L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 210 Bilag 1
Offentligt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected]

Høringssvar om ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Dansk Arbejdsgiverforening har den 14. januar 2019 modtaget høring om

udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag

DA finder, at en gennemskrivning af loven kan medvirke til at øge læs-

barheden og støtter også, at visse elementer i den nuværende lovgivning

flyttes, f.eks. at bestemmelser om indsatser over for personer med handi-

cap samles i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

DA noterer sig endvidere, at der samtidig med lovgennemskrivningen

sker en udmøntning af den politiske aftale om en forenklet beskæftigel-

sesindsats og aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæfti-

gelsesområdet.

I den forbindelse finder DA det centralt, at det nu fremgår tydeligt af lo-

vens formål, at der skal være et tydeligt fokus på at matche ledige og ar-

bejdsgivere.

Når det gælder udmøntning af en styrket overvågning af kommunernes

beskæftigelsesindsats, finder DA det påkrævet, at det mere tydeligt i lov-

givningen fastslås, hvornår kommuner omfattes af et skærpet tilsyn. Det

gælder f.eks.,

hvad der forstås med ”faste krav til indsatsen”,

og om

kommuner skal leve op til alle eller kun nogle af de fastsatte resultat- og

indsatsmål for at blive omfattet af et skærpet tilsyn.

Det skal ligeledes stå tydeligere på hvilket grundlag det vurderes, om en

kommune

”på

tilfredsstilende vis har genoprettet den aktive indsats”.

Bemærkninger til den nye LAB-lov

Når det i lovforslaget slås fast, at der fra jobcentrenes side skal ydes ser-

vice til virksomhederne, er det vigtigt samtidigt at få tydeliggjort i lov-

11. februar 2019

JBP

Dok ID: 135202

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

forslagets bemærkninger, hvordan bestemmelsen i § 13 om, at jobcen-

trene bistår arbejdsgivere med rekruttering, skal forstås. Det bør være

helt tydeligt, at det er virksomhederne, som står for rekrutteringen, og at

bistand i den forbindelse er at stille konkrete redskaber til rådighed for

virksomhederne, som kan skabe gennemsigtighed på arbejdsmarkedet,

f.eks. jobnet for arbejdsgivere og services gennem WorkinDenmark.

DA er samtidig tilfreds med, at det i lovforslaget fremgår, at jobcentrets

bistand til at udsøge, screene og formidle gælder for

ledige.

Det vil

kunne understrege dette fokus, hvis det samtidig i lovforslagets be-

mærkninger blev gjort tydeligere, hvad der ikke er jobcentrenes rolle,

f.eks. at formidle allerede beskæftigede til job hos andre virksomheder

eller på anden måde at virke som vikarbureau.

DA finder, at formuleringen i lovforslagets § 41 om,

at ”Min plan” skal

rette sig i mod

”at

få personen i varigt job evt. med få ugentlige timer...”

er uheldigt formuleret og kan forstås på den måde, at deltidsbeskæfti-

gelse ikke opfattes som et almindeligt job. DA skal derfor foreslå, at ord-

valget ”i varigt job, evt. med få ugentlige timer” erstattes med ”i ordinær

job, herunder i job med få ugentlige timer”.

Det fremgår af bestemmelsen i lovforslagets § 59, at det ved etablering af

en virksomhedspraktik

”...

så vidt muligt aftales, at praktikken kombine-

res med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som

lønmodtager.”

DA finder, at formuleringen i § 59 går langt ud over det, som er forudsat

i den politiske aftale. I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fra

august måned 2018 fremgår det, at

”En virksomhedspraktik skal desu-

den tilrettelægges, så den har en retning og et indhold, der hjælper bor-

geren tættere på sit beskæftigelsesmål, og så vidt muligt giver mulighed

for opnåelse af ordinære løntimer.”

DA finder derfor,

at skærpelsen i lovforslagets § 9 om, ”...at

det så vidt

muligt aftales, at praktikken kombineres med eller efterfølges af timer,

hvor, personen ansættes ordinært som lønmodtager.” skal ændres til, at

”virksomhedspraktikken

bliver tilrettelagt, så det så vidt muligt giver

mulighed for, at praktikken kombineres med eller efterfølges af timer,

hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.”

Side 2/6

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA er positiv over for de forenklinger, der nu skrives ind i loven om

ordningen med løntilskud til voksenlærlinge. Efter DA’s vurdering bør

der tages yderligere skridt til at mindske ordningens kompleksitet, så

den bliver nemmere for virksomhederne at medvirke i beskæftigelses-

indsatsen. Antallet af målgrupper i ordningen bør som minimum ned-

bringes og der bør kun være en tilskudssats, jf. bl.a. Beskæftigelsesrådets

forslag til ministeren fra 4. oktober 2017 om bekæmpelse af mangel på

kvalificeret arbejdskraft.

Når det gælder bestemmelserne i §§ 63, 79 og 87 om rimelighedskravet,

og at der fremover skal ske en automatisering af opførelsen af ordinært

ansatte på baggrund af data fra indkomstregisteret, finder DA, at grund-

laget for denne opgørelse af ordinært ansatte fra den politiske aftale bør

stå mere tydeligt i lovforslagets bemærkninger. Af den politiske aftale

fremgår det bl.a., at der skal trækkes data over alle ordinært ansatte og

”Når data trækkes fra

eIndkomst betyder det, at personer i tidsbegræn-

sede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbeskrivelser, som i dag

ikke tæller med, vil indgå i opgørelsen af ordinært ansatte.”

Lovforslagets §§ 65, 81, 99 ,103 og 153

indeholder efter DA’s vurdering

alt for brede bemyndigelsesbestemmelser til beskæftigelsesministeren. I

lovforslagets øvrige bemyndigelsesbestemmelser fremgår det mere tyde-

ligt, hvad beskæftigelsesministeren mere konkret kan fastsætte nærmere

regler om. I ovenstående paragraffer bør formuleringen om, at

”Beskæf-

tigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel, her-

under...” ændres, så det klart fremgår udtømmende af bestemmelsen,

hvad ministeren kan eller skal fastsætte nærmere regler om.

DA finder, at det er en hensigtsmæssig udmøntning af den politiske af-

tale, at forsøgsperioden for tilladelsen til at udvalgte a-kasser for egne

medlemmer kan få overladt ansvaret for kontaktforløbet de første 3 må-

neders ledighed, er fastsat i loven og ikke iværksættes via en bemyndi-

gelse til ministeren. DA finder ligeledes, at det er hensigtsmæssigt og en

forenkling af reglerne, at den nugældende lovs § 4d ophæves. Med bort-

faldet af bestemmelsen om, at der kan fastsættes nærmere regler om a-

kassernes mulighed for at udføre opgaver efter denne lov, sker der en li-

gestilling af

de forskellige ”andre

aktører”.

Side 3/6

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslag om konsekvenser af aftale om forenklet

beskæftigelsesindsats

DA finder, at der er behov for yderligere ændringer i lovforslagets § 1 nr.

13 om de regionale beskæftigelsesråd. Bestemmelsen i § 28 stk. 4 om til-

forordnede skal ændres, idet vækstfora fra 1. januar 2019 ikke længere er

eksisterende. Der er ligeledes behov for at få tilpasset bestemmelserne

om repræsentation fra VEU-området, idet VEU-centerråd er nedlagt.

DA foreslår, at § 28 stk. 4 formuleres således:

”Stk. . Rådet udpeger to

tilforordnede inden for VEU-området

–

en repræsentant fra AMU, Er-

hvervsskoler og VUC i fælleskab og en repræsentant for enten erhvervs-

akademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for

universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte in-

stitutioner. RAR inviterer en repræsentant fra de tværkommunale er-

hvervshuse som tilforordnet.”

Det fremgår bl.a. af bestemmelsen i lovforslagets § 1 nr. 23, at jobparate

kontanthjælpsmodtagere senest efter 3 uger efter tilmeldingen som ar-

bejdssøgende skal sørge for at registrere CV-oplysninger.

For at undgå, at manglende færdigheder i afvendelsen af digitale værk-

tøjer på dansk står i vejen for, at personer, der modtager kontanthjælp,

kan blive visiteret som jobparate og for at sikre ensartede regler, skal DA

foreslå, at bestemmelserne i integrationsloven (nuværende § 26a stk. 6)

om, at jobcenteret kan beslutte at undtage personer for en række krav på

grund af manglende

”sproglige

og it-mæssige forudsætninger” også

kommer til at gælde jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Det skal fortsat være gældende, at jobcenteret skal sørge for, at de pågæl-

dende hurtigst muligt bliver i stand til dette, jf. i øvrigt den bestemmelse

herom, der foreslås fastsat i lovforslagets § 26 nr. 21.

Det fremgår af lovforslagets § 6, at personlig assistance kan ydes i forbin-

delse med tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats. Som bestemmelsen er udformet ser det ud til, at brug af personlig

assistance ikke kan anvendes i forbindelse med f.eks. tilbud om voksen-

lærlingeforløb (§ 154) og opkvalificering i forbindelse med ansættelse

(opkvalificeringsjob efter § 161).

Det vil efter DA’s vurdering være en forenkling af reglerne,

at adgang til

at bruge personlig assistance kom til at gælde alle virksomhedsrettede

Side 4/6

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

aktive tilbud til ledige, som ydes efter lov om aktiv beskæftigelsesind-

sats.

DA kan tilslutte sig den foreslåede udvidelse af Tilsynsrådets opgaver,

således at rådet får indseende med arbejdsløshedskassernes deltagelse i

beskæftigelsesindsatsen, herunder følger op på det forsøg, der igangsæt-

tes med kontaktforløb i de første 3 måneder af et ledighedsforløb.

DA vil samtidig pege på, at forslaget om at fjerne kravet om, at ledige

mindst hver 7. dag skal tjekke jobopslag vil betyde en tilbagevenden til

et afmeldeproblem. Skal det lykkes at få virksomheder til i højere grad at

bruge jobnet for arbejdsgivere, bør der på anden vis skabes sikkerhed

for, at virksomheder ikke bruger tid på at skabe kontakt til personer,

som står registreret som ledige, men som allerede har fundet sig et nyt

job.

DA finder ikke, at den foreslåede ordning med at bevilge tilskud til min-

dre arbejdspladsindretninger skal ydes som (et økonomisk) tilskud til

virksomhederne. Efter DA’s opfattelse er det arbejdstageren, som skal

søge om at få stillet en handicapkompenserende ordning til rådighed,

hvilket bør gælde for arbejdspladsindretninger såvel som andre hjælpe-

midler samt personlig assistance. Helst på en sådan måde, at hjælpemid-

ler, f.eks. en arbejdspladsindretning, er bevilget inden den pågældende

bliver ansat. Det må her i forhold til de konkrete ansættelse være kom-

munen, som efter aftale med virksomheden foranstalter installationen af

de mindre arbejdspladsindretninger og afholder de udgifter, som er for-

bundet hermed.

Hvis den foreslåede ordning alligevel fastholdes i lovforslaget, bør det

sikres, at en række forudsætninger er afdækket. Det bør sikres, at tilskud

af den karakter ikke bliver at betragte som statsstøtte, herunder at det

undgås, at tilskud til virksomheder af den foreslåede karakter ydes in-

den for rammerne af de minimis-bestemmelserne.

Det bør ligeledes sikres, at den foreslåede omlægningen ikke medfører

yderligere administrative byrder for virksomhederne,

hvilket efter DA’s

vurdering vil være tilfældet, hvis ordningen administrativt tilrettelægges

med tilskud til virksomheder på baggrund af virksomhedens dokumen-

terede udgifter.

Side 5/6

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Jørgen Bang-Petersen

Side 6/6

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected]

Høringssvar til udkast til forslag til ny lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats samt til udkast til forslag til lov om ændring af lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

lov om en aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-

ven og forskellige andre love (konsekvenser af aftale om en forenk-

let beskæftigelsesindsats m.v.)

Lederne har den 15. januar 2019 modtaget høring om udkast lovforslag

til ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til lov-

forslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesind-

sats.

Lederne finder det positivt, at der er foretaget en gennemskrivning af lov

om en aktiv beskæftigelsespolitik. Det er med til at øge læsbarheden.

Det er endvidere hensigtsmæssigt, at dele af den nuværende lovgivning

flyttes. Det gælder fx bestemmelserne om løntilskud med videre til nyud-

dannede personer med handicap i erhverv med videre.

Lederne har endvidere konstateret, at der samtidig med lovgennemskriv-

ningen sker en udmøntning af den politiske aftale om en forenklet be-

skæftigelsesindsats og af aftale om udmøntning af satspuljen for 2019

på beskæftigelsesområdet.

Lederne finder, at det er positivt, at nu fremgår af lovens formål, at der

skal være fokus på at matche ledige og virksomheder.

Det er glædeligt, at kravet til jobsøgning, deltagelse i samtaler og tilbud

fjernes for de ledige, som inden for seks uger skal påbegynde et fuldtids-

job, et fleksjob, barsel, skal på efterløn eller på folkepension med videre.

Kontaktforløbet til ledige havde Lederne gerne set mere differentieret, fx

således at ledige med kompetencer inden for områder med mangel på

arbejdskraft samt ledige med risiko for langtidsledig fik et mere intensivt

kontaktforløb.

København

den 11. februar 2019

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

1/4

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lederne støtter, at der sker en styrket overvågning af kommunernes ind-

sats. Det bør dog fremgå mere tydeligt i lovgivningen, hvornår kommu-

nerne omfattes af et skærpet tilsyn, herunder hvad der forstås med ”fa-

ste krav til indsatsen”, hvis en kommune i sidste ende

sættes under ad-

ministration.

Det bør ligeledes præciseres, hvem kommunerne kan anvende til en

”uvildig gennemgang”.

Øvrige bemærkninger til den nye lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats

Det fastslås i lovforslagets § 1, at jobcentrene skal yde service til virk-

somheder i forbindelse med rekruttering. Det er i den forbindelse vigtigt

at det i bemærkningerne til § 13 præciseres, at det er virksomhederne,

som står for rekrutteringen, og at jobcentrenes bistand består af at stille

redskaber til rådighed for virksomhederne.

Lederne finder samtidig, at det positivt, at det fremgår, at jobcentrets bi-

stand til udsøgning, screening og formidling gælder for ledige. Det er

vigtigt, at det understreges, at det ikke er jobcentrets rolle at formidle al-

lerede beskæftigede til job hos andre virksomheder eller agere vikarbu-

reau.

Til § 59 om virksomhedspraktik finder Lederne, at formuleringen om, at

virksomhedspraktikken så vidt muligt skal indeholde en aftale om, at

praktikken skal kombineres med eller efterfølges af ordinære timer, går

ud over, hvad der er forudsat i den politiske aftale. Lederne skal derfor

foreslå, at formuleringen ændres, så den matcher den politiske aftale.

Det er positivt, at der sker en forenkling af reglerne om løntilskud til vok-

senlærlinge. Lederne havde dog gerne set en yderligere forenkling, såle-

des at der kun var en tilskudssats, jf. Beskæftigelsesrådets forslag til mi-

nisteren fra 4. oktober 2017 om bekæmpelse af mangel på kvalificeret

arbejdskraft.

Lovforslaget indeholder en rækker bemyndigelsesbestemmelser. Efter

Ledernes opfattelse er bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 65, 81, 103

og 153 meget brede. Der er behov for mere præcist at angive, hvad be-

myndigelsen i disse bestemmelser indeholder.

Øvrige bemærkninger til lovforslag om konsekvenser af aftale om

en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.

I lovforslagets § 26 b, stk. 1, foreslås der ændringer i antallet af medlem-

mer i Tilsynsrådet. Det foreslås således, at antallet af medlemmer ændres

fra otte til syv medlemmer, idet den indstillingsberettigelse, som Funktio-

2/4

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikerne og Le-

dernes Hovedorganisation har i dag til at indstille ét medlem til Tilsynsrå-

det, bortfalder.

I lovforslaget begrundes ændringen med, at FTF og LO med virkning fra

1. januar 2019 er blevet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion. Dermed foreslås det, at

FTF’s,

Akademikernes og Ledernes Hoved-

organisations mulighed for at indstille et medlem til Tilsynsrådet bortfal-

der.

Lederne og Akademikerne har den 24. januar 2019 i et fællesbrev til be-

skæftigelsesministeren gjort opmærksom på, at etableringen af Fagbe-

vægelsens Hovedorganisation ikke omfatter hverken Akademikerne eller

Ledernes Hovedorganisation.

Den store del arbejdsmarkedet, som Akademikerne og Ledernes Hoved-

organisations medlemmer omfatter, vil med forslaget ikke være repræ-

senteret i Tilsynsrådet. Denne del af arbejdsmarkedet har Fagbevægel-

sens Hovedorganisation ingen forudsætninger for at repræsentere. Aktu-

elt tæller Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation ca. 500.000 til

sammen.

Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation er desuden ikke i andre

sammenhænge på beskæftigelsesområdet repræsenteret af Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation.

Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation har på den baggrund

foreslået beskæftigelsesministeren, at lovforslaget justeres således, at

etableringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke påvirker de to

organisationers mulighed for at indstille ét medlem til Tilsynsrådet.

Der foreslås derfor følgende formulering af lovforslagets § 26 b, stk. 1:

”Tilsynsrådet har 8 medlemmer (…) Desuden udpeger beskæftigelsesmi-

nisteren (…)

1 medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, 1 medlem efter indstilling fra Akademikerne og Ledernes Hoved-

organisation (…)”.

Til lovforslagets § 1, nr. 13 om de regionale beskæftigelsesråd er der be-

hov for yderligere ændringer. De regionale vækstfora er pr. 1. januar 2019

nedlagt og erstattet af tværkommunale erhvervshuse. Tilsvarende er

VEU-centerrådene nedlagt. § 28, stk. 4 bør derfor tilpasses disse ændrin-

ger.

Det fremgår af lovforslagets § 6, nr. 1, at der kan ydes personlig assi-

stance ved deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats. Det ser således ud til, at dette ikke omfatter voksenlær-

lingeforløb (§ 154) samt opkvalificeringsjob (§161).

3/4

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det vil være hensigtsmæssigt, at adgangen til personlig assistance om-

fatter alle virksomhedsrettede aktive tilbud til ledige, som ydes efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med venlig hilsen

Kim Møller Laursen

4/4

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att: [email protected], Gyda Kaptain ([email protected]), Sanne Rendal ([email protected]) og

Helle Sølvsten ([email protected]).

Sagsnr. 19-0227

Vores ref. JSO/nvd

Deres ref

Den 11. februar 2019

FH’s høringssvar af lovforslag, der udmønter aftale om en forenklet

beskæftigelsesindsats m.v.

FH har modtaget udkast til forslag om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven)

og forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre

love (konsekvenslovforslag) i høring.

Lovforslagene implementerer hovedparten af forslagene fra ”Aftale om en forenklet

beskæftigelsesindsats” indgået 23. august 2018.

LAB-lovforslaget påvirker således direkte en lang række regler i LAB-loven, herunder regler for

kontaktforløbet, tidspunkt for ret- og pligttilbud, regler for søgeadfærd for ledige, regler for

aktiveringstilbud m.v. Derudover følger det ligeledes af aftalen, at der er sket en omfattende

gennemskrivning af hele lovgivningen.

FH forholder sig i vedlagte høringssvar udelukkende til ændringer som følge af førnævnte

aftale, samt til hvorvidt den gennemskrevne lovgivning i ord og ånd er i overensstemmelse

med den tidligere lovgivning.

FH er enig i hensynet til en let forståelig og overskuelig lovgivning på området. FH finder

overordnet set, at lovforslagene bidrager til dette. Der er således tale om en fornuftig

implementering af en omfattende aftale, samt en god og saglig gennemskrivning af

lovgivningen, der vurderes at leve op til aftaleintentionerne og skaber væsentlige forbedringer

ift. tidligere lovgivning.

FH har dog en række opmærksomhedspunkter samt konkrete lovbemærkninger ift.

lovforslagene, som vil blive gennemgået nedenfor:



Formålsparagraffen for Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

indsats, tilrettelægges indsatsen, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt under

hensyntagen til personens forudsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov på

arbejdsmarkedet”.

Herudover fremgår det af lovens almindelige og specielle bemærkninger, at

forslaget har til hensigt at understøtte, at alle ledige får den individuelt tilrettelagte indsats, de

har behov for, så ingen forbliver i beskæftigelsessystemet for længe. FH er overordnet enig i

bemærkningerne og tilfredse med, at formålsbestemmelsen nu rummer alle de målgrupper,

som lovgivningen omfatter, men finder ligeledes det væsentligt at få understreget, at sigtet

med indsatsen er at sikre varig ordinær beskæftigelse for ledige, hvilket tidsrammen for

indsatsen skal afspejle. Således foreslår FH, at der tilføjes følgende:

”[f]or personer, som har

Det fremgår af lovens formålsparagraf (§ 1, stk. 2), at ”

[f]or personer, som har brug for en

brug for en indsats, tilrettelægges indsatsen, så den kan gennemføres på så kort tid som

muligt, med henblik på, at personen opnår varig beskæftigelse, under hensyntagen til…”

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



Løbende vurdering af indsatsen og ydelsesskift

behovet for jobsamtaler med henblik på at kunne tilrettelægge den indsats, der bedst hjælper

personen tættere på beskæftigelses- eller uddannelsesmålet.”

FH finder det dog underbeskrevet i lovforslag og bemærkninger, hvad en ”løbende vurdering”

indebærer, samt hvordan denne kontrolleres og dokumenteres. Det bør uddybes førend

folketingsbehandlingen af lovforslagene.

Det er ligeledes FH’s vurdering, at reglerne ift. ydelsesskift er uklare. Det primære hensyn bør

være, at den ledige modtagere et individuelt tilrettelagt samtaleforløb, der hjælper

vedkommende tættere på job eller uddannelse. Det kan være med til at fremme en mere

sammenhængende tankegang af forløbet i jobcenteret på tværs af ydelser, såfremt der er en

klar forståelse hos sagsbehandler og borger ift. reglerne, der gælder, når borgeren skifter

ydelse.

Således bør der eksempelvis præciseres en undtagelsesmulighed for de borgere, der overgår

fra sygedagpenge til ledighedsydelse, men som fortsat er sygemeldte. Det kan virke

uhensigtsmæssigt, at den ledige skal igennem fire samtaler på det første halve år, såfremt de

er ramt af alvorlig sygdom.



FH finder det væsentligt, at indsatsen over for ledige tager udgangspunkt i den enkeltes

forudsætninger og behov. Således er FH tilfredse med formuleringen i de almindelige

bemærkninger til LAB-lovforslaget, hvor det fremgår:

”Jobcenteret vil løbende skulle vurdere

Bemyndigelsesbestemmelser

FH noterer sig, at en række af beskæftigelsesministerens bemyndigelsesbestemmelser er

blevet fjernet og systematiseret i den nye LAB-lovgivning. FH finder, at det er et fornuftigt

skridt, der gør bemyndigelsesbestemmelserne mere overskuelige og systematiserede.

FH finder dog grundlæggende det væsentligt, at brugen af bemyndigelsesbestemmelser er

afbalanceret og afgrænset mest muligt, der hvor de tages i brug. På den baggrund finder FH

således anledning til at kritisere, at der lægges op til bemyndigelsesbestemmelser i

lovforslagene, som giver meget brede beføjelser til enhver siddende minister, uden at

beføjelsen defineres mere nøje eller mere snævert i bemærkningerne til lovforslaget.

Dette er principielt problematisk. For det første, fordi det gør det vanskeligt for borgere og

sagsbehandlere at gennemskue, hvilke regler der gælder, for det andet, fordi det gør det

sværere for Folketinget at følge, hvilket regelsæt, der vedtages og følge implementeringen

heraf efterfølgende, og for det tredje fordi det giver vide rammer for en siddende minister til

at detailstyre lovgivningen via bekendtgørelse, som kan være i konflikt med de politiske

intentioner med at lave en mere forenklet beskæftigelseslovgivning.

FH fremhæver et par konkrete eksempler i afsnittet ”specifikke bemærkninger”. Derudover

bemærker FH, at § 39 om kontaktforløb, § 47 om planer og §§ 184-188 om digital

kommunikation ligeledes er bredt formulerede bemyndigelsesbestemmelser, som bør defineres

nøjere om ikke andet i lovforslagets bemærkninger.



A-kasseforsøg

FH er meget positive ift. forsøget med at lade udvalgte arbejdsløshedskasser overtage

kontaktforløbet for deres egne medlemmer i de førte 3 måneders ledighed. FH anerkender

naturligvis også, at grundet forsøgets omfang og kompleksitet kræver det en yderligere

grundig udmøntning i forsøgsbekendtgørelse. I den forbindelse er FH klar til at komme med

Side 2 af 9

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

input ift. udarbejdelsen, således at der kan sikres klarhed over, hvordan forsøget kommer til at

spille sammen med de pågældende lovforslag.

FH bemærker, at beskrivelsen af målgruppen, der ikke skal deltage i forsøget, men have en

indsats i jobcenteret i lovforslagets § 193, ikke stemmer overens med den politiske aftale. Det

fremgår således, at: ”…

personer, der vurderes i risiko for langtidsledighed … skal have et

kontaktforløb i jobcenteret

”. Af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fremgår det:

”…at ledige med komplekse udfordringer, som derfor er i risiko for langtidsledighed… får

ligeledes et kontaktforløb i jobcenteret

”. FH finder det afgørende, at der er klarhed for

målgruppen og lovforslag, samt bemærkninger tilrettes til den politiske aftale.

FH finder også anledning til at præcisere afsnit 2.32.2, 3. afsnit nederst i de almindelige

bemærkninger. Her fremgår det:

”Derudover skal arbejdsløshedskasserne holde

kontaktforløbssamtaler med de ledige efter behov, og disse samtalers form og indhold skal

tilpasses den enkelte lediges situation og behov”.

For at forhindre misforståelser, ift. kravene

til kontaktforløbssamtaler, foreslås disse defineret i det efterfølgende afsnit således: ”

Med

»Kontaktforløbssamtaler« forstås, at der kan være tale om alle samtaler med ledige

medlemmer fx i form af jobsamtaler defineret som i LAB-lovens §16, workshops, temadage,

jobopfølgningssamtaler mv. Disse samtaler kan afholdes telefonisk, ved video, eller ved

personligt fremmøde. De kan afholdes i grupper og individuelt

”.

Ift. ”min plan” reglerne fremgår det, at a-kasserne skal udarbejde input til ”min plan” senest 2

uger efter cv-samtalen. I forbindelse med a-kasseforsøget finder FH det mere relevant, at a-

kassernes input leveres i forbindelse med 1. fællessamtalen for de medlemmer, som indgår i

forsøget. Dette bør fremgå af forsøgsbekendtgørelsen, samt af bemærkningerne til

lovforslaget.



Formål med og plan for brugen af virksomhedspraktik

aftalen være klare aftaler om jobsigtet med praktikken, og der skal efterfølgende følges op på

om sigtet bliver nået.”

Det virker desuden uklart i bemærkningerne, hvordan ansvarsfordeling og beskrivelse af mål i

praksis udføres. FH mener, det bør beskrives klart, hvem der har ansvar for indholdet af

aftalen, samt hvordan den ledige skal forholde sig såfremt den pågældende ikke oplever, at

indholdet af praktikken lever op til den forudgående aftale.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget gennemgås tre forskellige ”versioner” af

virksomhedspraktikker:



FH ser grundlæggende positivt på at brugen af virksomhedspraktik gennemføres med det

sigte for øje, at den ledige skal opnå ordinær beskæftigelse, hvilket den skærpede

formålsparagraf for virksomhedspraktik iflg. bemærkningerne til LAB-lovforslaget skal resultere

i. For at sikre en gennemgående tilgang med et klarere jobsigte med virksomhedspraktik

foreslår FH, at det ligeledes tilføjes i § 15. Således bør det tilføjes paragraffen, at ”

Der skal i

Opnåelse af ordinære løntimer, dvs. at praktikken afklarer eller udvikler kompetencer,

som direkte kan føre til ordinære løntimer, dvs. timer, hvor personen ansættes

ordinært. De ordinære timer vil kunne etableres sideløbende med praktikken inden for

et andet arbejdsområde, eller i forlængelse af praktikforløbet.

Optræning af specifikke kompetencer til brug for cv’et og den videre jobsøgning. Dvs.

personen udvikler kompetencer, som generelt forbedrer personens muligheder på

arbejdsmarkedet.



Side 3 af 9

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



Afklaring af jobmål og kompetencer, dvs. praktikken afklarer, hvilke områder det vil

være relevant for borgeren at arbejde inden for. Det kan fx ske i form af kortere

ophold på virksomheder (snusepraktik).

FH finder overblikket meget brugbart og foreslår, at det indsættes i hovedlovgivningen,

således at det fremstår helt klart for sagsbehandlere og borgere, der måtte læse i

lovgivningen, at dette er grundlaget for virksomhedspraktik.

Ved slutningen af virksomhedspraktikken gøres der iflg. lovbemærkningerne status over

forløbet med virksomhedspraktikken. Resultatet indskrives i den lediges ”min plan”. Der bør

ligeledes indgå i dialogen en vurdering af kvaliteten af praktikken ift. virksomheden.

Det foreslås således at der tilføjes til LAB-lovforslagets § 59, eller til bemærkninger til

lovforslaget:

”Er der ikke sket målopfyldelse med virksomhedspraktikken, indgår den lediges

vurdering af praktikkens kvalitet ligeledes i dialogen mellem ledige og jobcenteret, og

efterfølgende i en dialog med virksomheden om det fortsatte samarbejde med jobcenteret”.

FH finder, at tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, en repræsentant valgt af

medarbejderne, bør indgå i dialogen om oprettelse og kvalitet af virksomhedspraktikken.



Nytteindsats

Formålet med nytteindsats er udvidet i lovforslaget ift. nuværende lovgivning, idet det

beskrives, at nytteindsatsen skal have et indhold, der sikre ”arbejdsfællesskab”. FH foreslår, at

det præcises, hvorvidt nytteindsats ikke kan indebære arbejdsfunktioner, som i det store og

hele foretages alene.

Ift. nytteindats som rådighedsafprøvende tilbud (§ 82, stk. 3.) finder FH, at rækkevidden af

bestemmelsen forekommer uklar, og er desuden sjældent brugt. I forlængelse af logikken i

aftalen ift. at skabe en enklere og mere overskuelig lovgivning bør paragraffen fjernes, så det

skaber klarhed omkring reglerne ang. brugen af nytteindsats over for dagpengemodtagere.



Merbeskæftigelseskrav, rimelighedskrav og høring af repræsentant ved etablering af

en virksomhedsrettet indsats.

FH finder det væsentligt, at reglerne ift. brugen af støttet beskæftigelse for virksomhederne

sikres et værn mod, at virksomhederne drager fordel af reglerne på en måde som udnytter

den ledige og skaber konkurrenceforvridning.

FH finder det helt afgørende, at lovforslagene gennemgående skal være med til at sikre dette.

I den nuværende lovgivnings § 61 stk. 2 beskrives det principielle i, at det er en model for

arbejdsgivere og ansatte, der i fællesskab sikres en dialog og fører kontrol med reglerne for

merbeskæftigelse. Samt at evt. uenighed løses gennem det fagretslige system. Dette fremgår

ikke i den nye lovgivning. FH mener, at det principielt skal fastholdes og udvides og bør

anføres – som ved nytteindsats – at det skal være således, at en tillidsrepræsentanten eller

hvis en sådan ikke findes, en medarbejdervalgt repræsentant, bliver inddraget i processen ift.

at få støttet beskæftigelse som eksempelvis løntilskud eller virksomhedspraktik på

virksomheden.

Hertil kommer, at lovudkastet som noget nyt indeholder muligheden for, at ministeren kan

undtage visse grupper fra kravet om nettoudvidelse, hvilket hverken virker til at fremgå af den

politiske aftale eller som en del af forliget. FH foreslår, at den nuværende praksis fastholdes,

hvor dispensationer kan søges gennem det Regionale RAR.

Side 4 af 9

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



Mindre intensiv indsats

FH er positive ift. de ændringer af reglerne ang. en mindre intensiv indsats for personer på vej

i ordinær fuldtidsbeskæftigelse mm.

FH finder dog, at der er en uklarhed ift. personer, der har underskrevet en elev- eller

lærlingekontrakt på fuld tid, der påbegyndes inden for den nærmeste fremtid. FH mener, at

det er væsentligt at få præciseret, at uddannelser med lærlinge- eller elevkontrakter er

omfattet af den mindre intensive indsats, da gruppen snarest påbegynder et forløb på fuld tid.

FH bemærker desuden, at der i forbindelse med det kommende forsøg med udvalgte

arbejdsløshedskassers overtagelse af kontaktforløbet i 3 måneder for deres medlemmer, er

oplagt at give de pågældende kasser bemyndigelse til at registrere en mindre intensiv indsats.

Dette skal mindst tydeliggøres i forbindelse med forsøgsbekendtgørelsen.



Organisering af de regionale beskæftigelsesråd mfl.

FH finder, at der er behov for en opdatering ang. organiseringen af de regionale

beskæftigelsesråd (§ 1 nr. 13) om de regionale beskæftigelsesråd. Bestemmelsen i § 28 stk. 4

om tilforordnede skal ændres, idet vækstfora fra 1. januar 2019 ikke længere er eksisterende.

Der er ligeledes behov for at få tilpasset bestemmelserne om repræsentation fra VEU-

området, idet VEU-centerråd er nedlagt.

FH foreslår, at § 28 stk. 4 formuleres således:

”Stk. 4. Rådet udpeger to tilforordnede inden

for VEU-området – en repræsentant fra AMU, Erhvervsskoler og VUC i fælleskab og en

repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en

repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte

institutioner. RAR inviterer en repræsentant fra de tværkommunale erhvervshuse som

tilforordnede.”



Beskrivelse af målgrupper

I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats skelnes der imellem målgrupper, som er

henholdsvis ”tæt på” og ”længere væk ” fra arbejdsmarkedet. FH mener, at denne opdeling

bør fremgå af § 6 i oversigten over de 13 målgrupper, således at det er et gennemgående

element i lovgivningen.

FH mener desuden det bør være muligt at finde på en lettere forståelig referencemåde til

målgrupper end ved udelukkende at referere til paragraffen. Således kan dagpengemodtagere

gennemgående beskrives som (§ 6, nr. 1 (DPM)) etc. Der er målgrupper, hvor en tekstmæssig

forkortelse vil være mere vanskelig end ved eksemplet, men FH opfordrer til, at der gøres et

forsøg, idet det vil gøre lovgivningen lettere forståelig og tilgængelig for borgere og

sagsbehandlere.



Fleksjobpersoner

FH gør opmærksom på, at personer, der er ansat i fleksjob, og som er i virksomhedspraktik,

på tilsvarende vis som sygedagpengemodtagere og personer i job-afklaringsforløb er i et

ansættelsesforhold, og det bør derfor præciseres gennemgående, at fleksjobpersoner er

omfattet af de for lønmodtagerne gældende regler, som følger af lovgivning og kollektiv

overenskomst.

Side 5 af 9

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Specifikke bemærkninger

§5

I den nuværende lov om aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det i § 4 stk. 4, at

”Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter

denne lov kan varetages af andre aktører. Herunder hvordan personer, der er omfattet af

loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.”

I lovforslaget er lovparagrafferne flyttet over i lov om organisering af

beskæftigelsesindsatsen (LOB) ud fra begrundelsen om at det ”støtter intentionen i forliget”

med at sikre en mere logisk opbygning af lovgivningen. FH deler ikke den vurdering og

finder – grundet paragraffens væsentlighed – at det bør fremgå af hovedloven.

Derudover fremgår det i lovforslaget til ny LOB (§ 17 b stk. 1):

”- kan varetages af andre

aktører, herunder om personers mulighed for at vælge mellem flere aktører”.

Bevægelsen

fra at ledige ”skal” have mulighed, til at ledige ”kan” have mulighed for at vælge mellem

aktører er ikke i overensstemmelse.

Det fremgår ikke umiddelbart af en politisk aftale, at der skal ske en ændring fra i

ordbruget. FH finder derfor, at den nuværende lovgivning skal videreføres og lovforslaget

tilrettes.

§6 mfl.

Der er enkelte steder i den foreslåede lovtekst, som efter vores opfattelse risikerer at blive

opfattet forkert – og hvor vi anbefaler en anden formulering for at imødegå dette. Det

gælder de steder, hvor der omtales personer omfattet af § 6, nr. 1, og der i samme sætning

står ”som modtager ledighedsydelse. Dette forekommer følgende steder:



§ 28, stk. 1, nr.1

§ 31, stk. 1

§ 41, stk. 2, nr. 1

§ 106, stk. 1

§ 210, stk. 6

§ 6, nr. 1 omhandler personer, der er ledige, og modtager arbejdsløshedsdagpenge efter

lov om arbejdsløshedsforsikring. Denne persongruppe vil ikke samtidig kunne få

ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik – og det er heller ikke det der menes. Rent

lovteknisk har man lavet en adskillelse mellem flere numre i samme paragraf med et ”og”,

eller man har markeret differentieringen ved at skrive nr. efter et punktum. Det kræver

imidlertid, at man som læser er særdeles opmærksom.

Vi anbefaler, at man benytter den teknik, der er anvendt ved formuleringen i § 48, stk. 1 –

altså hvor man skriver ”personer omfattet af § 6, nr. 1, og personer omfattet af ……, som

modtager ledighedsydelse.

§11 og § 13

I forbindelse med jobcenterets bistand til job- og uddannelsessøgende, samt arbejdsgivere

fremgår det af § 11, samt § 13, at bistanden eksempelvis kan bestå af vejledning ift.

Jobnet, Jobnet for arbejdsgivere og Workindenmark. Eksemplerne er ikke nødvendige for

forståelsen af paragraffen, og kan i stedet være med til at unødigt begrænsende for

Side 6 af 9

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

bistanden til medlemmerne. Samtidigt vil det kræve lovændring, såfremt de pågældende

funktioner nedlægges, navneændres eller på anden vis ændrer funktion.

FH foreslår, at formulere de pågældende paragraffer, således at der vejledes

”efter for

faget relevante metoder og steder”.

§ 22

FH er positive over for muligheden for at indføre et ”skærpet tilsyn” med kommunernes

beskæftigelsesindsats. Det fremgår også umiddelbart klart, hvad kommunerne måles på,

men dog med en ministerbemyndigelsesmulighed i § 22, hvor beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler

”om kriterier for udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn”.

Det

er problematisk, hvis kommunerne ikke har helt klare linjer for, hvad de måles på, således

at de kan reagerer derpå.

FH foreslår at fjerne ministerbemyndigelsen.

§ 23

FH finder, at der bør indføres en undtagelsesmulighed for tidskravet i §23 for de borgere,

der overgår fra sygedagpenge til ledighedsydelse pga. ophør af arbejde, men som fortsat

ikke kan anses for raskmeldte. En borger, der står foran omfattende operationer og

genoptræninger, og som mister sit arbejde forholdsvis tidligt i sygdomsforløbet, vil på alle

måder finde loven og sagsbehandleren i både jobcenter og a-kasse rigide, hvis der ikke kan

afviges fra kravet om, at der skal lægges et CV ind indenfor tre uger efter overgangen til

ledighedsydelse.

§39, stk.1, nr. 6.

FH finder, at der er behov for en præcisering i bemærkningerne af, at der er tale om

konkrete forslag til job, der skal søges ift. pålæg til dagpengemodtagere om jobsøgning. FH

har konstateret, at der tidligere har været anledning til mange tvivlsspørgsmål mellem

jobcentre og a-kasser.

FH foreslår, at paragraffen udformes:

”§39 stk. 1. nr. 6 Jobcenterets mulighed for at

pålægge søgning til konkrete job”.

§ 47

FH finder, at ministerbeføjelserne i forbindelse med ”min plan” ift. de konkrete krav

planerne skal leve op til, bør beskrives mere detaljeret i bemærkningerne frem for at være

op til ministerbemyndigelse.

FH finder desuden behov for at få ekspliciteret i lovbemærkningerne generelt, at jobcentrene

inddrager og tager udgangspunkt i a-kassernes og den lediges input til ”min plan” i deres

indsats over for dagpengemodtagere.

FH foreslår at fjerne ministerbemyndigelsen og beskrive planerne mere nøje i

bemærkningerne.

Side 7 af 9

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§63 stk. 2

FH finder det væsentligt at lovudkastet fastholder princippet om, at der forud for etablering

af en aktiveringsplads, skal etableringen have været drøftet mellem virksomheden og en

TR/Medarbejderrepræsentant, bl.a. for at sikre forholdstalskravet. Det slås fast i §87 stk. 2

hvad angår nyttejob, i §77 stk. 1 hvad angår løntilskud. Medens hvad angår

virksomhedspraktik slås princippet om forholdstalskravet fast i §63 stk. 1 – hvilket indebære

at TR/medarbejderrepræsentant skal høres inden. Men i §63 stk. 2 – tales om en særlig

høring for praktik af mere end 13 uger. TR/medarbejderrepræsentant skal under alle

omstændigheder høres før oprettelsen, hvorfor FH finder det bør tydeligøres ved at ændre

§63 stk. 2 til:

Ny §63 stk. 2:

”Forud for etablering af virksomhedspraktik, skal spørgsmålet om etableringen have været

drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant”

§ 81

FH finder, at ministerbeføjelserne, hvor ministeren kan undtage særlige grupper for

fravigelse af kravet om nettoudvidelse, er for vidtgående. Såfremt der ønskes dispensation

ift. kravet, skal det kræve større politisk

§ 107 og § 112

At modtage ressourceforløbsydelsen kan få indflydelse på retten til opholdstilladelse og

statsborgerskab, hvorfor borgere kan ønske at frasige sig ydelsen, men fortsat bevare

retten til de indsatser, der er planlagt i forløbet. Også i andre tilfælde kan der være et

ønske fra borgeren om at kunne frasige sig ydelsen, men beholde retten til forløbet.

Paragraffen giver ikke mulighed for at borgere kan få og deltage i henholdsvis

jobafklaringsforløb og ressourceforløb uden samtidig at skulle modtage

ressourceforløbsydelse.

Dette finder FH er i strid med Østre Landsrets dom i sag om jobafklaringsforløb og

ressourceforløbsydelse, offentliggjort ved Ankestyrelsens principafgørelse 45-17 om

jobafklaringsforløb - afklaringsforløb – ressourceforløbsydelse.

FH foreslår, at paragrafferne udføres således:

§ 107. Jobafklaringsforløb

med tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv

socialpolitik kapitel 6 b

er en ordning for

1) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om

sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om

sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge,

2) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om

sygedagpenge, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra

kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om

sygedagpenge, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og

3) personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til

sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. § 24 c, stk. 1,

2. pkt., i lov om sygedagpenge.

Ressourceforløb kan bevilges uafhængigt af ressourceforløbsydelsen efter lov om aktiv

socialpolitik kap. 6 a.

§ 112.

Ressourceforløb er en ordning for personer under 40 år, der har komplekse

problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov

Side 8 af 9

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en

kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, jf. dog

stk. 2. Ressourceforløb kan bevilges uafhængig af ressourceforløbsydelsen efter lov om

aktiv socialpolitik kap. 6 a.

§ 156

I forbindelse med reglerne om voksenlærlinge fremgår det klart af både aftale og lovforslag,

at målgruppen ikke kan indgå i en uddannelsesaftale med tilskud, hvis den pågældende har

været ordinært ansat på virksomheden inden for de seneste 6 måneder.

FH foreslår at få præciseret definitionen af virksomheden, således at det er på p-nummer

niveau. Alternativt begrænses muligheden for at lave uddannelsesaftaler væsentligt for

større virksomheder og/eller kommuner.

§ 205

FH finder, at der mangler en klageadgang for faglige organisationer ved virksomhedsrettede

tilbud, hvor tilbuddet ikke er aftalt med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden.

Iflg. stk. 1 er det kun den berørte ledige, der kan klage, eller en virksomhed der føler sig

udsat for konkurrenceforvridning.

FH foreslår:

§ 205, stk. 1 tilføjes efter første punktum, ”

eller den for virksomheden relevante faglige

organisation.

§ 207

I paragraffen er der sat en klagefrist til 4 uger. Det mener FH er er en alt for kort klagefrist.

Dette omhandler fastsættelse af løn- og arbejdsforhold efter gældende regler. Her bør der

være en klagefrist, der svare til regler og aftaler på det offentlige arbejdsmarked.

FH foreslår: Sætningen, ”senest 4 uger efter ansættelsesforholdets påbegyndelse” slettes.

Med venlig hilsen

Ejner K. Holst.

Side 9 af 9

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S

Mail:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

Høringssvar for udkast til lovforslag om ny hovedlov

på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag

Akademikerne kvitterer hermed for modtagelse af forslag til lov om aktiv

beskæftigelsesindsats. Akademikerne er hoved-, forhandlings- og cen-

tral organisation for 25 akademiske foreninger i Danmark og repræsen-

terer 400.000 erhvervsaktive akademikere.

Hermed indgives høringssvar til forslag om ny lov om aktiv beskæftigel-

sesindsats samt forslag om ændring af lov om organisering og under-

støttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Akademikerne har en række generelle bemærkninger til aftalens initiativ

om a-kasseforsøg, som behandles først, dernæst følger bemærkninger

til forslag om aktiv beskæftigelsesindsats og til sidst bemærkninger til

forslag om ændring af lov om organisering. De generelle bemærkninger

til forslagene efterfølges af bemærkninger til de enkelte afsnit.

Den 11. februar 2019

Sag.nr. S-2019-078

Dok.nr. D-2019-5163

asf/ks/hth/yk

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 29, 2. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

1. Bemærkninger til: Aftalens initiativ om a-kasseforsøg

Generelle bemærkninger

Akademikerne er positive overfor forsøget med kontaktforløbet for for-

sikrede ledige.

Akademikerne efterspørger dog snarlig udmelding om, hvilke profile-

ringsafklaringsværktøj a-kassen kan anvende. Det vil være i strid med

aftalen, hvis det reelt alene vil

være STAR’s profilafklaringsværktøj –

el-

ler et med fuldstændig tilsvarende funktioner

–

der kan bruges. Ligeså

efterspørges afklaring af praksis for registrering af samtalerne.

I forhold til selve IT-understøttelsen af reglerne og den digitale kommu-

nikation med medlemmerne, fremgår det ikke tydeligt, hvordan dette

skal foregå. Det ser ud til, at det fremover bliver vanskeligt for medlem-

merne i a-kasserne at kunne se, hvornår informationen/kontakten kom-

mer fra a-kasserne, kommunerne og STAR.

Det er vigtigt, at detaljerne omkring forsøget er på plads så tidligt som

muligt, så resultatet af forsøget ikke hæmmes af bureaukratiske eller

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tekniske udfordringer. Akademikerne skal derfor anbefale, at forsøget

først igangsættes konkret, når krav mv. til håndtering er på plads.

Side 2 af 8

2. Bemærkninger til: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsat

Generelle bemærkninger

Akademikerne hilser forenklingen velkommen og kvitterer hermed for

det fremsendte lovforslag, som har til hensigt at sætte det enkelte men-

neske i centrum og sikre videst mulig effekt indenfor gældende lovgiv-

ning.

Akademikerne finder, at lovforslaget følger intentionerne i den politiske

aftale fint og har kun enkelte specifikke bemærkninger til de forskellige

afsnit, som er placeret efter de generelle bemærkninger.

Særligt hilses forsøget med kontaktforløb i a-kasserne velkomment, li-

gesom mindre intensiv indsats ved jobstart eller barsel indenfor de næ-

ste 6 uger er et meget fint tiltag for både virksomheder og borgere.

Akademikerne er også positive overfor, at forslaget har øget fokus på, at

der skal være mere sammenhæng mellem social-, sundheds- og be-

skæftigelsesområdet for de grupper, som har mere end ledighed som

udfordring.

For langt de fleste forsikrede ledige skal det dog fremhæves, at forenk-

lingen bør medføre rum til, at ledige styrkes i selv at finde eller skabe

deres eget job på et kendt eller nyt arbejdsmarked. Derfor er det cen-

tralt, at det forløb og den indsats, som de ledige møder, bør være indivi-

duelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes behov og udfordrin-

ger - kombineret med god viden om nye muligheder på arbejdsmarke-

det.

Akademikerne genfinder disse formål i lovforslagets intention om mere

frihed til sikring af et forløb, der bringer den enkelte hurtigere i varig be-

skæftigelse. Her kunne man godt have skabt endnu mere frihed ved at

sætte det krævede antal samtaler en smule ned i antal samt løsne op

for placeringerne heraf undervejs i kontaktforløbet.

Akademikerne noterer sig dog grundlæggende, at der for de forsikrede

ledige ikke er sket de helt store ændringer i retning af forenkling ift. til-

bud og indsats; et eksempel til yderligere forenkling, som Akademikerne

gerne ser, er en øget mulighed for, at alle forsikrede ledige kan tilgå

samme uddannelsestilbud både formelt og i praksis. I praksis styres

kommunerne også af refusionsreglerne, ligesom besparelserne på be-

skæftigelsesområdet reelt har givet kommunerne væsentligt mindre

økonomisk incitament til at gøre brug af fx ’anden vejledning og opkvali-

ficering’ i dag, end da der var 50 % refusion på disse aktiviteter. Akade-

mikerne er dermed fortsat bekymrede for, at det i praksis for mange

mindre kommuner

ikke bliver nemmere

for sagsbehandlere at bevilge fx

korte it-kompetencekurser til relevante ledige, da der gælder meget for-

skellige regler for de forskellige forsikrede grupper. Det er ærgerligt, da

den ordinære jobeffekt ofte er over 50 %, når der tilrettelægges virk-

somhedsrettede, konkrete IT-opkvalificeringskurser. En forenklet tilgang

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

til tilbud for alle forsikrede ledige ville også give en mere agil tilrettelæg-

gelse af kursusforløb og dermed øge antallet af faktisk afholdte kurser.

Dette ville også styrke hovedtesen i lovforslaget om, at krav til ledige

skal være om aktiviteter og indsatser, der virker. Desværre efterleves

dette princip ikke i hele lovforslaget, og dermed vil forvaltningen af lo-

ven desværre for nogle forsikrede ledige stadig virke usammenhæn-

gende, uden klart formål og/eller demotiverende.

Akademikerne er generelt positive overfor, at der laves en benchmar-

king af kommunerne på resultater. Her er det vigtigt at sikre sig, at der

måles på resultater af den samlede beskæftigelsesindsats og ikke resul-

tatet af enkelte proceskrav.

Udspillet lægger op til, at kommunerne i højere grad skal have frihed til

at forvalte beskæftigelsesindsatsen. Samtidig har ministeren pointeret,

at det skal ses som frihed under ansvar. Et af de helt store problemer

med den nuværende beskæftigelsesindsats er, at kommunerne kan have

en økonomisk fordel i at fastholde ledige i fx ressourceforløb, eller

trække beslutninger om førtidspension mm. i langdrag. For at modvirke

dette, så Akademikerne gerne, at det bliver præciseret, at kommunerne

er forpligtet til at yde økonomisk kompensation ved gentagen, fejlagtig

sagsbehandling i forhold til lov om aktiv beskæftigelse. Dette vil være i

overensstemmelse med aftalens intentioner om frihed under ansvar og

samtidig medvirke til en mere ensartet sagsbehandling i kommunerne.

Side 3 af 8

Bemærkninger til de enkelte afsnit

Vedr. ansvaret for beskæftigelsesindsatsen

Det er positivt, at ansvaret for indsatsen og arbejdsfordelingen mellem

kommune og a-kassererne i loven præciseres.

Vedr. målgrupper, visitation og opgørelse af tidsperioder m.v.

Akademikerne mener ikke, at lovforslaget er lykkedes helt med at for-

enkle målgrupperne væsentligt

–

se generel bemærkning ovenfor med

eksempel.

Vedr. bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

Det er positivt, at matchning kommer til at fremgå direkte af lovteksten.

Dog er der to væsentlige forudsætninger, som skal til for at sikre et

bedre match: For det første skal virksomhedskonsulenterne styrkes i at

tale ind i virksomheders efterspørgsel, og hvordan denne opsættes til

bredt kompetencefedt, og for det andet skal samarbejde hen over kom-

munegrænsen styrkes for at understøtte et sammenhængende arbejds-

marked. Akademikerne havde gerne set, at der var endnu mere fokus

på, hvad det kræver at lave det rigtige match på tværs af kommuner og

foreslår, at dette indgår i overvejelserne omkring indrettelsen af bench-

mark-systemet.

Vedr. tilmelding, afmelding og brug af joblog

Akademikerne er positive overfor, at arbejdssøgende hos jobcenteret

mindst hver 7. dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet, afskaffes, og

at joblog-aktiviteten kan ske online for forsikrede ledige.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Vedr. fleksibelt og individuelt kontaktforløb

Akademikerne så gerne, at det var op til arbejdsløshedskassen at vur-

dere hvor mange samtaler, der var behov for og hvornår udover de 2

fællessamtaler. Desværre lægger forslaget op til, at arbejdsløshedskas-

sen som udgangspunkt deltager i 2 fælles jobsamtaler inden for de før-

ste 6 måneders ledighed, og at der stadig skal holdes i alt 6 jobsamtaler

med forsikrede ledige i denne periode. Dog er det positivt, at jobcen-

trene og arbejdsløshedskassen inden for 3-måneders intervaller får frie

rammer til at aftale, hvornår fælles jobsamtaler skal foregå.

Akademikerne er positive overfor forsøget med mere ansvar til arbejds-

løshedskasser, dog må det ikke være således, at forsøget drukner i tek-

niske og bureaukratiske udfordringer, som hæmmer den reelle vurde-

ring af resultatet.

Akademikerne er positive overfor, at arbejdsløshedskasserne kan del-

tage digitalt i fælles jobsamtaler. Dette kan navnlig være en fordel i små

kommuner, men forslaget savner dog flere retningslinjer for, hvordan

det skal foregå i praksis.

Akademikerne mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at forsikrede ledige,

der ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som ved-

kommende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, vil blive

automatisk afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret. Akademikerne

foreslår i stedet, at jobcenteret eller a-kassen skal forpligtes til at kon-

takte den ledige for at få en afklaring. Lykkes dette ikke inden for 3 ar-

bejdsdage, kan det ledige blive afmeldt som arbejdssøgende. Samtidig

ser Akademikerne gerne, at der laves en dispensationsmulighed for han-

dicappede og grupper med særlige udfordringer.

Akademikerne mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at jobcenteret

straks skal indkalde en dagpengemodtager til en jobsamtale, når der

ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den gene-

relle rådighed. Akademikerne forslår i stedet, at jobcenteret skal kon-

takte den ledige for at sikre sig, at den ledige står til rådighed. Det er

vigtigt, at systemet giver mening for borgerne, og at systemet hviler på

en indbygget tillid til de jobsøgende personer.

Vedr. planer

For forsikrede ledige skal arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-

samtalen

–

senest 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende

–

komme

med forslag til indholdet i »Min Plan« sammen med personen. Der er

forskellig praksis i kommunerne i forhold til, hvor meget man bruger ar-

bejdsløshedskassens input til Min Plan.

Derfor ser Akademikerne gerne en yderligere forenkling indført ved, at

arbejdsløshedskassen kunne skrive direkte ind i Min Plan i et endeligt

dokument (i dag kun udkast), hvilket det

fælles datagrundlag muliggør i dag.

Akademikerne foreslår, at min plan også skal inkludere den lediges mu-

lighed for opkvalificering, videreuddannelse og jobrettet sporskifte, hvor

der er gode beskæftigelsesmuligheder.

Side 4 af 8

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Akademikerne er positive overfor forslaget om en helhedsorienteret plan

for personer med komplekse problemer.

Vedr. jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisi-

terede

Jf. generel bemærkning om mulighed for yderligere forenkling ved fælles

uddannelses- og tilbudsvifte for alle forsikrede ledige. Akademikerne fin-

der det uhensigtsmæssigt, at 6 ugers jobrettet uddannelse ikke kan om-

fatte mellem- og højtuddannede, da jobrettet uddannelse kan anvendes

til at imødekomme en stigende mangel på højt specialiseret arbejds-

kraft; særligt indenfor manglen på digitale kompetencer til digital trans-

formation, markedsføring, nye proces- og produktteknologier, fx robot-

teknologi mv. Det vil yderligere medføre både en forenkling for sagsbe-

handlerne at kunne bruge hele viften til alle forsikrede ledige med behov

samt øge antallet af gennemførte kurser.

Vedr. virksomhedspraktik

Akademikerne har bemærket forslaget om en maksimal varighed af virk-

somhedspraktik ændres til 4 uger. For nogle ledige nyuddannede er de

gældende 8 ugers praktik gavnligt særligt ved jobsøgning på nye ar-

bejdsmarkeder. Akademikerne håber derfor, at kommunerne vil bruge

deres nye frihed til på anden vis at bistå nyuddannede ledige, som skal

søge ud på nye arbejdsmarkeder, hvor virksomhederne måske ikke ken-

der udbuddet af høje kompetencer så godt.

Akademikerne er positive overfor, at det udspecificeres, at der skal være

reel udvikling i forbindelse med en virksomhedspraktik.

For de borgere, hvor ledighed ikke er eneste udfordring, bruges ofte

virksomhedspraktik i dag. Såfremt praktik for denne gruppe skal give

større effekt, anbefaler Akademikerne, at fagkundskaben tages med ind

i vurderingen i højere grad, end det sker i dag. Fx støtter en

sammenhængende funktionsevnevurdering på tværs af bolig og mulig

arbejdsplads både borger og virksomhed i overgang fra ledig til ansat.

Vedr. vejledning og opkvalificering

Akademikerne foreslår, at brugen af den regionale uddannelsespulje

styrkes ved, at det præciseres, at puljen er tiltænkt alle uddannelses-

grupper, og at det tydeliggøres, at det er muligt at lave tværregionale

tiltag, hvor arbejdsmarkederne tilsiger det, fx ofte ved højtspecialise-

rede brancher. Det foreslås desuden, at jobcenteret har pligt til at råd-

give om kursustilbuddene for alle målgrupper.

Vedr. mindre intensiv indsats

Akademikerne er positive overfor forslaget om fritagelse fra jobsøgning

ved fremtidig ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Akademikerne ser

samtidig gerne, at a-kasserne også får mulighed for at registrere mindre

intensiv indsats.

Vedr. jobafklaringsforløb

Akademikerne er positive overfor, at et jobafklaringsforløb er ét samlet

forløb bestående af et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse. Det

må ikke være sådan, at kommunerne fortsætter, forlænger eller genprø-

ver jobafklaring, da dette kan være med til, at systemet virker menings-

løst for borgerne.

Side 5 af 8

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Vedr. ressourceforløb

Akademikerne er positive overfor forslaget om, at et ressourceforløb

skal være ét sammenhængende forløb bestående af ressourceforløb

med tilhørende ressourceforløbsydelse.

Vedr. jobrotation

Akademikerne er positive overfor forslaget om en udvidet jobrotations-

ordning. Dog skal ordningen opleves som meningsfuld for den ledige og

må derfor ikke virke som tvang.

Vedr. hjælpemidler og befordringsgodtgørelse under tilbud

Akademikerne erfarer, at der er stor forskel på jobcentrenes evne til at

håndtere hjælpemidler.

En del undersøgelser har vist, at der mangler viden blandt jobcenter-

medarbejderne, de handicappede og virksomhederne om hjælpemidler,

som kan gøre vejen til job nemmere. Akademikerne ser derfor gerne, at

organiseringen af området styrkes, så fagkundskaben er med hele ve-

jen, og at de faglige kompetencer indenfor hjælpemiddelområdet blev

inddraget mere i det videre arbejde.

Akademikerne er positive overfor forslaget om, at der ikke skal være en

aldersgrænse for hjælpemidler på job.

Akademikerne finder det også positivt, at afsnit om hjælpemidler flyttes

til de handicapkompenserende ordninger, da dette vil skabe bedre over-

blik.

Akademikerne er positive overfor forslaget om en smidigere overgang

mellem sektorer.

Vedr. digital kommunikation

Akademikerne er positive overfor intentionerne i forslaget. Det skal dog

bemærkes, at en øget brug af digitale værktøjer kan opleves som meget

besværlige særligt for udsatte grupper. Derfor opfordrer Akademikerne

til, at det tages hensyn til handicappede, personer med begrænset tek-

nisk viden, udlændinge mm.

Vedr. administrative konsekvenser for borgerne

Akademikerne vil anbefale, at man indretter beskæftigelsesindsatsen

med henblik på at styrke tillid til og fra borgerne.

Side 6 af 8

3. Bemærkninger til:

Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Til § 1, punkt 12, Kapitel 4 a: Tilsynsrådet

Generelle bemærkninger

Akademikerne finder det positivt, at Tilsynsrådet med Aftale om en for-

enklet beskæftigelsesindsats får udvidet sit område, sådan at rådet

fremover vil kunne rådgive ministeren i forhold til tilsynsvinklen på alle

de områder, hvor STAR udøver tilsyn.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 7 af 8

Specifikke bemærkninger

Lovforslaget omfatter en ændring af antallet af medlemmer af Tilsynsrå-

det. Det foreslås således, at antallet af medlemmer ændres fra otte til

syv, idet den indstillingsberettigelse, som Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centralorganisation (Nu:

Akademikerne) og Ledernes Hovedorganisation har i dag til at indstille

ét medlem til Tilsynsrådet, bortfalder.

I lovforslaget begrundes ændringen med, at LO og FTF med virkning fra

1. januar 2019 er blevet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation. Dermed foreslås det, at FTF’s, Akademikernes og Ledernes Ho-

vedorganisations mulighed for at indstille et medlem til Tilsynsrådet

bortfalder.

Akademikerne vil gerne gøre opmærksom på det urimelige heri, idet

etableringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke omfatter hver-

ken Akademikerne eller Ledernes Hovedorganisation. Akademikerne skal

således foreslå, at lovforslaget justeres på dette punkt, sådan at Akade-

mikerne og Ledernes Hovedorganisation fortsat indstiller ét medlem til

Tilsynsrådet.

