Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 209:

Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 27.03.2019).

Sammen med dette punkt foretages:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 210:

Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love. (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 27.03.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Når vi taler om en god beskæftigelsesindsats, er der kun én ting, der for mig skal i fokus: Det er den enkelte arbejdsløse, og hvordan vi præcis får vedkommende i gang med de udfordringer, som vedkommende nu har. Hvilke indsatser skal der til, og hvordan gør vi det, og hvordan gør man det bedst sammen med den enkelte? Dette skulle helst overstige alt andet i en god beskæftigelsesindsats og er for mig det absolut vigtigste.

Med denne aftale gør vi det nemmere for jobcentrene, for a-kasserne og ikke mindst for de arbejdsløse. Derfor vil jeg gerne takke forligsparterne, partierne og ikke mindst ministeren for et godt forløb og en god aftale. For ikke at skuffe ministeren her på en fredag skal jeg nok senere komme ind på, hvad jeg mener der er knap så godt. Det ved jeg at ministeren forventer. Han skulle jo nødig skuffes.

Det er en aftale, der fylder meget. Der er mange ting at tage fat på, men jeg vil her have fokus på nogle af de enkelte ting, som jeg også synes er vigtige. For det første er det super vigtigt for os at give kommunerne nogle friere rammer, så de netop får større mulighed for at hjælpe den enkelte i arbejde. Vi har for mange unødvendige regler, for mange unødvendige ting, som medarbejderne skal forholde sig til, hvor de bruger for meget tid, som kan bruges endnu bedre på at få den enkelte videre i job eller uddannelse.

Samtidig skal vi sikre, at den enkelte stadig har rettigheder i forhold til en god indsats, og fjerne unødvendige regler og krav for den enkelte arbejdsløse. Der er for mange af de arbejdsløse, der føler, at de gør noget, som slet ikke giver mening, og som slet ikke får dem tættere på et arbejde, og det er jo ikke særlig motiverende, når man gerne vil have et job.

Det er jo ingen hemmelighed, at kommunerne generelt ikke har gjort det for godt i forhold til at opfylde de krav, loven stiller på det her område. For at sikre, at de nu gør det, selv om de får mere frihed, har vi lavet et system, hvor vi kan måle på, hvor godt de gør det. Hvis nogle kommuner ikke lever op til disse krav, vil der være konsekvenser for disse kommuner, hvilket for mig kun er ret og rimeligt. Denne ordning er i god tråd med det, som jeg som socialdemokrat vil, nemlig at give kommunerne og medarbejderne mere frihed – det er vigtigt – men hvor der er frihed, medfølger der selvfølgelig også et ansvar.

Noget af det, som vi Socialdemokrater er rigtig glade for, og som vi har brugt rigtig meget tid på, er at give udvalgte a-kasser hele beskæftigelsesindsatsen i opsigelsesperioden og de første 3 måneder. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det her forsøg vil give rigtig gode resultater, da a-kassen jo netop kender deres fagområde, de kender virksomhederne lokalt, og de kender medlemmerne, og dermed kan de også hurtigere og bedre få de arbejdsløse i gang. Så jeg har kæmpestore forventninger til dette forsøg og vil selvfølgelig følge det meget, meget tæt.

Hvis vi skal pege på noget, som jeg så gerne så blev taget ud af aftalen, er det jo netop, at vi for nogle grupper rykker tidspunktet for aktivering tilbage. Her kan jeg især nævne de unge og seniorerne, hvor nogle har deres udfordringer. Dette forslag reducerer beskæftigelsen med 300 mennesker, og det er jo ret interessant og underligt at se, at det netop er et meget stort ønske i regeringsgrundlaget at skabe mere beskæftigelse, når man her går den modsatte vej. Men når det så er sagt, vil jeg bare glæde mig over, at vi har en bred aftale, som alt andet lige bliver super interessant og spændende at følge.

Jeg kan bare ikke lade være med at stille mig selv det spørgsmål, som vi altid skal gøre herinde i Folketinget: Er vi i mål med forenklingen? Kan vi gøre mere for den enkelte? Kan vi lave flere regelforenklinger til gavn for beskæftigelsesindsatsen og til gavn for den enkelte? Mit svar er, at det er jeg simpelt hen ikke i tvivl om at vi kan. Det her store arbejde, vi nu har sat i gang, skal vi selvfølgelig følge til dørs, og vi skal fortsat finde andre gode tiltag til yderligere forenklinger, for det er jeg ikke et sekund i tvivl om at vi kan. Men det er også vigtigt, at vi sikrer, at vi ikke bare her politisk pøser flere krav på, bare fordi der kommer en sag ude i virkeligheden, som vi synes helt klart er tåbelig. Det er vi også nødt til at sige til os selv. Vi skal vise medarbejderne mere tillid, vi skal vise kommunerne, vi skal vise a-kasserne, og vi skal vise de arbejdsløse mere tillid, men selvfølgelig også stille krav. Med disse ord støtter Socialdemokratiet forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så det er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her forslag er en forenkling af beskæftigelsesindsatsen ude i kommunerne, og det er noget, der har været undervejs i lang tid. Der har været et stort ønske om, at man fik fjernet nogle af alle de her vanvittige regler, der var på arbejdsmarkedet. Hvem husker ikke den store lovgivning, der var sat op ude på Slotspladsen med nogle og tredive tusind sider, der var for viderekomne, og det var ikke nemt at finde ud af, hvordan man skulle agere i forhold til det.

Nu har vi så taget fat i det og er kommet vidt omkring i behandlingen og har efterkommet så mange ønsker, vi kunne. Vi ved godt, at Kommunernes Landsforening gerne ville have, at de havde fået endnu mere frihed i forhold til lovgivningen, men der er selvfølgelig visse krav, vi er nødt til at overholde. Vi er gået så langt, som vi synes at vi kan, men jeg vil da ikke udelukke, hvis der kommer et velbegrundet ønske senere hen, når loven kommer til at virke, at så kan det sagtens være, at der kommer nogle og siger, at det her vil vi egentlig godt have ændret, og så er vi selvfølgelig også lydhøre over for det, hvis det kan lade sig gøre. Sådan skal det jo være.

