen og giver beskæftigelses‐

ministeren bemyndigelse til efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Fi‐

nanstilsynet at fastsætte nærmere regler for acontobetalingen

og den efterfølgende regulering, jf. den foreslåede bestem‐

melse til § 48, stk. 6, 2. pkt.

Den foreslåede ændring til § 48, stk. 6, 2. pkt., indebærer, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal fremrykke tidspunk‐

tet for opkrævningen af de udlagte beløb. Beløbet skal efter

forslaget opkræves primo samme år, hvor udgifterne skal af‐

holdes. Der er således tale om en fremrykning af opkrævnin‐

gen på ca. 14 måneder i forhold til gældende regler.

Det forudsættes, at bemyndigelsen udmøntes således, at det i

overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 48,

stk. 6, 2., pkt., udtrykkeligt fremgår, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring primo hvert år ud fra realistisk skøn opkræ‐

ver en forskudsvis acontobetaling hos alle forsikringsselska‐

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ber, som driver arbejdsulykkesforsikring. Forsikringsselska‐

ber, som har overladt administrationen af arbejdsulykkespo‐

licerne til andre, herunder fx agenturer, hæfter tilsvarende

for udgifterne, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan

opkræve beløbene hos forsikringsselskabet, agenturet eller

en anden, som administrerer policerne på forsikringsselska‐

bets vegne.

Derudover forudsættes bemyndigelsen anvendt til at fastsæt‐

te regler om den årlige efterregulering i det følgende år af

for meget eller for lidt acontobetalt erstatning. Det foreslås,

at opkrævningen kun sker én gang årligt, og at opkrævnin‐

gen udover udgifter efter §§ 48, 52 og 54 også omfatter op‐

krævning af takster vedrørende sagsbehandlingen i Arbejds‐

markedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen efter § 59.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring i §

1, nr. 19, og forudsætter, at Beskæftigelsesministeriets be‐

kendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017 ændres i overensstem‐

melse med forslaget.

For implementeringsåret 2019 gælder særlige regler, jf.

ikrafttrædelsesbestemmelsen i forslaget til § 4, stk. 7. Der

henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.4.

Til nr. 21

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 52, stk. 4, at

de beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbe‐

talt efter § 52, stk. 1, fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 2.

og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter §

52, stk. 2, på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejds‐

ulykkesforsikring.

Det foreslås i forslaget til

§ 52, stk. 4,

at »§ 48, stk. 6, 2. og

3. pkt.« ændres til: »§ 48, stk. 6, 2.-4. pkt.«

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lov‐

forslagets § 1, nr. 19 og 20, hvorved der er foretaget ændrin‐

ger af bestemmelserne i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt. Ændringer‐

ne indebærer, at de relevante fordelingsbestemmelser i § 48,

stk. 6, efter forslaget findes i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.

Der henvises i øvrigt til ændringen i § 1, nr. 19 og 20, og de

almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til nr. 22

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, at

hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under

administration efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virk‐

somhed i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal alle ska‐

der, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for

forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring. Samtidig overdrages til Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring de kapitaler, som selskabet har reserveret i

henhold til lov om finansiel virksomhed, og som vedrører

selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstids‐

punktet.

Endvidere fremgår det af den gældende bestemmelse i § 54,

stk. 2, at de udgifter, der følger af forsikringsbestandens ad‐

ministration, betales forskudsvis af Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring og fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 2. og

3. pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som

tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler

fordeles efter samme regler.

Det foreslås i forslaget til

§ 54,

at bestemmelsen opdateres

og nyaffattes.

I forslaget til

stk. 1,

foreslås det, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring overtager et forsikringsselskabs arbejdsulyk‐

kespolicer, som er omfattet af arbejdsskadesikringsloven,

når Finanstilsynet tilbagekalder forsikringsselskabets tilla‐

delse til at drive arbejdsulykkesforsikring efter § 250, stk. 2,

i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen er alene en præcisering af den retstilstand,

som var tilsigtet i et fortolkningsbidrag vedrørende forståel‐

sen af § 54, som Beskæftigelsesministeriet udsendte i for‐

bindelse med konkursen i forsikringsselskabet Alpha Insu‐

rance A/S i maj 2018, hvorefter Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring med virkning fra den dag, hvor Finanstilsynet

tilbagekalder forsikringsselskabets tilladelse til at udbyde ar‐

bejdsulykkesforsikring, får pligt til at overtage hele forsik‐

ringsbestanden af arbejdsulykkespolicer i selskabet. Ved

”hele forsikringsbestanden” forstås alle forsikringsaftaler,

som selskabet kan have betalingspligt på. Dette inkluderer

såvel aktuelle som opsagte forsikringer, der stadig har til‐

knytning til forsikringsmæssige hensættelser, samt forsikrin‐

ger med løbende ydelser. Forsikringsbestanden omfatter så‐

ledes både policer, hvor forsikringsbegivenheden er indtruf‐

fet, og policer, hvor forsikringsbegivenheden endnu ikke er

indtruffet. Forsikringsbestanden omfatter både arbejdsulyk‐

kesforsikringer, som er tegnet for arbejdstagere efter lovens

§ 50, og frivillige forsikringer, som selvstændige erhvervs‐

drivende har tegnet efter lovens § 50. Modsat omfatter for‐

sikringsbestanden ikke eventuelle tillægsforsikringer, som er

tegnet ud over arbejdsskadesikringsloven.

I forslaget til

stk. 2,

foreslås det, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring indtræder i alle det i stk. 1 nævnte forsikrings‐

selskabs rettigheder og forpligtelser vedrørende forsikrings‐

tagerne og de forsikrede arbejdstagere i bestanden af ar‐

bejdsulykkesforsikringer, som er omfattet af denne lov, og

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

dækker alle udækkede erstatningskrav vedrørende skader,

der er sket før Finanstilsynets tilbagetrækning af tilladelsen,

jf. stk. 1, og som sker indtil 4 uger efter, at forsikringssel‐

skabet, likvidator eller kurator har orienteret forsikringsta‐

gerne om, at forsikringsselskabet ikke længere har tilladelse

til at udbyde arbejdsulykkesforsikring. Dog ophører Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikrings rettigheder og forpligtelser

ved de enkelte forsikringspolicers udløb, hvis policerne ud‐

løber før udgangen af 4-ugers-perioden.

Bestemmelsen har til formål at afgrænse rækkevidden og

den tidsmæssige udstrækning af Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikrings rettigheder og forpligtelser, når Finanstilsy‐

net trækker et forsikringsselskabs tilladelse tilbage.

I forhold til den tidsmæssige udstrækning foreslås det som

noget nyt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene skal

dække udækkede erstatningskrav, der er opstået før Finans‐

tilsynets tilbagetrækning af tilladelsen, jf. stk. 1, og indtil 4

uger efter, at forsikringsselskabet eller kurator har orienteret

forsikringstagerne om, at forsikringsselskabet ikke længere

har tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesforsikring.

Orienteringen af forsikringstagerne om, at forsikringsselska‐

bet ikke længere har tilladelse til at udbyde arbejdsulykkes‐

forsikring, vil blive anset for at være forsikringstagerne i

hænde, når den er tilgængelig for adressaten for orienterin‐

gen, såfremt det er sendt digitalt.

Det er forudsat, at forsikringsselskabet orienterer forsik‐

ringstagerne, når der er tale om et solvent ophør, og at kura‐

tor orienterer forsikringstagerne, når forsikringsselskabet er

gået konkurs. Uanset 4-ugers-begrænsningen er Arbejds‐

markedets Erhvervssikring dog forpligtet til at dække erstat‐

ningskrav, herunder løbende ydelser, som hidrører fra krav,

som er opstået inden udløbet af 4-ugers-perioden. Begræns‐

ningen på 4 uger svarer til dækningsperioden efter lov om

en garantifond for skadesforsikringsselskaber ved et

skadesforsikringsselskabs konkurs.

Ved at indtræde i alle forsikringsselskabets rettigheder, ind‐

træder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fx også i retten til

ikke-betalt præmie for arbejdsulykkesforsikring fra arbejds‐

giveren for perioden før Finanstilsynets tilbagekaldelse af

forsikringsselskabets tilladelse og indtil 4 uger efter, at for‐

sikringstagerne har fået meddelelse om tilbagekaldelsen. Li‐

geledes vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring have ret til at

hæve aftalen ved misligholdelse fra forsikringstagers side.

Baggrunden for den fremadrettede tidsmæssige begrænsning

på 4 uger er, at det primære formål med lovens § 54 er at

sikre, at tilskadekomne ikke bliver berørt af fx et forsik‐

ringsselskabs konkurs. Samtidig rummer bestemmelsen et

sekundært beskyttelseshensyn i forhold til forsikringstager‐

ne (arbejdsgiverne), som ved en tilbagekaldelse fra Finans‐

tilsynet af forsikringsselskabets tilladelse til at udbyde ar‐

bejdsulykkesforsikring ellers ville kunne risikere at stå uden

forsikring med dags varsel. Over for dette beskyttelseshen‐

syn står hensynet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som

ikke er indrettet til at drive forsikringsvirksomhed. Det vur‐

deres, at der ved at give forsikringstagerne 4 uger til at tegne

ny arbejdsulykkesforsikring i et andet forsikringsselskab, er

fundet en rimelig balance mellem de modsatrettede hensyn.