Konsekvensen af lovforslaget, som det foreligger nu, er, at den store del

af arbejdsmarkedet, som Akademikernes og Ledernes Hovedorganisati-

ons medlemmer omfatter, ikke vil være repræsenteret i Tilsynsrådet.

Denne del af arbejdsmarkedet har Fagbevægelsens Hovedorganisation

ikke forudsætning for at repræsentere.

Det er således uforståeligt, at man vil udelukke Akademikerne og Leder-

nes Hovedorganisation fra Tilsynsrådet, idet begge organisationer re-

præsenterer en del af arbejdsmarkedet, der vinder udbredelse, og det

afspejler sig i et stigende antal medlemmer, som aktuelt tæller ca.

500.000 til sammen.

Akademikerne skal på den baggrund foreslå, at lovforslaget justeres så-

ledes, at etableringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke påvir-

ker Akademikernes og Ledernes Hovedorganisations muligheder for at

indstille ét medlem til Tilsynsrådet.

Konkret ændringsforslag:

Akademikerne foreslår følgende formulering af § 1, punkt Kapitel 4a,

§ 26b:

”Tilsynsrådet har 8 medlemmer (…) Desuden udpeger beskæftigelsesmi-

nisteren (…) 1 medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, 1 medlem efter indstilling fra Akademikerne og Ledernes Ho-

vedorganisation (…)”.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til § 1, punkt 13: Sammensætningen af RAR

Generelle bemærkninger

Grundet dannelsen af Fagbevægelsens Hovedorganisation foretages der

med lovforslaget en ændring vedr. indstilling og udpegning af medlem-

mer til de regionale arbejdsmarkedsråd.

Akademikerne vil i den forbindelse gerne foreslå, at der indsuppleres et

ekstra medlem indstillet af Akademikerne i RAR-Hovedstaden, hvor aka-

demikerne udgør 25 pct. af borgerne.

Da arbejdsmarkedsudfordringerne for de nyuddannede akademikere be-

tyder meget

–

særligt i Hovedstaden

–

og kræver indsigt i de mange

forskellige kompetencefelter i tæt dialog med virksomheder på tværs af

kommunerne - vil det være helt oplagt at styrke indsigten i muligheder

og barrierer på det akademiske felt i RAR-Hovedstaden med et ekstra

AC-medlem.

Akademikerne står selvfølgelig til rådighed for uddybende bemærknin-

ger.

Chefkonsulent Anne Sofie Fogtmann

[email protected],

Chefkonsulent Karen

Skytte

[email protected]

eller politisk konsulent Henrik Hagelskjær

[email protected]

kan kontaktes i denne sammenhæng.

Side 8 af 8

Med venlig hilsen

Lars Qvistgaard

Formand

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Sendt via mail til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Borgeren først - KL høringssvar vedr. forenkling af

beskæftigelsesindsatsen

Det er glædeligt, at den langvarige fælles indsats for en gennemgribende

forenkling af beskæftigelsesindsatsen nu er nået så langt, at der

foreligger udkast til lovforslag.

I foråret 2017 gav KL bolden op med et indspil om "En forenklet og mere

effektiv beskæftigelsesindsats". Den grundlæggende ambition var - og er

- en rammelovgivning for en beskæftigelsesindsats, som gør en større

positiv forskel for borgere og for virksomheder. Det forudsætter friere

rammer for kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen.

Samtidig gælder det om at udnytte de gode tider på arbejdsmarkedet til

at flere ledige får glæde af beskæftigelsesfremgangen, at endnu flere

udsatte borgere kommer med i arbejdsfællesskabet, og at

virksomhederne sikres den arbejdskraft, de har brug for. Det skal en

forenklet beskæftigelseslov bidrage til.

Forenklingen af beskæftigelsesindsatsen er en vigtig brik i

sammenhængsreformen. Både når det gælder afbureaukratisering af den

offentlige sektor og ønsket om at sikre medarbejderne mere tid til deres

kerneopgaver. Og når det gælder ambitionen om at skabe bedre rammer

for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer.

Der er brug for mindre silo og mere sammenhæng.

De udarbejdede udkast til lovforslag tager afsæt i disse intentioner, men

der er efter KL’s opfattelse behov for justeringer, hvis ambitionerne fuldt

ud skal realiseres i praksis:

–

Forslaget til en ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) bygger på

en logisk struktur. Men det er ikke hensigtsmæssigt, at den lange liste

med 13

målgrupper

anvendes i gennemskrivningen af den nye LAB-

lovs regler. I den politiske aftale sondres der mellem borgere tæt på

arbejdsmarkedet og borgere længere fra. Denne opdeling går ikke

tydeligt igen i lovforslaget.

–

Trods en sanering i forhold til den gældende lov er der fortsat et stort

antal

bemyndigelsesbestemmelser

i lovforslaget. Da mange af disse er

meget bredt affattet og deres påtænkte anvendelse samtidig ikke er

fyldestgørende beskrevet i lovbemærkningerne, bliver det uklart,

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 12

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

hvordan det samlede regelsæt kommer til at se ud, ligesom det bliver

svært at overskue for borgere, virksomheder og medarbejdere.

–

Den nye mulighed for at arbejde med en helhedsorienteret plan, for

borgere med komplekse udfordringer, er fint indarbejdet i lovforslaget.

Men der er fortsat unødvendige

barrierer for en helhedsorienteret

indsats

i udkastet til ny LAB-lov. Der er derfor behov for at arbejde

lovforslaget igennem med det for øje at fjerne lovgivningsmæssige

barrierer for en helhedsorienteret indsats.

–

De foreslåede regler om antal

samtaler i kontaktforløbet

ved

ydelsesskift er meget vanskelige at forstå. De vil ikke blive oplevet som

meningsfulde af borgerne, og de vil være vanskelige at administrere

for sagsbehandlerne. De vil derfor udgøre en barriere i forhold til

behovet for at frigøre ressourcer. KL finder, at de foreslåede

bestemmelser, hvor der skal startes forfra med et nyt kontaktforløb ved

ydelsesskift, både er uhensigtsmæssige og unødvendige. Såfremt de

fastholdes, bør det afgrænses mest muligt, hvilke ydelsesskift der giver

anledning til et nyt kontaktforløb.

–

Borgerens "Min

Plan"

udgør et helt centralt værktøj i en individuelt

tilrettelagt beskæftigelsesindsats, som af borgeren skal opleves som

meningsfuldt og med til at skabe fremdrift og sammenhæng. De

foreslåede ændringer af "Min Plan" skal udformes i tæt dialog med

kommuner og KL, for at sikre at den nye opdeling i aftaler, der fremgår

af "Min Plan", og egentlige afgørelser kommer til at fungere set fra et

borgerperspektiv.

–

KL bakker op om, at der sammen med en forenklet lovgivning

etableres en

systematisk resultatopfølgning og monitorering af

kommunernes beskæftigelsesindsats.

Men det er helt afgørende, at

det udmøntes på en måde, så kommunerne først og fremmest

vurderes på deres resultater, og at nye fokusmål for indsatsen ikke i

praksis bliver nye ufleksible proceskrav.

Der er tale om ganske omfattende ændringer af beskæftigelsesindsatsen,

som kræver god tid til

forberedelse og implementering,

herunder

udvikling af it-understøttelsen. KL er derfor skeptisk i forhold til den

udmeldte ikrafttrædelsesdato den 1. juli 2019. De nødvendige

bekendtgørelser og vejledninger vil i bedste fald først være på plads i

forsommeren. KL foreslår derfor, at ikrafttræden rykkes til den 1. januar

2020.

Tilsvarende gør sig gældende vedrørende igangsættelse af a-

kasseforsøget. Her er også behov for tid til at forberede samarbejdet

mellem a-kasser og kommuner, herunder få den nødvendige it-

understøttelse på plads. KL foreslår derfor, at starttidspunktet for

forsøget rykkes til den 1. januar 2020.

Bemærkninger til lovforslagenes hovedelementer

KL har en række overordnede bemærkninger til de to lovforslags

hovedelementer, der er samlet herunder. Mere detaljerede bemærkninger

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 12

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

til de to lovslag fremgår af bilag 1 vedr. lovforslag til ny LAB-lov og af

bilag 2 vedr. konsekvenslovforslaget.

Strukturen i LAB-lovforslaget – antal målgrupper

KL er enig i den foreslåede struktur, hvor opdelingen i 10 afsnit afspejler

en logisk vej gennem beskæftigelsessystemet.

I den politiske aftale sondres der mellem borgere tæt på arbejdsmarkedet og

borgere længere fra arbejdsmarkedet. Denne opdeling går ikke tydeligt igen

i lovforslaget. I gennemskrivning af LAB-loven er der holdt fast i den

nuværende lange liste af målgrupper (13 i stedet for 14). Det betyder, at

loven er unødigt kompliceret at læse, fordi der i alle afsnit og kapitler

refereres til de enkelte målgrupper. Den konstruktion har i praksis vist sig at

være vanskelig at arbejde med.

Lovforslaget er i overensstemmelse med ambitionen i den politiske aftale om

ens regler vedrørende indsatsen på tværs af målgrupper: de væsentligste

regler om fx. tilmelding, CV, kontaktforløb, anvendelse af tilbud, herunder

varighed, ret og pligt-tilbud er langt hen af vejen enten ens for alle

målgrupper, eller alene en sondring mellem grupper tæt på arbejdsmarkedet

og grupper længere fra arbejdsmarked. Det giver derfor ingen værdi at

fastholde konstruktionen med løbende at referere til 13 målgrupper.

KL foreslår, at de 13 målgrupper i § 6 fortsat nævnes som målgrupper for

LAB-loven, men at de opdeles i to hovedmålgrupper med borgere tæt på og

borgere længere fra arbejdsmarkedet, jf. den politiske aftale (side 5), sådan

at denne terminologi kan anvendes i loven. Langt hovedparten af loven kan

udformes som fælles regler enten for alle målgrupper eller for de to

hovedmålgrupper, suppleret med afsnit med særlige regler for bestemte

målgrupper. Ligesom det er gjort i lovforslaget vedr. de fire særlige

ordninger.

Samlet mere enkelt regelsæt (LAB-lovforslag)

KL kvitterer for, at der med lovforslaget er sket en vis oprydning i

bemyndigelsesbestemmelserne, og at disse er samlet på en måde, der

på det punkt vil gøre loven mere overskuelig.

Denne oprydning fjerner imidlertid ikke nogle grundlæggende

betænkeligheder ved bemyndigelsesbestemmelserne.

En del af

bemyndigelsesbestemmelserne

er meget bredt affattet. Det

gælder fx § 39 om kontaktforløb, § 47 om planer og §§ 184-188 om

digital kommunikation. Samtidig er bemærkningerne til disse

bestemmelser ganske overfladiske og giver således kun meget

begrænset indsigt i, hvordan de påtænkes anvendt.

Det betyder for det første, at det er svært at gennemskue og dermed

forholde sig til, hvordan det samlede regelsæt, inklusive kommende

bekendtgørelser kommer til at se ud.

For det andet bliver det samlede regelsæt svært at overskue og anvende

for såvel borgere som sagsbehandlere.

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 12

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

For det tredje giver visse af bemyndigelsesbestemmelserne adgang til at

fastsætte regler, der indebærer nye indberetningskrav og andre lignende

forpligtelser for kommunerne, hvilket risikerer i betydelig grad at udhule

den forenkling, som den nye regulering gerne skulle være udtryk for.

KL skal derfor opfordre til, at der i den videre lovproces skabes betydelig

større klarhed over, hvordan de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser

tænkes anvendt, herunder i hvilket omfang kommunerne herigennem

mødes af nye krav og pligter.

I lovforslaget indgår der fortsat to forskellige måder at

opgøre

tidsperioder

på, de såkaldte tælleregler, alt efter hvilken

forsørgelsesydelse man modtager. For dagpengemodtagere tælles der

med sammenlagt ledighed. For øvrige målgrupper tælles der med

sammenhængende periode på samme offentlig forsørgelsesydelse.

Tællereglerne har bl.a. betydning for ret- og pligttidspunkter vedrørende

samtaler og tilbud, og for hvornår man kan deltage i et løntilskudsjob. En

foranalyse til forenkling af beskæftigelsesindsatsen kom ikke frem til

noget forslag om harmonisering og forenkling af "tællereglerne".

Med det foreliggende lovforslag til ny LAB-lov er det KL's vurdering, at de

nuværende forskellige tælleregler udgør en hindring for at komme i mål

med de aftalte forenklinger. Det gælder særligt i forhold til kontaktforløbet

og muligheden for at afgive tilbud efter den enkelte borgers behov. KL

foreslår derfor, at der igen ses på tællereglerne med ambition om

harmonisering og forenkling.

I overensstemmelse med praksis for formulering af kompetenceregler bør

der overalt i loven skrives

kommunalbestyrelsen eller kommunen

og ikke

jobcentret. Det fremgår klart af bekendtgørelse om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, i hvilket omfang jobcentret

varetager kommunens opgaver.

Helhedsorienteret indsats (begge lovforslag)

Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der er behov for et opgør med

silotænkningen i lovgivningen, for at borgere med komplekse problemer

kan blive mødt af en mere sammenhængende offentlig sektor. Forenkling

af LAB-loven er central i forhold til realisering af den ambition.

Det er godt, at muligheden for en helhedsorienteret plan for borgere med

komplekse problemer er indarbejdet. Men der er fortsat krav i de to

lovforslag bl.a. vedrørende koordinerede sagsbehandler og vedrørende

rehabiliteringsteamet, som opretholder den lovgivningsmæssige silo på

beskæftigelsesområdet. Også for borgere med komplekse problemer.

Endvidere bør der være mulighed for at undtage målgruppen for en

helhedsorienteret plan for krav til konkrete indsatser, tilbud og samtaler i

beskæftigelsesloven, sådan at der sker et grundlæggende opgør med

silotænkningen i beskæftigelseslovgivningen. Det løses nemlig ikke ved

en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats, da krav i

beskæftigelsesloven fortsat skal overholdes, jf. principaftalen om

rammerne for en helhedsorienteret indsats, også for denne målgruppe.

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 12

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Fleksibelt og individuelt kontaktforløb (LAB-lovforslag)

Den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen bygger på

markante intentioner:

”Beskæftigelsesindsatsen skal forenkles, så borgere mødes med fair krav

og forståelige regler, og der bliver frigjort vigtige ressourcer i

kommunerne og arbejdsløshedskasserne til effektivt at hjælpe ledige i job

og væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med”.

Intentionerne er konkretiseret i form af færre proceskrav til

samtaleforløbet:

”Fire samtaler de første 6 måneder – der er evidens for, at tidlig og

intensiv kontakt får ledige i arbejde” – ”udgangspunktet er at samtaler

holdes, når det giver mening”

Det er imidlertid KL’s vurdering, at lovforslaget ikke får omsat den

politiske ambition ift. kontaktforløbet, når borgeren overgår fra én ydelse

til en anden.

Hovedproblemet er, at det ud fra lovforslaget er særdeles vanskeligt at

forstå, hvordan kravet om, at kontaktforløbet starter forfra ved

ydelsesskift er udmøntet. Krav til fire samtaler ved ydelsesskift er

formuleret i lovforslagets § 9 om opgørelse af tidsperioder. For hverken

borgere eller medarbejdere er det let at læse denne bestemmelse og

forstå, hvad ydelsesskifte betyder i forhold til at skulle deltage i samtaler

med jobcenteret. Hertil kommer, at der som nævnt fortsat skal gælde

forskellige tælleregler for henholdsvis sammenlagte og

sammenhængende ledighedsforløb.

De komplicerede regler kommer på tværs af ambitionen om at skabe

mening for borgeren og ideen om et fleksibelt og individuelt

kontaktforløb, hvor "udgangspunktet

er, at samtaler holdes, når det giver

mening".

Og de foreslåede regler vil udgøre en barriere i forhold til

behovet for at frigøre ressourcer. Der er tale om i størrelsesordenen

80.000 ydelsesskift årligt.

Der er ikke behov for et svært tilgængeligt regelsæt om ydelsesskift med

et firkantet krav til antal samtaler. Forslaget om et fleksibelt og individuelt

kontaktforløb skal ses som en integreret del af den samlede indsats

overfor den enkelte borger. Og det spiller godt sammen med, at alle

målgrupper skal have en "Min Plan". Som det fremgår af de almindelige

bemærkninger, skal "Min Plan" give et samlet overblik over mål, aftaler

og aktiviteter samt status på løbende og afsluttede aktiviteter. "Min Plan"

skal herunder give det overordnede overblik over, hvilken indsats

personen skal deltage i med henblik på at forbedre personens

muligheder for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Jobcentret skal løbende opdatere "Min Plan" efter personens aktuelle

situation og behov.

Når en borger skifter ydelse, oplever borgeren ikke nødvendigvis et skift i

forhold til egne udfordringer og problemer. Ligesom alvorlige ændringer i

borgerens liv, fx hvis en kontanthjælpsmodtagere bliver syg, ikke altid

medfører et ydelsesskift. Men ydelsesskift

kan

- såvel som andre

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 12

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

hændelser i borgerens liv - være en særlig anledning til at gøre status og

overveje, om der er behov for at justere indsatsen og intensivere

kontakten. Den forpligtelse ligger allerede i kravene til "Min Plan".

Der skal ikke mekanisk startes forfra med et nyt intensivt kontaktforløb –

der skal bygges videre. Der skal altid afholdes samtaler efter behov også

ved ydelsesskift. Det er derfor positivt, at det i lovforslaget er præciseret,

at der holdes jobsamtaler, når jobcentret vurderer, at der er behov, og at

den enkelte person har ret til at booke samtaler i jobcentret, når det

ønskes.

Allerede med de gældende registreringskrav vil det i øvrigt være muligt at

monitorere, i hvilket omfang relevante ydelsesskift følges op af (ekstra)

samtaler eller ændret indsats.

Endelig er det værd at huske, at der allerede er krav om, at overgang til

ressourceforløb og jobafklaringsforløb skal igennem

rehabiliteringsteamet, som skal sikre, at alle indsatser på tværs af

beskæftigelse, social og sundhed bliver iværksat med henblik på, at den

enkelte borger får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet (med de

nødvendige hensyn).

KL anbefaler derfor, at der ikke fastsættes en generel regel om, at

kontaktforløbet starter forfra ved ydelsesskift med krav om mindst fire

samtaler indenfor seks måneder. Såfremt det fastholdes, bør det

afgrænses mest muligt, hvilke ydelsesskift der giver anledning til et nyt

kontaktforløb.

Min Plan (LAB-lovforslag)

Borgerens "Min Plan" udgør som nævnt et helt centralt værktøj i en

individuelt tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der af borgeren bliver

oplevet som meningsfuld og er med til at skabe fremdrift og

sammenhæng.

Der er lagt op til en ændring af "Min Plan", så den i højere grad af

borgerens opleves som "Min Plan". Det betyder bl.a. at afgørelser og

vejledning til borgere tages ud af "Min Plan". Det er vigtigt, at

udformningen af en ny version af "Min Plan" sker i tæt dialog med KL og

kommunale praktikere. Set fra et borgerperspektiv er det centralt, at

afgørelse fortsat fremgår synligt i "Min Plan". Borgeren skal let kunne

identificere afgørelser, og skelne det fra aktiviteter, der blot er aftalt. Det

vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis borgeren skal foretage opslag i flere

systemer for at få det samlede overblik over, hvad der aftalt, afgjort og

planlagt.

Der er også behov for at sikre, at indsatsen for borgere omfattet af en

helhedsorienteret plan (LAB § 46) kan komme til at indgå i et

velfungerende samspil med beskæftigelsesindsatsen.

En tæt dialog vil også reducere risikoen for, at der bliver tale om en

væsentlig ressourcebelastning som følge af proces- og indholdskrav ved

udmøntning af bemyndigelser.

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 12

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Regler om tilbud (LAB-lovforslag)

Det har været en væsentlig pointe i forenklingsbestræbelserne at gøre

det muligt for en borger at fortsætte i et aktivt tilbud, selv om borgeren

skifter ydelse. Bestemmelsen i LAB-loven om betydning af ydelsesskift

for tilbud (§ 55, stk. 3) er imidlertid udformet på en måde, så det i mange

tilfælde heller ikke fremover vil være muligt at fortsætte i tilbud: Man skal

opfylde alle betingelser, der gælder for den nye målgruppe, som

borgeren bliver omfattet af. Det vil efter omstændighederne betyde, at

borgeren ikke kan fortsætte i et løntilskudsjob, fordi den pågældende ikke

opfylder kravet til forudgående ledighed.

Det nye forslag med kun to varighedsbegrænsninger vedr.

virksomhedspraktik er en klar forenkling. Der er lagt op til, at varigheden i

virksomhedspraktik

for målgrupper tæt på arbejdsmarkedet maksimalt må

være fire uger. KL er enig i, at varigheden i virksomhedspraktik ikke må

være længere, end der er behov for. Og at tilbud generelt skal

tilrettelægges, så de gennemføres på så kort tid som muligt. For nogle

målgrupper blandt borgere tæt på arbejdsmarkedet, vil

varighedsbegrænsningen på fire uger være en barriere for et

tilrettelægge den rette individuelle indsats for borgeren. Det gælder især:

–

Unge der visiteres uddannelsesparate. For at blive vurderet

uddannelsesparat skal man inden for et år kunne påbegynde en

ordinær uddannelse. Det er en bredere definition end at være jobparat,

hvor man skal kunne tage imod job indenfor tre måneder. Det betyder,

at nogle unge i målgruppen har behov for længere praktik for at blive

klar til uddannelse inden for et år.

–

Integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af

integrationsprogrammet, med sproglige barrierer og behov for en

større forståelse for dansk arbejdspladskultur, der har brug for længere

praktik, før de kan komme i løntilskud eller i ordinært job.

I forlængelse af KL's indspil fra april 2017 foreslår KL derfor, at

varigheden i virksomhedspraktik efter en konkret individuel vurdering kan

forlænges i op til 13 uger. Det vil bidrage yderligere til ensartet regulering

med reglerne i Integrationsloven.

Der bør være ens regler om varigheden for

løntilskud,

således at det for

alle også på offentlige arbejdspladser kan være maksimalt 6 mdr. Det

gælder under alle omstændigheder, at et tilbud om løntilskud kun må

have den varighed, der er nødvendig for at opfylde formålet med

løntilskuddet.

Flere digitale løsninger

Det indgår som et centralt element i den politiske aftale, at en effektiv

beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale

løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Det er KL helt enig i.

Med lovforslaget til en ny LAB-lov bliver følgende initiativer udmøntet:

–

Udvidelse af det digitale ansøgningssystem VITAS

–

Alle skal have et CV på Jobnet

–

Alle skal bruge "Min Plan" på Jobnet

–

Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 12

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det er vigtigt, at realiseringen af de digitale løsninger tager udgangspunkt

i en forståelse for, at der skal ses på det samlede flow ud fra hhv. en

borger- og en virksomhedsvinkel, og ud fra den samlede sagsbehandling

i kommunerne. Det fremgår forskellige steder i bemærkningerne til

lovforslaget, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er relativt

langt i udvikling af it-løsningerne. KL vil opfordre til, at der er

opmærksomhed på, at it-løsningerne udmønter aftalens ambition om

forenkling og en individuel behovsorienteret indsats.

Konkret vil KL gøre opmærksom på følgende:

–

I forhold til "Min Plan" er der lagt op til en sondring mellem egentlige

afgørelser, som fremadrettet skal sendes med digital post til borgeren,

og de aftaler, der skal skrives i "Min Plan". Det er en meget stor

ændring, som både har betydning for borgerens mulighed for et samlet

overblik over, hvad der er aftalt, afgjort og planlagt, og som vil få

økonomiske konsekvenser for kommunerne i form af udgifter til breve i

e-Boks, hver gang der træffes afgørelser, fx ved afgivelse af tilbud.

–

Der er en tilsvarende problemstilling vedrørende selvbooking af

samtaler. Her lægges der også op til, at information om frist for

selvbooking skal ske via e-Boks. Det vil tilsvarende påvirke borgerens

oplevelse af samspillet med beskæftigelsessystemet, ligesom det vil

have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Der afholdes ca. 2,4

mio. samtaler om året, hvoraf en stor andel vil blive omfattet af

selvbooking.

–

Alle målgrupper skal have et CV på Jobnet, hvilket i første omgang,

som KL har forstået det, vil blive udmøntet af STAR ved et såkaldt

præsentations-CV, der ikke er søgbart på Jobnet. KL foreslår, at CV til

alle målgrupper først træder i kraft, når der er en tilfredsstillende digital

løsning, som gør det muligt for virksomhederne at udsøge blandt alle

relevante ledige.

Fokus på resultater – opfølgningskoncept (Konsekvens-

lovforslaget)

KL bakker op om, at der sammen med en forenklet lovgivning etableres en

systematisk resultatopfølgning og monitorering af kommunernes

beskæftigelsesindsats. Det foreslog KL allerede i indspillet til en forenklet og

mere effektiv beskæftigelsesindsats, fra april 2017.

De resultatindikatorer og fokusmål, ministeren fastsætter, får stor betydning

for både styring og praksis i kommunerne. I aftalen fremgår, "at

kommunerne i højere grad skal holdes op på de opnåede resultater frem for

på ufleksible proceskrav". KL er derfor meget tilfreds med, at det er

præciseret i bemærkningerne (§ 22), at kommunerne først og fremmest skal

vurderes på deres resultater.

Vedrørende resultatmål er det vigtigt, at den resultatrangering,

beskæftigelsesministeren offentliggjorde i november 2018, justeres, så der

tages højde for de forbundne kar mellem forsørgelsesydelserne, bl.a.

mellem kontanthjælp og ressourceforløb mv.

Det er vigtigt, at fokusmålene ikke bliver en ny slags rettidighedsmåling, som

i praksis vil blive oplevet som nye ufleksible proceskrav. Fokusmålene skal

sikre opmærksomhed på, at alle borgere får en indsats, og at ingen

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 12

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

overlades uden indsats og kontakt med jobcentret over længere perioder. KL

er derfor tilfreds med, at det i bemærkningerne er præciseret, at "fokusmål er

mål om andelen af borgere, der ikke modtager en aktiv indsats og/eller

samtaler over en længere periode efter de første 6 måneder". KL bakker op

om fokusmål af den karakter.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at alle målinger skal

være tilgængelige på jobindsats.dk. Det er vigtigt, at det også gælder den

nye benchmark-model (dvs. det beregnede forventede ydelsesomfang), som

indgår i ministerens rangering. Det er en forudsætning for, at kommunerne

løbende kan følge op på deres resultater.

Som KL har nævnt i anden sammenhæng, ønsker vi, at førtidspensionister,

borgere i fleksjob og ressourceforløb indgår i beregninger af benchmark-

modellen.

KL ser frem til at blive inddraget i de nærmere drøftelser om den konkrete

udformning af resultat- og fokusmål og udformningen af de nærmere kriterier

for udpegning af kommuner til skærpet tilsyn. KL finder i den forbindelse, at

det bør tilføjes i § 22 a, at Beskæftigelsesministeren efter inddragelse af KL

fastsætter resultatmål og mål for kommunernes beskæftigelsesindsats

(fokusmål) som led i sit tilsyn med kommunerne efter dette kapitel.

Ansvar for indsatsen og samspil med a-kasserne (LAB-lovforslaget)

KL's grundlæggende synspunkt er, at den samlede

beskæftigelsesindsats skal være gennemskuelig for den enkelte ledige,

og at a-kasseforsøget ikke medfører tab af arbejdsudbud. KL afventer

forsøgsbekendtgørelsen og vil gå konstruktivt ind i dialogen om

udmøntning af forsøget, hvor KL's fokus vil være på, at der etableres et

hensigtsmæssigt samarbejde mellem kommuner og a-kasser.

Forenkling af regler om rehabiliteringsteam (Konsekvens-

lovforslaget)

Der er i de gældende regler om rehabiliteringsteam et stort

forenklingspotentiale. Som det fremgår af KL's indspil fra april 2017,

foreslår KL en revision af reglerne om rehabiliteringsteam for at sikre

fleksibilitet og en mere effektiv ressourceanvendelse. Der skal være

bedre mulighed for at vurdere, hvilke sager der skal behandles i

rehabiliteringsteamet. Det skal fx være

muligt at undlade behandling i

rehabiliteringsteamet i oplagte fleksjob- og fastholdelsesfleksjobsager, jobafklaring

samt når der skal indstilles til et ressourceforløb i forlængelse af et tidligere

(forlængelse af ressourceforløb).

Det skal desuden være muligt efter en

konkret vurdering at beslutte, hvilke af teamets normale deltagere der

ikke behøver at deltage i vurderingen af bestemte sager.

Det er unødvendigt at regulere, hvorvidt rehabiliteringsteamet kan have

kompetence til at træffe afgørelse om visitation til henholdsvis

ressourceforløb og fleksjob samt afgørelse om indsatsen på tværs af

social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det bør være op til den

enkelte kommune at beslutte. KL foreslår derfor de gældende regler

ophævet, hvilket der også lægges op til i principaftalen om rammerne for

en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer.

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 12

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Digitaliseringsklar lovgivning (LAB-lovforslaget)

Det er KL's vurdering, at lovforslaget ikke lever op til

Digitaliseringsstyrelsens vejledning om digitaliseringsklar lovgivning, bl.a.

fordi lovforslaget

–

fortsat indeholder en betydelig kompleksitet, som ikke lever op til

kravet om enkle og klare regler,

–

mangler gennemsigtighed i forhold til it-konsekvenser i kommunerne,

–

indebærer stor risiko for knopskydning.

På trods af ønsket om forenkling, er der fortsat tale om

et meget

kompleks regelsæt.

Det gælder eksempelvis komplicerede tælleregler

for, hvordan man opgør ledighedsperioder. Der er også fortsat behov for

at sikre en ensartet brug af tidsperioder - det vil forenkle, hvis

tidsperioder konsekvent blev opgjort i uger. Kompleks lovgivning

resulterer i unødigt komplekse it-systemer.

Der mangler en

generel gennemsigtighed i lovbemærkningerne i forhold

til, hvilke it-konsekvenser lovforslaget får for kommunerne.

Der har ikke i

tilstrækkelig grad været foretaget en vurdering af konsekvenserne for it-

understøttelsen, styring af og risici forbundet med implementeringen af

loven i kommunerne. Lovforslagets almindelige bemærkninger beskriver

kun it-konsekvenser af lovforslaget på det statslige niveau. Det giver ikke

et retvisende billede af de samlede it-mæssige konsekvenser af

lovforslaget, da alle ændringer i de statslige it-systemer også har afledte

konsekvenser i de kommunale it-systemer.

Et eksempel på dette er i de alm. bemærkningerne tabel 6.10 og 6.11,

hvor det fremgår at kommunernes omkostninger til tilpasningerne og drift

af it-systemerne er 0 kr. En forenklet beskæftigelsesindsats medfører en

større omlægning af de kommunale sagsbehandlingssystemer fra

procesorienteret it-understøttelse til i højere grad at understøtte en

borgerorienteret indsats. Derudover skal de kommunale it-systemer

tilpasses til nye krav ifm. kontaktforløbet, CV og Min Plan.

For KL er det vigtigt, at der

undgås knopskydninger

gennem løbende

fastsættelse af registreringskrav i databekendtgørelsen. Hvert nyt

registreringskrav medfører meromkostninger for kommunerne i

forbindelse med øget administration, herunder udgifter til tilpasninger af

it-systemerne. Den gældende databekendtgørelse er ændret 20 gange

siden den seneste beskæftigelsesreform i 2014 og er et eksempel på,

hvordan der via hyppige ændringer af bekendtgørelsen er sket betydelige

knopskydninger, som medfører omfattende nye registreringskrav i

kommunerne.

Forenkling af registrerings- og indberetningskrav (LAB-lovforslaget)

For KL er det vigtigt, at der parallelt med forenklingen af LAB-loven

foretages en tilsvarende forenkling af it-understøttelsen, og de tilknyttede

registrerings- og indberetningskrav, der fastsættes i

databekendtgørelsen, jf. Økonomiaftalen for 2019.

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 12

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det er for KL centralt, at databekendtgørelsen skrives igennem ud fra

følgende principper:

–

Anvendelse af den fælles offentlige rammearkitektur.

–

Overholdelse af de fællesoffentlige modelregler – herunder at begreber

og data er beskrevet og dokumenteret grundigt, korrekt og ensartet, og

at der kan redegøres for et klart behov for registreringen.

–

Regler baseres på teknologineutralitet.

–

Registreringskrav bør være baseret på registreringer, der fremkommer

naturligt i sagsbehandlingen.

Den gældende databekendtgørelse er et eksempel på, at der via

bekendtgørelse fastsættes regler, som har stor betydning for

administrationen og bureaukratiet i kommunerne, da det er i

databekendtgørelsen, at krav til registrering og indberetninger fastsættes.

Der er et stort behov for at gennemskrive og forenkle den gældende

bekendtgørelse.

I det lys er KL bekymret for, at der ved udarbejdelsen af en ny

databekendtgørelse i realiteten vil blive fastsat regler, som indfører

indberetningskrav og handlepligter for kommunerne – og som derfor har

betydning for, om der opnås en reel regelforenkling - uden at disse regler

har været underlagt den samme politiske proces, som gælder for

lovforslag.

KL opfordrer til, at en kommende hovedlov for helhedsorienteret indsats

sikrer, at borgere og kommuner kun registrerer oplysninger til brug for

indsats en gang.

Økonomiske konsekvenser og ressourcer

KL tager forbehold for vurderingen af de økonomiske konsekvenser af

lovforslaget, der er omtalt i afsnit 6 i de alm. bemærkninger til lovforslag

vedr. ny LAB-lov. Disse skal forhandles med KL. KL skal derfor foreløbig

alene bemærke følgende:

Formålet med forenkling af beskæftigelsesindsatsen er blandt andet at

frigøre ressourcer til effektivt at hjælpe ledige i job. Regeringen har i

økonomiaftalen forpligtet sig til at realisere dette formål. KL vurderer

imidlertid, at kontaktforløbet i sin nuværende udformning ikke bidrager i

det forventede omfang til en reduktion af de administrative ressourcer.

Krav til fire samtaler ved ydelsesskift, som det er formuleret i lovudkastet

må forventes at begrænse det samlede økonomiske potentiale af

regelforenklingen betydeligt.

Den i afsnit 6.9 forudsatte besparelse på 4,4 mio. kr. i 2019 stigende til

35,4 mio. kr. i 2020 og frem vedrørende flere digitale løsninger indgår

efter KL's vurdering i regelforenklinger, som allerede er forhandlet (MEP),

og bør således ikke indgå i de senere forhandlinger af lovforslagets

økonomiske konsekvenser.

For KL er det vigtigt, at forenklingen af beskæftigelsesindsatsen sætter

borgeren først. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at en forenklet

beskæftigelseslov forventes at medføre effektiviseringer i kommunerne i

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 12

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

forbindelse med sagsbehandlingen, men merudgifter i staten i forbindelse

med administration og IT.

God tid til forberedelse og implementering

Som nævnt indledningsvist er det glædeligt, at ambitionen om en

gennemgribende forenkling af beskæftigelsesindsatsen er godt på vej.

Beskæftigelsesindsatsen er vigtig for et velfungerende arbejdsmarked,

såvel som for den enkelte borger. Formålet med forenklingen er et fælles

ønske om at skabe endnu større værdi for borgere og virksomheder. Det

er en generel ambition for udvikling af den offentlige sektor at sætte

borgeren forrest, og at afbureaukratisere for at give medarbejderne bedre

rammer til at fokusere på kerneopgaven.

En forenkling af reglerne på beskæftigelsesområdet er en stor forandring,

som – hvis den skal lykkes – kræver tid. Der er således brug for tid til

politisk at få sat retningen for indsatsen, involveret borgerne, ændret

tilgang hos ledere og medarbejdere fra regelorientering til

borgerorientering, kompetenceudvikling af medarbejderne og tid til at få

de digitale ændringer på plads.

Selv om forenklingen har været længe ventet, bør der gives tilstrækkelig

tid til at forberede en ordentlig implementering i kommunerne. Derfor

opfordrer KL til, at en ny forenklet beskæftigelseslov og det kommende a-

kasseforsøg først træder i kraft den 1. januar 2020.

KL ser frem til et godt samarbejde om implementeringen.

På grund af den korte høringsfrist har udkastene til lovforslag endnu ikke

været politisk behandlet i KL. Der tages derfor forbehold for de

bemærkninger, som den politiske behandling måtte give anledning til.

Dato: 11. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2695070

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 12 af 12

Med venlig hilsen

Laila Kildesgaard

Henrik Thomassen

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

KL høringssvar bilag 1: LAB-lovforslaget

Dato: 8. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2710660

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 11

Dette bilag til KL høringssvar vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen

indeholder nærmere bemærkninger til udkast til ny lov om aktiv

beskæftigelsesindsats (LAB). Bemærkninger til udkast til lovforslag om

konsekvensrettelser findes i bilag 2.

Afsnit I: Formål, ansvar for indsatsen og målgrupper

Kapitel 1 - Formål

Fin formålsbestemmelse i § 1. Dog bør det i forhold til nr. 4) om de unge

overvejes at skrive mere tydeligt, at målet er selvforsørgelse og at vejen til

uddannelse kan være via job.

Kapitel 2 – Ansvaret for indsatsen

Som det fremgår af § 2 følger det allerede af loven om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (LOB), at opgaver efter LAB-loven

varetages i jobcentre. § 2 bør derfor alene indeholde en henvisning til LOB.

Og i overensstemmelse med praksis om formulering af kompetenceregler

bør der overalt i LAB skrives kommunalbestyrelsen og kommunen og ikke

jobcentret. § 2, stk. 2 skal ikke stå i LAB, men i loven om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (LOB) eller bekendtgørelsen i

henhold til LOB. Det er klart beskrevet i den gældende bekendtgørelse efter

LOB, at opgaver i beskæftigelsesindsatsen varetages af jobcentret.

Kapitel 3 – Målgrupper, visitation og tidsperioder

Der henvises til høringssvaret side 3.

Som nævnt i høringssvaret foreslår KL, at de 13 målgrupper i § 6 fortsat

nævnes som målgrupper for LAB-loven, men at de opdeles i to

hovedmålgrupper med borgere tæt på og borgere længere fra

arbejdsmarkedet, jf. den politiske aftale (side 5), sådan at denne terminologi

kan anvendes i loven. Langt hovedparten af loven kan udformes som fælles

regler enten for alle målgrupper eller for de to hovedmålgrupper, suppleret

med afsnit med særlige regler for bestemte målgrupper.

De nye 13 målgrupper betyder ikke nogen forenkling, men er relativt dyre at

implementere, fordi § nr. og nummerering af målgrupperne er ændret. Det

skal konsekvensændres i alle it-systemer, blanketter mv., og læres forfra af

mange tusind medarbejdere. Denne investering ville være godt givet ud, hvis

opdelingen i målgrupper havde værdi for indsatsen. Det er imidlertid ikke

tilfældet.

Der ser ud til at være et særligt problem med fastlæggelsen af målgruppen

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

for fleksjob m.m. (§ 6, nr. 9), da borgere med tilskud som selvstændig

erhvervsdrivende efter den 1. januar 2013 ikke er fleksjobvisiterede.

Der er problemer med de nuværende tælleregler for opgørelse af

tidsperioder, som foreslås videreført (§§ 9 og 10).

Det nuværende koncept, hvor afbrydelse på 1 måned afbryder et

sammenhængende forløb på kontanthjælp, kan efter omstændighederne

udgøre en barriere i forhold til at skaffe kontanthjælpsmodtagere kortvarig

beskæftigelse: en lønindtægt i en kort periode - for borgere med lave ydelser

selv en meget kortvarig beskæftigelse - vil kunne betyde, at der er en måned

uden kontanthjælp; det kan fx betyde, at et tilrettelagt, velbegrundet

aktiveringsforløb med et løntilskudsjob ikke kan gennemføres.

Kortvarig afbrydelse med selvforsørgelse betyder for alle målgrupper, hvor

ydelses- eller ledighedsperioder tælles sammenhængende, at kontaktforløb

og ret og pligt periode starter forfra. Det giver ikke mening, at kontaktforløbet

skal starte forfra fx fordi en jobparat kontanthjælpsmodtager har arbejdet

som vikar i en kalender måned, eller en supplerende kontanthjælpsydelse

ikke er blevet udbetalt i en enkelt måned.

KL foreslår derfor, at der igen ses på tællereglerne med ambition om

harmonisering og forenkling.

Dato: 8. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2710660

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 11

Afsnit II: Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

mm.

Kapitel 4 – Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

Det bør fremgå udtrykkeligt i § 11 stk. 2 (og ikke kun i en bekendtgørelse, jf.

de specielle bemærkninger s. 68), at kommunen kan henvise ledige til at

søge konkrete job, uden der er en aftale med arbejdsgiver.

Der er behov for at videreudvikle de eksisterende udsøgningsmuligheder, så

indsatsen med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige bliver mere

effektiv (Jobnet / Jobag).

Da fokus i indsatsen skal være på ledige, bør det fremgå af

bemærkningerne, at kommunerne skal undgå uhensigtsmæssige

konkurrencesituationer med private jobformidlere og rekrutteringsbureauer.

Tilsvarende bør § 14 st. 2 formuleres, så der ikke hersker tvivl om, hvad

jobcentres opgave er.

Der bør ikke blive tale om at fastsætte administrative regler med yderligere

krav fx om forpligtelse til at rekruttere og matche med kort varsel (fx en dags

varsel, som er gældende for henvisning af ledige til konkrete job).

Afsnit III: CV-oplysninger, kontaktforløb, planer m.v., jobrettet

uddannelse

Kapitel 6 – Cv-oplysninger, kontaktforløb, planer mv., jobrettet udd.

Manglende færdigheder i at anvende digitale værktøjer på dansk bør ikke

forhindre, at en borger kan vurderes til at være jobparat. KL foreslår derfor,

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

at kommunen kan undtage borgere fra pligten til at anvende digitale

værktøjer på grund af manglende sproglige eller it-mæssige forudsætninger

(jf. bestemmelsen i integrationslovens § 26a, stk. 6).

Der er brug for at afklare, i hvilket omfang CV'er for alle målgrupper bliver

"søgbare"? Fx ift. småjob/virksomhedspraktik som det står i de specielle

bemærkninger (s. 37).

Det er vigtigt for KL, at der sikres en ordentlig og hensigtsmæssig digital

understøttelse af borgernes CV på Jobnet. KL forholder sig derfor kritisk til

de nuværende planer om at indføre et CV for udsatte borgere, der hverken

er søgbart for virksomhederne eller søgbart for kommunernes

sagsbehandlere. CV'et for de udsatte grupper mister derfor – på trods af de

gode hensigter – sin funktion, som et værktøj der kan hjælpe udsatte

borgere til at opnå beskæftigelse i småjobs el.lign.

Det forekommer noget vidtgående at skrive, at ”Staten” har adgang til CV-

oplysninger (§24, stk. 2), da det i princippet betyder, at hvilken som helst

statslig myndighed eller institution har adgang. Adgangen bør begrænses til

den relevante myndighed fx STAR eller beskæftigelsesministeren.

Rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelse (§ 26) om, at ministeren kan

fastsætte nærmere regler om cv-samtaler og om indholdet i cv-oplysninger

er uklar. Det er uklart, om det udelukkende gælder cv-samtaler i a-kassen

eller evt. også cv-samtaler i kommunen. Bemyndigelsesbestemmelse bør

skrives mere præcist.

Kapitel 7 – Fleksibelt og individuelt kontaktforløb

Der henvises til høringssvaret side 5.

De foreslåede regler om kontaktforløbet er grundlæggende udtryk for en

markant forenkling.

§ 27 – Reglerne vedr. sygedagpengemodtagernes opfølgningsforløb bør

overføres til LAB, da de jo netop bliver harmoniseres med de øvrige

målgrupper.

§ 28 –Det bør tilføjes (i punkt 3), at for unge, hvor uddannelse pt. ikke er

mulig, kan beskæftigelse være vejen til senere uddannelse og varig

tilknytning til arbejdsmarked.

Det er afgørende, at jobsamtalebegrebet omfatter alle samtaler, bl.a. for at

alle personlige samtaler mellem jobcenter og ledige kan sanktioneres ved

udeblivelse.

§ 31 – omhandler kravet om mindst fire jobsamtaler inden for de første seks

måneder. Kravet om "forfra" ved ydelsesskift fremgår i § 9. I de almindelige

bem. (2.7.2.5.1) står: "Ved ydelsesskift, fx fra kontanthjælp til

ressourceforløb med ressourceforløb, skal der igen afholdes fire jobsamtaler

inden for det første halve år på den nye ydelse".

Som nævnt i høringssvaret er de nye regler om kontaktforløbet sammenholdt

med reglerne om ydelsesperioder særdeles vanskelige at forstå og arbejde

Dato: 8. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2710660

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 11

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

med. Det kompliceres yderligere af svært tilgængelige

overgangsbestemmelser i § 210. KL anbefaler, at der ikke fastsættes en

generel regel om, at kontaktforløbet starter forfra ved ydelsesskift. Såfremt

det fastholdes bør det afgrænses mest muligt, hvilke ydelsesskift, der giver

anledning til et nyt kontaktforløb.

§ 33 – Der er brug for yderligere forenkling: det er uhensigtsmæssigt og

utidssvarende at regulere kontaktformen. Kontaktformen skal være den mest

hensigtsmæssige ift. den enkelte borger i en given situation. Så undgår man

alle undtagelserne.

I de specielle bemærkninger (s. 58) fremgår det, dels at samtalen skal

holdes med en myndighedsperson, dels at der "herved ikke er taget stilling

til, hvor jobsamtalen afholdes". Men det bør ikke reguleres i loven, at det skal

være en myndighedsperson, der holder samtalen. Ofte vil det være mest

meningsfuldt for borgeren, at det er en virksomhedskonsulent (uden

myndighed). Særligt for de borgere der er meget tæt på en

virksomhedsvendt indsats.

§ 34 – KL foreslår, at alle målgrupper bliver omfattet af selvbooking.

Selvfølgelig undtagen borgere fritaget for digital post.

KL foreslår desuden, at der fastsættes en dato for udfasning af det

nuværende selvbookingssystem Jobcenter Planner, og at det kommunikeres

hurtigst muligt til kommuner og it-leverandører.

I de generelle bemærkninger fremgår det, at forslaget om obligatorisk

selvbooking til flere målgrupper vil medføre færre udgifter for kommunerne til

breve. KL er uenig i denne vurdering, da kravet om breve til borgerne via e-

Boks vedrørende frister for selvbooking medfører øgede udgifter i

kommunerne. Det må her tages i betragtning, at der afholdes ca. 2,4 mio.

samtaler årligt, hvoraf en stor andel vil blive omfattet af selvbooking.

§ 36 – Som nævnt i høringssvaret bør der overalt i loven skrives kommunen

eller kommunalbestyrelsen og ikke jobcentret. Det er ikke hensigtsmæssigt i

loven at regulere kommunernes organisering og arbejdstilrettelæggelse. Det

gælder i særdeleshed i lyset af de aktuelle bestræbelser på at realisere en

helhedsorienteret indsats.

Der er ikke nogen som helst begrundelse for at gå den modsatte vej og

fastsætte, at det er jobcentret, hvor det tidligere var kommunen, der skal

tilbyde en koordinerende sagsbehandler.

I overensstemmelse med det anførte grundsynspunkt bør der ikke være

nogen særskilt bestemmelse (§ 36 stk. 3) om en "gennemgående"

koordinerende sagsbehandler".

§ 37 - Bestemmelsen bør flyttes. Det giver ikke mening, at den står her. Der

er tale om en særlig regel, som kun vedrører fleksjobvisiterede på

ledighedsydelse. Bestemmelsen bør flyttes til kapitel 20 om fleksjob.

§ 39 – Der er tale om en meget omfangsrig bemyndigelsesbestemmelse, der

kun i begrænset omfang er nærmere beskrevet i lovbemærkningerne. Det

Dato: 8. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2710660

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 11

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

bør derfor præciseres i lovbemærkningerne, hvad denne bemyndigelse

konkret vil blive brugt til.

Kapitel 8 – Planer m.v.

Der henvises til høringssvaret side 6.

§ 41 – Det er en klar fordel, at alle skal have "Min Plan", bl.a. fordi det

bidrager til, at der bygges videre på de indsatser, der tidligere er iværksat.

Det skal give borgeren et samlet overblik over egen situation.

Der henvises til høringssvarets afsnit om Flere digitale løsninger (s.7) vedr.

samspillet mellem "Min Plan" og afgørelser i forhold til borgeren.

Af de alm. bem. 2.8.2.1, side 74 fremgår, "Forslaget medfører, at egentlige

afgørelser, som kræver specifik vejledning fx ved afgivelse af tilbud, skal

sendes med digital post til personen". Det vil i praksis medføre væsentlige

ændringer, herunder krav til indretning af de digitale løsninger.

§ 41, stk. 2 – Det er problematisk at der fastsættes krav om, hvad "Min Plan"

skal indeholde. I den gældende lov er der ikke krav herom. Sammenholdt

med bemyndigelsesbestemmelsen i § 47, kan det komme til at betyde en

detailregulering af kommunernes sagsbehandling ift. indhold og brug af "Min

Plan". Det er modsat af intentionerne i den politiske aftale.

§ 46, stk. 3 – Det foreslås, at det er den gennemgående og koordinerende

sagsbehandler, der udarbejder en helhedsorienteret plan. Det skal ikke

reguleres i loven, hvem der udarbejder den helhedsorienterede plan – det

kan være en barriere for en helhedsorienteret indsats. Det bør være op til

den enkelte kommune at beslutte organisering og tilrettelæggelsen af den

helhedsorienterede indsats. Helt som det er gældende vedrørende den

sammenhængende kommunale ungeindsats.

§ 210 stk. 5 – Der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis der

skal indberettes oplysninger om igangværende indsatser i

rehabiliteringsplanens indsatsdel, så den kommer til at indgå i "Min Plan" på

Jobnet. Der er tale om en væsentlig administrativ byrde (som kommunerne i

givet fald skal kompenseres for). KL mener, at det udelukkende skal gælde

for planer, som udarbejdes efter lovens ikrafttræden.

Kapitel 9 – jobrettet uddannelse

Der er behov for en særskilt forenkling af de jobrettede

uddannelsesordningerne på beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre

målrettet kompetenceudvikling af de ledige med størst behov. KL ser frem til

en dialog med beskæftigelsesministeren om dette.

Dato: 8. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2710660

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 11

Afsnit IV: Tilbud m.v.

De foreslåede regler om tilbud, herunder om ret og pligt til tilbud er

grundlæggende udtryk for en markant forenkling.

Kapitel 10 - Tilbudsmuligheder

Der henvises til høringssvaret side 6.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

Dato: 8. februar 2019

§ 52.2 – Som den er formuleret kan den tolkes som om, at borgere ikke må

få timer med ordinært arbejde i samme funktion, som de er i

praktik/løntilskud. Det må præciseres, at borger ikke kan få et tilbud, hvor

borger skal varetage samme funktion som vedkommende allerede varetager

i et ordinært job.

§ 54 – Det skal også være muligt at give rådighedsafprøvende tilbud til

jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Kapitel 11 – Virksomhedspraktik

Der henvises til høringssvaret side 7.

§ 57, stk. 2 – At de uddannelsesparate unge, alene kan få tilbud om

virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats er en skærpelse

af de gældende regler. Denne skærpelse understøtter ikke den nye

uddannelsespolitiske målsætning om, at alle 25-årige skal have gennemført

en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse, jf. "Aftale om

bedre veje til uddannelse og job". Der vil være unge, som ikke har

forudsætninger for at tage en uddannelse, hvor en beskæftigelsesrettet

indsats er den bedste vej for at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet.

Kapitel 12 – Ansættelse med løntilskud

§ 68 – Svarende til gældende regler skal revalidender også være omfattet af

stk. 2.

§ 69, stk. 3, pkt. 1) – Der bør står

eller

– da man kun skal opfylde ét af

kravene.

§ 73 og §76, stk. 5 – Beregningerne er komplicerede og der er behov for at

forenkle dem.

§ 77-79 – Forslag om, at § 79 står før § 77. Rækkefølgen i paragrafferne

virker ikke helt logisk.

§ 79 – Det bør præciseres, at personer i løntilskud efter lov om

handicappede i erhverv kap. 5 ikke tæller med.

Kapitel 13 - Nytteindsats

§ 87 - forud for etablering af nytteindsats skal det være drøftet med

arbejdsgiver og en tillidsrepræsentant. Hvis der ikke er en

tillidsrepræsentant, skal spørgsmålet have været drøftet med en

medarbejderrepræsentant. Der er sket en skærpelse af nuværende regel (§

48 stk. 3, "tillidsrepræsentant

eller medarbejderrepræsentant").

virkelighedens verden giver det meget bøvl at stille krav om medvirken af en

"tillidsrepræsentant". Bestemmelsen bør være som ved virksomhedspraktik,

se § 63 stk. 2.

Kapitel 15 – Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager

dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse

§ 102, stk. 4 - Bestemmelsen om, at læse, skrive, regne og ordblindekurser

ikke kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1 kan for nogle borgere betyde,

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2710660

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 11

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

at de må afbryde et forløb for at kunne deltage i et ret-og pligttilbud. Det

bør tilføjes, at deltagelse i læse, skrive, regne og ordblindekurser kan

udskyde tidspunktet for tilbud efter stk. 1.

Kapitel 16 - Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager

uddannelseshjælp eller integrationsydelse

§ 104 - De gældende regler for ret og pligt tilbud for

uddannelseshjælpsmodtagere fastholdes. Da nogle regler for

uddannelseshjælpsmodtagere fastholdes og andre følger ensretningen i

lovforslaget, er der behov for en vejledning, så det er klart, hvilke regler der

gælder for uddannelseshjælpsmodtagere, og hvilke der ikke gør.

Dato: 8. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2710660

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 11

Afsnit V: Mindre intensiv indsats

Kapitel 17 – Mindre intensiv indsats

§ 106 – Det bør overvejes, i hvilket omfang der er behov for regler om en

mindre intensiv indsats, når reglerne for kontaktforløbet ikke længere stiller

krav om faste kadencer med samtaler på bestemte tidspunkter. Og reglerne

vedr. ret- og pligt tilbud tilsvarende er markant forenklet.

I det omfang regler om intensiv indsats fastholdes, bør de også omfatte

uddannelseshjælpsmodtagere, hvis de påbegynder uddannelse.

§ 106 - Det bør overvejes, om der behov for, at det fremgår udtrykkeligt, at

de pågældende også er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende efter

§ 20.

Stk. 3 – Sætningen skal vendes rundt, så det der først bliver nævnt, er,

det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne.

Afsnit VI: Særlige ordninger: jobafklaringsforløb, ressourceforløb,

fleksjob og revalidering

Kapitel 18 – Særlige ordninger: jobafklaringsforløb, ressourceforløb,

fleksjob og revalidering

§ 107 – stk. 1. Henviser til lov om sygedagpenge. Denne henvisning er

upræcis. Efter § 27, stk. 1, nr. 1-7 gælder der syv forlængelsesbetingelser,

som både kan bruges, når sygedagpengene endnu ikke har været forlænget,

og når der har været en eller flere forlængelser, hvor § 27, stk. 3, alene,

vedrører den situation, hvor der allerede har været en forlængelse i gang.

Almindelige bemærkninger 2.18.2., side 160 "Det foreslås at de gældende

regler om jobafklaringsforløb videreføres dog med den ændring, at et

jobafklaringsforløb er ét samlet forløb bestående af jobafklaring og tilhørende

ydelse."

Det er godt, at der sker en regelændring, der betyder, at jobafklaringsforløb

består af et samlet forløb bestående af jobafklaringsforløb med tilhørende

ydelse. Det gør det muligt for kommunen at afslutte jobafklaringsforløb pga.

manglende motivation, hvilket kommunerne har efterspurgt. Det bør dog

fremgå af selve lovteksten.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

§ 109 - Der bør ændres i reglerne for krav om forelæggelse for

rehabiliteringsteamet.

Kommunerne bør have større grad af frihed til at afgøre,

hvilke sager der skal behandles i rehabiliteringsteamet, og hvilke deltagere der skal

deltage i vurderingen af bestemte sager. Mange sygedagpengesager er

godt oplyste,

da der er tale om borgere, som har været i sygedagpengeforløb, hvor der

har været en tæt opfølgning. Der henvises til høringssvarets afsnit om

forenkling af regler om rehabiliteringsteam (s. 9).

Kapitel 19 – Ressourceforløb

§ 112, stk. 3 – Unødvendigt, at der er eget stykke for personer over 40 år,

når der blot henvises til, at reglerne er de samme. Bedre at tilføje dem i stk.

§ 113 – Da et ressourceforløb kan vare op til fem år, bør der være mulighed

for mere end to mentorforløb på 6 måneder, jf. § 167.

Kapitel 20 - Fleksjob

§ 119 - Der er behov for at præcisere bestemmelsen om ansættelsen efter

overenskomstens sociale kapitler, så man undgår, at borgere, der under

denne ansættelse har gennemført en praktik i en anden virksomhed,

udelukkes fra ansættelse i et fleksjob. Eller skal have et job i en ny

virksomhed for at der kan tages stilling til et fleksjob.

§ 123 stk. 3: Formuleringen bør præciseres. Flekslønstilskud + løn, kan højst

udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld

tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling (normalløn).

Som det er formuleret nu ser det ud til, at det er borgerens konkrete løn der

skal omregnes til en fuldtidsstilling. Det vil i givet fald betyde, at den borger,

som har nedsat intensitet og derfor nedsat timeløn, vil få et lavere

flekslønstilskud end den borger, som kun har nedsat tid, men til fuld timeløn

(100% intensitet).

Kapitel 21 - Revalidering

KL er enig i at det er en god ide at skille reglerne vedrørende indsats og

ydelse ad, således at selve revalideringsindsatsen flyttes til LAB-loven. KL

vurderer dog, at revalideringsregler stadig er unødigt komplicerede både at

forstå og ikke mindst at administrere for kommunerne. Derfor foreslår KL, at

der nedsættes en arbejdsgruppe med kommunal deltagelse, som skal

komme med forslag til en forenkling af reglerne. Det var fx en mulighed, at

man lod sig inspirere af reglerne for fleksjob og ledighedsydelse, som er

lettere at forstå og administrere.

Det står i § 142 stk. 2 at modtagere af ledighedsydelse ”har ret” til

revalidering. Det kan tolkes som om, at denne gruppe får et nyt retskrav,

som ikke har været hensigten. Naturligvis skal modtagere af ledighedsydelse

også kunne blive revalidender, men det bør omformuleres så det ikke kan

misforstås.

Mange borgere, som er i målgruppen for revalidering, har ikke tidligere været

omfattet af rehabiliteringsplanens forberedende del. Derfor er det et unødigt

proceskrav (§ 142 stk. 3), at stille dette som et lovkrav. KL forslår derfor, at

bestemmelsen ændres fra ”skal” til ”kan”. Således vil kommunen stadig

Dato: 8. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2710660

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 11

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

kunne benytte planen, når det er meningsfuldt. Det ændrer ikke på, at

betingelser skal være opfyldt og dokumenteret fx i ”Min Plan” eller i en

helhedsorienteret plan.

I § 145 stk. 1 mangler et ”stk. 2” til sidst i sætningen

Dato: 8. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2710660

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 11

Afsnit VII: Indsats overfor beskæftigede m.v.

Kapitel 22 – Jobrotation

Det er positiv at ordningen udvides, så flere borgere får mulighed for at

komme i jobrotation. Ordningen er fortsat administrativ tung. KL foreslår en

revision af processuelle og administrative krav. Det vil både lette

sagsbehandlingen og gøre det lettere at etablere jobrotationsprojekter på

private virksomheder. Som det er nu, fravælger mange virksomhederne

ordningen.

Med henblik på afhjælpning af kommende og nuværende flaskehalse bør:

–

§ 150, 1: Beskæftigede med erhvervsuddannelse kunne indgå i

jobrotationsordningen

–

§ 150, 2: Beskæftigede i visse tilfælde, kunne deltage i en

erhvervsuddannelse – fx på flaskehalsområder. Det bør desuden

præciseres, at den beskæftigede kan deltage i uddannelse under AMU

systemet.

–

§ 151 Det er uhensigtsmæssigt, at der er forskel mellem

jobrotationsordning og de øvrige støttede beskæftigelser. Jobrotation

kunne med fordel følge samme retningslinjer som løntilskud med hensyn

til ledighedskrav og ansættelse.

–

§ 151, stk. 2: Det bør præciseres, om vikaren kan vikariere for flere

personer med forskellige arbejdsfunktioner, så længe det er muligt for

vikaren at varetage de forskellige arbejdsopgaver.

–

§ 151, 4: Det er uklart, hvorfor der ikke er pligt til at deltage i jobrotation,

og hvorfor man ikke kan sanktionere for at opsige et vikariat. Svarende til

hvad der gælder vedr. henvisning til ordinært arbejde.

–

Alm. bem. 2.22.2.1: Offentlig udbudt efteruddannelse, der foregår

på

virksomheden, bør indgå i ordningen. Det ville åbne for private

virksomheders brug af ordningen.

Bemyndigelsesbestemmelsen på jobrotation er blevet udvidet, med

mulighed for at fremsætte yderligere regler omkring efteruddannelsen, som

den beskæftigede deltager i. Der er ikke brug for yderligere regulering af

ordningen, men derimod en revision og lempelse af krav med henblik på, at

kommunerne får frihed til at understøtte, at flere borgere kommer i

jobrotation, og flere beskæftigede bliver efteruddannet.

For at forenkle yderligere foreslår KL, at:

–

der gives mulighed for stikprøvekontrol af de ansattes gennemførelse af

uddannelse fremfor skriftlig bekræftelse fra uddannelsesstedet på al

gennemført uddannelse

–

der bør være lempeligere krav for at kunne pulje jobrotation på tværs af p-

numre, så fx små butikker/kæder kan samle deres uddannelsestimer. De

fleste har for få ansatte med samme arbejdsfunktion på p-nummeret, til at

det bliver meningsfuldt at oprette jobrotationsprojekter.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

Kapitel 23 – Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med

voksne (voksenlærlingeordningen)

Det er positivt, at voksenlærlingeordningen styrkes og forenkles.

