L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 21 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Straffuldbyrdelseskontoret

Camilla Marta Giordano

2018-0090-0415

853054

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af

straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og lov om folkeskolen

(Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, varetægtssur-

rogat m.v.)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,

retsplejeloven, straffeloven og lov om folkeskolen (Forhold for indsatte i

kriminalforsorgens institutioner, varetægtssurrogat m.v.) har i perioden fra

den 13. august 2018 til den 10. september 2018 været sendt i høring hos de

myndigheder og organisationer mv., der fremgår af pkt. 9 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Bestyrelsesforeningen for Social og Sundhedsskoler, byret-

terne, Børnerådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler og

Gymnasier – bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – lederne,

Danske Handicaporganisationer, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, DIGNITY, Domstolsstyrelsen, Fængselsforbun-

det, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsforeningen Krim, Landsforeningen af nuværende og tidligere

Psykiatribrugere (LAP), LOS – de private sociale tilbud, Politiets Efterret-

ningstjeneste, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Erhvervsakademiuddan-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

nelser og Professionsbacheloruddannelser, Sø- og Handelsretten samt Ve-

stre og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

II. Høringssvarene

Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – bestyrelserne,

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – lederne, Danske SOSU-skoler,

Domstolsstyrelsen, Fængselsforbundet, KL, LOS – de private sociale

tilbud, Politiets Efterretningstjeneste, Politiforbundet, Procesbevil-

lingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Er-

hvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Sø-

og Handelsretten

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

Byretterne og Vestre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovudkastet.

2. Kriminalforsorgens behandling af oplysninger om indsatte mv.

Røde Kors

bemærker bl.a., at organisationen er bekymret for, at kriminal-

forsorgens mulighed for at behandle oplysninger om personer, som indsatte

har kontakt til, vil påvirke det resocialiserende arbejde, ligesom risikoen

herfor vil afskrække nogle fra at deltage som frivillige besøgsvenner.

Landsforeningen Krim

bemærker bl.a., at man anerkender behovet for at

bekæmpe og forebygge både radikalisering og kriminalitet, men at den fo-

reslåede ordning vil føre til en praksis, hvorefter det ikke er muligt for ikke-

dømte personer at have kontakt til en indsat, uden risiko for at blive udsat

for indgreb – uanset hvilken form for kriminalitet den indsatte er dømt for.

Det vil således være tilstrækkeligt for kriminalforsorgen at henvise til “or-

dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn” eller “hensyn til bekæmpelse eller

forebyggelse af kriminalitet”, hvis kriminalforsorgen ønsker at iværksætte

efterforskning overfor ikke-dømte personer, som indsatte har kontakt til.

Landsforeningen efterlyser derfor en nærmere definition af hvilken person-

gruppe, der skal kunne efterforskes imod, samt hvilke former for kriminali-

tet der skal være tale om at bekæmpe og forebygge.

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

bemærker bl.a., at lovforslaget generelt medfører en væsent-

lig forringelse af retssikkerheden for indsatte og personer, som indsatte har

kontakt til, ligesom rådet finder det betænkeligt, at kriminalforsorgen som

grundlag for at behandle oplysninger kan henvise til brede og vage begrun-

delser som ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn og hensyn til at forebygge

kriminalitet. Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at der ikke stilles

krav om, at kriminalforsorgen i de enkelte tilfælde konkret skal godtgøre, at

indgrebet er påkrævet af et eller flere af de nævnte hensyn.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker bl.a., at det anses for væsent-

ligt, at forslaget skaber en udtrykkelig lovhjemmel til, at kriminalforsorgen

kan behandle og videregive personoplysninger til andre myndigheder, idet

det hidtidige hjemmelsgrundlag har været uklart. Instituttet påpeger dog i

den forbindelse, at den foreslåede ordning ikke nødvendigvis skaber større

klarhed, idet betingelserne for indsamling og behandling er brede, og at der

i øvrigt bør gælde forskellige betingelser for, hvornår kriminalforsorgen kan

behandle og videregive oplysninger om henholdsvis indsatte og personer,

som indsatte har kontakt til. Instituttet bemærker endvidere, at den mang-

lende afgrænsning rejser spørgsmål om, hvilke processuelle garantier, der

vil blive etableret for at sikre, at oplysningerne opbevares forsvarligt og ikke

gøres tilgængelige for uvedkommende. Instituttet efterlyser endelig en klar

definition af begreberne radikalisering og ekstremisme. Instituttet bemær-

ker endelig, at der i forslaget mangler en stillingtagen til, hvordan personop-

lysninger skal opbevares, varigheden heraf og slettefrister mv.

Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at kriminalforsorgen alle-

rede i dag behandler oplysninger om indsatte og personer, som indsatte har

kontakt til. Kriminalforsorgen behandler eksempelvis oplysninger om ind-

satte i forbindelse med, at de visiteres til afsoning, ligesom kriminalforsor-

gen behandler oplysninger om personer, som indsatte har kontakt til, f.eks.

i forbindelse med ansøgninger om besøg, hvor der fremsøges eventuelle op-

lysninger om den besøgende i kriminalregisteret.

Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at kriminalforsorgen med forsla-

get ikke får adgang til at foretage yderligere eller mere intensive indgreb

over for indsatte eller personer, som indsatte har kontakt til, end tilfældet er

i dag. Lovforslaget ændrer heller ikke på, at kriminalforsorgens behandling

af oplysninger – ligesom det er tilfældet i dag – vil skulle ske inden for ram-

merne af de gældende danske og EU-retlige regler om behandling af perso-

noplysninger, herunder retshåndhævelsesloven. Kriminalforsorgens be-

handling af personoplysninger vil således fortsat skulle overholde den

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

grundlæggende betingelse i retshåndhævelsesloven om, at behandlingen

kun må finde sted, når behandlingen er nødvendig for at forebygge, efter-

forske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde straf-

feretlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler

mod den offentlige sikkerhed.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 har krimi-

nalforsorgens sikkerhedsopgave udviklet sig markant over de seneste år, og

erfaringerne viser, at trusselsbilledet udvikler sig dynamisk og hurtigere

end tidligere, og at sikkerhedsopgaverne bliver mere komplekse og man-

geartede. For effektivt at kunne bekæmpe bl.a. organiseret kriminalitet og

for at styrke de ansattes sikkerhed skal kriminalforsorgen derfor løbende

forbedre evnen til at vurdere bl.a. de indsattes farlighed, kriminelle tilknyt-

ningsforhold og indbyrdes relationer, så f.eks. indsatte med varierende grad

af tilknytning til bandemiljøet kan placeres og håndteres under passende

sikkerhedsmæssige forhold.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3 foreslås det

på denne baggrund, at der i straffuldbyrdelsesloven etableres grundlag for,

at kriminalforsorgen kan indsamle, behandle og videregive personoplysnin-

ger om indsatte og personer, som indsatte har kontakt til, til andre myndig-

heder, hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til at bekæmpe

og forebygge kriminalitet eller hensyn til kriminalforsorgens eller andre

myndigheders indsats mod radikalisering og ekstremisme taler herfor.

Forslaget indebærer, at kriminalforsorgen af egen drift vil kunne iværksætte

efterretningsarbejde med henblik på at indsamle oplysninger, som kan an-

vendes af kriminalforsorgen selv og/eller videregives til andre myndighe-

der, herunder politiet og PET, hvis dette skønnes nødvendigt. Det er krimi-

nalforsorgens forventning, at det fremtidige sikkerheds- og efterretningsar-

bejde vil resultere i konkrete tiltag, der styrker sikkerheden for de ansatte i

kriminalforsorgens enkelte institutioner ved at understøtte placering, over-

førsel og håndtering af de nævnte grupper af indsatte, ligesom kriminal-

forsorgens mulighed for at iværksætte målrettede indsatser mod indsmug-

ling af euforiserende stoffer og ulovlige effekter vil blive forbedret. Det er

endvidere kriminalforsorgens forventning, at samarbejdet med andre myn-

digheder, herunder politiet og PET, vil blive styrket, idet der vil blive fast-

sat en formel ramme for behandling og udveksling af oplysninger om de

nævnte persongrupper.

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Røde Kors

bemærker, at det ikke er nødvendigt for kriminalforsorgen at be-

handle oplysninger om Røde Kors’ frivillige besøgsvenner og mentorer i

mere vidtgående omfang end i dag, og Røde Kors opfordrer til, at kriminal-

forsorgen fortsætter den nuværende praksis og afklarer konkrete tvivlstil-

fælde med ansvarlige konsulenter hos Røde Kors eller inddrager den frivil-

liges sikkerhedsgodkendelse fremfor at efterforske mod den pågældende.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at instituttet formoder, at den

foreslåede ordning ikke gælder kontakt med advokat, og opfordrer ministe-

riet til for god ordens skyld at lade dette fremgå af lovbemærkningerne.

Det bemærkes, at det som nævnt er en betingelse

for kriminalforsorgens ind-

samling, behandling og videregivelse af personoplysninger om indsatte og

personer, som indsatte har kontakt til, til andre myndigheder, at ordens- el-

ler sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til at bekæmpe og forebygge krimi-

nalitet eller hensyn til kriminalforsorgens eller andre myndigheders indsats

mod radikalisering og ekstremisme taler herfor. Det bemærkes i den forbin-

delse, at det i straffuldbyrdelsesloven er fastsat, at besøg af en advokat fort-

sat altid vil skulle være uoverværet, og at en indsat har ret til ukontrolleret

brevveksling og telefonsamtaler med en række nærmere angivne danske og

internationale myndigheder, institutioner og personer mv., herunder advo-

kater. Disse regler er nærmere omtalt under pkt. 2.3.1 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Børnerådet

anbefaler, at der oprettes et eksternt kontrolorgan, som skal

sikre overholdelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og

Børnekonventionen, herunder at indgreb i retten til familieliv og privatliv

alene sker i overensstemmelse med loven og reelt er nødvendig af hensyn

til den nationale sikkerhed for at forebygge uro eller forbrydelse.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det ikke – som det er til-

fældet for efterretningsenheder hos politiet og forsvaret – er nærmere be-

skrevet i forslaget, om det er personer med bestemte funktioner eller en på

anden måde kvalificeret og specificeret personkreds, der får adgang til per-

sonoplysningerne.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

udtrykker alvorlig bekymring i

forhold til lovforslaget, idet der placeres funktioner og kompetence hos kri-

minalforsorgens personale på et niveau og af en art, der ligner arbejdsopga-

ver og kompetencer, der i andre henseender varetages af PET. Landsfore-

ningen anfører i den forbindelse, at kriminalforsorgens personale ikke ses at

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

være uddannet eller af anden vej kompetent til at varetage sådanne funktio-

ner.

På samme måde som for andre myndigheder, der behandler personoplys-

ninger, vil det være kriminalforsorgen som dataansvarlig, der har ansvaret

for, at en behandling af personoplysninger lever op til databeskyttelsesreg-

lerne. Endvidere fører Datatilsynet – som uafhængig myndighed – tilsyn

med kriminalforsorgens behandling af personoplysninger. Henset hertil har

Justitsministeriet ikke fundet det relevant at etablere et særligt tilsyn eller

lignende specifikt for kriminalforsorgen.