Men med de tiltag, der er lavet i forenklingsindsatsen her, er vi kommet langt, også med hensyn til det a-kasse-forsøg, hvor udvalgte a-kasser får indsatsen de første måneder i opsigelsesperioden og de første måneder efter ledigheden, hvor de så skal vise, at de kan få ledige ud i job. For vi kan jo ikke have, at der er arbejdsgivere, der siger, at de ikke kan få arbejdskraft, og så en fagforening, der siger, at de har arbejdskraften, men ikke får dem ud.

Derfor er det også vigtigt i det her spil, at jobkonsulenterne skal til at matche de ledige til de ledige job. De er nødt til at tage fat i arbejdsgiverne og finde ud af, hvor de ledige job er, og hvad det er, de ledige ligesom mangler af opkvalificering for at bestride de job, og så skal man i gang med at lave det match, så vi kan få så mange ledige stillinger besat som overhovedet muligt.

Der er også hensyn, i forbindelse med at der er ønske fra KL om ministerbemyndigelse. De var lidt bange for, hvordan det kom til at gå, men der har vi så sikret, at forligskredsen selvfølgelig skal godkende de ministerbemyndigelser, der ligger, for ellers kan de ikke føres ud i livet. De var lidt bange for, alt efter hvilken beskæftigelsesminister der sad, hvad de så kunne blive udsat for i en ministerbemyndigelse. Men det har vi taget hånd om, og også ønsket om en senere ikrafttrædelse af loven, der så bliver 1. januar, har vi taget hensyn til. Men altså, det bliver en enklere indsats, og det bliver lettere tilgængeligt for både jobkonsulenterne, men også for borgerne, der skal ud i at tale med kommuner ude i jobcenteret. Det bliver mere enkelt for dem, når de skal have hjælp til at komme i job.

Så alt i alt synes jeg, at det sådan lige umiddelbart bliver svært at nå alt igennem her fra talerstolen, fordi det er trods alt en lovgivning på 629 sider, som er meget omfattende, og så skulle man nok haft en times tid til at gennemgå det hele. Men alt i alt er Dansk Folkeparti glade for den aftale, der er blevet lavet her og den forenklingsindsats, vi har opnået.

Som sagt kan vi se, at det bliver godt modtaget udeomkring, og nu skal kommunerne så have tid til at implementere lovgivningen og få det til at virke på den bedst mulige måde, der bliver til gavn for den enkelte borger. Det er noget af det, der har været vigtigt for os, der har siddet i forhandlingerne, at der skulle tages hensyn til den indsats, der bliver over for borgerne.

Det skal ikke være sådan, at der er nogle – det er selvfølgelig svært at sige, at det ikke sker, men vi skal mindske risikoen for det – der føler, at der ikke bliver taget hensyn, og at de ikke bliver lyttet til, når de er ude i kommunerne. Det er i hvert fald noget af det, der ligger her. Men nu får kommunerne jo mulighed for også at bevise, at den forenkling vil hjælpe. Det skulle også frigive nogle ressourcer, de kan bruge til indsatsen over for borgerne, der har behov for hjælp.

Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Vi går videre til hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. De to lovforslag udmønter aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, som regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i august 2018. Jeg vil gerne starte med at kvittere for opbakningen blandt aftalepartierne til det, som faktisk er noget af en historisk aftale. Nu er det endelig lykkedes at komme i mål med en gennemgribende oprydning og forenkling af beskæftigelsesindsatsen, og det har skiftende regeringer forgæves forsøgt i årevis. Aftalen vil gøre en god forskel for ledige og ansatte i landets kommuner, så først og fremmest stor tak til aftalepartierne for at tage ansvar for en effektiv og langt mere enkel beskæftigelsesindsats i fremtiden.

Jeg er glad for, at vi med lovforslaget fjerner de mange snubletråde, som vi igennem årene har fået spændt ud over for de ledige, for det kan jo simpelt hen ikke være rigtigt og rimeligt, at man som ledig taber pusten, fordi man løber ind i ulogiske regler og rigide krav, så de regler og krav fjerner vi nu. Det er heller ikke særlig hensigtsmæssigt, at jobkonsulenter og andre ansatte i kommuner og a-kasser bruger mere tid på at sætte krydser i skemaer end på at hjælpe ledige i arbejde, så nu giver vi langt mere frihed – selvfølgelig under ansvar – til at tilrettelægge en indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige. Det synes jeg er meget fornuftigt.

Vi har en klar forventning om, at aftalen kommer til at frigøre ressourcer i kommunerne, så de ansatte får mere tid til det, de står op om morgenen for, nemlig at hjælpe de ledige i arbejde, og jeg synes, de her lovforslag er udtryk for sund fornuft hele vejen igennem. Det vil gøre livet lettere for de ledige, kommuner, a-kasser og virksomheder, og jeg ser meget frem til at følge effekten, og vi kommer selvfølgelig til at følge det hele meget tæt.

Så på den baggrund skal jeg meddele, at Venstre støtter lovforslagene. Jeg skal også hilse fra Det Konservative Folkeparti, som desværre ikke kunne være til stede i dag, og sige, at de ligeledes støtter de to lovforslag. Tak.

Tak for det. Vi går videre til hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak, formand. Der blev ikke sparet på de store ord, da partierne bag dette lovforslag indgik aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen i august måned sidste år. Det blev betegnet som en historisk aftale, der ville fjerne bureaukrati og forenkle reglerne for de ledige. Vi har nu svært ved at få øje på den store forenkling, men vi må da håbe, at gennemskrivningen af lovgivningen vil give sagsbehandlerne et bedre redskab, så vi undgår nogle af de mange fejl, der begås i dag. I almindelige borgeres øjne vil det nok være det samme volapyk, som det hele tiden har været, men jeg synes heller ikke, at ministeren har gjort det nemt for dem, f.eks. Enhedslisten, der gerne vil finde ud af, hvad fornuftig forenkling egentlig er i det her forslag, hvor der er nogle forbedringer for de ledige, og hvor man har skyllet barnet ud med badevandet og benyttet lejligheden til at gennemføre nogle forringelser. Vi har gennemgået de mange hundrede sider ud fra den vinkel, og vi er ikke helt færdige med det, så vi vender nok tilbage med en række spørgsmål. Men her er, hvad vi har fundet ud af indtil nu.