Målgruppebestemmelsen, ledigheds- og uddannelseskrav bliver forenklet,

ligesom godkendelse af virksomheden bliver enklere at administrere i

praksis.

–

Ordningen bør evt. sammentænkes med andre muligheder for

erhvervsuddannelse fx i kombination med Ny Mesterlære, der for en del

bogligt svage elever er vejen til at komme i uddannelse.

–

Karensperioden på 6 mdr. kan lægge op til en uhensigtsmæssig brug af

støttede funktioner på virksomhederne, så den potentielle lærling får lov

at gå ledig med henblik på, at jobcenteret finansierer grundforløbet.

–

Der bør indtænkes en digital forenkling – fx så virksomhederne har

mulighed for at indhente AUB-bidrag og voksenlærlingestøtte på én gang.

Det vil lette administration af ordningen og gøre det lettere for jobcentrene

at få etableret aftaler om voksenlærlingeforløb.

–

Det fremgår, at yderligere regler omkring fastsættelse af ledighedslængde

for de forskellige målgrupper påtænkes udmøntet via

bemyndigelsesbestemmelsen i § 10. Som det er nu, kan det være uklart

for kommunerne, hvordan man opgør referenceperioden for

kontanthjælpsmodtagere (hvor langt tilbage i tiden man skal medregne i

forhold til opgørelse af det samlede ledighedskrav). Man kunne med

fordel have opgjort krav om forudgående ledighed ens for alle

målgrupper, så det er den sammenlagte ledighed, der udgør kravet om

forudgående ledighed.

Kapitel 24 – Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

Reglerne bør forenkles yderligere. KL foreslår, at der gælder ens regler for

alle målgrupper om 6 mdrs. forudgående ledighed. Der henvises i øvrigt til

høringssvarets bemærkninger om tællereglerne (s.4).

Dato: 8. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2710660

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 11

Afsnit VIII: Understøttelse af indsatsen

Kapitel 26 – Mentorstøtte

§ 167 - Mentorstøtte er ændret fra at indgå som tilbud efter kap. 10 til at

indgå i afsnittet om Understøttelse af indsatsen. Mentorstøtte vil fortsat være

et centralt redskab med henblik på at bistå udsatte borgere med en varig

tilknytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsørgelse.

Mentorstøtte bør derfor fortsat indgå i monitorering af (omfanget af) den

aktive beskæftigelsesindsats.

Se i øvrigt bemærkningerne ovenfor om mentorstøtte i forbindelse med et

ressourceforløb.

Kapitel 27 – Hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. under tilbud

Til § 172, stk. 3 bør det afklares, hvem der har ansvar for vedligeholdelse

mv. af hjælpemidlet, hvis bevillingen gives til virksomheden.

§ 175.4 - Interessant, at selvforsørgende og unge u. 18 år kan få befordring

til nytteindsats, selvom de slet ikke kan få nytteindsats.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

Jf. § 176 gives der ikke befordringsgodtgørelse til personer i nytteindsats

(kap. 13). Dette stemmer ikke overens med side 245 i de almindelig

bemærkninger, hvor nytteindsats giver ret til befordringsgodtgørelse – er dog

nævnt som om det stadig er i samme kapitel som virksomhedspraktik. Der er

behov for sikre, at der ikke er andre steder, hvor det ikke er

konsekvensrettet, at nytteindsats og virksomhedspraktik ikke længere er

samme kapitel.

Kapitel 28 – Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og

beskæftigelse m.v.

Til § 178, stk. 3 bør det afklares, hvem der har ansvar for vedligeholdelse

mv. af hjælpemidlet, hvis bevillingen gives til virksomheden.

(Tilsvarende bemærkning til kap. 27).

Dato: 8. februar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2710660

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 11

Afsnit IX: Øvrige bestemmelser

Kapitel 31 – Regulering, udbetaling af ydelser, erstatning, tilsyn,

regnskab m.v.

I § 191 fremgår det, at ministeren kan fastsætte regler om erstatning ved

tilskadekomst under tilbud. Der ingen god grund til, at regler ikke skal

fremgå direkte af loven, så derfor foreslår KL, at bemyndigelsen fjernes, og

de allerede eksisterende regler skrives direkte i loven.

Kapitel 32 – Forsøg m.v.

Der henvises til høringssvaret side 9 vedr. a-kasse forsøget.

Kapitel 33 – Statens refusion til kommunerne mm.

Finansiering af driftsudgifter vedr. de "almindelige" målgrupper fremgår ikke

længere af loven. Hvilket er ulogisk, når det i § 194 fastsættes, at

kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning osv. Enten skal denne

paragraf udgå, eller også skal der være en tilsvarende vedr. driftsudgifter.

Afsnit X: Klageadgang, ikrafttræden m.v.

Kapitel 34 – Klageadgang

Kapitel 35 – Ikrafttrædelse- og overgangsbestemmelser m.v.

Der henvises til høringssvaret side 11.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

Høringssvar bilag 2 - Konsekvenslovforslag

Dette bilag til KL's høringssvar vedrørende forenkling af

beskæftigelsesindsatsen indeholder nærmere bemærkninger til udkast til

lovforslag om konsekvensrettelser. Bemærkninger til udkast til ny lov om

aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) fremgår af bilag 1.

Dato: 8. febuar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2705686

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3444

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

Beskæftigelsesministeriet

§ 1 Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

Kapitel 3 a – Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

Der henvises til høringssvarets afsnit om Fokus på resultater – nyt

opfølgningskoncept, side 8.

Kapitel 4 a – Tilsynsrådet

KL er tilfreds med, at rådighedstilsynet omlægges fra manuel sagsgennemgang til

en digital benchmark-model, som omfatter alle kommuner.

Kapitel 4 a – RAR

KL foreslår, at § 28 stk. 4 formuleres således: ”Stk. 4. Rådet udpeger to

tilforordnede inden for VEU-området – en repræsentant fra AMU, Erhvervsskoler og

VUC i fællesskab og en repræsentant for enten erhvervsakademier og

professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i det

regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner. RAR inviterer en

repræsentant fra de tværkommunale erhvervshuse som tilforordnet.”

§ 2 Lov om aktiv socialpolitik

Pkt. 35 Selvbooking – sanktionsregler

Det fremgår af § 37 a, at der ikke sanktioneres, hvis en borger selvbooker dagen

efter den fastsatte frist. Det vil i praksis betyde, at borgeren får en ekstra dag til

selvbooking ift., hvad kommunen har kommunikeret. Borgeren vil således ikke blive

oplyst om den reelle frist for selvbooking. Hvis det skal kommunikeres til borgeren,

så vil det hurtigt blive uforståeligt, og hvis ikke det skal forklares til borgeren, er det

problematisk ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt. Derfor foreslår KL, at

denne bestemmelse fjernes, så borgeren altid sanktioneres med minimum en dag,

hvis fristen ikke overholdes. Hvis man ønsker at sikre sig, at borgeren ikke har

glemt at booke, vil man digitalt kunne udsende en reminder til borgeren dagen før

fristen udløber.

§ 74c - På baggrund af erfaringer i frikommunerne vil det være hensigtsmæssigt i

regelforenklingen at give mulighed for at videreføre frikommuneforsøget om

løbende revurderinger af berettigelsen til fleksjob. En løbende revurdering, ifm.

kontakt med de ledige, er administrativt langt enklere, og sparer ressourcer

samtidig med, at det understøtter fokus på progression og udnyttelse af

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

arbejdsevnen hos borger.

Fritagelse jf. §7 i lovbekendtgørelse nr. 1027 af 2013 med senere ændringer som er

forlænget jf. Lov om frikommuner frem til 1. juli 2019. § 7 giver frihed ift. § 74c i Lov

om aktiv socialpolitik.

Dato: 8. febuar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2705686

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3444

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

§ 3 Lov om sygedagpenge

KL foreslår, at reglerne om sygedagpengemodtageres kontaktforløb overføres til

LAB-loven, da reglerne er harmoniseret med de øvrige målgrupper.

§ 6 Lov om kompensation til handicappede i erhverv

Kapitel 6 – Hjælpemidler i forbindelse med tilbud om løntilskud efter denne

lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Reglerne om hjælpemidler til henholdsvis en borger i tilbud, en borger i

ansættelse/seniorjob og en borger i fleksjob flyttes til lov om kompensation til

handicappede i erhverv. Det er KL's vurdering, at der generelt vil være

afgrænsningsproblemer. Hvornår vurderes en borger, der har en nedsættelse af

arbejdsevnen som handicappet? Det bør præciseres.

Der vil fremadrettet være regler for hjælpemidler i begge lovgivninger, hvilket kan

give udfordringer, hvis det ikke fremgår klart af loven, hvilken lov der har forrang.

Eksempelvis fremgår det af § 15j, men ikke af § 15f - § 15i, at § 15j har forrang

fremfor § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis en person opfylder

betingelserne efter både § 15j og § 179. Det kan undre, at det kun gælder for denne

ene paragraf og ikke de øvrige i kapitel 6.

Til § 15f, stk. 3 og § 15i. stk. 3 bør det afklares, hvem der har ansvar for

vedligeholdelse mv. af hjælpemidlet, hvis bevillingen gives til virksomheden. Bør

være samme formulering som i LAB (se bemærkninger til § 172 og § 178 i bilag 1).

I forhold til § 15 h, stk. 3 bør det præciseres, da det ikke fremgår klart, hvem der får

udlånet. Er det borgeren, virksomheden eller uddannelsesinstitutionen?

§ 16 Lov om frikommunenetværk

KL er tilfredse med, at frikommunerne kan fortsætte med at udføre de

igangværende frikommuneforsøg indtil den 31. december 2021.

Undervisningsministeriet

§ 20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

KL kvitterer for, at der med ændringen skabes bedre sammenhænge mellem

sektorer til gavn for handicappede borgere. Skift mellem uddannelses-, social- og

beskæftigelsessektorerne har den konsekvens, at der er perioder, hvor personer

med handicap er uden hjælpemidler. Dette løses ved konsekvensrettelsen.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

§ 21 Lov om erhvervsuddannelser

Se kommentarer til §20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i

forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Dato: 8. febuar 2019

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2705686

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3444

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

§ 22 Lov om ungdomsuddannelse

Se kommentarer til §20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i

forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

§ 23 Lov om de gymnasiale uddannelser

Se kommentarer til §20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i

forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

§ 24 Lov om forberedende grunduddannelse

Se kommentarer til §20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i

forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Uddannelses- og forskningsministeriet

§ 25 Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Se kommentarer til §20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i

forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Udlændinge- og integrationsministeriet

§ 26 Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Så vidt muligt bør der gælde de samme regler for den aktive indsats i

integrationsloven og i LAB-loven.

Det er meget tilfredsstillende, at der efter visitationsperioden foreslås det samme

koncept for kontaktforløbet efter integrationsloven som efter LAB-loven.

I overensstemmelse med princippet om ensartet regulering er det godt at vælge

ensartede formuleringer i integrationsloven og LAB-loven om formålet med

virksomhedspraktik. Der vil dog i praksis ofte være tale om, at personer på

integrationsydelse, hvad enten de er omfattet af integrationsloven eller af LAB-

loven, har lidt andre udfordringer i forhold til at finde sig til rette på arbejdsmarkedet.

KL foreslår derfor bl.a. med henvisning til disse målgrupper, at varigheden for

virksomhedspraktik i LAB-loven efter en konkret individuel vurdering kan øges til 13

uger også for jobparate. Det vil bidrage yderligere til ensartet regulering.

Harmoniseringen af reglerne om mulighed for at tilbyde studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelse for unge bør give anledning til også at

harmonisere reglerne om uddannelsespålæg (INL § 16a). Aldersgrænsen for at

kunne få et pålæg om at tage en uddannelse bør også for unge omfattet af

integrationsloven være 30 år fremfor som nu 25 år.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

Dato: 8. febuar 2019

§ 27

Ikrafttrædelse- og overgangsbestemmelser

Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne, at § 15 i lov om kompensation til

handicappede i erhverv m.v. først træder i kraft den 1. januar 2020. Det betyder, at

løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med et handicap udelukkende

er omfattet af de regler, som fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 66,

og de nyuddannede personer med handicap ikke fremgår som en særskilt

målgruppe. Nyuddannede handicappede mister hermed en rettighed, de har på

nuværende tidspunkt efter den gældende lovgivning.

KL er skeptisk i forhold til ikrafttrædelse af loven den 1. juli 2019. KL foreslår derfor

at ikrafttræden rykkes til den 1. januar 2020, hvilket også vil stemme overens med

de bestemmelser i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., som først

træder i kraft den 1. januar 2020.

Sags ID: SAG-2018-07655

Dok. ID: 2705686

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3444

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Gyda Kaptain, Sanne Rendal og Helle Sølvsten

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 11. februar 2019

Sag 2-2019-00068 – Dok. 415344/clj_dh

Høringssvar til lovforslag der udmønter aftale om en forenklet

beskæftigelsesindsats mv.

Først og fremmest skal jeg takke for muligheden for at levere høringssvar.

Danske Handicaporganisationer (DH) har læst høringsmaterialet og har følgende kommentarer:

Ang. den ny Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Tydeliggørelse af formål ift. personer med handicap

Det fremgår af lovens formål, §1 nr. 3, at formålet med lovgivningen er at ”bistå personer, der har

behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, herunder personer med begrænsninger i

arbejdsevnen, med en individuel og målrettet beskæftigelsesindsats..”.

DH er helt enige i, at det er et væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen, at tilbyde hjælp til personer

med begrænsninger i arbejdsevnen. Det er dog væsentligt også at have fokus personer med

handicap eller funktionsnedsættelse, som ikke har en begrænsning af arbejdsevnen.

En person kan sagtens have en varig funktionsnedsættelse, uden at dette leder til en nedsat

arbejdsevne. Her kan en særlig indsats med udgangspunkt i LAB-loven, evt. kombineret med

ordningerne i Lov om kompensation til handicappede i erhverv, være forudsætningen for, at

borgeren med nedsat funktionsevne finder ordinær beskæftigelse.

På den baggrund anbefaler DH, at man uddyber §1 nr. 3 således:

”bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, herunder personer

med varig funktionsnedsættelse eller begrænsninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet

indsats med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsøgelse (..)”

Vejledning til ledige om kompensation

Jf. §12 nr. 1-3 kan jobcentrene tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning om

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske

DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •

Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme

• Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/

Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med

Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen • Dansk Cøliaki Forening

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

mulighederne for job og uddannelse, brugen af Jobnet ift. CV samt andre aktiviteter efter LAB-

loven.

DH finder, at det er vigtigt at fremhæve, at jobcentret også kan tilbyde vejledning om kompensation

til de borgere, der har behov herfor.

DH anbefaler at §12 nr. 4 tilføjes med teksten:

”Støttemuligheder efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.”

Afklaring af behov for kompensation under intensiveret kontaktforløb

I forlængelse af ovenstående anbefaling finder DH det væsentligt at afklare, om en borger pga.

nedsat funktionsevne har et kompensationsbehov. Dette med henblik på at vejlede borgeren om

kompensationsmuligheder samt at sikre, at den rette kompensation bliver stillet til rådighed i

forbindelse med tilbud mm., og at der i forbindelse med job-match tages højde for eventuelle

skånebehov og lignende.

I den forbindelse mener DH, at man bør indskrive den forpligtelse i lovgivningen om

kontaktforløbet.

DH anbefaler, at dette eksempelvis sker ved at tilføje et stk. 4 til § 31, som affattes:

”For alle målgrupper skal jobcenteret vurdere, om den ledige har en varig funktionsnedsættelse og

om der på den baggrund er behov for rådgivning i de kompenserende ordninger efter denne lov

samt Lov om Kompensation til handicappede i erhverv mv.”

Justeringer til beskrivelsen af §41 ”Min Plan”

I foreslåede §41 stk. 1, fremgår det, at ”Min plan beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med

henblik på at få personen i varigt job, evt. med få ugentlige timer”. DH er helt enige i, at få

ugentlige timer kan være en stor gevinst, særligt for borgere, der længe har stået uden for

arbejdsmarkedet.

Det er dog vigtigt for DH, at arbejdet mod få ugentlige timer sker under hensyntagen til, om

borgeren reelt har varigt nedsat arbejdsevne og er i målgruppen for fleksjob. Vores bekymring

stammer blandt andet fra ”Flere Skal Med”-projektets visitation, der viste at en stor del

kontanthjælpsmodtagere reelt slet ikke var i målgruppen for kontanthjælp.

Derfor anbefaler DH, at §41 stk. 1 affattes ”(..)indsats med henblik på at få personen i varigt job,

evt. med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked, under hensyntagen til, om borgeren er

i målgruppen for fleksjob jf. §116.”

Ligeledes fremgår det af §41 stk. 3, at jobmål ”så vidt muligt skal være rettet mod job inden for

områder, hvor der er behov for arbejdskraft". Dette er i vid udstrækning en videreførelse af

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

gældende lov, men kan med fordel specificeres, så det indeholder et fokus på den enkelte lediges

egne ønsker, uddannelsesbaggrund mm.

DH anbefaler, at §41 stk. 3 affattes: ”Jobmål skal så vidt muligt være rettet mod den enkeltes

ønsker og forudsætninger inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.”

Ang. ændringer i Lov om kompensation til handicappede i erhverv

Med lovforslaget vil man samle flere af de handicapkompenserende ordninger i Lov om

kompensation til handicappede i erhverv. Det er overordnet positivt, og vi håber, det vil bidrage til

at skabe større synlighed omkring de kompenserende ordninger.

Det er DHs forståelse, at det i praksis primært vil betyde indholdsmæssige lovgivningsændringer ift.

de punkter, der er vedtaget ifm. satspuljeaftalen om handicap og beskæftigelse i 2018. Det drejer sig

bl.a. om smidigere overgange med hjælpemidler, ingen aldersgrænse på hjælpemidler samt en

tidsgrænse på fire uger for tildeling af hjælpemidler.

Derudover er det ikke DHs forståelse af materialet, at borgernes muligheder for f.eks. personlig

assistance og løntilskud til dimittender med handicap vil blive begrænset som følge af ændringerne i

indeværende lovforslag. Det mener DH er positivt, og vurderer i øvrigt, at dette med fordel kan

fremhæves i kommende vejledninger.

DH har derudover følgende kommentarer:

Nyt navn til lovgivningen

DH mener, vi bør benytte indeværende lovproces til at få opdateret navnet på lovgivningen.

DH anbefaler at ændre navnet på ”Lov om Kompensation til handicappede i erhverv” til ”Lov om

Kompensation til mennesker med handicap i erhverv”.

Ang. aldersgrænser på hjælpemidler samt løntilskud til dimittender med handicap

Med lovforslaget fjernes aldersgrænsen på hjælpemidler, ligesom ordningen for løntilskud til

dimittender med handicap samles i kompensationsloven.

DH hilser begge disse tiltag velkomne. Næste naturlige skridt ift. aldersgrænserne vil være, at også

aldersgrænsen for fleksjobordningen fjernes.

Samling af bekendtgørelse og lovtekst ang. hjælpemidler

I lovforslaget samles bestemmelserne omkring tildeling af hjælpemidler, som tidligere har været i

hhv. LAB-loven og Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, i kompensationsloven.

§121 stk. 2 fra bekendtgørelsen er dermed kommet med i kompensationsloven. Paragraffen

foreskriver, at det er en betingelse for tildeling af hjælpemidler, at hjælpemidlet ligger ud over hvad

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

en arbejdsgiver forventes at afholde, samt at hjælpemidler ikke må være sædvanligt forekommende

på arbejdspladsen.

Selvom den foreslåede lovtekst er en videreførelse af gældende lov, kan vi være bekymrede for, om

samlingen af paragrafferne i fælles lovgivning vil etablere uønskede ”mentale stopklodser” og

usikkerhed om, hvad der er den rette praksis ude i jobcentrene, alene på baggrund af, at reglerne fra

bekendtgørelsen nu bliver mere synlige.

Det fremgår eksempelvis af STARs nye analyse af handicapindsatsen i jobcentrene

, at der i

jobcentrene kan opstå vanskeligheder med at afgøre, hvad der er almindeligt forekommende på en

arbejdsplads. I tillæg siger DHs erfaring, at der er stor forskel på, hvad en lille lokal

håndværksmester og en stor international virksomhed kan forudsættes at afholde.

DH mener derfor, at man med fordel kan gøre det tydeligere for jobcentermedarbejderne, hvor

grænserne går, f.eks. gennem en opdateret vejledning. I den forbindelse er DH af den betragtning,

at det mest tungvejende hensyn må være, at borgeren skal sikres beskæftigelse og aldrig må blive

fanget i en diskussion mellem jobcenter og arbejdsgiver om, hvem der tager regningen.

Tidsgrænse på 4 uger for tildeling af hjælpemidler

Lovforslaget udmønter den del af efterårets satspuljeaftale, der skal sikre, at jobcenteret træffer

afgørelse om hjælpemidler senest fire uger efter tidspunktet for jobcenterets modtagelse af

ansøgning om hjælpemidler.

DH hilser sagsbehandlingsfristen velkommen og opfordrer til, at man i den forbindelse sikrer at

man har de rette værktøjer til at monitorere, hvordan sagsbehandlingstiderne udvikler sig.

Ligeledes mener DH, at man så vidt muligt bør monitorere tiden mellem afgørelse og endelig

levering af hjælpemidler.

Samtidig finder DH, at sagsbehandlingsfristen samtidig burde rulles ud til ansøgninger om

personlig assistance efter kompensationsloven, så personer med handicap, der søger om personlig

assistance, har samme garanti for sagsbehandling inden for rimelig frist, som personer, der søger

hjælpemidler.

Smidigere overgange

Lovforslaget udmønter den del af efterårets satspuljeaftale, der skal sikre, at dimittender med

handicap kan beholde deres hjælpemidler i op til tre måneder efter dimissionen. Det implementeres

i en række lovgivninger.

DH hilser muligheden for at beholde hjælpemidler i op til tre måneder velkommen. Det vil skabe

bedre muligheder for at dimittender med handicap hurtigere kan blive en del af arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesindsatsen på handicapområdet for året 2017, Discus & Epinion, STAR, November 2018

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DH har dog samtidig en bekymring for, om tre måneder vil være nok. Hver 6. nyuddannede er

fortsat er ledig et år efter studieafslutning

. Der er ingen grund til at antage, at det ikke også skulle

gælde dimittender med handicap.

Hjælpemidler til studerende med handicap er bevilget som specialpædagogisk støtte, dvs. f.eks.

specialtilpassede borde, stole og it-løsninger. Hjælpemidlerne kan både være tildelt til brug på

uddannelsesstedet og i hjemmet. Det er typisk de samme hjælpemidler, som borgeren vil skulle

bruge i jobsøgningsprocessen til f.eks. at holde sig orienteret om ledige jobs og skrive ansøgninger.

Denne type hjælpemidler kan overvejende ikke søges andetsteds i lovgivningen, når man er i fasen

mellem uddannelse og job. De er ikke dækket af hjælpemiddelparagrafferne i serviceloven.

DH mener, der er behov for at sikre, at dimittender og ledige med handicap kan få mulighed for at

have hjælpemidler til jobsøgningen efter tre måneder, også når de ikke er i tilbud.

Ang. skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

Behov for mere specifik lovtekst

DH finder det positivt, at der gives mere frie rammer til at tilrettelægge den rette personlige indsats

til ledige borgere. Men bagsiden af større frihed er ansvar for, at alle får en indsats.

DH har desværre oplevet, at borgere med handicap, der har behov for en særlig indsats ikke har fået

det. Som nævnt viste det sig eksempelvis i forbindelse med visitationen i ’Flere Skal Med’, at en

tredjedel af borgerne på langvarig kontanthjælp havde markant nedsat arbejdsevne og slet ikke

burde være på kontanthjælp.

I den forbindelse er DH bekymret for, at de foreslåede lovændringer i Lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., som skal regulere det skærpede tilsyn med

kommunernes beskæftigelsesindsats, ikke står tilstrækkeligt klart.

Ift. §22 a-b er det for DH uklart præcis, hvor barren vil blive lagt ift. fokusmål.

Ift. §22 d, stk. 2 er det for DH uklart, hvordan den siddende minister skal vurdere, om en kommune

har forbedret indsatsen så meget, at genopretningsperioden kan mere end fordobles til 12 måneder.

Ift. §22 e, er det for DH uklart, hvad der vil udgøre de særlige minimumskrav til indsatsen, som en

kommune kan blive underlagt.

DH er samlet set bekymret for, at store dele af den endelige udformning af det skærpede tilsyn skal

udformes senere jf. §22 f. DH så gerne en åben proces om udformningen af det skærpede tilsyn. Fra

DHs stol vil det være afgørende, at der etableres en model, der sikrer en ensartethed, både på tværs

Ledighed for nyuddannede, Akademikerne, August 2017

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

af kommunerne og over tid, således at borgere i hele landet oplever den samme garanti for, at

modtage en relevant indsats.

Ang. brugen af ranglisten over kommunernes beskæftigelsesindsats

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at resultatmålene for kommunerne fastsættes med

udgangspunkt i den nyligt offentliggjorte rangliste over kommunernes beskæftigelsesindsats.

I den forbindelse finder det DH det særdeles bekymrende, at kommunerne dermed ikke måles på

den indsats de giver til personer i ressourceforløb og ledighedsydelse. Dette skyldes, at disse

grupper er puljet sammen med førtidspension og udeladt fra ranglisten. DH frygter det vil betyde, at

kommunerne nedprioriterer indsatsen over for disse grupper. Det er meget problematisk, med tanke

på, at fleksjobledigheden på nuværende tidspunkt er på hele 16 procent nationalt og i nogle

kommuner omkring 25 procent.

DH mener, borgere i ressourceforløb og på ledighedsydelse bør integreres i den aktive rangliste, så

kommunerne vurderes på deres evne til at flytte disse borgere videre fra ydelsen. Førtidspension

bør fortsat holdes ude af det aktive benchmark.

Ang. tilgængelighed til digitale løsninger

DH har bemærket, at det i høringsmaterialet behandler Lov om tilgængelighed af offentlige

organers websteder og mobilapplikationer, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2016/2102/EU om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

DH noterer sig, at det blandt andet betyder at Jobnet og Vitas skal være tilgængeligt for personer

med handicap senest pr. 23. september 2020.

I forbindelse med, at flere elementer bliver gjort digitale, blandt andet ansøgninger om hjælpemidler

og bookning af samtaler, og som ”Min Plan” skal bruges mere og forhåbentlig være et endnu bedre

værktøj for den ledige og jobcenter, er det selvfølgelig vigtigt, at vi får alle med og undgår at

sanktionere borgere for manglende brug af digitale løsninger, hvis de reelt ikke har muligheden for

det.

Derfor anbefaler DH, at man i forbindelse med udviklingen af vejledninger til lovgivningen er

opmærksom på spørgsmål ang. tilgængelighed i mødet med borgeren. Dette bør blandt andet

synliggøre, at en borger, der ikke kan booke egen samtale i jobcenteret eller oprette og opdatere

Min Plan pga. tilgængelighedsudfordringer ikke modtager sanktioner på den baggrund. Ligeledes

vil DH opfordre til, at jobcenteret tilbyder konkret hjælp til borgere, der skulle have problemer med

at tilgå eksempelvis ”Min Plan”, således at også borgere med handicap får gavn af værktøjet.

Ang. ressourceforløbsydelse og indsats som samlet tilbud

Det foreslås i konsekvenslovforslaget (§107 og §112), at jobafklaringsforløb og ressourceforløb

fremover hænger sammen med ressourceforløbsydelsen således at en borger ikke kan modtage en

indsats uden også at få den tilhørende ydelse.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DH har svært ved at gennemskue bevæggrunden for ændringen, men er bekymrede for

konsekvenserne af lovforslaget, da vi frygter, det kan få betydning for borgere, der har behov for en

udredning i f.eks. et jobafklaringsforløb, men som ikke har ret til ydelsen.

Det kunne eksempelvis dreje sig om en person, der i en årrække har været forsørget af sin partner,

som kommer ud for en ulykke eller får et handicap, som betyder, at personen har behov for at få sin

arbejdsevne afklaret ift. fremtidig deltagelse på arbejdsmarkedet.

DH mener ikke, at lovforslaget bør vedtages som foreslået. Det bør være muligt for en borger at

modtage indsats uden også at modtage ydelse.

Såfremt I skulle have opfølgende spørgsmål, er disse selvfølgelig velkomne.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Notat

Dato 11. februar 2019

MLJ

Side 1 af 9

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Gyda Kaptain

([email protected]), Sanne Rendal ([email protected]) og Helle Sølvsten

([email protected]

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ny hovedlov på be-

skæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

samt udkast til konsekvenslovforslag

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive hø-

ringssvar vedr. Forslag om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

og Forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,

integrationsloven og forskellige andre love (konsekvenslovforslag)

DS afgiver primært høringssvar vedr. den lovgivning som udmønter Aftalen

om en forenklet beskæftigelsesindsats.

DS er overordnet tilfreds med den forenkling der er kommet i forhold til

tilrettelæggelse af samtaler og tilbud og varighed på virksomhedspraktik

og løntilskud, men havde forventet at der ville være større forenklinger i

forhold til målgrupperne.

I svaret vil DS’ overordnede og generelle bemærkninger fremgå først, og

herefter vil der være bemærkninger til specifikke paragraffer.

I. Generelle bemærkninger

Strukturen i den foreslåede lov

Umiddelbart ser opbygningen fornuftig ud. Det er fint, at det afspejler en

typisk vej gennem beskæftigelsessystemet. DS mener, at det er godt, at

der er kommet et selvstændigt afsnit om de særlige ordninger, og at reva-

lideringsparagrafferne nu er flyttet over i LAB.

I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er det centralt, at der i hø-

jere grad skal være ens regler på tværs af målgrupper. DS kan se, at der i

lovforslaget er gjort et forsøg på at sikre mere ens regler på tværs af mål-

grupperne. DS mener dog ikke, at man er nået helt i mål med at sikre me-

re ens regler på tværs, og det kommer også til udtryk ved, at den termino-

logi, som fremgår i aftalen – ”tæt på” og ”længere væk fra” arbejdsmarke-

det – ikke er at se i loven.

I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ser det ud til, at terminolo-

gien ”tæt på og længere væk fra arbejdsmarkedet” skal være styrende for,

hvilke tilbud der kan gives til hvilke målgrupper. Det fremgår også indirek-

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 2 af 9

te af loven, men DS forslår, at der i § 6, hvor de 13 målgrupper fremgår,

foretages en underopdeling i målgrupper "tæt på" og "længere væk fra"

arbejdsmarkedet. Og at denne terminologi benyttes i alle de tilfælde, hvor

det giver mening, og at det i tilfælde, hvor kun få målgrupper falder uden-

for, fremgår, hvad der specifikt er gældende for disse. Det vil forenkle læs-

ningen og forståelse af loven.

Herudover forslår DS, at kapitel 15,16 og 17 flyttes op øverst i afsnit IV.

Disse kapitler er med til at sætte rammen for de tilbud, der kan gives, og

det giver derfor bedre mening at de kapitler står før selve tilbuddene.

Styring i kommunerne

Et centralt element i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er færre

og mere enkle proceskrav. DS er meget positiv overfor forenklingen og ser

frem til, at der bliver færre proceskrav i relation til samtaler og tilbud efter

de første 6 måneder. Men om forenklingen kommer til at slå igennem i

frontlinjen hos dem, som arbejder direkte med borgerne, kommer meget

an på, hvordan kommunerne følger op og reagerer på den styring, som

også er en central del af aftalen. En styring, der har fokus på kommuner-

nes resultater gennem en tættere opfølgning af dem.

Her er det væsentligt, at den overordnede benchmark bliver retvisende. DS

mener, at borgerne på ressourceforløb, fleksjob og førtidspension på en

eller anden måde skal regnes med i resultatmålet for kommunens forven-

tede andel af borgere på offentlig forsørgelse set i relation til kommunens

rammevilkår.

Herudover mener DS, at det er uklart, hvordan fokusmålene bliver fastlagt.

Kommer det alene til at være et mål for andelen af borgere, som ikke mod-

tager en aktiv indsats, eller kan der også blive besluttet andre fokusmål?

Kan de f.eks. ændre sig fra år til år?

Det er meget vigtigt, at det kommer til at fremgå klart af loven, fordi sty-

ringen har stor betydning for, om der reelt sker en forenkling i praksis. En

forenkling, der giver rum til at foretage en faglig vurdering og ud fra den

enkelte borgers behov at planlægge et forløb, der giver mening.

Den løbende vurdering

DS er optaget af, hvordan den løbende vurdering af samtaler og tilbud

kommer til at foregå.

Der står i de almindelige bemærkninger side 61 og 148 vedr. den løbende

vurdering af samtaler, at:

”Jobcenteret vil løbende skulle vurdere behovet

for jobsamtaler med henblik på at kunne tilrettelægge den indsats, der

bedst hjælper personen tættere på beskæftigelses- eller uddannelsesmå-

let.”

Vedr. den løbende vurdering af tilbud står der: ”Herefter

(efter 6 mdr.)

giver jobcenteret tilbud efter konkrete behov. Dermed afskaffes reglerne

om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere og særregler om

fremrykket aktivering for dagpengemodtagere under 30 og over 50 år.”

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 3 af 9

Der står, at lovteksten skærpes, så det er klart, at jobcenteret er forpligtet

til løbende at vurdere behovet for samtaler og tilbud. Men det fremgår ik-

ke, hvad den løbende vurdering består i og f.eks., hvordan den skal doku-

menteres. Herunder, hvad lægges der vægt på, når det skal afgøres om

kommunen har opfyldt denne forpligtelse?

DS ser to muligheder for at sikre dokumentation af den løbende vurdering:

Det anføres i loven, at kommunerne skal fastlægge en praksis for,

hvordan den løbende vurdering skal foretages, så der både tages

højde for borgerens rettigheder og for kommunens dokumentation

af, at der foregår en løbende vurdering.

”Min plan” bruges som redskab for den løbende vurdering, hvor der

i aftalefeltet skal fremgå, hvornår den næste vurdering af borgerens

behov skal foretages eller hvornår der skal følges op.

Mentorstøtte

DS mener, at mentor forsat skal være et ’ret og pligt-tilbud’ på lige fod

med de andre tilbud. Særligt når det i bemærkningerne fremgår, at mentor

både kan gives som understøttede og særskilt tilbud, hvis det er det, der

som skal til, for at borgeren kan blive klar til andre beskæftigelsesfrem-

mende aktiviteter.

A-kasse forsøg

DS er meget positiv overfor, at udvalgte A-kasser kan varetage kontaktfor-

løbet den første tid i ledighedsperioden.

Målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige

DS mener, at det er rigtig godt, at der gennemgående er et fokus på mat-

chet, da det er afgørende for at opnå en succesfuld og varig tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Færre retskrav om indsatser

Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ændrer på borgernes rets-

krav om tilbud og indsats. DS så gerne, at der ligesom i forhold til samta-

ler, hvor borgere kan få en samtale inden for en uge ved forespørgsel, og-

så har ret til en aktiv indsats (tilbud), hvis borgeren selv beder om det.

Bemyndigelserne

Der er forsat mange og meget brede bemyndigelser i Lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats. DS mener, at det er bekymrende, da det både kan

betyde, at der kan lægges meget ind under bemyndigelserne, og at der

kommer meget bekendtgørelsesstof. Det vil både for borgere og sagsbe-

handlere gøre loven sværere at orientere sig i.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 4 af 9

Herudover det vigtigt, at bemyndigelserne ikke benyttes til at genindføre

detail- eller processtyring.

Taskforce

DS synes, at ideen om en Taskforce, fremgik af aftaleteksten, var god. Der

stod, at en Taskforce, skulle kunne rykke ud i kommunerne i genopret-

ningsperioden, hvis det er svært for den enkelte kommune at foretage æn-

dringer, så de kommer til at ligge tilfredsstillende i den nationale bench-

mark. Der fremgår dog ikke noget om en taskforce i hverken lovtekst eller

bemærkninger. Det mener DS er ærgerligt.

II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Formålsbestemmelse § 1, stk. 2:

DS er tilfreds med den nye formålsbestemmelse, som nu rummer alle de

målgrupper, som lovforslaget omfatter.

Der er i stk. 2 kommet en formulering om, at indsatsen skal tilrettelægges,

så den kan gennemføres på så kort tid som muligt. DS mener, at det vil

give god mening i den forbindelse at få tilføjet, at det er en indsats, som

skal føre til

varig beskæftigelse.

Ligesom det i afsnittet om tilbud fremgår,

at ”Tilbud

skal så vidt muligt… gives… med henblik på, at personen opnår

varig

beskæftigelse”.

Forslag til formulering:

§1, stk. 2.

For personer, som har brug for en indsats, tilrettelægges indsatsen, så den

kan gennemføres på så kort tid som muligt med henblik på, at personen

opnår varig beskæftigelse, under hensyntagen til personens forudsætnin-

ger og behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle social- og

sundhedsmæssige indsatser.

Målgrupper § 6:

Som skrevet i ovenstående overordnede bemærkninger vedr. strukturen i

den foreslåede lov, så mener DS, at det ville give mening, at der, som det

var lagt op til i aftalen om forenkling, fortages en underopdeling mellem

målgrupperne ”tæt på” og ”længere væk fra” arbejdsmarkedet. Det kunne

fremgå tydeligt i oversigten over de 13 målgrupper, så det også blev mere

brugbart igennem loven.

Visitation § 8:

Det foreslås i

§ 8,

”beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,

hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges uddannelses-

eller beskæftigelsespotentiale (visitationen).”

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 5 af 9

Det fremgår af bemærkningerne, at det er som i nuværende lov men med

en sproglig tydeliggørelse af, at visitationen handler om den lediges poten-

tialer med hensyn til at komme tættere på beskæftigelse.

DS er usikker på, om og i så fald hvordan denne sproglige tydeliggørelse vil

føre til en ændret visitation, og om det er formålet med den. I dag er der

fokus på, hvor langt den enkelte borger er fra at kunne forsørge sig selv.

Vurderingen af borgerens beskæftigelsespotentiale, må bero på et konkret

og individuelt skøn. DS har svært ved at se, hvad bemyndigelsen giver

mulighed for, men ser det, som en udvidelse af bemyndigelsen, som DS

mener er unødigt.

Opgørelser af tidsperioder § 9, stk. 1 nr. 2:

DS mener ikke, at der er grund til, at der bliver ”nulstillet” ved overgang

mellem ydelser, og at der igen skal afholdes fire samtaler inden for et halvt

år. Indsatsen bør forløbe mere smidigt mellem de forskellige målgrupper,

så der kan planlægges samtaler efter borgerens behov. Derfor bør der ikke

være nogen grund til igen at foretage et intensivt kontaktforløb ved over-

gang til anden ydelse, med mindre det vurderes, at der er behov for det.

CV på Jobnet §§ 22 og 23:

DS mener, at det er godt, at der kommer fokus på CV for alle borgere. Det

er dog vigtigt, at der bliver udarbejdet et alternativt CV, som kan imødegå,

at nogle borgere ikke har tidligere arbejdsmarkedserfaring at fylde i CV’et,

men måske i stedet har praktisk erfaring eller kompetencer, som de kan

skrive på. På den måde kan det også i højere grad fungere som det dialog-

værktøj, som det i bemærkningerne anføres, at det skal være.

Vedr. §23. stk. 3.

DS mener dog, at det skal være op til en individuel og konkret vurdering,

hvornår arbejdet med CV skal foregå, og mener dermed, at følgende sæt-

ning i bemærkningerne bør udgå:

”Det er dog forudsat, at jobcenteret star-

ter processen med arbejdet med CV-oplysninger allerede i begyndelsen af

kontaktforløbet.”

Det er også vigtigt, at det fremgår, at der skal tages hensyn til de borgere

der har dårlige læse- og skrivefærdigheder og/eller er ordblinde.

Det bør helt tydeligt fremgå af loven, at det for de mest udsatte og syge

mennesker ikke har nogen indflydelse på ydelsen, hvornår CV’et er udfyldt.

Ligesom det også fremgår af de almindelige bemærkninger på side 38,

hvor der står, at

”

der for de omhandlede målgrupper ikke er ydelsesmæs-

sige konsekvenser forbundet med ikke at registrere CV-oplysninger.”

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 6 af 9

Fleksibelt og individuelt kontaktforløb:

Vedr. § 27

I beskrivelsen af formålet med kontaktforløbet foreslår DS - i lighed med

forslaget til den overordnede formålsparagraf - at det fremgår, at der er

fokus på at få borgerne varigt i arbejde.

Vedr. § 29 indhold i samtalen

DS mener, at det er positivt, at der ikke længere er særlige regler for ind-

holdet i samtalen.

Vedr. § 31, Stk. 3

DS ser meget positivt på, at borgeren har ret til en samtale inden for en

uge, hvis borgeren anmoder om det. Derudover mener DS, at borgeren

skal have ret til beskæftigelsesfremmende tilbud, hvis borgeren anmoder

om det. Hvilket tilbud, der gives, må bero på en individuel konkret vurde-

ring.

Som skrevet i ovenstående er det her meget vigtigt, at styringen under-

støtter, at der ikke i kommunerne fastlægges en meget stiv eller begræn-

sende proces for samtaler og tilbud for at kunne leve op til mål fra natio-

nalt hold.

Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere målgrupper

Vedr. § 34

I forhold til selvbookning og opfølgning på jobsøgning skal man være me-

get opmærksom på, hvem der kan respondere på den øgede digitalisering,

og hvem, der ikke kan. DS finder det væsentligt, at der foreligger en indi-

viduel vurdering af, om borgeren kan forventes at booke samtaler selv.

Vedr. 13b, stk. 6 i lov om sygedagpenge

DS er betænkelig ved obligatorisk selvbookning efter første samtale for

sygedagpengemodtagere i kategori 2 og 3. Det er vigtigt, at der foretages

en meget grundig vurdering af, om den enkelte kan honorere dette.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 7 af 9

Koordinerende sagsbehandler § 36, stk. 2:

DS studser over, at den nuværende formulering om, at det er kommunen,

der skal tilbyde borgeren en koordinerende sagsbehandler, ændres til, at

det er jobcenteret. DS mener, at der fortsat skal stå, at det er kommunen,

som tilbyder den aktivitetsparate en koordinerende sagsbehandler, da den

koordinerende sagsbehandler godt kan være i en anden enhed end jobcen-

teret.

”Min Plan”:

Vedr. § 40

Der står i de almindelige bemærkninger, at ”Min Plan” skal være et værk-

tøj, som kan bruges i dialog med personen.

DS mener, at Sagsbehandlerens rolle i kontaktforløbet er at afdække bor-

gerens behov med henblik på at udarbejde en plan med de rette tilbud i

forhold til at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I dette arbejde er

”Min plan” et centralt element i kontaktforløbet med en tydelig forandrings-

teori bundet op på mål, delmål og indsatser baseret på behovsafdækningen

orienteret mod beskæftigelse.

Med udgangspunkt i ”Min plan” skal sagsbehandleren kunne følge op på

igangsatte indsatser og aftaler og vurdere, om indsats og aftaler i ”Min

Plan” har givet den forventede progression i forhold til at opnå tilknytning

til job- eller uddannelse.

Vedr. § 41, stk. 1

”Min Plan” beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at

få varigt job. Eventuelt med få ugentlige timer på det ordinære arbejds-

marked.

DS bemærker, at perspektivet om varigt job kommer ind her. Det er det

perspektiv, som mangler i det overordnede formål med loven og formålet

med kontaktforløbet.

Rækkefølgen i tilbuddene § 52:

Det fremgår af de almindelige- og specielle bemærkninger på side 90, at

rækkefølgen i tilbud afspejler virkningen, og at man gerne vil have fokus

på brugen af virksomhedsrettede tilbud.

DS mener, at det er vigtigt, at jobcenteret i samarbejde med borgeren har

fokus på de tilbud, som kan hjælpe borgeren i arbejde. Derfor mener DS

ikke, at en formulering, som

”jobcenteret skal have fokus på virksomheds-

rettede tilbud”

bør indgå i bemærkningerne, som den gør på side 90 g 152

i de specielle bemærkninger. Fokus må være på de tilbud, der faktisk hjæl-

per borgeren i arbejde.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 8 af 9

Der bør i højere grad være fokus på, at kommunerne skal sørge for der at

der tages stilling til hvad der evt. skal til af parallelle indsatser i forhold til

at borgeren kommer nærmere arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at

flere samtidige indsatser har effekt.

Tilbud ud over ydelsesskift § 55, stk. 3:

DS mener, at det er en rigtig god ændring, at tilbud kan fortsætte ud over

ydelsesskift.

Varighed af tilbud § 61, stk. 1. og 68, stk. 1:

Hvis der i § 6 foretages en opdeling i” tæt på” og ”længere væk fra” ar-

bejdsmarkedet som foreslået ovenfor, så kan man i § 61, stk. 1 skrive:

1) 4 uger for personer der er tæt på arbejdsmarkedet jf. § 6

2) 13 uger for personer der er længere fra arbejdsmarkedet jf. § 6

Det samme foreslås i forhold til § 68, stk. 1. vedr. varigheden på løntil-

skud.

I forhold til varigheden mener DS, at det kan være udfordrende i arbejdet

med de unge jobprate, som evt. ikke har nogen erfaring på arbejdsmarke-

det, hvis der ikke er mulighed for virksomhedspraktik ud over 4 uger. Der-

for er der behov for at perioden i særlige tilfælde, efter en konkret vurde-

ring, kan forlænges.

Jobafklaring og ressourceforløb § 107 og 112:

Der stilles forslag om,

”at et jobafklaringsforløb er ét samlet forløb bestå-

ende af et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse, hvilket betyder, at

indsatsen i jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelsen hænger sammen

som en samlet indsats.”

Det samme gør sig gældende i forhold til Ressourceforløb.

For det første må DS påpege, at det er meget overraskende, at denne æn-

dring indgår i dette lovforslag, da det ikke er en ændring, som indgår i af-

talen.

Herudover mener DS, at det er en dårlig idé, da det skal være muligt at

deltage i et jobafklarings- eller ressourceforløb uden at modtage en ydelse

fra kommunen. Såfremt der er problemer med, at borgere ikke deltager,

og kommunen ikke kan afslutte forløbet, må det kunne løses på en anden

måde.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 9 af 9

III. Specifikke bemærkninger til lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats § 22 f

DS er tilfreds med de fokusmål, der er formuleret, fordi de kan sikre, at der

ikke er en gruppe borgere, som kan risikere at være uden indsats efter de

første 6 måneder.

DS mener, at det er meget vigtigt, at kommunerne ved, hvad de bliver

målt på, og at disse mål ikke er skiftende.

Umiddelbart står det klart i 22a, hvad der måles på i beskæftigelsesindsat-

sen, men med bemyndigelsesparagraffen § 22 bliver der mulighed for, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler ”om kriterier for

udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn”. Det er usikkert om denne be-

myndigelse kan benyttes til at ændre målene.

Med Venlig Hilsen

Mads Bilstrup

Formand for Dansk Socialrådgiverforening

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

Borgerservice

Bjarkesvej 2

3450 Allerød

http://www.alleroed.dk

Allerød Kommune

Høringssvar til lovforslag der udmønter aftale om forenklet

beskæftigelsesindsats m.v.

Allerød Kommune har med stor interesse læst det fremsendte materiale. Ved

gennemlæsningen har vi særligt haft fokus på, hvordan lovforslaget om en

forenklet beskæftigelsesindsats spiller sammen med de erfaringer, vi har opnået

via vores igangværende Frikommuneforsøg II. Vi har derfor særligt hæftet os ved,

at kapitlet om relationer til Frikommunerne er tomt. Derfor kan vi desværre ikke

gives høringssvar til dette, da vi ikke kender indholdet.

Allerød Kommune finder, at lovforslaget indeholder en betydelig forenkling af

reglerne om beskæftigelsesindsatsen. Efter vores opfattelse forenkles og

reduceres mange proceskrav, og kommunerne får en større frihed til at

tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold og foretage en vurdering af den mest

virksomme indsat i forhold til den enkelte borgers konkrete behov. Den kommunale

beskæftigelsesindsats og dermed økonomistyringen bliver dermed mere enkel og

lettere at administrere.

Allerød Kommune finder det positivt, at det i højere grad bliver op til jobcentrene at

fastlægge såvel antallet af samtaler samt indholdet i jobsamtalerne sammen med

borgerne, og ser at reglerne forenkles for jobsamtaler på tværs af målgrupper.

Vores erfaring fra Frikommuneforsøg II er netop, at et kontaktforløb der

understøtter borgerens individuelle behov øger oplevelsen af medbestemmelse og

motivation.

I forbindelse med det igangværende Frikommuneforsøg II anvender Allerød

Kommune ”Min Plan” til at synliggøre en samlet og helhedsorienteret plan for

borgeren. Formålet med ”Min Plan” er, at give et samlet overblik over den enkeltes

indsats, herunder de planer, aktiviteter og tilbud, som personen har aftalt sammen

med sagsbehandleren. ”Min Plan” skal give personen indsigt i og dermed ejerskab

over sit eget forløb.

Vi finder det bekymrende, at det af lovforslaget fremgår, at der foreslås endnu en

plantype – den helhedsorienterede plan for borgere med komplekse og

sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for

indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Af

lovforslaget fremgår, at den helhedsorienterede plan udarbejdes i stedet for ”Min

Plan”.

Vores erfaring er, at det er vigtigt for borgerne, at de ikke skal forholde sig til

forskellige typer af planer, forskelligt opbygning og layout. Vi vil derfor anbefale, at

”Min Plan” i stedet gøres mere fleksibel, således at den også kan håndtere

indholdet i en helhedsorienteret plan.

Allerød Kommune hæfter sig ved, at det af lovforslaget fremgår, at der skal

udvikles flere digitale løsninger til borgere og medarbejdere. Vi ser et stort behov

for, at disse løsninger koordineres og udvikles så de understøtter et

sammenhængende borgerforløb, og kan synliggøre en samlet plan for borgeren på

Dato: 5. februar 2019

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

en nem tilgængelig måde, digitalt og med visuelle elementer som giver et hurtigt

overblik.

Vi vil endvidere anbefale, at det af lovgivningen fremgår meget klart, hvad IT-

systemerne skal kunne håndtere og levere af oplysninger i forhold til ”Min Plan”

eller en helhedsorienteret plan. Det vil lette kommunikationen med IT-udbyderne

væsentligt. Vi har i forbindelse med Frikommuneforsøg II desværre ikke oplevet

interesse fra vore IT-udbyder i forhold til produktudvikling.

Allerød Kommune står gerne til rådighed for uddybning af vores høringssvar, hvis

det har interesse.

Med venlig hilsen

Morten Bøgelund Andersen

Direktør

Side 2

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

[email protected]

Svar på høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på

beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

samt udkast til konsekvenslovforslag

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger:

Vi har noteret os, at de fleste af Ankestyrelsens forslag i forbindelse med

den tidligere interne høring er fulgt.

Om revalidering:

Vi henviser til vores bemærkninger i brev af 26. november 2018.

Det fremgår fortsat ikke af lovforslagets § 143, at revalidering skal

tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet så vidt muligt rettes mod

områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Der

fremgår fortsat heller ikke noget i bemærkningerne om udeladelsen heraf.

Vi foreslår, at ordlyden fra den gældende § 47, stk. 1 og 2, indsættes, eller

at det præciseres, hvorfor den udelades.

Det fremgår fortsat ikke af de foreslåede bestemmelser i (nu) §§ 147 og

148, at kommunen kan give tilskud til forsørgelse i en kortere periode.

Det fremgår dog fortsat af de specielle bemærkninger, at der er tale om en

videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer (s. 245).

Det fremgår også fortsat af de almindelige bemærkninger under punkt

2.21.2.5 om selvstændig virksomhed, at kommunen vil kunne give tilskud

til forsørgelse i en kortere periode. Det fremgår også, at kommunen i den

periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, skal følge sagen for at

sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt (s. 213).

7. februar 2019

J.nr. 19-2416

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det er i de specielle bemærkninger til § 147 tilføjet, at støtteværdien af

rentefrit lån samt eventuelt tilskud til forsørgelse skal opgøres efter

retningslinjerne for beregning af bløde lån i henhold til den EU-retlige de

minimis-regel (…) (s. 245).

Vi anbefaler, at der skabes overensstemmelse mellem lovtekst og

lovbemærkninger.

Om økonomi

Vi henviser til vores bemærkninger i den interne høring, jf. brev af 9.

november 2018, hvoraf fremgår, at Ankestyrelsen umiddelbart vurderer,

at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen, da

der i vidt omfang er tale om en gennemskrivning af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og forenklingerne primært vedrører

kommunernes administration.

Venlig hilsen

Marianne Sinding

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

8. februar 2019

Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på

beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag

Ved mail den 14. januar 2019 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

fremsendt høring over forslag om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og

forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,

integrationsloven og forskellige andre love.

AUB har gennemgået de fremsendte lovudkast, og takker for muligheden for at afgive

høringssvar.

AUB har taget de i lovudkastet foreslåede bestemmelser til efterretning og har alene

bemærkninger til den foreslåede forenkling af voksenlærlingeordningen. Forslaget har

til formål, at gøre ordningen mindre kompliceret at administrere for både borger,

virksomheder, erhvervsskoler og sagsbehandlere i jobcentret.

Den lettere administration skal kunne opnås ved, at alderskriteriet for

voksenlærlingeordningen rykkes frem

til

tidspunktet for indgåelse af

uddannelsesaftalen. Alderskriteriet vil forsat være 25 år, men personen vil skulle opfylde

alderskriteriet allerede ved uddannelsesaftalens indgåelse.

AUB skal gøre opmærksom på, at en sådan fremrykning af alderskriteriet medfører en

umiddelbart uhensigtsmæssig forskel på, hvornår arbejdsgiver vil være berettiget til

tilskud efter voksenlærlingeordningen henholdsvis til voksenelevrefusion fra AUB.

Forslaget vil konkret medføre, at der vil være situationer, hvor arbejdsgiver ikke vil være

berettiget til tilskud efter voksenlærlingeordningen men for samme person vil være

berettiget til voksenelevrefusion fra AUB. Dette vil være tilfældet for de personer, der

fylder 25 år i perioden mellem uddannelsesaftalens indgåelse og uddannelsens

påbegyndelse.

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf.: 70 11 30 70

Fax: 48 20 48 00

www.borger.dk · www.virk.dk

CVR-nr.: 43405810

Telefontid:

Mandag

–

onsdag: 8.00-16.00

Torsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.30

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

AUB skal bemærke, at denne uoverensstemmelse mellem tilskud efter

voksenlærlingeordningen og refusion efter AUB-loven, for borgere og virksomheder vil

kunne synes uforståelig og kompliceret, og vil dermed kunne opfattes som i strid med

formålet om at gøre ordningen mindre kompliceret.

Ud fra et teknisk-administrativt hensyn anbefales det derfor, at berettigelsen til tilskud

efter voksenlærlingeordningen følger af elevens alder på tidspunktet for

uddannelsesaftalens påbegyndelse. Det er AUB´s erfaring, at det vil være en markant

lettelse for virksomhederne, at opfyldelsen af alderskravet følger af starttidspunktet for

elevens praktik (uddannelsens påbegyndelse). Tidspunktet for aftalens indgåelse

registres kun sjældent, hvilket besværliggør en systemunderstøttet sagsbehandling.

Endvidere vil der kunne være tvivl om, hvilken dato der betragtes som

indgåelsesdatoen, f.eks. ved mundtlige aftaler.

Venlig hilsen

Maria Würtz

Underdirektør

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

CENTER FOR ARBEJDSMARKED

Dato: 8. februar 2019

Tlf. dir.: 4477 6500

Høringssvar fra Ballerup Kommune

Ballerup kommune har den 14.01.2019 modtaget høring om udkast til lovforslag

om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

samt udkast til konsekvenslovforslag med frist den 11.02.2019.

Ballerup Kommune støtter alle forslag, der kan bidrage til at beskæftigelsesindsat-

sen forenkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige regler, og at der bliver

frigjort vigtige ressourcer i kommunerne til effektivt at hjælpe ledige i job og væk

fra offentlig forsørgelse.

Det var Ballerup Kommunes forhåbning, at der i forbindelse med forenklingen af

beskæftigelsesindsatsen, ville blive sat fokus på færre og mere enkle proceskrav.

Det er Ballerup kommunes vurdering, at udkastene til lovforslagene, i foreliggende

form, vil have en begrænset positiv indvirkning på beskæftigelsesindsatsen, samti-

dig med det indeholder en række indbyggede risici for fremme af uønsket adfærd.

Af samme grund bliver det helt centralt for den fremadrettede indsats at få klarhed

over, hvordan kommunerne skal kunne realisere kravet om at hjælpe ledige effek-

tivt i job og væk fra offentlig forsørgelse, når beskæftigelsesindsatsen i modsæt-

ning til aftalen og den erklærede intention, i realiteten ikke bliver mindre proces-

tung.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I forhold til de konkrete forslag, er der kommentarer til følgende elemen-

ter:

1. § 28 Formål

2. § 31 Jobsamtaler inden for de første 6 måneder

3. § 37 Brug af anden aktør til ledige fleksjobvisiterede

4. § 57 Virksomhedspraktik

5. § 58 og § 59 Formålet med virksomhedspraktik

6. § 61 Varighed af virksomhedspraktik

7. § 69 Krav om forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v.

8. § 119 Fastholdelsesfleksjob

9. § 121 Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

10. § 161 Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

11. § 175 Befordringsgodtgørelse m.v.

12. Fleksjob og ledighedsydelse

13. Voksenlærlingeområdet

14. Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

15. Udkastets opbygning af tilbudsviften

16. Udkast til konsekvenslovforslag

17. Frikommune

Herunder ses kommentarer til brug i forbindelse med høring om udkast til lov om

forenklet beskæftigelsesaftale:

Ad 1)

Formål

§ 28

3) At personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt begynder på en studie-

eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår og hvis det ikke er

umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen

bliver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.

For unge uden uddannelse skal vejen til arbejde og selvforsørgelse gå via uddan-

nelse.



Ballerup kommune anser ovenstående som en skærpelse, hvor der ikke er

meget anerkendelse af, at job er målet for nogle unge for en periode førend

uddannelse er muligt som perspektiv.

Ad 2)

Jobsamtaler inden for de første 6 måneder

§ 31

Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal første jobsamtale holdes se-

nest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.



Det foreslås, at reglen om, at visitationssamtalen skal ligge senest 7 dage

fra borgerens ansøgning om kontanthjælp, fjernes. I stedet skal træde poli-

tisk godkendte kvalitetsstandarder for en tidlig indsats med henblik på at få

borgeren i job så hurtigt som muligt. Denne ændring skal sikre, at det ikke

er antallet af dage, som er i fokus, men hensigten om at borgere hurtigst

Side

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

muligt bliver kaldt til en samtale i jobcentret med fokus på, hvordan borge-

ren kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen. Den nuværende visitations-

samtale er ikke i sig selv et redskab til arbejde, men en samtale med fokus

på at få målgruppevisiteret borgeren.

Ad 3)

Brug af anden aktør til ledige fleksjobvisiterede

§ 37.

Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, har ret til at

blive henvist til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har

modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen til

fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær be-

skæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledigheds-

ydelse i 6 måneder inden for 9 måneder. Perioder med ydelse under barsel medreg-

nes ikke.

Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som job-

centeret i medfør § 74 c i lov om aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder be-

tingelserne for fleksjob, jf. § 116, skal henvises til anden aktør med henblik på

etablering af fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder in-

den for 18 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen

har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder

og derefter har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Peri-

oder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 3. Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Stk. 4. Jobcenteret skal vejlede om retten til at blive henvist til anden aktør efter

stk. 1 og om henvisningen til anden aktør efter stk. 2.



Det ønskes at kravet om, at der skal henvises til anden aktør og kravet om,

at henvisning til tilbud skal ske efter x-antal måneder på ledighedsydelses-

området fjernes. Dette med henblik på at kunne vælge den indsats, som

skaber mest progression for borgeren på det tidspunkt, hvor det giver mest

mening ud fra den enkelte borgers situation.

Ad 4)

Virksomhedspraktik

§ 57

Det foreslås i stk. 2, at personer, omfattet af § 6, nr. 4 og 5, kan alene få tilbud om

virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

Det drejer sig om uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet, som med forslaget vil kunne få virksomhedsprak-

tik som en indsats, der i forbindelse med uddannelsespålægget understøtter perso-

nens vej mod uddannelse på ordinære vilkår.

Forslaget er således en videreførelse af indholdet i de gældende regler med en ty-

deliggørelse af dels fastholdelsesaspektet for sygedagpengemodtagere og personer

i jobafklaringsforløb og dels af uddannelsesaspektet for uddannelseshjælpsmodta-

gere.

Side

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



Ballerup kommune anser: ”Kan alene få” som en meget snæver formulering,

der begrænser muligheden for at anvende virksomhedspraktik med fokus på

job.

Ad 5)

Formålet med virksomhedspraktik

§ 58.

Tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afklare eller udvikle

personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe per-

sonen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og

indgår i kollegiale sammenhænge, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, gives tilbuddet med henblik på, at

afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt af-

klare uddannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at

personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

§ 59.

Ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med

praktikken aftales mellem borgeren, virksomheden og jobcenteret. Det skal herun-

der så vidt muligt aftales, at praktikken kombineres med eller efterfølges af timer,

hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Ordinære løntimer skal finde

sted inden for en anden arbejdsfunktion, hvis de foregår sideløbende med praktik-

ken.



I udkastets § 58, stk. 1, fremgår det, at virksomhedspraktik skal gives med

henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige

kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at

personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammen-

hænge.

Endvidere fremgår det, for personer der er omfattet af § 6, stk. 1, nr. 4 og

5, skal virksomhedspraktikken gives med henblik på, at afklare eller udvikle

personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare ud-

dannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at

personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammen-

hænge.