3. Kriminalforsorgens undersøgelse af ulovlige elektroniske effekter

Advokatrådet

bemærker, at indgreb i kommunikationsmidler efter rådets

opfattelse alene bør foretages efter indhentelse af retskendelse i overens-

stemmelse med de hidtidige regler. Advokatrådet anfører i den forbindelse,

at kriminalforsorgens adgang til indholdet af elektroniske effekter – uden

nogen form for begrundelse – strider mod almindelige principper i en rets-

stat, også selv om der er tale om personer, der er indsat i kriminalforsorgens

institutioner. Endelig er det efter Advokatrådets opfattelse bemærkelsesvær-

digt, at der ikke i lovforslaget er anført en egentlig begrundelse for, at det er

nødvendigt at fravige kravet om retskendelse. Advokatrådet opfordrer på

den baggrund Justitsministeriet til at genoverveje hensigtsmæssigheden og

sagligheden af den foreslåede ordning.

Den Danske Dommerforening

bemærker, at lovforslaget åbner op for, at

der kan foretages indgreb, som i andre sammenhænge kræver retskendelse.

Den Danske Dommerforening anfører i den forbindelse, at der ikke ses

fremført eksempler på, at en forud indhentet - eller efter omstændighederne

en efterfølgende indhentet - tilladelse til at foretage et sådan indgreb har be-

sværliggjort kriminalforsorgens retshåndhævelser i fængslerne, hvorfor Den

Danske Dommerforening skal henstille, at denne del af lovforslaget overve-

jes på ny.

Østre Landsret

kan henholde sig til Den Danske Dommerforenings be-

mærkninger.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1 kan krimi-

nalforsorgen i dag uden retskendelse undersøge, hvilke effekter en indsat

har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan un-

dersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes, el-

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ler sikkerhedshensyn iagttages, herunder 1) når den indsatte indsættes i in-

stitutionen, 2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af ef-

fekter, 3) før og efter besøg eller 4) før og efter fravær fra institutionen el-

ler opholdsafdelingen. Endvidere kan kriminalforsorgen i dag uden retsken-

delse gennemlæse og træffe bestemmelse om tilbageholdelse af breve og an-

dre optegnelser, som findes i den indsattes besiddelse, hvis det skønnes på-

krævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2 har krimi-

nalforsorgen i dag ikke en tilsvarende mulighed for at gøre sig nærmere be-

kendt med indholdet af

elektroniske effekter,

som en indsat har i sin besid-

delse, eller som i øvrigt forefindes i kriminalforsorgens institutioner, og som

indsatte efter lovgivningen ikke må besidde. Dette indebærer, at kriminal-

forsorgen er henvist til at anmode politiet om bistand i forbindelse med un-

dersøgelsen af indholdet af sådanne effekter. Politiets undersøgelse af de

nævnte effekter vil skulle ske i overensstemmelse med retsplejelovens reg-

ler, hvilket som udgangspunkt forudsætter en retskendelse. Justitsministe-

riet finder derfor, at der bør indsættes en ny bestemmelse i straffuldbyrdel-

sesloven, hvorefter kriminalforsorgen uden retskendelse kan gøre sig be-

kendt med indholdet af elektroniske effekter, som en indsat har i sin besid-

delse eller som i øvrigt forefindes i kriminalforsorgens institutioner, og som

indsatte efter lovgivningen ikke må besidde.

Idet der er tale om effekter, som indsatte efter lovgivningen ikke må besidde,

og som derfor – i modsætning til breve og andre optegnelser – i sig selv er

ulovlige, finder Justitsministeriet ikke, at der bør stilles krav om, at krimi-

nalforsorgen i det enkelte tilfælde skal godtgøre, at indgrebet er påkrævet

af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. På den anførte baggrund finder

ministeriet endvidere ikke, at der bør stilles krav om, at kriminalforsorgens

undersøgelse af de nævnte effekter vil skulle ske i overensstemmelse med

retsplejelovens regler, eller at indgrebet forudsætter en retskendelse.

4. Øget kontrol med og mulighed for afskæring af terrordømte og radi-

kaliseredes kommunikation

Institut for Menneskerettigheder

bemærker bl.a., at forslaget indeholder

ganske brede hjemler til at gøre indgreb i terrordømte og radikaliseredes

kommunikation, der er beskyttet af artikel 8 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention. Instituttet foreslår i den forbindelse, at der udarbejdes

retningslinjer og indikatorer til at opdage radikaliserede eller ekstremistiske

indsatte, ligesom der bør etableres screeningsprocedure og et sagkyndigt

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

team. Instituttet bemærker endvidere, at forslagets bestemmelser om øget

kontrol med terrordømte og radikaliseredes kommunikation er formuleret

som ”skal-bestemmelser” og ikke ”kan-bestemmelser”, hvilket kan påvirke

den proportionalitetsafvejning, som kriminalforsorgen vil skulle foretage.

Som det er anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.2, kan

kriminalforsorgen i dag uden retskendelse åbne og lukke breve til og fra den

indsatte. Som det endvidere fremgår, kan kriminalforsorgen i dag gennem-

læse breve til og fra den indsatte, hvis dette af kriminalforsorgen skønnes

påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til at fore-

bygge kriminalitet eller for at beskytte den forurettede ved lovovertrædel-

sen. Som det endelig fremgår kan et gennemlæst brev i dag tilbageholdes af

kriminalforsorgen, hvis det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af

hensyn til at forebygge kriminalitet eller af hensyn til beskyttelse af den foru-

rettede ved lovovertrædelsen ikke bør afsendes.

Som det er anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2, er

det kriminalforsorgens vurdering, at indsatsen for at resocialisere indsatte,

som er dømt for overtrædelse af en af de forbrydelser, der er nævnt i straf-

felovens 12. eller 13. kapitel, eller som kriminalforsorgen skønner at være

radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, kan blive vanske-

liggjort, hvis de pågældende under afsoningen uhindret kan kommunikere

med omverdenen. Det er således kriminalforsorgens vurdering, at denne

persongruppes uhindrede kontakt til omverdenen efter omstændighederne

vil kunne fastholde den indsatte i et radikaliseret eller ekstremistisk miljø

eller påvirke den indsatte til at blive en del af et sådant miljø. Det er endvi-

dere kriminalforsorgens vurdering, at den nævnte persongruppes kommu-

nikation med én eller flere nærmere bestemte personer – uafhængig af kom-

munikationens nærmere indhold – efter omstændighederne vil kunne fast-

holde den indsatte i et radikaliseret eller ekstremistisk miljø eller påvirke

den indsatte til at blive en del af et sådant miljø. Justitsministeriet finder på

den baggrund – og særligt for at understøtte kriminalforsorgens resociali-

serende arbejde – at der er behov for at indføre en mulighed for henholds-

vis øget kontrol med og afskæring af terrordømte og radikaliseredes kom-

munikation med omverdenen.