I hovedloven, L 209, er der både forbedringer og forringelser for de ledige.

Jeg vil nævne nogle af forbedringerne: Arbejdsløse skal ikke længere tjekke jobforslag hver syvende dag; der kommer en ny bestemmelse om, at tilbuddet altid vil være tilpasset borgerens helbredstilstand; selvforsørgende arbejdsløse og syge får ret til tilbud i større udstrækning end i dag; formålsbestemmelsen med virksomhedspraktik bliver strammet op, så den i højere grad peger frem mod ordinær ansættelse, i hvert fald rent sprogligt, men vi kan ikke få øje på de egentlige forpligtelser for arbejdsgiveren; alle målgrupper får nu ret til tilbud om læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser; man bliver fritaget for at være aktivt arbejdssøgende, hvis man inden for 6 uger skal begynde på et fuldtidsarbejde eller et fleksjob, skal på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension; der bliver nemmere adgang for personer uden uddannelse til at blive voksenlærlinge; der bliver bedre adgang til tilskud til arbejdsgivere, der tager elever; og så får a-kasserne mulighed for at tage sig af de forsikrede ledige de første 3 måneder. Det er de også klart de bedste til, men det gælder trods alt kun udvalgte a-kasser, og det er kun et forsøg. Hvorfor har aftalepartierne ikke taget imod a-kassernes tilbud om at løse opgaven i de første 6 måneder? Det tyder måske på, at tilliden til a-kasser ikke er helt så stor, som der bliver givet udtryk for.

Men desværre er der også nogle forringelser for de ledige: Digitaliseringskravet om at registrere cv-oplysninger på Jobnet udvides nu til at gælde for alle målgrupper, og vi frygter, at det vil føre til flere sanktioner over for udsatte ledige, og det bliver vi bestyrket i, når vi ser det andet lovforslag; pligten til selv at booke samtaler i jobcenteret udvides til at gælde for de fleste målgrupper; a-kassernes pligt til at møde personligt op ved fællessamtaler bliver fjernet; kommunens pligt til at tilbyde mentorstøtte bliver fjernet; og kommunens pligt til at give de ledige tilbud bliver generelt svækket; fagforeningernes og tillidsrepræsentanternes indflydelse på reglerne for, hvor mange der må være ansat på særlige vilkår, bliver også svækket. I dag skal uenighed afgøres efter fagretlige regler, men nu får ministeren bemyndigelse til at fastsætte reglerne, og han får bemyndigelse til, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af merbeskæftigelseskravet.

Hvis vi ser på det andet lovforslag, konsekvenslovgivningen, ser vi, at der også her er både skidt og kanel.

Blandt forbedringerne kan nævnes: Kontanthjælpsmodtagere får ret til ganske kortvarige weekendophold i udlandet; kommunen skal give personlig assistance til jobrettet uddannelse; der indsættes tidsfrister for kommunens stillingtagen til ansøgning om hjælpemidler; og mulighederne for fortsat anvendelse af hjælpemidler under uddannelse bliver forbedret.

Blandt forringelserne skal nævnes, at der kommer et skærpet krav til rådighedsvurdering, hvis den ledige glemmer selvbooking af samtaler, og dertilhørende sanktioner til en række udsatte grupper på kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, revalidering og ledighedsydelse – selv sygemeldte skal nu registrere cv-oplysninger på jobnet, ligesom jobparate udlændinge, der jo ikke nødvendigvis behersker dansk særlig godt, selv skal booke samtaler; og så sker der en begrænsning af flygtninges muligheder for studie- og kompetencegivende uddannelse.

Summa summarum, når det hele er gennemført, er der nok ikke ret mange ledige, der vil mærke noget til forenklingen. De skal rende til stort set det samme antal samtaler, og de bliver udsat for den samme mistænkeliggørelse, om de nu også står til rådighed, og den samme trussel om at blive trukket i kontanthjælp eller dagpenge. På nogle punkter skærpes digitaliseringskravet og sanktioneringen af udsatte grupper. Det er bekymrende, for i halen af det her lovforslag kommer der jo til efteråret en ny såkaldt forenkling af sanktionsregimet, hvor der også er lagt op til stramninger.

Der er heller ikke gjort op med hamsterhjulet, hvor de ledige sendes ud som gratis arbejdskraft i virksomhedspraktik, for det kommer tværtimod til at køre endnu stærkere. Ministeren har ikke lagt skjul på, at han netop vil have kommunerne til at skrue ned for det, som den enkelte ledige har brug for, nemlig vejledning og opkvalificering, og skrue op for det, arbejdsgiveren gerne vil have, nemlig gratis arbejdskraft i form af virksomhedspraktik. Den såkaldte afbureaukratisering er først og fremmest en øget frihed til kommunerne til selv at afgøre, hvor meget hjælp de vil give de ledige. Det er fint i den bedste af alle kommuner – frihed under ansvar er rigtig godt. Men pengene skal jo følge med til at løse opgaverne tilfredsstillende for de ledige og for os alle sammen, og der må vi jo bare konstatere, at kommunerne er under et voldsomt økonomisk pres i de her år. Det har skiftende regeringer sørget for med snævre økonomiske rammer og omlægning af statsrefusionen til kommunernes udgifter til sociale ydelser, så det bliver meget dyrere for den enkelte kommune. Oven i det har regeringen og Dansk Folkeparti fjernet statsrefusionen til beskæftigelsesindsatsen.

Siden den her regering er kommet til, eller så længe hr. Lars Løkke Rasmussen har været statsminister, har regeringen skåret 1,4 mia. kr. på kommunernes hjælp til de ledige, og det svarer til mere end 2.000 fuldtidsstillinger. Og nu forventer regeringen så, at afbureaukratiseringen vil frigøre yderligere midler, som kan bruges til at hjælpe de ledige. Det er muligt, det har vi til gode at se, men der er ikke nogen som helst garanti for, at pengene så i givet fald bliver brugt til de ledige, når man tænker på, hvor økonomisk pressede kommunerne er. Derfor er der al mulig grund til at frygte, at den nye frihed til kommunerne især vil blive brugt til at spare på indsatsen over for de udsatte ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet.