Udkastets § 59, stk. 1, lægger op til, at en aftale om virksomhedspraktik

skal præcisere formålet med praktikken, og det skal så vidt muligt aftales,

at praktikken kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen an-

sættes ordinært som lønmodtager. Med bestemmelsen gøres det klart, at

virksomhedspraktik skal bringe borgeren tættere på sit beskæftigelsesmål

og uddannelsesmål, og at en virksomhedspraktik så vidt muligt skal resul-

tere i, at borgeren opnår ordinære løntimer, hvilket Ballerup kommune støt-

ter fuldt ud.



Ad 6)

Varighed af virksomhedspraktik

§ 61

Forslaget indebærer også, at der ikke længere vil være undergrupper af job-

og uddannelsesparate, som virksomhedspraktik kan vare op til 13 uger for, fordi de

ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at

Side

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

opnå beskæftigelse med løntilskud. Alle job- og uddannelsesparate vil således med

forslaget blive omfattet af 4-ugers begrænsningen.



I udkastets § 61, stk. 1, nr. 1, lægges der op til, at virksomhedspraktik skal

have en maksimal varighed på 4 uger, uden mulighed for forlængelse. Va-

righedsbegrænsningen medfører en skærpelse for jobparate kontanthjælps-

modtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt job- og

uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-

grammet.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælps-

modtagere samt job- og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet er som udgangspunkt længere væk fra ar-

bejdsmarked end dagpengemodtagere, da de i gennemsnittet har haft en

længere ledighedsperiode end dagpengemodtagere.

Målgruppen skal i overvejende grad bruge længere tid på at kunne deltage i

konkrete arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge. Det er derfor

vigtigt, at det er muligt at forlænge virksomhedspraktikken, hvis en virk-

somhedspraktik skal oprettes med henblik på at afklare eller udvikle mål-

gruppens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe

dem tættere på sit job- eller uddannelsesmål.

Af samme grund er det Ballerup kommunes opfattelse, at varighedsbe-

grænsningen på 4 uger både modvirker muligheden for at oprette virksom-

hedspraktikker, der kombineres med eller efterfølges af timer, hvor mål-

gruppen ansættes ordinært som lønmodtager, da målgruppen ikke når at få

fodfæste på virksomheden, og at formålet med praktikken i den praktiske

verden ikke kan nå at blive opfyldt på 4 uger, fx ”indgå i kollegiale sammen-

hænge”.

Hvis formålsbestemmelsen i § 58, stk. 1, skal være realiserbar, bør varig-

hedsbegrænsningen for denne målgruppe holdes adskilt fra dagpengemod-

tageres gældende varighedsbegrænsning. I modsat fald skubber begræns-

ningen blot jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddan-

nelseshjælpsmodtagere samt job- og uddannelsesparate integrationsydel-

sesmodtagere uden for integrationsprogrammet længere væk fra arbejds-

markedet.

Udkastet medfører, at kommunerne skal oprette flere virksomhedspraktikker

for samme borger for at kunne opfylde kravet i formålsbestemmelsen. Dette

vil medføre unødig administration hos både kommunerne og virksomhe-

derne.

Det vil, efter Ballerup Kommunes opfattelse, være uheldigt hvis ikke gæl-

dende forlængelsesmuligheder for jobparate kontanthjælpsmodtagere, ud-

dannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt job- og uddannelsespa-

rate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet videre-

føres i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og en forenkling er

det ikke.

Ballerup kommune finder det uhensigtsmæssigt at opstille en begrænsning

for de mange uddannelsesparate, der kan have behov for længere tid i

samme praktik, for at opnå en ønsket progression.

Der savnes en mulighed for forlængelse eller, at de uddannelsesparate hører

under samme betingelser som de aktivitetsparate, så der er mulighed for at

Side



L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



vurdere, om der er behov for kort eller længere praktik. Hovedparten af de

uddannelsesparate vil minde mere om de aktivitetsparate end de jobparate,

hvis vi sammenligner med kontanthjælp, der kun har to målgrupper at vur-

derer indenfor.

I forhold til indhold i samtaler og Min plan, ligger der en nysgerrighed på,

om det bliver forenklet og mere frit eller om de samme krav vil snige sig ind

i bekendtgørelsen.

Derudover en nysgerrighed på mentorindsatsen og forskellen på ikke læn-

gere at give det som tilbud, men som understøttende indsats og i nogle til-

fælde eneste igangværende indsats.

Ad 7)

Krav om forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelser

m.v.

§ 69.

For at blive ansat med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere skal

personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 12, have modtaget visse offentlige forsørgel-

sesydelser m.v. i en forudgående periode på mindst 6 måneder, jf. regler fastsat i

medfør af § 10.

Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, skal personer

omfattet af § 6, nr. 6-8, have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i

en forudgående periode på mindst 6 måneder, jf. regler fastsat i medfør af § 10.

Stk. 3. Uanset stk. 1, og 2, gælder der ikke et krav om forudgående periode med

offentlige forsørgelsesydelser m.v., hvis personen

1) ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere ni-

veau,

2) er over 50 år eller

3) er enlig forsørger.



For at fastholde borgernes arbejdsidentitet og bevare borgernes tilknytning

til arbejdsmarkedet foreslås det at fjerne kravet om 6 mdr.’s krav om ledig-

hed i forhold til bevilling af løntilskud, og indføre, at løntilskud kan bevilges

med det samme, en borger får bevilget kontanthjælp. Hermed kan man

også fjerne de 3 dispensationsregler under hensyntagen til et skøn for den

enkelte borger. Dette med henblik på, at løntilskud, sammen med andre

virksomhedsrettede indsatser, vurderes gavnligt for borgerens tilbageven-

den til job. Det har derudover vist sig, at det i praksis er svært at hånd-

tere/beregne, hvorvidt borgeren opfylder kravet om 6 måneders ledighed,

bl.a. som følge af, at borgeren nu har mulighed for at forlænge dagpenge-

retten ved optjente ordinære timer.

Ad 8)

Fastholdelsesfleksjob

§ 119.

En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads,

hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder un-

der overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den på-

gældende skal endvidere opfylde betingelserne for fleksjob.

Side

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale

kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysnin-

ger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan ud-

føre, og hvilke konkrete skånehensyn der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere

dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet

job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.



Der ønskes en lempelse af formkravene til dokumentationen i forbindelse

med ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads. Ballerup kommune fore-

slår, at det fremadrettet er jobcentret, som følger op med arbejdsgiver og

sikrer, at det er dokumenteret i sagen, hvordan arbejdsgiver har forsøgt at

fastholde borger i minimum 12 måneder, men at der ikke behøver at ligge

en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og borger eller en egentlig skriftlig re-

degørelse fra arbejdsgiver, da dette kræver unødvendigt meget administra-

tion mellem jobcenter og virksomhed.

Ad 9)

Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

§ 121.

Jobcenteret skal sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt

i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal

følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2�½ år i fleksjob-

bet, herunder vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2�½ år fra seneste opfølgning.

Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgive-

ren inddrages efter behov.



Af hensyn til at kunne tilrettelægge et individuelt forløb med udgangspunkt i

borgerens situation, ønskes der fleksibilitet ift. hvornår og hvordan, der af-

holdes jobsamtaler. Lovteksten ønskes derfor ændret fra hver 3. måned til 4

samtaler indenfor en 12 måneders periode. Ligeledes ønskes det, at der ef-

ter en konkret og individuel vurdering kan afviges fra kravet om personlig

samtale.

Ad 10)

Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

§ 161.

Jobcenteret kan give tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med

ansættelse af en person uden løntilskud.

Stk. 2. Tilskud kan gives til udgifter ved opkvalificering af

1) personer, der er omfattet af § 6, nr. 1 og 2, og som forud for ansættelsen i

mindst 12 måneder har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. reg-

ler udstedt i medfør af § 10, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har

særlig risiko for at blive langtidsledig.

2) personer, der er omfattet af § 6, nr. 3-5, og som forud for ansættelsen i mindst

6 måneder har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt

i medfør af § 10,

Side

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3) personer, der er omfattet af § 6, nr. 2 og 3, og som efter aftale med de forhand-

lingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på

grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer, og

4) personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11.

Stk. 3. Det er en betingelse for at give tilskud til opkvalificering, at opkvalificerin-

gen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i

form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den

enkelte arbejdsgiver.

Stk. 4. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgive-

rens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede

udgifter.



Det undres, at man med en forenklingsreform fortsat ønsker at detailstyre

Jobcentrene i den grad.

Hvorfor alt det med ledighed i så og så mange måneder? Hvis vi ikke læn-

gere får statsrefusion på aktivitetsmidler for hovedparten af målgrupperne,

hvorfor har vi så ikke frihed til at tage en vurdering af, at en bestemt opkva-

lificerings indsats kan føre til ansættelse = sikre selvforsørgelse og bespa-

relse på løbende ydelser.

Det ønskes formuleret mere lig § 162



Ad 11)

Befordringsgodtgørelse m.v.

§ 175.

Personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter kapitel

11-14, eller jobrettet uddannelse efter kapitel 9, har ret til befordringsgodtgørelse,

når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen

gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbeta-

les for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Personer, der er omfattet

af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 kan efter en konkret

vurdering få godtgørelse efter denne bestemmelse. Personer, der er omfattet af §

6, nr. 1-5 og 12, og som ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver efter

kapitel 12, kan ikke få befordringsgodtgørelse.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter kapitel

11-14 eller jobrettet uddannelse efter kapitel 9, har ret til den faktiske udgift til be-

fordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Personer, der er omfattet af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel

11, 13 og 14 kan efter en konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befor-

dring efter denne bestemmelse.



Det undrer Ballerup kommune, at både stk. 1 og stk. 4, at førtidspensioni-

ster ikke kan få godtgørelse efter en konkret vurdering på lige fod med de

selvforsørgende. Vi har ind imellem sager, hvor de gerne vil prøve sig selv af

fx i en praktik. Eller hvor vi prøver dem af, under mistanke om at de har ar-

bejdsevne.

Side

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ad 12) Overordnet fleksjob

og ledighedsydelse



En forenkling på fleks/ledighedsydelse området havde været at ensarte fleks

og ledighedsydelse noget mere. På ledighedsydelse laver man revurdering

ift. om borger fortsat er i målgruppe for fleksjob iht. LAS og på fleks borgere

laver man status efter 4�½ år (den kommende § 121 stk. 3). Derudover så

undrer vi os over, at man fastholder opfølgning pr. 2�½, hvor der skal tages

stilling til om den borger fortsat opfylder betingelserne for fleksjob (kom-

mende § 121, stk. 1) og at der så er et særskilt krav om status efter 4�½ år,

hvor det så vurderes om borger kan overgå til ordinær beskæftigelse eller

skal forblive i fleksjobordningen. Umiddelbart anses opfølgningen og 4�½ års

status to sider af samme sag. En forenkling havde været, at man fortsat sin

løbende opfølgning, men at man senest ved 4�½ år tog stilling til, om borger

skulle forblive i fleksordningen ved tildeling af et nyt midlertidigt fleksjob el-

ler et permanent fleksjob.

Vi kan stadig undres på delen med fastholdelses fleksjob §119

–

der er in-

gen ændringer for så vidt, men heller ingen forenkling, her tænkes helt til-

bage til reformen i 2013

Hvorfor skal det være så ”vanskeligt” at fastholde i fleksjob, at der skal do-

kumenteres i det omfang fra arbejdsgiverens side for de forudgående 12

måneder. Hvis Jobcenter ligger inde med dokumentation for fleksjob niveau i

arbejdsevnen, er det så ikke bare godt, at der findes en løsning med ar-

bejdsgiver - Særligt når der er højere ledighed blandt fleksjobbere?



Ad 13) Overordnet voksenlærlingeområdet

Der er fremsat et Lovforslaget om at ufaglærte kan få betalt grundforløbet under

uddannelse til en erhvervsuddannelse. Dette med henblik på at starte i voksenlær-

linge forløb, såfremt de har været ledige i mere end 6 måneder.

Ballerup kommune tilslutter sig generelt de forslag til forenkling der er lagt op til på

Voksenlærlingeområde. Vedtages lovforslaget, ønsker vi at få belyst følgende:



hvad der er tænkt hvis den lediges grundforløb løber ud over dagpenge

perioden,

om den lediges dagpengeperiode kan forlænges så den matcher

grundforløbet,

om den ledige fritages for Carens perioder under grundforløbet,

om den ledige er fritaget for jobsøgning under grundforløbet.

Ad 14)

Udkast til konsekvenslovforslag

Det er Ballerup kommunes generelle opmærksomhed, at forenklingen i sin helhed

ikke står mål med de forenklinger, der åbner sig i lovgivningen og at der fortsat er

et behov for en forenkling af indsatsen for at sikre bedst mulig indsats over for de

ledige borgere.

Side

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



Der ses behov for en præcisering i forhold til, hvornår og i hvilke intervaller

ministeren kan ændre fokusmål.

Der ses et behov for udstilling af data så kommunerne selv kan følge deres

risiko for tilsyn på de enkelte fokusmål

–

målt i relation til øvrige kommuner

Der ønskes en præcisering i forhold til, hvorvidt det altid vil være kommuner

i Tilsyn fordi de alene ligger nederst i benchmarch og ikke nødvendigvis fordi

der er dårlige resultater.

Flere målinger har igennem årene vist, at spredningen mellem enkelte mål

er meget lille.

Udkastets § 22 b

Ballerup Kommune bifalder hovedtanken i aftalen om, at etablere et system

med frihed under ansvar. Sådan at forstå, at manglende effekter har en konse-

kvens ud over de allerede økonomiske. Det er desværre ikke sådan en model

udkastet lægger op til.

Udkastets § 22 b lægger op til, at kommunerne underlægges et skærpet tilsyn,

hvis kommunerne ikke lever op til beskæftigelsesministerens fastsatte resultat-

mål, og i et gennemsnit over de sidste 12 måneder ikke lever op til de fastsatte

fokusmål, jf. § 22 a.

Det er Ballerup kommunes opfattelse, at § 22 b ikke understøtter aftalen om en

forenklet beskæftigelsesindsats, idet de kommuner som ikke lever op til det

fastsatte resultatmål, men alene lever op til de fastsatte fokusmål, ikke bliver

omfattet af skærpet tilsyn.

Denne opfattelse bliver underbygget af, at der i udkastets §§ 22 d - 22 f omta-

ler fokusmålene, hvilket betyder, at når først en kommune er kommet under

skærpet tilsyn, kan kommunen alene fritages fra dette skærpede tilsyn, ved at

opfylde fokusmålene og uanset efterfølgende gode resultater.

Der skabes incitament for, at kommunerne kun har opmærksomhed på proces-

kravene, og ikke på effekten af den indsats som kommunerne iværksætter, da

en indsats med god effekt, vil være mere omkostningskrævende end indsatser,

der iværksættes alene for at opfylde processuelle krav. Det vil sige, at en kom-

mune, der vil skabe sig ”ro” belønnes for at oprette samtale og aktivringsfabrik-

ker i form af billige kommunale aktiveringshuse. Ballerup Kommune skal anbe-

fale at andet led udgår af § 22b, ligesom det anbefales, at bedre effekter sam-

men med opfyldelse af fokusmål bliver en forudsætning for, at §§ 22 d

–

22 f

anses for opfyldt.

Det vil, efter Ballerup Kommunes opfattelse, have en mere positiv effekt, hvis

kommunerne underlægges skærpet tilsyn, når de ikke lever op til resultatmålet.

Endvidere skal det alene være muligt, at fritages fra skærpet tilsyn, når kom-

munerne igen lever op til både resultatmål og fokusmål.

Side

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Endelig skal Ballerup Kommune tale for fastholdelse af den såkaldte dialogsty-

ring, hvor samarbejdet og den frie, åbne og tillidsfulde dialog imellem arbejds-

markedskontoret og kommunerne fastholdes. Kommunens opfattelse er, at me-

get god mulighed for påvirkning af indsatsen går tabt, når vi først kommer i

kontakt med arbejdsmarkedskontoret, givet der opstår formelle problemer.

Det er håbet, at rollen som sparringspartner kan opretholdes evt. igennem de

administrative rammer for kontorernes arbejde. Værdien heraf kan ikke over-

vurderes slet ikke for små kommuner med begrænset analytisk kapacitet.

Afslutningsvis skal det fastslås, at grundideen i aftalen om frihed under ansvar,

i kommunens optik vil skabe en ansvarlighed og respekt for indsatsen, der sam-

let vil løfte denne ud over, hvad der kan forventes, hvis der i stedet opbygges

et centralt og omkostningsfyldt tilsyns- og kontrolregime med vægten på pro-

ceskrav.

Ad 15)

Kommentarer til brug i forbindelse med høring om udkast til lov om

forenklet beskæftigelsesaftale, Sekretariatet for Frikommunenetværk, En

plan

Følgende elementer harmonerer fint med fritagelserne i vores forsøgs-

ramme:



Der er fokus på ensretning henover målgrupper

–

herunder også fokus på

smidige og logiske overgange fra en målgruppe til en anden målgruppe



Der er taget højde for, at beskæftigelse kan drives fra andre steder i kom-

munen for: 1) unge omfattet af den sammenhængende ungeindsats. 2) bor-

gere omfattet af Lov om Én Plan

Opmærksomhedspunkter, som vil være gode fortsat at adressere i STAR

er:



Det er positivt med flere og bedre digitale løsninger til borgere og medarbej-

dere

–

der bør dog være et skarpt fokus på, at udviklingen af digitale løsnin-

ger koordineres med udviklingen af digitale muligheder i de sammenhæn-

gende borgerforløb for borgere med mange kontaktpunkter i kommunen jf.

arbejdet med implementering af Ny Hovedlov på baggrund af principaftale:

Sammen med Borgeren

–

en helhedsorienteret indsats. (og andre sammen-

hængende indsatser, som fordrer nye digitale løsninger (fx ungeindsatsen)



Der lægges op til at ALLE skal bruge ’Min Plan’ –

Her rettes opmærksomhed

på, at borgere omfattet af Lov om Én Plan er fritaget fra Min Plan. I Frikom-

muneforsøget registrerer sagsbehandlere fortsat i Min Plan, hvilket er et

uhensigtsmæssigt dobbeltarbejde. Der skal findes en løsning for enkel og

smidig registrering i henhold til Lov om Én Plan. Dette bør afspejles i Be-

skæftigelseslovgivningen



Det er positivt at det ekspliciteres at beskæftigelsesloven skal ses i relation

til Sammenhængsreformen

–

samtidig beskrives beskæftigelsesloven som

’en ny hovedlov’ –

dette er uhensigtsmæssigt i forhold til at Loven over prin-

Side

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



cipaftalen, Sammen med Borgeren

–

en helhedsorienteret indsats også kal-

des ’en ny hovedlov’. Det bliver forvirrende at navigere i

- i et i forvejen

yderst komplekst lovsæt.

Generel større fokus på at kapitler om særligt udsatte koordineres i forhold

til den kommende hovedlov (den om sammenhængende indsatser i relation

til sammenhængsreformen)

Generelt større fokus på at beskæftigelseslov og lov om sammenhængende

ungeindsats koordineres

Kommentar til manglende kapitel om relation til Frikommunerne

Der ikke kan gives høringssvar på dette kapitel, da vi ikke kender det eksakte ind-

hold, da dette er tomt.

Side

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

08.02.19

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Høring om udkast til ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

samt udkast til konsekvenslovforslag.

Daghøjskoleforeningen takker for muligheden for at kommentere på dette lovkompleks.

Foreningen er generelt positiv over for mange af de ændringer, som lovforslaget indebærer.

Vi skal overordnet fremhæve:

•

at delvis selvforsørgelse/få løntimer tydeligt bliver et anerkendt mål for udsatte ledige

•

at det tydeliggøres, at indsatsen skal være individuelt tilrettelagt og målrettet den en-

kelte persons behov og muligheder, at der skal være sammenhæng med evt. sociale og

sundhedsmæssige indsatser samt, at der skal tages hensyn til den enkeltes helbred.

•

at det bliver tydeliggjort at forskellige tilbud kan kombineres efter behov, herunder med

ordinære løntimer.

Det er vores opfattelse at disse præciseringer gør lovens målsætning mere realistisk ift. den

indsats, der er behov for, når det gælder de forskellige udsatte målgrupper, som daghøjskoler-

ne har erfaring med.

Foreningen ser det som meget positivt, hvis der bliver bedre muligheder for at kombinere til-

bud om vejledning og opkvalificering med andre tilbud og med ordinære løntimer. Vi ser blandt

andet gode perspektiver i at kunne kombinere vejlednings og opkvalificeringstilbud med små

jobs.

Foreningen er tilfreds med at varighedsbegrænsningen for vejlednings- og opkvalificeringsfor-

løb på 6 uger for dagpengemodtagere og selvforsørgende fjernes.

Vi har noteret os, at det tydeligt markeres at virksomhedsrettede indsatser prioriteres højere

end vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Vi ønsker for god ordens skyld at understrege, at nok

er virksomhedsrettede tilbud i gennemsnit de mest virksomme, men at vejlednings- og opkvali-

ficeringstilbud for nogle ledige og målgrupper er helt nødvendige for en effektiv indsats.

Dette afspejler lovforslaget også, men vi oplever, at der er jobcentre, der har nedprioriteret vej-

lednings- og opklaringsforløb så meget, at det er problematisk i forhold til udsatte målgrupper.

Digitalisering af kontaktforløb mv.

En af de større ændringer, forslaget lægger op til, er, at de ledige i høj grad skal administrere sig

selv digitalt.

Vi skal her først og fremmest opfordre til, at man giver sig tid til at få opbygget et godt og ro-

bust system, som er enkelt at anvende, inden man ruller det ud i fuld skala og inden man tager

forventede effektiviseringsgevinster hjem.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Vi skal desuden opfordre til at man i høj grad er opmærksom på de problemer, som nogle ledi-

ge vil opleve i forbindelse med digitaliseringen.

For mange vil et digital kontaktforløb være en forenkling, men for andre vil det være en udfor-

dring og et yderligere pres i en udsat situation. Vi anerkender, at der er taget højde for at ledi-

ge, der er fritaget for digital administration også er fritaget her. Men der er derudover en stor

gruppe ledige, der har usikre skriftlige og digitale kompetencer. De risikerer at komme til at be-

gå fejl, som i denne sammenhæng kan have uoverskuelige konsekvenser for den deres liv.

Det er vigtigt, at det prioriteres, at jobcenteret har beredskab til at hjælpe usikre it-brugere og

at de ledige kan have tillid til, at de bliver mødt med en indstilling om, at fejl der er sket pga.

uheld eller misforståelser, kan rettes.

Forenkling

Vi er helt enige i intentionen om forenkling af lovgivningen, og det er vores vurdering, at forsla-

get som helhed indeholder forenklinger, der betyder noget for omfanget af den kommunale

administration. Men ligefrem enkelt er det jo ikke, og det er Foreningens indtryk, at reglerne

for indsatsen på tværs af målgrupper godt kunne harmoniseres endnu mere.

Hvorfor skal personer i fleksjob og førtidspensionister f.eks. ikke kunne få tilbud om vejledning

og opkvalificering? Det er jo målgrupper, der er præget af meget store forskelle mht. individuel-

le behov, hvorfor der i nogle tilfælde kan være brug for et skræddersyet vejlednings- og opkvali-

ficeringsforløb for at forbedre personens muligheder på arbejdsmarkedet.

Foreningen kan helt tilslutte sig de forenklinger, der vedrører mindre rigide regler for de ledige,

herunder blandt andet at man ikke skal være aktivt arbejdssøgende, når man skal starte på

f.eks. job, uddannelse eller barsel inden for 6 uger.

Et par bemærkninger om høringsmaterialet

Materialet er omfattende, hvilket der er gode grunde til.

Vi oplever imidlertid også at det er unødvendigt svært at orientere sig i.

Det gælder især bemærkningerne, hvor overgangen mellem gennemgang af hhv. de gældende

og de foreslåede regler kunne have været tydeligere markeret – f.eks. med kursivering af

Det

foreslås,

således som det ofte ses i lovforslag.

Der, hvor der er tale om uændret videreførelse af gældende regler, kunne dette desuden med

fordel være anført som indledning til bemærkningernes gennemgang af et givet forslag, i stedet

for som afslutning på denne.

Der er tale om enkle greb, som vil øge læsevenligheden markant.

Med venlig hilsen

På Daghøjskoleforeningens vegne

Randi Jensen

sekretariatsleder

[email protected]

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S

Århus, den 6. januar 2019

Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om aktiv

beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag

Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkastet til

lovforslag. DVF har følgende bemærkninger til udkastet:

Overordnet finder DVF det positivt, at der med lovforslaget saneres i et komplekst område. Den

overordnede intention bifaldes, herunder forslaget om færre proceskrav og ensartethed på tværs af

målgrupper i jobcentret, forenkling af voksenlærlingeordningen, samt en tiltrængt gennemskrivning

af loven.

Vedr. Forslag til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Afsnit 2, Kapitel 4, § 12: Formuleringen

”Jobcentret

kan tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning

…”,

mener DVF bør

ændres til

”Jobcentret

skal

tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning

…”.

Begrundelsen herfor er, at voksenvejledningen er spredt, uensartet og vanskeligt tilgængelig for

(også) denne gruppe af voksne. Derfor er det af stor vigtighed, at jobcentrene forpligtes til at tilbyde

professionel og kvalificeret job- og uddannelsesvejledning også til denne målgruppe.

Med venlig hilsen

på Bestyrelsens vegne

Carla Tønder Jessing

Formand

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

Sendt pr mail til: [email protected], [email protected],

[email protected] og [email protected]

12-02-2019

Høringssvar vedrørende høring om udkast til lovforslag om ny

hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag

Danske Regioner har modtaget høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov

på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast

til konsekvenslovforslag af 14. januar 2018. Vi takker for muligheden for at

afgive høringssvar i ovennævnte høring.

Danske

Regioner

finder,

lovforslaget

forenkling

beskæftigelsesindsatsen har en række positive elementer. Vi er positive overfor

forslaget om, at der er ens regler på tværs af målgrupper og større

medbestemmelse for borgere og sagsbehandlere i forhold til indholdet i de

individuelle samtaler. Vi mener ligeledes, at det er relevant, at der foreslås en

præcisering af, at sygemeldte i et ansættelsesforhold kan bevilges

virksomhedspraktik med henblik på arbejdsfastholdelse evt. i en kombination

med gradvis tilbagevendende til medarbejderens arbejdsfunktion.

Der er dog også en række opmærksomhedspunkter, hvor vi ligeledes gerne så

man foreslog ændringer, nu hvor der sker en omfattende ændring af

hovedloven på beskæftigelsesområdet.

Vi finder det beklageligt, at forligspartierne i forsøget på at forenkle

beskæftigelsesindsatsen, ikke samtidig benytter lejligheden til at forenkle

dokumentationskravene omkring fastholdelsesfleksjob, som er komplekse og

svære at fortolke for både arbejdsgivere, borgere og jobcentre. Efter vores

vurdering ville det ligeledes være hensigtsmæssigt, at der i det forenklende

arbejde blev stillet forslag om en indskærpelse over for jobcentrene i forhold til

vejledningsforpligtelsen i forhold til muligheden for fastholdelsesfleksjob samt

en ensartet og tidlig drøftelse af muligheden for netop et fastholdelsesfleksjob.

Danske Regioner savner ligeledes en forenkling i forhold til

ansættelsesproceduren ved ansættelse med løntilskud hos offentlige

arbejdsgivere jf. LAB § 72.

EMN-2019-00269

1258876

Christian Hallenberg

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Et forslag til en revideret ansættelsesprocedure kunne være:

1) Virksomheden ansøger kommunen om at ansætte en specifik borger i

løntilskud.

2) Når virksomheden har angivet, at der er tale om en offentlig virksomhed

(eller selvejende institution med minimum 50 % i offentligt tilskud) og

har indtastet borgens cpr. i VITAS, beregnes timetallet automatisk på

baggrund af de oplysninger om borgerens ydelse, der allerede er kendt

af systemet.

3) Virksomheden kan således umiddelbart se det timetal, der kan

bevilliges, hvorefter jobcentret kan fremsende en bevilling med det

endelige timetal til virksomheden, der udfærdiger et ansættelsesbrev til

borgeren.

Den foreslåede procedure er i overensstemmelse med regeringens

sammenhængsreform, hvor der tilsigtes en reduktion af bureaukrati på tværs

af den offentlige sektor, da den foreslåede procedure vil spare offentlige

arbejdstimer.

Høringssvaret er fremsendt med forbehold for politisk behandling i Danske

Regioners bestyrelse.

Venlig hilsen

Signe Friberg Nielsen

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

København, den 7. februar 2019

Fælles høringssvar til høring over udkast til lovforslag om Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt

udkast til konsekvenslovforslag

Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler kvitterer hermed for

invitationen til at afgive høringssvar til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i høring over udkast til

lovforslag om Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag.

Idet der henvises til reglerne i § 5 a, stk. 4 i lov om erhvervsuddannelser, der forhindrer en ansøger i at søge

optagelse til grundforløbets 2. del mere end 3 gange, anbefales det, at der i lovforslagets § 30 om

udstedelse af uddannelsespålæg for dagpenge- og uddannelseshjælp-modtagere, indføjes en passus om, at

jobcentret skal tilbyde personer, der omfattet af de nævnte regler i § 5 a, bistand til at opnå en

uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del - jf. bestemmelserne herom i § 5 b i lov om

erhvervsuddannelser.

For så vidt angår de foreslåede ændringer i kapitel 23 om Tilskud til arbejdsgivere, der indgår

uddannelsesaftale med voksne (Voksenlærlingeordningen) noterer foreningerne sig med beklagelse, at der

ikke er etableret en mulighed for undtagelsesbestemmelser for de arbejdsgivere, der indgår

uddannelsesaftale med elever indenfor social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistent

uddannelse.

I den sammenhæng ønsker foreningerne at påpege, at fastsættelse af undtagelsesbestemmelser for visse

personer, der er omfattet af integrationsprogrammet og for modtagere af integrationsydelse, formentligt

kunne medvirke til at lette adgangen til at etablere et selvforsørgelsesgrundlag for denne målgruppe. Det

anbefales derfor at overveje tilføjelse af sådanne undtagelsesbestemmelser for en nærmere defineret del

af målgruppen.

Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag og i øvrigt heller

ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til konsekvenslovforslag.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Danske SOSU-skoler & B-SOSU

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail:

[email protected]

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S

Sendt til:

[email protected], [email protected],

[email protected], [email protected]

Kopi til:

[email protected]

8. februar 2019

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2019-11-0190

Dok.nr. 65922

Sagsbehandler

Lise Fredskov

Høring over forslag til ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og

forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæfti-

gelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, in-

tegrationsloven og forskellige andre love (konsekvenslovforslag)

Ved brev af 14. januar 2019 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

anmodet om Datatilsynets bemærkninger til ovenstående udkast.

Efter telefonsamtale af 25. januar 2019 med Gyda Kaptain og e-mail af 28.

januar 2019 til Datatilsynet, har tilsynet afgrænset sit høringssvar til at omfat-

te følgende områder:

•

Kapitel 30 i LAB

Afsnit 2.29.2 med underafsnit, afsnit 6.11 (side 294-295), af-

snit 4 og afsnit 10 (de sidste to afsnit på side 297) i de alminde-

lige bemærkninger til LAB

De specielle bemærkninger til § 30, i LAB

Afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til konsekvenslov-

forslaget

Datatilsynet skal i den anledning bemærke følgende vedrørende LAB:

1.1.

I afsnit 2.8.2.4. i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærk-

ninger til § 46, i LAB henvises til definitionen på et samtykke i persondatalo-

ven.

Datatilsynet bemærker hertil, at persondataloven pr. 25. maj 2018 er blevet

ophævet og erstattet af databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelseslo-

ven

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Definitionen på et databeskyttelsesretligt samtykke findes herefter i databe-

skyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11.

1.2.

I afsnit 4.2. i de almindelige bemærkninger til LAB henvises til afsnit

2.32.3.2.1 og 2.32.3.2.2.

De nævnte afsnit ses ikke at fremgå af de almindelige bemærkninger til LAB.

1.3.

I afsnit 4.3. i de almindelige bemærkninger til LAB redegøres for dataan-

svaret for behandling af personoplysninger på Jobnet og det fælles it-baserede

datagrundlag.

Ud fra det anførte står det ikke Datatilsynet klart, hvordan fordelingen af da-

taansvaret er imellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og de

enkelte offentlige myndigheder.

Datatilsynet skal derfor anbefale, at fordelingen af dataansvaret imellem Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og de enkelte offentlige myndighe-

der præciseres yderligere.

1.4.

I afsnit 4.4. i de almindelige bemærkninger til LAB henvises på s. 284 til

oplysningspligten i databeskyttelsesforordningen. I den forbindelse henvises

der flere steder til forordningens artikel 9.

Datatilsynet skal gøre opmærksom på, at den dataansvarliges oplysningspligt

ved indsamling af oplysninger fra andre end den registrerede er reguleret i

forordningens artikel 14 – og ikke artikel 9.

I bemærkningerne redegøres desuden for, hvorfor der ikke skal ske underret-

ning af de registrerede i forbindelse med arbejdsgiveres eller selvstændigt

erhvervsdrivendes anmodning om udbetaling af løntilskud til fleksjob via

Nemrefusion.

Datatilsynet skal i den anledning henstille til, at det uddybes yderligere, på

hvilket grundlag vurderingen om, at der ikke behøver at ske underretning af

den registrerede, er foretaget. Herunder bør der henvises til den bestemmelse i

databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven, som det vurderes,

finder anvendelse.

1.5.

I de specielle bemærkninger til § 30, stk. 7, i LAB fremgår, at den fore-

slåede underretning fra jobcenteret til uddannelsesinstitutionen som hidtil kan

ske uden samtykke fra personen, således at kommunen kan iværksætte men-

torstøtte, hvis der er behov for dette.

Det fremgår endvidere, at:

”Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 21 b, stk. 7.

Det fremgår dog ikke af den foreslåede bestemmelse, at underretningen kan finde sted

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

uden samtykke fra den unge. Dette skyldes, at behandlingen (videregivelsen) af oplys-

ninger skal finde sted i overensstemmelse med behandlingsreglerne i databeskyttelses-

forordningen.”

På baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings gennemgang i

øvrigt af den omhandlede underretnings overensstemmelse med databeskyt-

telsesreglerne, og at denne kan ske uden samtykke fra den registrerede, står

betydningen af det ovenfor anførte afsnit ikke Datatilsynet klart.

1.6.

Af den foreslåede § 131, i LAB fremgår, at:

”Opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger

om afgørelser efter §§ 128 og 129 samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik,

når en person anmoder om tilskud efter §§ 123, 124 og 126. Dette kan ske uden forud-

gående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at

indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysnin-

gerne.”

I de specielle bemærkninger til § 131, i LAB fremgår bl.a., at:

”Forslaget til bestemmelse indebærer, at hvis en person ikke giver samtykke til, at op-

lysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode

om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om afgørelser efter for-

slagene til §§ 128 og 129 samt §§ 10 b og c i lov om aktiv socialpolitik, der fortsat er

nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til

den konkrete afgørelse efter de nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysnin-

ger om, at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter forslagene til §§ 128 og 129

eller §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik og dermed også, at den pågældende

tidligere har fået fx tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”

Datatilsynet skal i den anledning bemærke, at det ikke står Datatilsynet klart,

hvorvidt der i bestemmelsen og bemærkningerne henvises til et databeskyttel-

sesretligt samtykke.

Det er desuden uklart, med hvilken hjemmel i databeskyttelsesforordningen

eller databeskyttelsesloven opholdskommunens indsamling af personoplys-

ninger – uden samtykke – kan finde sted.

Hvis der henvises til et databeskyttelsesretligt samtykke, skal Datatilsynet

oplyse, at tilsynet finder det uhensigtsmæssigt, at der først skal forsøges ind-

samlet personoplysninger på baggrund af den registreredes samtykke, hvis en

anden behandlingshjemmel i øvrigt er mere passende. Her henses særligt til

det oplyste om, at der, uanset om der foreligger et samtykke, kan indsamles de

omhandlede personoplysninger.

Datatilsynet skal endvidere bemærke følgende vedrørende udkastet til kon-

sekvenslovforslaget:

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.1.

Det fremgår af den foreslåede § 15, stk. 1, i lov om kompensation til han-

dicappede i erhverv (lovforslagets § 6, nr. 8), at:

”Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private

arbejdsgivere til personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders

varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannel-

sens afslutning og som mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannel-

sen kvalificerer til.”

Det fremgår herudover af afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til kon-

sekvenslovforslaget, at:

”[…] Underretningen vil ikke indeholde oplysninger om, at der er tale om en person

med handicap, der ansættes, men hvis løntilskudsperioden rækker ud over personens

dagpengeperiode vil arbejdsløshedskassen kunne udlede, at der er tale om løntilskud

efter § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.”

Der redegøres i bemærkningerne i denne forbindelse for, at videregivelsen af

personoplysninger mellem jobcenter/kommune og arbejdsløshedskassen om

løntilskudsansættelsen vil kunne finde sted i overensstemmelse med databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Datatilsynet skal herefter bemærke, at det er tilsynets umiddelbare vurdering,

at der vil være tale om følsomme personoplysninger, hvis arbejdsløshedskas-

sen ud fra det oplyste kan udlede, at der er tale om løntilskud efter § 15 i lov

om kompensation til handicappede i erhverv mv. Således vil arbejdsløsheds-

kassen ud fra det oplyste kunne udlede, at den registrerede er handicappet,

hvilket er at anse for en følsom personoplysning.

På denne baggrund skal Datatilsynet henstille til, at Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering i bemærkningerne forholder sig til, hvorvidt der i dette

tilfælde kan ske videregivelse i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven, og i givet fald med hvilken hjemmel det-

te kan finde sted.

Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at databeskyttelsesforordningens og data-

beskyttelseslovens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med behand-

linger af personoplysninger, der sker som følge af LAB og konsekvenslov-

forslaget.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Lise Fredskov

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Fax: +45 33 41 47 10

cvr nr. 19 12 11 19

etf.dk

Den 7. februar 2019S

E-mail: [email protected]

Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag

Ergoterapeutforeningen takker for muligheden for at kommentere lovforslagene.

Formålet med lovforslagene er at forenkle beskæftigelseslovgivningen. Den am-

bition vil vi i Ergoterapeutforeningen gerne kvittere for. Der er behov for mere

gennemskuelige regler på beskæftigelsesområdet.

Vi havde imidlertid gerne set, at lovforslagene i højere grad understøttede kom-

munernes indsatser for at få ledige med problemer udover ledighed tættere på

job og uddannelse. Der er enkelte anslag til det i lovforslagene, særligt i delene

vedrørende udmøntningen af satspuljen for 2019 om handicap og beskæftigelse.

Her prøver man bl.a. at smidiggøre overgange for tildelingen af hjælpemidler mel-

lem uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Det er positivt, men der er behov

for mere gennemgribende tiltag, hvis lovgivningen reelt skal understøtte en sam-

menhængende indsats på tværs af social-, sundheds-, uddannelses- og beskæf-

tigelsesområdet. Derfor ser vi også frem til, at aftalen om den nye hovedlov for

borgere med komplekse problemer (indgået i december 2018) bliver til virke-

lighed. Vi stiller gerne vores erfaringer på området til rådighed i det videre arbejde

med at omsætte aftalen til lovgivning.

Udviklingen i kommunerne har betydet, at der i dag er flere ergoterapeuter der

bruger deres kompetencer til at hjælpe ledige, med problemer udover ledighed,

tættere på beskæftigelse. Dette høringssvar tager afsæt i ergoterapeuternes

møde med denne gruppe af borgere, og vil berøre udvalgte dele af lovforslagene,

hvor ergoterapeuterne har særlig faglig indsigt i, hvad der skal til at hjælpe denne

gruppe af borgere.

Med hensyn til det perspektiv, at ergoterapeuter som borger selv bliver ramt af le-

dighed, henviser vi til AC’s

høringssvar.

Hjælpemidler

Hjælpemidler kan være helt afgørende for, at mennesker med handicap kan gen-

nemføre en uddannelse og varetage et job. Desværre viser undersøgelser, at

både virksomheder, mennesker med handicap og jobcentrene mangler viden om

hjælpemidler (Se bl.a. her:

http://vbn.aau.dk/files/280766566/Litteraturgennem-

gang_endelig.pdf).

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hjælpemiddelformidling er et ergoterapeutisk praksis- og specialistfelt i Danmark.

Arbejdsgivere kan derfor med rette forvente, at ergoterapeuter er fagligt kompe-

tente inden for området. Ergoterapeuternes styrke er bl.a., at de har en systema-

tisk og struktureret arbejdsmetode. Det viser forskning har stor betydning for en

succesfuld hjælpemiddelformidling (Læs mere her:

https://www.etf.dk/uplo-

ads/uploads/public/documents/Evidens_og_kvalitetsudvikling/ergo-kompetence-

profil-hjaelpemidler-3.pdf)

Vi oplever, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne organisere hjælpemid-

delopgaven på jobcentrene, og hvilke kompetencer de har til rådighed til at løse

opgaven. I nogle kommuner varetages opgaven af ergoterapeuter, der har kend-

skab til hjælpemidler, og som har de faglige kompetencer til at vurdere, hvad der

er behov for på den konkrete arbejdsplads/uddannelsesinstitution udover at have

praktiske færdigheder i at indstille hjælpemidlerne og vejlede i brugen af dem. I

andre kommuner er de kompetencer ikke til rådighed.

De konkrete tiltag ift. ændringer af reglerne om hjælpemidler, der er lagt op til i

lovforslagene, støtter vi op om. Vi håber, at vi får mulighed for at bidrage med vo-

res faglige kompetencer i udmøntningen af de øvrige tiltag fra satspuljeaftalen om

at få flere handicappede i beskæftigelse.

Konkrete nedslag om hjælpemidler:

Ingen aldersgrænse for hjælpemidler på job.

Det er positivt, at de mennesker

med handicap, der har lyst til at fortsætte i deres job, selvom de er nået pen-

sionsalderen, nu får mulighed for at beholde deres hjælpemiddel.

Smidigere overgange mellem sektorer.

Det er positivt, at borgere med handi-

cap får lov til at beholde tildelte hjælpemidler i længere tid efter endt uddan-

nelse. I praksis har de nuværende regler været til frustration for både medar-

bejdere og borgere.

VITAS

–

hjælpemidler bliver en del af den digitale understøttelse af virksom-

hederne.

Det er positivt, at man forsøger at gøre det mere gennemskueligt

for virksomhederne, hvordan ansatte hos dem kan få støtte til hjælpemidler.

Det er imidlertid vigtigt, at der i den digitale understøttelse tages højde for, at

der skal laves en faglig vurdering af behovet for hjælpemidlet, og at der skal

være en faglig vejledning i, hvordan hjælpemidlet bedst anvendes. Ergotera-

peutforeningen står gerne til rådighed ift. det videre arbejde.

Mentorstøtte

Med lovforslaget går mentorstøtten fra at være en

rettighed

til en

mulighed.

Det

mener vi er positivt, da der med de nuværende regler til tider er overlap i mentor-

rollen under beskæftigelseslovgivningen og funktionen som støttekontaktperson

under serviceloven. Kommunerne skal have muligheden for at placere opgaven,

der hvor det giver mest mening ift. den konkrete borger. Med den øgede grad af

frihed for kommunerne på dette og andre områder, er det imidlertid også vigtigt,

at man fra centralt hold følger udviklingen i kommunerne.

Sundhedsfaglige matchmakere

Med lovforslagene understreges det, at der skal være en reel udvikling for bor-

gerne i forbindelse med en virksomhedspraktik. Det er positivt, men vi havde

gerne set, at der var endnu mere fokus på, hvad det kræver at lave det rigtige

match mellem borgeren og virksomheden. Mange af de borgere der i dag kom-

mer i virksomhedspraktik, har problemer udover ledighed

–

og det skal der tages

højde for i matchmakingen, ellers er der risiko for, at vi fortsat vil se for mange

2/3

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

eksempler på meningsløse virksomhedspraktiker. Et af de faglige redskaber er-

goterapeuterne har til at sikre et godt match er funktionsevnevurderinger. Ved at

observere borgeren i dagligdagsaktiviteter eller på en arbejdsplads kommer der

vigtig information om, hvilke forhold der skal tages hensyn til, når borgeren skal

matches med en virksomhed. Det velbegrundede match øger muligheden for

succes, og er det nødvendige skridt, der skal til, for at borgeren er på vej til be-

skæftigelse.

Ergoterapeutforeningen står gerne til rådighed med uddybning af dette hørings-

svar.

Med venlig hilsen

Tina Nør Langager

Formand for Ergoterapeutforeningen

3/3

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S.

Gyda Kaptain ([email protected]),

Sanne Rendal ([email protected]),

Helle Sølvsten ([email protected] og

[email protected])

Aktivitetsnr.: 19-0028.2

Direkte tlf.nr.: 3347 0621

8. februar 2019

Vedr.: Svar på høring om forslag til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i høring af 14. januar bedt om Forhandlingsfæl-

lesskabets bemærkninger til forslag til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

Forhandlingsfællesskabet finder det generelt positivt med en forenkling af beskæftigelsesindsat-

sen, herunder forenkling af tilbuddene, som vil bidrage til at lette forståelsen og administrationen

af ordningerne på de kommunale og regionale arbejdspladser.

Forhandlingsfællesskabets bemærkninger har først og fremmest fokus på ændringer i løn- og an-

sættelsesvilkår, herunder i forhold til medindflydelse, sikring af merbeskæftigelse, samt at der er

et rimeligt forhold mellem ansatte i løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob mv. og antal af va-

rigt

–

ikke støttet

–

ordinært ansatte.

Forhandlingsfællesskabet har noteret sig, at det følger af lovforslaget, at det fremover skal være

muligt at fortsætte i løntilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom personen skifter ydelse un-

dervejs. Det følger af forslaget, at der ikke i den forbindelse skal foretages en ny beregning af

arbejdstiden. Det forhold, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets

begyndelse betyder, at selvom der efter løntilskudsansættelsens begyndelse sker ændringer i per-

sonens ydelsesniveau, fortsætter ansættelsen med det oprindeligt beregnede løn- og timetal. Det

betyder fx at overgår en løntilskudsansat fx fra dagpenge til en lavere ydelse på kontanthjælp, så

vil personen fortsat skulle arbejde samme timetal, med den konsekvens, at pågældendes timeløn

kommer til at ligge noget under timelønsloftet.

Forhandlingsfællesskabet finder derfor, at der bør foretages en fornyet beregning af arbejdstiden

i forbindelse med ændring af ydelsesniveau.

Forhandlingsfællesskabet skal desuden pege på, at personer der er ansat i fleksjob, og som er i

virksomhedspraktik, på tilsvarende vis som sygedagpengemodtagere og personer i jobafklarings-

Forhandlingsfællesskabet,

Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700

www.forhandlingsfællesskabet.dk - [email protected]

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

-2-

forløb er i et ansættelsesforhold, og det bør derfor præciseres, at fleksjobpersoner er omfattet af

de for lønmodtagerne gældende regler, som følger af lovgivning og kollektiv overenskomst.

Forhandlingsfællesskabet skal, i forhold til forslagene om medinddragelse af de ansatte forud for

ansættelse af personer i løntilskudsjob og virksomhedspraktikforløb på mere end 13 uger, samt i

forhold til opfyldelse af merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet, pege på behov for præ-

cisering af, at der ved ”repræsentanter for de ansatte” forstås tillidsrepræsentanter. Dette svarer

til den præcisering, som i øvrigt anvendes i lovforslaget i forbindelse med nyttejobs.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at virksomhedernes tid på indtastninger

af oplysninger i det digitale ansøgningssystem VITAS skal minimeres, og at det skal ske ved, at

opgørelsen af merbeskæftigelseskravet skal automatiseres. Forhandlingsfællesskabet forudsæt-

ter, at der i forbindelse med opfyldelsen af merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet fortsat

forudsættes enighed herom mellem arbejdsgiver og tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant,

og at dette, samt evt. uenighed herom, klart fremgår af de oplysninger, som indberettes via VI-

TAS-systemet. Desuden forudsættes det, at det også i ansøgningssystemet VITAS indberettes, at

der forud for oprettelse af et løntilskudsjob og virksomhedspraktikforløb har været afholdt en

drøftelse med tillidsrepræsentanter/medarbejderrepræsentanter.

Det fremgår af lovforslaget, at personer i tidsbegrænsede ansættelser som noget nyt, i forbindelse

med en digitalisering af opgørelsen af ansatte til brug for en vurdering af rimelighedskravet/mer-

beskæftigelseskravet, kommer til at tælle med som ordinært ansatte. Det finder Forhandlingsfæl-

lesskabet problematisk af hensyn til at sikre en fortsat rimelig balance mellem ekstraordinært og

varigt ordinært.

Sikring af merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet er afgørende for en positiv og balance-

ret indsats

–

både i forhold til sikring af kvalitet i de konkrete praktikforløb og løntilskudsjob og

i forhold til modtagelsen af de ekstraordinært ansatte på de kommunale og regionale arbejdsplad-

ser. Forhandlingsfællesskabet finder det derfor afgørende vigtigt, at der i lovgivning fortsat er

tydelige og fastsatte regler for, hvordan betingelsen om merbeskæftigelse påses/godtgøres, og at

dette ikke sker i form af en generel bemyndigelsesbestemmelse til ministeren til på et senere

tidspunkt at fastlægge bestemmelser herom.

Forhandlingsfællesskabet skal i øvrigt henvise til høringssvar fra FH og Akademikerne, samt

Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer.

Med venlig hilsen

Henrik Würtzenfeld

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Høringssvar på ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

Forsikring & Pension (F&P) byder forenklingen og gennemskrivningen af Lov om

aktiv beskæftigelsesindsats meget velkommen. Hele vejen rundt er der ændringer

i loven, som bidrager til fokus på hurtigere tilbagevenden til arbejdet for ledige og

sygemeldtes fastholdelse på arbejdsmarkedet. Det er også positivt, at der i højere

grad lægges op til mere individuelle og målrettede tilbud til personer med be-

grænsning i arbejdsevnen med henblik på varig beskæftigelse.

Som branche bidrager vi til økonomisk og helbredsmæssig tryghed for borgere,

der mister erhvervsevne i en kortere eller længere periode på grund af skade eller

sygdom. Størstedelen af erhvervsaktive danskere har en forsikrings- og/eller pen-

sionsordning, der supplerer den offentlige indsats og hjælper den sygemeldte bor-

ger med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i den udstrækning, det er

muligt.

Lovforslagets almindelige bemærkninger 2.7.2.7. Selvbooking

For nogle sygemeldte vil det være godt, at de selv kan booke tider i Jobcenteret,

så de kan planlægge Jobcenter-samtaler i forhold til hospitalsbesøg, genoptræ-

ning eller lignende. Andre sygemeldte er imidlertid SÅ dårlige, at de ikke vil have

overskud til at sætte sig ind i nye ting. Det gælder f.eks. stressramte, depressi-

onsramte eller borgere i kemoterapi (som efter vores vurdering ikke er undtaget

i lovforslaget). Dét at skulle oprette sig i et bookingsystem, finde ud af, hvordan

systemet virker, kunne håndtere,

at det ”går ned”, og derefter finde ledige tider

hos en sagsbehandler i kommunen, er en stor opgave

–

selv for almindeligt ledige.

F&P foreslår derfor, at det tilføjes i lovforslaget, at den første samtale altid er

booket af Jobcenteret, og at borger og sagsbehandler ved denne samtale aftaler,

om borgeren selv kan booke fremadrettet.

Lovforslagets almindelige bemærkninger 2.8.2.1. »Min Plan«

Som branche ønsker vi at bidrage til at fastholde den sygemeldte borgers arbejds-

markedstilknytning i samarbejde med kommunen, borgerens læge m.fl. For at vi

kan hjælpe de sygemeldte borgere bedst muligt, er det afgørende, at vi inddrages

så tidligt som overhovedet muligt i sygeforløbet. Der er evidens for, at en tidlig

indsats nedsætter risikoen for langvarige sygemeldinger. I den forbindelse ønsker

vi som branche, at det bliver mere tydeligt i den nye lov, at vi skal inddrages i en

tidlig fase, så vi kan træde til med tidlig indsats over for borgeren for at undgå

11.02.2019

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

Fax:

41 91 91 91

41 91 91 92

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Lotte Katrine Ravn

Chefkonsulent, cand.polit.

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00031

376665

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

langvarige sygemeldinger. Det kan eksempelvis ske ved, at kommunerne forplig-

tes til at skrive i ”Min plan”, at borgeren bør kontakte sit forsikrings-

og pensions-

selskab for at høre, om de også kan hjælpe.

I forvejen er der allerede gode erfaringer med samarbejdet mellem STAR og nogle

pensionsselskaber om information om adgang til sundhedsordninger i den tidlige

indsats. Eksempelvis samkøres sygedagpengeregisteret månedligt med cpr-

numre på selskabets medlemmer. I de tilfælde, hvor der er match mellem et cpr-

nummer og registrering af sygefravær på mindst 28 sammenhængende dage,

sender STAR et brev til vedkommende med opfordring til at kontakte pensions-

selskabet for at gøre brug af sundhedsordningen.

Lovforslagets almindelige bemærkninger 2.8.2.3. Rehabiliteringsplan

F&P er bekymrede for, at rehabiliteringsplanens forberedende del kan betyde

store forsinkelser i revalideringssager.

Som situationen er i dag venter kunder i pensionsselskaber ofte flere måneder,

før der er tid på et rehabiliteringsteammøde, på trods af, at alle oplysninger findes

i sagen. Det kan medføre, at der kan være revalidender, der må vente på at

komme i gang med eller helt droppe en uddannelse eller en opkvalificering. I

værste fald kan ventetiden betyde, at en arbejdsgiver, der ellers gerne ville have

haft borgeren i f.eks. uddannelse/optræning, vælger en anden kandidat.

F&P foreslår, at der i lovforslaget indføres en frist om, at der maksimalt må gå 4

uger fra, at borgeren har godkendt rehabiliteringsplanens forberedende del, til at

sagen bliver behandlet på rehabiliteringsteamet.

Bemærkninger af mere generel karakter

Usikkerhed om den sygemeldtes økonomiske situation kan gøre det vanskeligt for

den enkelte at have fokus på at blive rask. Derfor bør der i lovforslagets beskri-

velse af den sygemeldtes kontakt med jobcenteret ligeledes fremgå, at jobcente-

ret forpligtes til at orientere den sygemeldte mundtligt om, at den sygemeldte bør

kontakte sit forsikrings- og pensionsselskab for at høre, om der er økonomisk

hjælp at hente dér også.

En grundlæggende problemstilling, som lovforslaget ikke ændrer på, er modreg-

ningsreglerne.

Personer, der er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning,

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00031

376665

har en tilknytning til arbejdsmarkedet, da de ellers ikke ville have en pensionsord-

ning. En arbejdsmarkedspensionsordning kan give ret til udbetaling af en sum ved

erhvervsevnetab.

Formålet med en sumudbetaling fra pensionsordningen er at hjælpe den forsikrede

gennem en periode med udredning, genoptræning og arbejdsprøvning, hvor den

forsikredes økonomi ofte er under pres. Den forsikrede vil typisk modtage flere for-

skellige ydelser i denne periode, fx sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og reva-

lideringsydelse. Derefter overgår den forsikrede ofte til en førtidspension eller

fleksjob. Fælles for de ydelser den forsikrede modtager, er, at en sumudbetaling fra

arbejdsmarkedspensionsordningen ikke bliver modregnet, da forsikredes formue

ikke indgår ved beregningen af ydelsen. Det gælder imidlertid ikke, hvis den forsik-

rede er så uheldig at komme på kontanthjælp i en periode.

Side 2

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det forekommer ulogisk og vilkårligt, at fx udbetaling af godtgørelse til statsansatte

med PTSD ikke skal modregnes, mens udbetaling af invalidesum til en privatansat

med PTSD skal modregnes.

F&P foreslår derfor, at udbetaling fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordnin-

ger undtages fra modregningen. Det kan ske med følgende ændring i § 14 i lov om

aktiv socialpolitik:

Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales

som følge af personskade efter

•

lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

•

lov om erstatningsansvar,

•

lov om arbejdsskadesikring

•

lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre stats-

ansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,

eller

•

bestemmelse i en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, der giver ret til

udbetaling ved nedsættelse af erhvervsevnen

Det er desuden et problem, at sygdomsramte borgere bliver udsat for en krone-

for-krone-modregning af ressourceforløbsydelsen, når de modtager udbetalinger

fra tab af erhvervsevne forsikringer tegnet via pensionsselskaberne.

F&P vurderer, at den økonomiske uvished for den enkelte borger, som modreg-

ningsreglerne skaber, modvirker fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Vi har flere

gange påpeget problemstillingen over for Beskæftigelsesudvalget og beskæftigel-

sesministeren. Vi har lavet en beregning af de økonomiske konsekvenser, hvis

modregningen bliver sænket fra 100 pct. til 30 pct. Det kan gøres uden negative

konsekvenser for de offentlige budgetter, som det er beskrevet i det vedhæftede

bilag ’Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne

med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen'. Vi foreslår, at ændring

af modregningsreglerne inkluderes i lovforslaget, så vi kan sikre, at de sygemeldte

borgere, der har ret til udbetaling fra deres forsikring, ikke i realiteten mister

denne ret.

Vi står som altid til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00031

376665

Med venlig hilsen

Karina Ransby

Side 3

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af

erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourcefor-

løbsydelsen

De fleste danskere på arbejdsmarkedet har i forbindelse med deres pensionsop-

sparing en forsikring, der giver dem en indkomst, hvis de bliver for syge til at

arbejde midlertidigt eller permanent.

De tager dermed et medansvar for at forsørge dem selv og deres familier i tilfælde

af sygdom.

Det er i alles interesse, at så få som muligt ender på førtidspension. Pensions-

branchen har stort fokus på fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet. Når

folk bliver syge, går pensions- og forsikringsselskaberne ind og støtter op om og

supplerer kommunernes indsats for at få folk raske og tilbage på arbejde. Det er

ikke erfaringen, at lavere ydelser får de syge hurtigere tilbage i job. Tværtimod

kan de lavere ydelser på kontanthjælpsniveau give økonomiske bekymringer, der

fjerner fokus fra bestræbelserne på at blive rask igen.

Disse bekymringer bliver ikke mindre af den uforudsigelighed, der kommer af, at

modregningsreglerne er forskellige, afhængig af hvilken ydelse man havner på:

- Når man bliver syg og får sygedagpenge, er der ingen modregning.

- Kommer man i jobafklaringsforløb, bliver man modregnet 100 pct.

- Kommer man på ledighedsydelse, er der ingen modregning.

- Kommer man på ressourceforløb, bliver man modregnet 100 pct. igen.

- Og hvis man ender på offentlig førtidspension, er modregningen 30 pct.

Ressourceforløbsydelse gives til personer i jobafklaringsforløb og i ressourcefor-

løb. Den aftrappes fuldt ud (kr. for kr.) ved udbetaling af en løbende ydelse fra et

pensionsselskab, fx forsikringsydelse ved tab af erhvervsevne (TAE).

Det er oplagt at behandle pensionsudbetalinger på linje med lønudbetalinger. Pen-

sionsudbetalingerne vil helt overvejende ske som led i en udbetaling for tab af

erhvervsevne, og træder på den måde i stedet for en lønudbetaling. Lønudbeta-

linger modregnes med 30 pct. af den del af udbetalingen, der ikke overstiger

13.839 kr. om måneden. Over dette beløb modregnes 55 pct. af udbetalingen i

ressourceforløbsydelsen.

14.11.2017

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

Fax:

41 91 91 91

41 91 91 92

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Peter Foxman

Chefkonsulent

Dir.

41 91 91 28

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00400

349451

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hvis 100 pct. modregning fortsætter, så vil selskaberne på sigt afskaffe deres

produkter som hjælper sygemeldte. Der vil være 100 pct. modregning af nul kr.

Og dermed har det offentlig ikke sparet noget. Men 30 pct. modregning vil betyde

stadig og endda flere pensionsprodukter, som der kan modregnes 30 pct. af og

dermed besparelse på de offentlige udgifter.

Samme modregningsregler for løn og pensionsudbetalinger vil derudover give

større stabilitet og forudsigelighed i indkomsten for den enkelte sygemeldte bor-

ger.

Det kan sandsynliggøres, at der ikke vil være noget tab for det offentlige ved at

modregne pensionsudbetalinger som løn, når der tages udgangspunkt plausible

forudsætninger om antal og størrelse af udbetaling fra pensionsselskab. Tværti-

mod kan der forventes en provenugevinst.

Det skal understreges, at der kun er skønnet over ændret modregning af et enkelt

element i modregningen af ressourceforløbsydelsen, nemlig udbetalinger fra pen-

sionsordninger. Skønnet kan hermed ikke holdes op imod Beskæftigelsesministe-

riets svar til Bent Bøgsted (Alm.del spørgsmål 604), hvor der skønnes over, hvor

meget de offentlige udgifter påvirkes af, at modregningen af ressourceforløbs-

ydelsen sættes til 0 pct. for alle elementer.

Det er ikke muligt at foretage et solidt underbygget skøn over at ændre i mod-

regningen i ressourceforløbsydelse. Det skyldes:



Helt grundlæggende findes der ikke tilgængelige oplysninger om antallet af

personer i ressourceforløb. Al tilgængelig statistik tager udgangspunkt i perso-

ner, der

har

en ressourceforløbsydelse, der er større end 0. Hermed eksklude-

res alle personer i ressourceforløb, der har fået ydelsen fuldt ud aftrappet. Der

kan således ikke laves underbyggede skøn, før Beskæftigelsesministeriet kan

give oplysninger om samtlige personer i ressourceforløb

Forsikring & Pension har kontaktet sine medlemsselskaber for at undersøge,

om der herigennem kan tilvejebringes information om omfanget af modreg-

ning. Men hovedparten af selskaberne har ikke oplysninger om antallet af med-

lemmer i pensionsordningen, der er i ressourceforløb.

Undersøgelsen har til gengæld afdækket, at pensionsselskaberne i vidt omfang

har tilpasset deres udbetalingspraksis i lyset af den konfiskatoriske modreg-

ning. Nogle selskaber udbetaler nu alene engangsbeløb til personer i ressour-

ceforløb. Et mindretal af selskaber har valgt at forøge udbetalingen for at sikre

medlemmerne penge ”på den anden side af” modregningen.