For så vidt angår rækkevidden af de forpligtelser, som Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring overtager, henvises der til

bemærkningerne til stk. 3 og 4.

I forslaget til

stk. 3,

foreslås det, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring overtager de forpligtelser, som det i stk. 1

nævnte forsikringsselskab har efter arbejdsskadesikringslo‐

ven for så vidt angår behandling af konkrete skadesager,

herunder behandling af anmeldelser og stillingtagen til

spørgsmål efter lovens § 15 og betaling for udgifter efter

lovens § 11, § 35, stk. 7, og §§ 38 og 59. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring kan overlade den behandling, der er nævnt i

1. pkt., til et forsikringsselskab, der har tilladelse til at ud‐

byde arbejdsulykkesforsikring.

Forslaget til

stk. 3, 1. pkt.

beskriver, hvilke forpligtelser Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring overtager. Det drejer sig

om de opgaver, som påhviler forsikringsselskaber efter lov

om arbejdsskadesikring, det vil sige behandling af anmeldel‐

ser, sagsoplysning og stillingtagen til spørgsmål om dæk‐

ning af behandlingsudgifter og udgifter til hjælpemidler. Det

drejer sig endvidere om udbetaling af erstatning og godt‐

gørelse m.v.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager kun forpligtel‐

ser vedrørende de ydelser, der fremgår af arbejdsskadesi‐

kringsloven. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager

således ikke forpligtelser efter anden lovgivning eller andre

forsikringer, som det i stk. 1 nævnte forsikringsselskab har

solgt, uanset om forpligtelserne vedrører en arbejdsskade.

Det gælder fx krav efter erstatningsansvarsloven (differen‐

ceerstatning) og tillægsforsikringer.

Med forslaget til

stk. 3, 2. pkt.

åbnes der adgang til, at Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring kan indgå aftale med et for‐

sikringsselskab, der har tilladelse til at udbyde arbejdsulyk‐

kesforsikring, om at dette selskab kan varetage behandlin‐

gen af de konkrete sager. Bestemmelsen betyder alene, at

selve sagsbehandlingen, jf. 1. pkt., herunder udbetaling af

løbende erstatninger, kan overlades til forsikringsselskabet

på vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring vil fortsat have den økonomiske for‐

pligtelse og vil skulle dække forsikringsselskabets udgifter

til administration og erstatningsudbetalinger m.v.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring finansierer udgifterne, der følger af overtagelsen af

de lovpligtige arbejdsulykkespolicer efter stk. 1, af aktiver,

herunder tilgodehavender fra genforsikringsaftaler, der over‐

føres fra det i stk. 1 nævnte forsikringsselskab eller fra boet

efter dette selskab. De aktiver, som skal overføres efter 1.

pkt., er de forsikringsmæssige hensættelser knyttet til ar‐

bejdsulykkesforsikringer og omfatter erstatningshensættel‐

ser og præmiehensættelser. Endvidere omfatter aktiverne

også eventuelle beløb fra dækning ved genforsikring af ar‐

bejdsulykkespolicer.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring forvalter de modtagne aktiver, herunder tilgodeha‐

vender fra genforsikringsaftaler, efter de principper, som

følger af § 158 i lov om finansiel virksomhed. Det betyder,

at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal investere aktiver‐

ne således, at forsikringsselskabernes interesser varetages

bedst muligt, herunder vedligeholde genforsikringskontrak‐

ter i overensstemmelse med de enkelte kontrakter. Efter § 9

i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring varetages Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

opgaver med administrativ og teknisk bistand fra Arbejds‐

markedets Tillægspension, der har betydelig viden om for‐

mueforvaltning. Dette vil også omfatte bistand til forvaltnin‐

gen af de aktiver, der modtages fra forsikringsselskabet.

Det foreslås i

stk. 4, 3. pkt.,

at i det omfang forsikringssel‐

skaberne har finansieret udgifter efter stk. 5, fordeles akti‐

verne forholdsmæssigt til de enkelte selskaber i overens‐

stemmelse med selskabernes samlede bidrag til finansierin‐

gen. Fordelingen af aktiverne til selskaberne efter bestem‐

melsen forudsættes at ske snarest muligt efter, at Arbejds‐

markedets Erhvervssikring har modtaget aktiverne. Forde‐

lingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de samlede be‐

løb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har opkrævet

hos de enkelte selskaber indtil den seneste opkrævning forud

for modtagelsen af aktiverne. Aktiverne fordeles til at dæk‐

ke de udgifter, der er afholdt i året for bestandens overtagel‐

se, således at forsikringsselskaberne modtager beløb, der

forholdsvis svarer til den udgift, som det enkelte forsikrings‐

selskab har afholdt det år. Eventuelle overskydende midler

fordeles på samme måde år for år i de efterfølgende år, såle‐

des at de udgifter, der til enhver tid er afholdt i det tidligste

år efter bestandens overtagelse, fordeles først. Metoden be‐

tyder, at hver gang der modtages aktiver fra konkursboet,

betales der først til selskaber, der har afholdt udgifter i året

for bestandens overtagelse, og kun hvis alle udgifter vedrø‐

rende dette år er tilbageført til disse selskaber, betales der

forholdsmæssigt til de enkelte selskaber år for år for de ef‐

terfølgende år. Dette er i overensstemmelse med den gæl‐

dende bestemmelse, hvorefter de udlagte beløb skal tilbage‐

føres til forsikringsselskaberne, som tegner arbejdsulykkes‐

forsikring, kalenderår for kalenderår.

Beløbet fordeles forholdsmæssigt til alle forsikringsselska‐

ber, der driver eller har drevet arbejdsulykkesforsikring, og

som har bidraget til finansieringen af de udgifter, som Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring har afholdt efter § 54, indtil

aktiverne modtages fra det i stk. 1 nævnte forsikringssel‐

skab. Herved sikres, at de forsikringsselskaber, der har af‐

holdt udgifterne, forholdsmæssigt får de udlagte beløb – el‐

ler dele heraf - tilbage.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at er der ikke overført aktiver

eller er der ikke overført tilstrækkelige aktiver fra det i stk. 1

nævnte forsikringsselskab eller fra boet efter dette selskab

på det tidspunkt, hvor udgifterne efter stk. 4 skal afholdes,

udlægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udgifterne,

indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtager de for‐

nødne aktiver fra forsikringsselskabet.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at udgifter afholdt af Arbejds‐

markedets Erhvervssikring efter 1. pkt. finansieres af alle

forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, og

efter fordelingen i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.

Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan ind‐

regne udgifterne efter § 54 i beløbet, der skal opkræves hos

alle forsikringsselskaber efter § 48, stk. 6. Beløbet opkræves

hos alle forsikringsselskaber, der driver arbejdsskadeforsik‐

ring. Forsikringsselskaber, som har overladt administratio‐

nen af arbejdsulykkespolicerne til andre, herunder fx agen‐

turer, hæfter tilsvarende for udgifterne, og Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring kan opkræve beløbene hos forsikrings‐

selskabet, agenturet eller en anden, som administrerer poli‐

cerne på forsikringsselskabets vegne. Beløbet opkræves ef‐

ter regler, der er fastsat af beskæftigelsesministeren efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring i samarbejde med Finanstilsynet. Reglerne fremgår i

dag af bekendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017 om fordeling

og forrentning af beløb, der forskudsvis er udlagt af Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskade‐

sikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring skal holde særskilt regn‐

skab med de beløb, der opkræves hos de enkelte selskaber i

medfør af denne bestemmelse. Dette skyldes, at det i stk. 4

er foreslået, at aktiverne forholdsmæssigt tilbageføres til de

enkelte selskaber i overensstemmelse med selskabernes bi‐

drag til finansieringen.

Forslaget fastslår byrdefordelingen mellem Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring og forsikringsselskaberne og mellem

forsikringsselskaberne indbyrdes i forhold til afholdelse af

udækkede udgifter i forbindelse med, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har overtaget det i stk. 1 nævnte forsik‐

ringsselskabs arbejdsulykkespolicer, som er omfattet af den‐

ne lov. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ingen egenka‐

pital og bestemmelsen sikrer, at Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring får tilført likviditet til at afholde udgifterne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 48, stk.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

6, om at omlægge opkrævningsterminerne for forsikrings‐

selskabernes betaling for udlæg, som Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring har afholdt, fra en årlig opkrævning til en år‐

lig, acontoopkrævning primo udgiftsåret. Der henvises til §

1, nr. 19, 20 og 25.

I forslagets

stk. 6, 1. pkt.

foreslås det, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring ved et forsikringsselskabs konkurs skal an‐

melde sit krav efter arbejdsskadesikringsloven i konkursbo‐

et.

Det foreslås i

stk. 6, 2. pkt.,

at beløb, der indgår i boet fra

dækning ved genforsikring vedrørende bestanden af arbejds‐

ulykkesforsikringer, som er omfattet af denne lov, anvendes

forlods til dækning af krav fra Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har betalt er‐

statninger eller godtgørelser, som udløser betaling fra gen‐

forsikringsselskaber.