For at dække sig ind over for den kritik foreslås det nu, at ministeren kan sætte kommunerne under administration, hvis de ikke opfylder en række resultatmål og fokusmål. Som jeg ser det, vil kommunerne blive målt på det kvantitative antal samtaler, og om ledighedstallet går op eller ned. Vil man så straffe de kommuner, der har mange langtidssyge og langtidsledige og ikke noget arbejdsmarked, der vil tage imod dem? Det må man frygte, når man ser på de nye regler om systematisk overvågning og skærpet tilsyn med kommunerne. Og så er vi bekymrede over, at det overlades til ministeren at fastlægge de parametre, kommunerne skal vurderes efter.

Skiftende beskæftigelsesministre har lovet, at de ville køre en bulldozer igennem beskæftigelsessystemet, og til det må jeg bare sige, at det er der stadig væk brug for. Systemet oser stadig væk af mistillid til de ledige. De ledige har stadig væk ikke fået nogen stærkere rettigheder til det, de har allermest brug for, nemlig ret til at ordinært job, ret til uddannelse, der kan styrke deres muligheder på arbejdsmarkedet, ret til hurtig afklaring af deres situation og ret til at sige nej til meningsløs aktivering og virksomhedspraktik.

Så vores samlede vurdering af det her lovforslag er, at vi ikke kan støtte det, som det ligger her, og desværre har vi ud fra de meldinger, der allerede er kommet fra forligspartier, ikke de store forhåbninger om, at det under udvalgsbehandlingen vil være muligt at rette op på de fejl, der er i det. Men man kender jo sikkert Enhedslisten godt nok til at vide, at det vil vi nok prøve på alligevel.

Tak til hr. Finn Sørensen. Der er ingen kommentarer. Så er det fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

De her to lovforslag, som vi behandler nu, udmønter netop den aftale om en forenkling af beskæftigelsesområdet. Det er jo en aftale, som vi ligesom de foregående ordførere bortset fra Enhedslistens er rigtig glade for. Det er en aftale, som ikke har været nem at få i hus. Jeg tror, at det var hr. Hans Andersen fra Venstre, der fortalte om, at tidligere beskæftigelsesministre har forsøgt, men at det ikke er lykkedes. Det er sådan set ikke meget overraskende, at det ikke er lykkedes, for det er en rigtig svær øvelse. Der er blevet lagt så meget lovgivning på lovgivning på det her område, at selv for eksperter på området er det altså en svær øvelse at finde ud af, for når man skruer et sted, påvirker det rigtig mange andre steder. Så hvordan kan man forenkle og samtidig fastholde nogle af de gode intentioner, der er i lov om aktiv beskæftigelse?

Men vi har nu taget et kæmpe skridt, og herfra skal også lyde en stor tak til ministeren for hans vedholdenhed og selvfølgelig til alle de partier, som har været med undervejs. Det er positivt, at vi fjerner noget af alt det unødige bureaukrati og rigide regler, som forhindrer de dygtige medarbejdere i at hjælpe ledige i job, og som tager pusten fra de ledige. Så Liberal Alliance støtter naturligvis op om de her to lovforslag.

Tak for det. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. Som nævnt af nogle af de andre ordførere er der en række forbedringer af beskæftigelsessystemet i det her forslag, og det er fristende at stemme for det ud fra de små skridts politik, de små forbedringers politik. Men i Alternativet føler vi, at vi derved blåstempler hele den øvrige del af en beskæftigelsesindsats, som er baseret på tvang, kontrol og administration, og det går stik imod Alternativets vision om at sætte de ledige fri, sætte sagsbehandlerne fri og sætte hele beskæftigelsessystemet frit.

I Finland har der lige været et forsøg med kontanthjælp uden modkrav, hvor der var en gruppe, som ikke længere blev udsat for tvang, og en kontrolgruppe, som stadig blev udsat for tvang i beskæftigelsessystemet. Der kom lige mange i arbejde fra hver gruppe. Forskellen var bare, at dem, der ikke blev udsat for tvang, følte sig bedre tilpas. I Danmark har vi haft et forsøg i Kalundborg, hvor de 100 mest udsatte borgere i 2 år ikke længere blev udsat for tvang; de kunne komme, hvis de ville, og de kunne faktisk blive væk. Der kom dobbelt så mange til møder med sagsbehandlerne. Der var 60 pct. i aktivering – frivillig aktivering – i Kalundborg i den periode mod 30 pct. på landsplan, hvor det var tvunget.

Så der er flere og flere indikationer af, at vi kan stryge hele tvangsregimet i beskæftigelsessystemet. Vi kan simpelt hen stryge det og lade det afløse af et frivilligt system, der tilbyder folk at komme på benene og blive raske og få hjælp til at komme i arbejde. Det med at komme på benene og blive rask hører ikke til i Beskæftigelsesministeriet, det hører til i Socialministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Det med at få hjælp til at komme i arbejde kan man så klare i Beskæftigelsesministeriet.

I Alternativet vil vi have kontanthjælp uden modkrav, vi vil have dagpenge uden modkrav. Vi er nemlig sikre på, at ledigheden ikke er de lediges skyld. Ledigheden er en del af markedsøkonomien. Folk arbejder ikke, fordi vi tvinger dem til det. Det kan da godt være, at det er sådan, at hvis vi sætter alle fri, så er der enkelte, der ikke vil arbejde – måske nogle få – men jeg er sikker på, at ledigheden aldrig nogen sinde bliver så lav, at vi får brug for dem. Derfor skal vi sætte de ledige fri, og vi skal give sagsbehandlerne deres ansvar for at støtte de ledige tilbage. Vi skal give sagsbehandlerne og de offentlige frontmedarbejdere mulighed for bruge deres faglighed sammen med de ledige i stedet for at fjernstyre dem og tvinge dem til at køre one size fits all-løsninger for en masse mennesker, der er utrolig forskellige.