Som det er anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.3, er

begreberne »radikalisering« og »ekstremisme« ikke entydige begreber, men

dækker over varierende grader af tilslutning til radikale og ekstreme syns-

punkter og handlinger. Radikalisering er en proces, som kan foregå på for-

skellige måder, og som kan ske over kortere eller længere tid. Der er ingen

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

simple årsagssammenhænge, og radikaliseringen kan igangsættes på bag-

grund af mange forskellige faktorer og have forskellige endemål. Radikali-

seringen kan komme til udtryk ved støtte til radikale synspunkter eller en ek-

stremistisk ideologi og kan også medføre accept af brugen af vold eller an-

dre ulovlige midler for at opnå et politisk eller religiøst mål. Ekstremisme

er bl.a. kendetegnet ved forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder,

hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende, samt intole-

rance og manglende respekt for andre menneskers synspunkter, frihed og

rettigheder. Begrebet omfatter endvidere afvisning af grundlæggende de-

mokratiske værdier og normer, manglende accept af demokratiske beslut-

ningsprocesser og anvendelse af ulovlige og eventuelt voldelige metoder for

at opnå et politisk eller religiøst ideologisk mål.

De foreslåede foranstalt-

ninger vil kunne finde anvendelse både i forhold til personer, der har – el-

ler er i risiko for at udvikle – radikale eller ekstremistiske holdninger, men

som ikke nødvendigvis søger at fremme disse gennem ulovlige midler, og i

forhold til personer, der søger at fremme radikale og ekstreme holdninger

gennem vold eller andre ulovlige midler.

Spørgsmålet om, hvorvidt en ind-

sat er radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, vil bero på

kriminalforsorgens skøn. Ved vurderingen heraf vil kriminalforsorgen – af-

hængigt af omstændighederne i den konkrete sag – enten kunne lægge egne

oplysninger til grund eller indhente en udtalelse fra politiet eller andre myn-

digheder.

Som det også anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.3, er

det

afgørende for at bringe en eller flere af de foreslåede foranstaltninger i

anvendelse, at det ifølge kriminalforsorgens skøn er påkrævet af ordens- el-

ler sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod

radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.

Ved vurderingen heraf vil kriminalforsorgen – afhængigt af omstændighe-

derne i den konkrete sag – enten kunne lægge egne oplysninger til grund el-

ler indhente en udtalelse fra politiet eller andre myndigheder.

Det bemær-

kes dog i den forbindelse, at ikke enhver ændring i den indsattes adfærd, der

kan være tegn på radikalisering eller ekstremisme, vil udgøre et tilstrække-

ligt grundlag for kriminalforsorgen til at iværksætte en eller flere af de fo-

reslåede foranstaltninger. Der må således være tale om holdepunkter af en

mere fast karakter, der sandsynliggør, at den indsatte er radikaliseret eller

i risiko for at blive det.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er påkrævet at bringe

en eller flere af de foreslåede foranstaltninger i anvendelse må i øvrigt af-

gøres konkret i hver enkelt sag ud fra en samlet vurdering af de tilgænge-

lige oplysninger om den indsatte. I denne vurdering kan bl.a. indgå oplys-

ninger om den pådømte kriminalitet og kriminalforsorgens egne observa-

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

tioner under afsoning eller varetægtsfængsling, herunder observationer re-

lateret til den indsattes adfærd, udtalelser, brug af litteratur, effekter, sym-

boler og besøgende. Også oplysninger modtaget fra andre myndigheder vil

kunne inddrages i vurderingen.

Som det endvidere er anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

2.3.3, må det overvejes i hvert enkelt tilfælde, om formålet med at bringe en

eller flere af de foreslåede foranstaltninger i anvendelse vil kunne tilgode-

ses ved mindre indgribende foranstaltninger. Eksempelvis vil der ikke være

grundlag for at bringe en eller flere af de foreslåede foranstaltninger i an-

vendelse, hvis formålet kan opnås ved personalet i institutionens samtaler

med den indsatte.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at definitionen af begreberne

radikalisering og ekstremisme er forbundet med betydelig usikkerhed, hvil-

ket bør adresseres i lovforslagets bemærkninger. Instituttet foreslår på den

baggrund, at der bør gælde effektive processuelle retsgarantier som en form

for modvægt til begrebernes vaghed.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kritiserer, at bl.a. adgang til at

bryde brevhemmeligheden, som efter lovforslaget tildeles kriminalforsor-

gens personale, ikke undergives domstolskontrol. Herved opstår en situa-

tion, hvor beskyttelsen af fundamentale frihedsrettigheder begrænses for

indsatte. Landsforeningen foreslår på den baggrund, at der etableres mulig-

hed for domstolsprøvelse og ansættes særligt uddannet personale til at vare-

tage kontrollen.

Som det er anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.3.3 vil

det – hvis lovforslaget vedtages – i overensstemmelse med de gældende reg-

ler om klageadgang administrativt blive fastsat, at kriminalforsorgens be-

slutning om, at besøg skal være overværet, breve gennemlæses og telefon-

samtaler optages, påhøres eller aflyttes, i almindelighed ikke vil kunne på-

klages administrativt. For så vidt angår besøg vil det dog administrativt

blive fastsat, at kriminalforsorgens beslutning om forbud mod besøg af en

nærtstående person og inddragelse af en tilladelse til besøg af en sådan per-

son vil kunne påklages administrativt. På samme måde vil det administra-

tivt blive fastsat, at kriminalforsorgens beslutning om, at besøg af en nært-

stående person skal overværes, vil kunne påklages administrativt. For så

vidt angår breve vil det på samme måde administrativt blive fastsat, at en

beslutning om henholdsvis gennemlæsning og tilbageholdelse af brevveks-

ling med nærtstående vil kunne påklages administrativt. For så vidt angår

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

den nærmere forståelse af begrebet »nærtstående« henvises lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 2.3.3.2.