Det foreslås i

stk. 6, 3. pkt.,

at kravet viger for de fordringer,

der er nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94, hvis disse ikke

kan dækkes af boets øvrige midler. Det vil blandt andet sige

omkostninger ved boets behandling, gæld, der pådrages boet

under dets behandling, rimelige omkostninger ved forsøg på

at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomi‐

ske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord samt likvi‐

dationsomkostninger og retsafgifter. Der henvises til kon‐

kurslovens §§ 93 og 94 for den fuldstændige oversigt.

Endelig foreslås det i

stk. 6, 4. pkt.,

at genforsikringskon‐

trakter og registrerede aktiver, der udelukkende eller overve‐

jende vedrører forpligtelser nævnt i stk. 2, overføres til Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring og forvaltes efter stk. 4.

For at sikre, at det anmeldte krav bliver så præcist og reali‐

stisk som muligt, forudsættes det, at der udarbejdes en aktu‐

arrapport eller anden opgørelse, som beregner størrelsen af

aktuelle og forventede udgifter til erstatninger og godtgørel‐

ser for de arbejdsulykkespolicer, som Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring har overtaget i medfør af stk. 1.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

tilgodehavende dækkes dels gennem en fortrinsstilling i

konkursboet, dels gennem overtagelse af genforsikringskon‐

trakter og registrerede aktiver, der udelukkende eller over‐

vejende vedrører forpligtelser nævnt i stk. 2. Disse overføres

til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forvaltes efter stk.

Fortrinsstillingen, der er en fravigelse af konkurslovens al‐

mindelige regler om konkursordenen, jf. konkurslovens ka‐

pitel 10, indebærer, at beløb, der indgår i boet fra genforsik‐

ringskontrakter, der udelukkende eller overvejende vedrører

bestanden af arbejdsulykkesforsikringer, anvendes forlods

til dækning af krav fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har betalt erstat‐

ninger eller godtgørelser, som udløser betaling fra genfor‐

sikringsselskaber. Formålet med forslaget er at styrke de be‐

talende forsikringsselskabers muligheder for at få dækket

udgifter til udlæg for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

udbetaling af erstatninger, i det omfang boet modtager gen‐

forsikringsbeløb fra det konkursramte forsikringsselskabs

genforsikrere. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beta‐

ler erstatningerne, vil det ikke være rimeligt, at forsikrings‐

selskabets konkursbo opnår provenuet af genforsikringsafta‐

lerne. Forslaget svarer indholdsmæssigt til den tilsvarende

bestemmelse i § 9, stk. 2, i lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber ved et skadesforsikringsselskabs

konkurs. Omfatter genforsikringskontrakterne også forsik‐

ringer, som ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven,

tilbageføres beløb, som vedrører disse forsikringer, til kon‐

kursboet. Kravet viger dog for de fordringer, der er nævnt i

konkurslovens §§ 93 og 94.

Genforsikringskontrakter og registrerede aktiver, der ude‐

lukkende eller overvejende vedrører forpligtelser nævnt i

stk. 2, overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og

forvaltes efter stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

krav vil være et separatistkrav, jf. § 82 i konkursloven, i

konkursboet.

Forslaget betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved

overtagelsen af et forsikringsselskabs arbejdsulykkespolicer

efter § 54 i forbindelse med en konkurs får pligt til at anmel‐

de kravet i konkursboet. Formålet med pligten til at anmelde

et krav er at søge at få boet efter det konkursramte forsik‐

ringsselskab til at finansiere en så stor del af udgifterne efter

§ 54 som muligt, og dermed nedbringe udgifterne og be‐

grænse tabet hos de øvrige forsikringsselskaber. Endvidere

er det i bestemmelsen præciseret, at beløb, der indgår i boet

fra dækning ved genforsikring vedrørende arbejdsulykkes‐

forsikring, som udgangspunkt anvendes forlods til dækning

af krav fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når Arbejds‐

markedets Erhvervssikring har betalt erstatninger eller godt‐

gørelser i anledning af en arbejdsulykke, som udløser beta‐

ling fra genforsikringsselskaber. Det er i stk. 4 forudsat, at

også eventuelle beløb fra dækning ved genforsikring af ar‐

bejdsulykkespolicer indgår i de aktiver, som Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring overtager fra det i stk. 1 nævnte forsik‐

ringsselskab. Med bestemmelsen sikres det, at også alle akti‐

ver i konkursboet, som vedrører arbejdsulykkespolicer, som

udgangspunkt bliver overført til Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring, også selv om aktiverne først indgår efter kon‐

kursen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.5.

Til nr. 23

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 56, stk. 4, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indhente de oplys‐

ninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndig‐

heder om den sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter

§ 48, stk. 2, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen

af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Det foreslås i forslaget til

§ 56, stk. 4,

at »skattemyndighe‐

der« ændres til: »told- og skatteforvaltningen«.

Det vil være en ren sproglig ændring af bestemmelsen, der

samtidig vil indebære, at bestemmelsen er neutral over for

fremtidige ændringer i organiseringen i skatteforvaltningen.

Forslaget vil ligeledes indebære, at formuleringen harmoni‐

seres med affattelsen af forslaget i § 1, nr. 4.

Til nr. 24

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 57, stk. 4, at

de beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbe‐

talt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet

beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 48, stk. 6, 4. og 5. pkt.

Det foreslås i forslaget til

§ 57, stk. 4,

at »§ 48, stk. 6, 4. og

5. pkt.« ændres til: »§ 48, stk. 6, 5. og 6. pkt.«

Ændringen vil være en konsekvens af de foreslåede ændrin‐

ger i lovforslagets § 1, nr. 19 og 20, hvor der er foretaget

ændringer af bestemmelserne om fordeling af udgifterne ef‐

ter § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt. Ændringerne indebærer, at de

relevante fordelingsbestemmelser i § 48, stk. 6, efter forsla‐

get findes i § 48, stk. 6, 5. og 6. pkt.

Ved forslagene i § 1, nr. 19 og 20, er der foretaget ændrin‐

ger af bestemmelserne i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt. Ændringer‐

ne indebærer, at de relevante fordelingsbestemmelser i § 48,

stk. 6, efter forslaget findes i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.

Til nr. 25

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 59, stk. 5, 1.

pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beta‐

lingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder

efter forhandling med økonomi- og indenrigsministeren, for

så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen.

Af lov nr. 395 af 2. maj 2016 om ændring af lov om arbejds‐

skadesikring fremgår det af § 1, nr. 54, at nyaffattelsen af

bemyndigelsen i § 59, stk. 5, svarer til den dagældende be‐

myndigelse i § 59, stk. 1, 2. pkt., der indebar en årlig takst‐

opkrævning i oktober. Denne praksis for årlige takstopkræv‐

ninger i oktober gælder derfor fortsat.

Det foreslås i forslaget til

§ 59, stk. 5, 1. pkt.,

at »betalin‐

gen« udgår, og »og opkrævningen heraf« ændres til: »,

acontoopkrævning og efterfølgende regulering«.

Med forslaget vil beskæftigelsesministeren også skulle fast‐

sætte regler for acontoopkrævning og efterfølgende regule‐

ring for opkrævningen af takster og udlagte beløb, herunder

at taksterne kan opkræves aconto og efterfølgende reguleres.

Det forudsættes i den forbindelse, at den ændrede bemyndi‐

gelse til beskæftigelsesministeren vil blive anvendt til at

fastsætte regler om en omlægning af den nuværende årlige

opkrævning af takster til dækning af drifts- og udviklingsud‐

gifter fra forsikringsselskaberne m.fl. i oktober måned i det

år, hvor sagerne anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring (år 1), til en årlig acontoopkrævning primo samme

år. Forsikringsselskaber, som har overladt administrationen

af arbejdsulykkespolicerne til andre, herunder fx agenturer,

hæfter tilsvarende for udgifterne, og Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring kan opkræve beløbene hos forsikringsselska‐

bet, agenturet eller en anden, som administrerer policerne på

forsikringsselskabets vegne.

Ændringen og den forudsatte udnyttelse af bemyndigelses‐

bestemmelsen til at omlægge takstopkrævningen til en årlig,

acontoopkrævning primo år 1 vil for forsikringsselskaberne

m.fl. i ulykkessager og for Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring i sager vedrørende erhvervssygdomme betyde, at disse

fortsat vil skulle foretage afregning en gang årligt. Opkræv‐

ningen vil dog ske forskudsvist primo år 1. Det forudsættes,

at den årlige acontoopkrævning af takster vil ske i januar el‐

ler februar hvert år på baggrund af et realistisk skøn over det

enkelte forsikringsselskabs anmeldelser af arbejdsulykker

og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anmeldelser af er‐

hvervssygdomme i år 1 med en betalingsfrist på mindst 14

dage. Dette skøn forudsættes bl.a. at blive baseret på erfarin‐

ger fra de seneste års anmeldelser fra Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring og de enkelte forsikringsselskaber m.fl., even‐

tuelt korrigeret for fx Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

viden om ændringer i anmeldemønstre, ændringer i forsik‐

ringsselskabernes porteføljestørrelse og andre forhold, som

kan indikere, hvor mange anmeldelser af henholdsvis ulyk‐

kessager og erhvervssygdomssager, der kan forventes at

skulle behandles for de enkelte forsikringsselskaber og Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring i det kommende år.