I Alternativet kalder vi det at gå fra system- til relationsvelfærd. Her stiller sagsbehandlerne de spørgsmål, der er relevante for den enkelte lediges situation, og tilrettelægger støtten ud fra den enkelte lediges individuelle svar. Lige nu oplever mange ledige beskæftigelsessystemet som én stor ydmygelse. Man umyndiggør de ledige, man fratager dem deres sociale frihedsrettigheder. Mennesker, der har arbejdet et halvt eller et helt liv, oplever pludselig at være et nummer i køen i beskæftigelsessystemet og er blevet frataget deres myndighed og bliver tvunget til en hel masse ting, som mange ofte synes er fuldstændig meningsløse, og dermed kommer de ligesom til at føre en parallel kamp mod systemet.

Alternativet vil sætte systemet, de ledige og sagsbehandlerne fri, så de ledige kan få ansvaret for deres eget liv tilbage og på den måde få værdigheden tilbage i deres liv, få anstændigheden tilbage i deres liv og få deres sociale frihedsrettigheder tilbage i deres liv. Det kan ikke passe, at bare fordi vi er nogle, der er ved muffen, nogle, der har arbejde, nogle, der klarer os godt i samfundet, så har vi ret til at tage de sociale frihedsrettigheder fra mennesker, bare fordi de bliver arbejdsløse.

I Alternativet er vi sikre på, at hvis folk får lov til at sige nej til meningsløse tilbud, får deres liv tilbage, får deres myndighed tilbage og får deres vilje tilbage, så vil de i meget, meget højere grad sige ja til ting, der er relevante for dem, og når mennesker siger ja af egen vilje, siger de ja på en meget mere kraftfuld måde. Jeg er sikker på, at det vil bringe flere folk på benene og i arbejde. Så vi skal ophæve tvangsregimet i beskæftigelsessystemet og gøre tilbuddene i beskæftigelsessystemet så gode, at folk siger ja til dem uden at være tvunget til det. Og koster det penge? Ja, det koster kassen, det er dyrt, så vi kan jo passende bruge de milliarder, som vi i øjeblikket bruger til at tvinge folk rundt i beskæftigelsessystemet. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kender jo godt Alternativets holdning sådan generelt til beskæftigelsesområdet. Nu hæftede jeg mig ved hr. Torsten Gejls bemærkninger om den her umyndiggørelse af den arbejdsløse, så jeg vil høre, hvad Alternativets holdning er til, at man nu forsøger netop at give a-kasserne, som er meget tæt på medlemmerne, og som jo er ejet af medlemmerne selv, mulighed for at spille en rolle.

Værsgo.

Det synes jeg helt klart er en af de gode ting i forslaget. Mens det her lovforslag var under udarbejdelse, fremsatte jeg et beslutningsforslag i Folketinget om at lave et reelt dagpenge uden modkrav-forsøg. Så vidt jeg husker, stemte SF ikke for det. Men det handlede simpelt hen om i meget højere grad at give a-kasserne selv lejlighed til at servicere de ledige, altså at sætte dem fri. Og der var flere a-kasser – dem, der havde min a-kasse f.eks., endda Magistrenes A-kasse – der gerne ville flytte de medarbejdere, de plejer at bruge til tvang og kontrol, over i servicering af de ledige. Der er en stor interesse for det her.

Så ja, det her lillebitte skridt, som ordføreren nævner, vil da være fint, men i forhold til de muligheder, der er, og som jeg selv har stået på den her talerstol og foreslået, så er det et meget, meget lille skridt.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg kan forstå, at a-kasserne og dem, der ejer a-kasserne, faktisk synes, at det er et stort skridt, men det mener hr. Torsten Gejl altså at vide meget bedre end de a-kasser, der er meget glade for, at man nu forsøger på det.

Men jeg vil så snævre mit spørgsmål til hr. Torsten Gejl ind. Her er altså et fremskridt, og der er vel også et fremskridt, i forhold til hvordan vi nu får defineret virksomhedspraktik. Så det, jeg vil ende med at spørge ordføreren om, er: Er den her lov ikke bedre end den gamle? Så burde Alternativet ikke stemme for? Altså ikke i forhold til hvor man gerne vil hen, hvilket indeholder nogle meget store visioner, som man så kan være enig eller uenig i – det er jeg med på – men i forhold til at den her er bedre end den gamle? Kan jeg ikke få et svar på det?

Værsgo.

Jo. Hvis SF vil sælge sine principper og stemme for så meget tvang og så meget kontrol til fordel for så få forbedringer, så er SF velkommen til det, men det gør Alternativet ikke.

Tak. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Vi udmønter med disse lovforslag aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. Der er mange komponenter i lovforslagene, som det også er fremgået af debatten. Vi er fra radikal side glade for helheden, og jeg er særlig tilfreds med det 4-årige forsøg med, at udvalgte a-kasser får kontaktforløbet med dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og i de første 3 måneder af ledigheden. Det tror jeg vil gøre en forskel. Jeg er også overbevist om, at den øgede frihed til kommunerne vil give en bedre beskæftigelsesindsats, og at vi bedre vil kunne følge effekten af kommunernes indsats.

Loven vil forhåbentlig fjerne noget bureaukrati. En gennemskrivning af loven skulle gerne gøre det lettere at læse loven. Så Radikale støtter naturligvis lovforslagene. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Det handler om at gøre afstanden mellem den arbejdsløse og jobs kortere. Den nuværende lov er fuldstændig uoverskuelig for alle. Ingen – hverken kommunerne, a-kasserne eller for så vidt den arbejdsløse – er i nærheden af at kunne overskue love, regler og bekendtgørelser på beskæftigelsesområdet. Derfor er det et selvstændigt formål med det her lovforslag at forenkle og modernisere loven. Er vi i mål? Slet ikke – den er stadig væk meget omfangsrig, men den er dog lidt mere overskuelig end den gamle.