Røde Kors

bemærker bl.a., at Røde Kors i Danmarks besøg til indsatte i kri-

minalforsorgens institutioner alene har et humanitært formål og skal sikre,

at en person, der er i risiko for at miste kontakten til omverdenen, kan få et

frirum, hvor vedkommende kan tale med en besøgsven om hvad som helst

uden fordømmelse. At gøre sådanne besøg overværede af kriminalforsorgen

fratager besøget sin karakter af frirum og hæmmer mulighederne for at

skabe en tillidsfuld relation mellem den besøgende og den indsatte. Røde

Kors udtrykker endvidere bekymring for, at mulighederne for besøg i hø-

jere grad end i dag bliver afhængige af kriminalforsorgens ressourcer til at

stille medarbejdere til rådighed til at overvære besøget. Endelig mener Røde

Kors, at risikoen for, at besøg kan blive overværet, vil have en negativ ef-

fekt på nogle frivilliges motivation til at være besøgsvenner eller mentorer.

Røde kors mener derfor, at besøg fra besøgsvenner og mentorer, der er sik-

kerhedsgodkendt af kriminalforsorgen selv, bør undtages den foreslåede

ordning.

Det bemærkes, at det som nævnt er en betingelse

for at bringe en eller flere

af de foreslåede foranstaltninger i anvendelse, at det ifølge kriminalforsor-

gens skøn er påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hen-

syn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller

af hensyn til at forebygge kriminalitet.

Justitsministeriet finder derfor ikke

behov for at undtage besøg fra besøgsvenner og mentorer fra Røde Kors fra

den foreslåede ordning.

5. Fotografering og optagelse af fingeraftryk af varetægtsarrestanter

Datatilsynet

opfordrer til, at Justitsministeriet i bemærkningerne til lovfor-

slaget beskriver forholdet til retshåndhævelsesloven, herunder om den fore-

slåede ordning opfylder princippet om dataminimering og reglerne om be-

handlingshjemmel. Datatilsynet har i den forbindelse bemærket, at biome-

triske data, herunder fingeraftryk, udgør en følsom personoplysning.

På baggrund af det af Datatilsynet anførte har Justitsministeriet i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3 og i bemærkningerne til lovfor-

slagets § 2, nr. 5, fundet anledning til at tydeliggøre, at kriminalforsorgens

behandling af oplysninger om indsatte som led i den foreslåede ordning vil

skulle ske inden for rammerne af retshåndhævelsesloven, herunder §§ 4, 9

og 10.

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det bemærkes, at Justitsministeriet ligeledes har præciseret dette i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3 i og i bemærkningerne til lov-

forslagets til § 1, nr. 12.

6. Erstatning i anledning af indgreb over for indsatte under straffuld-

byrdelse

Landsforeningen Krim

opfordrer til, at lovforslaget om begrænset adgang

til indsatte i den nuværende udformning forkastes, da forslaget bygger på

udokumenterede påstande, bl.a. fordi det hviler på en præmis om, at krimi-

nalforsorgen hindres i at gøre sit arbejde. Landsforeningen Krim anfører i

den forbindelse, at hvis reglerne om erstatning indgår i fængselsbetjentes

overvejelser, inden vedkommende foretager et lovligt indgreb, skyldes det,

at fængselsbetjenten ikke er blevet informeret eller uddannet i tilstrækkelig

grad, da overvejelser om erstatning ikke skal indgå, når der på lovligt grund-

lag skal gøres indgreb hos de indsatte. Der opfordres i den forbindelse til, at

Rigspolitiet høres om, hvorvidt erstatningsreglerne i retsplejelovens kapitel

93 a forhindrer politiet i at iværksætte lovlige indgreb, for at afdække, om

regelsættet influerer på den faglige vurdering, som politiet foretager sig i de-

res arbejde.

Landsforeningen Krim anfører også, at det er foreningens indtryk, at krimi-

nalforsorgens praksis har ført til frustration og afmagt hos indsatte, samt at

reglerne i deres nuværende udformning har til formål at genoprette den ska-

dede parts respekt for og tiltro til den myndighed, der uberettiget har gjort

indgreb i dennes frihed, værdighed og personlige integritet mv. Det er såle-

des Landsforeningens Krims opfattelse, at manglende anerkendelse heraf i

fængselsregi vil bidrage til – og ikke afhjælpe – forråelsen og det hårde ar-

bejdsmiljø. Desuden tager Landsforeningen Krim afstand fra bemærknin-

gerne i forslaget om, at indsatte må tåle at blive udsat for mere eller mindre

krænkende indgreb, alene fordi de er indsatte i et fængsel.

Endeligt opfordrer Landsforeningen Krim til, at Justitsministeriet redegør

for, i hvilket omfang indsatte i tiden fra 2000 til november 2017 blev tildelt

erstatning, herunder hvor mange sager der er blevet behandlet, og hvor

mange der er meddelt afslag på erstatning.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2, vur-

deres det, at en ordning, hvor der generelt skal udbetales erstatning i alle

de tilfælde, hvor det efter indgrebet viser sig, at det ikke kan bevises, at den

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

indsatte havde begået noget strafbart eller en disciplinærforseelse, vil

svække kriminalforsorgens arbejde. Hvis de ansatte i almindelighed må for-

udse, at kriminalforsorgen vil blive mødt med et erstatningskrav, hver gang

de foretager et i øvrigt lovpligtigt indgreb baseret på en konkret mistanke,

kan det potentielt medføre, at de ansatte vil være mere tilbageholdende med

at reagere på en berettiget mistanke.