I fravær af tilgængelige oplysninger om omfanget af pensionsudbetalinger i

forbindelse med tab af erhvervsevne og ressourceforløb ved den gældende

modregning, er det nedenfor forudsat, at der ville være 3.600 personer, der

ville modtage TAE-ydelse, hvis modregningen sker som for lønindkomst

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00400

349451



Provenueffekterne af ændre modregning vil helt afhænge af, hvordan selskaberne

har reageret på den gældende modregning i ressourceforløbsydelsen:

Selskabet har fortsat uændret udbetaling af ressourceforløbsydelse

Selskabet har forhøjet udbetalingen for at kompensere for modregningen

En løbende udbetaling er konverteret til en sumudbetaling, der ikke modreg-

nes

Udbetalingen er stoppet helt

Side 2

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Endeligt er der selskaber, der ikke på noget tidspunkt har udbetalt ydelser i

forbindelse med tab af erhvervsevne

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00400

349451

Der er nedenfor givet et bud på provenuvirkningen, hvor der er taget udgangs-

punkt i plausible forudsætninger om antallet af personer i hver af kategorierne

ovenfor, om størrelsen af pensionsudbetalingen, og om selskabernes reaktion på

lavere modregning af pensionsudbetalinger. Beregningen er uddybet nederst i do-

kumentet.

Ad 1)

Denne gruppe antages at bestå af relativt få personer, der får udbetalt relativt

store beløb i forbindelse med tab af erhvervsevne for at kompensere for bortfald

af en højere løn.

Hvis det antages, at der er 300 personer i gruppen, der får udbetalt 300.000 kr.

for tab af erhvervsevne, vil modregning i ressourceforløbsydelse som løn betyde,

at hver får en årlig ressourceforløbsydelse på ca. 54.000 kr., hvis der er tale om

forsørgere. Det vil betyde et tab for det offentlige på ca. 10 mio.kr. netto for skat.

Ad 2)

Denne gruppe antages som gruppen under 1) at bestå af relativt få personer med

høje ydelser, der vil blive nedsat, hvis modregningen lempes, så det samlede ind-

komstniveau bevares.

300 personer forudsættes initialt at have en TAE-pensionsudbetaling på 300.000

kr. Den sænkes til ca. 179.500 kr., når modregningen lempes. Det giver en ud-

betaling af ressourceforløbsydelse på 120.500 kr. (forsørgere). Den samlede ind-

komst er hermed 300.000 kr. Det offentlige får et tab på ca. 23 mio.kr. netto for

skat vedr. ressourceforløbsydelse, og yderligere et tab på 13 mio.kr. vedr. mistet

skat af den lavere ressourceforløbsydelse. I alt altså et tab på ca. 36 mio.kr.

Ad 3) og 4)

Denne gruppe antages at bestå af relativt mange personer, der før modregningen

indførtes fik en beskeden udbetaling som supplement til offentlige ydelser. Det

antages, at lempeligere modregning fører til genoptagelse af udbetaling af en lø-

bende udbetaling.

3.000 personer forudsættes at få en løbende ydelse på 40.000 kr. i gennemsnit.

Det betyder en modregning i ressourceforløbsydelsen på 12.000 kr. Det giver en

besparelse for det offentlige på 23 mio.kr. efter skat. Hertil får det offentlige eks-

tra skatteindtægter af pensionsudbetalingen på i alt ca. 45 mio.kr. I alt bliver

gevinsten for det offentlige på ca. 68 mio.kr.

Med de valgte forudsætninger får det offentlige et tab på ca. 46 mio.kr. for per-

soner, der i dag får pensionsudbetaling. Men det offentlige får samtidigt en gevinst

på ca. 68 mio.kr. for personer, der har fået stoppet udbetalingen eller få en sum-

betaling og som får genoptaget deres løbende udbetaling. Netto får det offentlige

en gevinst på godt 20 mio.kr.

Der kan således sandsynliggøres, at der ikke vil være noget provenutab forbundet

med at indføre en mere rimelig modregning i ressourceforløbsydelsen. Tværtimod

kan der forventes en provenugevinst. Hertil skal lægges de positive effekter af

Side 3

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

færre økonomiske bekymringer for personer, der i forvejen er stillet i en vanskellig

situation.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00400

349451

Side 4

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00400

349451

Uddybet beregning af provenueffekt af modregning af TAE-ydelse som løn.

Uændret udbetaling af TAE-ydelse

Antal personer

300

TAE-udbetaling

300.000kr.

Ressourceforløbsydelse før aftrapning

177.696 kr.

Aftrapning af ressourceforløbsydelse gældende regler (100 pct.)

177.696 kr.

3-4

Udbetalt ressourceforløbsydelse gældende regler

0 kr.

Ressourceforløbsydelse før aftrapning

177.696 kr.

Aftrapning af ressourceforløbsydelse forslag (30/55 pct.)

123.476 kr.

6-7

Ressourceforløbsydelse, forslag

54.420 kr.

8-5

Ændring i udbetalt ressourceforløbsydelse

54.420 kr.

1*9

Samlet ændring i udbetaling af ressourceforløbsydelse

16 mio.kr.

Skat heraf (37,5 pct.)

6 mio.kr.

10-11

Samlet nettotab for det offentlige

10 mio.kr.

Udbetaling af TAE-ydelse sænkes ved ændret modregning, så samlet indkomst er uændret

Antal personer

300

TAE-udbetaling gældende regler

300.000 kr.

TAE-udbetaling forslag

179.500 kr.

14-15

Ændring i TAE-udbetaling

120.500 kr.

16*13

Samlet ændring i TAE-udbetaling

36 mio.kr.

Skat heraf (37,5 pct.)

13 mio.kr.

=18

Tab for det offentlige af lave TAE-udbetaling

13 mio.kr.

Ressourceforløbsydelse før aftrapning

177.696 kr.

Aftrapning af ressourceforløbsydelse gældende regler (100 pct.)

177.696 kr.

20-21

Udbetalt ressourceforløbsydelse gældende regler

0 kr.

Ressourceforløbsydelse før aftrapning

177.696 kr.

Aftrapning af ressourceforløbsydelse forslag (30/55 pct.)

57.208 kr.

23-24

Ressourceforløbsydelse, forslag

120.488 kr.

25-22

Ændring i udbetalt ressourceforløbsydelse

120.488 kr.

26*13

Samlet ændring i udbetaling af ressourceforløbsydelse

36 mio.kr.

Skat heraf (37,5 pct.)

13 mio.kr.

27-28

Nettotab for det offentlige

23 mio.kr.

19+29

Samlet nettotab for det offentlige

36 mio.kr.

Der udbetales løbende TAE-ydelse igen

Antal personer

3.000

TAE-udbetaling gældende regler

0 kr.

TAE-udbetaling forslag

40.000 kr.

33-32

Ændring i TAE-udbetaling

40.000 kr.

34*31

Samlet ændring i TAE-udbetaling

120 mio.kr.

Skat heraf (37,5 pct.)

45 mio.kr.

=36

Gevinst for det offentlige af højere TAE-udbetaling

45 mio.kr.

Ressourceforløbsydelse før aftrapning

177.696 kr.

Aftrapning af ressourceforløbsydelse gældende regler (100 pct.)

0 kr.

38-39

Udbetalt ressourceforløbsydelse gældende regler

177.696 kr.

Ressourceforløbsydelse før aftrapning

177.696 kr.

Aftrapning af ressourceforløbsydelse forslag (30/55 pct.)

12.000 kr.

41-42

Ressourceforløbsydelse, forslag

165.696 kr.

40-43

Ændring i udbetalt ressourceforløbsydelse

12.000 kr.

44*31

Samlet ændring i udbetaling af ressourceforløbsydelse

36 mio.kr.

Skat heraf (37,5 pct.)

13 mio.kr.

45-46

Nettogevinst for det offentlige

23 mio.kr.

37+47

Samlet nettogevinst for det offentlige

68 mio.kr.

Samlet nettogevinst for det offentlige

48-30-12

Samlet nettogevinst for det offentlige

22 mio.kr.

Side 5

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Svar på Høring af lovforslag, der udmønter aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.

Hermed følger de generelle og overordnede bemærkninger, som Frederikshavn Kommune har til lovforslaget der

udmønter aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, og som følger af den aftale der blev indgået mellem

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en

gennemgribende forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats.

Målgrupper, visitation og tidsperioder kapitel 3

Bestemmelse

LAB § 9, Opgørelse af

tidsperioder

Bemærkninger

Et generelt ønske om, at men i LAB på alle målgrupper operere med begrebet

sammenlagt ledighed og ikke skelner mellem sammenlagt ledig for

dagpengemodtagerne og sammenhængende ledighed for de øvrige målgrupper.

Baggrunden herfor er, at dette vil stille borgerne mere ens i forhold til mulighederne I

LAB eksempelvis deltagelse i voksenlærlingeforløb og jobrotation.

CV oplysninger kapitel 6

Bestemmelse

LAB § 23, CV

oplysninger

Bemærkninger

Det fremgår af aftalen at alle skal have et CV på Jobnet, lige som det fremgår af de

almindelige bemærkninger 1.1.1.3 ”Flere digitale løsninger”.

Det fremgår af LAB § 22 at målgruppe 6 nr. 1-5, nr. 6 og 7, nr. 8 og 9 samt nr. 12 og 13

skal registrere CV oplysninger på Jobnet. Det giver en udfordring ift. udsøgning af CV

når der ikke er krav om tilmelding for alle målgrupperne, særligt nr. 3 og nr. 8, da

Jobcentret ikke kan søge disse ud på Jobnet når de ikke er tilmeldt. Ligeledes vil det

give rigtig god mening, jf. lovens formålsbestemmelser, tilbudsbestemmelser og

Jobcentrets opgave generelt med at få disse målgrupper tilknyttet arbejdsmarkedet, at

disse målgrupper er tilmeldt. I øvrigt er det en udfordring at borgere uden nem-id ikke

kan oprettes på Jobnet.

Det fremgår at Beskæftigelsesministeren har valgt at tilmelding for målgruppe 6.3 på

Jobnet ikke skal træde i kraft endnu, selvom det har været intentionen siden 2014.

LAB § 23, Tidspunkt for

registrering af cv-

oplysninger

Det fremgår af Almindelige Bemærkninger s. 45, at godkendelses tidspunktet for de

Jobparate målgrupper videreføres og at det seneste tidspunkt er

- 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpengemodtagere,

- 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for Jobparate kontanthjælps- og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

- 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, og

- 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for en fleksjobvisiteret.

Med den nye LAB lov ensrettes mange frister for alle Jobparate ledige og derfor et

ønske om, at denne tidsfrist også ensrettes således det eneste tidspunkt er 3 uger efter

tilmelding for alle.

Fristen for godkendelse af CV for dagpengemodtagerne på 2 uger efter tilmelding er i

praksis næste umulig at overholde og har derfor ikke en reel værdi.

Det fremgår § 23, stk. 6, at ”cv-oplysninger,

der tidligere har været tilgængelige for

§ 23, stk. 6, Tidspunkt

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

for registrering af CV-

oplysninger

søgning på Jobnet, skal

straks

på ny gøres tilgængelige for søgning”

Det skal

bemærkes, at hvis borgerens cv-oplysninger slettes efter 6 mdr., hvis borgeren ikke i

den periode har været aktiv på Jobnet. Borgeren kan således ikke straks gøre dem

tilgængelig for søgning, men skal oprette et CV fra ny.

Der er derfor behov for præcisering af begrebet ”straks”.

Fleksibelt og individuelt kontaktforløb kapitel 7

Bestemmelse

LAB § 31 Jobsamtaler inden

for de første 6 måneder

Bemærkninger

For personer om fattet af § 6 nr. 1 skal jobcenteret holde mindst 4 individuelle

jobsamtaler indenfor de første 6 måneder. Det fremgår af aftale om en forenklet

beskæftigelsesindsats, at udvalgte arbejdsløshedskasser for at få et styrket videns

grundlag om betydningen af placeringen af kontaktforløbet i en 4-årig periode får

ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3

måneder af ledighedsforløbet. I aftalen star følgende

A-kasserne skal som minimum

afholde en CV-samtale, rådighedssamtaler og 1. Fællessamtale. Derudover skal a-

kasserne afholde kontaktforløbssamtaler med de ledige efter behov.

Derfor er der brug

for en præcisering af, hvor mande jobsamtaler der inden for de første 6 måneder skal

afholdes i jobcenteret hvis indsatsen er overdraget til a-kasserne de første 3 måneder. Og

her skal man være opmærksom på, at det er urealistisk at afholde 4 jobsamtaler og en

fællessamtale i jobcenteret når borger har 3 til 6 måneders ledighed.

Derfor vil en nedsættelse i antallet af jobsamtaler i jobcenteret, hvis indsatsen har været

overdraget til a-kassen være hensigtsmæssig og en præcisering af antallet nødvendigt.

I denne sammenhæng skal man være opmærksom på, at borger kan deltage i 6 ugers

jobrettet uddannelse, som er en død perioden i forhold til afvikling af jobsamtaler som vil

udfordre yderligere.

Generelt udfordre det afholdelsen af kontaktforløbet, at borger ved deltagelse I 6 ugers

jobrettet uddannelse er fritaget for deltagelse i kontaktforløbet. Dette bevirker, at det

ofte skal afholdes 4 jobsamtaler og 2 fællessamtaler på 20 uger. Det vil være

hensigtsmæssigt, at deltagelse i jobrettet uddannelse og aktiveringstilbud sidestilles,

således det under deltagelse I jobrettet uddannelse er muligt at afholde en jobsamtale

telefonisk, digital eller ved brev.

LAB § 33 samtalens form

Under stk. 2 punkt 1 står følgende

“En som holdes seneste, når personen har været ledig I

3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens

ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller

personen anmoder herom”.

Det er væsentligt at jobcenterets anmodning om deltagelse I

1. fællessamtale bliver IT understøttet og at der via dfdg kan sendes besked til a-kassen

herom.

Særligt der hvor A-kasserne overtaget kontaktforløbet de første 3 måneder af borgeren

ledighedsforløb.

Jobsamtaler holdes normalt ved personligt møde.

Men der er muligheder for at afholde jobsamtalerne telefonisk, digital eller ved brev –

denne mulighed variere dog I §33. Hvorfor der er et ønske om at dette konsekvensrettes i

hele paragraffen.

Stk. 6 Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digital fremmøde i de

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fælles jobsamtaler efter §31 stk. 2 og §32 stk. 2. medmindre personen anmoder

arbejdsløshedskassen om at deltage ved personligt fremmøde. Denne mulighed burde

også gælde for jobcenteret særligt i fællessamtalerne efter §31 stk. 2, hvis

kontaktforløbet overdrages til a-kassen

Planer m.v. kapitel 8

Bestemmelse

§ 41 Min Plan og

specielle

bemærkninger s. 74

Bemærkninger

Det fremgår, at af de specielle bemærkninger at

»Min Plan« understøtte med at hjælpe

personen i job eller tættere på job og sikre koordinering på tværs af jobcentre og

arbejdsløshedskasser og evt. andre forvaltninger. »Min Plan« er således ikke et

sagsbehandlingssystem. Dette betyder, at egentlige afgørelser, som kræver specifik

vejledning, fx ved afgivelse af tilbud, skal sendes med digital post til personen.

I dag får borgeren sammen med min plan afgørelse og vejledning om tilbud. Ved, at adskille

afgørelserne fra Min plan vil betyde at borger skal holde sig orienteret i forskellige sytemer

jobnet.dk og e-boks. Der vil i givet fald ikke blive tale om en forenkling og dette vil ikke

bedrage til et overblik for den enkelte borger.

På nuværende tidspunkt er der frihed til at tilrettelægge arbejdet med Min plan og

bevillingerne, så det passer bedst ind i kommunens arbejde. Det skal naturligvis sikres, at

borger får begge dele. Såfremt den frihed afskaffes modvirker det intentionen om

regelforenkling.

Det må fortsat være hensigten at Min Plan skal give borgeren et samlet overblik over aftaler

og indsatser som er aftalt med jobcentret.

Der er ligeledes risiko for at Min Plan bliver et ”journalsystem” fremfor konkrete aftaler med

borger.

LAB § 48, Jobrettet

uddannelse for ledige

dagspengemodtagere

og ledige

fleksjobvisiterede

§41 Min plan

Man vælger at fastholde en differentiering på, hvornår en dagpengemodtager skal have

afsluttet den jobrettede uddannelse. Her ønskes en ensretning, således alle

dagpengemodtagere uanset alder skal have afsluttet den jobrettede uddannelse indenfor de

første 9 måneders ledighed.

Det bør præciseres for borgere der er i målgruppen for et uddannelsespålæg (6.4 og 6.5), om

uddannelsespålægget skal videreføres når disse borgere fylder 30 år og dermed er omfattet af

andre bestemmelser samt for målgrupperne 6.2 og 6.3 modtager en anden ydelse.

Tilbud mv. Kapitel 10

Bestemmelse

LAB § 55, stk. 3. ophør

af tilbud

Bemærkninger

Det fremgår af bestemmelsen at personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en

målgruppe i § 6, kan jobcentret beslutte at et tilbud kan fortsætte.

Borgere i målgruppe 6.8 kan være i ressourceforløb uden ydelse ligesom borgere omfattet af

målgruppe 6.11 ikke modtager forsørgelsesydelse. Det bør præciseres om tilbud kan

videreføres til målgrupper uden forsørgelsesydelse.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Vejledning og opkvalificering kapitel 14

Bestemmelse

LAB § 93 stk 2. Ret til læse-,

skrive-, regne- og

ordblindekurser samt

realkompetencevurdering

Bemærkninger

Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år har ret til tilbud om en

realkompetencevurdering, hvis de ikke hare en erhvervskompetencegivende

uddannelse. For dagpengemodtagere er uddannelsespålægget kun gældende

for borgere under 25 år, hvorfor det vil give stor værdi at borgere mellem 25 og

30 år også hare ret til tilbud om en realkompetencevurdering, hvis de ikke hare

en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse kapitel 15

Bestemmelse

LAB § 102 stk. 4 Ret- og

pligttilbud

Bemærkninger

Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en

realkompetencevurdering, som personen har ret til efter § 93, kan ikke træde

istedet for tilbud efter stk. 1. I denne sammenhæng har vi et stort ønske om, at

tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en

realkompetencevurdering udskyder ret og pligt til tilbud. Så der ikke

sideløbende skal I iværksættes et parallel tilbud blot for at overholde ret- og

pligttilbuddet.

Udsættelsen af ret og pligttilbud ved deltagelse i tilbud om et læse-, skrive-,

regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering har

fungeret for dagpengemodtagerne fra ikrafttrædelsen af

beskæftigelsesreformen den 1. januar 2015.

Ved udsættelse af ret og pligttilbud ved deltagelse i tilbud om et læse-, skrive-,

regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering for

kommunen friheden til at iværksætte de tilbud som vurderes at understøtte

borger bedst muligt i varig ordinært arbejde.

Ved udsættelse af ret og pligttilbud ved deltagelse i tilbud om et læse-, skrive-,

regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering for

borgerne muligheden for at kunne koncentrere sig om det tilbud de deltager i.

Fritagelse fra pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og deltagelse i tilbud kapitel 17

Bestemmelse

LAB § 106 stk. 2

Bemærkninger

For personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning gælder fritagelsen for

pligten til at være jobsøgende I de første 6 uger af arbejdsfordelingen. Her

ønskes en præcisering af om der er de første 6 uger fra arbejdsfordelingens

start eller de første 6 uger, hvor borger modtager dagpenge.

Hvis en arbejdsfordeling er tilrettelagt således at en borger er ledig hver anden

uge og arbejder hver anden uge. Hvordan skal dennes håndtere jf.

ovenstående??

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats)

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bestemmelse

LAS § 37 og § 69

Bemærkninger

Ligesom der i LAS § 37 kan sanktioneres pga. udeblivelse fra et møde i

rehabiliteringsteamet, bør det ligeledes fremgå af LAS § 69 at en

ressourceforløbsydelsesmodtager kan sanktioneres for udeblivelse fra et møde i

rehabiliteringsteamet.

På nuværende tidspunkt er det kun muligt at lave en rådighedsvurdering.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

HØRINGSSVAR

30. januar 2019

Høringssvar vedr. forenkling af

beskæftigeseslov i relation til

Frikommuneforsøg

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

indgik den 23. august 2018 Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Aftalen udmøntes i 2 udkast til lovforslag, som er sendt i høring:

- Forslag om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og

- Forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,

integrationsloven og forskellige andre love (konsekvenslovforslag).

Frederikssund Kommune indgår i Frikommunenetværket ”

Én plan for en

sammenhængende indsats sammen med borgeren”

og har i den forbindelse enkelte

bemærkninger til lovforslaget

Med erfaringerne fra frikommuneforsøget ser vi særligt positivt på følgende

ændringer og forenklinger:



At der bliver mulighed for at kontaktforløbet i højere grad kan tilpasses den

enkelte borgers behov i forhold til frekvens og indholdet af samtaler samt

omfanget af ret og pligttilbud

At opgaver efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kan varetages af en anden

kommunal enhed end jobcenteret for unge under 30 år uden uddannelse,

herunder målgrupper for den sammenhængende ungeindsats samt for borgere

med komplekse problemstillinger, der skal have en sammenhængende plan

ifølge Lov om Én Plan.

At kravet til den særskilte mentoraftale afskaffes



Der bør dog være opmærksomhed på følgende punkter i det videre arbejde:



Der lægges i lovforslaget op til at der for alle borgere skal bruges ’Min Plan’.

Her skal der rettes opmærksomhed på Lov om Én Plan hvor det fremgår at der

for personer med komplekse og sammensatte problemer kan udarbejdes en

helhedsorienteret plan i stedet for ’Min Plan’. Dette bør afspejles i

beskæftigelseslovgivningen.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



At udviklingen af bedre digitale løsninger koordineres med udviklingen af

digitale løsninger i de sammenhængende forløb for borgere med mange

kontaktpunkter i kommunen jf. arbejdet med implementering af Ny Hovedlov

på baggrund af principaftale: ’Sammen med Borgeren – en helhedsorienteret

indsats’.

Med Venlig Hilsen

John Schmidt Andersen,

Borgmester Frederikssund Kommune

2/2

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hillerød Kommunes høringssvar til lov om en forenklet beskæftigelsesindsats

Hillerød Kommune har modtaget udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) samt udkast til konsekvenslovforslag i høring den 14. januar 2019.

Hillerød Kommune er en del af Frikommuneforsøg II, En plan, og har følgende kommentarer i forlængelse

heraf:

Frikommuneforsøg II, En plan

•

Det er positivt, at der er flere elementer fra Frikommuneforsøget, som er indarbejdet i den nye

hovedlov.

Det er positivt med flere og bedre digitale løsninger til borgere og medarbejdere. Der bør dog være

et skarpt fokus på, at udviklingen af digitale løsninger koordineres med udviklingen af digitale

muligheder i de sammenhængende borgerforløb for borgere med mange kontaktpunkter i

kommunen.

Der skal findes en løsning for enkel og smidig registrering i henhold til Lov om Én Plan for borgere,

der har brug for en helhedsorienteret indsats.

Der mangler et kapitel om relation til Frikommunerne, og Hillerød Kommune kan dermed ikke give

høringssvar på dette kapitel, da vi ikke kender det eksakte indhold.

•

Herudover har Hillerød Kommune nedstående kommentarer til det fremsendte lovforslag:

•

LAB § 19 og LAB almindelige bemærkninger 2.5.2 (s. 39)

Det er uhensigtsmæssigt, at forslaget om at afskaffe tjek af jobforslag afskaffes fra den 15. juni

2019, hvilket de facto er før lovens ikrafttrædelse, idet ”tjek jobforslagsknappen” på Jobnet fjernes

denne dato.

LAB § 19

Overordnet er det positivt, at kravet om at tjekke jobforslag afskaffes. Funktionen med at tjekke

jobforslag ugentligt og afmelding ved forglemmelse har dog både haft en opdragende og

opryddende effekt ift. at holde Jobnet CV-databasen ajourført med kun aktuelle CV´er (fra reelt

jobsøgende/ledige borgere). For at beholde effekten vil det være nødvendigt, at A-kassernes

opfølgning på borgerens joblog vil foregå systematisk og ugentligt således, at vi ikke får en markant

stigning i ikke relevante CV´er, dvs. aktive CV´er på borgere, der er gået i job, men har glemt at

afmelde sig.

LAB § 30, stk. 7

Det er uklart, hvorvidt LAB specielle bemærkninger til § 30 (s. 50) betyder, at der skal indhentes

særligt samtykke, når jobcenteret tilmelder borger til uddannelse, eller konklusionen (s. 51 nederst)

betyder, at det ikke er nødvendigt, fordi det vurderes som en tvungen nødvendighed i vores

lovgivning.

Såfremt jobcenteret skal indhente samtykke vil det være hensigtsmæssigt at indbygge det

nødvendige samtykke fra borger enten i den digitale løsning med uddannelsesinstitutionerne eller

•

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

internt i Jobcenterregi f.eks. via DFDG på baggrund af målgruppeindplacering, således at

administrationen minimeres.

•

§ 33, stk. 6

A-kasse må deltage via digital billedforbindelse/video ved alle 3 fællessamtaler med jobcenteret,

hvilket giver mulighed for en kærkommen logistisk lettelse. Hillerød Kommune efterspørger en

fælles IT-funktion, som STAR stiller til rådighed f.eks. via

JOBKON,

som alle jobcentre/a-kasser

simpelt kan benytte. Alternativet vil være, at alle jobcentre og a-kasser i hvert tilfælde skal

aftale/installere egen digital løsning, hvilket forudses at kunne tage luften ud af muligheden.

LAB §§ 34 og 35

For målgruppen integrationsydelsesmodtagere i integrationsprogram vil en afholdelse af samtale i

udstrakt grad være betinget af deltagelse af tolk. Der vil ligeledes, grundet sproglige og IT-mæssige

udfordringer, være et behov for, at jobkonsulenterne løbende vejleder borger i, hvordan de

foretager selvbook. Dermed er der risiko for, at fokus går fra kerneopgaven og det direkte

beskæftigelsesrettede fokus i kontakten med borger. Samtidig vil det føre til ekstra administration,

da der løbende vil skulle foretages en vurdering af evt. fritagelse og løbende vil skulle følge op på

denne fritagelse. Forslaget vurderes ikke at stemme overens med intentionen med forslaget om, at

proceskrav og særregler ikke må stå i vejen for en effektiv beskæftigelsesindsats, og at der frigøres

vigtige ressourcer i kommunerne.

LAB § 41

Det er positivt, at borgeren via ét dokument får afgang til aftaler og overblik over sit sagsforløb.

Dog er vi bekymret for, at dokumentets længde gradvist øges jo flere oplysninger/temaer, der skal

fremgå af planen. Bekymringen er, at overskueligheden for borger kan forsvinde.

LAB § 41

Det fremgår af de almindelige bemærkninger 2.8.1.1 (s. 67) at, ”Nogle kommuner har valgt at

anvende »Min Plan« som den egentlige afgørelse om fx tilbud. Andre kommuner sender en særskilt

bevillingsskrivelse eller blanket sammen med »Min Plan«, fx til e-boks eller i almindeligt brev.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har igennem årene indarbejdet

understøttende vejledningstekster i »Min Plan«, som kommunerne kan anvende som supplement

til at vejlede personen i forbindelse med afgivelse af tilbud m.v. Anvendes »Min Plan« som en

afgørelse, skal kommunen sørge for, at personen får den tilstrækkelige vejledning på »Min Plan«.

Det indebærer blandt andet, at kommunen skal tilrette de supplerende vejledningstekster, der

ligger på »Min Plan«.”

I de specielle bemærkninger til § 41 (s. 73) fremgår det, at ”Forslaget medfører, at egentlige

afgørelser, som kræver specifik vejledning fx ved afgivelse af tilbud, skal sendes med digital post til

personen. Det betyder, at sagsbehandleren ikke kan bruge »Min Plan« som en afgørelse.”

Det virker uhensigtsmæssigt, at man før tillod kommunerne at afgive tilbud i min plan, jf.

almindelige bemærkninger 2.8.1.1 (s. 67), og i den nye hovedlov skal kommunerne lave

dobbeltregistrering ved både at beskrive tilbuddet i min plan og sende en afgørelse med afgivelse

af tilbuddet til borger.

•

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

•

LAB § 50 og LAB specielle bemærkninger til § 50 (s. 88)

§ 6.1 borgere skal ikke længere stå til rådighed for henvist arbejde under 6 ugers jobrettet

uddannelse, når der er tale om fuldtidsuddannelse. Det fremgår af de specielle bemærkninger til §

50, at ”under deltagelse i jobrettet uddannelse på deltid må jobcenteret tage hensyn hertil ved

tilrettelæggelse af indsatsen”. Det er uklart, hvorvidt borgere under deltidsuddannelse, som bliver

omfattet af kontaktforløbet, skal stå fuldt til rådighed også for henvist arbejde.

LAB § 55, stk. 3

Ved målgruppeskift under løntilskudsjob, hvor borgere kan fortsætte i tilbuddet iflg. lovkrav for den

nye målgruppe, skal jobcenteret ikke længere godkende forholdstal/rimelighedskrav og

merbeskæftigelseskrav eller indhente virksomhedens underskrift/høring af ansatte. Dette er en fin

administrativ lettelse.

Lettelsen er dog betinget af dels, at den understøttes af en tilpasset VITAS-funktionalitet, så

ændring af målgruppe og timetal af en igangværende bevilling kan justeres i VITAS, uden at en ny

ansøgningsproces skal gennemløbes i VITAS, som det er tilfældet i dag, og dels at ny

understøtningen i VITAS udvikles til lovens ikrafttrædelse, og således, at udbyderne af

sagsbehandlingssystemerne kan nå af få implementeret synkronisering til disse, fra VITAS.

LAB § 59

Det er uhensigtsmæssigt, at ordinære løntimer skal finde sted inden for en anden arbejdsfunktion,

hvis de foregår sideløbende med praktikken. Det er et krav, der i visse situationer vil forstyrre en

ellers positiv progression i effektiv arbejdsevne. Hvis der ikke var dette krav, ville det åbne

mulighed for at aflønne borgerne for deres effektive arbejdsindsats på samme måde, som de

fleksjobansatte aflønnes for deres effektive arbejdsevne målt i % af fremmødetimer.

LAB § 61, stk. 1, nr. 1.

Det er en væsentlig forringelse, at der ikke længere er mulighed for efter en konkret vurdering at

forlænge virksomhedspraktik ude over 4 uger for jobparate. Målgruppen jobparat er meget bred og

spænder fra de ’åbenlys jobparate’ til borgere, der er på grænsen til at være aktivitetsparat. Vi

finder det uhensigtsmæssigt at skulle omvisitere borgere fra jobparat til aktivitetsparat kun for at

have muligheden for at forlænge en praktik med nogle uger i forhold til det, vi og borgeren mister i

de krav og forventninger, vi møder en borger med, når de er visiteret jobparat. Det samme gør sig

gældende for de tidligere 2.1. dimittender uden erfaring, hvor det nu ikke længere er muligt at give

8 ugers praktik.

LAB § 61

Personer omfattet af § 6, nr. 4 uddannelsesparate personer under 30 år, som modtager

uddannelseshjælp, har udelukkende mulighed for 4 ugers praktik. Det er problematisk, da mange i

målgruppen har lignende udfordringer som aktivitetsparate voksne over 30 år. De

uddannelsesparate personer under 30 år er netop kendetegnet ved ikke at kunne gå i uddannelse

umiddelbart, men vurderes at blive klar inden for et år.

Der er i øvrigt ikke sammenhæng mellem krav til CV og længden af praktik. I forhold CV sidestilles

•

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

personer omfattet af § 6, nr. 4 med de aktivitetsparate voksne over 30 år. I forhold til muligheden

for længden af praktik sidestilles personer omfattet af § 6, nr. 4 med jobparate voksne.

•

LAB § 93 og LAB specielle bemærkninger til § 93 (s. 142)

Alle § 6-målgrupper (undtagen § 6, nr. 9) får ret til en test ”medmindre jobcenteret vurderer, at der

åbenlyst ikke er behov herfor.” Jobcenterets mulighed for at afvise en test fremgår imidlertid ikke

af § 93, og Hillerød Kommune foreslår, at muligheden bliver indskrevet i den kommende

bekendtgørelse.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 7 A |

København S

Att: Gyda Kaptain, Sanne Rendal og Helle Sølvsten

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) takker for lejligheden til at afgive høringssvar

vedrørende LAB-loven og konsekvenslovforslaget.

Af lovforslaget fremgår, at der fremover skal lægges endnu mere vægt på at få borgere i

beskæftigelse, samt mere fokus på at matche ledige og arbejdsgivere.

Vi anerkender, at en virksomhedsrettet vej kan være den rette for mange, men finder det

uhensigtsmæssigt og modstridende, når der om lovens formålsparagraf beskrives, s. 13 i

bemærkningerne, at loven ikke skal læses som en prioritering af de fire forskellige grupper, og

at disse skal behandles på individuel lige fod, når der samtidigt i de almindelige bemærkninger

skrives, at signalet skal være et fokus på virksomhedsrettet tilbud over vejledning og

opkvalificering, s. 88.

Når vi fremhæver dette, hænger det sammen med vores erfaring med unge i målgruppen, som

netop gennem et afklarende, fællesskabsorienteret forløb med fokus på faglig og personlig

oprustning, har genvundet fodfæstet og er blevet parate til at påbegynde og ikke mindst

gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Folkehøjskolerne kan gøre noget særligt for de unge med behov for uddannelse, som ”hænger i

kanten” på den ene eller anden måde. Det viser sig blandt andet gennem undersøgelser af de

særlige forløb, som højskolerne tilbyder denne gruppe af unge der har behov for uddannelse

gennem vejledning og opkvalificering.

Disse unge får mulighed for at skifte miljø, opleve andre værdier, se nye muligheder, indgå i

forpligtende fællesskaber med andre elever, lærere, vejledere og mentorer mv. og får her et

længerevarende forløb med fokus på både faglig, social, sproglig og personlig udvikling. De får

derfor bedre mulighed for at lave reel og varig ændring. Det kan godt være dyrere på kort sigt,

men på den lange bane er et højskoleophold en investering i uddannelse, fast arbejde og

uafhængighed af offentlig forsørgelse

Unge hjælpsmodtagere med behov for vejledning og opkvalificering har ofte

ikke økonomisk mulighed for at betale egenbetaling til et højskoleophold, og

Højskolernes Hus - Nytorv 7

DK-1450 København K

+45 33 36 40 40

[email protected]

www.hojskolerne.dk

www.ffd.dk

Folkehøjskolernes

Forening i Danmark

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

betalingsreglerne stat og kommune i mellem betyder ofte et kommunalt afslag, idet

højskoleophold på den korte bane er en dyr løsning, hvilket giver kommunerne et meget lille

økonomisk incitament til at udnytte højskolens muligheder.

Der er fortsat mange unge under 30 år, der ikke har en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Folkehøjskolerne og andre tilbud af folkeoplysende karakter har i en årrække budt sig til som

en del af løsningen for de unge, som har behov for et vejlednings- og afklaringsforløb.

Heldigvis har en del unge haft glæde heraf, og vi får mange henvendelser fra unge, deres

forældre og vejledere med forespørgsel om et højskoleophold.

Et højskoleophold vil udvikle de kompetencer der er nævnt i LAB § 92, herunder især de faglige

og sociale kompetencer, samt være i overensstemmelse med LAB-lovens formålsparagraf i § 1.

Vi skal derfor foreslå, at der i forbindelse med afsnittet om tilbud vedrørende vejledning og

opkvalificering, LAB § 90, hvor også Forberedende Grunduddannelse (FGU) er nævnt som en

mulighed i de almindelige bemærkninger s. 136, indskrives, at et højskoleophold bør være en

mulighed. Det skal nævnes, at et højskoleophold er nævnt direkte den politiske aftale om FGU

(s. 20

), og at en sådan signalgivning derfor vil være i overensstemmelse med de politiske

intentioner omkring bedre veje til, at unge opnår en ungdomsuddannelse og der igennem en

mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med venlig hilsen og på vegne af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Viggo Mellerup

”Nogle u ge vil live vurderet til ikke u iddel art at tilhøre ålgruppe for FGU, f fordi de u ge har so iale

eller personlige vanskeligheder i en sådan grad, at den unge i højere grad vil profitere af et mere specialiseret

behandlingstilbud. Andre unge vil blive vurderet til ikke at tilhøre målgruppen, fordi de vurderes at tilhøre

målgruppen for den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU. Der vil også være unge, hvis langsigtede

interesser varetages bedst ved et skoleophold på frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler, ungdomsskoler eller

TAMU. Det ka e dvidere være tale o forlø i regi af opl s i gsfor u d, ro g i g på erhvervsskoler v”

(Aftale om FGU, s. 20)

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

Danmark

E-mail:

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL +4591325688

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 19/00206-2

HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM NY LOV

OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS SAMT

ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVE

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 14.

januar 2019 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om ny lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats samt ændring af lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv

socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige

andre love (konsekvenslovforslag).

Instituttet bemærker, at en vurdering af de ligestillingsmæssige

konsekvenser udestår i de almindelige bemærkninger til det lovudkast

om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (s. 285), som er blevet

sendt til instituttet.

Danmark er internationalt forpligtet til at indarbejde et

ligestillingsaspekt i alle sine politikker og aktiviteter ifølge EU-traktatens

artikel 2 og 3. Det fremgår bl.a. af den danske ligestillingslov § 4,

hvorefter ligestilling skal integreres i al offentlig planlægning og

forvaltning. Det fremgår endvidere af Justitsministeriets vejledning om

lovkvalitet, afsnit 2.8.12.1., at der i forbindelse med udarbejdelsen af et

lovforslag skal foretages en vurdering af, om lovforslaget kan have

ligestillingsmæssige konsekvenser.

Der henvises til ministeriets sagsnr.: 18/15906.

Med venlig hilsen

11. FEBRUAR 2019

Annecathrine Carl

JURIDISK RÅDGIVER

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udkast til Høringssvar samlet:

Jammerbugt kommune har i brev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pr.

14.01.2019 modtaget anmodning om høring om udkast til ny hovedlov på

beskæftigelsesområdet (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – LAB) og udkast til

konsekvenslovforslag (ændringer i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsloven m.v., Lov om aktiv socialpolitik, Lov om sygedagpenge,

Integrationsloven og forskellige øvrige love).

Det bemærkes at afsnit 3 i lovudkastet om forholdet til frikommuneforsøgene imidlertid

er udeladt af lovforslaget, hvorfor der ikke kan kommenteres på de specifikke ændringer

og sammenhænge i relation til dette.

Jammerbugt Kommune er enige i, at en gennemskrivning af LAB har været tiltrængt i en

længere periode efter lovens vedtagelse i 2003 og de efterfølgende års mange tilføjelser til

loven samt afledte konsekvenslove hertil. Vi byder naturligvis disse forslagsændringer

velkomne.

Samtidig kan vi som frikommune stille os undrende over for, at de foreløbige erfaringer fra dette

forsøg ikke er inddraget i forarbejdet til forenklingsforslaget og stiller os gerne til rådighed

fremadrettet.

Nedenfor oplistes kommunens høringssvar til lovforslaget overordnet og til de enkelte

bestemmelser.

LAB

Gennemskrivning af loven

Kommentarer

Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at

administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser.

Den nye lov rummer fortsat mange lovhenvisninger og ikke mindst bemyndigelser til

ministerielle bekendtgørelsestekster mange steder, hvorfor det ikke er umiddelbart oplagt, at

loven dermed bliver væsentligt lettere direkte at forstå; i hvert fald ikke ud fra et

borgerperspektiv. Det er anført, at der er sket en samlet reduktion af antallet af

bemyndigelsesbestemmelser, men antallet synes fortsat påfaldende højt (– umiddelbart optalt

74 i alt), og dette styrker bestemt ikke den nemme overskuelige tilgang til loven; samtidigt med

at det forøger overblikket og loven samt bureaukratiet, eks. at skulle afsøge bekendtgørelser

sideløbende, for at kunne finde det helt korrekte lovgrundlag for administrationen af de enkelte

lovmæssige områder/afsnit.

Endvidere har man tilføjet en hel del nye afsnit i LAB, som gør, at loven ikke i sig selv er blevet

mindre omfangsrig. Fra de nuværende 135 paragraffer til de foreslåede 211.

De reelle lempelser, hvor der ikke er videreført nugældende lovgivning eller erstatning af andre

principper, er, som vi ser det desværre heller ikke helt så omfattende, som det kunne have

været; Særligt ønskeligt, når man nu har valgt at gennemføre en større lovmæssig renovation.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

At flytte handicappede helt over i sin egen rammelov; at ophæve mentor som tilbud og at

harmonisere varighedsreglerne opleves ikke i sig selv at være den skelsættende forenkling,

som måske var afsættet oprindeligt. Ligeledes har man fastholdt en del krav eks. omkring

opfølgning på CV – selv om det tekstmæssigt er trukket ud som formkrav på samtalen. Dette

vil fortsat skulle følges op på under samtalerne, selv om kravet er tekstmæssigt fjernet fra

loven. Det opleves omvendt positivt, at revalidering (som redskab) nu flyttes fra ydelsesloven

over i indsatsloven, således at aktiviteterne samles her i det nye kapitel 21.

Hvorvidt den ønskede lettere administration reelt opnås, må tiden vise.

Umiddelbart

kan

gevinsten være svært at øjne i sin helhed med det lovforslag, som foreligger i udkast p.t.

AFSNIT I

FORMÅL, ANSVAR FOR INDSATSEN OG MÅLGRUPPER

Kapitel 1

Formål

Kapitel 2

Ansvaret for indsatsen

Kapitel 3

Målgrupper, visitation og tidsperioder

Målgrupper

§ 6.

Målgrupperne for denne lov er:

1) Personer, som modtager dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og

jobparate personer under 30 år med en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som

modtager kontanthjælp eller integrationsydelse

efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er

omfattet af integrationsprogrammet efter

integrationsloven.

3) Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og

aktivitetsparate personer under 30 år med en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som

modtager kontanthjælp eller integrationsydelse

efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er

omfattet af integrationsprogrammet efter

integrationsloven.

4) Uddannelsesparate personer under 30 år uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse, som

modtager uddannelseshjælp eller

integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,

og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet

efter integrationsloven.

5) Aktivitetsparate personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som

modtager uddannelseshjælp eller

integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,

og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet

efter integrationsloven.

6) Personer, der modtager sygedagpenge efter lov

om sygedagpenge.

7) Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.

8) Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.

9) Personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel

20, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10.

10) Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21,

bortset fra personer i forrevalidering omfattet af nr.

Ingen kommentarer

I f.t. målgrupper i LAB. § 2 går vi fra de nuværende 14

forskellige målgrupper over til 13, som flyttes over i den

nye LAB. § 6.

Målgruppe 2.8 (handicappede) flyttes over i Lov om

kompensation for handicappede i erhverv, og dette

område styrkes generelt i f.t. udmelding af ministerielle

mål på handicapområdet samt via satspuljemidlerne.

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på

beskæftigelsesområdet

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti indgik november 2018 aftale om

udmøntning af satspuljen for 2019 på

beskæftigelsesområdet.

Med satspuljeaftalen for 2019 blev aftalepartierne enige

om 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere

mennesker med handicap kommer i beskæftigelse.

To af de initiativer kræver som konsekvens heraf

ændring af lovgivning på Beskæftigelsesministeriets,

Børne- og Socialministeriets Uddannelses- og

Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets

områder.

Der er tale om følgende to initiativer:

- Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job.

Personer med handicap, der har nået

folkepensionsalderen, og er i ordinær ansættelse eller

driver selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller

beholde allerede bevilgede hjælpemidler og mindre

arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng, hvis

de ønsker at arbejde ud over folkepensionsalderen.

- Smidigere overgange mellem sektorer.

Personer med handicap, som har fået bevilget udlån af

hjælpemidler, og som ophører på en formelt

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

11) Personer, der modtager førtidspension efter

lov om social pension eller efter lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.

12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse

og ikke opfylder betingelserne for at modtage

offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik

eller SU efter SU-loven samt personer, der ikke

kan få tilbud efter integrationsloven.

13) Unge under 18 år med behov for en

uddannelses- og beskæftigelsesfremmende

indsats.

§ 7.

Ud over målgrupperne i § 6 omfatter loven

også beskæftigede personer, der får en indsats

efter reglerne i afsnit VII om indsatsen for

beskæftigede og afsnit VIII om understøttelse af

indsatsen.

Visitation

§ 8.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler

om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen

af de lediges uddannelses- eller

beskæftigelsespotentiale (visitationen).

Opgørelse af tidsperioder

§ 9.

Perioderne i kapitel 7 om kontaktforløbet, i

kapitel 9 om jobrettet uddannelse, og i kapitel 15

og 16 om ret og pligt til tilbud, opgøres for

personer omfattet af:

1) § 6, nr. 1, som sammenlagt ledighed.

2) § 6, nr. 2-5 og 7-10, som en sammenhængende

periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i

form af enten kontanthjælp, integrationsydelse,

uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse efter

kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik,

ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om

aktiv socialpolitik, ledighedsydelse eller

revalideringsydelse efter kapitel 6 c i lov om aktiv

socialpolitik. Ved ydelsesskift påbegyndes der en

ny periode, jf. dog stk. 3, 5 og 6.

Stk. 2.

Opgørelsen af perioderne efter stk. 1

regnes for personer omfattet af:

1) § 6, nr. 1, fra indplacering i en

dagpengeperiode.

2) § 6, nr. 2-5, fra første henvendelse til

kommunen om hjælp, jf. dog stk. 3.

3) § 6, nr. 7 og 8, og nr. 9, som modtager

ledighedsydelse, fra tidspunktet for overgang til

henholdsvis ressourceforløbsydelse og

ledighedsydelse, jf. dog stk. 6.

4) § 6, nr. 10, fra overgangen til et

revalideringsforløb efter kapitel 21.

Stk. 3.

For personer, som er omfattet af

bestemmelserne om revalidering i kapitel 21,

herunder personer i forrevalidering, påbegyndes

ikke en ny sammenhængende periode efter stk. 1,

ved ydelsesskift.

kompetencegivende uddannelse, skal kunne beholde

deres hjælpemiddel i op til 3 måneder efter endt

uddannelse.

Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse

om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af

allerede, bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4

uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem

uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning

mellem kommuner.

Målgrupper generelt

For de resterende 13 målgrupper i LAB. § 2 har man

således primært flyttet rundt på målgrupperne, således

at eks. unge på uddannelseshjælp, - som aktuelt er

målgruppe 2.12 og 2.13 fremadrettet vil befinde sig i §

6, nr. 4 og 5, revalidender flyttes fra § 2, nr. 4 til § 6, nr.

10 osv. osv.

Det kan synes svært at se, hvilke reelle forenklinger

dette skulle medføre, da man fortsat bibeholder de

mange målgrupper i loven, herunder med fortsat

særligt gældende regler for de enkelte målgrupper

undervejs i den videre lovgivning. Ændringerne vil alt

andet lige naturligvis medføre en større omskrivning i

de enkelte kommuners administrationsgrundlag, men

også i f.t. fagsystemerne, der anvendes.

Omvendt kan jo siges, at en bevarelse af målgrupperne

jo måske er nødvendige i f.t. netop at kunne bevare en

målrettet og effektiv indsats for de enkelte målgrupper.

Den foreslåede opbygning i ft. Personer som skal have

den generelle indsats i begyndelsen af målgrupperne

og efterfulgt af personer længere væk fra

arbejdsmarkedet med behov for udvidet hjælp og

endelig personer uden ydelse virker mere

hensigtsmæssig end den aktuelle

målgruppeindplacering i § 2.

Ang. mgp. 6, 4 og 5

Der kunne med fordel kigges på en konkret definition af

begrebet ”kompetencegivende uddannelse”, så der

ikke fortsat hersker usikkerhed på, hvornår der kan

ydes kontanthjælp og hvornår det alene kan udløse

uddannelseshjælp.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 4.

For personer, som overgår fra at være

omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af §

6, nr. 2 eller 3, påbegyndes der en ny periode efter

stk. 1 fra tidspunktet for overgangen til den nye

målgruppe.

Stk. 5.

For personer, der modtager

integrationsydelse, som overgår til at modtage

uddannelses- eller kontanthjælp i samme

målgruppe, påbegyndes ikke en ny

sammenhængende periode efter stk. 1.

Stk. 6.

For personer omfattet af § 6, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, regnes perioden i

kapitel 9 om jobrettet uddannelse dog som en

sammenlagt periode med ledighedsydelse, og der

påbegyndes alene en ny periode for jobrettet

uddannelse, hvis betingelserne i § 48, stk. 4, er

opfyldt.

§ 10.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om opgørelse af sammenlagt ledighed for

personer omfattet af § 6, nr. 1, og om

sammenhængende perioder med samme

offentlige forsørgelsesydelser for personer

omfattet § 6, nr. 2-5, 7, 8, og nr. 9, som modtager

ledighedsydelse, og nr. 10, herunder hvornår en

sammenhængende periode anses for afbrudt.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, hvad der medregnes til kravene om

forudgående perioder med visse offentlige

forsørgelsesydelser m.v. for personer omfattet af §

6, ved ansættelse med løntilskud efter kapitel 12,

som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som

voksenlærling efter kapitel 23, opkvalificering i

forbindelse med ansættelse efter kapitel 24.

AFSNIT II

BISTAND TIL JOB- OG UDDANNELSESSØGENDE OG ARBEJDSGIVERE, INFORMATION OG VEJLEDNING

I JOBCENTERET SAMT TILMELDING SOM JOBSØGENDE

Kapitel 4

Bistand til job- og uddannelsessøgende

og arbejdsgivere

Bistand til job- og uddannelsessøgende

§ 11.

Jobcenteret har til opgave at bistå alle

jobsøgende med at finde job.

Stk. 2.

Bistanden kan bl.a. ske ved at

1) vejlede jobsøgende om at søge job ved fx at

anvende funktionerne på henholdsvis Jobnet og

Workindenmark,

2) understøtte målrettede og effektive match

mellem ledige og arbejdsgivere,

3) henvise ledige til et konkret job efter aftale med

en privat eller offentlig arbejdsgiver og

4) indhente og videregive information om

beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen kan bistå egne

ledige medlemmer med at finde job.

§ 12.

Jobcenteret kan tilbyde job- og

uddannelsessøgende information og vejledning

1) mulighederne for job og uddannelse,

฀

Me re fo ku s i jo b c e n tre n e s a rb e jd e m e d a t m a tc h e

ledige og virksomheder

Fokus har – som også nævnes direkte i

bemærkningerne været særdeles øget eks. i

forbindelse med beskæftigelsesreformen i 2014. Det

nye er vel bare den formaliserede tekst direkte i

lovgivningen herom.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2) indlæggelse af cv-oplysninger i Jobnet, jf. § 22

3) andre aktiviteter efter denne lov.

Bistand til arbejdsgivere

§ 13.

Jobcenteret har til opgave at bistå private og

offentlige arbejdsgivere med rekruttering af

jobsøgende og formidling af ledige.

Stk. 2.

Bistanden kan bl.a. ske ved at

1) vejlede arbejdsgivere til at etablere kontakt til

jobsøgende ved fx at anvende funktionerne på

henholdsvis Jobnet for arbejdsgivere og

Workindenmark,

2) understøtte målrettede og effektive match

mellem arbejdsgivere og ledige,

3) aftale med en arbejdsgiver, at jobcenteret

henviser én eller flere ledige til et konkret job og

4) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at

udsøge og screene ledige og formidle relevante

ledige.

§ 14.

Jobcenteret kan tilbyde private og offentlige

arbejdsgivere information og vejledning om

1) arbejdskraft- og uddannelsesforhold,

2) indlæggelse af job i Jobnet for Arbejdsgivere og

3) mulighed for etablering af fx virksomhedspraktik

efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter

kapitel 12, jobrotation efter kapitel 22,

voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og

opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter

kapitel 24.

Stk. 2.

Jobcenteret kan yde en vederlagsfri

virksomhedsservice, der har til formål at fremme

en aktiv indsats over for ledige og personer, som

har problemer med at fastholde job. Denne service

tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte

virksomheds behov for vejledning og støtte under

etablering og forløb af ansættelsesforhold,

herunder behovet for at lette virksomhedens

administrative arbejde i forbindelse med en

ansættelse.

§ 15.

Jobcenteret og en privat eller offentlig

arbejdsgiver kan indgå en partnerskabsaftale om

rekrutteringsforløb for ledige i form af

virksomhedspraktik efter kapitel 11.

Stk. 2.

Inden for rammerne af aftalen kan

arbejdsgiveren iværksætte vejlednings- og

opkvalificeringsforløb efter kapitel 14 og tilknytte

en mentor efter kapitel 26.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren kan få tilskud til faktisk

afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte

udgifter til administration, hvis det er aftalt i

partnerskabsaftalen.

§ 16.

Når en faglig organisation skriftligt og

fyldestgørende har givet oplysninger om, at en

arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller

blokade, må der ikke ydes bistand med at finde

arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er

hævet eller kendt overenskomststridig eller på

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

anden måde retsstridig.

Bistand til særlige aktiviteter

§ 17.

For at fremme beskæftigelse og modvirke

ubalance på arbejdsmarkedet kan jobcenteret

tilbyde økonomisk støtte til jobsøgende og

arbejdsgivere til gennemførelse af særlige

aktiviteter, der medvirker til at jobsøgende finder

arbejde og arbejdsgivere rekrutterer arbejdskraft.

Stk. 2.

Aktiviteterne kan bestå af

informationsaktiviteter og støtte, der retter sig mod

særlige uddannelses- eller arbejdsområder,

jobsøgende med særlige kvalifikationer eller

behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med

jobsøgning og lignende.

Bemyndigelsesbestemmelse

§ 18.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om henvisning til et konkret job,

tilskud til arbejdsgivere efter § 15, støtte til særlige

aktiviteter, der medvirker til at finde job og

arbejdskraft og om støtte til jobsøgende, der skifter

bopæl i forbindelse med overtagelse af job.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at personer, omfattet af § 6, nr. 1 og 2,

personer, omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes

åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet

af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, kan

pålægges at søge konkrete job, hvor

arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at

der sker henvisning af jobsøgende.

Kapitel 5

Tilmelding af arbejdssøgende i

jobcentre, joblog m.v.

§ 19.

En person kan registrere sig som

arbejdssøgende i jobcenteret.

Stk. 2.

Ledige medlemmer af en

arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage

dagpenge eller er berettigede til

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal

tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på

den første ledighedsdag.

Stk. 3.

Personer, der har ansøgt om eller

modtager kontanthjælp, integrationsydelse, eller

uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik,

og som jobcenteret vurderer, er henholdsvis

jobparate og åbenlyst uddannelsesparate, skal

tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og

jobcenteret skal sørge for, at det sker. For

jobparate skal det ske ved første henvendelse om

hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det

ske senest efter 1 uge fra første henvendelse om

hjælp.

§ 20.

Personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, og nr. 4,

som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, samt

personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager

ledighedsydelse, skal være aktivt jobsøgende.

Stk. 2.

Jobsøgningsaktiviteter skal løbende

dokumenteres i en joblog på Jobnet. Personer

฀

Re g is tre rin g s kra v til le d ig e le m p e s , d a kra v o m

tjek af jobforslag ophæves

Det er positivt at det ugentlige ”tjek jobforslag”

afskaffes.

Registreringskravene i ft. joblog og CV stiger dog

omvendt, så det kan bestemt diskuteres, om der er tale

om en reel lempelse, eller om det i stedet bare er en

forskydning til et andet fokus?

Kommunerne måles jo via benchmark på antallet af

jobregistreringer borgeren konkret laver i joblog.

Det kunne overvejes at man – da man alligevel

opererer med en norm for jobparate

kontanthjælpsmodtagere på eks. mindst 6 registrerede

ansøgninger pr. md. For at få en grøn smiley, om dette

krav ikke kunne være indskrevet direkte i lovgivningen,

som en forudsætning for modtagelsen af ydelsen?

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

omfattet af § 6, nr. 1, kan dog dokumentere

jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens

digitale joblog. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, kan være fritaget for at

dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en

joblog efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Bemyndigelsesbestemmelse

§ 21.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om registrering og tilmelding som

arbejdssøgende, jobsøgning, joblog og om

afmelding som arbejdssøgende.

AFSNIT III

CV-OPLYSNINGER, KONTAKTFORLØB, PLANER M.V., JOBRETTET UDDANNELSE

Kapitel 6

Cv-oplysninger

§ 22.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 og 7,

som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver

selvstændig virksomhed, nr. 8, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, og nr. 10, skal

registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det samme

gælder personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, og §

164, som får en indsats efter loven.

Stk. 2.

Cv-oplysningerne skal indeholde

oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige

relevante forhold.

Stk. 3.

Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, nr. 4,

som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr.

9, som modtager ledighedsydelse, skal angive

mindst ét jobmål i forbindelse med registrering af

cv-oplysninger.

Tidspunkt for registrering af cv-oplysninger

§ 23.

Cv-oplysningerne skal være registreret i

Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere

hurtigst muligt og senest

1) 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for

personer omfattet af § 6, nr. 1,

2) 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for

personer omfattet af § 6, nr. 2,

3) 3 uger fra første henvendelse til kommunen om

hjælp for personer omfattet af § 6, nr. 4, som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og

4) 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for

personer omfattet af § 6, nr. 9.

Stk. 2.

Cv-oplysningerne for personer omfattet af §

6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter

loven, registreres umiddelbart i forbindelse med, at

de får en indsats.

Stk. 3.

Arbejdet med cv-oplysninger for personer

omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er åbenlyst

uddannelsesparate, nr. 5, nr. 6 og 7, som ikke er i

et ansættelsesforhold eller driver selvstændig

virksomhed, og nr. 8 og 10, begynder i forbindelse

med kontaktforløbet efter kapitel 7 eller

opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge,

og registrering af oplysningerne sker hurtigst

muligt.

Stk. 4.

Cv-oplysningerne for personer omfattet af

฀

Alle s ka l h a ve e t c v p å J o b n e t

Cv´et er et yderst vigtigt arbejdsredskab i f.t.

jobcenteret, og det er positivt at målgrupperne i

realiteten udvides i f.t. anvendelsen af CV, men

samtidigt at fjerne det tekstmæssige i ft. fortsat at lade

det indgå i samtaleforløbet, ændrer ikke ved, at der

fortsat vil være en del kontrol forbundet hermed, for at

sikre at oplysningerne er ajourførte og tilgængelige for

søgning, når disse krav er konkret fortsat er fastsat/når

det lovgivningsmæssigt kræves.

Endvidere har det nye præsentations-CV, som er

udarbejdet til ”særligt udsatte” grupper pt. en sådan

ulempe, at det endnu ikke er søgbart for arbejdsgivere,

der eks. udbyder småjobs, hvorfor det har sine klare

mangler alene derved.

Det ville have været mere hensigtsmæssigt, at have

videreudviklet det eksisterende Jobnet-CV med nogle

tilvalgsknapper i f.t. CV-type, fremfor at skulle operere

med flere helt forskellige typer af CV på Jobnet. Man

kunne have gjort søgbarheden overfor arbejdsgiveren

til en valgmulighed, i stedet for som nu, hvor

Præsentations-CV ´et helt udelader denne mulighed –

også til de småjobs, som ”udsatte” med fordel kunne

profitere af; faktisk at få tilbudt/blive udsøgt til – hvis de

ønsker denne mulighed, i stedet for så at skulle have 2

særskilte CV´er på jobnet.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

stk. 2 og 3 kan efter aftale mellem jobcenteret og

personen gøres tilgængelige for søgning for

arbejdsgivere.

Stk. 5.

Personen skal løbende opdatere cv-

oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse,

at oplysningerne er fyldestgørende.

Stk. 6.

Cv-oplysninger, der tidligere har været

tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks på

ny gøres tilgængelige for søgning, hvis personer

omfattet af § 6, nr. 1 og 2, nr. 4, som vurderes

åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, efter afmelding på ny

tilmelder sig som arbejdssøgende eller henvender

sig til kommunen om hjælp.

Bistand og adgang til cv-oplysninger

§ 24.

Jobcenteret skal yde bistand til personer, der

skal registrere cv-oplysninger, hvis personen

anmoder herom. Samme pligt har

arbejdsløshedskasserne over for egne

medlemmer.

Stk. 2.

Staten og kommunen har adgang til de cv-

oplysninger, som personen har oplyst på Jobnet.

Arbejdsløshedskassen har adgang til cv-

oplysningerne for egne medlemmer.

Cv-samtale for dagpengemodtagere

§ 25.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal

arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter

tilmelding som arbejdssøgende holde en samtale

med personen, hvor det sikres, at cv-

oplysningerne er fyldestgørende. Samtalen holdes

ved personligt fremmøde, jf. dog § 106.

Stk. 2.

Arbejdsløshedskassen begynder sammen

med personen ved samtalen at udarbejde forslag

til indhold i personens »Min Plan« efter kapitel 8

og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen

kan understøttes.

Stk. 3.

Samtalen efter stk. 1 skal ikke holdes, hvis

der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste

afmelding som arbejdssøgende.

Bemyndigelsesbestemmelse

§ 26.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om indhold i cv-oplysningerne,

hvordan de skal registreres og om cv-samtaler.

Kapitel 7

Fleksibelt og individuelt kontaktforløb

§ 27.

For personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og nr. 7-

10, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et

fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle

jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og

forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf.

dog § 106. For personer, der skal have et

uddannelsespålæg, tilrettelægger og gennemfører

jobcenteret det fleksible kontaktforløb efter 1. pkt.

under hensyn til et uddannelsesmål, jf. § 30.

Personer omfattet af § 6, nr. 6, har et

opfølgningsforløb efter lov om sygedagpenge.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som

er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i

฀

Fæ rre p ro c e s kra v til s a m ta le fo rlø b e t

Der er angivet ensretning i samtalekravene i f.t. antal

samtaler jobcenteret skal afholde – i særlig grad for de

første 6 mdr..