Der er så to ting i lovforslaget, som vi er særlig glade for i SF. Den ene er, at fremover skal udvalgte a-kasser overtage kontaktforløbet for egne medlemmer i de første 3 måneder af ledigheden. På den måde bryder lovforslaget igennem muren. Man kunne sagtens have en ambition om, at det var mange flere a-kasser i meget længere tid, men vi får brudt igennem muren, så vi nu kan få erfaringer ind, som jeg er sikker på vil vise os, at netop a-kasserne kan håndtere opgaven til glæde for den arbejdsløse, virksomhederne og samfundet.

Den anden forbedring, vi er tilfredse med, er opstramningerne på virksomhedspraktik. Når virksomhedspraktik bruges præcist og kun i situationer, hvor man faktisk løfter de ledige og bringer dem tættere på job, kan det faktisk være et godt værktøj. Det kan være en slags træningsbane ind på arbejdsmarkedet, men kun når det bliver brugt helt konkret og præcist i forhold til det enkelte menneske og i forhold til den konkrete virksomhed. Vi har desværre set mange eksempler på udsigtsløse praktikker og misbrug af praktikanter.

Så er jeg da glad for, at jeg kan citere netop Fagbevægelsens Hovedorganisation, der siger, at FH ser grundlæggende positivt på, at brugen af virksomhedspraktik gennemføres med det sigte for øje, at den ledige skal opnå ordinær beskæftigelse, hvilket den skærpede formålsparagraf for virksomhedspraktik i forhold til bemærkningerne i lappelovforslaget skal resultere i.

Til gengæld er jeg også helt sikker på, at det fremover skal være vores opgave at følge det her område tæt, for det skulle jo også meget gerne slå igennem derude i kommunernes samarbejde med virksomhederne.

SF kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke flere ordførere, så det er beskæftigelsesministerens tur. Værsgo.

Tak for de meget fine ordførertaler, der er holdt i dag. Det er sådan set på mange måder en historisk dag, hvor vi har de her to lovforslag til første behandling. Der er ikke nogen tvivl om, at skiftende regeringer – blå som røde – har haft et ønske om at tage et opgør med det bureaukrati og de mange stive proceskrav, der har været på beskæftigelsesområdet. Derfor skal vi også tilbage til 2003, for ikke siden 2003 er der lavet en ny hovedlov for den aktive arbejdsmarkedspolitik. Derimod er reglerne år for år blevet mere og mere besværlige at anvende og forstå, og mere end 60 gange er loven blevet ændret som følge af aftaler og reformer.

KL's tidligere formand Martin Damm har sågar sagt: »Vi burde sætte en tændstik til det hele og starte forfra.« Jeg tror også, at Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen, har nævnt, at Enhedslisten mener, at man skal køre en bulldozer igennem hele beskæftigelsessystemet.

Det sker nu. Vi trækker en streg i sandet, sletter alt det gamle og starter forfra. Det synes jeg i bund og grund er rigtig stort. Dermed har vi banet vejen for en enkel og mere effektiv beskæftigelsespolitik og -indsats til gavn for vores ledige, vores virksomheder, de danske kommuner og ikke mindst landets a-kasser.

Regeringen forventer jo, at aftalen kan frigøre ressourcer i kommunerne til bl.a. at hjælpe flere ledige ind på arbejdsmarkedet. Ligeledes får virksomhederne også meget lettere ved at tage aktiv del i beskæftigelsesindsatsen, når mere end 180.000 ansøgninger fra virksomheder om løntilskud og virksomhedspraktik bliver automatiseret.

Lovforslaget udmønter i alt 31 initiativer, som skal skabe ens regler på tværs af målgrupper og færre og mere enkle proceskrav samt forbedre og udvide de digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen. Og lad mig bare nævne et par centrale initiativer.

For det første bliver reglerne for kontaktforløb forenklet og effektiviseret. Der bliver ét fælles krav: Alle skal mindst have fire jobsamtaler i løbet af de første 6 måneder, og efter 6 måneder er det op til jobcenteret i samarbejde med den ledige at vurdere, hvad der er behov for. Her er det så også vigtigt at slå fast, at borgeren altid har ret til en jobsamtale, hvis vedkommende beder om det. Det nye krav til samtaler bygger på solid viden om, at samtaler i starten af ledighedsperioden virker.

For det andet bliver reglerne om ret og pligt-tilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere forenklet. Der bliver kun ét fast krav: ét tilbud senest efter 6 måneders ledighed. Det skal netop give kommunerne og den enkelte sagsbehandler mulighed for at give ledige en mere individuel og tilpasset indsats. I stedet for at ledige får tilbud, fordi der er krav om aktivering på bestemte tidspunkter, får ledige nu fremover tilbud, der forhåbentlig vil give mere mening. Og her er det vigtigt at slå fast, at den større frihed til kommunerne jo på ingen måde må betyde, at ledige overlades til en passiv indsats og dermed en indsats uden virkning. Historisk set må vi jo sige, at selv med den nuværende lovgivning er der mange, der overlades til en passiv indsats. Det har skiftende folketingspolitikere jo afdækket gennem spørgsmål. En af dem, der har størst succes med det, er vel hr. Lennart Damsbo-Andersen, der er til stede i dag, og hr. Finn Sørensen har stillet utallige spørgsmål til dagpengemodtagernes mangel på indsats, kontanthjælpsmodtagernes mangel på indsats – til trods for en restriktiv lovgivning i dag.

Derfor har jeg jo også brugt ret mange kræfter de sidste 2 år på at skrive kærlige breve til kommunerne med en opfordring til og også et klart signal om, at man skal overholde loven. Vi kan så konstatere på baggrund af det materiale, der også er oversendt til Folketinget tidligere i den her uge, at det så har en effekt, når man skriver til kommunerne. De kommuner, der har ligget meget dårligt, begynder så i højere grad at lave en indsats. Men det er selvfølgelig en falliterklæring for det kommunale selvstyre, og derfor forstår jeg også godt dem, der kan have en vis bekymring for, om kommunerne nu får for stor frihed. Det er så også baggrunden for, at der med lovforslagene indføres en langt stærkere monitorering og opfølgning på kommunernes resultater og indsats. Kommuner, der ikke lever op til deres ansvar, underlægges en skærpet opfølgning og kan i sidste ende sættes under administration med centralt fastsatte krav til indsatsen af beskæftigelsesministeren, hvilket jo også er et nybrud, og hvilket jeg faktisk forventer mig rigtig meget af – ikke at bruge det redskab, men at redskabet er til stede i værktøjskassen. For det er jo netop et meget stærkt præventivt værktøj.