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at ministeriet er ved at undersøge,

hvilke konsekvenser Østre Landsrets dom af 28. november 2017 har for al-

lerede afgjorte sager.

7. Begrænsning af brugen af strafcelle over for mindreårige

Institut for Menneskerettigheder

anser det for positivt, at der i lovudka-

stet lægges op til en begrænsning i anvendelsen af strafcelle over for min-

dreårige, men bemærker samtidig, at der fortsat er alvorlige betænkelighe-

der ved overhovedet at anvende strafcelle over for mindreårige.

Instituttet anbefaler, at der indføres et fuldstændigt forbud mod brug af straf-

celle over for mindreårige.

DIGNITY (Dansk Institut Mod Tortur)

tilslutter sig ligeledes forslaget

om at ændre lovgivning og praksis vedrørende isolation af mindreårige og

ser positivt på initiativet til i første omgang at fokusere på anvendelsen af

strafcelle.

DIGNITY noterer sig, at lovforslaget ikke afskaffer, men alene begrænser

anvendelsen af strafcelle over for mindreårige, idet strafcelle fortsat vil

kunne anvendes uden mulighed for fællesskab med andre, hvis konkrete

grunde taler for det, og idet loven fortsat vil tillade brug af strafcelle op til 4

uger, hvis sagen angår vold mod personalet. DIGNITY vurderer, at en så-

dan brug af strafcelle kan indebære en risiko for umenneskelig og nedvær-

digende behandling af de mindreårige, og DIGNITY anbefaler i forlængelse

heraf, at anvendelsen af strafcelle over for mindreårige helt afskaffes.

I det omfang strafcelle fortsat skal kunne anvendes uden mulighed for fæl-

lesskab med andre, når konkrete grunde taler for det, efterlyser DIGNITY

en redegørelse for kriterierne for personalets skøn ved vurderingen af, hvem

der skal have mulighed for beskæftigelse, og hvem der skal nægtes fælles-

skab.

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

DIGNITY stiller sig desuden meget kritisk over for, at den øvre grænse på

4 ugers strafcelle fastholdes i sager om vold mod personalet.

Børnerådet

hilser forslaget om begrænsning af brugen af strafcelle over for

mindreårige velkomment og noterer sig særligt, at strafcelle som udgangs-

punkt højst skal ikendes for et tidsrum af 3 dage og kun undtagelsesvist op

til 7 dage.

Børnerådet ser helst, at strafcelle helt afskaffes over for mindreårige. I den

udstrækning strafcelle fortsat skal kunne anvendes over for denne person-

gruppe, tilslutter Børnerådet sig forslaget om, at der skal gives mulighed for

begrænset fællesskab med andre i forbindelse med daglig beskæftigelse på

institutionen, medmindre konkrete forhold taler herimod.

Børnerådet anfører desuden, at begrænsningen i brugen af strafcelle efter rå-

dets opfattelse også bør gælde i sager om vold mod personalet, idet isola-

tion alene har karakter af straf og ikke forebygger nye voldstilfælde. I ste-

det vurderer rådet, at udadreagerende adfærd blandt mindreårige bør følges

op med konfliktforebyggende indsatser.

Som anført i pkt. 2.6.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det

Justitsministeriets opfattelse, at anvendelsen af strafcelle som disciplinær-

straf er et nødvendigt redskab til at sikre orden og sikkerhed i kriminal-

forsorgens institutioner. Henset til, at strafcelle er en meget indgribende

form for disciplinærstraf, bør denne sanktion dog efter Justitsministeriets

opfattelse kun anvendes over for indsatte under 18 år, når det er tvingende

nødvendigt, ligesom varigheden af strafcelleanbringelsen bør begrænses

mest muligt.

Som det ligeledes fremgår af pkt. 2.6.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, har en arbejdsgruppe nedsat af Direktoratet for Kriminal-

forsorgen set på mulighederne for at begrænse brugen af strafcelle over for

indsatte under 18 år, og arbejdsgruppen har i den forbindelse fremsat en

række anbefalinger om begrænsning af brugen af strafcelle over for denne

personkreds. Arbejdsgruppen har imidlertid samtidig vurderet, at der fore-

kommer tilfælde, hvor det er tvingende nødvendigt at anvende strafcelle

over for indsatte under 18 år, samt at det ikke er muligt at anvise alterna-

tive reaktioner, der er egnede eller bedre midler til adfærdsregulering end

strafcelle. Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af arbejdsgruppens an-

befalinger.

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Særligt i forhold til sager vedrørende vold mod kriminalforsorgens perso-

nale har Justitsministeriet dog yderligere fundet det nødvendigt at fastholde

muligheden for anvendelse af strafcelle i op til 4 uger, idet der efter mini-

steriets opfattelse – af hensyn til personalets sikkerhed og trivsel – er behov

for, at kriminalforsorgen i sådanne sager kan reagere med særligt klare og

mærkbare reaktioner.

I relation til spørgsmålet om, i hvilke situationer unge under 18 år skal have

adgang til beskæftigelse, og i hvilke situationer de kan nægtes fællesskab

med andre, skal det indledningsvis bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved,

at alle indsatte under 18 år skal tilbydes beskæftigelse, hvis det overhove-

det er muligt. Forslaget vedrører således alene de unges muligheder for at

have fællesskab med andre i forbindelse med beskæftigelsen frem for at blive

anvist cellearbejde. Forslaget indebærer, at unge under 18 år skal have mu-

lighed for fællesskab med andre i forbindelse med beskæftigelse, medmin-

dre konkrete grunde taler herimod. Det vil bero på en konkret vurdering af

den enkelte sag, om det vurderes nødvendigt at afskære den unge fra fælles-

skab med de andre indsatte i forbindelse med beskæftigelse. Et eksempel

kunne være, at den unge har begået vold over for en anden indsat, og at per-

sonalet finder behov for at holde parterne adskilt i nogle dage for at fore-

bygge nye episoder, men finder strafcelle mere hensigtsmæssig end præven-

tiv udelukkelse fra fællesskab (på ubestemt tid).