Det forudsættes videre, at der primo det efterfølgende år (år

2) vil ske en regulering af for meget eller for lidt takstbeta‐

ling i år 1 fra forsikringsselskaberne og fra arbejdsgiverne,

som via bidrag betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55, gennem en op‐

krævning med en betalingsfrist på mindst 14 dage. Det for‐

ventes i den forbindelse, at acontoopkrævningen i år 2 og ef‐

terreguleringen for år 1 sker samtidig, og at baggrunden og

årsagen for efterreguleringen med angivelse af beløb i den

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

forbindelse tydeligt er udspecificeret. Forslaget indebærer

således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i 2020 vil

skulle opkræve acontobetaling vedrørende sagsbehandlingen

primo år 2020 og efterregulering for 2019.

Det vurderes, at ændringen sammen med nedennævnte

fremrykning af opkrævningen af udgifter til erstatninger

m.v., som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter gældende

regler forskudsvist lægger ud, i betydelig grad vil forbedre

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings likviditet, da Arbejds‐

markedets Erhvervssikring vil kunne opkræve taksterne for‐

skudsvist i stedet for bagudrettet.

Det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriets bekendtgørel‐

se nr. 602 af 1. juni 2017 ændres i overensstemmelse med

forslaget om en årlig, acontoopkrævning af takster primo år

1, herunder at dette forventes at ske i januar eller februar

måned.

Samtidig med forslaget om omlægning af takstopkrævnin‐

gen til en årlig, acontoopkrævning primo år 1, foreslås det i

§ 1, nr. 20, at ændre den årlige opkrævning af de beløb til

erstatninger m.v., som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

forskudsvist lægger ud efter § 48, stk. 6, herunder beløb re‐

lateret til den foreslåede bestemmelse til § 54, stk. 5 (udgif‐

ter, der følger af bl.a. konkursramte forsikringsbestandes ad‐

ministration). Ændringen af denne bestemmelse vil indebæ‐

re, at opkrævning af beløb til dækning af disse udgifter kan

ske samtidig med den årlige acontoopkrævning af takster for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings drift og udvikling.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19, 20 og 22, og be‐

mærkningerne hertil, samt de almindelige bemærkninger

pkt. 2.4.

Til nr. 26

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, 1.

pkt., at de beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring efter § 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, og §

57, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet

af den af Nationalbanken opgjorte dag til dagpengemarkeds‐

rente.

Det foreslås i

§ 60, stk. 1, 1. pkt.,

at »§ 54, stk. 5,« indsættes

efter »§ 52, stk. 1 og 5,«.

Ændringen vil give mulighed for, at de beløb, som Arbejds‐

markedets Erhvervssikring har udlagt efter § 54, stk. 5, også

vil blive forrentet med en årlig rente i overensstemmelse

med bestemmelsen i § 60, stk. 1.

Til nr. 27 og 28

Det fremgår af de gældende bestemmelser i § 60, stk. 1, 1.

og 2. pkt., at de beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejds‐

markedets Erhvervssikring efter § 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og

5, og § 57, forrentes med en årlig rente, der svarer til gen‐

nemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dagpen‐

gemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten

fastsættes af beskæftigelsesministeren. Bemyndigelsen er

udnyttet i bekendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017 om forde‐

ling og forrentning af beløb, der forskudsvis er udlagt af Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskade‐

sikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Pr. 23. november 2015 er indsamling, beregning og offent‐

liggørelse af Nationalbankens dag til dagpengemarkedsrente

overdraget til NASDAQ OMX, og denne rentesats kaldes nu

Tomorrow/Next-renten.

I forlængelse heraf foreslås det derfor ved lovforslagets § 1,

nr. 27 og 28, i forslaget til § 60, stk. 1, 1. og 2. pkt., at », der

svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte

dag til dagpengemarkedsrente« udgår, og at »beregning«

ændres til »fastsættelse«.

Forslaget er således en konsekvens af, at ”den af National‐

banken opgjorte dag til dagpengemarkedsrente” ikke længe‐

re opgøres til brug for fastsættelsen af forretningen.

Ændringen af bemyndigelsesbestemmelsen i § 60, stk. 1, 2.

pkt., vil indebære, at beskæftigelsesministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler for fastsættelsen af den årlige

rente, jf. § 60, stk. 1, 1. pkt., herunder hvordan den årlige

rente til forrentning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

udlagte beløb efter § 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, § 54, stk. 5,

og § 57 skal beregnes og offentliggøres.

Beskæftigelsesministeren vil som efter gældende regler kun‐

ne fastsætte nærmere regler om forrentningen. Bemyndigel‐

sen ændres dog, således at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om fastsættelse af renten, herunder fastsæt‐

telse, af den rente, der skal anvendes, beregningen og offent‐

liggørelsen. Den gældende regel giver alene beskæftigelses‐

ministeren adgang til at fastsætte regler om beregningen af

renten.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at Tomorrow/Next-ren‐

ten fra NASDAQ OMX er den rente, der for nuværende

bedst kan erstatte det hidtidige grundlag for forrentningen.

Det forudsættes derfor, at fastsættelsen af renten for Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikrings udlagte beløb efter § 48,

stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, § 54, stk. 5, og § 57 vil ske på bag‐

grund af Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ OMX. Hvis

indsamlingen, beregningen eller offentliggørelsen af Tomor‐

row/Next-renten fra NASDAQ OMX ændres, eller hvis op‐

gaven med offentliggørelse af renten overdrages til andre

end NASDAQ OMX, vil beskæftigelsesministeren således

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kunne fastsætte andre regler for fastsættelse af renten for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udlagte beløb. Det for‐

udsættes dog i det tilfælde, at alternativer til Tomorrow/

Next-renten fra NASDAQ OMX skal svare til principperne

for Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ OMX.

Det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriets bekendtgørel‐

se nr. 413 af 24. april 2017 ændres i overensstemmelse med

forslaget.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, nr.

4, at Landsorganisationen i Danmark indstiller 3 medlem‐

mer til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse. End‐

videre fremgår det af den gældende bestemmelse i § 7, stk.

2, nr. 5, at FTF indstiller 1 medlem.

Fra den 1. januar 2019 er Funktionærernes og Tjenestemæn‐

denes Fællesråd fusioneret med Landsorganisationen i Dan‐

mark. Organisationerne danner herefter tilsammen en ny ho‐

vedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Det foreslås med nyaffattelsen af

§ 7, stk. 2, nr. 4,

at »Fag‐

bevægelsens Hovedorganisation indstiller 4 medlemmer.«,

og herefter foreslås det ved lovforslagets § 2, nr. 2, at lovens

§ 7, stk. 2, nr. 5,

ophæves, hvilket medfører, at den nuvæ‐

rende nr. 6 bliver nr. 5.

Forslaget indebærer, at Landsorganisationen i Danmark, der

efter den gældende bestemmelse indstiller 3 medlemmer, og

FTF, der efter den gældende bestemmelse indstiller 1 med‐

lem, efter fusionen til Fagbevægelsens Hovedorganisation

fortsat tilsammen indstiller 4 medlemmer. Dette medfører,

at sammensætningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

bestyrelse er uændret, og dermed består af 5 arbejdsgiverre‐

præsentanter og 5 arbejdstagerrepræsentanter. 4 af de i alt 5

arbejdstagerrepræsentanter udnævnes herefter fremover ef‐

ter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Æn‐

dringen er således alene udtryk for en teknisk ændring af be‐

stemmelsen som følge af fusionen mellem Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd og Landsorganisationen i

Danmark.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.6.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 1.

pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte

lån for at sikre dækning af løbende driftsudgifter.

Med den nuværende formulering af bestemmelsen fremgår

det ikke direkte af lovens ordlyd, hvilke driftsudgifter der er

omfattet af bestemmelsen. Ifølge bemærkningerne til § 12,

stk. 1, er det nærmere præciseret, at de løbende driftsudgif‐

ter omfatter de udgifter, der finansieres af forsikringsselska‐

berne m.fl. ved betaling af taksterne efter § 59 i lov om ar‐

bejdsskadesikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har

således efter den nuværende formulering af bestemmelsen

mulighed for at optage korte lån til dækning af de udgifter,

som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afholder i forbindel‐

se med administration af de forhold, der er omfattet af lo‐

ven.

Det foreslås i forslaget til

§ 12, stk. 1, 1. pkt.,

at Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring kan optage korte lån til mellemfinan‐

siering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings økonomiske

forpligtelser i forbindelse med varetagelsen af opgaver efter

§ 2.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

får mulighed for at optage korte lån for at sikre midlertidig

dækning af økonomiske forpligtelser, som Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring har i forbindelse med varetagelsen af

opgaver efter § 2. Det drejer sig således om udgifter i for‐

bindelse med opgaver efter 1) lov om arbejdsskadesikring,

2) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret post‐

traumatisk belastningsreaktion, 3) lov om erstatning til til‐

skadekomne værnepligtige m.fl., 4) lov om erstatning til be‐

sættelsestidens ofre med senere tillæg, 5) lov om erstat‐

ningsansvar, 6) lov om ophævelse af lov om erstatning for

skader ved LSD-behandling samt 7) lov om afgift af bidra‐

get til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulyk‐

keserstatninger m.v.