For det tredje bliver det rigide krav til ledige om jobsøgning de sidste 6 uger fjernet, uagtet om man står over for at starte i et nyt job, barsel eller pension. Det er jo absolut til gavn for borgerne, som slipper for at søge job, som de ikke er interesseret i, og det er til gavn for virksomhederne, som slipper for et hav af jobansøgninger fra personer, som inden for kort tid skal begynde i et andet job eller f.eks. på barsel eller pension. Og det er nok præcis den problemstilling, jeg vil tro at jeg har fået flest henvendelser om fra danskere, der har skrevet til mig og spurgt, hvorfor man har den her regel. Den regel, som har været gældende, og som er gældende resten af 2019, fjernes jo med lovforslaget, og der indføres så den her model, så det ikke længere er tilfældet.

Der lægges også op til, at lovforslagene skal træde i kraft den 1. januar 2020, altså ½ år senere, end det var planlagt. Det sker for at efterkomme et ønske fra bl.a. KL om at få bedre tid til at implementere de nye regler og få it-understøttelsen på plads.

Ydermere giver vi landets a-kasser en mulighed for at blive en større del af den aktive beskæftigelsesindsats. Der bliver lavet et 4-årigt forsøg, og vi har i den her uge offentliggjort de a-kasser, der er udvalgt til at være en del af forsøget. Det forventer jeg mig rigtig meget af. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Venstre ikke nødvendigvis har haft i tankerne, at det skulle ende her. Men gennem konstruktive forhandlinger med Folketingets partier og et bredt flertal har vi fundet en model, som jeg fuldt og helt kan stå inde for, og som jeg også glæder mig til nu at se blive foldet ud, hvor a-kasserne jo faktisk får indsatsen fra ledighedsperioden, altså som regel den første måned, og derudover 3 måneder ind i ledighedsperioden. Det kommer vi til at følge tæt, og jeg forventer faktisk også, at landets a-kasser – dem, der er udvalgt – kommer til at løfte opgaven på en tilfredsstillende måde.

Fru Laura Lindahl var inde på, at det har været en lang proces. Det er helt korrekt, det kan jeg bekræfte. Regeringen kom med sit udspil i november måned 2017, og nu står vi her i april måned 2019 og er i gang med at behandle lovforslaget. Det skyldes jo ikke mindst et hav af spørgsmål, nærmest et års politiske forhandlinger – men med det resultat, at der nu bliver en lovgivning, som fundamentalt ændrer på beskæftigelsespolitikken.

Der vil jeg også gerne sige tak til de mange kommuner, der har bidraget, til de mange medarbejdere rundtom i landets kommuner, der har gjort mig opmærksom på problemstillinger undervejs, når jeg har været rundt, og ikke mindst til de mange medarbejdere i Beskæftigelsesministeriet og den styrelse, der hedder STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som har taget del i at lave det her lovforslag, som er et af de største lovforslag, der er lavet på Beskæftigelsesministeriets område igennem de seneste mange år, og som har involveret rigtig, rigtig mange personer.

Tak til den brede opbakning fra Folketingets partier. Tak til Finn Sørensen for en god tale, hvor man næsten troede, det var en ministertale, der blev læst op, fordi hr. Finn Sørensen gennemgik de mange forbedringer, der er. Jeg kan sådan set ikke være uenig med hensyn til de forbedringer, hr. Finn Sørensen nævnte. Der er så en politisk uenighed om, hvorvidt der måtte være forringelser. Men tak for den konstruktive tilgang.

Alternativet havde jo sådan en lidt alternativ tilgang til politikken, og det illustrerer vel meget godt forskellen på Alternativet og SF i den her sag. Det er meget sjældent, at jeg har lejlighed til at rose hr. Karsten Hønge, men nu er det selvfølgelig også fredag, så hvorfor ikke benytte lejligheden til det. Hr. Karsten Hønge havde jo faktisk en relativt konstruktiv tilgang til det. Jeg er med på, at SF ikke synes, at alt i den her aftale er godt, men hr. Karsten Hønge går efter at forbedre den nuværende lovgivning. Og derfor var det faktisk lidt ærgerligt at høre hr. Torsten Gejls indlæg, som jo bar lidt præg af noget hængemuleri her en fredag, for der er ikke nogen tvivl om, at det her er en klar forbedring i forhold til, hvor vi har stået. Det er jo sjældent, man må sige, at hr. Karsten Hønge er mere glad end hr. Torsten Gejl, men det er så tilfældet i forbindelse med det her lovforslag, og det er jeg faktisk noget overrasket over.

Tak for det. Der er et par bemærkninger. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg mener, at når der kommer et lovforslag af den her art og i det hele taget alle andre lovforslag, skal man da lave en nuanceret gennemgang af det og vurdere både plusser og minusser, og så må man jo gøre sin stilling op ud fra en helhedsvurdering. Der vil jeg da bare sige for Enhedslistens vedkommende, at hvis vi i udvalgsbehandlingen kan få fjernet det, som vi opfatter som forringelser, så vil vi da stemme for lovforslaget, selv om vi stadig væk er utilfredse med den økonomiske ramme. Det er jo et andet flertal, der har gennemført det.

Så vil jeg bare sige til ministeren, hvis det var møntet på Enhedslisten, at der er nogle, der er bekymrede for at give kommunerne mere frihed: Jeg tror, at jeg fik sagt det rimelig klart: Mere frihed er godt. Men der er to forudsætninger, der skal opfyldes, hvis man giver kommunerne mere frihed. Den ene er, at de ledige skal udstyres med nogle rettigheder, nogle klare rettigheder til tilbud om ordinært arbejde og opkvalificering, vejledning og uddannelse, og så skal man sikre, at pengene følger med.