Det er positivt at bemærke, at ministeren i sit brev til KL

af 13.01.2019 har anført at et skift i målgruppe uden

ydelsesskift, ikke medfører opstart af et helt nyt

kontaktforløb, men at det kun er i de tilfælde, at der

opstår en ny situation for borgeren – eks. fra

sygedagpenge til A-dagpenge osv.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for

3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde

en jobsamtale.

Stk. 3.

Personer omfattet af § 6, nr. 11, har ret til

mindst 3 jobsamtaler med jobcenteret.

Formål

§ 28.

Formålet med kontaktforløbet er:

1) At personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og nr. 9,

som modtager ledighedsydelse, opnår henholdsvis

ordinært job eller ansættelse i fleksjob hurtigst

muligt.

2) At personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10,

opnår ordinært job hurtigst muligt, og hvis det ikke

er umiddelbart realistisk, tilrettelægges

kontaktforløbet med henblik på at bringe personen

tættere på arbejdsmarkedet evt. i form af timer,

hvor personen ansættes ordinært som

lønmodtager.

3) At personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst

muligt begynder på en studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelse på

ordinære vilkår og hvis det ikke er umiddelbart

realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med

henblik på, at personen bliver klar til at påbegynde

og gennemføre en sådan uddannelse.

Stk. 2.

Formålet med jobsamtaler for personer

omfattet af § 6, nr. 11, er at afklare mulighederne

for at vende tilbage i ordinært job eller for at få et

støttet job.

Jobsamtalernes indhold

§ 29.

Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid

understøtte formålet med kontaktforløbet, jf. § 28

herunder, at personen får den indsats, der er

behov for.

Stk. 2.

For personer, omfattet af § 6, nr. 1-3, nr. 4,

som vurderes åbenlyst uddannelsesparate og nr.

9, som modtager ledighedsydelse, skal indholdet i

jobsamtalerne have fokus på konkrete job og

jobsøgning.

Uddannelsespålæg for dagpenge- og

uddannelseshjælpsmodtagere

§ 30.

Jobcenteret skal som led i det individuelle

kontaktforløb vurdere, om personer under 25 år,

der er omfattet af § 6, nr. 1, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og som

ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende

børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på

almindelige vilkår.

Stk. 2.

Når jobcenteret vurderer, at en person, der

er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en

uddannelse, skal jobcenteret pålægge personen

inden for en nærmere fastsat frist at komme med

forslag til en eller flere relevante studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser, som

personen kan ansøge om optagelse på. Det er en

betingelse, at personen under hele uddannelsen

har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn

eller lignende.

Stk. 3.

Jobcenteret skal ved første jobsamtale, jf. §

Det ville have været optimalt i forenklingsreformens

ånd, at man generelt havde kigget på, og kunnet have

overført princippet om, at kontaktforløbet videreførtes

på tværs af målgrupper yderligere– eks. i den situation

at årsagen til at personen går fra uddannelseshjælp til

kontanthjælp alene skyldes at vedkommende ”bare”

fylder 30 år.

฀

Fo re n klin g a f re g le rn e o m in d h o ld i s a m ta le rn e

Ændringerne omkring tjek om CV-oplysningerne ved

hver samtale er fyldestgørende fjernes og i stedet

overgår man til, at jobcenteret løbende skal påse at

oplysningerne i CV´et er fyldestgørende. Det virker ikke

umiddelbart som en egentlig lettelse, da der jo fortsat

er videreført et krav om kontrol af oplysningerne, som

under alle omstændigheder skal foretages og ligeledes

skal CV´erne jo oprettes på CV, hvor der for en del

ledige vil være behov for vejledning til at kunne gøre

dette også.

Som det fremgår af lovudkastet:

Det foreslås, at indholdet i jobsamtalerne til enhver tid

skal understøtte formålet med kontaktforløbet som

beskrevet i den foreslåede § 29 herunder, at personen

får den indsats, der er behov for.

For dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet og personer, som

modtager ledighedsydelse, skal indholdet i

jobsamtalerne have fokus på konkrete job og

jobsøgning.

Dermed vil der i overensstemmelse med den politiske

aftale ikke som hidtil være fastsat særlige regler om

indholdet i jobsamtaler for kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, samt for personer i

jobafklaringsforløb og i ressourceforløb.

Det bliver således i højere grad op til jobcentrene at

fastlægge indholdet i jobsamtalerne sammen med

borgerne. De skal hele tiden have formålet for de

enkelte målgrupper for øje og gennemføre et

kontaktforløb, der understøtter dette.

Det er ikke muligt at være uenig i ovenstående.

Afgørende for indholdet vil fortsat være med afsæt i

den enkelte borgers konkrete behov for at komme i

beskæftigelse og med et fokus om at genskabe vejen til

job hurtigst muligt, herunder formidling af jobåbninger

og viden om, hvad der rører sig på arbejdsmarkedet.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

31, stk. 3, pålægge en person, der er omfattet af §

6, nr. 4 eller 5, inden for en nærmere fastsat frist at

komme med relevante forslag til én eller flere

studie- eller erhvervskompetencegivende

uddannelser, som personen på kortere eller

længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår.

Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud

efter kapitel 11-14 for at hjælpe personen med at

blive i stand til at komme med forslag til én eller

flere studie- eller erhvervskompetencegivende

uddannelser. Det er en betingelse, at personen

under hele uddannelsen har et

forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller

lignende.

Stk. 4.

Jobcenteret skal ud fra en vurdering af

personens forudsætninger pålægge den

pågældende inden for en nærmere fastsat frist at

søge om optagelse på én eller flere uddannelser,

jf. stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3

optages på en uddannelse, er personen forpligtet

til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Stk. 6.

For en person, der er omfattet af § 6, nr. 4

eller 5, skal de test- og prøveresultater vedrørende

Forberedende Voksenundervisning samt

aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14, der skal

iværksættes, for at personen når sit

uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget

efter stk. 3-5.

Stk. 7.

Jobcenteret skal underrette

uddannelsesinstitutionen om, at personen efter

stk. 5 er pålagt at begynde og gennemføre

uddannelsen, herunder de aktiviteter og indsatser,

personen har fået af jobcenteret, eventuelle test-

og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at

der er risiko for, at personen kan få særlige

vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal underrette

jobcenteret, når personen optages på

uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen

vurderer, der er risiko for frafald.

Stk. 8.

Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for

personer, der via uddannelsespålæg skal

påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter

uddannelseshjælpens eller integrationsydelsens

ophør, helt frem til uddannelsesstart.

Stk. 9.

Pålægget om uddannelse indgår i

personens »Min Plan«, der vises for personen på

Jobnet.

Jobsamtaler inden for de første 6 måneder

§ 31.

For personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr.

9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10,

holder jobcenteret mindst 4 individuelle

jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager

arbejdsløshedskassen i to jobsamtaler, som

holdes udover jobsamtalerne efter stk. 1,

medmindre personen ikke ønsker, at

arbejdsløshedskassen deltager:

1) Én som holdes senest, når personen har været

ledig i 3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud

Den lovmæssige forenkling af kravene er således

velkomne, men omvendt vil der fortsat være behov for

at have et vist form-mæssigt sigte og ramme for

samtalerne, for netop at kunne skabe den nødvendige

progression i mulighederne for job. Et fokus som

kræver opfølgning på CV, Joblog og jobsøgning mv.

฀

Fo rs ø g m e d a t a rb e jd s lø s h e d s ka s s e r va re ta g e r

kontaktforløbet over en 4 årig periode

Da frikommunerne ikke er med i forsøget, hvor visse A-

kasser kan søge om overtagelse af visse af de ledige

medlemmers kontaktforløb, kommenteres der ikke

yderligere på dette forsøg i denne høring. Det bliver

interessant at følge resultaterne af disse.

฀

Alle m å lg ru p p e r o m fa tte s a f s ta n d b y-ordningen

Dette initiativ hilses velkommen, da personer som er så

helbredsmæssigt påvirkede at en jobsamtale ikke giver

mening på det pågældende tidspunkt, er yderst positivt,

og at der således gives mulighed for at følge op på

anden måde end ved personlig samtale.

฀

S ys te m a tis ke h e n vis n in g s fo rlø b a fs ka ffe s

Der er anført, at der tale om afskaffelsen af

systematiske henvisningsforløb som egentlig redskab,

om end det fortsat fremgår, at Jobcenteret skal kunne

give en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den

lediges rådighed, jf. bemærkninger til lovforslaget samt

ikke mindst § 32, stk. 2….

฀

O b lig a to ris k s e lvb o o kin g a f s a m ta le r u d vid e s til

flere målgrupper

Omkring udvidelsen af målgrupperne, som skal

selvbooke, fremgår det af lovforslagets §§ 34 og 35, at

der er tale om dagpengemodtagere efter § 6.1 og

jobparate kontanthjælpsmodtagere (§ 6.2), Åbenlyst

uddannelsesparate efter § 6.4 og personer på

jobafklaringsforløb (§ 6.7).

Det skønnes overordnet hensigtsmæssigt med de

målgrupper der er valgt til at skulle obligatorisk

selvbooke samtaler.

Det kunne umiddelbart have været ønskeligt, såfremt

man direkte i afsnittet i loven havde uddybet afsnittet

med rammerne for de øvrige målgruppers adgang til

selvbooking. Eksempelvis øges de digitale krav til disse

OGSÅ løbende, og det er jo netop tanken, at man som

borger i langt højere grad anvender de digitale

redskaber på Jobnet; både mht. kvittering for ”Min

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fra en helhedsorienteret vurdering af personens

ledighedssituation finder, at personen har behov

herfor, eller hvis jobcenteret eller personen

anmoder herom.

2) Én som holdes efter 3 måneders ledighed og

senest, når personen har været ledig i 6 måneder.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal

første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første

henvendelse til kommunen om hjælp.

Jobsamtaler efter de første 6 måneder

§ 32.

Efter de første 6 måneder aftales

kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret.

Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret

vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte

person har ret til jobsamtaler, hvis personen

ønsker det.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager

arbejdsløshedskassen i en jobsamtale senest, når

personen har været ledig i 16 måneder,

medmindre personen ikke ønsker, at

arbejdsløshedskassen deltager. Ved jobsamtalen

skal jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret

indsats.

Jobsamtalernes form

§ 33.

Jobsamtaler holdes ved personligt

fremmøde, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 10 og11,

er der ikke krav om personligt fremmøde.

Jobsamtaler kan holdes telefonisk eller digitalt.

Stk. 3.

Når personer deltager i tilbud efter kapitel

11-14, kan jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt

eller pr. brev. Tilsvarende gælder, når en person,

der er i et ansættelsesforhold eller driver

selvstændig virksomhed, og omfattet af § 6, nr. 7,

er vendt delvist tilbage til jobbet eller

virksomheden.

Stk. 4.

Jobsamtaler for personer på barsel efter §

27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr.

brev, hvis personen anmoder herom.

Stk. 5.

Kontaktforløbet for en sygemeldt kan

foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale

om alvorlig sygdom, og kontakt ikke er

hensigtsmæssig eller mulig på grund af den

sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved

vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår

navnlig, om sygdommen er livstruende.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at

deltage ved personligt digitalt fremmøde i de

fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2 og § 32, stk. 2,

medmindre personen anmoder

arbejdsløshedskassen om at deltage ved

personligt fremmøde.

Selvbooking

§ 34.

Personer omfattet af § 6, nr. 1, skal selv

booke jobsamtaler digitalt. Jobcenteret indkalder til

jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal

deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 2, nr. 4, som

er åbenlyst uddannelsesparate og nr. 7, skal selv

plan”, udarbejdelse af CV, men altså her ikke

selvbooking, hvilket undrer lidt.

Det er vel ikke sværere at bestille en ny samtale

indenfor en ønsket frist, end det eks. er at få vejledning

omkring udarbejdelse af CV, registrere i joblog, kvittere

for ”Min plan” osv.?

฀

Arb e jd s lø s h e d s ka s s e r ka n d e lta g e via

videosamtaler

Muligheden for også at anvende de teknologiske

muligheder, der faktisk findes ved afholdelse af

samtaler, er yderst positiv. Det kunne bestemt være

overvejelsen værd, at undersøge om ordningen

eventuelt kunne udvides yderligere ved kontaktforløb

som lovgivningsmæssigt kan ”afholdes digitalt eller på

anden måde” eks. revalidender eller personer på

barsel, hvor denne mulighed angives.

Det kan dog fastlægges yderligere i den beskrevne

bekendtgørelsesbemyndigelse, som i forvejen

fastsættes. Det være sig også ved eks. deltagelse af

”fællessamtaler” eks. med tolkedeltagelse eller øvrige

samtaler, hvor det kan være svært at samles fysisk –

eks. med deltagelse af mentor, egen læge, bisidder og

øvrige interessenter, som derved kunne deltage,

ligesom der for de borgere, som er i aktive tilbud eks.

kunne afholdes digitale opfølgninger, hvor arbejdsgiver

således også var med – hvis det giver mening for

borgeren, og denne eks. ikke skal tage tid ud af

kalenderen fra sit løntilskud, virksomhedspraktik,

uddannelsesforløb til deltagelsen i jobsamtale.

Koordinerende sagsbehandler

Har borgeren mulighed for at sige nej til ”tilbuddet” om

koordinerende sagsbehandler? Der fremgår kun en ret

og en forpligtelse til at tilbyde en sådan?

Til bemyndigelsen i § 39

Hvorfor er dette ikke indskrevet direkte i lovgivningen

med de vejledningsforpligtelser disse emner pr.

automatik medfører?

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

booke jobsamtaler digitalt.

§ 35.

Jobcenteret kan efter en konkret vurdering

fratage en person retten til selvbooking, hvis

jobcenteret vurderer, at personen booker

jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en

måde, som efter jobcenterets vurdering vil

medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres

efter hensigten.

Koordinerende sagsbehandler

§ 36.

Personer omfattet af § 6, nr. 3 og 5, har ret til

en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at

personen får en helhedsorienteret indsats, som er

tværfaglig og koordineret på tværs af de

kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Stk. 2.

Jobcenteret skal tilbyde personen en

koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når

personen vurderes som aktivitetsparat.

Stk. 3.

Jobcenteret skal udpege en

gennemgående og koordinerende sagsbehandler

til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb

efter § 107, eller som deltager i et ressourceforløb

efter § 112.

Brug af anden aktør til ledige fleksjobvisiterede

§ 37.

Personer omfattet af § 6, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, har ret til at blive

henvist til anden aktør med henblik på etablering

af fleksjob, når personen har modtaget

ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder

efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder,

når personen har været i fleksjob eller ordinær

beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder

og derefter har modtaget ledighedsydelse i 6

måneder inden for 9 måneder. Perioder med

ydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, og som jobcenteret i

medfør § 74 c i lov om aktiv socialpolitik har

vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob,

jf. § 116, skal henvises til anden aktør med henblik

på etablering af fleksjob, når personen har

modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for

18 måneder efter visitationen til fleksjob. Det

samme gælder, når personen har været i fleksjob

eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for

18 måneder og derefter har modtaget

ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18

måneder. Perioder med ydelse under barsel

medregnes ikke.

Stk. 3.

Personen skal have mulighed for at vælge

mellem flere aktører.

Stk. 4.

Jobcenteret skal vejlede om retten til at

blive henvist til anden aktør efter stk. 1 og om

henvisningen til anden aktør efter stk. 2.

Jobsamtaler og indsats i forbindelse med

kontrolaktioner

§ 38.

Jobcenteret skal straks indkalde en person

omfattet af § 6, nr. 1-3, til en jobsamtale, når der

ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tvivl om personens generelle rådighed.

Jobsamtalen skal afholdes inden for 1 uge fra

meddelelsen fra en anden myndighed er

modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt

sig i udlandet, skal jobcenteret herefter afholde en

jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3

måneder efter første jobsamtale.

Stk. 2.

Jobcenteret skal inden for 2 uger efter

jobsamtalen, jf. stk. 1, 1. pkt., sørge for, at

personen får et tilbud efter kapitel 11-14.

Bemyndigelsesbestemmelser

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om:

1) Pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om

repatriering, om 225-timers reglen og om 6 ugers

jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger

det.

2) Undtagelse af persongrupper fra

kontaktforløbet, fordi de på grund af alder,

helbredsforhold eller andre særlige forhold i

almindelighed ikke har brug for en

beskæftigelsesrettet indsats.

3) Pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at

deltage i bestemte beskæftigelses- og

uddannelsesfremmende aktiviteter.

4) Uddannelsespålægget, herunder om

udformning, digitalisering og procedurer for

udarbejdelse af pålægget.

5) Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest.

6) Jobcenterets mulighed for at pålægge

jobsøgning.

7) Om obligatorisk intensiveret indsats.

8) Oplysningspligt ved ferie, sygdom m.v.

9) Arbejdsløshedskassens deltagelse i

jobsamtalerne under kontaktforløbet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om selvbooking og om afmelding

som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv

booker jobsamtaler.

Kapitel 8

Planer m.v.

§ 40.

Personer omfattet af § 6, der kan få en

indsats efter denne lov, skal have en »Min Plan«

for indsatsen,

Stk. 2.

Personer, der skal have behandlet deres

sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 2 i lov om

organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en

rehabiliteringsplan.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, som har

komplekse og sammensatte problemer, hvor der

kan eller skal udarbejdes flere planer for

indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov

forbundet hermed, kan der med personens

samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min

Plan« med uddannelsespålæg, og

rehabiliteringsplanens indsatsdel, udarbejdes en

helhedsorienteret plan.

฀

Alle s ka l b ru g e Min P la n p å J o b n e t

Det er hensigtsmæssigt at anvende den digitale

udgave på jobnet på alle målgrupper, og dermed spare

en del papirmæssige sagsgange med print og

underskrift, i stedet for digital kvittering.

Det ville have været ønskeligt om man tog skridtet fuldt

ud i f.t. at samle alle øvrige planer ét sted – eks.

rehabiliteringsplan, helhedsorienteret plan,

uddannelsesplan osv. I én samlet ”Min plan”-skabelon

– evt. med mulighed for som rådgiver at kunne vælge

plantypen digitalt direkte, og med samling af de

forskellige oplysninger som skal indgå i de forskellige

plantyper.

Alternativt overveje om der kunne ske en samling af

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

»Min Plan«

§ 41.

»Min Plan« beskriver den

beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få

personen i varigt job, evt. med få ugentlige timer,

på det ordinære arbejdsmarked. For personer, der

har et uddannelsespålæg efter § 30, beskriver

planen den uddannelsesrettede indsats. For

personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et

ansættelsesforhold eller driver selvstændig

virksomhed, beskriver planen indsatsen for at

fastholde personen i jobbet.

Stk. 2.

»Min Plan« skal indeholde oplysninger om:

1) Jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, nr.

9, som modtager ledighedsydelse og nr. 10.

2) Job- og uddannelsesmål for personer omfattet

af § 6, nr. 1, som har et uddannelsespålæg efter §

30, nr. 4-8, 11 og nr. 12.

3) Aftaler om og krav til jobsøgning.

4) Tilbud efter kapitel 11-14.

5) Aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre

personens fysiske, psykiske og sociale tilstand

med henblik på, at personen efterfølgende kan

deltage i tilbud efter denne lov, for personer

omfattet af § 6, nr. 3, 5-8, nr. 9, som modtager

ledighedsydelse, og nr. 11.

6) Øvrige aftalte indsatser.

7) Status på igangsatte indsatser og opfølgning på

afsluttede indsatser.

Stk. 3.

Jobmål skal så vidt muligt være rettet mod

job inden for områder, hvor der er behov for

arbejdskraft. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og

7, som er i et ansættelsesforhold eller driver

selvstændig virksomhed, skal jobmålet være rettet

mod tilbagevenden til jobbet.

Stk. 4.

Jobcenteret udarbejder og opdaterer

løbende »Min Plan« efter personens aktuelle

situation og behov, i forbindelse med afgivelse af

tilbud samt ved væsentligt ændrede

forudsætninger på arbejdsmarkedet. Jobcenteret

gør planen tilgængelig for personen digitalt via

Jobnet.

Stk. 5.

Personer omfattet af § 6, der har en

integrationskontrakt efter integrationsloven, kan

tilgå kontrakten i »Min Plan«.

§ 42.

For personer omfattet af § 6, nr. 1,

påbegyndes udarbejdelsen af personens »Min

Plan« ved den første jobsamtale, bl.a. på

baggrund af de forslag, som den ledige har drøftet

med arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-

samtalen, jf. § 25.

Rehabiliteringsplan

§ 43.

Rehabiliteringsplanen består dels af en

forberedende del, som udarbejdes for alle, jf. § 40,

stk. 2, og som danner grundlag for sagens

behandling i rehabiliteringsteamet, dels af en

indsatsdel, som udarbejdes for personer, omfattet

af § 6, nr. 6, som er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i

lov om sygedagpenge, og for personer omfattet af

plantyperne, til én samlet universal plan, som kunne

dække alle nødvendige planers behov.

Mange af oplysningerne i eks. rehabiliteringsplanens

forberedende del, er informationer om tidligere tilbud,

som i forvejen findes i systemerne – eks. DFDG i form

af eks. CV´et osv. osv.

Ikke anvende som afgørelse?

I de alm. bemærkninger til lovforslaget (s. 74 øverst)

fremgår det, at en Min plan ikke kan anvendes som en

afgørelse. Det mener vi, kan løses.

En ”Min plan” er en retsforskrift for borgeren, som jo

netop rummer en del formelle krav til indhold, tilbud,

varighed mm. Og med en supplerende begrundelse og

klagevejledning mm. Burde det – med henvisning til

forenklingen i lovgivningen være muligt at digitalisere

disse som en afgørelse overfor borgeren, således at vi

får gjort op med dobbeltadministration i f.t. de

dokumenter vi tilsender borger. Det er

uhensigtsmæssigt at borger både kvitterer digitalt med

NEM-id og bagefter får et brev i sin E-boks med

bevilling af samme tilbud…

Vi vil som sagt mene, at det vil være muligt at løse

minimumskravene til at udarbejde afgørelser til

borgeren ved anvendelse af Min plan som sådan, så

længe det sikres at vejledningsteksterne er

fyldestgørende eks. med konsekvenser ved manglende

deltagelse, klagevejledning mm..

฀

S æ rs kilt m e n to rko n tra kt a fs ka ffe s

Aftalerne overføres fremadrettet i ”Min plan”.

Naturligvis er det hensigtsmæssigt at det fremadrettet

samles dette ene sted, og understreger vel bare

behovet generelt for at samle alle afgørelser i denne

ene Min plan.

§ 44, stk. 3.

Hvorfor er der skelnet mellem ”jobcenteret” og

”koordinerende sagsbehandler” på

sygedagpengemodtagere? – ville det ikke fortsat være

relevant bare at anføre ”jobcenteret” uanset om det er

sygedagpengemodtagere eller andre, som skal have

en rehabiliteringsplan? Bemyndigelsen er vel fortsat

alene jobcenterets?

Helhedsorienteret plan

Intentionerne bagved denne plantype er gode, men der

mangler IT-understøttelse af plantypen, og

konsekvensen er, at hver enkelt kommune har været

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 6, nr. 7 og 8.

Stk. 2.

Rehabiliteringsplanens forberedende del

anvendes desuden ved vurderingen af, om en

person skal tilbydes revalidering, jf. kapitel 21.

§ 44.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal

indeholde oplysninger om:

1) Personens job- og uddannelsesmål.

2) Personens jobmæssige, sociale og

helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,

herunder dokumentation for den forudgående

indsats på disse områder.

3) Den praktiserende læges vurdering af

personens helbredsmæssige situation i forhold til

at kunne arbejde, som sker på baggrund af en

konsultation.

Stk. 2.

Rehabiliteringsplanens forberedende del

udarbejdes i samarbejde med personen.

Stk. 3.

Den gennemgående og koordinerende

sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder

rehabiliteringsplanens forberedende del for

personer omfattet af § 6, nr. 7. Jobcenteret

udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende

del for personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10.

§ 45.

Rehabiliteringsplanens indsatsdel

udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamet

indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«

efter § 41.

Stk. 2.

Indsatsdelen skal indeholde personens job-

og uddannelsesmål og hvilke indsatser fra de

forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal

iværksættes for at bringe personen tættere på

arbejdsmarkedet i form af timer, hvor personen

ansættes ordinært som lønmodtager.

Stk. 3.

Den gennemgående og koordinerende

sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder

rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde

med personen.

Stk. 4.

Den gennemgående og koordinerende

sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, varetager den

løbende opfølgning og koordinering i samarbejde

med personen, sørger for, at indsatsdelen

opdateres efter personens aktuelle situation og

behov, og bistår personen med at gennemføre

rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere

job- og uddannelsesmål.

Helhedsorienteret plan

§ 46.

Den helhedsorienterede plan skal indeholde

personens beskæftigelsesrettede indsats og

øvrige indsatser fra andre forvaltninger og

myndigheder.

Stk. 2.

Udarbejdes en helhedsorienteret plan i

stedet for »Min Plan«, fraviges § 41. Udarbejdes

en helhedsorienteret plan i stedet for

rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 44.

Stk. 3.

Den gennemgående og koordinerende

sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder den

helhedsorienterede plan for personer omfattet af §

6, nr. 7 og 8, i samarbejde med personen.

nødsaget til at udvikle deres helhedsorienterede plan

hver især, hvilket er særdeles uheldigt ud fra et

retssikkerheds-synspunkt. Planen bør digitaliseres i en

fast form, som kan hentes digitalt eks. også ved flytning

mellem kommuner.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemyndigelsesbestemmelse

§ 47.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om indhold og udformning af »Min

Plan« og rehabiliteringsplanen, hvilke oplysninger

om mentorstøtte, der skal fremgå i »Min Plan«,

hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i

personens »Min Plan«, og muligheden for at

fravige disse regler, når der udarbejdes en

helhedsorienteret plan.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

herudover nærmere regler om mulighed for at

fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens

forberedende del, jf. § 44, stk. 1, i sager,

1) hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle

arbejdsevnen,

2) hvor borgeren søger om førtidspension,

3) hvor personen overgår til jobafklaringsforløb og

i sager

4) hvor en sygedagpengemodtager er visiteret til

kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

endvidere nærmere regler om, hvordan

beskrivelse af personens arbejdsevne og

dokumentation for den forudgående indsats i

rehabiliteringsplanens forberedende del samt

rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå

1) i kommunens beslutningsgrundlag i sager om

ressourceforløb, jobafklaringsforløb og i

sygedagpengesager samt

2) i kommunens vurdering af personens

arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjob

eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter

kapitel 20 eller i sager om førtidspension efter lov

om social pension.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeriet fastsætter

desuden nærmere regler om, hvordan beskrivelse

af personens arbejdsevne og dokumentation for

den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens

forberedende del skal indgå i kommunens

vurdering af personens arbejdsevne i sager om

revalidering efter lovens kapitel 21.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Jobrettet uddannelse

Jobrettet uddannelse for ledige

dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede

§ 48.

Personer omfattet af § 6, nr. 1, og personer

omfattet af § 6, nr. 9, som modtager

ledighedsydelse, kan i op til 6 uger deltage i

jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en

bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de

mulige erhvervsgrupper fremgår af en positivliste,

jf. § 49. Retten gælder for

1) personer, der ikke har en erhvervsrettet

uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller

anden uddannelse, der kan sidestilles med en

erhvervsuddannelse, og

2) personer, der ikke har en videregående

uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed overstiger en uddannelse på

erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en

erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der

kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Stk. 2.

Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter

5 ugers ledighed, jf. §§ 9 og 10. Uddannelsen skal

være afsluttet

1) inden for de første 6 måneder, når personen er

omfattet af § 6, nr. 1, og er under 25 år,

2) inden for de første 9 måneder, når personen er

omfattet af § 6, nr. 1, og er fyldt 25 år, og

3) inden for de første 9 måneder, når personen er

omfattet af § 6, nr. 9.

Stk. 3.

En person, der er påbegyndt et kursus eller

et uddannelsesforløb i en opsigelsesperiode, kan

fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet

som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første

ledighedsdag. Det er en forudsætning, at kurset

eller uddannelsesforløbet kan tages som jobrettet

uddannelse.

Stk. 4.

En person, der har været i fleksjob i 9

måneder indenfor de seneste 18 måneder, har ret

til jobrettet uddannelse på ny ved ledighed.

Stk. 5.

For en person omfattet af § 6, nr. 1, træffer

arbejdsløshedskasserne afgørelse om, hvorvidt

betingelserne for at få uddannelse efter dette

kapitel er opfyldt.

Stk. 6.

Personer, der anses for beskæftigede efter

lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse eller lov om statens

voksenuddannelsesstøtte, har ikke ret til jobrettet

uddannelse efter dette kapitel.

Stk. 7.

Kursusprisen for videregående uddannelser

på positivlisten, jf. § 49, må ikke overstige et

prisloft på 162.738,14 kr. eksklusive moms pr.

årselev (2019-niveau) svarende til 4.068,45 kr. pr.

fuldtidsuge (2019-niveau). Prisloftet reguleres én

gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

§ 49.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder en

landsdækkende positivliste med inddragelse af

Da man kan bevilge ordinær uddannelse for eks. både

dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede efter

reglerne om Vejledning og opkvalificering, så kunne det

vel være samskrevet med afsnittet om uddannelse efter

reglerne om vejledning og opkvalificering i kapitel 14?

Da efterfølgende afsnit – kapitel 10 og frem omhandler

konkrete tilbudsmuligheder, er det tiltænkt at tilbud om

6 ugers jobrettet uddannelse ikke skal fremgå af en

”Min plan”? (Da det Ligeledes ikke nævnt i ft. tilbud der

skal udarbejdes Min plan på i mfa. § 41.2.4)…

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Undervisningsministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for

Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet

for Erhvervsakademiuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser og

Beskæftigelsesrådet. Positivlisten afgrænser,

hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe

den ledige kan vælge imellem.

§ 50.

Under uddannelsen modtager en person

omfattet af § 6, nr. 1, dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og en person

omfattet af § 6, nr. 9, modtager ledighedsydelse

efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2.

Personen er fritaget fra rådighed, når

personen deltager i jobrettet uddannelse.

Bemyndigelsesbestemmelse

§ 51.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om jobrettet uddannelse, rådighed

i forbindelse med deltagelse i 6 ugers jobrettet

uddannelse, opgørelse af perioden med jobrettet

uddannelse, administration af ordningen, dækning

af deltagerbetaling og betaling af kost og logi

under deltagelse i uddannelse.

AFSNIT IV

TILBUD M.V.

Kapitel 10

Tilbudsmuligheder

§ 52.

Jobcenteret kan give tilbud om følgende:

1) Virksomhedspraktik, jf. kapitel 11,

2) Ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12,

3) Nytteindsats, jf. kapitel 13,

4) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 14.

Stk. 2.

Tilbud kan gives hver for sig eller i

kombination. Tilbud kan ligeledes gives i

kombination med timer, hvor personen er ordinært

ansat som lønmodtager. Personen kan ikke

varetage samme arbejdsfunktioner i tilbud og som

ordinært ansat.

Overordnede betingelser for tilbud

§ 53.

Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod

beskæftigelse inden for områder, hvor der er

behov for arbejdskraft, og gives ud fra den

enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik

på at personen hurtigst muligt opnår varig

beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse,

jf. dog stk. 2-7 og § 54.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan

tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 uanset

stk. 1 gives, hvis tilbuddet styrker personens

muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 3.

For personer omfattet af 6, nr. 1-3, 7, 8 og

12, kan tilbud uanset stk. 1 fastsættes af

jobcenteret under hensyn til konkrete behov på

arbejdsmarkedet, og tilbud efter kapitel 11 om

virksomhedspraktik og kapitel 14 om vejledning og

opkvalificering kan gives med henblik på, at

Da der i § 56 alligevel gives yderligere bemyndigelse til

at beskrive dette kapitel, kunne der med fordel have

været kigget på om man tekstmæssigt kunne have gjort

kapitlet kortere og langt mere overskuelig.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

personen opnår samfundsmæssig forståelse.

Tilbuddet skal dog altid være tilpasset personens

helbredstilstand.

Stk. 4.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, med

uddannelsespålæg og § 6, nr. 4 eller 5, skal tilbud

gives med henblik på, at personen hurtigst muligt

påbegynder og gennemfører en relevant studie-

eller erhvervskompetencegivende uddannelse på

almindelige vilkår, jf. § 30.

Stk. 5.

For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, kan

tilbud også gives for at fastholde tilknytningen til

arbejdsmarkedet.

Stk. 6.

Personer, der er omfattet af § 6, nr. 12, har

ret til tilbud efter kapitel 11,12 eller 14, medmindre

tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre

personens beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 7.

For

personer omfattet af § 6, nr. 13, kan tilbud gives

efter en konkret vurdering med henblik på at

understøtte, at personen bliver klar til uddannelse.

§ 54.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan tilbud

uanset § 53, stk. 1, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1, § 67,

stk. 1, og § 92 fastsættes af jobcenteret som

rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret

vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har

den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Stk. 2.

Tilbuddet gives med henblik på at afprøve

personens vilje til medvirken i og rådighed for den

aktive indsats.

Ophør af tilbud

§ 55.

Til personer, der modtager

forsørgelsesydelse efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv

socialpolitik, lov om sygedagpenge eller modtager

fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, kan der

ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato,

hvor personen er berettiget til den enkelte

forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Personer, der er omfattet af

bestemmelserne om revalidering i kapitel 21,

herunder personer i forrevalidering, kan få tilbud,

så længe personen er omfattet af kapitlet, jf. dog

varighedsbegrænsningerne for de enkelte tilbud i

§§ 61, 68, 85 og 91.

Stk. 3.

For personer, der ved ydelsesskift fortsat er

omfattet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret

beslutte at et tilbud kan fortsætte, hvis alle

betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler,

der gælder for den målgruppe, som personen

fremover er omfattet af. Betingelserne skal være

opfyldt på tidspunktet, hvor personen skifter

ydelse, bortset fra betingelserne i §§ 63, 77-79 og

87. Tilbuddet fortsættes efter reglerne for den

målgruppe, som personen fremover er omfattet af,

og den samlede varighed af tilbuddet før og efter

ydelsesskiftet kan ikke overstige de

varighedsbegrænsninger, der gælder for denne

målgruppe efter §§ 61, 68, 85 og 91.

Bemyndigelsesbestemmelser m.v.

§ 56.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

regler om forhold i forbindelse med afgivelse af og

ophør med tilbud.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, og som

deltager i tilbud efter kapitel 11-14, kan

beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at

kravet om personens rådighedsforpligtelse efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, kan

rådighedsforpligtelsen fraviges i medfør af § 13 c i

lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om muligheden for, at personer omfattet af

§ 6, nr. 1 og 6, kan deltage i tilbud i udlandet.

Stk. 5.

For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 9 og

10, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i henhold

til § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Kapitel 11

Virksomhedspraktik

[…]

Formålet med virksomhedspraktik

§ 58.

Tilbud om virksomhedspraktik gives med

henblik på at afklare eller udvikle personens

faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt

afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved

at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og

indgår i kollegiale sammenhænge, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5,

gives tilbuddet med henblik på, at afklare eller

udvikle personens faglige, sociale eller sproglige

kompetencer samt afklare uddannelsesmål og

bringe personen tættere på sit uddannelsesmål,

ved at personen deltager i konkrete

arbejdsopgaver og indgår i kollegiale

sammenhænge.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, og

som er i et ansættelsesforhold, kan

virksomhedspraktik tillige gives med henblik på

arbejdsfastholdelse.

§ 59.

Ved indgåelse af aftale om

virksomhedspraktik skal det præcise formål med

praktikken aftales mellem borgeren, virksomheden

og jobcenteret. Det skal herunder så vidt muligt

aftales, at praktikken kombineres med eller

efterfølges af timer, hvor personen ansættes

ordinært som lønmodtager. Ordinære løntimer skal

finde sted inden for en anden arbejdsfunktion, hvis

de foregår sideløbende med praktikken.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7,

som er i et ansættelsesforhold, skal det så vidt

muligt aftales, at praktikken kombineres med eller

efterfølges af en gradvis tilbagevenden til

arbejdspladsen. Kombination af

virksomhedspraktik og gradvis tilbagevenden kan

ske inden for den arbejdsfunktion, som personens

er ansat til at varetage, hvis dette bedst muligt

fremmer en hurtig tilbagevenden til

arbejdspladsen.

§ 60.

Personer i virksomhedspraktik, bortset fra

§ 58: Begrebet ”afklare”

Det ville være ønskeligt at ordet blev sat i direkte

sammenhæng med borgeren, da det primært må være

med afsæt i borgerens ønske om at afklare eks. evner

og forudsætninger for at kunne bestride et nyt

arbejdsområde el. lign.

Kan overvejes om begrebet overhovedet er nødvendigt

fortsat at tage med?

฀

Kla re re jo b s ig te m e d virks o m h e d s p ra ktik

Den nye § 59 er defineret med dette afsæt, og

ligeledes tydeliggjort både i f.t. sigtet og suppleret med

fokus på løntimer i forbindelse med eller forlængelse af

praktikken, hvilket modtages yderst positivt.

฀

En s re tn in g a f va rig h e d s b e g ræ n s n in g e r fo r

virksomhedspraktik

Den foreslåede opdeling virker hensigtsmæssig og

fornuftig i f.t. det i udkastet beskrevne.

฀

Ud s a tte s ka l h a ve m u lig h e d fo r

virksomhedspraktik på seneste ansættelsessted

Der er primært tale om en udvidet mulighed for at

etablere praktik ved seneste arbejdsgiver, i det tilfælde

at man er omfattet af personkredsen som er udsat.

Der er ikke angivet megen vejledning i

bemærkningerne omkring eksempelvis en formel

afgrænsning af den konkrete persongruppe, hvilket

tænkes må være en nødvendighed for at kunne tage

konkret stilling til eventuelle ansøgninger om etablering

af disse virksomhedspraktikker.

Ses ændringen i sammenhæng med eks. lønnede

timer/småjobs, hvor der konkret sker en ansættelse og

dermed en ”seneste arbejdsgiver”, så virker de

umiddelbare tanker i relation til dette selvsagt

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et

ansættelsesforhold, er ikke under

virksomhedspraktikken omfattet af de for

lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til

eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Stk. 2.

Personer i virksomhedspraktik er uanset

bestemmelsen i stk. 1 omfattet af

arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Varighed

§ 61.

Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en

varighed, der udgør op til

1) 4 uger for personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4,

og for personer omfattet af nr. 12, som er

jobparate.

2) 13 uger for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-11

og for personer omfattet af nr. 12, som er

aktivitetsparate, samt nr. 13.

Stk. 2.

For personer omfattet af stk. 1, nr. 2, kan

perioden efter en konkret vurdering forlænges op

til 26 uger. Hvis personen hen mod udgangen af

perioden på 26 uger ud fra en konkret vurdering

har et helt særligt behov for en længere periode,

kan perioden forlænges yderligere 13 uger ad

gangen.

konstruktive. Det fremgår at emnet indskrives i

bekendtgørelsen (alm. bemærkninger s. 99). Det kunne

vel formelt bare have været indskrevet direkte, siden

det er en del af den samlede aftaletekst? – men

såfremt det medfører en yderligere specifikation af

målgruppen er det fint med en vejledende tekst i

efterfølgende bekendtgørelse.

[…]

Kapitel 12

Ansættelse med løntilskud

[…]

Varighed

§ 68.

Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan

have en varighed, der udgør op til

1) 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4

måneder hos offentlige arbejdsgivere for personer

omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4 og for personer omfattet

af nr. 12, som er jobparate,

2) 6 måneder hos private og offentlige

arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-

8, 10 og for personer omfattet af nr. 12, som er

aktivitetsparate. Hvis personen hen mod

udgangen af perioden efter en konkret vurdering

har behov herfor, kan tilbuddet forlænges op til 1

år.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 11, kan et

tilbud have en varighed på mere end 1 år.

[…]

฀

Ha rm o n is e rin g a f va rig h e d s b e g ræ n s n in g e rn e fo r

løntilskud

Umiddelbart kan det undre, at loven ikke giver

mulighed for tilsvarende lang ansættelse i læntilskud

hos offentlige arbejdsgivere som hos private. Vi er med

på, at flere opnår ansættelse i det private efter et

løntilskud, men undersøgelser viser også, at løntilskud i

det offentlige reelt er et springbræt til at komme i

ansættelse (andetsteds) i umiddelbar forlængelse af

eller under en løntilskudsansættelse hos det offentlige.

฀

Mu lig h e d fo r a t fo rts æ tte i lø n tils ku d s a n s æ tte ls e

ved målgruppeskift

Den foreslåede ændring skønnes at være særdeles

hensigtsmæssig, som den er beskrevet i § 55 (kapitel

10). Konkret sker der ved offentlige løntilskud vel en

omlægning i f.t. økonomien

eks.

ved stop af dagpenge

og overgang til kontanthjælpsniveau under en

løntilskudsperiode, som er nødvendigt at gøre borgeren

opmærksom på i Min plan – det kan overvejes at

indskrive denne opmærksomhed i førnævnte § ?

Ingen kommentarer

Kapitel 13

Nytteindsats

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 14

Vejledning og opkvalificering

§ 90.

Personer omfattet af § 6, bortset fra personer

omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob og personer

omfattet af nr. 11, kan få tilbud om vejledning og

opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der

har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som

umiddelbart er rettet mod job på arbejdsmarkedet

(ordinær uddannelse).

§ 91.

Personer omfattet § 6, bortset fra personer

omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob, kan få

tilbud om vejledning og opkvalificering, i form af

uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af §

90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt

tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte

uddannelsesforløb, herunder praktik under

uddannelsesforløbet.

Stk. 2.

Praktikperioder under særligt tilrettelagte

uddannelsesforløb, jf. stk. 1, kan sammenlagt vare

højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan

højst vare 1 måned. I praktikperioden finder § 60

om forholdet til den ansættelsesretlige lovgivning

m.v. anvendelse.

Formålet med vejledning og opkvalificering

§ 92.

Tilbud om vejledning og opkvalificering gives

for at udvikle personens faglige, sociale eller

sproglige kompetencer med henblik på

opkvalificering til arbejdsmarkedet eller

opkvalificering til at kunne påbegynde og

gennemføre en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser

samt realkompetencevurdering

§ 93.

Personer omfattet af § 6, bortset fra personer

omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob, har ret til

tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller

ordblindekursus, hvis en test har vist behov for et

sådant kursus.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 1, der er fyldt

30 år, og personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har

ret til tilbud om en realkompetencevurdering, hvis

de ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

Stk. 3.

Tilbud efter stk. 1 og 2 skal være omfattet

af § 90, eller af regler udstedt i medfør af § 99.

Konkurrenceforvridning

§ 94.

Produktion og afsætning af produkter i

forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller

uddannelsesforløb, jf. § 91, må ikke være

konkurrenceforvridende.

Studie- og erhvervskompetencegivende

uddannelser

§ 95.

Personer under 30 år, der er omfattet af § 6,

nr. 1-5, kan ikke få tilbud efter dette kapitel til en

studie- og erhvervskompetencegivende

uddannelse.

Stk. 2.

Jobcenteret kan fravige stk. 1, for personer,

฀

In g e n va rig h e d s b e g ræ n s n in g fo r ve jle d n in g o g

opkvalificering

Så længe at formålet for tilbuddet er klart, så ser vi kun

positivt på at rammerne for denne indsatstype er så

vide som muligt.

฀

Mu lig h e d fo r o rd in æ r u d d a n n e ls e fo r le d ig e

fleksjobvisiterede

Så længe muligheden for det individuelle skøn

sammenholdt med det konkrete behov fortsat bevares,

ser vi ikke umiddelbart problemer forbundet med denne

ændring.

฀

Mu lig h e d fo r ko m p e te n c e g ive n d e u d d a n n e ls e

forenkles for unge under 30 år

Rammen udvides for de unge, som har forsørgerpligt

overfor hjemmeboende børn, eller opbrugt deres ret til

SU til videregående uddannelse. Så længe muligheden

for det individuelle skøn sammenholdt med det

konkrete behov fortsat bevares, ser vi ikke umiddelbart

problemer forbundet med denne ændring.

฀

En s re g le r o m læ s e-,

skrive- og regnekursus og

test

Reglerne harmoniseres således, at alle målgrupper får

ret til en test. Der ses ligeledes at blive videreført en

bemyndigelse via bekendtgørelse til at regulere det.

Der bør være fokus på, at en sådan test i højere grad

burde baseres på et konkret ønske fra borgerens side

af, i stedet for en standardiseret pakkeløsning, hvor alle

skal ”trækkes” igennem en sådan test.

Endvidere kan det virke forstyrrende for de borgere,

som ”bare” vil tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst

muligt, og ”bare” ønsker hjælp til dette, skal igennem

testen. Der mangler fortsat lidt klarhed på den reelle

effekt af dette område. Hvis testen viser et behov, får

borgeren samtidigt en ret til et egentligt

uddannelsesforløb, hvilket selvfølgelig er en god ting,

såfremt borgerens fokus så samtidigt faktisk er rettet på

egentlig yderligere opkvalificering eller tilegnelsen af

kompetencer, som kan udvide mulighederne for at

bevare en fremtidig fast tilknytning til beskæftigelse.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

der ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, og som

1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,

eller

2) har opbrugt deres ret til SU til videregående

uddannelse.

Stk. 3.

Ved anvendelse af stk. 2, skal tilbud om en

erhvervskompetencegivende uddannelse

kvalificere til job inden for områder, hvor der er

behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale

om en uddannelse med længere varighed end en

professionsbacheloruddannelse.

Stk. 4.

Unge under 25 år, der er omfattet af § 6, nr.

1, som påbegynder en studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelse på

baggrund af et uddannelsespålæg efter § 30, har

uanset stk. 1, ret til at få uddannelsen som tilbud,

indtil den unge har haft 6 måneders ledighed, jf. §

Puljen til uddannelsesløft og den regionale

uddannelsespulje

§ 96.

Inden for en pulje kan personer, der er

omfattet af § 6, nr. 1, og som er fyldt 30 år, få

tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om

erhvervsuddannelser, hvis personen

1) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden

erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til

niveau og varighed kan sidestilles med eller

overstiger en erhvervsuddannelse, eller

2) har en erhvervsuddannelse eller anden

erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til

niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke

overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor

uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste

5 år.

Stk. 2.

Hele uddannelsen skal kunne gennemføres

inden for den periode, hvor personen er berettiget

til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 3.

Under uddannelsen er personen fritaget fra

pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for

henvist arbejde.

Stk. 4.

Den landsdækkende liste over

erhvervsuddannelser, der knytter sig til

stillingsbetegnelser med de største

rekrutteringsudfordringer, som

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet, finder

anvendelse til og med den 31. december 2019.

§ 97.

Inden for en pulje kan personer omfattet af §

6, nr. 1, få tilbud om korte erhvervsrettede

uddannelsesforløb efter en regional positivliste.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder

regionale positivlister, som godkendes af de

regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om

organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Ydelser m.v.

§ 98.

Personer modtager under tilbud om

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

vejledning og opkvalificering den ydelse, som

vedkommende er berettiget til i henhold til lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv

socialpolitik eller lov om sygedagpenge.

Bemyndigelsesbestemmelser

§ 99.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler efter dette kapitel herunder om,

hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, om at

betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal

være rettet mod job, kan fraviges, om køb af

uddannelse og om deltagelse i sprogundervisning.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan efter

inddragelse af de kommunale organisationer

fastsætte vejledende retningslinjer om, hvornår

produktion og afsætning efter § 94 kan anses for

konkurrenceforvridende.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om tilbud inden for puljen til

uddannelsesløft efter § 96 og om udbetaling,

administration, regnskab og revision m.v. for

tilskud efter §§ 96 og 97.

Kapitel 15

Ret og pligt til tilbud for personer, der

modtager dagpenge, kontanthjælp eller

integrationsydelse

Pligt til tilbud

§ 100.

Personer omfattet af § 6, nr. 1, har pligt til

at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele

ledighedsperioden, jf. §§ 55 og 56 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke,

hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106, efter

regler udstedt i medfør af § 103 eller under

deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9.

Stk. 2.

Tilbud om en erhvervsuddannelse efter §

96 kan alene gives efter aftale med personen.

Personen har pligt til at påbegynde og deltage i

tilbuddet, når personen har indgået aftale med

jobcenteret om tilbuddet.

Stk. 3.

Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har

pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele

perioden, hvor de modtager ydelse efter lov om

aktiv socialpolitik. Det gælder dog ikke, hvis pligten

til tilbud er bortfaldet efter § 106.

Løbende vurdering af behov for tilbud

§ 101.

Jobcenteret skal løbende vurdere og give

tilbud til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, som har

behov herfor.

Ret- og pligttilbud

§ 102.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har senest

efter 6 måneder ret og pligt til at påbegynde tilbud

efter kapitel 11-14, jf. dog § 82, og stk. 2 og 3.

Tilbuddet skal have en sammenhængende

varighed på mindst 2 uger.

Stk. 2.

Hvis en person skal deltage i et tilbud efter

kapitel 12, er det tilstrækkeligt, at tilbuddet er

afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3

uger efter fristen.

Stk. 3.

For personer, der er fritaget for pligten til at

฀

Ét kra v til re t o g p lig t

-tilbud

Det er positivt at reglerne harmoniseres i f.t.

rettidigheden af det første tilbud for så vidt gælder de

grupper der er tæt på arbejdsmarkedet osv.

Reglerne skal imidlertid også ses i sammenhæng med

de øvrige ændringer eks. i målgruppeskift, som

nulstiller dette krav, hvilket nok kunne håndteres mere

lempeligt, da det umiddelbart kan gøre det en smule

stift at administrere. Fokus bør jo primært være at give

tilbud der virker på det rette tidspunkt, i stedet for en

tidsmæssig grænse, selv om det selvfølgelig er med

afsæt i en rettighed hos borgeren.

Da der er tale om et minimumskrav til hvornår tilbuddet

senest skal iværksættes, er der ikke yderligere

kommentering i f.t. dette.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

deltage i tilbud efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv

socialpolitik eller efter denne lov samt regler

fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret give

tilbuddet efter stk. 1, senest 1 måned efter, at

fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden

med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken

indsats personen skal have, indtil personen kan

deltage i tilbud.

Stk. 4.

Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller

ordblindekursus eller et tilbud om en

realkompetencevurdering, som personen har ret til

efter § 93, kan ikke træde i stedet for tilbud efter

stk. 1.

Bemyndigelsesbestemmelse

§ 103.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler efter dette kapitel, herunder om

timetal for tilbud og om fremrykning, udskydelse

og bortfald af pligten til tilbud.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 16

Ret- og pligttilbud for personer, der

modtager uddannelseshjælp eller

integrationsydelse

Ingen kommentarer udover de kommenteret under

kapitel 15.

AFSNIT V

MINDRE INTENSIV INDSATS

Kapitel 17

Mindre intensiv indsats Fritagelse fra

pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til

samtaler og deltage i tilbud

§ 106.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8 og 9,

som modtager ledighedsydelse, samt nr. 10, er

ikke omfattet af pligten til at være aktivt

jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og lov om aktiv social politik, jf. dog stk. 2,

deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud

efter kapitel 11-14, hvis personen

1) kan dokumentere, at pågældende inden for de

næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld

tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn,

fleksydelse eller folkepension,

2) kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt

på grund af vejrlig eller materialemangel, eller

3) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning.

Stk. 2.

For personer omfattet af en

arbejdsfordelingsordning gælder fritagelsen for

pligten til at være jobsøgende i de første 6 uger af

arbejdsfordelingsordningen.

Stk. 3.

Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering

beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af

pligten som nævnt i stk. 1, hvis jobcenteret

vurderer, at der er tale om misbrug af eller

spekulation i muligheden for at blive undtaget

pligterne, eller at det fortsat vil være til fordel for

personen at være omfattet af pligterne.

฀

Ud vid e ls e a f re g le n o m m in d re in te n s iv in d s a ts

I takt med at persongruppen udvides i f.t.

målgrupperne, falder mængden af personer i denne

gruppe, som jobcenteret skal have kontakt med.

Imidlertid er der fortsat en del krav forbundet med at

være omfattet af det mindre intensive kontaktforløb

såsom eks. CV, og kommunen skal fortsat vurdere

aktivt i sagerne og vejlede om reglerne, hvorfor der

også fortsat består en del administrativt arbejde og

kontrol forbundet med opgaven, som i hvert fald kan

medføre, at lempelsen som sådan ikke vil føles så stor

pga. disse opgaver, som træder i stedet for.

AFSNIT VI

SÆRLIGE ORDNINGER: JOBAFKLARINGSFORLØB, RESSOURCEFORLØB, FLEKSJOB OG

REVALIDERING

Kapitel 18

Jobafklaringsforløb

Kapitel 19

Ressourceforløb

Ingen kommentarer

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 20

Fleksjob

Kapitel 21

Revalidering

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer, udover at flytningen fra Aktivloven

betragtes som et positivt tiltag.

AFSNIT VII

INDSATS OVERFOR BESKÆFTIGEDE M.V.

Kapitel 22

Jobrotation

[…]

Vikaren

§ 151.

Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren

kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den person,

der ansættes som vikar, er omfattet af § 6, nr. 1-5,

nr. 6 eller 7, og ikke er beskæftiget i job eller egen

virksomhed, nr. 8, nr. 9, og modtager

ledighedsydelse, eller er omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven og

modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og

at personen ved ansættelsen har modtaget visse

offentlige forsørgelsesydelser m.v. i en

forudgående periode på mindst 6 måneder, jf.

regler fastsat i medfør af § 10.

Stk. 2.

Vikaren skal være ansat mindst 10 timer

om ugen og kan højst være ansat i en periode på

6 måneder. Vikaren skal ansættes i samme eller

tilsvarende jobfunktion, som den beskæftigede,

der deltager i uddannelse.

฀

J o b ro ta tio n u d vid e s til fle re m å lg ru p p e r

Det er naturligvis positivt, at man forsøger at udvide

ordningen til flere målgrupper, men omvendt så er det

ikke en ordning som er helt problemfri i f.t.

administrative forholdsvis tunge indberetningsopgaver.

Principielt kan det samtidigt give lidt problemer i f.t.

ledige sygedagpengemodtagere og personer på

jobafklaringsforløb, da det samtidigt rører ved det

grundlæggende princip omkring uarbejdsdygtighed,

som fortsat skal være opfyldte i disse sager - hvilket vel

er den samme begrundelse, som anvendes eks. i f.t.

ikke at kunne bevilge disse målgrupper eks. et

løntilskudsjob.

Når dette er sagt, er en genindførsel af muligheden for

at tage en erhvervsuddannelse på

jobrotationsordningen, dog endnu mere tiltrængt.

Kommunerne har f.eks. på SOSU-området via

jobrotationsmulighederne i tidernes løb uddannet

mange assistenter og hjælpere, hvilket vil kunne

bidrage til udfordringen med at skaffe tilstrækkeligt med

kvalificeret arbejdskraft bl.a. på dette område.

฀

Fo re n klin g a f vo ks e n læ rlin g e o rd n in g e n

Forenklingen imødekommes positivt.

[…]

Kapitel 23

Tilskud til arbejdsgivere, der indgår

uddannelsesaftale med voksne

(Voksenlærlingeordningen)

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 24

Opkvalificering i forbindelse med

ansættelse

Kapitel 25

Pulje til opkvalificering i forbindelse

med større afskedigelser

Ingen kommentarer

฀

Ku n é n va rs lin g s p u lje o g p e rm a n e n tg ø re ls e a f

forsøg med udvidet varslingsindsats

Forenklingen imødekommes også her særdeles

positivt.

AFSNIT VIII

UNDERSTØTTELSE AF INDSATSEN

Kapitel 26

Mentorstøtte

Ingen kommentarer, udover at der er tale om en positiv

ændring.

Ingen kommentarer

AFSNIT IX

ØVRIGE BESTEMMELSER

Kapitel 27

Hjælpemidler, befordringsgodtgørelse

m.v. under tilbud

Kapitel 28

Hjælpemidler i forbindelse med

ansættelse og beskæftigelse m.v.

Kapitel 29

Underretninger

Kapitel 30

Digital kommunikation

Borgere

§ 184.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om digital kommunikation, herunder om pligt

til at anvende digital kommunikation mellem på

den ene side personer omfattet af §§ 6 og 7 og

personer omfattet af integrationsprogrammet efter

integrationsloven, og på den anden side

jobcenteret og andre, der varetager

beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller lov

om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om anvendelse af

bestemte digitale løsninger og om fritagelse for

obligatorisk anvendelse for visse grupper af

personer.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at jobcenteret og andre, der varetager

beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller lov

om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen, kan sende digitale

informationer og meddelelser til personer omfattet

af stk. 1 og udstede afgørelser og andre

dokumenter uden underskrift, men med maskinelt

eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller

under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig

identifikation af den, som har udstedt afgørelsen

eller dokumentet. Sådanne afgørelser og

dokumenter sidestilles med afgørelser og

dokumenter med personlig underskrift.

Arbejdsgivere

§ 185.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

Ingen kommentarer

฀

Fo re n klin g o g a u to m a tis e rin g a f o p g ø re ls e n a f

antal ordinært ansatte

Løsningen med yderligere automatisering findes at

være en god ting, som i f.t. arbejdsgivernes anvendelse

af VITAS er positiv.

฀

Mu lig ju s te rin g i h ø rin g a f tillid s-

eller

medarbejderrepræsentant ved etablering af

virksomhedsrettet indsats

Umiddelbart er de nugældende regler videreført, om

end der lempes på reglerne om forholdstal og høring

ved ydelsesskift. Det er selvsagt en god ting, at der

ikke vedvarende skal køre unødvendige sagsled og

bureaukrati, når det kan undgås. Da løsningen er

bundet op på den føromtalte automatiseringstanke i

VITAS, modtages det også positivt i denne

sammenhæng.

฀

En s re tn in g a f m e rb e s kæ ftig e ls e s kra ve t

Reglerne videreføres, men flyttes som foreslået over i

bekendtgørelsesniveau. Det er trods alt en fordel, at

kravene harmoniseres uanset om der er tale om

offentlige eller private arbejdsgivere. Ligeledes er det

en fordel at informationerne optimeres og

automatiseres digitalt i VITAS.

฀

De t d ig ita le a n s ø g n in g s s ys te m fo r virks o m h e d e r

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

regler om anvendelse af digital kommunikation ved

arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes

ansøgning om at få oprettet

virksomhedspraktikpladser, nytteindsats,

løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge,

fleksjob, jobrotationsydelse, tilskud til

mentorstøtte, tilskud til hjælpemidler og andre

tilskud m.v. efter denne lov. Ministeren kan

herunder fastsætte regler om anvendelse af et

bestemt digitalt system og om fritagelse for

obligatorisk anvendelse for visse grupper af

juridiske personer og virksomheder.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om frister for kommunens behandling af

ansøgninger om oprettelse af

virksomhedspraktikpladser, nytteindsatspladser,

løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge,

fleksjob, til jobrotation, tilskud til mentor og andre

tilskud m.v. efter denne lov, som indgives i et

digitalt system, jf. regler fastsat i medfør af stk. 1.

§ 186.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om anvendelse af digital kommunikation

mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt

erhvervsdrivende ved anmodning om udbetaling af

tilskud m.v. efter denne lov. Ministeren kan

herunder fastsætte regler om anvendelse af et

bestemt digitalt system og om fritagelse for

obligatorisk anvendelse for visse grupper af

juridiske personer og virksomheder.

§ 187.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at kommunen kan sende digitale

meddelelser til arbejdsgivere og selvstændigt

erhvervsdrivende og udstede afgørelser og andre

dokumenter uden underskrift, men med maskinelt

eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller

under anvendelse af en teknik, der sikrer en

entydig identifikation af den, som har udstedt

afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser

og dokumenter sidestilles med afgørelser og

dokumenter med personlig underskrift.

Afsenderoplysninger og tidspunkt for modtagelse

§ 188.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at afgørelser, meddelelser og andre

dokumenter, der udelukkende er sendt eller

udstedt på grundlag af elektronisk databehandling

i medfør af regler udstedt efter §§ 184 - 187 kan

udstedes alene med angivelse af kommunen,

jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller en

selvbetjeningsløsning som afsender.

Stk. 2.

En digital meddelelse anses for at være

kommet frem, når den er tilgængelig for

adressaten for meddelelsen.

Kapitel 31

Regulering, udbetaling af ydelser,

erstatning, tilsyn, regnskab m.v.

Kapitel 32

Forsøg m.v.

rulles ud til flere områder (fleksjob, jobrotation

m.v.)

Løsningen er oplagt, og vil for arbejdsgiverne opleves

som en kæmpe lettelse i f.t. at der kun er én indgang til

jobcenteret – uanset om det handler om

virksomhedspraktik, jobrotation eller lignende.

Ingen kommentarer

Ingen yderligere kommentarer, end tidligere nævnt

ovenfor.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 33

Statens refusion til kommunerne og

kommunernes medfinansiering

Ingen kommentarer

AFSNIT X

KLAGEADGANG, IKRAFTTRÆDEN M.V.

Kapitel 34

Klageadgang

Ingen kommentarer

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 35

Ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser m.v.

§ 209.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 178, stk. 7, træder i kraft den 1. januar

2020.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelse af § 34, stk. 2.

Stk. 4.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016

med senere ændringer, ophæves.

§ 210.

Personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1,

som forud for den 1. juli 2019 har fået en frist til

selvbooking af en jobsamtale efter kapitel 7 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016

med senere ændringer, og som ikke har

selvbooket samtalen, skal selvbooke efter reglerne

i denne lovs kapitel 7.

Stk. 2.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr.