Forslaget vil derfor medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring – foruden lånemulighed efter den nugældende for‐

mulering – eksempelvis får mulighed for at optage korte lån

for at sikre midlertidig dækning af udgifter, som Arbejds‐

markedets Erhvervssikring skal udlægge i forbindelse med,

at de overtager et forsikringsselskabs lovpligtige arbejds‐

ulykkespolicer, når Finanstilsynet har tilbagekaldt selskabets

tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesforsikring efter § 250,

stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede be‐

stemmelse til § 54, stk. 5, samt til midlertidig dækning af ar‐

bejdsskadeafgiften, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

betaler efter § 1 i lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatnin‐

ger m.v.

Lånemuligheden vil som udgangspunkt gælde for perioden

fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får kendskab til, at de

skal lægge ud for udgifter, og indtil første gang Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring har mulighed for at opkræve de ud‐

lagte udgifter fra forsikringsselskaberne og via bidraget,

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

som arbejdsgiverne betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55.

I forbindelse med, at taksterne og de udlagte udgifter til er‐

statning m.v. vil blive opkrævet forskudsvist efter den fore‐

slåede bestemmelse til § 48, stk. 6, 2. pkt. og § 59, stk. 5, 1.

pkt., vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behov for at op‐

tage korte lån blive mindre. Muligheden for at kunne optage

korte lån på det private lånemarked vil dog sikre Arbejds‐

markedets Erhvervssikring mulighed for at skaffe nødvendig

kortvarig likviditet, såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring i løbet af et kalenderår får behov herfor, eksempelvis

hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ekstraordinært skal

udlægge beløb i forbindelse med de økonomiske forpligtel‐

ser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i forbindelse

med varetagelsen af opgaver efter § 2, og indtil beløbene

kan opkræves ved efterregulering hos forsikringsselskaber‐

ne.

Låneadgangen har derfor til formål at forbedre Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikrings muligheder for at tilrettelægge en

hensigtsmæssig og fleksibel administration, ligesom det har

til formål at sikre mulighed for låneoptagelse i forbindelse

med ekstraordinære og uforudsete udgifter, herunder eksem‐

pelvis såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager

et forsikringsselskabs forpligtelser efter § 54 i lov om ar‐

bejdsskadesikring.

Lånet vil kunne optages i pengeinstitutter eller andre finan‐

sielle institutioner.

Forslaget vil indebære en udvidelse af Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikrings lånemuligheder. Der er med ændringen af

”for at sikre dækning” til ”til mellemfinansiering” således

ikke tilsigtet begrænsninger i Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikrings lånemuligheder. Der er tale om en ren sproglig æn‐

dring for at præcisere, at den endelige finansiering forudsæt‐

tes at ske via efterregulering af takster og udlagte beløb hos

forsikringsselskaber m.fl. Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐

ings lånemuligheder til mellemfinansiering af løbende

driftsudgifter svarer derfor til de nuværende lånemuligheder.

Der henvises i den forbindelse til forarbejderne til § 12, stk.

1, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L

140 som fremsat, side 26, spalte 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk‐

ninger pkt. 2.4.

Til § 3

Til nr. 1

Ankestyrelsen har i dag mulighed for at afgøre arbejdsska‐

desager på følgende tre måder. For det første er der mulig‐

hed for, at sagen afgøres på ankemøde med deltagelse af to

beskikkede medlemmer. For det andet, at sagen afgøres på

ankemøde med udvidet votering, når sagen må anses for at

være principiel (i møder med udvidet votering deltager i

mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er for‐

mand). For det tredje, at sagen afgøres ved skriftlig votering

med deltagelse af to beskikkede medlemmer. Ankestyrelsen

har ikke mulighed for at træffe afgørelse uden medvirken af

beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelser,

der er behandlet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det

følger af § 52 a, i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, som afgrænser, på hvilke lovområder

Ankestyrelsen kan træffe afgørelser uden medvirken af be‐

skikkede medlemmer.

Det foreslås i en ny

§ 52 a, stk. 2, 2. pkt.,

at Ankestyrelsen

træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer

i sager om klage over afgørelser, der er behandlet af Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring, og hvor der ikke er tvivl

om afgørelsen.

Forslaget vil indebære, at Ankestyrelsen som ankemyndig‐

hed på arbejdsskadeområdet, jf. § 44, stk. 1, i lov om ar‐

bejdsskadesikring, vil kunne træffe afgørelse om klager på

administrativt niveau uden medvirken af beskikkede med‐

lemmer, hvis der ikke er tvivl om afgørelsen.

Forslaget indebærer således, at sager, der efter gældende ret

afgøres ved skriftlig votering, fremover i de fleste tilfælde

kan afgøres administrativt. Forslaget ændrer ikke på, at der

som led i sagsforberedelsen kan indhentes vejledende udta‐

lelser fra en af Ankestyrelsens lægekonsulenter.

Efter forslaget kan der træffes afgørelse administrativt uden

medvirken af beskikkede medlemmer, hvis Ankestyrelsen

efter en konkret vurdering finder, at der ikke er tvivl om af‐

gørelsen.

Kriterierne for udvælgelse af de sager, der i dag afgøres ved

skriftlig votering, og som efter forslaget vil skulle afgøres

administrativt, er følgende:

1. sager, hvor der ikke er et stort element af skøn,

2. sager, hvor Ankestyrelsen tiltræder Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings afgørelse med samme begrundelse,

3. sager, som kan afgøres i overensstemmelse med eksi‐

sterende kendt praksis, og hvor der ikke er et hensyn til

at give de beskikkede medlemmer et generelt indblik i

praksis på det pågældende område,

4. sager, hvor Ankestyrelsens lægelige vurdering er i

overensstemmelse med vurderingen fra Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring,

5. sager, som kan afgøres med hjemvisning fx hvis sagen

er utilstrækkeligt oplyst eller hvis Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har vurderet sagen på et forkert grund‐

lag, eller

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sager, hvor sagens karakter og omfang i øvrigt gør, at

der ikke er tvivl om afgørelsen.

Hvis en sag indstilles til stadfæstelse kan det tale for, at

der ikke er tvivl om afgørelsen, men det kræver en kon‐

kret vurdering, hvor ovenstående elementer inddrages.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2020, jf. dog stk. 2 og 3.

Det indebærer, at administrationen af arbejdsskadeområdet i

forsikringsselskaberne, i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

og i Ankestyrelsen får en rimelig tid til at implementere de

enkelte ændringer af lovgivningen. Det drejer sig blandt an‐

det om det foreslåede nye ulykkesbegreb, de foreslåede reg‐

ler om selvstændig afgørelse om anerkendelse af arbejdsska‐

der og frister herfor samt øvrige ændringer af lovens admi‐

nistrative bestemmelser. Herunder sikres det ved en ikraft‐

træden den 1. januar 2020, at det er muligt at foretage de

fornødne it-mæssige tilpasninger af sagsbehandlingssyste‐

mer m.v. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at 1. januar

2020 vil være det tidligste tidspunkt lovforslaget kan træde i

kraft.

Den foreslåede ikrafttrædelsesregel har betydning for føl‐

gende ændringspunkter i forslaget:

Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 13, vil finde anvendelse i

alle nye sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller

Ankestyrelsen skal indhente oplysninger den 1. januar 2020

eller senere.

Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 17, vil betyde, at Arbejds‐

markedets Erhvervssikring ved genvurderingen af alle kla‐

ger, der er under behandling den 1. januar 2020, eller som

modtages den 1. januar 2020 eller senere, vil kunne tage stil‐

ling til faktiske og retlige såvel som skønsmæssige elemen‐

ter i afgørelsen.

Ændringen i lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, vil betyde, at An‐

kestyrelsen vil kunne træffe administrative afgørelser i an‐

kesager, der træffes den 1. januar 2020 eller senere.

Det foreslås i

stk. 2,

at forslagene i § 1, nr. 19, 20 og 25, træ‐

der i kraft den 1. juli 2019, og har virkning fra den 1. januar

2019.

Det indebærer, at forslagene i § 1, nr. 19, 20 og 25, om Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikrings nye finansieringsmodel

(forskudsvis årlig opkrævning) træder i kraft den 1. juli

2019 og har virkning fra den 1. januar 2019. Den nye finan‐

sieringsmodel skal dermed anvendes for den endelige op‐

krævning af forskudsvis udlagte beløb og af takster vedrø‐

rende 2019 og for den foreløbige opkrævning vedrørende

2019. Forslagene i § 1, nr. 19, 20 og 25, vil dermed få tilba‐

gevirkende kraft. Bestemmelsen i stk. 2, suppleres af be‐

stemmelsen i stk. 7 om opkrævning af beløb vedrørende

2019.

Det foreslås i

stk. 3,

at forslaget i § 1, nr. 22, om Arbejds‐

markedets Erhvervssikrings overtagelse af forpligtelserne,

når Finanstilsynet tilbagekalder et forsikringsselskabs tilla‐

De sager, der ikke er omfattet af ovenstående kriterier, vil

fortsat skulle afgøres i ankemøde med medvirken af beskik‐

kede medlemmer. Det vil fx være komplicerede sager, hvor

der er et stort element af skøn.

Beskikkede medlemmer vil med forslaget således fortsat

medvirke ved afgørelse af de sager, hvor det vurderes, at det

er relevant at bevare lægmandselementet. De beskikkede

medlemmers særlige indsigt i og indflydelse på behandlin‐

gen af arbejdsskadesager bevares i disse sager.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.6.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 52 a, stk. 4, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ‐

de, at Ankestyrelsen kan træffe en foreløbig afgørelse i sag‐

er, der er omfattet af den gældende bestemmelse i § 52 a,

stk. 1-3, i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstå‐

et trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov

herfor. Det er fx i sager efter adoptions-, børne- og foræl‐

dreansvarsloven.