Jeg vil faktisk påtage mig at kunne skrive en forenkling af beskæftigelseslovgivningen, der kan klares på en A4-side eller to, som siger sparto til det her stadig væk, vil jeg sige, meget, meget indviklede monstrum, man nu har præsenteret os for. Så det er bare lige for at præcisere vores holdning til det. Tak.

Tak, og værsgo.

Tak for det. Altså, man må jo sige, at med den nuværende lovgivning, som er meget detaljeret, synes jeg, at man kan konkludere, at skiftende regeringer jo ikke har været gode nok til at holde kommunerne i ørerne i forhold til at sikre borgernes retssikkerhed. Det kan vi jo se på den vilkårlighed, der præger indsatsen rundtom i landets kommuner. Der er jo en årsag til, at der desværre er en del kommuner, der er blevet bedt om at redegøre over for mig for deres manglende indsats både på dagpengeområdet og også kontanthjælpsområdet. Så jeg mener faktisk, at retssikkerheden nu bliver styrket over for den enkelte borger.

Jeg er helt enig i, at man jo som offentlig myndighed er sat til at hjælpe borgerne, altså, det offentlige er jo til for borgernes skyld og ikke omvendt. Så må man jo også konstatere, at i forhold til den økonomiske prioritet ved vi jo bare fra de kommuner, der nu vælger at investere, at der er det en rigtig, rigtig god idé, og ud over at det er en menneskelig god idé, er det også en økonomisk god idé. Det blev så sent som her for nogle få dage siden igen understreget med den investeringsstrategi, som Brønderslev Kommune nu har lavet over for deres kontanthjælpsmodtagere.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg er jo enig i, hvis man skal sige det på den måde, at skiftende regeringer ikke har været gode til at holde kommunerne i ørerne, og det er jo også derfor, at Enhedslisten har stillet et forslag, vi skal behandle i næste uge, nemlig om, at der indføres en såkaldt afklaringsgaranti for kontanthjælpsmodtagere. Det handler igen om vores forskellige syn på det her, fordi vi mener, at vi skal udstyre de ledige med nogle rettigheder, som de kan stå på over for kommunen, og så skal regeringen sørge for, at kommunerne har den fornødne økonomi til at opfylde de rettigheder. Og der betragter jeg jo, mange gange når skiftende regeringer skælder ud på kommunerne, for det har de alle sammen været gode til – hver gang der kommer et problem, har den til enhver tid siddende beskæftigelsesminister haft travlt med at sige, at det også er kommunerne, der ikke kan finde ud af det – at problemet er selvpåført, fordi man i den samme lange periode har udsultet kommunerne økonomisk. Og så kan det jo være lidt svært for dem at leve op til de krav, medmindre de vil skære på nogle andre områder, og det er jo det, der er problemet. Tak.

Tak, værsgo.

Vi bliver heller ikke enige i dag om kommunernes økonomi, vil jeg sige til hr. Finn Sørensen. Sandheden er jo, at i de kommuner, der arbejder med en investeringsstrategi – røde som blå, der er ingen forskel, det må jeg også desværre anerkende – er der en mærkbar effekt. Det er der i Aabenraa, det er der i Silkeborg, det er der i Hjørring, og det er der i Brønderslev, fordi der kan man se, at den helhedsorienterede, håndholdte indsats er med til at sikre, at man får rigtig mange mennesker hjulpet videre end at være på passiv overførsel. Det en god idé for den enkelte, det er en god idé for kommunens økonomi, og det er en god idé for virksomhederne. Så jeg anerkender ikke den præmis.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Altså, nu er vi i Alternativet jo rigtig glade for, at det er SF, der får ros af en Venstreminister, når det handler om at udvikle beskæftigelsespolitik. Jeg skal ikke udtale mig på SF's vegne, men jeg kan da sige, at i Alternativet vil vi gerne af med hele tvangsregimet.

Det, jeg vil spørge om, er, hvilket indtryk det gør på ministeren, at der f.eks. er et forsøg i Finland, hvor der er to store grupper borgere, og den ene gruppe er et helt år udsat for det normale tvangssystem, den anden er ikke, og i begge grupper er der lige mange, der kommer i arbejde – der er lige mange, der kommer i arbejde, i begge grupper. Og dem, der ikke er udsat for tvang, siger selv, at de får det betydelig bedre. Hvad tænker ministeren om den type resultater?

Værsgo.

Jeg tænker, at jeg nok bliver nødt til at sætte mig meget bedre ind i den finske model, eller det finske forsøg, end tilfældet er nu. Så mon ikke det ville være en god idé, at jeg kunne oversende mine bemærkninger til hr. Torsten Gejl omkring, hvad jeg tænker om det forsøg? For jeg tror, man skal et spadestik dybere end der, hvor hr. Torsten Gejl har været indtil videre.

Hr. Torsten Gejl.

Men for en borgerlig-liberal minister er det så ikke fristende at overveje muligheden af, om folk i virkeligheden gerne vil arbejde uden at være tvunget? Altså, ledigheden er jo en del af markedsøkonomien – den vil altid være her, så længe der er markedsøkonomi. Så det er jo ikke de lediges skyld, at ledigheden findes. Kunne ministeren ikke flirte lidt med tanken om, at folk måske i virkeligheden gerne vil arbejde, uden at vi tvinger dem?

Værsgo.

Jeg synes, at noget af det mest triste, man kan udsætte mennesker for, er mangel på interesse. Og hvis det er sådan, at man ikke får vejledning og hjælp til at få et job eller komme ind på arbejdsmarkedet, blive en del af uddannelsessystemet, så er der, kan vi jo desværre konstatere, nogle, der kommer til at være i en ulykkelig situation. Man kan se på de over 28.000 mennesker, der har været i kontanthjælpssystemet i mere end 5 år – det er jo intet mindre end en menneskelig katastrofe. Og derfor skal man jo ikke opfordre nogen til at være på passiv overførsel. Man har jo, synes jeg, som den fornemste opgave som regering eller medlem af Folketinget at sikre, at flest mulige mennesker bliver en del af det arbejdende fællesskab. Og det er det, jeg arbejder for.

Tak. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, lovforslagene henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.