Institut for Menneskerettigheder

DIGNITY

bemærker, at brugen af

strafcelle har ført til kritik af Danmark fra FN’s Torturkomité (i komitéens

anbefalinger fra december 2015) og Europarådets Torturkomité (i ko-

mitéens anbefalinger fra 2016), og henviser desuden til en række internatio-

nale anbefalinger og retningslinjer om, at strafcelle ikke bør anvendes over

for mindreårige. Der henvises konkret til en anbefaling fra FN’s Børneko-

mité i General Comment no. 10 (2007) og til FN’s standardminimumsreg-

ler for indsatte. Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY bemærker

desuden, at der ikke i lovudkastet er taget udtrykkelig stilling til de nævnte

internationale anbefalinger og retningslinjer.

DIGNITY

henviser yderligere til, at sundhedsfaglige eksperter har peget

på, at isolation ofte har alvorlige negative sundhedsmæssige konsekvenser,

idet isolation kan medføre angst, depressioner og en øget risiko for

selvskade og selvmord, ligesom indsatte efter isolation kan have alvorlige

fysiske, psykiske og sociale problemer, hvilket kan vanskeliggøre reintegra-

tionen i samfundet efter fængselsopholdet. DIGNITY bemærker samtidig,

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

at børn anses for at være en særligt sårbar gruppe, over for hvem isolation

og straf i fængsel kan have særligt alvorlige skadevirkninger.

DIGNITY

opfordrer i øvrigt Justitsministeriet og kriminalforsorgen til at

iværksætte en nærmere kortlægning eller undersøgelse af sager, hvor straf-

celle er blevet anvendt over for mindreårige med henblik på at give bud på

alternative løsninger på de bagvedliggende adfærdsproblemer.

Som anført ovenfor har anvendelsen af strafcelle over for indsatte under 18

år været genstand for nærmere overvejelser i en arbejdsgruppe nedsat af

Direktoratet for Kriminalforsorgen. Arbejdet med at se på mulighederne for

at begrænse brugen af strafcelle over for indsatte under 18 år blev iværksat

på baggrund af anbefalinger fra bl.a. Europarådets Torturkomité.

Som ligeledes anført finder Justitsministeriet, at strafcelle er en meget ind-

gribende form for disciplinærstraf, som kun bør anvendes over for indsatte

under 18 år, når det er tvingende nødvendigt og for det kortest mulige tids-

rum.

Justitsministeriet er opmærksom på de internationale anbefalinger og ret-

ningslinjer vedrørende anvendelse af isolation, herunder retningslinjerne i

FN's standardminimumsregler for indsatte og anbefalingerne fra Europa-

rådets Torturkomité, FN's Torturkomité og FN's Børnekomité, men ministe-

riet finder som nævnt, at anvendelsen af strafcelle som disciplinærstraf er

et nødvendigt redskab til at sikre orden og sikkerhed i kriminalforsorgens

institutioner, ligesom arbejdsgruppen, hvis anbefalinger danner grundlaget

for lovforslaget, ikke har kunnet anvise alternative reaktioner, der er eg-

nede eller bedre midler til adfærdsregulering end strafcelle.

Justitsministeriet vurderer, at de gældende regler ligger inden for ram-

merne af Danmarks internationale forpligtelser, og at Danmark således ikke

er forpligtet til at gennemføre mere vidtgående ændringer af disciplinær-

straffesystemet end de foreslåede.

DIGNITY

opfordrer endelig Justitsministeriet og kriminalforsorgen til sna-

rest at sætte fokus på de andre former for isolation, som anvendes over for

mindreårige i danske fængsler, og som ikke berøres af lovforslaget, herun-

der udelukkelse fra fællesskab og anbringelse i sikringscelle samt isolation

af varetægtsarrestanter efter rettens bestemmelse.

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at de nævnte former for isola-

tion kun anvendes i begrænset omfang over for unge under 18 år.

Udelukkelse fra fællesskab kommer kun på tale i tilfælde, hvor det vurderes

nødvendigt at isolationsanbringe den indsatte af præventive grunde, f.eks.

for at forebygge undvigelse, kriminalitet eller voldelig adfærd. For unge un-

der 18 år anvendes udelukkelse fra fællesskab kun i ekstraordinære situa-

tioner, hvor det vurderes absolut nødvendigt, og under så lidt restriktive for-

hold som muligt. Direktoratet for Kriminalforsorgen følger udviklingen nøje

med henblik på at kunne iværksætte særlige initiativer på området, hvis der

sker en negativ udvikling i antallet af udelukkelser.

Sikringscelle tages kun i brug, hvis det vurderes nødvendigt for at afværge

truende vold eller overvinde voldsom modstand eller for at hindre selvmord

eller anden selvbeskadigelse.

Varetægtsfængsling i isolation af unge under 18 år må kun finde sted under

helt særlige omstændigheder, og muligheden anvendes da også yderst sjæl-

dent i praksis, herunder i sager om meget alvorlig kriminalitet (eksempelvis

terrorisme).

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke på nuværende tidspunkt an-

ledning til at begrænse brugen af andre former for isolation end strafcelle.

8. Undervisning af indsatte i den undervisningspligtige alder

Børnerådet

ser generelt positivt på, at der i ændringsforslaget er fokus på

at sikre mindreåriges ret til undervisning. I det omfang kriminalforsorgen i

praksis har udfordringer med at tilbyde relevante undervisningsforløb, som

fuldt ud opfylder folkeskolelovens krav til fagudbud, timetal mv., er rådet

tilfredse med indførelsen af regler, som betyder, at kriminalforsorgen som

minimum skal tilbyde en undervisning, der samlet set står mål med under-

visningen i folkeskolen.