Efter gældende regler har Ankestyrelsen ikke mulighed for

at træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor der er tale om

en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt

er særligt behov herfor. Denne retstilstand ønskes opret‐

holdt.

Det foreslås i forslaget til

§ 52 a, stk. 4, 1. pkt.,

som en kon‐

sekvens af ændringen i § 3, nr. 1, at »stk. 1-3« ændres til:

»stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3«.

Ændringen vil være en konsekvensændring, der viderefører

Ankestyrelsens mulighed for at træffe foreløbige afgørelser i

en øjeblikkeligt opstået trangssituation efter de nævnte love

i medfør af § 52 a, stk. 4, samtidig med at Ankestyrelsen

fortsat ikke vil have hjemmel til at træffe sådanne foreløbige

afgørelser på arbejdsskadeområdet. Herved ændres der ikke

i tilskadekomnes rettigheder i forbindelse med en klage over

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.3.

Til § 4

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

delse til at drive arbejdsulykkesforsikring, træder i kraft 1.

juli 2019.

Det indebærer videre, at den foreslåede bestemmelse i § 54

skal anvendes, hvis et forsikringsselskab får inddraget tilla‐

delsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed den

1. juli 2019 eller senere. Det betyder i forhold til forslaget i

§ 54, stk. 6, at retten for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

til forlods at få tilført beløb, der indgår i boet fra genforsik‐

ring vedrørende forsikringsselskabets bestand af arbejds‐

ulykkesforsikringer efter arbejdsskadesikringsloven, finder

anvendelse ved konkurser i arbejdsulykkesforsikringsselska‐

ber, som indtræder efter bestemmelsens ikrafttræden den 1.

juli 2019. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fortrinsstil‐

ling til disse beløb i konkursboet gælder i alle krav i henhold

til genforsikringskontrakter, herunder også de, som vedrører

arbejdsulykker, der er sket før den 1. juli 2019, når konkur‐

sen er indtrådt efter 1. juli 2019.

Bestemmelsen i stk. 3 suppleres af bestemmelsen i stk. 7 om

opkrævning af beløb vedrørende 2019.

Det foreslås i

stk. 4,

at forslaget i § 1, nr. 1, ikke finder an‐

vendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar

2020. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler an‐

vendelse. Forslaget vil indebære, at verserende sager om an‐

erkendelse af ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2020,

skal vurderes på baggrund af de indtil 1. januar 2020 gæl‐

dende regler.

Det foreslås i

stk. 5,

at forslaget i § 1, nr. 3, 5 og 14, ikke

finder anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før den

1. januar 2020, og i sager om erhvervssygdomme, der er an‐

meldt før den 1. januar 2020. For sådanne sager finder de

hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget om ændring af § 16 om indførelse af selvstændig

afgørelse for anerkendelse af arbejdsskader og forslaget om

ophævelse af § 39 og forslaget om frister for Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikrings afgørelse af anerkendelsesspørgsmålet

m.v. i de anmeldte sager finder anvendelse i sager om ulyk‐

ker, der indtræder den 1. januar 2020 eller senere, og i sager

om erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2020 el‐

ler senere.

Det indebærer, at de hidtil gældende regler om samlet afgø‐

relse i lovens § 16, herunder om frister for afgørelsen af sag‐

er, der ikke kan anerkendes som arbejdsskader efter § 39 i

loven, fortsat gælder for de sager, der verserer ved lovens

ikrafttræden den 1. januar 2020. Det drejer sig om sager om

ulykker, der er indtrådt før 1. januar 2020, og erhvervssyg‐

domme, der er anmeldt før 1. januar 2020. Efter gældende

lov skal der som udgangspunkt træffes en samlet afgørelse

om anerkendelse af de anmeldte sager og erstatning m.v.

Gældende lov giver dog samtidig mulighed for, at Arbejds‐

markedets Erhvervssikring kan træffe delafgørelser om de

enkelte elementer, der indgår i den samlede afgørelse. Dette

betyder, at der ikke er noget til hinder for, at Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring i sager fra før 1. januar 2020 kan an‐

vende fristerne og principperne i § 1, nr. 3, i forslaget, her‐

under træffe selvstændige afgørelser om, at en anmeldt sag

er anerkendt.

Forslaget hænger sammen med forslaget til det nye ulykkes‐

begreb, der ligeledes får virkning for ulykker, der indtræder

den 1. januar 2020 eller senere, jf. forslaget til § 4, stk. 3.

Endvidere foreslås det i stk. 4, at § 1, nr. 5, om satser for

kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiverne,

ikke får virkning for sager, der verserer ved lovens ikrafttræ‐

den den 1. januar 2020. For disse sager finder de indtil 1. ja‐

nuar 2020 gældende regler fortsat anvendelse.

Det foreslås i

stk. 6,

at forslagene i § 1, nr. 6, og 15, ikke

finder anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings af‐

gørelser i alle sager om arbejdsskader, der er truffet før den

1. januar 2020. For sådanne afgørelser finder de hidtil gæl‐

dende regler anvendelse.

Forslaget i stk. 6 vil indebære, at udbetalingsfristen for ud‐

betaling af erstatninger m.v. og tidspunktet for, hvornår der

tilskrives renter, i sager, hvor afgørelsen om erstatningen er

truffet før 1. januar 2020, fortsat er 4 uger efter, at underret‐

ning om afgørelsen er meddelt den tilskadekomne i overens‐

stemmelse med de indtil 1. januar 2020 gældende regler.

Forslaget i stk. 6 vil endvidere indebære, at klagefristen i al‐

le sager, hvor der træffes afgørelse før den 1. januar 2020

fortsat er 6 uger for tilskadekomne og efterladte, der på af‐

gørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øv‐

rige Europa uden for Danmark og 3 måneder for tilskade‐

komne og efterladte, der opholder sig uden for Europa, i

overensstemmelse med de indtil 1. januar 2020 gældende

klagefrister anvendelse.

Det foreslås i

stk. 7,

at opkrævning af beløb efter §§ 48, 52

og 54 i lov om arbejdsskadesikring vedrørende 2019 sker fra

den 1. juli 2019 efter § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt., som ændret

ved § 1, nr. 19 og 20 i denne lov, og efter regler fastsat i

medfør af § 48, stk. 6. Opkrævning af takster for sagsbe‐

handlingen vedrørende 2019, sker fra den 1. juli 2019 efter

regler fastsat i medfør af § 59, stk. 5, 1. pkt.

Forslaget i

stk. 7, 1. pkt.

indebærer, at opkrævningen af be‐

løbene vedrørende 2019 fremrykkes fra marts 2020 til umid‐

delbart den 1. juli 2019.

Forslaget indebærer således, at forsikringsselskaberne m.fl.

efter gældende regler i foråret 2019 skal betale for de udlag‐

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

te beløb vedrørende 2018. Denne betaling vedrørende 2018

er baseret på de faktiske udgifter. Efter forslaget skal forsik‐

ringsselskaberne derudover efter den foreslåede ikrafttræ‐

delse af nærværende lovforslag den 1. juli 2019 betale et

aconto beløb vedrørende de forventede udgifter til erstatning

m.v. efter §§ 48, 52 og 54 i 2019. Primo 2020 foretages den

endelige betaling vedrørende 2019 samtidig med betaling af

aconto beløbet vedrørende de forventede udgifter i 2020.

Videre foreslås det i

stk. 7, 2. pkt.,

at opkrævning af takster

for sagsbehandlingen vedrørende 2019, sker fra den 1. juli

2019 efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestem‐

melse til § 59, jf. ændringen i § 1, nr. 25.

Forslaget indebærer, at opkrævningen af taksterne for admi‐

nistrationen i 2019 fremrykkes fra oktober 2019 til den 1.

juli 2019.

Forslaget indebærer, at de nuværende bekendtgørelser om

opkrævning af forskudsvis udlagte beløb og af takster for

sagsbehandlingen skal ophæves og erstattes af nye bekendt‐

gørelser. Der er behov for særskilte regler vedrørende im‐

plementeringsåret 2019.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da arbejds‐

skadesikringsloven, lov om den selvejende institution Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område ikke gælder for Færø‐

erne og Grønland.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 6.

---

Stk. 2.

For ulykker gælder retsvirkningerne i denne lov fra

den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning,

der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er

fastsat i loven.

§ 9. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren udnævner udvalgets for‐

mand og medlemmer samt stedfortrædere for disse således 1

medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, 1 medlem

efter indstilling fra Arbejdstilsynet, 1 medlem efter indstil‐

ling fra de offentlige arbejdsgivere, 1 medlem efter indstil‐

ling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 2

medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening

og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i

Danmark.

Stk. 4-5. ---

§ 16.

Når der efter sygebehandling, optræning eller revalide‐

ring er grundlag for at skønne over den tilskadekomnes

fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om den tilskadekomne

er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17

og godtgørelse for varigt mén efter § 18. Afgørelse træffes

inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. For erhvervs‐

sygdomme omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, der skal

forelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2 år.