1, som den 1. juli 2019 har haft mindre end 6

måneders ledighed, jf. denne lovs § 9, skal der

inden for de første 6 måneders ledighed i alt

holdes mindst 4 jobsamtaler og 2 jobsamtaler,

hvor arbejdsløshedskassen deltager. I opgørelsen

medregnes samtaler holdt efter kapitel 7 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016

med senere ændringer. Har personen haft mere

end 6 måneders ledighed, holdes en samtale efter

denne lovs § 32, stk. 2, medmindre der har været

holdt en samtale efter § 16 b, stk. 1, nr. 3, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016

med senere ændringer.

Stk. 3.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr.

2-5 og 7-10, som den 1. juli 2019 har haft mindre

end 13 uger med samme forsørgelsesydelse, jf.

denne lovs § 9, skal der i alt holdes mindst 4

jobsamtaler i kontaktforløbet inden for de første 6

måneder med samme forsørgelsesydelse. I

opgørelsen medregnes samtaler holdt inden for de

seneste 13 uger efter kapitel 7 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.

1342 af 21. november 2016 med senere

ændringer.

Stk. 4.

For personer omfattet af lovs § 6, nr. 2-5 og

7-10, som den 1. juli 2019 har haft mellem 13 uger

og 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf.

denne lovs § 9, skal der i perioden frem til det

tidspunkt, hvor personen har haft 6 måneder med

samme forsørgelsesydelse holdes jobsamtaler i

kontaktforløbet på følgende måde:

1) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 3,

nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5 og

nr. 7-10, som den 1. juli 2019 har haft mellem 13-

20 uger med samme forsørgelsesydelse jf. denne

lovs § 9, holdes mindst 2 jobsamtaler, og er

perioden mellem 21-25 uger med samme

forsørgelsesydelse, holdes mindst 1 jobsamtale,

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

medmindre der har været holdt i alt mindst 4

jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for

den 1. juli 2019.

2) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2

og nr. 4, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate,

som den 1. juli 2019 har haft mellem 13-25 uger

med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs §

9, holdes mindst 1 jobsamtale medmindre der har

været holdt i alt mindst 4 jobsamtaler inden for de

seneste 25 uger forud for den 1. juli 2019.

Stk. 5.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr.

6, 7 og 8, som har fået rehabiliteringsplanens

indsatsdel forud for den 1. juli 2019, skal

jobcentret snarest muligt og senest den 1.

november 2019 registrere og indberette de

igangværende indsatser, som ikke allerede er

registreret og indberettet til det fælles

datagrundlag, så rehabiliteringsplanens indsatsdel

kommer til at indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf.

denne lovs § 45.

Stk. 6.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr.

1 og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som

den 1. juli 2019 ikke har opbrugt retten til jobrettet

uddannelse efter §§ 26 a og 73 b, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.

1342 af 21. november 2016 med senere

ændringer, medregnes forudgående ledighed, jf.

denne lovs § 9, og godkendte kurser forud for den

1. juli 2019 i forbruget af jobrettet uddannelse efter

denne lovs § 48. Den jobrettede uddannelse efter

denne lovs § 48 skal ligge inden for samme

erhvervsgruppe.

Stk. 7.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr.

1-3, som den 1. juli 2019 har haft mindre end 6

måneder med samme forsørgelsesydelse, jf.

denne lovs § 9, medregnes tilbud efter kapitel 10-

12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016

med senere ændringer, der er givet i perioden

med samme forsørgelsesydelse, som ret- og

pligttilbud efter reglerne i denne lovs kapitel 15.

Stk. 8.

For arbejdsgivere, som før den 1. juli 2019

har indgået uddannelsesaftale med voksne, som

kommer fra ledighed, og som er bevilget tilskud

efter § 98 g, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.

1342 af 21. november 2016 med senere

ændringer, eller efter § 11, stk. 6, i bekendtgørelse

om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf.

bekendtgørelse nr. 788 af 13. juni 2018 med

senere ændringer, forhøjes tilskudssatsen fra den

1. juli 2019 efter denne lovs § 159, stk. 2.

Stk. 9.

Staten yder refusion efter bestemmelserne i

kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november

2016 med senere ændringer, af

refusionsberettigende udgifter til aktiviteter, der er

bevilget før den 1. juli 2019, selv om udgifterne

først kommer efter den 1. juli 2019, jf. dog stk. 10

og 11.

Stk. 10.

For personer omfattet af denne lovs § 6,

nr. 2-5, 10 og 12, der i 2018 eller tidligere har

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

deltaget i tilbud m.v. eller fået mentorstøtte, hvor

udgifterne er refusionsberettigende efter de hidtil

gældende refusionsregler i §§ 118 og 118 a, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016,

eller § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, og

der ikke er hjemtaget refusion, kan kommunen

berigtige og hjemtage refusion efter den 1. juli

2019, hvis der er råderum inden for

rådighedsbeløbet for 2018.

Stk. 11.

For personer omfattet af denne lovs § 6,

nr. 1 og 6, der frem til den 1. juli 2019 har deltaget

i tilbud eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er

refusionsberettigende efter de hidtil gældende

refusionsregler i §§ 118 og 118 a, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.

1342 af 21. november 2016 med senere

ændringer, og der ikke er hjemtaget refusion, kan

kommunen berigtige og hjemtage refusion efter

den 1. juli 2019, hvis der er råderum inden for

rådighedsbeløbet for 1. halvår 2019.

§ 211.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Skærpet tilsyn med kommunernes

beskæftigelsesindsats

§ 22 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

resultatmål og mål for kommunernes

beskæftigelsesindsats (fokusmål) som led i sit

tilsyn med kommunerne efter dette kapitel.

§ 22 b.

Hvis en kommune ikke lever op til de af

beskæftigelsesministeren fastsatte resultatmål

og i et gennemsnit over de sidste 12 måneder

ikke lever op til de fastsatte fokusmål, jf. § 22 a,

bliver den pågældende kommune omfattet af et

skærpet tilsyn.

§ 22 c.

En kommune, der bliver omfattet af et

skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal tilsende

beskæftigelsesministeren en redegørelse for,

hvilke initiativer, kommunen har iværksat eller

vil iværksætte for at leve op til de for

kommunen fastsatte fokusmål, og en plan for,

hvornår målene vil være nået. Redegørelsen

skal indeholde resultatet af en uvildig

sagsgennemgang for målgrupper, hvor

kommunen ikke lever op til fokusmålene.

Kommunen afholder udgifterne til

sagsgennemgangen.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 22 d.

En kommune, der bliver omfattet af et

skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på

9 måneder efter afgivelse af redegørelsen efter §

22 c til at få rettet op på indsatsen og leve op til

de fastsatte fokusmål.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan i særlige

tilfælde bestemme, at en kommune, som har

forbedret indsatsen, uden fuldt ud at have

opfyldt fokusmålene inden for

genopretningsperioden på 9 måneder, kan få

genopretningsperioden forlænget, dog højst

med yderligere 12 måneder.

§ 22 e.

En kommune, som ikke har opfyldt

Lov om frikommunenetværk

Vi forudsætter, at ændringerne generelt tager højde for

§ 9, stk. 1,

ændres » § 2, nr. 2, bortset fra

de ny målgrupper i § 6.

integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og §

2, nr. 12, bortset fra

integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats« til: [»§ 2, nr. 2, bortset

fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og

§ 2, nr. 12, bortset fra

integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats «. ]

…..

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Odense Kommune, Skulkenborg 1, 5000 Odense C

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Njalsgade 72a

2300 København S

Beskæftigelses- og

Socialforvaltningen

Job 1 og Virksomhed

Skulkenborg 1

5000 Odense C

www.odense.dk

Tlf. +4566131372

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ny hovedlov på

beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt

udkast til konsekvensforslag

DATO

8. februar 2019

REF.

GHA

Odense Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Der er mange positive takter i udkastet til regelforenklingen, som spiller fint ind ift.

de erfaringer, som frikommuneforsøgene har vist.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune har tre aktive

frikommuneforsøg, som enten bliver ændret eller permanentgjort i forbindelse

med regelforenklingen.

13 ugers virksomhedspraktik for dagpengemodtagere og jobparate

kontanthjælpsmodtagere

Det første forsøg gør det muligt at etablere op til 13 ugers virksomhedspraktik for

dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er

- Under 30 år, eller

- Over 30 år, hvis personen

Ikke har erhvervserfaring

Har langvarig ledighed, eller

I øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud

Med regelforenklingen bliver det kun muligt at etablere virksomhedspraktik af 4

ugers varighed for disse målgrupper. Odense Kommune anbefaler, at det fortsat

bliver muligt at etablere 13 ugers virksomhedspraktik for dagpengemodtagerne og

de jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Erfaringen med forsøget samt muligheden for at etablere 8 ugers

virksomhedspraktik for dimittender har vist, at bl.a. dimittender og ledige i

brancheskift har stor gavn af virksomhedspraktikker med længere varighed end

fire uger. For dimittender har det bl.a. stor betydning, at de kan få relevant

erhvervserfaring. Der er tale om en gruppe, som ofte skal sættes ind i mere

komplekse opgaver, hvilket tager tid. En vis andel af dem har endvidere ikke

relevant erhvervserfaring, hvilket en længerevarende praktik er med til at

afhjælpe. Konsekvensen ved, at man dels fjerner muligheden for at bevilge

1/2

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

dimittenderne 8 ugers virksomhedspraktik samt, at de som udgangspunkt tidligst

kan blive ansat med løntilskud efter 6 mdrs. ledighed, er, at det bliver sværere at

få dem ud på arbejdsmarkedet. Brancheskiftere er ofte på bar bund ift. at blive

afklaret om valg af nyt fagområde, hvor de også har manglende erhvervserfaring.

Dertil kommer ledige, som overgår fra sygedagpenge til dagpenge. Nogle af disse

borgere har brug for et længere forløb, da der er behov for at skabe tryghed mv.

ift. tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er

mangfoldige målgrupper, som har ledige, der er tættere på arbejdsmarkedet end

andre. Etablering af op til 13 ugers virksomhedspraktik vil give bedre mulighed for

at differentiere og tage hensyn til de forskelle, som disse målgrupper rummer ift.

varigheden af ledighed, faglighed, erhvervserfaring mv.

Varighedsbegrænsning på 6 uger ved vejledning og opkvalificering

Odense Kommune finder det positivt, at man fjerner varighedsbegrænsningen på

6 ugers vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere og ledige

selvforsørgende, og dermed permanentgør det eksisterende frikommuneforsøg.

Fritagelse for forholdstalskrav

Odense Kommune mener, at det er en god ide at kunne henvise visse

målgrupper til virksomhedspraktik uden hensyn til forholdstalskravet. Det vil være

relevant for de målgrupper, som er langt fra arbejdsmarkedet og som kun kan

bidrage på arbejdsmarkedet med få timer om ugen, men med mulighed for

progression. Det er vigtigt at borgerne får opbygget en arbejdsidentitet på en

rigtig virksomhed, som også har mulighed for at tilbyde rammer, der kan rumme

mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet. Erfaringen har vist at bl.a.

foreninger og små arbejdspladser har gode forudsætninger for dette.

Kompetencen til at dispensere for disse målgrupper og virksomheder kan

eventuelt ligge hos det Regionale Arbejdsråd.

Venlig hilsen

Gorm Hedegaard Hjelm Andersen

Koncernchef

Mobil +4523996650

E-mail [email protected]

2/2

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

11. februar 2019

Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag

Rådet kan principielt støtte, at reglerne for beskæftigelsesindsatserne bliver forenklet og med

færre, men relevante proceskrav. Ligeledes bakker Rådet op om, at indsatserne skal tage

udgangspunkt i den enkeltes situation og tilpasses denne.

Det er imidlertid afgørende, at kommunerne ikke bare kan undlade at give tilbud og efterlade

socialt udsatte uden noget. Nylig statistik fra Beskæftigelsesministeriet viser, at ca. 30.000

kontanthjælpsmodtagere har modtaget kontanthjælp i 5 år eller mere. Der er mange

kontanthjælpsmodtagere, der har behov for forskellige former for indsatser i forhold til en

hverdag med noget fornuftigt og relevant at lave.

Det er vigtigt, at kommunerne tilbyder borgerne de indsatser

–

beskæftigelses-, sundheds-

eller sociale indsatser, som borgeren har behov for eller ret. Kommunerne må heller ikke have

mulighed for eller incitament til at parkere borgere på kontanthjælp i stedet for at gennemføre

en afklaring af arbejdsevnen og afhængigt af borgerens arbejdsevne visitere til førtidspension

eller fleksjob.

Rådet mener, at den del af forslaget, som lægger op til en øget digitalisering af kontakten med

borgeren, skal forsynes med tilstrækkelig sikkerhedsgarantier for at holde socialt udsatte

skadesfri af digitaliseringen. Dette kan være store hindre for mange socialt udsatte borgere, og

det er uacceptabelt, hvis disse oplever deres ydelse sanktioneret pga. manglende evne eller

mulighed for at leve op til kravene om digital kommunikation. Det er afgørende, at socialt

udsatte hurtigt og uden besværligheder kan blive fritaget for den digitale kommunikation med

jobcenteret.

Det er uklart for Rådet, hvilken betydning lovforslagene får for beskæftigelsesindsatsen for

socialt udsatte. Særligt fordi det i høj bliver op til det enkelte jobcenter, hvordan det

fremadrettet vil gøre bruge af den øget frihed og muligheden for at lave mere individuelle

vurderinger ift. indsatser og intensitet. Ligeledes er det uklart, hvordan ændringerne i den nye

hovedlov for aktiv beskæftigelse skal spille sammen med de kommende regler om

helhedsorienteret indsats jf. den politiske aftale fra december 2018.

Med venlig hilsen

Jann Sjursen

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S.

Att.: Gyda Kaptain,

[email protected],

Sanne Rendal,

[email protected],

Helle Sølvsten,

[email protected]

5. februar 2019

Høring over lovforslag om ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

SMVdanmark takker for lejligheden til at afgive høringssvar på ovennævnte lovforslag.

Vores høringssvar forholder sig udelukkende til lovforslagets kapitel 23 omhandlende voksen-

lærlingeordningen.

Voksenlærlingeordningen er populær blandt de små og mellemstore virksomheder, og lovæn-

dringer, der sigter mod forenkling af ordningen, der gør den lettere at bruge i praksis, bifalder

SMVdanmark naturligvis.

Det er vigtigt for små og mellemstore virksomheder at både ansættelsesproces og tilskudsord-

ning er let forståelig og nem at håndtere i dagligdagen, herunder også dialogen med jobcentret,

så både virksomhed og den kommende lærling er fuldt ud klar over de økonomiske forhold, der

følger af den enkelte aftale.

På det foreliggende grundlag er det imidlertid ikke muligt for os at afgøre, om det bliver mindre

kompliceret

i praksis

for virksomheder at uddanne lærlinge efter voksenlærlingeordningen, el-

ler om dialogen med jobcentret forenkles.

Vi håber imidlertid, at lovændringen får den ønskede effekt, så voksenlærlingeordningen bliver

lettere at forstå og anvende i praksis, så ordningen kan fortsætte med at bidrage til at uddanne

flere faglærte.

Med venlig hilsen

Heike Hoffmann

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

SOS Racisme

Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N

[email protected]

www.sosracisme.dk

17. februar 2019

Forsinket høringssvar på: Udkast til Lovforslag om ny hovedlov på

beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ([email protected])

att. Gyda Kaptain ([email protected]), Sanne Rendal ([email protected]) og Helle Sølvsten ([email protected]).

SOS Racisme vil takke for, at vi har fået lovforslaget sendt i høring, og desuden beklage, at

vi ikke har nået at svare før høringsfristens udløb.

Generelt er vi enige i store dele af den del af lovforslaget, som ikke vedrører sanktioner.

Der er en senere høringsfrist

–

25. februar - for sanktionslovforslaget, som vi vil svare

på inden.

Vi er enige i, at det er meget vigtigt for personer at få et arbejde, så de kan forsørge sig

selv, få flere penge mellem hænderne, få mulighed for reelt medborgerskab, få en god

bolig, få tillid til sig selv, og komme ud af den fattigdom, som integrationsydelsen og

kontanthjælpsloftet medøfører.

Vi er enige i, at der skal ske

en afbureaukratisering med mindre vægt på hyppig kontrol,

og mindre strikshed i regelsættet, så at der løsnes op for, at personer på

overførselsindkomster fx kan tage på indkøbstur til Sverige eller Tyskland etc., og på flere

punkter et forenklet regelsæt. Desuden finder vi det positivt, at man nu vil lave forsøg

med, at fagforeninger får mulighed for igen at overtage jobanvisningen. Derimod kan vi

blive betænkelige, når andre aktører udefra kan varetage kontrolfunktionerne.

Det er vigtigt at skrotte meningsløse og ufrugtbare regler, som ofte er helt uforståelige,

medfører nervøsitet, irritation og mindreværdighed hos de pågældende og ikke får dem

nærmere til arbejdsmarkedet.

Vi er også enige i, at praktik og løntilskudsjob bør være så nær det virkelige

arbejdsmarked og så virksomhedsrettet som muligt.

Vi er glade for, at større grupper, der er langt fra arbejdsmarkedet, slipper for den

intensive del og dermed pligten til at være aktivt jobsøgende; desuden at personer, der

ikke har et aktuelt behov for at komme i arbejde, fx kvinder i slutningen af graviditeten og

de første 6 mdr efter fødslen, og personer der snart begynder i ordinært job, m.fl. slipper.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hvad der mangler i lovforslaget:

På udlændingeområdet udgør antidiskriminationslovgivningen ikke et effektivt værn

mod diskrimination og fordomme. Der mangler til dels foranstaltninger, fx en

mentorordning som en håndholdt støtte, der kan øge chancen for, at en udlænding

kommer i job. Et af de tidligere succesrige eksempler været Nyt Netværk Sønderborg, som

netop gennem fællesskaber og en mentorordning havde stort held med at få udlændinge i

normale job, i et område hvior det den gang var svært at få højtuddannet arbejdskraft. Det

var en selvlavet organisation af lokale, private, kommunale, enkeltpersoner og jobsøgende

udlændinge, som havde skabt og uddannet mentornetværk for højtuddannede

udlændinge og arrangeret prøver på jobsamtaler i Sønderjylland.

Der er i dag mange barrierer i forhold til at udlændinge får job:

Fordomme:

De fleste udlændinge kommer i dag med et udenlandsk klingende navn, evt. en

mørkere hudfarve, øjenfarve og hårfarve end mange danske statsborgere har. Nogle er

mere religiøse, eller har en anden religion, end de fleste danske statsborgere har. Pga.

fordomme, som forstærkes af den politiske retorik og den diskrimination, udlændinge

aktuelt oplever, kan alene de nævnte forhold udgøre en hindring for at få ansættelse hos

en arbejdsgiver i Danmark. En stor andel af de udlændinge i Danmark, der er i job, er

således selverhvervende eller ansat af andre udlændinge.

Netværk:

Nyligt ankomne udlændinge vil ofte mangle netværk og af den grund have svært

ved at få job, idet mange job tilbydes efter hvem, der kender en mulig arbejdskraft.

Sproglige problemer:

Ringere mestring af skriftligt dansk, kraftig accent og besvær med

udtalen: Sådanne forhold kan gøre en arbejdsgiver betænkelig over vedkommendes

sprogforståelse og kommunikative evner og arbejdsevner på dansk.

Uddannelse:

Selv om en udlænding medbringer en uddannelse fra sit hjemland, vil den

ikke nødvendigvis kunne accepteres eller bruges i Danmark. Mange vil ikke kunne skaffe

attester og andre beviser på gennemgået uddannelse og på, hvad den indeholder, fx hvis

de kommer fra et land med krig og borgerkrig.

Traumer:

Endelig er mange udlændinge kommet som flygtninge og er måske

traumatiserede eller syge pga. krig, forfølgelse og flugt, eller er bekymret for deres familie

i hjemlandet, som de ikke kan blive familiesammenført med. Traumer og konstant

bekymring kan medføre psykisk sygdom.

Midlertidighed:

Hvis L 140 vedtages d. 21. februar trods indsigelse fra arbejdsmarkedets

parter, får flygtninge kun midlertidigt ophold. Desuden risikerer de at få ophævet eller

omklassificeret deres asylstatus. Således kan de risikere at blive tvangshjemsendt, få pålæg

om at opholde sig på Kærshovedgård, Sjælsmark eller Avnstrup el. lign., eller de kan blive

nødt til at gå under jorden eller flygte til et andet land for ikke pludselig at blive

hjemsendt til tortur, krig og forfølgelse i oprindelseslandet, sådan som det allerede sker

med somaliske flygtninge i Danmark.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

De afsnit, der vedkommer SOS Racisme, er først og fremmest dem, hvor udkastet

omhandler udlændinge og går ind på integrationslovens område.

Vi har dog enkelte punkter, hvor vi er uenige i lovforslaget:

Ad selvbooking:

Pligt til selvbooking foreslås i lovforslaget videreført for dagpengemodtagere og indført

for jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet samt personer i jobafklaringsforløb. Officielt er formålet at give

øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give

personer i målgrupperne et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke

mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for

eget forløb.

Selv om det ikke er hensigten, vil konsekvenserne for udlændinge ofte være, at de bliver

sanktioneret, fx. fordi de ikke har forstået reglerne rigtigt, eller fordi de ikke kan finde ud af

bookingsystemet.

Tværtimod er selvbooking ikke et meningsfuldt regelsæt, selv om det har været i brug for

dagpengemodtagere en periode. Når vi er imod selvbooking skyldes det, at det for mange,

som ikke er IT-vante– både danske og udlændinge - er uforståeligt og uigennemførligt.

Hvis ens danskkundskaber ikke er i top, eller man ikke er vant til at læse skrifter med

latinske bogstaver, er hjemmesider vanskelige at finde rundt i og forstå. Det kan derimod

bevirke endnu mindre tiltro til egne evner og endnu mere meningsløshed for personer,

der dårligt forstår dansk, har lav selvtillid, eller ikke er i arbejde, men er gået i stå eller har

en depression, og derfor ikke får booket en tid 4 gange på 6 måneder.

Der vil være lige så meget indflydelse på tidspunktet for næste samtale, hvis tiden aftales

mellem sagsbehandler i jobcentret, borgeren får et aftalekort med ved den første samtale,

som vedkommende er indkaldt til, og derpå ved de enkelte samtaler, og klienten mindes

om det ved en sms, - eller hvis vedkommende ikke har en telefon: ved email eller brev

nogle dage før næste samtale. Ydermere vil hele forløbet med partshøring ved udeblivelse

og inddragelse af penge, og i sidste ende evt. udsættelse af bolig eller betaling af

uforudsete udgifter til personer, der i forvejen får integrationsydelse, der normalt er under

minimumsbeløbet for et værdigt liv i Danmark, være en kæmpestor belastning for både

borgeren og jobcentret, give borgeren ringere selvtillid og give et rigtig dårligt forhold

mellem parterne. Det vil ikke være befordrende for, at borgeren kommer i job.

Foreslået ændring:

De fleste praktiserende tandlæger og læger, fysioterapeuter m.v. og kiropraktorer har en

ordning, hvor næste samtale- eller behandlingstid i et forløb aftales i forbindelse med den

aktuelle samtale og følges op af en automatisk sms nogle dage før samtalen. Begge parter

vil kunne aflyse tiden og booke en ny tid fx ved sygdom Hvis der opkræves betaling ved

udeblivelse

indeholder sms’en besked herom, desuden indeholder den en besked om,

hvortil en evt. aflysning skal telefoneres eller emailes. Varianter af systemet kan være, at

der mindes om samtalen ved email, eller både ved email og sms. I nogle tilfælde suppleres

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

med muligheder for selvbooking på en hjemmeside, eller telefonisk booking via en

sekretær. Sådanne ordninger kan nedbringe antallet af udeblivelser, idet mange skyldes

forglemmelser.

Manglende selvbooking vil ramme de mest sårbare på området, inkl. personer, som ikke

mestrer tilstrækkeligt dansk eller har tilstrækkeligt kendskab til IT, og personer, der er

psykisk syge, fx har en depression. Det er personer, som burde have været fritaget for

ordningen, men hvor jobcentret eller andre af en eller anden grund endnu ikke har fået

fritaget dem for den. Tolkegebyret medfører, at der sjældent vil bruges tolk til samtalerne,

hvilket jo hæmmer muligheden for at den udenlandske borger kan forstå systemet. På den

måde kan manglende selvbooking skyldes forglemmelse eller manglende forståelse, - eller

manglende evner til at håndtere en situation. Det er ikke noget man bør sanktionere, og

slet ikke med så alvorlige straffe som fx manglende udbetaling af dagpenge,

integrationsydelse o. lign. i dage eller perioder.

Det mest ubehagelige er, at manglende selvbooking/fremmøde eller udeblivelse vil kunne

betyde en social deroute hos en fattig klient pga. de store økonomiske konsekvenser af

manglende udbetaling af overførselsindkomst, der langt overskrider beløbet for

udeblivelse fra et tandlægebesøg.

Ad: Indlæggelse af CV og målsætning for jobsøgning på Jobnet

Med lovforslaget skal det nu også være obligatorisk for modtagere af integrationsydelse

m.v. at indlægge CV og målsætning for job på nettet, uanset om de er jobparate eller

aktivitetsparate. Den sidste gruppe vil dog kunne få hjælp til det i jobcentret.

Forslag: Med mindre en udlænding mestrer skriftligt dansk perfekt, bør en del af jobcentrets opgave

netop være at hjælpe vedkommende med at skrive et godt og klart CV på et korrekt dansk og lægge

det på nettet inden for 3 uger.

Det er selvfølgelig den jobparate eller aktivitetsparate, der skal

bestemme, hvad der skal stå i det. Hvis CV’et er beregnet på

andet end en

sanktionsmulighed hvis den arbejdssøgende ikke får lagt et CV på Jobnet, og hvis det skal

give vedkommende chancer for at få et job, skal det være velformuleret, ordentligt, logisk

og klart. Selv udlændinge der har bestået Danskprøve 3 kan ikke altid formulere sig helt

korrekt skriftligt, hvis ikke de er vokset op og har gået i skole i Danmark.

Ad: Uddannelsesregler for 25

–

29 årige personer

Mange flygtninge har pga. situationen i deres hjemland og forfølgelse og flugt været

forsinket eller forhindret i at tage eller færdiggøre en uddannelse. Hvis de har været i gang

med en længerevarende uddannelse i hjemlandet bør de

–

om ønsket og der er mulighed

herfor

–

have lov til at færdiggøre den i Danmark på kandidatniveau. Vi synes i øvrigt, det

er vigtigt ikke at være for restriktiv med aldersgrænser i dette tilfælde, men også give folk

på 25- 29 år mulighed for at tage en uddannelse på professionsbachelorniveau.

For SOS Racisme

Anne Nielsen, Næstformand

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag

Vi takker hermed for muligheden for at komme med bemærkninger til ovenstående lovforslag

og det medfølgende meget omfangsrige materiale.

Overordnet set er det meget positivt med forenklinger af lovgivningen, samt at der er mere

fleksible regler for de ledige, så det bliver nemmere at finde den helt rigtige indsats for den

enkelte, samtidig med at der er blevet åbnet op for et større samspil i indsatsen. At flytte

ressourcerne fra registrering et cetera til en aktiv, individuel tilpasset indsats vil være positivt

for alle parter, men vi kunne selvfølgelig godt tænke os, at man var gået endnu længere i den

retning.

Afskaffelsen af reglerne om aktiv jobsøgning for ledige, der står overfor at skulle i gang med

en uddannelse eller har et job på hånden giver rigtig god mening.

De virksomhedsrettede tilbud

Det er positivt, at de virksomhedsrettede tilbud har høj prioritet, men det er lige så vigtigt, at

disse tilbud gives til de rette personer på det rette tidspunkt, da det er mærkbart, at det ellers

ikke er muligt at opretholde det gode samarbejde med de lokale virksomheder om indsatsen.

Virksomhedernes erfaringer med det modsatte har lukket mange døre fremadrettet.

Den individuelle indsats og de lediges behov

I det hele taget er der mange tiltag der tydeliggør behovet for, at indsatsen skal være

individuelt tilrettelagt og målrettet den enkelte lediges behov, samt at der skal være

sammenhæng med eventuelle sociale og sundhedsmæssige indsatser for at bringe den ledige

videre.

I lovforslaget er det også meget positivt, at det for de mest udsatte grupper kan være et

succeskriterium at blive delvis selvforsørgende, og at man i indsatsen kan kombinere løntimer

med andre tilbud.

I begge ovenstående tilfælde kan daghøjskolerne og folkeoplysningen ofte spille en positiv

rolle, da man her er vant til at arbejde med håndholdte og individuelle indsatser.

Vejlednings- og opkvalificeringsforløb

I forenklingsprocessen er det også meget positivt, at 6 ugers reglen for dagpengemodtagere

og selvforsørgende fjernes, når det gælder vejlednings- og opkvalificeringsforløb.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

En bedre uddannet arbejdskraft vil altid være et langtidsholdbart mål, og vejlednings- og

opkvalificeringsforløb kan i flere tilfælde være den mest effektive indsats for den enkelte ledige

og visse målgrupper.

København den 6. februar 2019

Med venlig hilsen

Kristian Hjorth, formand

Uddannelseslederne

Snaregade 10 A

1205 København K.

www.uddannelseslederne.dk

tlf.: +45 28 93 04 35 –

[email protected]

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til STAR

Høringssvar vedr ændringer i LAB-loven

Fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening har vi følgernde kommentarer , begge på områder hvor der

savnes afklaring til andre ministeriers resortområder

§30 om unge under 25 år

Der savnes en beskrivelse af hvornår en borger under 25 år er under Jobcenterets eller Den Kommunale

Ungeindsats ansvarsområde.

§ 155 vedr voksenlærlinge

Her tales om to begreber, uddannelsesforløbets start og uddannelsesaftale, for uddannelsesaftalens

vedkommende endda indgåelse og påbegyndelse

Endvidere henvises i teksten til hvilke forsørgelsesgrundlag borgeren over 25 år skal have været underlagt,

med henvisning tilbage til § 10 hvor disse forskellige forsørgelsesgrundlag IKKE er nævnt

Case: En voksen gennemfører grundforløb på EUD med SU som forsørgelsesgrundlag og indgår derefter en

EUV-aftale. Er SU her gældende som forsørgelsesgrundlag,og vil arbejdsgiver kunne modtage det nævnte

tilskud (kr 45,alternativt kr 30)

Der bør være et bilag hvoraf det fremgår hvilke forsørgelsesgrundlagsformer § 155 omfatter

Med venlig hilsen

Lotte Klein og Benny Wielandt, formand og næstformand Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

(www.uuvf.dk)

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected]

cc:

[email protected], [email protected] og [email protected]

11. februar 2019 · asd

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet:

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvensforslag

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med lovforslaget om ny

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og dertilhørende konsekvenslovforslag.

Ældre Sagen bakker overordnet op om intentionerne bag aftalen om en forenklet

beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesindsatsloven er i sin nuværende form en kompleks størrelse,

der kan være svær at forstå og sætte sig ind i for både borgere og de medarbejdere, der arbejder

med at få mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Det er derfor kærkomment med en

regelforenkling og en gennemskrivning af lovgivningen, så en række særregler og stive

proceskrav erstattes med mere enkle og ensartede regler på tværs af målgrupper.

Det er samtidig vigtigt, at den enkelte borger får en individuel, helhedsorienteret og værdig

behandling i beskæftigelsessystemet. Derfor er det også positivt, at der lægges op til en mere

individuelt tilpasset indsats over for borgerne i systemet. Ældre Sagen bemærker dog, at dette

stiller store krav til personlige kompetencer og den individuelle vurdering fra sagsbehandlernes

side, så intentionen om at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til den enkelte

–

også over 50 år

–

også bliver realiseret i kommunerne. Regelforenklingen skal ikke føre til en spareøvelse, hvor

borgere ikke får den nødvendige indsats.

Ældre Sagen bemærker desuden, at den foreslåede lovgivning vedrørende ressourceforløb og

fleksjob primært er en videreførelse af gældende lov. Ældre Sagen mener, at der stadig er behov

for en række yderligere ændringer for, at reglerne og indsatsen over for borgere i ressourceforløb

og fleksjob kan forbedres. Eksempelvis bør man maksimalt kunne være i ressourceforløb i en

samlet periode på tre år, og en borger i et minifleksjob bør få sin sag for rehabiliteringsteamet

igen med henblik på indstilling til førtidspension, fortsat fleksjob eller ressourceforløb, afhængig

af borgerens ønske til det videre forløb, hvis der i løbet af det første år ikke er sket en

længerevarende forøgelse af antallet af arbejdstimer i minifleksjobbet

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt

Dronning Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til de enkelte forslag

Kontaktforløbet

Ældre Sagen finder det positivt, at der med lovforslaget stilles færre krav til kontaktforløbet, og at

reglerne forenkles og ensrettes på tværs af målgrupperne

–

både i forhold til antallet af samtaler

og samtalernes indhold. Dermed får alle relevante målgrupper ret til fire jobsamtaler inden for

de første seks måneder af ledighedsforløbet.

Det er yderligere positivt, at der aftales et individuelt kontaktforløb efter seks måneders ledighed,

således at samtaler kun bliver afholdt, når der er et reelt behov herfor, og det giver mening. Det er

i den forbindelse vigtigt, at kontaktforløbet med den enkelte borger rent faktisk målrettes og

tilpasses den enkeltes behov.

Det fremgår derudover af lovforslaget, at kontaktforløbet med fire samtaler inden for de første

seks måneder i de fleste tilfælde starter forfra, når en borger skifter ydelse, eller hvis en borger

eksempelvis har afbrudt sit kontanthjælpsforløb. Ældre Sagen gør opmærksom på, at dette

forudsætter brug af oplysninger og erfaringer fra tidligere samtaler og kontaktforløb, så borgere

ikke starter helt forfra i det nye kontaktforløb.

Ældre Sagen bakker op om, at standbyordningen udvides til flere målgrupper, så alle kan

undtages kontakt med jobcentret ved alvorlig sygdom. Ældre Sagen bemærker, at navnlig

livstruende sygdomme indgår i vurderingen af, om en sygdom er alvorlig. Det er for Ældre Sagen

vigtigt, at det ikke kun er personer med livstruende sygdomme, der kan undtages kontakt med

jobcenteret og komme på standbyordningen. Hvis den personlige kontakt går ud over den syges

livskvalitet, bør vedkommende også undtages, selvom sygdommen ikke er livstruende.

Ret og pligt til tilbud

Ældre Sagen bemærker sig, at reglerne om ret- og pligttilbud for dagpenge- og

kontanthjælpsmodtagere forenkles og harmoniseres, således at alle dagpenge- og

kontanthjælpsmodtagere senest skal have et ret- og pligttilbud efter seks måneders ledighed,

hvorefter tilbud gives efter konkret behov. Det indebærer blandt andet, at den fremrykkede

aktivering for dagpengemodtagere over 50 år afskaffes. Ældre Sagen gør i den forbindelse

opmærksom på, at seniorer stadig har sværere ved at få arbejde igen end yngre lønmodtagere,

hvis de først er blevet arbejdsløse, og de er dermed i større risiko for at blive langtidsledige.

Samtidig har tidligere undersøgelser vist, at kun omkring hvert fjerde ledig over 55 år oplevede,

at jobcentrets indsats var målrettet, relevant og meningsfuld, og mere end halvdelen mente slet

ikke, at jobcentrets indsats var en hjælp og en støtte i forhold til at finde et nyt job. Det er derfor

vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen bliver tilpasset og målrettet den enkelte lediges behov, således

at alle ledige

–

også over 50 år

–

kan komme hurtigt tilbage i arbejde.

Mindre intensiv indsats

Ældre Sagen finder det positivt, at målgruppen for mindre intensiv indsats foreslås udvidet. Det

vurderes særdeles positivt for den enkelte og ressourcebesparende for de involverede jobcentre

og a-kasser, når flere mennesker fritages fra pligten til at være aktivt jobsøgende, møde til

samtaler eller deltage i aktive tilbud, hvis personer inden for de næste seks uger eksempelvis

overgår til efterløn, folkepension eller arbejde, eller de er midlertidigt hjemsendt eller omfattet af

en arbejdsfordelingsordning.

Side 2 af 6

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering

Det er efter Ældre Sagens mening godt, at varighedsbegrænsningen på seks uger for vejledning

og opkvalificering for dagpengemodtagere og ledige selvforsørgende fjernes.

Varighedsbegrænsningen har været en særlig hæmsko for bl.a. selvforsørgende, der eksempelvis

har haft en ægtefælle, som har tjent for meget til, at de kunne få kontanthjælp, idet de ikke har

kunnet få en målrettet indsatser udover de seks uger.

Virksomhedspraktik og løntilskudsjob

Ældre Sagen finder det positivt, at det præciseres i lovgivningen, at fleksjobansatte og

førtidspensionister bevarer retten til flekslønstilskud og førtidspension under

virksomhedspraktik

–

til trods for, at det er en videreførelse af eksisterende lovgivning. Det er

ligeledes positivt, at borgere kan fortsætte i deres eksisterende løntilskudsjob, uden at der skal

foretages ny vurdering, hvis der sker skift i ydelse undervejs, da i hvert fald private løntilskudsjob

ser ud til at være et af de tiltag, der virker til at få ledige tilbage i job.

Ressourceforløb

Ældre Sagen bemærker, at den foreslåede lovgivning vedrørende ressourceforløb er en

videreførelse af gældende lov. Ældre Sagen mener, at der stadig er behov for en række yderligere

ændringer for, at reglerne og indsatsen over for borgere i ressourceforløb kan forbedres på trods

af vedtagne præciseringer i 2018.

Det fremgår af både gældende lovgivning og af den foreslåede, at ressourceforløb skal vare

mindst ét og højst fem år, at personer under 40 år kan tilbydes flere på hinanden følgende

ressourceforløb, og at personer over 40 år kan tilbydes mere end ét ressourceforløb, hvis

personen ønsker det. Ældre Sagen mener, at man maksimalt bør kunne være i ressourceforløb i

en samlet periode på tre år. Det burde være en tilstrækkelig lang periode til at kunne afklare en

borger i. Hvis kommunen ikke har kunnet afklare en borger inden for tre år, bør borgerens sag

for rehabiliteringsteamet igen med henblik på indstilling til førtidspension, fleksjob eller andet

forløb, afhængig af borgerens ønske til det videre forløb.

Borgere i ressourceforløb har typisk befundet sig mange år i det offentlige system, hvorfor de

oftest også har været igennem diverse jobafklarings- og aktiveringsforløb uden succes, når de når

til ressourceforløbet. Det er hårdt for den enkelte ikke at vide, hvor længe man skal gå i usikre

afklarings- eller ressourceforløb, og det er hårdt ikke at kende til sit fremtidige

forsørgelsesgrundlag. Dette underbygges af sidste års evaluering af reformen af førtidspension og

fleksjob, som blandt andet viste, at mere end halvdelen af borgerne i ressourceforløb ikke havde

været i beskæftigelse i mere end otte år, at de i gennemsnit har modtaget offentlige

overførselsindkomster i 5,9 år inden for de seneste ti år, og de kommer primært fra

kontanthjælps- og sygedagpengesystemet

. Evalueringen viste også, at over halvdelen af de

borgere, der er godt i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb,

ikke

har fået større tro på,

at de kan komme i job, fleksjob eller starte på en uddannelse. Og en tredjedel er

ikke

blevet bedre

til at håndtere deres helbredsproblemer af at deltage i ressourceforløb

Supplerende opgørelser til brug for evalueringen af FØP/FLEKS, Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, 2018.

Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og

fleksjob, Mploy og Kantor Gallup, januar 2018.

Side 3 af 6

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ældre Sagen opfordrer yderligere til, at en borger senest 14 dage efter indstilling til

ressourceforløb skal indkaldes til møde med sin koordinerende sagsbehandler for at få igangsat

indsatsdelen for ressourceforløbet. Evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob har

desværre vist, at der i flere ressourceforløb går lang tid, før der iværksættes en aktivitet. Der skal

være et reelt indhold i ressourceforløbene. Ressourceforløb skal efter Ældre Sagens mening ikke

være en billig parkeringsplads for borgere med svære og komplekse problemer i livet. Skal de

have en reel chance for at få foden inden for på arbejdsmarkedet, skal de have en reel indsats

langt tidligere.

Ældre Sagen mener endvidere, at borgere skal have mulighed for selv at søge om ressourceforløb

og få deres sag forelagt rehabiliteringsteamet. Det vil udvide målgruppen for ressourceforløb, idet

borgere, der reelt har en arbejdsevne med udviklingspotentiale, og som selv ønsker det, gives

mulighed for at komme i ressourceforløb langt tidligere end hidtil. Det kan også medvirke til, at

borgere, som selv søger om ressourceforløb, kommer til at føle større ejerskab over deres forløb.

Fleksjob

Det er efter Ældre Sagens vurdering positivt, at der med aftalen og lovforslaget lægges op til, at

ledige fleksjobvisiterede får mulighed for at få tilbud om ordinær uddannelse i stedet for alene at

kunne tilbydes øvrig vejledning og opkvalificering. Det kan give ledige fleksjobvisiterede bedre

mulighed for at komme i beskæftigelse. Det er dog en forudsætning, at indsatsen stemmer

overens med den ledige fleksjobvisiterede ønsker til ordinær uddannelse og arbejdsmarkedets

behov for arbejdskraft. Den ordinære uddannelse skal give dem en reel mulighed for at komme

tættere på at få et fleksjob.

Det fremgår af § 116, stk. 2, at personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan

blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne kan udvikles inden for en

rimelig periode.

Ældre Sagen savner en præcisering af denne rimelige periode. Seneste tal fra

jobindsats.dk (november 2018) viser, at hele 64,9% af de fleksjobansatte, som er ansat til 1-5

timer om ugen, hverken er gået op eller ned i arbejdstid efter to år i fleksjobbet. Dette er længe

uden udvikling i arbejdsevnen. Ældre Sagen mener derfor, at det skal fremgå af loven, at der skal

følges op på et minifleksjob og udviklingen i antallet af arbejdstimer inden for et år efter

påbegyndelsen af minifleksjobbet. Det vil sige langt tidligere end den generelle opfølgning efter

2�½ år i et fleksjob.

Hvis der i løbet af det første år ikke er sket en længerevarende (mindst 3 måneder) forøgelse af

antallet af arbejdstimer i minifleksjobbet, bør borgerens sag for rehabiliteringsteamet igen med

henblik på indstilling til førtidspension, fortsat fleksjob eller ressourceforløb, afhængig af

borgerens ønske til det videre forløb. Hvis det tidligere end inden for et år viser sig, at

progression i antallet af arbejdstimer er umulig, fx hvis der sker en forværring af borgerens

arbejdsevne, skal borgerens sag ligeledes for rehabiliteringsteamet igen.

Det vil være med til at sikre, at mennesker med stærkt nedsat arbejdsevne kun kommer i

minifleksjob, hvis der er en reel chance for, at de kan udvikle deres arbejdsevne inden for en

rimelig og afgrænset periode. Det vil dermed både forhindre, at minifleksjob bliver

opbevaringsplads for mennesker uden mulighed for at udvikle arbejdsevnen, og give mennesker

med stærkt reduceret arbejdsevne vished om, hvor længe det er rimeligt at forsøge at udvikle

deres arbejdsevne i et minifleksjob. I den forbindelse finder Ældre Sagen det det dog positivt, at

det i lovbemærkningerne fremgår, at hvis arbejdsevnen vurderes ikke at kunne forbedres, og den

Side 4 af 6

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes sag

om førtidspension (jf. specielle bemærkninger til § 116).

Ældre Sagen bemærker derudover, at reglerne for fastholdelsesfleksjob videreføres, således at en

person først kan blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, hvis vedkommende

forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomsten social

kapitler eller på særlige vilkår

–

dog ikke, hvis den nedsatte arbejdsevne er sket som følge af akut

opstået skade eller sygdom. Sidste års evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob har

vist, at bl.a. dokumentationskravene ikke fungerer for flere kommuner og virksomheder, hvilket

også har ført til store kommunale forskelle på, hvor meget jobcentrene hjælper virksomhederne

med at etablere fastholdelsesfleksjob.

Ældre Sagen mener, at så længe man opfylder betingelserne for at få et fleksjob, bør man kunne

få det på sin hidtidige arbejdsplads. Ældre Sagen opfordrer derfor til, at kravet om 12 måneders

forudgående ansættelse på særlige vilkår eller efter sociale kapitler fjernes. Dette vil derudover

medvirke til at styrke borgernes retssikkerhed, idet tilkendelsen af fastholdelsesfleksjob ikke vil

afhænge af bl.a. kommunernes forskellige praksis i forhold til at hjælpe virksomheder med

dokumentation.

Voksenlærlingeordningen

Ældre Sagen hilser regelforenklingen af voksenlærlingeordningen og den højere tilskudssats i

forbindelse med voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, velkommen. Det vil forhåbentlig

bevirke, at flere vil komme til at bruge ordningen for at få en uddannelse. I den forbindelse ser

Ældre Sagen også gerne, at flere kommer til at bruge ordningen til at skifte spor i løbet af

arbejdslivet.

Generelt om digitalisering

Generelt bakker Ældre Sagen op om, at lovgivningen skal følge med tiden, så den understøtter

det digitale samarbejde med og omkring borgeren. Det er dog vigtigt at have for øje, at ikke alle

borgere er i stand til at begå sig digitalt. Det skal derfor altid sikres, at der skabes brugervenlige

løsninger, som tager udgangspunkt i de forskellige behov, som borgerne har, herunder at der

tages de nødvendige hensyn til den gruppe af borgere, som ikke er i stand til at anvende digitale

løsninger overhovedet.

I forbindelse med eksempelvis jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, selvbooking af

jobsamtaler og cv-oplysninger er det vigtigt, at borgere med for eksempel læse- og

stavevanskeligheder får den nødvendige hjælp og støtte til at kunne opfylde lovgivningens krav

om indberetning af oplysninger m.v.

Det er Ældre Sagens helt klare holdning, at den enkelte borgers retssikkerhed aldrig må afhænge

af, hvorvidt vedkommende kan gøre brug af digitale løsninger.

Generelt om regulering af tilskud mv.

Det fremgår ikke klart af høringsmaterialet, hvordan lovforslaget om obligatorisk

pensionsordning og nærværende lovforslag spiller sammen. Ældre Sagen mener, at der for

tilskud til personer, der skal satsreguleres, tillige bør indbetales 0,3 pct. til den obligatoriske

pensionsordning.

Side 5 af 6

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hjælpemidler til personer i beskæftigelse over folkepensionsalderen

Ældre Sagen finder det særdeles positivt, at aldersgrænsen for ret til hjælpemidler til personer

med handikap i beskæftigelse ophæves. Den tidligere aldersgrænse har medvirket til, at nogle

mennesker over folkepensionsalderen ikke har kunnet fortsætte i deres job, selvom de har ønsket

det. Ophævelsen af aldersgrænsen vil derfor medvirke til, at flere personer med handikap, og som

ønsker at arbejde efter folkepensionsalderen, får bedre mulighed for dette, da de med forslaget

kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler.

Venlig hilsen

Michael Teit Nielsen

Vicedirektør

Side 6 af 6

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Job- og Ydelsessekretariatet

8. februar 2019

Familie- og Beskæftigelsesfor-

valtningen

Sønderbro 12

9000 Aalborg

Init.: NBY

Generelle bemærkninger til lovforslag der udmønter aftale om en for-

enklet beskæftigelsesindsats m.v.

Hermed følger de generelle og overordnede bemærkninger, som Aalborg Kommune har til lovforslaget der

udmønter aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, og som følger af den aftale der blev indgået mel-

lem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om

en gennemgribende forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats.

Bemyndigelser

Aalborg Kommune har med stor interesse læst aftalen om en forenklet Beskæftigelsesindsats og de per-

spektiver der heri er blevet skitseret; en mere simpel og forenklet lovgivning til gavn for borger og virksom-

heder, og hvor tiden ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke giver mening, eller på ulogiske

regler.

Derfor er det også med stor underen og ærgrelse at Aalborg kommune konstaterer, at der i lovforslaget

lægges op til, at ministeren i den nye LAB-lov vil få 17 bemyndigelser med i alt 74 forhold, der detaljeret

kan detailstyre indsatsen i jobcentrene. Dette er ikke en forenkling af beskæftigelsesindsatsen i kommu-

nerne. For med bekendtgørelser og særbestemmelser, der ikke direkte indgår i hovedloven, er det fortsat

alt for bureaukratisk at arbejde med beskæftigelsesindsatsen, ligesom ideen om en forenklet hovedlov,

hvor kommunerne får friere rammer, ikke indfries.

I aftaleteksten, som partierne er blevet enige om, står der eksempelvis, at de særlige regler om indhold i de

individuelle samtaler skal forenkles, så det i højere grad bliver op til den enkelte sagsbehandler og borge-

ren at fastlægge indholdet, så samtalen bliver meningsfuld og målrettet. Alligevel ses det nu med det kon-

krete lovforslag, at ministeren i en bemyndigelse og særskilt bekendtgørelse skal kunne fastsætte nærmere

regler for samtalernes indhold, jf. § 39.

Derfor vil Aalborg Kommune opfordre til, at antallet og omfanget af bemyndigelser reduceres væsentligt og

at hovedloven lever op til aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvor kommuner får friere rammer

og slipper for de mange detailstyrerede proceskrav eller krav til indberetninger.

Fire samtaler ved ydelsesskift

I Aalborg Kommune er samtaler en af hjørnestenene i indsatsen med borgerne, og derfor er det også med

glæde at Aalborg kommune bemærker, at der med den nye lov bliver skabt friere rammer med kontaktfor-

løbet. Dette har Aalborg Kommune allerede erfaringer med i dag, qua deltagelse i frikommuneforsøget II,

hvor et af forsøgene omhandler kontaktforløbet.

For at indsatsen og samtalerne kan være med til at skabe progression og fremdrift i den enkeltes sag er

det væsentligt at samtalerne kan tilrettelægges med afsæt i borgers situation og ikke ud fra en fastlagt ka-

dence. De nye regler lægger op til 4 samtaler de første 6 måneder, for derefter at skulle tilrettelægges efter

behov. Dette giver mening, da der i opstarten kan være behov for et mere intensivt kontaktforløb.

Det giver dog ikke mening, at hvert ydelsesskift vil påkræve, at borger påbegynde kontaktforløbet påny

med 4 intensive samtaler de første 6 måneder. Set fra et borgerperspektiv giver dette ikke mening, hvis

borger oplever, at der allerede er tilrettelagt en god plan for indsatsen. Derimod er der fare for at det bliver

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

unødigt bureaukratisk for såvel borger som rådgiver, at der kan være risiko for at samtaler afholdes ude-

lukkende for samtalernes skyld – og ikke fordi de giver mening. Og samtaler skal give mening!

Derfor vil Aalborg Kommune opfordre til, at ministeren genovervejer kontaktforløbet ved ydelsesskift, såle-

des de bliver til gavn for borger og ikke bliver endnu et unødigt proceskrav.

Desuden kunne det ønskes, at der i forhold til kontaktforløbet blev givet endnu flere frihedsgrader, så også

form og indhold kunne indtænkes i et individuelt tilrettelagt kontaktforløb. Det bemærkes eksempelvis i nyt

lovforslag, at fx a-kasser får mulighed for at deltage i fællesmøder via digitalt fremmøde, jf. §33, stk. 6, hvil-

ket er positivt. De teknologiske muligheder burde dog ligeledes gælde for jobcentrene.

4-ugers loft for virksomhedspraktik besværliggøre indsatsen overfor uddannelsesparate unge

Varighedsbegrænsningerne for virksomhedspraktik forenkles. Fremover gælder kun to varighedsbegræns-

ninger for virksomhedspraktik. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én for borgere længere fra ar-

bejdsmarkedet. For borgere tæt på arbejdsmarkedet, dvs. dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-

modtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere er varigheden fastsat til maksimalt 4 uger.

Loftet med maksimalt 4-ugers virksomhedspraktik for uddannelsesparate unge er en stramning af de nu-

værende regler og dermed vil de nye regler med et 4-ugers loft for virksomhedspraktik – vel at mærke uden

forlængelsesmuligheder - besværliggør indsatsen overfor de uddannelsesparate unge.

Mange unge ved ikke hvad de vil – de kommer ofte uden eller med meget begrænset erhvervserfaring og

livserfaring og derfor uden ønske om erhvervs- og uddannelsesretning. Virksomhedspraktik anvendes

f.eks i de unges visitationsperiode til afklare om de unge er uddannelsesparate eller aktivitetsparate og

bruges til at afklare den unges uddannelsesretning.

Aalborg Kommune har stor erfaring og god effekt med brugen af virksomhedspraktik på mere end 4 uger

for de svageste uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Aalborg Kommune ser følgende konsekvenser af ny lovgivning:

•

Praktikken vil ikke i tilstrækkelig grad afdække og afklare den unges valg af erhvervs- og uddan-

nelsesområde

Praktikken er ikke attraktivt for virksomhederne, da perioden er for kort til dels at oplære den unge

og dels til at lære et ungt menneske at kende og takker dermed nej til at stille virksomheden til rå-

dighed for praktik

Det vil ikke være muligt, at opretholde de nuværende effekttal af virksomhedspraktik

4 ugers praktik er ikke lang tid for ofte umodne og uerfarne unge og vil blot medføre at der skal laves en ny

praktik hos en anden virksomhed. Det giver ingen mening for hverken de unge eller for virksomhederne og

vil blot føre til frustration og spild af virksomhedskonsulentressourcer.

Aalborg Kommune foreslår derfor, at der indføres en dispensationsmulighed i lovgivningen for uddannel-

sesparate unge, så indsatsen ikke bliver forringet i fht. de nuværende regler.

Afslutningsvist vil Aalborg Kommune nævne, at det er glædeligt at konstatere i det fremsendte udkast, at

jobparate flygtninge ikke bliver omfattet af reglerne om kun 4 ugers praktik. Dette er til gavn for deres inte-

gration og samarbejdet med virksomhederne.

Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

Med den nye lovgivning lægges der op til et såkaldt skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesind-

sats. Aalborg Kommune er enig i at det er vigtigt, at der kan følges op på kommunernes resultater og at

Beskæftigelsesministeriet/STAR løbende skal gennemføre målinger/monitoreringer af beskæftigelsesind-

satsen. Men formålet bør ikke være at udstille og ”slå kommuner oveni i hovedet”, men at gøre indsatsen

så transparent som muligt, så kommunerne kan lære af hinanden.

Hvis en kommune ikke lever op til de af beskæftigelsesministeren fastsatte resultatmål og i et gennemsnit

over de sidste 12 måneder ikke lever op til de fastsatte fokusmål bliver den pågældende kommune omfattet

af et skærpet tilsyn og skal udarbejde en redegørelse og en genopretningsplan samtidig med at der skal

gennemføres uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene.

2/3

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Jævnfør § 22 f. i konsekvenslovforslaget er det Beskæftigelsesministeren, som kan fastsætte nærmere

regler for henholdsvis resultatmål og fokusmål og dermed den videre udmøntning af tilsynet med kommu-

nerne.

Aalborg Kommune er bekymret for, at der i fastsættelsen af mål og i de kommende målinger ikke tages ud-

gangspunkt i hele beskæftigelsesindsatsen. I november måned 2018 offentliggjorde Beskæftigelsesmini-

steren et nyt benchmarkingsystem, hvor der netop ikke blev taget udgangspunkt i hele beskæftigelsesind-

satsen, idet alle målgrupper ikke indgik i målingen. I den tilhørende kommunerangliste, som blev lavet, var

Aalborg Kommune placeret, som nummer 73 ud af 98 kommuner.

Hvis der i stedet måles på alle målgrupper inklusiv fleksjob og førtidspension mv. er Aalborg Kommune den

8. bedst placerede kommune set i forhold til det samlede antal borgere på offentlig forsørgelse.

Som følge af de forbundne kar er det vigtigt, at der måles på hele beskæftigelsesindsatsen. Det gælder og-

så antallet af borgere på førtidspension, idet beskæftigelsesindsatsen netop handler om at undgå, at de le-

dige ender med at forlade arbejdsmarkedet og står uden for arbejdsstyrken. Det vil ikke være rimeligt, at en

kommune, som har relativt få borgere på offentlig forsørgelse og som har arbejdet målrettet på at sikre ar-

bejdsstyrken bliver en del af det skærpede tilsyn, hvis det skyldes, at der kun måles på udvalgte målgrup-

per i beskæftigelsesindsatsen. Og det er ikke rimeligt, at kommuner, som har bevilget mange førtidspensi-

oner, kommer til at fremstå som om, at de har haft en god beskæftigelsesindsats, når det efterfølgende vi-

ser sig, at færre borgere på f.eks kontanthjælp skyldes bevilling af mange førtidspensioner.

Typisk er det sådan, at kommunerne opnår henholdsvise gode og mindre gode resultater for de forskellige

målgrupper og at dette afhænger af flere forhold. Det er derfor vigtigt, at der måles på alle målgrupper un-

der ét frem for enkeltmålgrupper. Det er også vigtigt, at målingerne har et historisk perspektiv, og at der i

målingerne tages udgangspunkt i såvel indeværende år som tidligere år, idet der ellers vil ske en for-

vrængning af resultatet.

Ikrafttrædelsestidspunkt, IT, bekendtgørelser og vejledninger

For at intentionerne i forligskredsens aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats til gavn for borgere og

virksomheder skal kunne lykkes, er det vigtigt at rammerne er på plads, når den nye og forenklede indsats

skal igangsættes. For at dette kan ske skal al IT-understøttelse være udviklet og testet samt bekendtgørel-

ser og vejledninger skrevet og godkendt. Med de mange justeringer, der vil skulle ske i dels de IT-

systemer, som STAR stiller til rådighed, dels de systemer, som kommunerne køber hos eksterne leveran-

dører, kan Aalborg Kommune dog være bekymrede for at dette er tilfældet med en ikrafttrædelsesdato, der

hedder d. 1. juli 2019. Dertil kommer de mange bemyndigelser, der skal udmøntes i bekendtgørelser og

dertilhørende vejledninger. Er disse ikke klar, når loven træder i kraft, vil kommunerne ikke have grundlaget

for en ny beskæftigelsesindsats på plads, og dette vil ligeledes få indflydelse på jobcentrenes muligheder

for at lave en målrettet og forenklet indsats over for borgere og virksomheder.

Derfor vil Aalborg Kommune opfordre til at ministeren får styr på IT og al lovgivningen inden den nye og

forenklede beskæftigelsesindsats træder i kraft. Det er ikke nok at hovedloven er vedtaget.

3/3

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB - Kapitel 3 - Målgrupper og tidsperioder

Bestemmelse

LAB § 9, Opgørelse af

tidsperioder

Bemærkninger

Det fremgår af Almindelige Bemærkninger s. 30, at afbrud på en kalendermåned for en

kontanthjælpsmodtager medfører, at der påbegyndes en ny sammenhængende perio-

de. Der gives et eksempel på, at hvis der et afbrud på 1 kalendermåned f.eks. pga. at en

kontanthjælpsmodtager

har holdt ferie for egen regning, vil kontanthjælpsmodtageren

ved fornyet anmodning om kontanthjælp efter afbruddet påbegynde et nyt kontaktfor-

løb.

Men iht. Lov om aktiv socialpolitik §13, stk. 7, nr. 7 er borgere, der holder ferie, fri-

taget fra rådighed, de skal altså ikke søge på ny. Dette eksempel bør derfor tages ud af

bemærkningerne, da det er en fejl.

Det bemærkes, at der er behov for definition på, hvad en erhvervskompetencegivende uddannelse dækker, idet det i såvel lov-

givning som bemærkninger og vejledning er uklart. Denne definition bør gøres klart ifm vejledningsarbejdet, der formentlig efter-

følger loven.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB – tilmelding som arbejdssøgende i jobcentre

Bestemmelse

LAB § 19, stk. 3

Kapitel 5, Tilmelding af

arbejdssøgende i jobcen-

tre, joblog mv.

Bemærkninger

Konsekvensændring

- § 8a, stk. 1 og stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik (LAS) bør ophæves

Begrundelse:

Ny LAB § 19, stk. 3 er indholdsmæssigt enslydende med den nugældende bestemmelse. Det må der-

for være en fejl, at udkast til lovforslaget ikke indeholder en konsekvensændring til at ophæve LAS §

8a, stk. 1 og 2.

Det betyder, at LAS § 38, stk. 1 ved ny lovgivning skal henvise til LAB § 19, stk. 3 i stedet for til nuvæ-

rende LAS § 8a, stk. 1 og 2.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB - CV-oplysninger

Bestemmelse

§ 22 - 25

Bemærkninger

Det fremgår, at CV skal være på Jobnet, og der er ikke beskrevet en undtagelsesmulig-

hed.

For at logge på jobnet.dk kræves det, at borgeren har NemId. Der er dog nogle borgere

som har kognitive vanskeligheder i så høj grad, at de ikke kan huske deres egen kode.

Det betyder, at der IKKE MÅ udstedes NemId til de borgere jvf. Bekendtgørelse nr. 899 af

21.6.2018 om udstedelse og spærring af NemId med offentlig digital signatur. Det anbe-

fales, at det er gøres muligt at undtage borgere som ikke har nemid, for at have et CV på

jobnet.

§ 23, stk. 3

Det fremgår at også målgruppe 6.10 (revalidender) skal indlægge CV. Der argumenterer

med at det er et godt dialogredskab. Det skønnes dog først relevant for en revalidend i

slutningen af et revalideringsforløb, da afklaringen af arbejdsevnen og mulighederne for

at udnytte denne bør være afklaret forud for revalideringsberettigelsen. Det skønnes

derfor ikke at give nogen værdi for borgerne førend i slutningen af et revalideringsfor-

løb, hvor de skal begynde at søge arbejde med de nye kompetencer. Denne regel er me-

ningsløs for disse borgere.

Det foreslås derfor, at revalidender undtages for bestemmelsen, eller at de først har

pligt til at lægge CV ind 3 mdr. før afslutning på planen.

§ 23, stk. 6, Tidspunkt

for registrering af CV-

oplysninger

Det fremgår § 23, stk. 6, at ”cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søg-

ning på Jobnet, skal

straks

på ny gøres tilgængelige for søgning” Det skal bemærkes, at

hvis borgerens cv-oplysninger slettes efter 6 mdr., hvis borgeren ikke i den periode har

været aktiv på Jobnet. Borgeren kan således ikke straks gøre dem tilgængelig for søg-

ning.