Børnerådet ser gerne en præcisering af, hvordan det skal sikres, at undervis-

ningen tager udgangspunkt i den unges individuelle behov og potentialer, så

den unge opnår størst mulig skolefaglig udvikling.

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Børnerådet finder det i øvrigt positivt, at kriminalforsorgen i tilknytning til

undervisningsopgaven skal påse, at der foreligger en uddannelsesplan for

15-17-årige, der afslutter folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, og rådet til-

slutter sig ligeledes, at uddannelsesplanen udarbejdes som del af en generel

handlingsplan, idet dette sikrer et fokus på at styrke den unges muligheder

efter afsoning.

Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

frygter, at

lovforslaget vil medføre en udvanding af kravene til undervisning af under-

visningspligtige indsatte, og at dette kan få konsekvenser for rehabiliterin-

gen.

Justitsministeriet og Undervisningsministeriet noterer sig de overvejende

positive tilkendegivelser vedrørende forslaget om undervisning af indsatte i

den undervisningspligtige alder.

Som anført i pkt. 2.7.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget for-

udsættes det, at undervisningen i kriminalforsorgen skal tilbydes i form af

individuelle uddannelsesforløb, som tager udgangspunkt i den enkelte un-

ges situation og læringsforudsætninger. De nærmere regler om tilrettelæg-

gelsen af undervisningen vil blive fastsat administrativt efter koordinering

med Undervisningsministeriet.

9. Transport af arrestanter mv.

Danske Handicaporganisationer

Landsforeningen af nuværende og

tidligere Psykiatribrugere

bemærker, at lovforslaget alene fokuserer på

anvendelsen af magt i forbindelse med transport af bl.a. personer med en

sindslidelse eller vidtgående psykiske handicap. Landsforeningen af nuvæ-

rende og tidligere Psykiatribrugere påpeger i den forbindelse bl.a., at der

ikke i lovforslaget ses henvisninger til brug af ”Low Arousal”-principperne

og teorierne bag, som skal afløse brugen af magtanvendelse.

Begge organisationer peger endvidere på behovet for, at det i forbindelse

med opgaveflytningen af transport af visse personer fra politiet til kriminal-

forsorgen sikres, at de pågældende medarbejdere får den nødvendige uddan-

nelse til opgaven.

Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

udtrykker

endvidere bekymring for, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilke magt-

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

midler, der påtænkes anvendt over for personer, som i forhold til behand-

ling anses som syge eller behandlingskrævende.

Endelig kritiserer Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribru-

gere på det kraftigste sprogbrugen i lovforslaget, idet det anføres, at der ef-

ter foreningens opfattelse anvendes en stigmatiserende tone og en sammen-

kobling af tilstande, som ikke er i overensstemmelse med bl.a. FN-konven-

tioner.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2, vil krimi-

nalforsorgens overtagelse af transportopgaver i forhold til arrestanter og

domfældte, der er anbragt i hospital for sindslidende eller i institutioner in-

den for det sociale område, forudsætte, at kriminalforsorgens personale har

mulighed for om nødvendigt at anvende magt og sikringsmidler over for

disse personer, bl.a. for at hindre undvigelse under transporten.

Særligt i forhold til det af Landsforeningen af nuværende og tidligere Psy-

kiatribrugere anførte om, hvilke magtmidler der påtænkes anvendt i forbin-

delse med transport af visse persongrupper, kan Justitsministeriet henvise

til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.8.3. Som det fremgår

heraf, vil der – hvis lovforslaget vedtages – administrativt blive fastsat reg-

ler, der forudsættes bl.a. at omfatte kriminalforsorgsområdets anvendelse

af de samme magt- og sikringsmidler, som fængselspersonalet hidtil har haft

hjemmel til at benytte over for indsatte og arrestanter, herunder i forbin-

delse med transport, idet der dog kan være behov for mindre variationer

mellem ordningerne som følge af anbringelsens karakter.

Som det tillige fremgår af pkt. 2.8.3 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, vil adgangen til at fastsætte regler om anvendelse af magt- og sik-

ringsmidler ikke have nogen indflydelse på, hvornår anvendelse af magt kan

finde sted, og det forudsættes som hidtil, at det mindst indgribende magt-

middel anvendes i en situation, hvor anvendelse af magt er nødvendig samt

under hensyntagen til proportionalitets- og skånsomhedsprincippet.

Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at kriminalforsorgens perso-

nale, der skal overtage transporten af bl.a. domfældte, der er anbragt i ho-

spital for sindslidende mv., skal modtage særskilt undervisning i forbindelse

med håndtering af personer med sindslidelser med henblik på at sikre, at

det personale, der skal arbejde i de nye transportenheder, har de fornødne

kompetencer til at varetage tranporten af disse persongrupper.

L 21 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Kriminalforsorgen har således indgået en aftale med bl.a. Politiskolen om

uddannelse. Uddannelsen består dels af undervisning med fokus på regler,

myndighed og magtanvendelse i forhold til målgruppen, dels af undervis-

ning med fokus på selve målgruppen ift. særlige diagnoser og kommunika-

tion med personer med sindslidelser. Kriminalforsorgen har oplyst, at ud-

dannelsen forløber over 5 dage.

Vedrørende den af Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatri-

brugere rejste kritik af sprogbrugen i lovforslaget kan Justitsministeriet op-

lyse, at terminologien er i overensstemmelse med den, der i øvrigt forefin-

des i relevant lovgivning, herunder i de bestemmelser i henholdsvis straffe-

og retsplejeloven, som lovforslaget henviser til.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Udover de ændringer, der er anført ovenfor under pkt. 2, indeholder lovfor-

slaget i forhold til lovudkastet, der blev sendt i høring, alene justeringer af

navnlig sproglig og lovteknisk karakter.