§ 6

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psy‐

kisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et krav,

at personskaden medfører behov for behandling eller at per‐

sonskaden er blevet behandlet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 9, stk. 3,

udgår »1 medlem efter indstilling fra Funktio‐

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,«, og »2 medlem‐

mer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark«

ændres til: »3 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægel‐

sens Hovedorganisation«.

§ 16, stk. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse

af, om en anmeldt skade er omfattet af loven, er:

1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er om‐

fattet af loven.

2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der

behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af loven.

3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behand‐

les efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er omfattet af loven.

Stk. 2.

Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden

for samme frister som nævnt i stk. 1, regnet fra anmeldelsen

af dødsfaldet, om de efterladte er berettigede til overgangs‐

beløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og godt‐

gørelse til efterladte.

Stk. 2.

Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø‐

relse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter loven, jf.

§ 11, nr. 1–3, er 1 år. Fristen er dog 2 år for sager omfattet af

§ 7, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Fristerne i stk. 1 og 2 regnes fra den dag, hvor Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen.

Stk. 4.

Fristerne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for Arbejds‐

markedets Erhvervssikrings afgørelse af, om efterladte har

ret til ydelser efter loven, jf. § 11, nr. 4–6, når arbejdsskaden

har medført døden. Fristerne regnes fra den dag, hvor Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen

af dødsfaldet.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3.

Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på

godtgørelse for varigt mén kan udbetales i tiden inden den

endelige afgørelse.

§ 24.

Årslønnen udgør tilskadekomnes samlede arbejdsfor‐

tjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fast‐

sættes med udgangspunkt i oplysningerne i indkomstregiste‐

ret og andre oplysninger fra SKAT.

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder

sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstids‐

punktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapi‐

talbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene

virkning for fremtiden. Faktorerne for omsætning af løbende

erstatning til kapitalbeløb fastsættes på grundlag af aktuar‐

mæssige principper i spring af hele år og måneder. Beskæfti‐

gelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt inden udgangen

af oktober måned de nærmere regler for omsætning af lø‐

bende erstatning til kapitalbeløb, der tilkendes og beregnes i

det følgende år.

Stk. 5-8. ---

§ 26.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4

uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse,

forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen, til betaling

sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fast‐

sat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket beta‐

ling m.v. I de i § 29, stk. 1, omhandlede tilfælde er fristen 14

dage fra datoen for kommunens eller Udbetaling Danmarks

endelige meddelelse til den erstatningsudbetalende om refu‐

sionskrav.

Stk. 4-5. ---

§ 29.

Kommunen og Udbetaling Danmark har på hvert sit

sagsområde krav på refusion fra forsikringsselskabet eller

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, hvis

tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser ef‐

ter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for

en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende

ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsørger,

jf. §§ 20-22. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det

beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det beløb,

som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet

udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens og

Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige det beløb,

der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter sagens

parter, når afgørelserne ikke kan træffes inden for de frister,

der er nævnt i stk. 1, 2 og 4. Underretningen skal indeholde

en begrundelse om, hvorfor fristerne ikke kan overholdes og

oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truffet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 24, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »SKAT« til: »told- og skatte‐

forvaltningen«.

§ 24, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»Satserne for værdien af kost og logi for personer, der har

ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der fastsættes

af Skatterådet i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 2,

for det pågældende år.«

§ 26, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »4 uger« til: »5 uger«, og »4-

ugers-fristen« ændres til: »5-ugers-fristen«.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 17« til: »§§ 17 og 17 a«.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tidsrum. Refusionskravet bortfalder, hvis det ikke fremsæt‐

tes inden 4 uger efter, at kommunen og Udbetaling Danmark

har fået meddelelse om erstatningstilkendelsen.

Stk. 2. ---

§ 31.

En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav

på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og se‐

nest 9 dage efter skadens indtræden.

Stk. 2.

Er en arbejdsskade ikke anmeldt efter stk. 1, skal ska‐

den anmeldes senest på 5-ugers-dagen for skadens indtræ‐

den, hvis tilskadekomne ikke forventes at kunne genoptage

sit arbejde i fuldt omfang senest på dette tidspunkt.

Stk. 3-4. ---

§ 35.

---

Stk. 2-6. ---

Stk. 7.

Forsikringsselskabet betaler alle udgifter til sagsop‐

lysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til sags‐

oplysning i konkrete sager vedrørende erhvervssygdomme,

jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.

10.

§ 35, stk. 7,

affattes således:

»Stk.

Forsikringsselskabet afholder alle udgifter til sags‐

oplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager vedrørende

erhvervssygdomme. Udgifterne i 1. og 2. pkt. vedrører

blandt andet udgifter til lægeerklæringer, herunder special‐

lægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser

og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisi‐

onsopgørelser og til oversættelser.«

§ 31, stk. 1

ændres »arbejdsskade« til: »arbejds‐

ulykke«, og »skadens« ændres til: »ulykkens«.

§ 31, stk. 2,

ændres »skaden« til: »ulykken«.

§ 36.

---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Er en arbejdsskade anmeldt inden forældelsesfristens

udløb, indtræder forældelse af krav efter loven tidligst 3 år

efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller den, der ef‐

ter

regler fastsat i medfør af § 15, stk. 6, eller § 35, stk. 3, træf‐

fer afgørelse eller tager stilling, har givet meddelelse om sin

afgørelse eller stillingtagen. Indbringes sagen for Ankesty‐

relsen inden for de i § 44, stk. 2, fastsatte frister, regnes fri‐

sten på 3 år fra meddelelsen om Ankestyrelsens afgørelse.

Det samme gælder, når Ankestyrelsen behandler sagen, selv

om klagefristerne er overskredet, jf. § 44, stk. 3

Stk. 5.

---

§ 37 a.

Ved behandlingen af sager om arbejdsskader i Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring kan samtykke til at indhente

oplysninger efter § 37 indhentes ved, at tilskadekomne eller

efterladte i den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse er

modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplys‐

ninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til

eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

11.

§ 36, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »de i § 44, stk. 2, fastsatte

frister« til: »den frist, der er fastsat i § 44, stk. 2«.

12.

§ 36, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »klagefristerne« til: »klage‐

fristen«.

13.

§ 37 a

affattes således:

»§

37 a.

Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller An‐

kestyrelsen indhenter oplysninger efter § 37, skal Arbejds‐

markedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skriftligt ori‐

entere tilskadekomne eller efterladte, om hvilke typer af op‐

lysninger det kan blive nødvendigt at indhente. Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal samtidig gi‐

ve tilskadekomne eller efterladte en frist til eventuelt at gøre

indsigelse imod dette og orientere tilskadekomne eller efter‐

ladte om de mulige processuelle skadevirkninger heraf.«

14.

§ 39

ophæves.

§ 39.

Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

er omfattet af loven, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring afgørelse herom. For sager, der behandles efter § 6 om

ulykker, træffes afgørelsen senest 3 måneder efter, at Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen.

For sager, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervs‐

sygdomme på fortegnelsen, er fristen 6 måneder. For sager

om erhvervssygdomme, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2,

og § 7, stk. 2, der skal forelægges Erhvervssygdomsudval‐

get, gælder alene den i § 16, stk. 1, angivne frist på 2 år.

Stk. 2.

Afgår tilskadekomne ved døden efter skadens anmel‐

delse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for

meddelelse til de efterladte om, at dødsfaldet ikke er omfat‐

tet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om

dødsfaldet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

§ 44.

---

Stk. 2.

Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at

klageren har modtaget afgørelsen. For tilskadekomne eller

efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Fær‐

øerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen

dog 6 uger. Opholder tilskadekomne eller de efterladte sig

uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 3.

Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klage‐

fristerne, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4-6. ---

Stk. 7.

Inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk. 1,

skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurdere, om der er

grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kla‐

gen sendes derfor til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 8-9. ---

§ 46.

Forsikring & Pension har ankeadgang som nævnt i §

44 i sager om arbejdsulykker, som af Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring henføres under § 48, stk. 6, og § 52.

§ 48.

---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde

i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste,

hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400

timer i et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker, der over‐

går sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring og fordeles for hvert kalenderår på alle

forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for den‐

ne fordeling efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet.

Udgifter ved erhvervssygdomme, der overgår sådan med‐

hjælp, betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bi‐

drag, jf. § 55. Det samme gælder udgifter til erhvervssyg‐

domme, der overgår sikrede personer, som ikke er omfattet

af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring henfører udgifterne til en branche

under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den

tidsmæssige udstrækning heraf.

15.

§ 44, stk. 2, 2.

3. pkt.,

ophæves.

16.

§ 44, stk. 3,

ændres »klagefristerne« til: »klagefristen«.

17.

§ 44, stk. 7,

indsættes som

3. pkt.:

»Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

tage stilling til faktiske og retlige såvel som skønsmæssige

elementer i afgørelsen.«

18.

§ 46

ændres »og § 52« til: »§§ 52 og 54«.

19.

§ 48, stk. 6, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1.

pkt., betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansie‐

ring af udgiften efter 2. pkt. opkræves aconto primo det år,

hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringsselskaber, som

driver arbejdsulykkesforsikring, med efterfølgende regule‐

ring i det efterfølgende år.«

3. – 6. pkt. bliver herefter 4. – 7. pkt.

20.

§ 48, stk. 6, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., indsættes efter

»fordeling«: », acontobetalingen og den efterfølgende regu‐

lering«.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 52.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har

udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 2.

og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter

stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulyk‐

kesforsikring.

Stk. 5.

---

§ 54.

Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages

under administration efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal alle

skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for

forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring. Samtidig overdrages til Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring de kapitaler, som selskabet har reserveret i

henhold til lov om finansiel virksomhed, og som vedrører

selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstids‐

punktet.

Stk. 2.

De udgifter, der følger af forsikringsbestandens admi‐

nistration, betales forskudsvis af Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring og fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 2. og

3. pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som

tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler

fordeles efter samme regler.

21.

§ 52, stk. 4,

ændres »§ 48, stk. 6, 2. og 3. pkt.« til: »§

48, stk. 6, 2.-4. pkt.«

22.

§ 54

affattes således:

»§

54.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager et for‐

sikringsselskabs bestand af arbejdsulykkesforsikringer, som

er omfattet af denne lov, når Finanstilsynet tilbagekalder

forsikringsselskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesfor‐

sikring efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i alle

det i stk. 1 nævnte forsikringsselskabs rettigheder og forplig‐

telser vedrørende forsikringstagerne og de forsikrede ar‐

bejdstagere i bestanden af arbejdsulykkesforsikringer, som

er omfattet af denne lov, og dækker alle udækkede erstat‐

ningskrav vedrørende skader, der er sket før Finanstilsynets

tilbagekaldelse af tilladelsen, jf. stk. 1, og som sker indtil 4

uger efter, at forsikringsselskabet, likvidator eller kurator

har orienteret forsikringstagerne om, at forsikringsselskabet

ikke længere har tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsik‐

ring.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de for‐

pligtelser, som det i stk. 1 nævnte forsikringsselskab har ef‐

ter arbejdsskadesikringsloven for så vidt angår behandling af

konkrete skadesager, herunder behandling af anmeldelser og

stillingtagen til spørgsmål efter lovens § 15 og betaling for

udgifter efter lovens § 11, § 35, stk. 7, og § 38 og 59. Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring kan overlade den behand‐

ling, der er nævnt i 1. pkt., til et forsikringsselskab, der har

tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesforsikring.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansierer udgif‐

terne, der følger af overtagelsen af arbejdsulykkespolicer ef‐

ter stk. 1, af aktiver, herunder tilgodehavender fra genforsik‐

ringsaftaler, der overføres fra det i stk. 1 nævnte forsikrings‐

selskab eller fra boet efter dette selskab. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring forvalter de modtagne aktiver efter de prin‐

cipper, som følger af § 158 i lov om finansiel virksomhed. I

det omfang forsikringsselskaberne har finansieret udgifter

efter stk. 5, fordeles aktiverne til de enkelte selskaber i over‐

ensstemmelse med selskabernes bidrag til finansieringen.

Dækker aktiverne ikke den fulde udgift, bliver aktiverne for‐

delt forholdsmæssigt år for år, således at de udgifter, der er

afholdt i det tidligste år efter bestandens overtagelse, dækkes

først, indtil alle midlerne er fordelt.

Stk. 5.

Er der ikke overført aktiver eller er der ikke overført

tilstrækkelige aktiver fra det i stk. 1 nævnte forsikringssel‐

skab eller fra boet efter dette selskab på det tidspunkt, hvor

udgifterne efter stk. 4 skal afholdes, udlægger Arbejdsmar‐

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kedets Erhvervssikring udgifterne, indtil Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring modtager de fornødne aktiver fra forsik‐

ringsselskabet. Udgifter afholdt af Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring efter 1. pkt. finansieres af alle forsikringssel‐

skaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, og efter forde‐

lingen i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.

Stk. 6.

Ved forsikringsselskabets konkurs anmelder Arbejds‐

markedets Erhvervssikring sit krav efter arbejdsskadesi‐

kringsloven i konkursboet. Beløb, der indgår i boet fra dæk‐

ning ved genforsikring vedrørende bestanden af arbejdsulyk‐

kesforsikringer, som er omfattet af denne lov, anvendes for‐

lods til dækning af krav fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har betalt erstat‐

ninger eller godtgørelser, som udløser betaling fra genforsik‐

ringsselskaber. Kravet viger dog for de fordringer, der er

nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94, i det omfang disse for‐

dringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler. Genforsik‐

ringskontrakter og registrerede aktiver, der udelukkende el‐

ler overvejende vedrører forpligtelser nævnt i stk. 2, overfø‐

res til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forvaltes efter

stk. 4.«

§ 56.

---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indhente de

oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige

myndigheder om den sikringspligtige og den frivilligt sikre‐

de efter § 48, stk. 2, som er nødvendige for at varetage ind‐

drivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 57.

---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har

udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refun‐

deret beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 48, stk. 6, 4. og 5.

pkt.

Stk. 5-6. ---

§ 59.

---

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalin‐

gen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder

efter forhandling med økonomi- og indenrigsministeren, for

så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. Beskæftigelsesmi‐

nisteren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse en gang

årligt, herunder efter forhandling med økonomi- og inden‐

rigsministeren, for så vidt angår Ankestyrelsens takster. Be‐

skæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen, tak‐

sternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder efter for‐

handling med økonomi- og indenrigsministeren, for så vidt

angår reglerne for Ankestyrelsen.

§ 60.

De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring efter § 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, og §

57, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet

af den af Nationalbanken opgjorte dag til dagpengemarkeds‐

23.

§ 56, stk. 4,

ændres »skattemyndigheder« til: »told- og

skatteforvaltningen«.

24.

§ 57, stk. 4,

ændres »§ 48, stk. 6, 4. og 5. pkt.« til: »§

48, stk. 6, 5. og 6. pkt.«

25.

§ 59, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »betalingen,« og »og op‐

krævningen heraf« ændres til: », acontoopkrævning og efter‐

følgende regulering«.

26.

§ 60, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 52, stk. 1 og 5,«:

»§ 54, stk. 5,«.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

rente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes

af beskæftigelsesministeren.

27.

§ 60, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », der svarer til gennemsnittet

af den af Nationalbanken opgjorte dag til dagpengemarkeds‐

rente«.

28.

§ 60, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »beregning« til: »fastsættel‐

se«.

Stk. 2. ---

§2

I lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring, jf. lov nr. 394 af 2. maj 2016, foretages føl‐

gende ændringer:

§ 7.

---

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets parter indstiller henholdsvis 5 ar‐

bejdsgiverrepræsentanter og 5 arbejdstagerrepræsentanter

således:

1) Dansk Arbejdsgiverforening indstiller 3 medlemmer.

2) KL og Danske Regioner indstiller i forening 1 medlem.

3) Finansministeriet indstiller 1 medlem.

4) Landsorganisationen i Danmark indstiller 3 medlemmer.

5) FTF indstiller 1 medlem.

6) Akademikerne indstiller 1 medlem.

Stk. 3-6. ---

§ 12.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte

lån for at sikre dækning af løbende driftsudgifter. Lånene

kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle instituti‐

oner.

§ 7, stk. 2, nr. 4,

affattes således:

»4) Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 4 medlem‐

mer.«

§ 7, stk. 2, nr. 5,

ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

§ 12, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte lån til

mellemfinansiering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

økonomiske forpligtelser i forbindelse med varetagelsen af

opgaver efter § 2.«

§3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale om‐

råde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018 som

ændret ved § 61 i lov nr. 1705 af 27. december 2018 og § 14

i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende æn‐

dringer:

Stk. 2. ---

§ 52 a.

---

Stk. 2.

Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af

beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelser,

der er behandlet af Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er

tvivl om afgørelsen.

Stk. 3. ---

Stk. 4.

I sager omfattet af stk. 1-3 kan Ankestyrelsen i tilfæl‐

de, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituati‐

on, eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en

foreløbig afgørelse. Ankestyrelsen skal snarest muligt træffe

en endelig afgørelse i sagen.

§ 52 a, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilsvarende gælder for afgørelser, der er truffet af Arbejds‐

markedets Erhvervssikring, når der ikke er tvivl om afgørel‐

sen.«

§ 52 a, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, stk.

2, 1. pkt., og stk. 3«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2

og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 19, 20 og 25, træder i kraft den 1. juli 2019 og

har virkning fra den 1. januar 2019.

Stk. 3.

§ 1, nr. 22, træder i kraft den 1. juli 2019.

L 211 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 4.

§ 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager om ulykker,

der er indtrådt før den 1. januar 2020. For sådanne sager fin‐

der de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

§ 1, nr. 3, 5 og 14, finder ikke anvendelse i sager om

ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2020, og i sager om

erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2020.

For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendel‐

se.

Stk. 6.

§ 1, nr. 6 og 15, finder ikke anvendelse på Arbejds‐

markedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om arbejds‐

skader, der er truffet før den 1. januar 2020. For sådanne af‐

gørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7.

Opkrævning af beløb efter §§ 48, 52 og 54 i lov om

arbejdsskadesikring vedrørende 2019 sker fra den 1. juli

2019 efter § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt., som ændret ved § 1, nr.

19 og 20 i denne lov, og efter regler fastsat i medfør af § 48,

stk. 6. Opkrævning af takster for sagsbehandlingen vedrø‐

rende 2019, sker fra den 1. juli 2019 efter regler fastsat i

medfør af § 59, stk. 5, 1. pkt.