Der er derfor behov for præcisering af begrebet ”straks”.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB - Jobsamtaler

Bestemmelse

LAB § 31 (og § 27, stk. 2),

Jobsamtaler inden for de

første 6 måneder

LAB § 33 samtalens form

Bemærkninger

Behov for beskrivelse af, hvordan optælling af jobsamtaler skal ske for f.eks. for borgere,

der går på barsel inden for de første 6 måneder og som derved er fritaget i en given peri-

ode. Skal barselsperioden betragtes som en ”død periode”? – Hvordan opgøres perioden

for de fire lovpligtige jobsamtaler?

Jobsamtaler holdes normalt ved personligt møde.

Når borger f.eks. er i tilbud er der mulighed for at holde samtale på anden vis. Det bør

konsekvensrettes i

hele

paragraffen, at samtale kan afholdes telefonisk, digitalt ELLER ved

brev. Der ses ikke at være nogen logik i, at det kun er for personer på barsel, der kan føl-

ges op via brev.

LAB § 39 Bemyndigelsesbe-

stemmelse

I de almindelige bemærkninger s. 45 foreslås, at arbejdet med CV påbegyndes ifm kon-

taktforløbet. I de specielle bemærkninger s. 67 forventes bemyndigelse at blive anvendt

svarende til de gældende regler om pligt til vejledning om repatriering, 225 timer osv. .….

Det burde være muligt, at det alene af loven skal fremgå, hvad borgeren har krav på at

blive vejledt om.

Denne bemyndigelsesmulighed medvirker ikke til forenkling af loven.

I paragraffens nr. 3 skrives, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om pligt til at

deltage i BESTEMTE beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter. Det er en de-

tailregulering, der er er helt unødvendigt. Kommunerne kan selv vurdere, hvilke aktivite-

ter, en borger skal deltage i. Deltagelse bliver aftalt med borgeren i Min Plan.

Dette fremgår af de almindelige bemærkninger side 139:

…. at reglerne om læse-, skrive-, og regne- og ordblindekursus og test forenkles, så alle le-

dige, herunder også sygedagpengemodtagere, uanset uddannelsesbaggrund får ret til en

test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Hvis testen

viser, at der er behov for læse-, skrive- og regnekursus, får den ledige ret til det. Ændrin-

gen gælder dog ikke uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for inte-

grationsprogrammet i målgruppen og dagpengemodtagere med et uddannelsespålæg,

hvis de ikke har en ungdomsuddannelse. Disse grupper skal fortsat testes inden for en

måned som led i visitationen.

Hvori består forenklingen? Der bør skrives i lovgivningen, at ALLE har ret til en test, og at

alle har ret til et kursus, hvis testen viser, at de har behov. Der bør ikke skelnes mellem

målgrupper, heller ikke for, hvornår de skal have tilbudt testen. Endvidere bør det skrives

i loven, at alle har pligt til en test, hvis jobcentret mener, at det er relevant.

Ligeledes bør alle have ret til realkompetencevurdering.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB - Jobnet /min plan / planer

Bestemmelse

§ 41. »Min Plan«

beskriver den be-

skæftigelsesrettede indsats med

henblik på at få personen i varigt

job, evt. med få ugentlige timer, på

det ordinære arbejdsmarked. For

personer, der har et uddannelses-

pålæg efter § 30, beskriver planen

den uddannelsesrettede indsats.

For personer omfattet af § 6, nr. 6

og 7, som er i et ansættelsesfor-

hold eller driver selvstændig virk-

somhed, beskriver planen indsat-

sen for at fastholde personen i job-

bet

Bemærkninger

Fra de almindelige bemærkninger side 6: Det er derfor aftalt, at beskæftigelses-

indsatsen skal forenkles, så borgere mødes med fair krav Det er derfor aftalt, at

beskæftigelsesindsatsen skal forenkles,

så borgere mødes med fair krav og for-

ståelige regler,

og …… Tiden skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som

ikke giver mening, eller

på ulogiske regler,

der begrænser muligheden for at give

den enkelte borger den indsats, der skal til for at komme tættere på selvforsør-

gelse.

Og det er ulogisk, at borgere, der i øvrigt ikke har brug for Jobnet, fordi de stadig

er i ansættelse (sygedagpenge og jobafklaringsforløb), skal hente Mn Plan der.

Kommunen kan sende den digitalt til borgeren via e-boks.

Det foreslås, at man skriver:

Jobcenteret gør planen tilgængelig for personen

digitalt via Jobnet. For borgere i målgruppe 6 og 7 kan planen gøres tilgængelig

på anden vis, hvis de er i beskæftigelse eller driver selvstændig beskæftigelse.

Stk. 4. Jobcenteret udarbejder og

opdaterer løbende »Min Plan« ef-

ter personens aktuelle situation og

behov, i forbindelse med afgivelse

af tilbud samt ved væsentligt æn-

drede forudsætninger på arbejds-

markedet. Jobcenteret gør planen

tilgængelig for personen digitalt via

Jobnet.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit 2.8.2 og

2.8.2.1 – ministeriets overvejelser), at det skal blive obligatorisk for alle, der

modtager en indsats i Jobcenteret, at modtage ”Min Plan” med tilbud m.v. digi-

talt på Jobnet. Personer, der er undtaget fra digital post og / eller digital selvbe-

tjening, fortsat skal have ”Min Plan” og tilbud mv. i et fysisk brev. Videre fremgår

det, at jobcenteret kan efter en individuel konkret vurdering også undtage per-

soner, som ikke kan mestre brugen af den digitale ”Min Plan” på Jobnet.

Det bør fremgå af selve lovgivningen, at jobcentret efter en konkret vurdering

kan undtages personer fra krav om at modtage Min Plan digitalt på Jobnet.

Det er relevant at inddrage opnåede kompetencer som er erhvervede på bag-

grund af afsluttede indsatser i Min Plan, men det bør ikke være et selvstændigt

status/evalueringspunkt i Min Plan.

Der er tale om et nyt punkt til Min plan. Der er med denne bestemmelse risiko

for, at Min Plan får karakter af et journalnotat, og overblikket over, hvad der skal

ske i borgerens fremadrettede indsats, dermed mistes. Min Plan skal bruges til

klargøring af, hvad der er aftalt om fremtidige indsatser for, at borgeren kan nå

sit mål.

Min Plan er en garantiforskrift og ikke et sagsbehandlingssystem.

Med bestemmelsen i stk. 1 nr. 7 er der risiko for, at status/slutevaluering bliver

et selvstændigt opfølgningspunkt i Min Plan med tilhørende adviseringer om at

foretage en statusopfølgning. Dette er detailstyring og ikke forenkling. Der kan

henvises til STAR´s epic 903.5 Generation 2.0 af min plan - fase 2, hvor det frem-

går, at der allerede nu arbejdes på en it-løsning (release forventeligt marts 2019)

som gør det muligt at lave løbende og afsluttende evalueringer, og borger kan se

§ 41, stk. 1, nr. 7 – status på igang-

satte indsatser og opfølgning på af-

sluttede indsatser

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

disse på Jobnet. Det fremgår endvidere direkte i epic´en, at

”man som sagsbe-

handler vil kunne udarbejde løbende evaluering (status) og slutevaluering (op-

følgning) og i forhold til slutevaluering (opfølgning)

behøver det for, at mit sy-

stem fortæller mig at jeg skal huske dette”.

§ 41- Min Plan – Specielle be-

mærkninger s. 74

Det fremgår, at egentlige afgørelser som kræver en specifikt vejledning, som

f.eks. tilbud, skal sendes digitalt til borgeren. I dag får borgeren sammen med

min plan afgørelse og vejledning om tilbud. Vil man lave om på det, så borgeren

både skal have Min Plan OG en decideret afgørelse. Der vil i givet fald ikke blive

tale om en forenkling.

Vi finder ikke, at der i lovgivningen ses at være formkrav, der modsiger mulighe-

den for også at indskrive bevillingen i min plan. Bemærkningerne finder vi derfor

ikke har hjemmel i loven.

På nuværende tidspunkt er der frihed til at tilrettelægge arbejdet med Min plan

og bevillingerne, så det passer bedst ind i kommunens arbejde. Det skal naturlig-

vis sikres, at borger får begge dele. Såfremt den frihed afskaffes modvirker det

intentionen om regelforenkling.

Det må fortsat være hensigten at Min Plan skal give borgeren et samlet overblik

over aftaler og indsatser som er aftalt med jobcentret.

§ 45. Rehabiliteringsplanens ind-

satsdel udarbejdes på baggrund af

rehabiliteringsteamet indstilling og

skal indgå i personens »Min Plan«

efter § 41.

LAB § 46, Helhedsorienteret plan

Iht. § 40,2 fremgår det under de specielle bemærkninger s. 70, at borgere, der

skal have deres sag behandlet på et rehabiliteringsteammøde, skal have en re-

habiliteringsplan, som skal indgå i Min Plan. Hvordan sammenhængen er, fore-

kommer uklart, og hele IT-understøttelsen er stadig ukendt.

Som kommunen tidligere har bemærket ifm fremsættelse af den politiske aftale:

Det fremgår af Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, at ”Digitaliseringsstyrelsen

undersøger i samarbejde med KL, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialmi-

nisteriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet

mulighederne for at it-understøtte den helhedsorienterede indsats på tværs af

kommunale forvaltninger. ” Der er endnu ikke fundet en it-teknisk løsning, hvil-

ket gør en praktisk implementering af den helhedsorienterede plan meget van-

skeligt, uanset at beskæftigelsesområdet er fritaget for indberetning til DFDG.

§ 47: Bemyndigelses om indhold og

udformning af Min Plan og rehabili-

teringsplan m.m.

§ 40 og § 178 hjælpemidler og min

plan

Der er tale om meget bred bemyndigelse. Der er bekymring for, at det i virke-

ligheden er IT understøttelsen, som kommer til at bestemme indholdet. Det er jo

ikke ukendt, at lovgivning i høj grad også bestemmes af de it-mæssige mulighe-

der.

Jf. DFDG-bek. Er kommunen forpligtiget til at indberette hjælpemidler. System-

teknisk skal det imidlertid bemærkes, at DFDG kræver Min plan for at der kan

indberettes hjælpemidler efter LAB § 178 til DFDG. Kun borgere omfattet af § 6

skal have min plan. Således er der ikke krav om min plan til borgere der bevilges

hjælpemidler efter LAB § 178 mhp. at opnå eller fastholde ordinær ansættelse

eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller selvstændige.

Denne uoverensstemmelse bedes rettes.

2.8.1.5 supplering af integrations-

Det fremgår af bemærkninger at min plan inkl. integrationskontrakten skal frem-

2/3

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kontrakten med oplysninger om

den beskæftigelsesrettede indsats

s 75 i de almindelige bemærknin-

ger

sendes digitalt, det er dog ikke muligt for en del borgere, da de ikke har nemid

og at det er svært for borgere der ikke forstår dansk at få nem-id og dermed ad-

gang til at modtage den i deres eboks.

Integrationskontrakt tilgås via min

plan s 76 i specifikke bemærknin-

ger

I bemærkningerne fremgår det, at borgerne skal kunne klikke sig videre til min

plan, der ønskes at det bliver præciseret, således at der kan tages højde for de

borger der ikke har nem-id og dermed ikke kan tilgå integrationskontraten via

jobnet.

Det foreslås, at der skrives:

§ 209.

Loven træder i kraft den 1.

juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 5.

For personer omfattet af

denne lovs § 6, nr. 6, 7 og 8, som

har fået rehabiliteringsplanens ind-

satsdel forud for den 1. juli 2019,

skal jobcentret snarest muligt og

senest den 1. november 2019 regi-

strere og indberette de igangvæ-

rende indsatser, som ikke allerede

er registreret og indberettet til det

fælles datagrundlag, så rehabilite-

ringsplanens indsatsdel kommer til

at indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf.

denne lovs § 45.

Stk. 5.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 6, 7 og 8, som har fået rehabi-

literingsplanens indsatsdel forud for den 1. juli 2019

og som ikke er i beskæfti-

gelse eller driver selvstændig virksomhed,

skal jobcentret snarest muligt og se-

nest den 1. november 2019 registrere og indberette de igangværende indsatser,

som ikke allerede er registreret og indberettet til det fælles datagrundlag, så re-

habiliteringsplanens indsatsdel kommer til at indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf.

denne lovs § 45.

3/3

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB - Rehabiliteringsplan

Bestemmelse

§44,

Stk. 3.

Den gennemgående og

koordinerende sagsbehandler, jf. §

36, stk. 3,

udarbejder rehabilite-

ringsplanens forberedende del for

personer omfattet af § 6, nr. 7.

Job-

centeret udarbejder rehabiliterings-

planens forberedende del for perso-

ner omfattet af § 6, nr. 8 og 10.

Bemærkninger

Nogle kommuner udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del som en forberedelse til

at vurdere om/at borgeren skal have et jobafklaringsforløb. Der bør ikke skelnes mellem,

hvem der udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del, det er under alle omstændig-

heder jobcentret. Derfor kan denne sætning

helt fjernes:

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabilite-

ringsplanens forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.

Forslag:

Jobcenteret udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med

borgeren….

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB – Kapitel 10, Tilbud m.v.

Bestemmelse

Bemærkninger

LAB § 54, Overordnede be-

tingelser for tilbud

§ 54, stk. 1 og 2 omfatter alene målgruppe § 6, nr. 1. (forsikrede ledige).

Aktivitetsparate, jobparate, åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate bør

også omfattes af § 54, stk. 1 og 2. Jobcentret vil på den måde få mulighed for at af-

prøve disse borgere i et rådighedsafklarende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at

der er tvivl om, om personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsat-

sen. Forud for afgivelse af det rådighedsafklarende tilbud, skal jobcentret, at tilbud-

det er ”et rimeligt tilbud”. – Udeblivelse fra tilbuddet uden rimelig grund skal kunne

sanktioneres.

LAB § 56, stk. 3, Bemyndigel-

sesbestemmelser

Fravigelse af rådighedsforpligtelsen for personer omfattet af § 6, nr. 2-5 bør skrives

direkte ind i Lov om aktiv socialpolitik § 13 og § 13a. I stedet for, at beskæftigelses-

ministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse iht. lov om aktiv

socialpolitik § 13c, som bestemmelsen LAB § 56, stk. 3 henviser til.

Det er behov for præcisering af, om tilbud til § 6 målgruppe 1 med uddannelsespå-

læg og §6 nr. 4 el. 5, der understøtter, at personen hurtigst muligt påbegynder og

gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i

stk. 4 også skal rettes mod områder, hvor der så vidt muligt er behov for arbejds-

kraft eller der er tale om en undtagelse for det krav i stk. 1 i lighed med stk. 2-3?

LAB § 53 stk. 4 overordnede

betingelser for tilbud

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB - virksomhedspraktik

Bestemmelse

§ 58.

Tilbud om virksomhedspraktik

gives med henblik på at

afklare eller

udvikle

personens faglige, sociale el-

ler sproglige kompetencer samt

af-

klare og bringe personen

tættere på

jobmål, ved at personen deltager i

konkrete arbejdsopgaver og indgår i

kollegiale sammenhænge, jf. dog stk.

§ 59.

Ved indgåelse af aftale om virk-

somhedspraktik skal det præcise

formål med praktikken aftales mel-

lem borgeren, virksomheden og job-

centeret. Det skal

herunder så vidt

muligt aftales, at praktikken kombi-

neres med eller efterfølges af timer,

hvor personen ansættes ordinært

som lønmodtager.

Ordinære lønti-

mer skal finde sted inden for en an-

den arbejdsfunktion, hvis de foregår

sideløbende med praktikken.

Bemærkninger

Det foreslås, at der endeligt gøres op med begrebet

afklaring,

og at der udeluk-

kende er fokus på udvikling og optræning. Afklaring bliver meget ofte forbundet

med, at man skal finde ud af, hvor mange timer, borgeren kan arbejde, og ikke

hvilke opgaver vedkommende kan varetage.

Det foreslås derfor, at sætningen ændres til:

….

Med henblik på

at udvikle og op-

træne personens…. Og bringe personen

tættere på jobmål.

Denne tilføjelse er ikke logisk for personer, der modtager sygedagpenge. Hvis de

begynder at kunne arbejde ordinære timer, vil man vurdere, om de overhovedet

mere er uarbejdsdygtige, og da skal virksomhedspraktikken jo bringes til ophør.

Når de ikke længere er i sygdagpengesystemet, skal de fleste i a-kassesystemet

(fordi de jo ikke længere er i et ansættelsesforhold), og da kan de ved at arbejde

få timer komme i karambolage med reglerne om supplerende dagpenge. Man

har ret til at få supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for 104

uger. Der kan også være problemer med en frigørelsesattest.

Det foreslås, at sætningen ændres til:

Det kan aftales, at praktikken kombineres

med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmod-

tager

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB - revalidering

Bestemmelse

LAB § 68 stk. 1, nr. 2

Bemærkninger

Der kan gives løntilskud i op til 1 år. For revalidender der bevilges elev- eller lær-

lingeuddannelse som varer 2 år vil det have følgende konsekvenser:

Når der kun kan gives løntilskud i 1 år, vil det betyde, at arbejdsgiver kun kan få

et år og selv skal afholde hele udgiften de følgende år. Det vil være vanskeligt for

arbejdsgiveren at forstå. Alternativt skal borger skifte arbejdsgiver undervejs i

uddannelsesforløbet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt og kan være med til at for-

hindre, at forløbet gennemføres.

Der er ingen forenkling for hverken borger, arbejdsgiver eller kommune. Borger

jf. ovenstående. Tværtimod. Med nuværende regler laves en bevilling med en

varighed på 2 år. Med forslaget skal der gives 4 bevillinger under forløbet. Der er

på forhånd taget stilling til, at uddannelsen er den er den rette indsats. Perioden

er jo ikke længere, end at formålet med forløbet opnås.

Regelforenklingen vurderes at modarbejde formålet med revalideringsplanen.

Revalidender bør derfor undtages i stk. 2.

LAB § 147 selvstændig virksomhed -

Det fremgår af stk. 3, at ”Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er

muligt”. Det foreslås, at ”muligt” udskiftes med ”hensigtsmæssigt”, da udgiften

tinglysningen kan være uforholdsvis stor, hvis der er tale om et lille lån.

Der hersker i praksis stor usikkerhed om borgere, der er omfattet af revalide-

ringsbestemmelserne og har en godkendt Min Plan til et elev- eller lærlingefor-

løb, kan være omfattet af både revalideringsbestemmelserne og voksenlærlin-

gebestemmelserne under forudsætning af, at

Borger opfylder de formelle betingeler for at være omfattet af voksen-

lærlingebestemmelserne i LAB § 158, og uddannelsesområdet kan be-

vilges som voksenlærlingeforløb

Borger er omfattet af målgruppen for revalidering i LAB § 142 og ikke

modtager løntilskud efter kap. Kap. 12 i LAB /modtager ydelse til for-

sørgelse.

LAB § 158, voksenlærlinge

Usikkerheden har rod i formuleringen i stk. 3, at ”der kan ikke gives tilskud til en

arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven. ”

Der er behov for præcisering, evt. i bemyndigelsesbestemmelsen LAB § 160, om

disse to ordninger kan kombineres.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB - Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus

Bestemmelse

LAB § 91

Ret til læse-, skrive-, regne- og ord-

blindekurser

Bemærkninger

Konsekvensændring:

Lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 5, sidste punkt skal slettes, da der står følgende:

”Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at

få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret

vurderer, at der er behov for det, med mindre personen er omfattet af et integrations-

program efter integrationsloven”.

Konsekvensændring - Punktet i LAS § 13, stk. 5 skal slettes, da kontanthjælpsmodtagere

bliver sidestillet med de øvrige målgrupper, med undtagelse af uddannelseshjælpsmod-

tagere uden en ungdomsuddannelse og dagpengemodtagere med et uddannelsespålæg

jf. bemærkningerne pkt. 2.14.2.6.

I disse bemærkninger står der videre, at ”Jobcenteret

iværksætter en test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov her-

for”. Kontanthjælpsmodtagere skal derfor ikke specifik fremgå af LAS § 13, stk. 5 sidste

punkt. Det skal alene uddannelseshjælpsmodtagere, som fremgår af LAS § 13, stk. 5, 2.

punkt.

I øvrigt er der behov for oprydning i regler om reglerne om tests, således at ALLE får ret

til dem, og hvis jobcentret mener, der er behov, skal borgeren også gennemføre en test.

På den måde kan alle borgere få bedre muligheder på arbejdsmarkedet.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB - Ret og pligt til tilbud

Bestemmelse

Kap. 15. LAB § 103, Bemyndigelses-

bestemmelse

Ret og pligt til tilbud for personer,

der modtager dagpenge, kontant-

hjælp eller integrationsydelse

LAB § 30 uddannelsespålæg og ret

og pligt § 105

Bemærkninger

Det bør fremgå direkte af loven, hvilke regler der er: om timetal for tilbud og om

fremrykning, udskydelse og bortfald af pligten til tilbud.

Det fremgår af LAB § 30 stk. 6, at test- og prøveresultater vedrørende Forbere-

dende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kap. 11-14 der skal

iværksættes for at personen når sit uddannelsesmål, skal fremgå af uddannel-

sespålægget.

Ligeledes fremgår det at LAB § 105, at har en test vist, at en person har behov

for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus har personen ret til tilbud om

et sådant kursus senest efter 1 måned.

Som tidligere bemærket, bør krav om test, hvis jobcentret finder det påkrævet,

fremgå af loven. De to ovenstående bestemmelser forudsætter at det er gen-

nemført, men intet sted i LAB findes kravet.

LAB § 105 ret og pligt

Det fremgår af stk. 1 at der senest efter 1 måned er ret og pligt til at påbegynde

tilbud. Der er behov for præcisering af, om det er 1 måned efter første henven-

delse i lighed med § 9 stk. 2, nr. 2.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB – Jobafklaringsforløb og ressourceforløb

Bestemmelse

§107, jobafklaring

med TILHØRENDE

ressourceforløbsydel-

se ….

§ 112. Ressourcefor-

løb TILHØRENDE res-

sourceforløbsydelse

§108. Et jobafkla-

ringsforløb skal give

personen en indivi-

duelt tilpasset, tvær-

faglig og helhedsori-

enteret indsats med

henblik på, at perso-

nen bringes tilbage i

arbejde eller i gang

med en uddannelse.

….

Stk. 2. Jobafklarings-

forløbet kan bestå af

tilbud efter kapitel

11, 12 og 14

og en

indsats efter anden

lovgivning

Bemærkninger

Man kan ikke fraskrive sig en ydelse. Men mange får reelt ikke udbetalt ydelse, fordi de har en anden ydelse,

der skal trækkes fra. Disse kan heller ikke sanktioneres økonomisk, hvis de ikke deltager i indsats, fordi der

ikke er en økonomisk ydelse af sanktionere i. I Aalborg Kommune får 30-40 borgere af ca. 600 borgere i job-

afklaring, svarende til 6% ikke udbetalt ydelse. Der er behov for, at det gøres klart, hvordan de kan sanktione-

res.

Der er behov for ændringer i LAS om sanktioner:

§ 69 k.

Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter

§ 69 j,

at personen deltager aktivt i

jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde

og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet

Stk. 2.

Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j,

fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af reha

eller en helhedsorienteret plan,

afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen elle

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er give

om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helh

plan.

§ 69 l.

Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter

§§ 69 m-69 p

er betinget af, at

kommunen samtidig med

henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale

m.v.

skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår

arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere

samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive

berettiget til ydelsen.

Der er behov for

konsekvensrettelse af Lov om aktiv Socialpolitik §69 k mfl.

Det er KUN muligt at sanktione-

re, hvis man konkret ifm afgivelse af tilbuddet har oplyst om konsekvenser ved ikke at deltage. Hvis borgeren

ifm en samtale f.eks. oplyser at skulle til samtale eller behandling på sygehuset, kan kommunen ikke sanktio-

nere med mindre man helt konkret kender tidspunkterne for dette, og kan orientere vedkommende om at

manglende deltagelse har konsekvenser. Og man kan jo ikke altid konkret vide, hvornår en borger skal på sy-

gehuset.

§69 k kunne affattes på denne måde:

§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i

jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde,

møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet

og i øvrigt deltager i de akti-

viteter, der er aftalt i indsatsplanen og Min Plan.

Og i stk. 2 - 5) undlader at deltage i de aktiviteter, der er aftalt i indsatsplanen og Min Plan

§69 l kunne affattes således:

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 69 l. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter

§§ 69 m-69 p

er betinget af, at

kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale og

aftalen i Indsatsplanen

skriftligt har informeret personen om,

at det er en betingelsen for opretholdelse af

ydelsen, at man deltager i de aftalte indsatser. Personen skal endvidere informeres om, hvilke skridt man

kan foretage sig for igen at blive berettiget til ydelsen.

§ 69. Det er en betingelse for at

modtage ressourceforløbsydelse efter § 68 (ressourceforløb),

at personen

ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressource-

forløb.

§113. Ressourcefor-

løbet kan bestå af til-

bud efter kapitel 11,

12 og 14 og

en ind-

sats efter anden lov-

givning, herunder ef-

ter lov om social ser-

vice og sundhedslo-

ven.

Stk. 2. Kommunen

skal inden ressource-

forløbets afslutning

træffe beslutning om,

hvilke indsatser der

skal iværksættes

fremadrettet.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68,

fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som

fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommu-

nen eller

undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor perso-

nen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af re-

habiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

§ 69 a. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e er betinget af, at

kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale m.v.

skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår ar-

bejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere sam-

tidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive be-

rettiget til ydelsen.

69 kunne affattes på denne måde:

§ 69. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68 (ressourceforløb), at personen

ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressource-

forløb, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet

og i øvrigt deltager i de aktiviteter, der

er aftalt i indsatsplanen og Min Plan.

Og i stk. 2 - 5) undlader at deltage i de aktiviteter, der er aftalt i indsatsplanen og Min Plan

Som nævnt er det ikke muligt at sanktionere uden, at man helt konkret ifm afgivelse af et tilbud har oriente-

ret borgeren om konsekvenser af ikke at deltage. Formålet med at være i ressourceforløb eller jobafklaring er

at genvinde arbejdsevnen. Den genvinder man ikke kun ved at deltage i LAB-tilbud, men lige så meget ved at

deltage i sundhedstilbud, herunder lægeundersøgelser, behandling og genoptræning. Derfor bør det være

muligt at sanktionere, hvis borgeren ikke deltager i de aktiviteter, der er aftalt i indsatsplanen. Aalborg Kom-

mune har et konkret eksempel på, at der ikke kunne sanktioneres. En borger skulle deltage i behandling på

Smertecentret. Ifm en samtale blev der fulgt op på, om behandlingen blev fulgt, hvilket borgeren bekræfte-

de. Ved indhentelse af oplysninger viste det sig dog, at borgeren dels udeblev, dels meldte afbud til en stor

del af de aftalte tider. Ankestyrelsen fastslog, at det ikke var muligt at sanktionere, fordi borgeren ikke ifm

denne indsats var vejledt konkret nok, dvs. hvilke dage han skulle møde, og konsekvenser af ikke at møde, og

hvordan han igen kunne generhverve ydelsen. Men hvordan skulle vi på forhånd vide, hvilke dage, han skulle

møde. Det vil også være unødigt bureaukratisk, hvis borgeren altid skal orientere os om konkrete datoer in-

den behandling, således at vi kan sende et brev om, hvad der sker, hvis vedkommende ikke virker.

Men det er helt urimeligt, at man ikke kan sanktionere den slags undladelser.

2/2

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB - voksenlærlingeordningen

Bestemmelse

§155

Bemærkninger

Det fremgår af de specielle bemærkninger (s.258), at

voksenlærlingens højst fuldførte ud-

dannelse og ledighedshistorik skal vurderes fra påbegyndelse af det aktuelle uddannelses-

forløb, der indgås uddannelsesaftale om. Voksenlærlingens højst fuldførte uddannelse og

ledighedshistorik skal således

IKKE

vurderes på baggrund af tidligere gennemførte dele fx

realkompetencevurdering, grundforløb eller praktikperioder, der gives merit for og som

personen har gennemført flere år tilbage i tiden.

+ §159 (s.263)

Det betyder, at arbejdsgi-

veren kan få tilskud op til 2 år, uanset om voksenlærlingen allerede har påbegyndt sit ud-

dannelsesforløb inden uddannelsesaftalens indgåelse. Det vil betyde, at der kan ses bort

fra eventuelle færdiggjorte dele som eleven har fået merit for.

I almindelige bemærkninger 2.23.2.1 fremgår det, at

Uddannelsesforløbet ses som ét

samlet forløb, hvis der ikke er gået mere end maksimum 6 måneder mellem afslutning af

én del af uddannelsen til opstart på den næste del af uddannelsen. Det betyder, at elever,

der ikke har indgået en uddannelsesaftale ved uddannelses påbegyndelse, også kan indgå

i ordningen. Det medfører også, at der kan ses bort fra eventuelt tidligere gennemførte

dele af uddannelsen fx realkompetencevurdering, grundforløb eller praktikperioder, der

gives merit for, og som eleven har gennemført flere år tilbage i tiden.

Der er brug for præcise tidsfrister for hvornår nogle dele af uddannelsen tæller med og

hvornår de ikke gør. Termerne

nogle år, maksimum 6 måneder og færdiggjorte dele,

må

gerne præciseres hvor hvornår hvad er gældende. Dette kan præciseres/fastsættes på

Bekendtgørelsesniveau.

Kap.23

Det fremgår af, de almindelige bemærkninger 2.23 og 2.23.1, side 223 ff., at ”Ansøgning

om tilskud til voksenlærlinge skal efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

ske via VITAS. Hvis en arbejdsgiver ikke kan få et CVR-nummer, skal jobcenteret dog tilby-

de, at ansøgningen kan indgives på anden måde, f.eks. på den ansøgningsblanket, der er

udarbejdet af KL og findes på jobnet.dk.

I loven er der lagt op til digitalisering, og derfor er det mærkeligt, hvis en arbejdsgiver

skulle have den mulighed. Endvidere må man antage, at hvis en arbejdsgiver ikke har et

cvr-nummer, altså er registeret som selvstændig, da vil vedkommende heller ikke kunne

få en voksenlærling.

KAP. 23 inkl. be-

mærkninger.

I tidligere lovgivning, var der mange begreber for de samme tidspunkter, hvilket er blevet

meget tydeligere i dette udkast, det er virkelig positivt. Der bruges dog fortsat tre begre-

ber om 2 tidspunkter. Det foreslås, at man bruger begreberne

•

Det aktuelle uddannelsesforløb påbegyndes

Uddannelsesaftalens indgås (underskrift)

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB - mentor

Bestemmelse

Mentor

§ 167.

Med henblik på at

fremme, at personer kan

opnå eller fastholde akti-

viteter, tilbud, ordinær

uddannelse, ansættelse i

fleksjob eller ordinær an-

sættelse, kan der gives

mentorstøtte i en periode

på højst 6 måneder. …..

Stk. 2.

Personer, der er

omfattet af § 6, og som

udskrives fra psykiatrisk

indlæggelse, har ret til

mentorstøtte i op til 3

måneder forud for ud-

skrivelsen og for en peri-

ode på mindst 6 måneder

i alt.

Bemærkninger

Stk. 1: I lighed med reglerne om hjælpemidler bør det præciseres hvem, der er part i sagen, og

hvem bevillingen skal gå til, når der bevilges mentor på virksomheder og på uddannelsesinstituti-

oner. Uddannelsesinstitutionen/arbejdsgiver varetager mentoropgaven, og der refunderes men-

torudgift til frikøb af medarbejder til arbejdsgiver/uddannelsesinstitution.

I øvrige tilfælde, hvor jobcentret indgår en aftale om en mentor, må bevillingen nødvendigvis gå

til borger.

Samme uklarhed er der i §169, stk. 4, uagtet det af bemærkningerne fremgår, at borger ikke skal

have en bevillingsskrivelse. Hvordan sikrer vi os, at borger kender til den indsats? Det bør frem-

gå af borgerens Min plan som en del af den beskæftigelsesrettede indsats, og hvordan gøres det

uden der er en bevilling. Der har været en del kritik af, at borgerne ikke fik den mentorindsats,

som de var bevilget. Hvis borgeren ikke kender til bevillingen, kan de heller ikke kontrollere, at de

faktisk får den indsats, der er bevilget, og som de dermed har krav på.

Bestemmelsen i stk. 2 gælder alle, der er omfattet af §6, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse.

Dvs. at der er krav på en udskrivningsmentor uanset om der er et beskæftigelsesrettet mål f.eks.

for førtidspensionister, der ikke nødvendigvis har et arbejdsmarkedsperspektiv.

Det er uhensigtsmæssigt, at der i de tilfælde gives mentorstøtte uanset, at formålet med støtten

ikke er i overensstemmelse med borgerens ønske. Mentorstøtten gives, da det er en ret borgen

har. I mange tilfælde har disse borgere bostøtte efter servicelovens § 85 i forvejen.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LAB – Godtgørelse, kapitel 27

Bestemmelse

LAB § 176 Merudgiftsgodtgørel-

sen

Bemærkninger

Udbetalingen bør gøres skattefri.

Ved at gøre udbetalingen af § 176 skattefri, vil der være en overensstemmelse

til udbetalingen af befordringsgodtgørelsen jf. § 175 som er skattefri samt til in-

tegrationslovens ”godtgørelse” § 23f, som også er skattefri.

Ens regler vil medvirke til forenkling og en bedre forståelse for anvendelsen af §

176 – både for kommune og for borgerne i målgruppen.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lov om Aktiv Socialpolitik - revalidering, udlandsophold og sanktioner (CV og selvbooking)

Bestemmelse

LAS § 5, stk. 3, udlandsophold - Det er

en betingelse for at bevare hjælpen i

udlandet, at opholdet ikke hindrer, at

modtageren kan opfylde de almindeli-

ge betingelser …..

Bemærkninger

Behov for tydeliggørelse af i lovgivningen, hvornår borger senest skal oplyse

kommunen om udlandsopholdet. – Er det inden udlandsopholdet eller kan

oplysningen også gives efter udlandsopholdet?

Kommunen er forpligtet til at tage stilling til, om en borger uberettiget har

opholdt sig i udlandet. Hvis lovgivningen giver anledning til tvivl om, hvornår

borger senest skal oplyse om dette iht. den nye bestemmelse i LAS § 5, stk. 3,

er det svært for kommunen at træffe afgørelse efter LAS § 42/43. Endvidere

er der også kontrolaktioner ved grænsen, og hvis borgeren ikke har ret til at

tage til udlandet, vil der blive sendt en anmeldelse til kommunen.

LAS § 70

Stk. 2.

Det er en betingelse for at

modtage hjælp efter stk. 1, at revali-

deringen sker i overensstemmelse

med de tilbud, som er afgivet, og som

fremgår af

»Min Plan«, jf. § 41 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats,

eller en helhedsorienteret plan,

jf. §

46 i samme lov. For revalidender, der

har

fået udarbejdet en helhedsorien-

teret plan i stedet for »Min Plan«,

det en betingelse for, at revalidenden

kan modtage hjælp som anført i stk.

1, nr. 1-3, at beskrivelsen af

revali-

dendens mulighed for optagelse på

en uddannelse og for endelig er-

hvervsmæssig placering fremgår af

den helhedsorienterede plan.

LAS § 13b – rådighed

Det fremgår af stk. 2, at det er en betingelse, at revalidendens mulighed for

optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering fremgår

af den helhedsorienterede plan. Samme krav stilles ikke til udfærdigelsen af

min plan. Med henvisning til regelforenkling foreslås det, at kravene til ind-

holdet i min plan og den helhedsorienterede plan er ens, når de gælder reva-

lidendens mulighed for optagelse på en uddannelse og endelig erhvervsmæs-

sig placering, således kravet også kommer til at fremgå, såfremt revalidenden

får min plan.

Bestemmelsen er ikke omfattet af lovforslaget, men det foreslås, at der i §

13b stk. 1 ikke kun henvises til § 13 men også til § 13a, da bestemmelsen ikke

kun omhandler kontanthjælpsmodtagere men også uddannelseshjælpsmod-

tagere. Det må være en fejl, at § 13a ikke indgår.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lov om kompensation til handicappede i erhverv

Bestemmelse

§ 2 målgruppe

Loven omfatter personer, der på grund

af handicap kan have vanskeligt ved at

få og bevare beskæftigelse uden kom-

pensation efter denne lov.

Der er ikke nogen nærmere definition af målgruppen. Med overflyttelsen af nyud-

dannede med handicaps nuværende LAB § 2 nr. 8 og personer ansat i fleksjob er det

blevet vanskeligt at skelne, hvornår bestemmelserne i Lov om kompensation til han-

dicappede i erhverv skal bruges frem for bestemmelserne i LAB. Også selvom det

fremgår, at kompensationsloven går forud for LAB.

Der er behov for en beskrivelse af målgruppen for denne lov. Eksempelvis har borgere

i målgruppen for fleksjob (og revalidering) pr. definition en nedsat arbejdsevne. Hvor-

når er de IKKE omfattet af handicapbestemmelserne i kompensations loven

§ 4 personlig assistance

Personlig assistance flyttes fra LAB § 76 til kompensationsloven. Der er behov for en

præcisering af, hvem der er part i sagen, og hvem der derfor er den bevillingsberetti-

gede? Der hersker nogen usikkerhed omkring det i praksis. Da det har stor betydning

for klageretten, er der behov for at få dette præciseret.

Bemærkninger

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Integrationsloven

Bestemmelse

§ 20

Færre proces-

krav til samta-

leforløb

Bemærkninger

Der er heller ikke i disse lovændringer taget højde for de borgere, der er omfattet af integrationsprogrammet og

som IKKE modtager ydelser (gensidig forsørget), der ikke er beskrevet ift. kontaktforløb. De bør medtages i loven,

således at det tydelige fremgår, hvor ofte og hvor mange kontaktforløbssamtaler lovgiver mener der skal afhol-

des for borgere, der er selvforsørgende via ægtefælle.

Det vil være hensigtsmæssigt at man f.eks. skal give 2 samtaler inden for de første 6 måneder og at det herefter,

lige som borgere, der modtager ydelse, at det er op til kommunen, at vurderer hvor ofte der skal holdes samta-

ler.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lov om sygedagpenge

Det bemærkes, at nogle af de fremsendte bemærkninger ligger uden for rammerne af de fremsatte ændringsforslag. Men da den

politiske aftale indebærer, at der skal være færre proceskrav og at reglerne skal være forståelige for borgerne, tillader vi os at

fremsende dem alligevel.

Bestemmelse

Der er ikke fremsat ændringsforslag til denne be-

stemmelse

§ 11 a.

Kommunen anmoder til brug for den første

opfølgning, jf.

§ 13 b,

om en lægeattest fra den sy-

gemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte

ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8

uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten skal

indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes mu-

ligheder for at arbejde og eventuelle behov for skå-

nehensyn.

§ 13 b, stk. 1,

»I sager, der er visiteret til kategori 2

og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op

mindst 4 gange inden for det første halve år regnet

fra første fraværsdag.

Der følges op første gang senest inden udgangen af

ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk.

2. Efter de første seks måneder aftales opfølgningen

mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover

følger kommunen op, når der vurderes at være be-

hov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en sam-

tale, hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgningen

sker ved en

individuel samtale med personligt

fremmøde,

jf. dog stk. 4 og 5.

Bemærkninger

Jvf. §11 a

Kommunerne må i princippet ikke lave opfølgning før denne attest

foreligger. Lægerne i Aalborg Kommune er mellem 1 og 57 dage om

at besvare anmodningen. Det er yderpolerne, men en besvarelsestid

på 10-15 dage er ikke usædvanlig.

Kommunens forslag:

Det foreslås, at §11a ændres til: Kommunen anmoder

ifm.

den før-

ste opfølgning….

Det foreslås, at det tilføjes, at

første opfølgning kan ske ved en tele-

fonopringning til sygemeldte.

Aalborg Kommune prioriterer at ringe til de sygemeldte så tidligt i

forløbet som muligt.

Intensionen er at sikre tidlig opfølgning, og dermed give sygemeldte

borgere den bedste vejledning om mulighederne for at vende tilba-

ge til arbejdet. Mange arbejdsgivere bliver ligeledes kontaktet. In-

tentionen er også at sikre, at det faktisk kan vurderes, om borgeren

efter 8 uger stadig er uarbejdsdygtig. Ligeledes bidrager opring-

ningen til at kvalificere anmodningen om lægeattesten. Selvom bor-

geren ifm sygemelding skal indsende et oplysningsskema, er det ofte

mangelfuldt udfyldt.

Endelig sikres det, at sagen visiteres til den rigtige afdeling, således

at personen ikke skal skifte sagsbehandler flere gange.

Set over en periode fra 1/1 til 31/10 2018, er der afsluttet cirka 4500

sager i Sygedagpengehuset, og 30% er afsluttes ifm den første tele-

foniske kontakt

Ændringsforslaget er tråd med både sygedagpengelovens bestem-

melser og det politiske forlig om en aktiv beskæftigelsesindsats. Et af

hovedformålene med sygedagpengereformen er, at sygemeldte

vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt, og det skal sikres,

at man på et tidligt tidspunkt tager stilling til, hvilken indsats, der

bedst bidrager til, at den sygemeldte fastholder tilknytningen til ar-

bejdsmarkedet. Kommunen er i øvrigt enig i, at opfølgning skal ske

ved personlige samtaler.

Det harmonerer også med beskæftigelsesindsatslovens intentioner

om, at man skal begrænse de regler, der begrænser kommunens

muligheder for at hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet.

Kommunen foreslår, at paragraffen slutter sådan: Opfølgningen sker

ved en

individuel samtale med personligt fremmøde,

jf. dog stk. 4

og 5.

Første

opfølgning kan ske ved en telefonopringning til syge-

meldte.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 13 b

indsættes efter stk. 5 som

stk. 6-8:

»Stk.

Sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og

3, skal efter den første opfølgningssamtale

digitalt

selv booke samtaler,

jf. § 13, b, stk. 1.

Stk. 7.

Kommunen kan fravige kravet om, at selv-

booking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer,

at der konkret foreligger særlige forhold, herunder

helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte

ikke forventes at kunne booke samtalen.

Der mangler en konsekvens af ikke at booke og komme til selv-

bookede samtaler i §21.

Endvidere foreslås slettet, at den syge-

meldte kan undlade at medvirke i undersøgelse ifm lægeattest iht.

§11b.

Det giver ikke mening, at den sygemeldte kan undlade at del-

tage i denne undersøgelse. Kommunen ville i øvrigt kunne henvise til

retssikkerhedslovens § 11.

§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder,

så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at med-

virke ved kommunens opfølgning, jf.

kapitel 6,

herunder

booker

og deltager i selvbookede samtaler

med undtagelse af

§ 11 b

(foreslås slettet) herunder indsatsen efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte ……..

Dette fremgår af LAB §22

§ 22.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 og 7,

som ikke er i et

ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed,

… skal re-

gistrere cv-oplysninger på Jobnet. …

Derfor bør stk. 8 ændres således:

Stk. 8.

Sygemeldte er omfattet af reglerne i kapitel 6

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registre-

ring af cv-oplysninger på Jobnet.«

Stk. 8.

Sygemeldte,

der ikke er i beskæftigelse eller selvstændige,

omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.«

Når man skal til at ændre i sygedagpengeloven foreslås, at man fore-

tager en ændring i lovens §27 - forlængelse af udbetaling af syge-

dagpenge,

Den seneste ændring trådte i kraft 1.7.2016. Det må antages at være

en forglemmelse, at man ikke har medtaget ”modtaget ansøgning

om seniorførtidspension”. Efter de nuværende regler, er der ikke

mulighed for at forlænge udbetaling af sygedagpenge, hvis borgeren

har søgt denne ydelse. Kommunen har flere gange gjort opmærk-

som på det.

Derfor foreslås flg. ændring:

Sygedagpengeloven §27, stk. 1, nr. 7

der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter

§ 17,

stk. 2,

1. pkt., i lov om social pension,

der er modtaget ansøgning om seni-

orførtidspension efter §17, stk. 3 i lov om social pension

eller når

kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons ar-

bejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges

rehabiliteringsteamet, jf.

§ 18,

stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

2/2

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

8. februar 2019

Side 1 af 2

Høringssvar vedr. forslag til lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats samt konsekvenslovforslag

Aarhus Kommune takker for lejligheden til at komme med bemærkninger til

lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats samt konsekvensloven.

Aarhus Kommune er tilfreds med, at der nu foreligger et lovforslag, som

oprigtigt forsøger at forenkle en meget kompleks lovgivning på beskæftigel-

sesområdet. Det er dog vurderingen, at forslaget ikke er helt i mål endnu.

SOCIALE FORHOLD OG

BESKÆFTIGELSE

Aarhus Kommune

1. Bemyndigelsesbestemmelser

Bemyndigelsesbestemmelserne er sidst i hvert kapitel. Det er således blevet

mere overskueligt hvad ministeren kan fastsætte nærmere regler om.

Ud fra et kommunalt synspunkt er bemyndigelsesbestemmelserne alt for

mange og alt for brede. Det fremgår ikke tydeligt i lovbemærkningerne, hvad

ministeren vil bruge bemyndigelserne til.

Aarhus Kommune frygter, at de omfattende beføjelser til administrativ

detailregulering

i praksis vil udhule den politiske ambition om forenkling

Aarhus Kommune skal derfor opfordre til, at bemyndigelsesbestemmelserne

gennemgås nøje med henblik på en kraftig opstramning. Kan nogle undvæ-

res? Skal flere regler skrives direkte ind i loven? De bemyndigelsesbestem-

melser der så faktisk gives til ministeren, bør i lovbemærkningerne indeholde

fyldestgørende beskrivelse af, hvad de vil blive brugt til.

(Se uddybende bemærkninger i bilag, pkt. 1

Bemyndigelsesbestemmelser).

Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 20 00

Direkte e-mail:

[email protected]

www.aarhus.dk/msb

Sag: 19/003217-2

2. Samtaler ved ydelsesskift

Ifølge den politiske aftale skal kontaktforløbet ensrettes på tværs af mål-

grupper - der skal afholdes fire samtaler de første seks måneder, samt fire

samtaler igen når borgeren skifter ydelse. Af den politiske aftale fremgår det:

Efter seks måneders ledighed aftales kontaktforløbet individuelt mellem job-

centret og borgeren. Borgeren har ret til samtaler, hvis pågældende ønsker

det. Samtidig skal kommunen holde samtaler med borgeren, når den vurde-

rer, der er behov for det. Udgangspunktet er, at samtaler holdes, når det

giver mening.

Mange borgere kommer hurtigt i job, med et intensiveret samtaleforløb i de

første seks måneder, efter de er kommet på offentlig forsørgelsesydelse.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Der er ikke behov for, at de efterfølgende ydelsesskift markerer ”en ny be-

gyndelse”. I langt de fleste tilfælde vil en allerede igangværende indsats

følge borgeren ved et ydelsesskift.

Det bør ikke være obligatorisk, at fire samtaler skal gentages ved ydel-

sesskifte. Kommunen skal have mulighed for at vurdere hvornår det er

meningsfuldt for borgeren i forhold til at komme job eller uddannelse

(Se uddybende bemærkninger i bilag, pkt. 2

Samtaler ved ydelsesskift).

8. februar 2019

Side 2 af 2

3. Skærpet tilsyn

Fremover skal der fastsættes resultatmål og fokusmål for kommunernes

beskæftigelsesindsats. Kommuner, der ikke lever op til disse mål, kan un-

dergives et skærpet tilsyn

–

og sættes under administration.

Hvis en kommune sættes under administration, kan ministeren fastsætte

minimumskrav til indsatsen. Hvis ministeren fx kræver flere samtaler og flere

indsatser vil det i praksis kunne betyde, at beskæftigelsesområdet i kommu-

nen skal tilføres flere ressourcer. Disse ressourcer kan kun tages fra de

øvrige velfærdsområder i kommunen.

Refusionsreformen

–

er et tilstrækkeligt styringsredskab for beskæfti-

gelsesindsatsen. Aarhus Kommune vil måles på resultater og ikke på

proceskrav

Afsluttende bemærkninger

Nu står man for første gang siden vedtagelsen af beskæftigelsesloven i

2003 overfor en mulighed for gennemgribende forenklinger. Derfor burde der

også gives tid til at gennemarbejde lovforslagene, så der skabes reelle for-

enklinger, der kan mærkes

–

både for borgerne, virksomheder og myndig-

hederne.

Derud over er vi bekymret for: Tælleregler, Databekendtgørelsen, Min Plan,

Virksomhedspraktik jf. bilag.

Med venlig hilsen

Kristian Würtz

Rådmand

Erik Kaastrup-Hansen

Direktør

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag til

Høringssvar fra MSB om Forenkling af beskæftigelsesindsatsen

Dette bilag uddyber høringssvaret af samme dato, suppleret med yderligere

bemærkninger på udvalgte områder.

Høringssvaret er således ikke udtryk for en minutiøs gennemgang.

6. februar 2019

Side 1 af 5

SOCIALE FORHOLD OG

BESKÆFTIGELSE

Aarhus Kommune

Uddybende bemærkninger

1. Bemyndigelsesregler

Et eksempel på en meget bred bemyndigelsesbestemmelse er § 39 i be-

skæftigelsesloven:

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) Pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om repatriering, om 225-timers

reglen og om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det.

2) Undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi de på grund af alder,

helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for

en beskæftigelsesrettet indsats.

3) Pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at deltage i bestemte beskæftigel-

ses- og uddannelsesfremmende aktiviteter.

4) Uddannelsespålægget, herunder om udformning, digitalisering og procedu-

rer for udarbejdelse af pålægget.

5) Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest.

6) Jobcenterets mulighed for at pålægge jobsøgning.

7) Om obligatorisk intensiveret indsats.

8) Oplysningspligt ved ferie, sygdom m.v.

9) Arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvbooking og

om afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler.

Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Direkte e-mail:

[email protected]

www.aarhus.dk/msb

Sag: 19/002317-3

Denne bestemmelse angiver i punktform en lang række af bemyndigelser.

Lovbemærkningerne fortæller ikke nærmere hvad disse bemyndigelser skal

anvendes til.

Der er således lagt op til en detailregulering i et omfang, som ikke er i tråd

med den forenkling der er varslet. Hvad er det konkret ministeren kan ud-

mønte? Og hvad er grænserne for bemyndigelsen?

Den politiske ambition om forenkling risikerer at blive udhulet.

Et andet eksempel på en meget bred bemyndigelsesbestemmelse er § 103 i

beskæftigelsesloven:

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 103.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel

[Ret og pligt til tilbud, red.], herunder om timetal for tilbud og om fremrykning, udsky-

delse og bortfald af pligten til tilbud.

6. februar 2019

Side 2 af 5

I lovbemærkningerne til § 103 sammenholdes med tre bemyndigelsesbe-

stemmelser i den eksisterende lov, men det er vigtigt at understrege, at §

103 er en udvidelse af de tidligere givne bemyndigelser.

Der gives nu bemyndigelse til at ministeren kan fremrykke tidspunktet for ret

og pligt tilbud, hvilket betyder, at den netop foreslående forenkling om, at ret

og pligt tilbud skal påbegyndes senest efter 6 måneder, kan ændres admini-

strativt. Er det en forenkling?

Samtaler ved ydelsesskift

Når en borger overgår til revalideringsydelse, har der været afholdt flere

samtaler med borgeren, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af rehabilite-

ringsplanens forberedende del. Et skift til revalideringsydelse bør aldrig ud-

løse ”en ny begyndelse” med fire

samtaler de første seks måneder af revali-

deringsperioden.

Ved overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourcefor-

løbsydelse, vil målet med indsatsen stort set altid være det samme ved

ydelsesskift.

Der skal skabes en sammenhængende indsats for borgeren på tværs af

ydelser - ved brug af Min Plan og CV. Krav om 4 samtaler ved ydelsesskift

giver ikke altid mening for borgeren.

Derfor skal det være muligt at borger og kommune aftaler samtaleforløbet

efter de første 6 måneders ledighed. Borger kan desuden selv booke en

samtale.

Yderligere bemærkninger til lovforslagene

Tælleregler

Samtalefrekvensen efter 6 måneder og ret og pligt til tilbud mv. er indirekte

reguleret i forslaget til beskæftigelseslovens § 9. Bestemmelsen skaber in-

gen forenkling

–

tværtimod. Et gammelt tællesystem der opgjorde tidsperio-

der for de nuværende regler videreføres.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

At reguleringen er indirekte, betyder at det ikke står i loven hvornår en bor-

ger skal til samtale efter 6 måneder. Det er en svækkelse af borgerens rets-

sikkerhed.

Hvis det er hensigten, at alle ledige - uafhængigt af hvor lang vejen er til job,

skal have samme muligheder, skal der gøres op med det gamle tællesystem

fra STAR

–

sammenlagt / sammenhængende.

For kontanthjælpsmodtagere m.fl. betyder reglen om sammenhængende

ledighed, at en kortvarig afbrydelse (”en kalendermåned”) med selvforsør-

gelse bevirker, at der tælles forfra i forhold til optjeningskravet om 6 måne-

ders ledighed, for at kunne komme i løntilskud, jobrotation, voksenlærling

mm.

For forsikrede ledige gælder der andre regler. Her tælles der videre på den

ledighedsperiode, der lå før perioden med selvforsørgelse.

Det er svært at forstå, at kontanthjælpsmodtagere på den måde stilles dårli-

gere end forsikrede ledige

–

alle bør have de samme muligheder, derfor skal

alle målgrupper tælles som sammenlagt.

Reglerne om 225 timers ordinært arbejde, som gælder for kontanthjælps-

modtagere m.fl., men ikke for ledige dagpengemodtagere, vil yderligere

skubbe til ubalancen. Når en kontanthjælpsmodtager har skaffet sig arbejde

i mindst en kalendermåned for at bevare sin forsørgelsesydelse helt eller

delvist, så tælles der også her forfra.

6. februar 2019

Side 3 af 5

Databekendtgørelsen

Man kan ikke tale om proceskrav og bemyndigelsesregler uden også at

nævne Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det stati-

stiske datavarehus på beskæftigelsesområdet (Databekendtgørelsen).

Der er klart behov for en reel digital transformation, som kræver at man ikke

blot sætter strøm til gamle processer, eller effektiviserer forældede syste-

mer, med den konsekvens, at medarbejderne fortsat skal indtaste og doku-

mentere i forskellige systemer. Manuelle indtastninger tager tid fra borgerne.

Der er naturligvis behov for indsamling af data for at kunne vurdere kommu-

nernes beskæftigelsesindsats

–

det støtter Aarhus Kommune fuldt op om.

Der skal udarbejdes en helt ny databekendtgørelse. En reel forenkling for

medarbejdere kræver, at antallet af oplysninger der skal oversendes til

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

STAR skal reduceres. Det er databekendtgørelsen der binder medarbejdere

til skrivebordet.

Det er også et ønske her, at de meget brede bemyndigelsesbestemmelser i

§§ 184-188 præciseres, og at der i lovbemærkningerne gøres rede for bag-

grunden for og hensigten med overførslen af de enkelte dataoplysninger til

styrelsen. Indtastning af oplysninger bruges der alt for meget tid på i kom-

munerne.

Der bør udarbejdes en ny databekendtgørelse for at sikre reelle forenk-

linger på området.

1. Fastlæg hvad jobcentrene skal måles på.

2. Undersøg hvorvidt de oplysninger der er brug for, kan hentes fra an-

dre IT-systemer fx ydelsessystemerne.

3. Tag stilling til hvilke oplysninger der er behov for at jobcentrenes

medarbejdere skal indtaste og oversende til STAR med henblik på

en god monitorering.

6. februar 2019

Side 4 af 5

Min Plan

Det er positivt, at Min Plan i højere grad skal være et samlet dynamisk red-

skab for borger og sagsbehandler, og skal anvendes for alle målgrupper -

også i forbindelse med overgang til anden ydelse. Derfor er det vigtigt, at det

tydeligt fremgår af planen, hvilke aktiviteter der baserer sig på aftaler, som

ikke kan sanktioneres ved negative hændelser, og hvilke aktiviteter, der

baserer sig på myndighedsafgørelser.

Mange kommuner anvender i dag Min Plan som både bevilling og afgørelse.

Det skal fortsat være muligt. Ellers skal borgeren orientere sig både i Min

Plan og i en afgørelse. Medarbejderne vil tilmed skulle skrive det samme to

gange

–

det er ikke forenkling.

Det bør overvejes, om Min Plan kan erstatte rehabiliteringsplanens indsats-

del

–

det ville være en forenkling.

Virksomhedspraktik

Lovforslaget lægger op til at uddannelsesparate og jobparate fremover kun

kan få 4 ugers virksomhedspraktik.

I erkendelse af, at der er en række unge, som ikke, eller kun meget vanske-

ligt, vil kunne påbegynde en uddannelse på trods af afgivet uddannelsespå-

læg, bør der være mulighed for, efter konkret vurdering, at kunne forlænge

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

en virksomhedspraktik for uddannelsesparate. Det bør også være en mulig-

hed at kunne give virksomhedspraktik til unge, der ikke er motiverede for

uddannelsesindsats, og som derfor bedre kan se sig selv i en jobrettet ind-

sats.

Det bør tænkes ind, at der er forskel på en aktivitetsparat kontanthjælps-

modtager og en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager. Kontant-

hjælpsmodtageren er aktivitetsparat, når personen ikke vurderes at kunne

påtage sig et arbejde og blive selvforsørgende inden for tre måneder. Ud-

dannelseshjælpsmodtageren er aktivitetsparat, når personen ikke vurderes

at kunne påbegynde og afslutte en uddannelse på ordinære vilkår inden for

et år.

Denne forskel i parathed bør afspejles i loven.

6. februar 2019

Side 5 af 5

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

Den 11. februar 2019

Vedrørende sagsnr.: 18/15906

Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om aktiv

beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Lotte Mollerup

Uddannelseskonsulent

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ZESLAW

OZON

OMERSK

KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

. K

ONGEVEJ

DK-1610 K

ØBENHAVN

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S.

8. februar 2019

Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om aktiv

beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag. J.nr. 18/15906

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte høring om

udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt

udkast til konsekvenslovforslag

Vi har ingen kommentarer til udkastet til lovforslaget.

Med de venligste hilsner

+ Czeslaw Kozon

Romersk-katolsk biskop af København

TLF

(+45) 33 55 60 80 ·

FAX

(+45) 33 55 60 86 ·

MAIL

[email protected]

GIRO

500-1471

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FLYGTNINGENÆVNET

FORMANDEN

Sendt pr. e-mail til

.çu,r@ vtcu-.dk

vk @

vUii.

ilk

[email protected]

hc.s@stwcIk

ModiagcrlD

Dam

Jnr:

Sagshchandler;

19/W9278

MJES

Ved e-maiL af 14. januar 2019 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet Flygt

ningenævnet om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæfti

gelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvensforslag.

I den anledning skal det meddeles, at nævnet ikke har bemærkninger til udkastet, da lovforslaget

ikke vedrører Flygtningenævnets virksomhed.

Med venlig hilsen

Bloch Andersen

Adelcade 11-13

1304 København K

Telefon: +15 6198 3700

E-mail: [email protected]

Hjemmeside:

www. fln.dk

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S

Den 7. februar 2019

Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af en ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvensforslag.

LOS -‐ Landsorganisation for sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar om lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvensforslag. LOS har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Malene Larsen

Juridisk konsulent

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Høringssvar til udkast til lovforslag om ny hovedlov på

beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast

til konsekvenslovforslag

Landssamrådet af PPR-Chefer fremsender dette høringssvar, da Landssamrådet er

høringspart jf. udsendte høringsliste.

Landssamrådet af PPR-Chefer har ingen bemærkninger til udkast til lovforslag om ny

hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

samt udkast til konsekvenslovforslag.

12. februar 2019

PPR Chef

Kari Rune Jakobsen

Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning

Aalborg Kommune

Skoleforvaltningen

Godthåbsgade 8

9400 Aalborg

Telefon:

9352 0200

Mail:

[email protected]

Med venlig hilsen

Kari Rune Jakobsen

Formand for Landssamrådet af PPR-Chefer

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

København d. 10. februar 2019

Høringssvar – lovforslag, der udmønter aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.

Hermed fremsendes høringssvar fra UU DANMARK. Hoslagte er fremsendt på mail til Gyda Kaptain

([email protected]), Sanne Rendal ([email protected]), Helle Sølvsten ([email protected]) og [email protected].

UU DANMARK takker for muligheden for at afgive høringssvar og meddeler, at vi ingen kommentarer har.

Med venlig hilsen

Anders Ladegaard

Formand for UU DANMARK

VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. | UUDANMARK.DK | [email protected] |CVR: 32 91 78

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

Att: Gyda Kaptain, Sanne Rendal eller Helle Sølvsten

Aalborg Universitet

Postboks 159

9220 Aalborg

Sagsbehandler:

Charlotte Spliid Knudsen

Telefon: +4599403883

Email: [email protected]

Dato: 06-02-2019

Sagsnr.: 2019-201-00008

Svar på høring over udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslove

På baggrund af brev dateret den 14. januar 2019 (2018) skal Aalborg Universitet hermed give sit høringssvar til

udkast om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til kon-

sekvenslovforslag.

Aalborg Universitet, har som arbejdsgiver ingen bemærkninger til udkastet, lovforslaget vurderes umiddelbart at

foranledige et mere logisk og gennemskueligt lovkompleks på beskæftigelsesområdet.

Udkast til lovforslaget vurderes ikke at få negative konsekvenser for Aalborg Universitet som arbejdsgiver,

hverken økonomisk eller ift. kontakt/opfølgning med Jobcentre ift. fleksjobbere, sygemeldte medarbejdere eller i

forhold til muligheden for etableringen af praktikker og løntilskud under det rummelige arbejdsmarked.

Med venlig hilsen

Charlotte Spliid Knudsen

HR-konsulent

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren